25. ÅRGANG · NR. 2 · 2015
Skadesreduktion
Leder
Af Gitte Frydensbjerg Sekretariatsleder
Skadesreduktion blandt socialt udsatte Begrebet skadesreduktion udspringer af narkotikaområdet, men har i dag vundet indpas som en bred tilgang, der handler om at begrænse skadevirkningerne af et liv i social udsathed. I dette nummer af Hjemløs kigger vi nær mere på begrebet skadesreduktion. Et be greb der har vundet indpas i socialpolitikken gennem de seneste ca. 20 år, og som i dag er en central komponent i det offentliges tilgang til social- og sundhedsfaglige indsat ser blandt socialt udsatte. Skadesreduktion har sit udgangspunkt i narkotikaområdet, hvor det handler om at reducere skaderne ved aktivt stofbrug. Op rettelsen af stofindtagelsesrummene på Ve sterbro er det mest kendte udtryk for denne skadesreducerende tænkning: Vi kan ikke forhindre borgernes stofbrug, men vi kan stille tilbud til rådighed, der begrænser ska derne ved deres livsførelse. Som det fremgår af artiklerne om ska desreduktion på Mændenes Hjem, så har begrebet her fundet en bredere anvendelse, der handler om at reducere skaderne ved social udsathed i det hele taget. Forstander Ivan Christensen kalder i sin klumme skadesreduktion for limen, der bin der Mændenes Hjems forskellige indsatser
25. ÅRGANG · NR. 2 · 2015
sammen, og afdelingsleder Rasmus Koberg Christiansen betegner den skadesreduce rende indsats som sammenhængskraften i den vifte af tilbud, både private og offentlige tilbud stiller til rådighed for brugeren. Begge understreger, at skadesredukti on tager udgangspunkt i den enkelte bor gers individuelle situation. Skadesredukti on handler ikke om at redde borgeren. Det handler om at træde til med hjælp og støtte, når borgeren ønsker, og er klar til at redde sig selv. Et vigtigt aspekt af den skadesre ducerende tilgang er, som Rasmus Koberg fortæller, ikke at dømme og fordømme bor gerne for deres valg og situation. Eller som vi siger i WeShelter: Alle er værdige. Når vi benytter os af den bredere anven delse af begrebet skadesreduktion, så vi ser det sig, at det også er den tankegang, der ligger bag WeShelters frivilligindsats. Som det fremgår af interviewet med to af vores projektledere, så er det fælles for de tre frivilligprojekter, at de har til formål at reducere skadevirkningerne ved en socialt
udsat livssituation. Gældsrådgivningen kan hjælper med at skabe overblik og ro over en kaotisk privatøkonomi, madklubber og net værksordning kan afhjælpe social isolation og genopøve sociale kompetencer. Massa ge kan virke konfliktnedtrappende, og øge kropsbevidstheden hos borgeren. Kigger vi tilbage i WeShelters historie, lang tid før der var noget, der hed skades reduktion, så har WeShelters praksis alle årene har haft et sigte om at reducere kon sekvenserne af social udsathed ved bl.a. at sørge for indkvartering og bespisning for hjemløse – opfyldelse af basale behov, der er forudsætningen for at finde fodfæste i tilværelsen igen. Ved at udfolde begrebet skadesreduktion i dette nummer af Hjemløs, håber vi at give et indblik i en tilgang, der arbejdes med på forskellige niveauer i WeShelter, og blandt de enkelte tilbuds forskellige målgrupper.
REDAKTION Gitte Frydensbjerg (ansvar) Mikkel Skov Petersen
LAYOUT & TRYK Mediebuearuet Monsun Eks-Skolens Trykkeri
INFO Magasinet Hjemløs udkommer 4 gange om året.
FORSIDEFOTO Sundhedsklinikken, Den Runde Firkant. Foto: Brian Berg.
OPLAG 3.700
Abonnement er gratis - kontakt fællessekretariatet.
ISSN 1903-2803
For adresseændring kontakt venligst det lokale postkontor
God læselyst!
Fællessekretariatet Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Telefon: 36 16 11 13 Email: kontakt@weshelter.dk
Hvordan kan du hjælpe hjemløse og socialt udsatte Du kan støtte WeShelter med 200 kr. via MobilePay/Swipp på 2490 5773 Hver dag knokler de pædagogiske og social- og sundhedsfaglige medarbejdere på de enkelte tilbud i WeShelter for at hjælpe og støtte nogle af vore mest socialt udsatte medborgere. På et år er WeShelters tilbud i kontakt med langt over 1000 udsatte borgere.
Med din støtte kan vi gøre mere for flere Besøg weshelter.dk/stoet-os og støt hjemløse og socialt udsatte allerede i dag. Husk at din støtte er fradragsberettiget – hvis du husker at oplyse navn og cpr-nummer.
