Hjemløs 3 - 2007 by WeShelter

HJEMLØS 3/2007 MISSIONEN BLANDT HJEMLØSE December

– og godt arbejdsliv …

HJEMLØS

December 2007 - 17. årgang

MISSIONEN BLANDT HJEMLØSE Gratis kontaktblad Udkommer 3-4 gange årligt Oplag: 3.200 ISSN 0906-3471 Sekretariat og ekspedition: Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 Giro 900-1859 Redaktion: Robert Olsen (ansv.) Karen Pedersen (DJ) Forsidefoto: Michael Mottlau/Polfoto Navngivne indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller organisationens holdning. Sats & tryk: Fihl Jensen Grafisk Produktion Finsensvej 86 2000 Frederiksberg Tlf. 3887 5155 Ønsker De at modtage bladet i fast abonnement, så benyt kuponen på næstsidste side. Adresseændring eller opsigelse af bladet: Adresseændring eller opsigelse meddeles direkte til det lokale postkontor – eller brug blanketten side 19.

Behov for nyt syn på arbejde For mange år tilbage hittede Niels Hausgaard med en sang, hvor omkvædet lød: ”Der er altid arbejde til dem, der vil arbejde”. Det var i en tid, hvor arbejdsløsheden var til at tage og føle på, men hvor der samtidig var rummelighed og accept af, at nogle kunne gå på bistand og understøttelse, uden at samfundsøkonomien led skade. Den tid er forbi. Slagsangen lyder i dag: ”Det skal kunne betale sig at arbejde”. Arbejdsløsheden er, afhængigt af regnemodel nede på 3,1 pct. – og nærmest væk. Dansk Erhverv vurderer, at der i december er 70.000 ubesatte stillinger, og man overvejer seriøst at importere udenlandsk arbejdskraft og lokke ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet ved at lade en del af deres indtægt være skattefri. I den anden ende af motivationsskalaen har man indført begreber som ”straksaktivering”, ”kontanthjælpsloft” og ”300-timers-regel” ud fra devisen: ”Det skal ikke kunne betale sig ikke at arbejde”. Som linjerne er trukket op, bliver det meget hurtigt til et spørgsmål om enten eller. Enten er man inde, eller også er man ude. Som det fremgår af dette nummer af Hjemløs, er det at være i matchgruppe 5 og langvarig kontanthjælpsmodtager ikke en selvvalgt livsstil, men et udtryk for, at mange har så massive problemer ud over arbejdsløsheden, at det ikke giver den store mening for den enkelte at blive presset ind i et arbejdsmarkedsrettet forløb, som er dømt til at mislykkes. Det betyder ikke, at disse mennesker skal berøves muligheden for et tilhørsforhold til arbejdsmarkedet. Tværtimod. Men hvis de ikke har kvalifikationer til et fleksjob eller skånejob med løntilskud, så må man finde en måde at belønne dem for de kvalifikationer, de har, i det antal timer, de er i stand til at arbejde, uden at de bliver beskåret i en i forvejen anstrengt kontanthjælp. Hvis en ekstra indsats skal belønnes for de velstillede i job, så bør guleroden også være til stede for de udsatte grupper. Robert Olsen forstander, Mændenes Hjem

Forskellige tilbud til Birgit og Hans Der er forskel på Birgit, som er ’arbejdsmarkedsparat’ og på dagpenge, og Hans, som har været på kontanthjælp i mange år på grund af sociale problemer. Derfor skal indsatsen for at få de to tilbage i job selvfølgelig også være forskellig, mener Socialrådgiverforeningen. De efterlyser flere nuancer og større rummelighed i indsatsen – og flere socialøkonomiske virksomheder. Af Thomas Hye-Knudsen

sygdom eller har forskellige former for sociale problemer – hvilket er voldsomt belastende i sig selv – så skal man også gå rundt med dårlig samvittighed og dukke sig, ”fordi man garanteret selv er skyld i sine forbandelser”, siger hun.

Socialrådgiver Bettina Post har i 20 år fulgt udviklingen på det sociale område. I dag er hun næstformand i Dansk Socialrådgiverforening. Hun er enig med beskæftigelsesministeren i, at man skal gøre, hvad der er muligt for at give mennesker en tilknytning til ar- Urimelige antagelser bejdsmarkedet. Men hun mener, at ministe- Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) og regeringen har som omdrejriet mangler realitetssans. - Noget af det, der i alle årene har frustreret ningspunkt for beskæftigelsesindsatsen haft mig, er den åbenlyse uvidenhed om, hvad et mantra, der er i kort form lyder: ”Det skal beskæftigelsesindsatsen over for langvarige kunne betale sig at arbejde”. Det har igennem årene medført kontanthjælpsmoden lang række indtagere handler om, og hvad der rent fak- “Der er åbenlys uvidenhed om, hvad greb, blandt andet et loft over, hvor metisk kan lade sig beskæftigelsesindsatsen over for gøre, når vi kommer langvarige kontanthjælpsmodtagere get man kan modud over det åbenlyst handler om, og hvad der rent faktisk tage i kontanthjælp (kontanthjælpsloflogiske i, at de, som tet) og 300-timerser arbejdsmarkeds- kan lade sig gøre.“ reglen (der siger, at parate, skal anvises Bettina Post, Dansk Socialrådgiverforening et ægtepar på konet job, siger Bettina tanthjælp kan få fraPost. Hun mener, at der ikke er tilstrækkeligt fo- taget den ene kontanthjælp, hvis ikke de tilkus på, at ledige rent faktisk er forskellige, sammen har haft 300 timers arbejde inden og at der derfor er brug for meget forskellige for de seneste to år, red.). Yderligere er der indført en lang liste af rådighedskrav, som indsatser. - Det svarer til at sammenligne æbler og pæ- ledige skal leve op til, hvis de ikke vil risirer at tro, at en arbejdsmarkedsparat ledig på kere, at hjælpen bliver stoppet. For folk på dagpenge er det samme som en ledig, som dagpenge er det A-kasserne, der skal håndhar været på kontanthjælp i mange år, og at hæve og sanktionere, mens det er kommude to dermed kan hjælpes i arbejde efter nen, der skal være vagthund over for folk på samme opskrift. Det er ødelæggende både kontanthjælp. for debatten og for de ledige, som har brug Bettina Post mener, at sanktioner og kontrol for en særlig omsorg, at nuancerne ikke er efterlader et broget billede af samfundets syn tydelige. For ikke nok med, at man er ramt af på de ledige.