Du er også velkommen til at kontakte vores fællessekretariat på telefon eller e-mail, hvis du har spørgsmål eller særlige ønsker til, hvad din støtte skal gå til. Telefon: 3616 1113 E-mail: kontakt@weshelter.dk Læs mere på
weshelter.dk/stoet-os
Følg os på Facebook
facebook.com/weshelter
Klumme
Af Ivan Christensen Forstander Mændenes hjem
Skadesreduktion på Mændenes Hjem: Strukturelt, organisatorisk og individuelt Hver eneste dag er Mændenes Hjem i kon takt med mere end 500 mennesker, som træder ind ad døren i et af vores tilbud. Men nesker med vidt forskellige livssituationer, forudsætninger og behov. Mændenes Hjem tilbyder en bred vifte af sociale og sundheds faglige tilbud; en boafdelingen med både her berg, boenhed og et bofællesskab, to stofind tagelsesrum, én cafe, en natcafe for kvinder, et kontaktsted og to sundhedsklinikker. Fæl les for tilbuddene er, at de alle ligger på Ve sterbro. Et andet fællestræk ved Mændenes Hjems indsatser er, at de kan karakteriseres som værende ´skadesreducerende´. I vores verden er skadesreduktion ind satser ´…som på både kort og længere sigt tilstræber at forebygge og begrænse de individuelle, organisatoriske og strukturelle skader for mennesker, der lever i en udsat livssituation, fx berørt af hjemløshed, af hængighed mv.
Skadesreduktion er bredere end narkotikaområdet Skadesreduktions-begrebet benyttes ty pisk inden for narkotikaområdet. Men for os drejer skadesreduktion sig også om at begrænse skaderne forbundet med at leve udsat i det hele taget. De fleste af brugerne
4
Magasinet Hjemløs
af vores tilbud har meget komplekse sociale og helbredsmæssige problemstillinger, og det giver ikke mening at betragte skades reduktion som en indsats, der kun vedrører stofafhængighed. Der kommer også mange mennesker i vores tilbud, som ikke er af hængige af hverken stoffer eller alkohol Inden jeg lidt mere detaljeret beskriver skadesreduktion, vil jeg lige sige et par ord om modellen for Mændenes Hjems arbejde. Alle vores indsatser (med undtagelse af bofællesskabet) er midlertidige. Tanken er, at folk benytter dem i en afgrænset periode af deres liv. Herefter befinder de sig ikke længere på Vesterbro og benytter sig ikke af vores tilbud, men får hjælp af det øvrige hjælpe- og behandlingssystem. I praksis betyder det, at når et menneske kommer ind ad døren på et af vores tilbud, er det vores opgave at skabe en god relati on til ham eller hende, så vi kan finde ud af, hvad vedkommende ønsker hjælp til (fx at komme i behandling for sin afhængighed, få genstartet sin kontanthjælp, finde en bolig osv.). Herefter er det vores opgave at sørge for at bygge bro mellem personen og det rette hjælpesystem (jobcenter, hjemløseen hed, kommune, behandlingscenter, rådgiv ningscenter, psykiatri, hospitaler mv.). Når
dette lykkedes, er tanken, at vores indsats stopper, og personen er kommet videre i sin tilværelse. Det centrale er, at støtte menne sket til selv at definere, hvad han eller hun ønsker at få hjælp til. Modellen for vores arbejde kan med an dre ord beskrives som »Relation« ➜ »ud redning« ➜ »brobygning«.
Skadesreduktion er limen Skadesreduktion er den lim, som binder de enkelte dele i modellen sammen. At tilby de en seng at sove i, adgang til en sund hedsfaglig behandling, et gratis måltid mad og mulighed for et sikkert og trygt sted at indtage dine stoffer er eksempler på ska desreducerende indsatser. Hver for sig og tilsammen bidrager tilbuddene til, at vi får skabt en tillidsfuld relation til dig som ud sat borger, at vi kan finde ud af, hvad du har brug for hjælp til (udredning). Og ikke mindst bidrager indsatserne til, at du kan opbygge et overskud. Når du er mæt, udhvi let og ikke behøver sidde på gaden og tage stoffer med risiko for dit liv og helbred, er det nemmere at tænke på fremtiden og lægge planer for den. De skadesreducerende indsatser gør, at det enkelte udsatte menneske får kontakt
Af Mikkel Skov Petersen
til os samt overskud i tilværelsen. Det over skud bidrager til, at han eller hun kan reflek tere over, hvad han/hun gerne vil med sin til værelse. De skadesreducerende indsatser betyder også, at personen får nemmere ved at overskue kontakten til det øvrige hjælpeog behandlingssystem. På den måde kan alle vores indsatser beskrives som skades reducerende.
Forebyggelse og reduktion af udsathed Vores skadesreducerende indsatser be grænser sig ikke kun til selve mødet med det enkelte menneske. Vi siger nogle gan ge, at vi arbejder skadesreducerende struk turelt, organisatorisk og individuelt. På det strukturelle plan bidrager vi til den politi ske, lokale, faglige og lovgivningsmæssige udvikling af indsatsen i forhold til udsatte mennesker i Danmark. Vores synspunkter afhænger af, om dette initiativ, denne politik eller denne lovgivning kan betragtes som skadesreducerende ift. at forebygge og re ducere udsathed. Organisatorisk betyder skadesreduktion for os, at vi tilstræber at indrette vores tilbud og tilgange, så de er så skadesreducerende som muligt. Det gør vi blandt andet ved, at de fleste tilbud er lavtærskeltilbud, hvor man kan komme ind direkte fra gaden, ved at forsøge at undgå karantæner og ved hele tiden at have fokus på udvikling af indsatser og tilbud, så vi til passer os brugergruppens behov og ikke omvendt. På det individuelle plan betyder skadesreduktion som ovenfor beskrevet, at vi skal tænke skadesreducerende individu aliseret i forhold til den enkelte person, og at vi skal tilbyde indsatser som er skræd dersyet den enkeltes livssituation, behov og ønsker. Skadesreduktion er med andre ord den røde tråd i Mændenes Hjems arbejde. Ved at arbejde og tænke skadesreducerende, tror vi på, at vi kan bidrage bedst muligt til at forbedre livsbetingelserne for mennesker, som lever udsat.
»Skadesreduktion er sammenhængskraften i indsatsen« På Mændenes Hjem gennemsyrer skadesreduk tion arbejdet med en meget udsat brugergruppe. Det handler om at reducerer skadevirkningerne af brug erens livsførelse – og at møde brugerne hvor de er. Hjemløs møder Rasmus Koberg Christi ansen på hans kontor på 1. sal på Mæn denes Hjem. Rasmus er leder af stofind tagelsesrummene – eller fixerummene, som de kaldes i folkemunde. For at forstå hvordan de arbejder med skadesreduktion på Mændenes Hjem, bliver Rasmus Koberg bedt om at be skrive en fiktiv case: en hjemløs, aktiv stofbruger, der er røget ud af kontant hjælpssystemet. – Vi møder måske brugeren i Kontaktste det [Mændenes Hjems ’dagligstue’ hvor brugerne bl.a. kan opholde sig, drikke kaffe, få et måltid mad eller tage en lur, red.], eller måske i stofindtagelsesrum met. Her er brugeren kommet gennem et stykke tid, og der bliver opbygget tillid mellem brugeren og medarbejderne. Når der er opbygget en relation, kan der op stå en åbning for at hjælpe brugeren. – Medarbejderne kan gøre forskellige ting. Der er socialrådgivere tilknyttet Kon taktstedet, der i samarbejde med Køben havns Kommunes Hjemløseenhed kan udrede brugeren. Hvis brugeren er akut hjemløs og i Mændenes Hjems målgrup
pe, så kan indkvartering på Mændenes Hjems herberg være en mulighed. – En herbergsmedarbejder kan heref ter hjælpe brugeren tilbage i kontant hjælpssystemet, igen i samarbejde og pingpong med Hjemløseenheden. Hvis brugeren er motiveret for behandling for sit stofforbrug, så kan de opsøgende medarbejdere fra det kommunale råd givningscenter hjælpe med at komme i ambulant behandling, døgnbehandling og evt. substitutionsbehandling [Fx met adonbehandling, red.] Nu bor den fiktive case på Mænde nes Hjems herberg, modtager igen kon tanthjælp og er på vej i behandling. Alt sammen tiltag, der reducerer skadevirk ningerne af brugernes livsførelse og pro blemstillinger. – Dette er et ønskescenarie, hvor alt gik godt. I virkelighedens verden er der man ge bump på vejen, da vores brugere er meget dårlige. Deres kaotiske livsførelse gør det svært at overholde aftaler. De mi ster kontanthjælpen, fordi de ikke dukker op til møder, og ryger ud af behandling, fordi de udebliver fra aftaletider.
Magasinet Hjemløs
➝
5
Af Mikkel Skov Petersen · Foto: Brian Berg
➝
Et næste skridt kan være at sende brugeren videre til et tilbud, der er bedre end Mænde nes Hjems herberg. Afklaring sker i samar bejde mellem personale og bruger. – Mændenes Hjem er kendt som det måske mest hardcore sted, og et mere roligt miljø kan måske være at foretrække. Det er bare svært at finde egnede steder, måske en §107- eller §108-plads eller en ACT-bolig. Boligsituationen er et problem.
Som farverne på en malerpalet Mændenes Hjem tænker skadesreduktion i alle led af kontakten med brugeren. Stof indtagelsesrummet, Kontaktstedet, psyki atrien, Hjemløseenheden, hospitalerne og behandlingstilbuddene er alt sammen ele menter i indsatsen. Ingen af delene kan stå alene, og det kræver samarbejde. – Alle elementerne er som farverne på en malerpalet. Farverne skal blandes for at blive til et billede. Skadesreduktion er sam menhængskraften i indsatsen. – Stofindtagelsesummet er fyrtårnet. Tidli gere tog brugerne deres stoffer på gader og stræder. Nu tager de dem i trygge rammer, med personale der kan hjælpe, hvis noget går galt. Det er skadesreducerende. – Det samme med Mændenes Hjems her berg, hvor alternativet er at sove i en kæl derskakt. I stedet får brugeren en seng at sove i, en dør at lukke, regelmæssig, sund og nærende mad, tøj og sko. De basale behov kommer på plads. Derudover er der sygeplejeklinik i både Den Runde Firkant og på selve Mændenes Hjem, så brugerne kan få sundhedsfaglig hjælp. – Skadesreduktion er et lidt luftigt begreb, men der er elementer af skadesreduktion i alt hvad vi foretager os.