Bettina Post Socialrådgiverforeningen efterlyser flere socialøkonomiske virksomheder, som fx hjemløseavisen Hus Forbi. (Foto: Morten Juhl/Scanpix)

- Vi hører gang på gang, at nogle vælger ledigheden, fordi det ikke kan betale sig at arbejde. Både denne antagelse og antagelsen om, at ledige er dovne eller snyder, fx arbejder på fuld tryk med sort arbejde og hæver kontanthjælp eller understøttelse oveni, har været væsentlige antagelser i forhold til at tilrettelægge lovgivningen navnlig på kontanthjælpsområdet. Og jeg skal medgive, at jeg har mødt ledige, som passer til antagelsen. Men hvis jeg har mødt – lad os sige 1000, så er det måske de 20, der ikke gider eller laver sort arbejde. - Økonomiske incitamenter er blevet ophøjet til at være drivkraften, når mennesker skal føle motivation. Den præmis køber jeg ikke. Ikke mindst fordi der er så mange flere gevinster ved at have et job end den kontante afregning. Kulegravningen af kontanthjælps-

området fra 2006 viste jo også, at de økonomiske incitamenter ingen effekt har på de ledige, som er længst fra arbejdsmarkedet, understreger Bettina Post. En fast hånd i ryggen Regeringen har indført meget håndfaste krav og målsætninger over for de ledige, jobcentrene og A-kasserne. Kommuner, der får en langvarig kontanthjælpsmodtager i gang med uddannelse eller job, bliver oven i købet belønnet med en kontant præmie fra ministeriet. Men ifølge Bettina Post er der brug for en langt større socialfaglig indsats, frem for det massive pres på at få folk i gang, uden at hverken de selv eller arbejdsmarkedet reelt er parate til det. - Nu må og skal man vende blikket mod netop det socialfagligt uddannede persona-

les mulighed for at nuancere indsatsen. Så de kan docere rigtigt og give de dovne og dem, der snyder, et velplaceret los bagi, og så de ’dumme’, de angste og de kaotiske får en fast hånd i ryggen i stedet for, at vi pr. udifferentieret ordre trækker tæppet væk under dem. Det handler om at kunne benytte muligheden for at lave de individuelt tilrettelagte forløb og den helhedsorienterede indsats, som både er beskrevet i loven om beskæftigelsesindsats og i sygedagpengereglerne – uden samtidig at blive overruled af krav om nedsættelser i hjælpen og benhårde sanktioner, siger Bettina Post. Behov for socialøkonomiske virksomheder Hun håber, at der for de udsatte grupper bliver etableret flere virksomheder, som tager udgangspunkt i deres ressourcer og kompetencer. Her nævner hun blandt andet hjemløseavisen Hus Forbi og Proremus A/S, begge virksomheder, der agerer på markedsvilkår, og som skal give overskud. Proremus ansætter psykisk syge, der er uddannede og har faglige kompetencer.

- Kun fantasien sætter vel i princippet grænser for, hvilke typer af socialøkonomiske virksomheder der kunne etableres? Vel at mærke under Beskæftigelsesministeriet, så der er en klar sammenhæng til arbejdsmarkedet. Så det også kan være en del af de socialøkonomiske virksomheders mål, at hvis nogle af de ansatte skulle få det så godt af den mere beskyttende ramme, at de bliver parat til et helt almindeligt job, ja så er der hjælp at hente til at få sig sådan et. At placere virksomhederne under Socialministeriet vil efter min mening være fejlagtig, da det så kommer til at ’lugte’ for meget af beskyttet værksted og for lidt af ’rigtig arbejdsplads’, siger Bettina Post.

Kollektdag Missionen blandt Hjemløse har kollektdag

1. søndag efter helligtrekonger den 13. januar 2008 Vi håber mange menigheder vil betænke vores sociale, diakonale arbejde blandt samfundets hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stillede mennesker.

(Foto: Scanpix)

Det swinger i Sidegaden Kapow-tilbud på børnetøj i butik ”Hva’ så” og sjældne vinyl-lp’er Muchacho. Sidegadens butikker har mange tilbud, både til kunder og kontanthjælpsmodtagere, som er i aktivering der. Af Thomas Hye-Knudsen En baby på godt et år i flyverdragt tager svømmetag på gulvet. Der dufter af kaffe og nyvasket bomuld. Babyens mor er i gang med at scanne hylderne for børnetøj til den første vinter. 3 stk. for 30 kroner. Strikhuer til en femmer – og strømper til en daler. Der skeles ikke til, om det er mærketøj eller Mirakelpriser. - Jeg ved godt, at der er åbnet genbrugsbutikker, der udelukkende har specialiseret sig i designertøj til børn og babyer. Men det er

ikke vigtigt for et barn, hvad der står i nakken, siger moderen. Hun kommer tit i ”Hva så”. Det er navnet på en af Sidegadeprojektets otte forskellige butikker, som er omdrejningspunktet for en del af de københavnske kontanthjælpsmodtageres indgang til arbejdsmarkedet. ”Hva så” har et kapow-tilbud, som kan give ekstra elastik i børnechecken: En startpakke til en nyfødt str. 56, dreng eller pige: 4 bodystockings, 2 sparkedragter, 2 natdragter, 1 sæt tøj, 2 huer, 2 par strømper, 1 par futter: 99 kroner.

Sidegadeprojektet har otte butikker, hvor deltagerne kan komme i jobtræning. Her er partiformand Helle Thorning-Schmidt (S) på besøg i butik Muchacho under den nyligt overståede valgkamp. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix)