Kriminalforsorgen mangler et skadesreducerende perspektiv Rasmus Koberg Christiansen peger på en række knaster, hvor udefrakommende for
6
Magasinet Hjemløs
NÅR EN BRUGER KOMMER OG SIGER: ”RASMUS: NU ER JEG KLAR!”, SÅ NYTTER DET IKKE, HVIS SVARET ER: ”JO, MEN DET TAGER TO MÅNEDER, FØR BEHANDLINGEN ER BEVILGET”. VI TALER JO OM MENNESKER, DER TAGER KOKAIN MÅSKE 25 GANGE I DØGNET.
hold vanskeliggør den skadesreducerende indsats. – Mændenes Hjem herberg har en me get belastet målgruppe, hvor alternativet er gaden. Brugerne er svære at placere i an dre tilbud, så hvor skal vi hjælpe dem hen? Hvor skal de være, hvis ikke på Mændenes Hjem? Der mangler boformer, bofælleska ber, opgangsfællesskaber eller skæve boli ger, der kan rumme vores brugere.
SKADESREDUKTION HANDLER OGSÅ OM, AT DET IKKE ER SIKKERT, AT ALLE SKAL I BEHANDLING. OPGAVEN FOR MEDARBEJDERNE PÅ MÆNDENES HJEM ER AT MØDE BORGEREN, LYTTE OG TAGE UDGANGSPUNKT I BORGERENS SITUATION.
kortere ophold af to eller tre måneders va righed. Mændenes Hjem møder dem ofte igen umiddelbart efter endt afsoning. – Så kommer brugeren tilbage til miljøet på Indre Vesterbro med en plasticpose og 225 kr. på lommen. Hvorfor er der ikke gjort noget, når man har haft brugeren i en pe riode i en relativt afgiftet tilstand? Der er borgere, der har det svært, og ikke formår at ændre livsstil, og hvor vi derfor ikke er for behandlingsoptimistiske. Man forspilder en unik mulighed for at gøre noget under afsoningen. Mangler Kriminalforsorgen et skadesredu cerende perspektiv? – Ja, der mangler et behandlingsperspek tiv og fokus på om de basale behov er på plads. Er der en bolig? Er kontanthjælpen aktiveret? Der mangler en helhedsoriente ret indsats.
Opsøgende behandling virker Omvendt har Rasmus Koberg rosende ord til overs for kommunens rådgivningscenters opsøgende behandlingstilbud.
Samtidig peger Rasmus Koberg Christian sen på at kriminaliseringen af narkotika, har konsekvenser: – Det har den konsekvens at stofbrugerne begår kriminalitet for at leve deres liv. Det er hårdt arbejde, og de arbejder længe for at opretholde deres tilstand. Derfor er brugerne af Mændenes Hjem hyppige gæster i fængselsvæsnet, ofte på
Vi taler jo om mennesker, der tager kokain måske 25 gange i døgnet. Rådgivningscentrets opsøgende be handling består af to medarbejdere fra Råd givningscentret, der arbejder på gadeplan på Vesterbro. De har en række tilbud til bru gerne, herunder behandlingspraktik, om sorgsplader og ambulant behandling. – Behandlingspraktik handler om at aflive myter om misbrugsbehandlingen. Praktik ken introducerer borgerne til døgnbehand ling. Der er ikke et mål om behandling, men mulighed for at snuse i 14 dage, hvorefter de i princippet kan tage hjem. Nogle bliver i behandling efter de 14 dage, det har vi ek sempler på. Mange af vores brugere kom mer til at ende deres dage som stofbrugere, men vi har set eksempler på stoffrihed efter behandling. – Det opsøgende behandlingstilbud er sim pelthen skidegodt. Mere af det og mere af den tænkning. Der er stor forskel på at møde borgeren på gaden eller på råd givningscentret.
»Vi ser meget skidt, det er ikke nogen hemmelighed« Skadesreduktion handler også om, at det ikke er sikkert, at alle skal i behandling. Op gaven for medarbejderne på Mændenes Hjem er at møde borgeren, lytte og tage udgangspunkt i borgerens situation.
– De skal roses for deres opsøgende be handling. De kommer til borgeren på Mæn denes Hjem eller på gaden, og det har hjul pet mange. Flere end hvis vi skulle have gået den traditionelle vej med ambulant behandling eller døgnbehandling. Så var det aldrig gået.
– Vi skal ikke pådutte brugeren vores ambi tioner. Det skal være brugerens ambitioner, og det kan være svært. Vi ser meget skidt, det er ikke nogen hemmelighed. Vi holder af brugerne, og ønsker noget godt for dem. Vi skal bare passe på, ikke at have ambitioner på brugernes vegne. Så risikerer vi, at de ryger ud af den bolig, de får, og ryger ud af den behandling, de får bevilget.
– Det afgørende er at kunne handle på bru gernes motivation. Når en bruger kommer og siger: ”Rasmus: Nu er jeg klar!”, så nytter det ikke, hvis svaret er: ”Jo, men det tager to måneder, før behandlingen er bevilget”.
– Det bliver nye nederlag, og de har i forve jen mange nederlag med i baggagen. De er gode til at brænde broer. Sådan er det. Derfor skal vi ikke fordømme, og vi skal ikke dømme.
Magasinet Hjemløs
7
Af Mikkel Skov Petersen. Foto: Brian Berg.
Frivillig skadesreduktion Hvis vi anlægger et bredt perspektiv på skadesreduktion, så er det netop det WeShelters frivilligindsats handler om – uanset om det handler om at få styr på brugerens gæld, skabe nye netværker eller gennem massage. WeShelter driver de tre frivilligprojekter: Gælds- og økonomirådgivningen, Netværk sordningen og Kost, motion og velvære. Projekterne er baseret på frivillige, der i deres fritid – eller otium – yder en indsats for brugerne af de sociale tilbud i WeShel ter. Hjemløs har sat to af projektlederne i stævne, til en snak om frivilligindsatsen i et skadesreducerende perspektiv – Den frivillige gælds- og økonomiråd givning har to formål, fortæller projektleder Betina Sand. – For det første at skabe en holdbar øko nomisk situation for borgerne, der giver ro i hverdagen og overblik over en hel måned. – For det andet handler det om at øge
8
Magasinet Hjemløs
livskvaliteten. Mange af vore brugere har meget gæld, og en dårlig økonomisk situati on. De sover dårligt, uanset om det er på en bænk eller på et herberg. Deres økonomi ske situation virker uoverskuelig, og det er svært at tro på fremtiden. Samtidig kan øko nomiske bekymringer og følelser af skam, gå udover deres relationer – fx relationerne til deres børn. – Rådgivningen handler om at finde ud af, at gældsmonsteret under sengen ikke er så stort og farligt, som de frygter, og at monste ret kan tæmmes. Det kan måske være en bestemt gældspost, der giver ondt i maven. – Når brugeren første gang møder rådgi veren, så handler det om at opbygge tillids
fuld relation. Måske taler de om vind og vejr. I den forbindelse er det vigtigt at brugeren ved, at den frivillige ikke er en myndigheds person. Da de unge på RG60 fandt ud af de frivillige var frivillige, og brugte deres fritid på rådgivning, så steg de frivillige i den grad i anseelse. Rådgivningen på de enkelte tilbud er mål gruppespecifik. På Mændenes Hjem skal du ikke have en tid, for at tale med en rådgi ver. Brugerne skal bare møde op. På grund af målgruppen på Mændenes Hjem er råd givningen nødt til at være et lavtærskeltil bud, hvor man bare kan kigge forbi. – På Kollegiet fx fungerer rådgivningen ved at brugerne bestiller en tid, men det er
JEG VIDSTE SLET IKKE, AT MAN KUNNE HAVE DET SÅDAN HER UDEN AT TAGE STOFFER. også muligt bare at dukke op. Det frivillige tilbud er nødt til at være tilpasset målgrup pen, og møde brugeren, der hvor han er.
Bryder isolation og ensomhed Netværksordningen handler om at bryde isolation og ensomhed blandt hjemløse og socialt udsatte, fortæller projektleder Lise Larsen. – Det frivillige efterværn kan tilbyde fæl lesskab, der ikke handler om misbrug. På ungdomsherberget RG60 tilbyder netværk sordningen en vej ud, hvis den unge beslut ter at stoppe med fx hash. Ordningen viser vej til et andet fællesskab. – Erfaringerne viser også, at når en bor ger kommer ud i eget hjem, så kan det være svært at etablere sig. Her kan netværks ordningen være med til at bygge bro til det nye lokalområde. Integration i lokalområdet øger chancen for at borgeren bliver i egen bolig. Der er blandt andet en SFI-undersø gelse, der viser at uden bostøtte, så er der en stor chance for, at borgeren ryger ud af sin nye bolig. Her kan det frivillige efterværn være med til at gøre en forskel. – Det er vigtigt, at tilknytningen til net værksordningen sker på brugerens initiativ. At brugeren siger: ”Jeg vil gerne være med”, og selv definerer hvilket slags netværks ven og hvilken type aktiviteter, han eller hun forestiller sig. Opbygningen af en relation skal ske på brugerens præmisser. – Derfor er det også ok, hvis brugeren ombestemmer sig, og spørger om vi kan prøve igen. En bruger ønskede sig fx en kvindelig netværksven, og blev sat sammen en kvinde, hvorefter han ombestemte sig, og spurgte om vi kunne prøve igen, med en mandlig netværksven i stedet. Så finder vi ud af det.