Vi er i hjertet af Vesterbro, hvor ludere og lommetyve lever side om side med hippe reklamefolk, musikere, designer-nørder og indvandrere i alle afskygninger. Der er liv og højt til loftet i Sidegaden, som på gadeplan adskiller sig ved, at det stort set ikke er muligt at opdrive en indestængt graffiti-”tag” fra en anonym spraydåse. Alle gadens butiksfacader er rigt udsmykkede i pastelfarver, håndkolorerede af projektets deltagere under ledelse af multikunstneren Erik Clausen. Lyst til livet igen Butikslokalet i ”Hva så” er delt i to. Butikkens salgsareal har hylder fra gulv til loft, og i den anden del af lokalet står et stort hyggebord med slagbænke. Rummet er adskilt med en hæklet vugge, der hænger ned fra loftet. Bordet og bænkene er butikkens samlingspunkt. Her sidder kunder, frivillige og projektansatte. - Det her sted har reddet mit liv, fortæller Elisabeth. Hun har været med fra starten i ’86, og kommer som frivillig i butikken, når hun har mulighed for det. Elisabeth mistede et barn, og var mærket af fortvivlelse og sorg i flere år. - I kraft af stedet her, og alle de mange forskellige mennesker med både overskud og underskud fik jeg lyst til livet igen, fortæller hun. I dag læser hun persisk på universitetet. Butikken dækker et behov hos mange forældre, og især mange kvinder, der har brug for at dele erfaringer og oplevelser omkring deres børn. En gang om ugen kommer der en sundhedsplejerske og en jordemoder. Der arrangeres babysvømning og rytmik. Og i december har Elisabeth meldt sig til at stå for at lave kranse til juledekorationer. Guf for vinyl-elskere Længere nede ad gaden ligger Muchacho, der er et mekka for københavnske DJ’s, der sværger til vinyl. På væggene hænger sort/hvide ikoner af soul-, funk- og jazzmusikkens ikoner. Ray Charles, Stevie Wonder, Bob Marley og Coltrane. I baglokalet bag en

Sidegadeprojektet Sidegadeprojektet – i daglig tale Sidegaden – på Vesterbro hører under Beskæftigelseskonsortiet Settlementerne. Projektet har siden 1986 åbnet en række butikker og værksteder i og omkring Saxogade. Arbejdsledige kan komme i et 6 måneders afklarings- og arbejdsforløb, hvor de bliver tilknyttet en butik eller et værksted. Der er typisk 20-30 medarbejdere i forskellige jobordninger. Mange frivillige og brugere lægger også deres arbejdskraft i butikkerne og værkstederne.

glasvæg sidder Jonas og Lasse. De er i gang med at afsøge internettet for flere portrætter, som de ved hjælp af billedmanipulation og en stencil til en overhead kan omsætte til endnu et lærred, som kan sælges til en kunde med hang til Aretha Franklin eller Miles Davis. Groovy soul sejler ned fra loftet fra et par sprøde Bose-højtalere. Jonas og Lasse er i virksomhedspraktik i en måned. Arbejdsgiveren er Daniel, der har en fortid som café-ejer, men som i dag driver Muchacho. - Butikken er en platform for DJ’s, der kommer og køber og sælger unikke LP’er. Vi tager deres plader i kommission og fungerer som en slags netværkscentral og mødested, hvor man kan søge inspiration og få hjælp til alt muligt, fortæller Daniel. Butikken har således leveret både knowhow og manpower til forskellige musikalske og kunstneriske events på Vesterbro, hvilket også er en del af konceptet. Ud over salg af LP’er har butikken sit eget tekstil-trykkeri og kan også bistå med at udvikle websites. Kan man leve af det? - Næh, men man kan leve for det, siger Daniel.

Prøver talentet af Beskæftigelseskonsortiet Settlementerne er en af 12 private aktører, der har kontrakt med Københavns Kommune om at få de borgere, som befinder sig længst fra arbejdsmarkedet i arbejde eller selvforsørgelse. Det gør de blandt andet i Sidegadeprojektet. Forløb med forhindringer Statistikken fortæller, at seks ud af de 40 efMange af de borgere, der kommer til Sidega- ter forløbet er kommet i arbejde. Umiddeldeprojektet på Vesterbro, har i flere år har bart ikke særligt overbevisende, indtil man hutlet sig igennem på kontanthjælp. Nu bli- ser på, hvilke problemer projektdeltagerne ver de henvist af kommunen til at få afklaret har at slås med. Ud over at alle mangler fagderes jobmuligheder i et længerevarende lige kvalifikationer, har to ud af tre massive projekt, hvor arbejdsmarkedsparatheden helbredsproblemer, hver anden problemer i skal testes. De har pligt til at deltage i forlø- relation til familie, og psykiske lidelser. bet, hvis de fortsat vil bevare kontanthjæl- Hver fjerde har misbrug ud over alkohol. Og ligeledes hver fjerde har uoverstigelige pen. En overhængende trussel. Og det kan være lidt af en mundfuld for gældsproblemer og pletter på straffeattesten. En nærlæsning af statibegge parter. Den størstikken opsummerer, at ste udfordring er ifølge projektleder Pernille “Det betyder meget at man kan hver borger i gennemsnit har fire problemKent Molsen at finde sige til sin familie, at man balancen mellem kom- arbejder i en café eller butik.“ stillinger ud over ledighed, hvilket også munens og borgerens forventninger og formål Pernille Kent Molsen, Sidegadeprojektet medfører, at de ambitiøse handleplaner lømed forløbet. bende skal justeres. - I sidste ende handler - Der er en tendens til, at folk skal passe ind det om, hvor meget tid og økonomi, kommunen er indstillet på at binde sig op på for at få i kommunale pakkeløsninger, hvor de inden afklaret borgerens reelle muligheder for at for eksempelvis et halvt eller helt år skal komme ind på arbejdsmarkedet. De, der be- være afklaret og parat til en plads på det ornytter vores tilbud, har stort set ingen forud- dinære arbejdsmarked eller være i gang med sætninger for at kende noget til arbejdsmar- en uddannelse. Der kan sagtens opstå situakedet, når vi møder dem. De ved ikke, hvad tioner undervejs, der kræver nærvær og opde kan og vil, og om deres kunnen giver dem mærksomhed. Vi har folk, der kommer dijobmuligheder. Og selv om projektet hjælper rekte fra fængsel, og som overnatter hos med til at afdække de ting, så er der mange venner og bekendte. Andre har ikke noget hurdler hos den enkelte, som skal overvin- sted at bo. Nogle er ved at bukke under på des, før alle muligheder er afprøvet, fortæl- grund af gæld eller dårligt helbred. Så der er mange årsager til, at et forløb hos os kan ler Pernille Kent Molsen. Hun hiver en statistik frem af skuffen. Den blive afbrudt af enten kommune eller borger, omfatter de 40 borgere, der i slutningen af siger Pernille Kent Molsen. 2006 var tilknyttet Sidegadeprojektet og Kjøbenhavns Genbrugs Compagni, der Arbejde giver selvtillid begge hører til konsortiet under Settlemen- Sidegadeprojektet består af otte butikker på Vesterbro, der hver især tilbyder oplæring i terne. Af Thomas Hye-Knudsen

Sidegadens trækplaster er Café Sonja, der serverer økologisk mad til rimelige priser. (Foto: Jan Jørgensen/Scanpix)

de ufaglærte servicefag, som ofte bliver resultatet, hvis projektets deltagere kommer i almindeligt arbejde. Butikkerne spænder fra helsekostbutik over salg og produktion af designertøj til børn og voksne, til en wellness-salon og en anderledes multibutik, hvor man blandt andet kan købe t-shirts med kunst-tryk og gamle lp’er. Sidegadens trækplaster er Café Sonja, der serverer økologisk mad til ’politiske priser’. Et serviceteam holder orden i Sidegaden, og de enkelte butikker kan trække på teamet til vedligeholdelse, rengøring og reparationsopgaver. Pernille Kent Molsen er ikke i tvivl om, at det er vigtigt, at folk får en chance for at komme ud af en fastlåst situation, og så giver det selvtillid. - Det betyder meget, at man kan sige til sine børn eller sin familie, at man arbejder i en

café eller butik. Og konceptet giver en masse udfordringer, som er med til at spore deltageren ind på, hvad han eller hun har talent for og kunne have lyst til at dygtiggøre sig i, siger hun. Nogle finder ud af, at de er rigtig gode til salg og kundekontakt, mens andre har mere flair for at holde orden på varelageret eller gøre rent. Det betyder også, at nogle deltagere skal igennem nogle kurser for at blive fagligt opkvalificeret til et ordinært arbejde. - Tanken om lange uddannelser skræmmer mange. I Sidegadeprojektet arbejder vi derfor med korte målrettede kurser, der i praksis skal bruges i projekterne, og som også kommende arbejdsgivere opfatter som ekstra kvalifikationer til et ufaglært job, siger Pernille Kent Molsen. For nogle af deltagerne skal talentet prøves af hos en af projektets samarbejdspartnere,

der består af private firmaer inden for servicebranchen. Sociale kompetencer tæller Det er vigtigt, at folk bliver oplært til at fungere på en arbejdsplads og at sætte fokus på alle de mange uskrevne regler og normer, som er en del af alle virksomheders arbejdspladskultur. - Vores erfaring er, at arbejdspladserne har meget fokus på netop de sociale kompetencer, og hvordan man viser interesse, initiativ og ansvarlighed over for arbejdspladsen. - Vi snakker eksempelvis om, hvad det vil sige at melde sig syg. Arbejdsgiveren behøver måske ikke at kende alle detaljer om, hvor mange gange man har kastet op. Måske er det heller ikke så smart, at man i frokostpausen fortæller om sine fængselsophold, de mange år med den voldelige eks-kæreste el-

ler sit misbrug. Omvendt duer det heller ikke, hvis man sidder og sms’er og slet ikke viser interesse for at tale med nogen, fortæller Pernille Kent Molsen. Hvis praktiktiden forløber godt for alle parter, bliver deltageren eksempelvis efter forløbet i Sidegaden ansat i virksomheden. På spørgsmålet, om Sidegadeprojektet ikke deltager mere aktivt i overgangen, siger projektlederen: - Vi har ikke formaliseret en kontaktordning (mentor) til virksomhederne og den nye medarbejder efter ansættelse, men vi holder ofte tæt kontakt, og det sker heldigvis ofte, at folk kommer på besøg hos os og vil fortælle og spørge om forskellige ting vedrørende deres ansættelse. Vi overvejer p.t. om vi skal formalisere en egentlig mentorkontrakt for nogle, som kan have særligt brug for det.

Sociale virksomheder? Nej til svage ledige Danske virksomheder råber på mere arbejdskraft. Men samtidig er størstedelen af virksomhederne fortsat afvisende over for at ansætte medarbejdere med nedsat arbejdsevne, viser helt nye tal fra Det Nationale Forskningcenter for Velfærd (Socialforskningsinstituttet). 57 procent af de danske virksomheder er overvejende negative over for at åbne virksomheden for medarbejdere med nedsat arbejdsevne. 18 procent siger blandt nej til idéen, mens 39 procent mener, at det kun er muligt i mindre grad. Kilde: Berlingske Tidende 20. november 2007 Virksomheder udviser socialt engagement En ny undersøgelse bekræfter de danske virksomheders sociale engagement. Beskæftigelsesministeriet offentliggjorde den 24. november en undersøgelse af virksomhedernes sociale engagement udarbejdet på baggrund af svar fra regeringens virksomhedspanel. Undersøgelsen viser, at virksomhederne gør en stor indsats for at forebygge sygefravær og fastholde sygemeldte medarbejdere, giver bidrag til velgørende formål og er engagerede i lokalsamfundet. Desuden har en del virksomheder ansat udsatte grupper som fx ledige med misbrugsproblemer og ledige med handicap. Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening 24. november 2007 hye

Arbejde som værn mod fristelser Arbejdstid er i historisk sammenhæng opstået som en måde at hindre munke i at forsynde sig imellem de obligatoriske bedetimer i klostrene. Af Thomas Hye-Knudsen Det moderne arbejdsbegreb er skabt af Middelalderens munke, som dermed lagde grunden til vores industrisamfund. I klostrene gjorde man nemlig to ’opfindelser’, som skulle vise sig at blive skelsættende. Man inddelte døgnet i bedetimer: Hver tredje time blev munkene kaldt til bøn. Herved opstod en nyt tidsbegreb, nemlig den ’tomme tid’. Det var uret, der bestemte, hvornår munkene skulle bede. Det er en tidsforståelse, der er ganske selvfølgelig for os, men som i virkeligheden har været meget vanskelig for kulturen at nå frem til. Hvis man siger: Vi spiser kl. 18, så er det uret/tiden, der bestemmer, hvornår vi skal spise. Hvis man derimod siger: Når vi spiser, er det spisetid, så er det handlingen, der bestemmer, hvornår det er tid. Sådan tænkte man i antikken, og sådan tænker mange folk i andre verdensdele endnu den dag i dag.