Massage giver kropsbevidsthed De frivillige madklubber i Kost, motion og vel være-projektet, er også langt hen ad vejen
et relationsprojekt, fortæller Betina og Lise. – Madklubberne handler, udover at lave lækre måltider, i høj grad om at opøve so ciale kompetencer, og at øve sig i at indgå i et fællesskab. Alle tager del i madlavningen uanset om det handler om at købe ind eller skrælle kartofler. Man kan tilmelde sig madklubberne ved at købe en måneds klippekort i starten af måneden. Når pengene begynder at blive små i løbet af måneden, så kan brugeren derfor stadig være en del af madklubben og fællesskabet omkring madlavning og spisning. Både madklubberne og projektets frivil lige massageordning har desuden en kon fliktnedtrappende effekt. – Omverdenen tænker måske om massa ge som et udtryk for luksus. I virkeligheden kan massage være med til at nedtrappe kon flikter i en til tider kaotisk dagligdag, fx på Café Klare, natcaféen for kvinder. Helt lav praktisk så er der mange af brugerne som ikke oplever fysisk berøring, og massagen kan være med til at give dem mere krops bevidsthed. – Samtidig kan massagen åbenbare ska vanker hos brugeren, som det pædagogi ske personale ikke ellers ville opdage. Så kan massøren opfordre brugeren til at få sundhedsfaglig hjælp, eller gå med bruge ren til personalet. Den frivillige massør har tavshedspligt, så det er op til brugeren selv. – En af de unge på RG60, der havde fået massage, udbrød begejstret: ”Jeg vidste slet ikke, at man kunne have det sådan her uden at tage stoffer”.
Udgangspunkt i brugerens liv Alle tre frivilligprojekter benytter sig af fri villigkoordinatorer, der bl.a. har til opgave at sikre, at brugerne i forbindelse med brud eller konflikter i forhold til de frivillige, ikke oplever det som et endnu et nederlag i ræk ken af mange. – Mange af brugerne har oplevet svigt, og derfor kan de have svært ved at overskue det, hvis der opstår problemer i relationen med den eller de frivillige, og vil være til bøjelige til så bare at droppe det. Hvis ikke relationen kan reddes, så sørger koordi natoren for en samtale som opfølgning på hvad der gik galt.
– Helt overordnet så er tilgangen i projek terne, at ingen har patent på det rigtige. Vi og de frivillige kan opstille forskellige sce narier, men det er brugernes beslutning, om det er noget for dem. Vi er ikke normative, og tager udgangspunkt i den enkeltes liv.
Behov for permanent finansiering Frivilligprojekterne yder hver dag hjælp og støtte, der begrænser skadevirkningerne af borgernes udsathed, og øger chancen for, at de kan finde fodfæste i tilværelsen. Ligesom Rasmus Koberg Christiansen fra Mændenes Hjem, ser projektlederne dog knaster, der gør indsatsen sværere. – Det er et indlysende problem for de fri villige projekter, at de er baseret på mid lertidige puljer. Der mangler permanent finansiering af fx uafhængige, lokale gælds rådgivninger. De kommunale gældsrådgiv ninger kan ikke stå alene, da de ikke har de samme tidsmæssige ressourcer, og da de kommunale gældsrådgivere ikke formår at nedbryde den barriere, der meget ofte er mellem borgen og systemet. – En del af brugerne har social angst, og såkaldt systemangst, hvorfor de holder sig væk fra myndigheder og offentlige kontorer. Samtidig kan transportudgifter, der for os andre kan virke som detalje, i sig selv afhol de vore brugere fra at tage på kommunen. – De frivillige rådgivere er lokalt forankret og har tid til at opbygge en tillidsfuld relation, før de kaster sig over selve rådgivningen. Den tid har de kommunale rådgivere ikke. – Tilsvarende har det kommunale efter værn og bostøtte – som fx CTI – meget be grænsede midler. Derfor er der også brug for en fast finansiering af det frivillige efter værn. CTI-medarbejderne er dygtige til at opbygge trygge relationer med borgerne, men det har stadig en betydning for mange, at de frivillige møder dem af egen lyst – og altså ikke fordi de får løn for det. – En fast finansiering af frivillige økonomiog gældsrådgivninger og frivilligt efterværn, er en investering i at mindske brugernes tilbagefald i hjemløshed.