Lediggang er fandens hovedpude I forlængelse af deres nyvundne opfattelse af tiden gjorde munkene en anden erfaring, der skulle få stor betydning. Hvad skulle de lave mellem bedetiderne? Noget tid måtte de bruge for at skaffe sig føde og klæder. Men der var tid til overs. Så skulle man synes, at de blot kunne sætte sig til at meditere eller trille tommelfingre. Det kunne de nu ikke uden videre. Munkene havde ganske vist viet deres liv til Kristus og hele deres opmærksomhed skulle være himmelvendt og ikke rettet mod det jordiske. Men det er dog nemmere sagt end gjort. Middagsdæmonen var en slem frister, der nok kunne lokke en ung munks tanker på afveje. Midlet mod dette var arbejdet. Arbejdet blev brugt som en terapi, for det kunne holde hænder og tanker beskæftiget, så man undgik fæle fristere Munkene i Middelalderen opfandt arbejdet for at have noget at lave mellem bedetimerne i klostret. Det var lige 'fint' at tømme latriner og skrive bibelske håndskrifter af. (Foto: Corbis)

af forskellig slags. Lediggang var derimod fandens hovedpude. Tiden skal gå Men når arbejdet er beskæftigelsesterapi, så ændrer det jo helt karakter. Så er det sådan set ligegyldigt, hvad man laver eller fremstiller, for det ikke er resultatet, der tæller, men derimod selve processen, beskæftigelsen. Derfor indskærpes det også i klostertraditionen, at det er ligegyldigt, om man tømmer latriner eller afskriver bibelske eller antikke håndskrifter; selvom man jo umiddelbart kunne tro, at det sidste var det ’fineste’. Arbejdet løsgøres fra sit formål. Man skal arbejde – fordi man skal arbejde. For at få tiden til at gå, så man ikke sidder og keder sig og derved kommer på gale veje. Man skal ikke arbejde for at tjene penge eller for at fremstille noget bestemt, men med til det at være munk – og senere at være menneske – hører det at arbejde. Et nyt syn på arbejdet er opstået. Der er mange mellemregninger, som fører frem til vore dages avancerede økonomi og produktion, der jo langt overstiger at tømme

latriner og skrive håndskrifter af. Men karakteren af arbejdet har ikke ændret sig så meget. Hvis man fx i ældre tid, inden grønlænderne var trådt ind i den moderne verden, ville lave et rejepilleri på Grønland, så kunne man støde ind i følgende vanskeligheder (som er de samme i Afrika, Asien og alle andre steder, hvor den vesteuropæiske bevidsthed endnu ikke har sat sig på sindene), nemlig at de lokale arbejdere bestilte noget mandag og tirsdag, og så ikke mødte resten af ugen. Hvilket for dem var helt meningsfuldt, for de havde tjent nok og kunne nu bruge tiden til noget andet. Men det kan direktøren for rejepilleriet naturligvis ikke acceptere. Er man ansat, skal man også arbejde onsdag, torsdag og fredag. Også selvom man ikke har brug for pengene. Hvorfor skal man det? Grønlænderne havde svært ved at forstå det. Vi kan sagtens forstå det, men vi har også været 1.000 år om at lære det. Kilde: Jan Lindhardt og Anders Uhrskov. Fra Adam til robot. Arbejdet – historisk og aktuelt. 1997. Gyldendal.

Støtte til Missionen blandt Hjemløse er ikke kun penge, men også hænder.

RING 3616 1113 hvis du har lyst til at være frivillig medarbejder i et af vores væresteder. Fortæl om dine forventninger til os og hør om vores forventninger til dig.

HJÆLP OS AT HJÆLPE 12

Fra kontanthjælp til kontantjob Socialdemokraternes forslag om at lave et alternativt arbejdsmarked til hjemløse og andre marginaliserede borgere blev hurtigt skudt i sænk af Dansk Arbejdsgiverforening under valgkampen. Landets boformer for hjemløse er positive, men tror ikke på, at Skat vil blåstemple sort arbejde. Af Thomas Hye-Knudsen

levere en dags arbejde og være til gavn er den største motivationsfaktor, siger Mette Frederiksen.

Med en gulerod på 30 kroner i timen – sort, uden at blive trukket i kontanthjælp, regner socialdemokraterne med, at de 10.000 mest Forkert signal til lavtlønnede marginaliserede hjemløse og udsatte kan bi- Kort tid efter, at forslaget var bragt frem i begyndelsen af november, blev det skudt ned af drage til samfundet. - Vi forestiller os, at kommunerne, evt. i Henrik Bach Mortensen, direktør i Dansk samarbejde med frivillige organisationer, Arbejdsgiverforening. Han mente, at det skal oprette nye dag-til-dag-virksomheder, ville sende forkerte signaler til de lavtlønhvor man møder frem og laver et stykke nede på det ordinære arbejdsmarked. Til nyarbejde. Arbejdet kan eksempelvis være hedsbrevet Opinion siger direktøren: reparation af cykler, økologisk landbrugs- - Forslaget må klart afvises. Det er symproduktion, arbejde i folkekøkkener, på gen- patisk, at Socialdemokraterne vil øge brugsplads mv. Arbejde, der gør nytte i lo- incitamenterne til at arbejde og øge arbejdskalområdet, siger socialordfører Mette udbuddet gennem en nedsættelse af indkomstskatten. Men forslaget vil sende meget Frederiksen (S). Ifølge forslaget skal den langtidsledige belønnes med en timeløn på 30 kr. Og da forslaget vil omfatte en særlig udsat gruppe som eksempelvis hjemløse, vil den symbolske løn blive udbetalt med det samme, og de behøver de ikke opgive indtægten til skattevæsenet. - Den økonomiske belønning er et trækplaster, men belønningen står ikke som den største motivering Vores forslag skal give de dårligst stillede mennesker i vores samfund nye muligheder. Vi vil give dem plads til 30 kr. i timen skattefrit er en ’gulerod’, men ikke den største motivationsat arbejde et par timer om faktor. Det er derimod følelsen af være til gavn, siger Mette Frederiksen dagen. Og følelsen af at (S). (Foto: Jørgen Schytte/Scanpix)