Magasinet Hjemløs
9
Af Mikkel Skov Petersen
Den pragmatiske håndtering af skadelig adfærd Begrebet skadesreduktion udsprang gen nem 80’erne og 90’erne af en ny tilgang til opiatbrugere (fx heroin). Udgangspunktet er, at nogle brugere ikke er i stand til, eller ikke ønsker at stoppe deres stofbrug. Ska desreduktion handler derfor om at minimere de skadelige konsekvenser af stofbruget. Blandt de helt lavpraktiske værktøjer er adgang til rene kanyler, mulighed for at ind tage stofferne under ordnede forhold og sub stitutionsbehandling (fx metadonbehand ling). Efterhånden er skadesreduktion blevet en integreret del af det offentlige sundheds systems tilgang til opiatafhængige. Tilgangen har også vundet indpas blandt sociale ngo’er som Gadejuristen, der ar bejder på at sikre stofbrugeres og gadens folks rettigheder. Gadejuristen kalder sig ’Hardcore Harmreducers”. Et andet ek sempel er Antidote Danmark, der arbejder for at udbrede kendskabet til førstehjælp til stofbrugere. Antidote Danmark afholder bl.a. førstehjælpskurser, så medborgere ved hvad de skal gøre, hvis de støder på en stofbruger, der har taget en overdosis. Et af værktøjerne er modgiften Naloxone, der kan gives ved en herionoverdosis. Antidote Danmarks arbejde handler om at mindske antallet af dødsfald fra overdo ser, og det et også et af formålene med op rettelsen af stofindtagelsesrum.
Bred skadesreduktion Begrebet skadesreduktion har altså vundet indpas, og tankegangen har også fundet anvendelse på andre områder end opiataf hængighed. Wikipedia beskriver begrebet således (oversat fra engelsk):
10
Magasinet Hjemløs
”Skadesreduktion (eller skadesminime ring) er en vifte af offentlige sundhedspo litikker, der er udarbejdet med det formål at reducere de skadelige konsekvenser af både lovlig og ulovlig menneskelig adfærd. Skadesreducerende politikker benyttes til at håndtere adfærd som brug af euforiserende stoffer og seksuel aktivitet (…)” Der arbejdes i dag også med skadesre duktion ved cannabismisbrug, alkoholmis brug, tobaksmisbrug og i forbindelse med seksuelle aktiviteter (sikker sex) og salg af sex. Et eksempel på skadesreduktion i for hold til alkoholrelaterede ulykker og døds fald er fx lavpraktiske løsninger i forbindelse med bilkørsel: Hvem kører hjem? Da mange hjemløse udover manglen på en bolig, også kæmper med forskellige ty per misbrug og psykiske problemer, arbej des der også med at reducere skaderne ved hjemløshed. At sikre de basale behov som tag over hovedet og mad er centrale elementer i hjemløsearbejdet, og har haft et skadesreducerende sigte, længe før begre bet blev udbredt. Vi kan måske ikke fjerne hjemløsheden, men vi kan med lavpraktiske løsninger reducere de sociale og helbreds mæssige konsekvenser af den.
Afkriminalisering af stoffer Nogle aktører der arbejder med skadesre duktion, peger på selve forbuddet mod en række euforiserende stoffer, som er væ sentlig årsag til de negative konsekvenser af den enkeltes livsførelse. Blandt dem er førnævnte Gadejuristen, hvis motto er ”sup port – don’t punish” (støt – straf ikke). Rati onalet er, at kriminaliseringen af stofferne
Selvom skadesreduktion er en pragmatisk og lavpraktisk tilgang til social arbejde, så møder den kritik.
giver stofbrugerne endnu et problem oven i afhængigheden. Fortalere for afkriminalise ring peger på, at risikoen for retsforfølgelse og strafsanktioner presser bl.a. stofbrugere og sexarbejdere ud på samfundets skyg gesider, hvilket resulterer i en høj-risiko ad færd. I en evaluering af forsøg med lægeordi neret heroin fra 2013, skriver Sundhedssty relsen under overskriften ”Ordningen med lægeordineret heroin er en succes”: »Der er generelt tale om en meget socialt belastet gruppe. Det var kun knapt to ud af tre, der havde egen bolig og næsten en ud af tolv, der boede på gaden ved starten af behandlingen. Hovedparten var enlige, og indtægtsgrundlaget var hovedsagligt kon tanthjælp og førtidspension. For de, der bliver i behandlingen i længere tid, ses for bedrede boligforhold, idet flere får egen bolig, og færre bor på gaden ved anden opfølgning. En større andel er kommet på førtidspension, mens en mindre andel er på kontanthjælp. Ingen angiver at ernære sig udelukkende ved illegale aktiviteter ved anden opfølgning.« Som det fremgår af sidste linje, så har ad gangen til heroinbehandling betydet, at bru gerne ikke længere er afhængige af krimi nalitet som levevej.