skadelige signaler til arbejdsmarkedet og de ledige. Ifølge Socialdemokraternes forslag vil en kontanthjælpsmodtager med fire timers arbejde samlet tjene 85-90 procent af den indkomst, som en lavtlønnet i den private sektor har med en fuld arbejdsdag. Det betyder, at en kontanthjælpsmodtager får en timeløn på 140 procent af den lavtlønnedes. En lille ekstra gulerod Arbejdsgiverforeningens indsigelser gør ikke indtryk på Thomas Søndberg, der er formand for Sammenslutningen af boformer i Danmark, der i praksis har kontakt til målgruppen (hjemløse, red.). - Vi ser positivt på ideen, da der jo er tale om en gruppe mennesker i matchgruppe 5, som befinder sig så langt fra arbejdsmarkedet, som man overhovedet kan. Jeg tror, at den lille økonomiske gulerod vil få flere til at være motiveret for at tage imod et arbejdstilbud, siger Thomas Søndberg. Han gør opmærksom på, at en meget stor del af målgruppen slås med gældsproblemer, som ofte bliver trukket direkte i kontanthjælpen. - Samfundet skriger efter arbejdskraft, og hvis man vil bruge den arbejdskraftreserve, som findes blandt de udsatte grupper, så må man også give dem mulighed for at beholde den lille ekstra indtægt, uden at blive trukket i kontanthjælpen. Det vil være afgørende for den enkelte, siger Thomas Søndberg. Forgæves forsøg på skattefrihed En lang række boformer for hjemløse udbetaler i dag en arbejdsdusør på knap 14 kroner i timen til beboerne, hvis de deltager i praktisk arbejde på værksteder, med rengøring, havearbejde og vedligeholdelse. Thomas Søndberg frygter ikke, at et nyt beskæftigelsesinitiativ vil gå ud over de boformer, der er afhængige af beboernes arbejdsindsats. - For det første handler det om, hvad der er bedst for beboerne. Og dernæst tror jeg også, at en del af brugerne ikke magter et arbejde uden for de mere trygge rammer, som boformerne kan tilbyde, siger han.

Idéen om at gøre arbejdsindtægten skattefri vurderes umiddelbart som den største hurdle. For år tilbage forsøgte forstanderne fra boformerne at få arbejdsdusøren fritaget for skat, men ifølge forstander på Kollegiet Gammel Køge Landevej, Arne Jakobsen, var der ikke meget forståelse for ønsket. - Rent faktisk var der fuldstændigt lukket. Skats holdning var, at en indtægt er en indtægt. Og uanset størrelsen skal der betales både skat og arbejdsmarkedsbidrag, fortæller Arne Jakobsen. Han mener, at man specielt inden for hjemløseområdet burde kunne aftale sig frem til nogle dispensationer, hvis man mener noget seriøst med at få flere i gang med en eller anden form for arbejde. - Med den nuværende tilgang til gruppen, gør man langt mere skade end gavn. Flere af vores beboere bliver i dag tvunget ind i håbløse og nedværdigende arbejdsprøvninger og foranstaltninger, som kun medfører, at folk bliver tilføjet nederlag oven på dem, de i forvejen har rigeligt af, siger Arne Jakobsen. Socialdemokraternes forslag er endnu ikke bragt i spil i Folketingssalen. Til gengæld har regeringen i sit udspil ”Det fælles ansvar II” via satspuljemidler givet støtte til en stribe af projekter over hele landet, hvor daglejerprincippet skal stå sin prøve. Med projekttitler som ”Fra udsat til ansat”, ”Hyr en hjemløs” og ”Fra udsat til værdsat” får man en indikation af målsætningerne.

Ledighedstal er roden til alt rod

50. 000

Af Thomas Hye-Knudsen

I slutningen af november udsendte Beskæftigelsesministeriet en tilsyneladende opløftende pressemeddelelse. Heri skriver man blandt andet, at ”det er muligt at få de sidste ledige danskere i arbejde. Men det kræver en ekstraordinær indsats fra alle aktører, understreger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Navnlig A-kasserne skal mere på banen”. De ”sidste ledige” udgør ifølge Danmarks Statistiks’ seneste opgørelse 81.700 fuldtidslige i oktober. Af statistikken fremgår, at 19.000 modtager kontanthjælp, mens resten får understøttelse. Set i lyset af, at flere end 750.000 danskere mellem 18 og 66 år ifølge Statistisk Årbog 2007 er på overførselsindkomst, kan det undre, at der ikke er plads til flere i ledighedsstatistikken. Hjemløs har søgt hjælp i statistikjunglen og spurgt konsulent Mikkel Zimmermann i Danmarks Statistik, som har ansvaret for den officielle ledighedsstatistik.

I ledighedsstatistikken er der kun blevet plads til 19.000 kontanthjælpsmodtagere. Men ifølge Socialforskningsinstituttets opgørelse er der over 100.000 på kontanthjælp. Hvor er de andre?

0 0 0 . 19 0 0 0 . 0 3

Hvornår er man ledig?

- De 19.000 dækker i virkeligheden over knap 30.000 mennesker, men svarer altså til 19.000 fuldtids-kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1-3, som umiddelbart er til rådighed for arbejdsmarkedet. Så er der 63.500 i matchgruppe 4 og 5, som har andre problemer end ledighed, og som derfor heller ikke tæller med. Hvad så med de 35.000 aktiverede kontanthjælpsmodtagere og de 11.000 på ledighedsydelse, som er parate til et fleksjob, hvis de kan finde en arbejdsgiver Begge grupper er vel til rådighed og lever op til kriterierne – og burde tælle med? - De 35.000 aktiverede tælles ikke med, fordi de er i fuldtids-aktiveringsforløb, men i forhold til de 11.000, der venter på et fleksjob har vi et paradoks. På den ene side tæller de ikke med i ledighedsstatistikken, mens de til gengæld kommer til at optræde i beskæftigelsesstatistikken, hvis de kommer i fleksjob. Her kunne det måske være på sin plads at operere med et bruttoledighedsbegreb.

750.0 00 11. 000 0 0 0 . 35

- Tre kriterier skal være opfyldt: Hvis man er uden arbejde, aktivt jobsøgende og parat til at kunne påtage sig et job med kort varsel. Kriterierne er ens for hele EU, og er anerkendt af ILO – International Labour Organisation. Efter disse kriterier forsvinder efterlønnere, skåne- og fleksjobbere, førtidspensionister, de 80.000 på sygedagpenge og de godt 50.000 på barsel fra ledighedsstatistikken.

Siger ledighedsstatistikken så noget om, hvor mange der er uden ordinært arbejde?

- Overhovedet ikke. Den siger i virkeligheden mere om, hvor svært det er at få et job, hvis man virkeligt ønsker det.

Menneskeværd omsat til købekraft Korshærschef Bjarne Lenau Henriksen er bekymret for en samfundsudvikling, der i stigende grad måler menneskeværd på individets købekraft. Af Thomas Hye-Knudsen Som landets største frivilligorganisation har Kirkens Korshær tæt kontakt til en stor del af de mennesker, som udgør det, der tidligere blev kaldt samfundets B-hold. B-holdet er siden blevet delt op i matchgrupper fra 1 til 5, alt efter hvor godt de matcher kravene på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministeriet fastholder et arbejdsmarkedsperspektiv for alle ledige, også for dem, der har andre problemer end ledighed. Bjarne Lenau Henriksen, chef for Kirkens Korshær, konstaterer, at mange af brugerne af Korshærens varmestuer tilhører matchgruppe 5 – altså dem, der er allerlængst væk fra arbejdsmarkedet. Og han mener, at den

socialpolitiske målsætning om en plads på arbejdsmarkedet gør mere skade en gavn. - Vores brugere mases ud i beskæftigelsesmæssige håbløsheder, som de gang på gang kommer til kort over for, hvorefter de vender tilbage til deres pladser i elendighedens vagtparade med endnu et nederlag, som fastholder dem i deres mistillid til dem selv og til deres omgivelser. Deres åbenlyse menneskelige og arbejdsmæssige nederlag følges op af såkaldte motivationsfremmende tiltag i form af beskæringer i eller bortfald af kontanthjælpen. Dermed er de placeret uden for

Julehandlen står før døren. Dansk Erhverv anslår, at danskerne i år vil slå deres egen rekord og lægge gaver for omkring 10 milliarder kr. under træet. (Foto: Henrik Sørensen/ Scanpix)

den sociale lagdeling og hører ikke længere hjemme nogen steder, siger han. Kynisk menneskesyn Korshærschefen mener, at lønarbejdet i den nuværende socialpolitik er blevet et universalmiddel til at løse alle sociale problemer, og har udviklet sig til et ”religiøst” dogme, som ikke står til diskussion. - De fleste af os kan være enige om, at det er mest hensigtsmæssigt, at den enkelte borger kan forsørge sig selv, og at lønarbejde derfor er nødvendigt. Men at det er blevet en så stor nødvendighed for det danske samfunds selvforståelse, at socialt udsatte mennesker straffes, hvis de ikke kan magte lønarbejdets krav om funktionsdygtighed, er udtryk for et kynisk menneskesyn, som er uværdigt for det rige danske velstandssamfund. Bjarne Lenau mener, at vi er alle født til at skabe. Men at vores skaber- og virketrang kan forsvinde på flere måder. Den største trussel er løn og ære. Begge dele fjerner opmærksomheden fra selve arbejdet. - Nu er det ikke længere vigtigt, hvad man gør, men hvad man får for det. Arbejdet bliver et middel til noget andet. Arbejdet – det at virke og være aktiv – bliver noget uegent-

ligt, noget uvirkeligt. Prøv at give børn penge for at bygge huler i træerne – de vil hurtigt holde op, konstaterer han. Et nyt syn på lønarbejde Julehandlen 2007 tegner til at blive et orgie af fladskærme, mobiltelefoner og teknologisk isenkram til samtalekøkkener. Det bliver en prøvelsernes tid for mange. Bjarne Lenau slutter af med denne salut: - Så længe den gængse moral gør det uhæmmede forbrug til tilværelsens egentlige indhold, vil rigdommen vokse for de rige og fattigdommen for de fattige. Et flerdimensionelt syn på lønarbejdets velsignelse er derfor nødvendigt. Både af hensyn til de velstillede, som knokler sig ihjel og ikke har tid til at leve, og af hensyn til de dårligt stillede, som sygner hen i et fjernt hjørne af samfundet og ikke får mulighed for at leve et aktivt liv på egne vilkår.

Matchgruppe 1 til 5 Kommunerne deler kontanthjælpsmodtagere ind i såkaldte matchgrupper – fra 1 til 5 – alt efter, hvor arbejdsmarkedsparate de er. Definitionen på de enkelte matchgrupper er bestemt af Beskæftigelsesministeriet. • Matchgruppe 1, 2 og 3 skal bruges, når der er match mellem den ledige og arbejdsmarkedet. Alt afhængigt af den lediges kvalifikationer og erfaring. • Matchgruppe 4 anvendes, når den ledige kan varetage jobfunktioner på nedsat tid og/eller med begrænsede krav til kvalifikationer. Det kan være ufaglærte job, rengøringsjob, forskellige servicefunktioner på nedsat tid, fx kopierings- og serveringsopgaver. Der er ikke tale om et præcist timeantal. • Matchgruppe 5 bruges for ledige, der aktuelt ikke har nogen arbejdsevne, der kan anvendes på det ordinære arbejdsmarked. Andelen af ledige i matchgruppe 5 anslås til 63.500.

Inklusion gennem arbejde Den europæiske hjemløseorganisation FEANTSA har i 2007 sat særligt fokus på hjemløses inklusion i samfundet via arbejde. Af Karen Pedersen Arbejdsløshed er en af hovedårsagerne til hjemløshed i Europa. Uden job er det svært at skaffe penge til boligudgifter. Omvendt er det at være hjemløs også en væsentlig hindring for at få et arbejde. FEANTSA, den europæiske paraplyorganisation for organisationer på hjemløseområdet, har i 2007 haft ’inklusion i og gennem arbejde – barrierer og løsninger’ som årstema. En ny rapport giver et overblik over situationen i Europa. 16 lande har bidraget til rapporten, som bygger på den antagelse, at arbejde spiller en afgørende rolle for social inklusion og personligt velbefindende – og bidrager til økonomisk og social sammenhængskraft i samfundet generelt. Barrierer for arbejde Rapporten oplister en række barrierer, der gør det svært for hjemløse at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er fx: • Mangel på ufaglærte job • Personlige problemer, med familie, gæld, personlig fremtræden • Mangel på bolig • Problemer med helbredet, fysisk og psykisk • Ringe uddannelse • Stigmatisering og diskrimination • Økonomi. I nogle lande er det ikke attrak-

tivt at søge arbejde, fordi man mister sociale tilskud, når man kommer i job • Information (om uddannelse og job), bl.a. på grund af ringe adgang til internettet • Køn og migration: vold mod kvinder og manglende muligheder for børnepasning. Mange indvandrere lever illegalt og kan derfor ikke kan søge arbejde. Det skal hænge sammen EU-landene har generelt politikker, der skal sikre et rummeligt arbejdsmarked, men de er ikke altid er effektive nok over for hjemløse, som har forskellige behov, konkluderer rapporten. Den efterlyser generelt en bedre koordination mellem beskæftigelsespolitik og politik på hjemløseområdet, herunder mere fokus på forebyggelse. Rapporten giver også et overblik over vilkårene for arbejdsløse. Specielt i de lande, hvor de sociale sikkerhedssystemer er mindre udviklede end i Danmark, er det et problem, at hjemløse ikke kan leve af hjælpen fra det offentlige. I flere lande er betingelsen for at få hjælp, at man aktivt søger beskæftigelse. Sådanne krav kan have negativ indvirkning. Hjemløse kan blive tvunget i job, som ikke svarer til deres behov/kvalifikationer, og det kan bidrage til yderligere udstødelse. De almindelige jobformidlinger er ofte utilstrækkelige til hjemløse, fordi de ikke er

Nye regler for skattefradrag for gaver til Missionen blandt Hjemløse Ifølge en ny lov skal almen velgørende foreninger fra skatteåret 2008 indberette gaver til skattevæsenet, ved brug af giverens cpr-nummer. Oplys derfor altid cpr-nummer i forbindelse med gaver til Missionen blandt Hjemløse, hvis De ønsker at udnytte fradragsretten. Gaver er fradragsberettigede for den del af beløbet, der overstiger 500 kr. Vi beklager den ulejlighed, de nye regler måtte medføre, men håber De vil gøre brug af muligheden – til gavn for både Dem og vort arbejde blandt hjemløse og socialt udsatte.

✄

Meddelelse til bladkartoteket: □ Jeg ønsker at tegne abonnement □ Ret venligst mit abonnement til nedenstående □ Jeg ønsker at opsige mit abonnement □ Jeg/vi får 2 eksemplarer af bladet

Benyt venligst BLOKBOGSTAVER Navn

Missionen blandt Hjemløse

Adresse

Postnr.

Gammel Køge Landevej 137 +++ 2573 +++ 2500 Valby By

✄ fleksible nok i forhold til hjemløses særlige situation. Derfor er der i mange lande særlige ’arbejdsformidlinger’ og jobprojekter målrettet hjemløse. De indbefatter rådgivning og vejledning om jobmuligheder, støttet arbejde i fx socialøkonomiske virksomheder, uddannelse og opkvalificering og træning i almindelige sociale kompetencer. Erfaringerne siger også at støtte, efter at den hjemløse er kommet i job, kan være vigtigt for at fastholde det. Endelig fremhæver rapporten betydningen af et effektivt samarbejde mellem de forskelle aktører på området – socialvæsnet og jobformidlingen, frivillige organisationer, socialøkonomiske og private virksomheder. Støtte til et liv væk fra hjemløshed og i beskæftigelse er en proces, der kan tage mange år. FEANTSAs anbefalinger FEANTSA anbefaler en helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i den enkeltes behov – at landene:

• anerkender hjemløses ret til arbejde og til at deltage i meningsfuld beskæftigelse • har fokus på at forbedre hjemløses arbejdsevne og færdigheder • ser arbejde i sammenhæng med bolig, sundhed mv. • skaber incitamenter for hjemløse til at komme i arbejde og sikrer en tilstrækkelig minimumsløn • afskaffer sanktioner • fremmer et effektivt samarbejde mellem aktørerne på feltet • arbejder for, at brugerne deltager aktivt • sikrer adgang til tydelig information om rettigheder og støttemuligheder • støtter socialøkonomiske virksomheder som ’overgangsarbejdsmarked’ • udvikler indikatorer, der måler mere ’bløde’ effekter af indsatsen (forbedring af livssituationen generelt) • fremmer forskning i arbejde og hjemløshed. Kilde: www.feantsa.org

Overførsel fra kontonummer

GIRO INDBETALING 8

Indbetaler

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

900-1859 Missionen blandt Hjemløse Cpr.

Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby

Evt. meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto

GAVE TIL Missionen blandt Hjemløses arbejde Fradragsberettiget på selvangivelsen i henhold til reglerne i ligningslovens § 8 A. Kroner

Øre

Betalingsdato

Dag

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

eller

Måned

År

Betales nu

Sæt X 4060S 2007.06 DB 9-025675

+9001859< Beløbsmodtager

Til frankering

900-1859 Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby

Hjælp os at hjælpe

Indbetalers navn og adresse

GIRO 900-1859 Kroner

Øre

Gave til Missionen blandt Hjemløse, som kan fradrages i selvangivelsen i henhold til reglerne i ligningslovens § 8 A. Post Danmarks kvittering er gyldig dokumentation over for skattemyndighederne. Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.

Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

MISSIONEN BLANDT HJEMLØSE Missionen blandt Hjemløse påbegyndte sit arbejde i 1893. Formålet er at lave socialt hjælpearbejde blandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stillede mennesker i hovedstadsområdet.

MISSIONEN BLANDT HJEMLØSE Sekretariatet Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk

Bestyrelsesformand: Anders T. Poulsen Administrativ medarbejder: Helene Leparde Nielsen

Sekretariatet koordinerer og administrerer organisationens arbejde, udgiver bladet HJEMLØS og arrangerer gerne informationsmøder og undervisning.

MÆNDENES HJEM

KOLLEGIET, GL. KØGE LANDEVEJ

Lille Istedgade 2, 1706 København V Tlf. 3324 3904 mh@hjemlos.dk www.maendeneshjem.dk Forstander: Robert Olsen

Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby Tlf. 3630 4321 kollegiet@hjemlos.dk Forstander: Arne Jakobsen

OPSØGENDE ARBEJDE OG VÆRESTEDER Missionen blandt Hjemløse Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby Tlf. 3616 1113 ans@hjemlos.dk Leder: Anders Sørensen

Værestedet Amadeus Borgbjergsvej 54, 2450 København SV Tlf. 3331 6003 amadeus@hjemlos.dk Værestedsleder: Jørgen Hansen Værestedet Pegasus Enghavevej 152, 2450 København SV Tlf. 3321 9815 pegasus@hjemlos.dk Værestedsleder: Poul Erik Nielsen Værestedet i Sydvest Enghavevej 171, 2450 København SV

HJÆLP OS AT HJÆLPE VED AT SENDE BIDRAG PÅ GIRO 900-1859