Kritik af skadesreduktion Skadesreduktion møder også kritik. Kritike re hævder at hvis man tolerere fx stofbrug, så sender man et signal til samfundet om, at en sådan adfærd er socialt acceptabel. Kritikere stiller desuden spørgsmålstegn
ved, om de skadesreducerende tiltag over hovedet reducerer skaderne i det lange løb. Det første argument blev bl.a. fremført af modstandere af oprettelse af stofindtagel sesrum: Hvis man gør det muligt at indtage sine stoffer under ordnede forhold, så risi kerer man at gøre det mere attraktivt at tage stoffer. Modargumentet var og er, ar der er mennesker der tager stoffer, uanset hvad samfundet siger og gør, så lad os minimere skaderne ved deres adfærd. En undersø gelse blandt brugerne af det første stofind tagelsesrum på Vesterbro i København,
viser i øvrigt tydeligt, at stofindtagelsesrum met ikke er et sted hvor brugerne debuterer med at tage stoffer. Et tilsvarende argument er blevet fremført i debatten om hjemløse migranter i Køben havn. En række sociale ngo’er har længe påpeget behovet for skadesreducerende tiltag, for at undgå at ellers sunde og ra ske arbejdssøgende migranter ender med misbrugs- og helbredsproblemer, som kon sekvens af at de bor på gaden. Ønsket er blevet skudt ned af Christiansborg, der fryg ter at flere migranter kommer her til, hvis vi
opfylder fx basale behov, for de der allerede er her. ”København skal ikke være Europas varmestue”, lyder det. Alligevel bliver migranterne ved med at komme til København, og en del af dem bukker under for modgangen, og ender med at være brugere hos fx Mændenes Hjem eller andre tilbud for mennesker med komplekse problemstillinger. Dermed en der skaderne som følge af hjemløseheden, og dermed omkostningerne for samfundet, med at blive større, end hvis man havde grebet udfordringen pragmatisk an tidligere.
Hvis du er interesseret i førstehjælp til stofbrugere, så læs mere hos Antidote Danmark: ANTIDOTE DANMARK Mail: info@antidote.dk Telefon: 2585 2485 www.antidote.dk www.facebook.com/antidotedanmark Hvis du vil vide mere om Gadejuristens arbejde: GADEJURISTEN Besøgs- og postadresse: Værnedamsvej 7A, 1. 1819 Frederiksberg C (med Vesterbro på det modsatte fortov) Tlf. +45 33 31 00 75 Fax +45 33 31 00 78 kontakt@gadejuristen.dk www.gadejuristen.dk
Magasinet Hjemløs
11
Kort nyt fra vores egen verden Forstander på Kollegiet og RG60 Nikolaj Olsen tiltrådte i pr. 1 juni 2015 en ny stilling som forstan der på Kollegiet Gl. Køge Lande vej og RG60. Nikolaj har arbej det som forstander på Kollegiet Gl. Køge Landevej siden 2009. Han får med den nye stilling det daglige ansvar for både Kollegi et og RG60. Kollegiet er et her berg i Valby for hjemløse mænd over 30 år og RG60 et ungdoms herberg for hjemløse kvinder og mænd i alderen 18-30 på Nørre bro. Begge herberger er en del af WeShelter.
Tak til Oak Foundation Denmark Stor tak til Oak Foundation Den mark, som har doneret penge til udvikling af Gartneri Offside og projektet Byorganisk. For mid lerne har det bl.a. været muligt at købe en ny bus til transport af brugerne mellem caféen på Nørrebro og gartneriet i Vadsby uden for København.
12
Magasinet Hjemløs
Fornemt besøg på Kollegiet Københavns overborgmester, Frank Jensen og socialborgmester, Jesper Chri stensen slog vejen forbi Kollegiet Gl. Køge landevej i sommers. De to social demokratiske borgmestre besøgte herberget for at besigtige fremskridtet i den store renovering af Kollegiet, som blev påbegyndt i 2014. Ombygningen er godt i gang og de første beboere er allerede flyttet ind i de ny renoverede værelser, som blev vist frem på besøget. Forventningen er, at det nye Kollegiet står klar i sommeren 2016.
Gæld og migranter på Folkemødet Stemningen høj, menneskerne mange og udsigten flot - sådan er det på det årlige Folkemødet på Bornholm. For tredje år i træk pakkede WeShelter bilen og drog over til solskinsøen for at fortælle om og diskutere arbejdet med socialt ud satte. I år havde WeShelter fået plads i Altingets Grønbechs Hotel i det centrale Allinge til at afholde to debatarrangementer. Det først arrangement løb af stablen fredag eftermiddag og havde fokus på gæld blandt hjemløse og socialt udsatte. Debatten lagde særlig vægt på fordelene og ulemperne ved henholdsvis den kommunale og den frivillige gældsrådgivning. WeShelters andet arrangement stillede spørgsmålet ”Hvad gør sociale ngo’er, når der går politik i social nød” og satte fokus på de hjemløse migranter i København. WeShelter vil gerne sig tak til paneldeltagerne og publikum og på gensyn næste år!
»Næsten som juleaften« I starten af august lagde Mæn denes Hjem deres hidtil mest populære opslag op på Face book. I opslaget efterspurgte de donationer af blandt andet tøj, kosmetik, tamponer og de odoranter til kvinderne på Cafe Klare. Opslaget, som er blevet delt over 1400 gange, gav hurtigt pote og donationerne begyndte at vælte ind i løbet af aftenen. Personalet på Café Klare sendte næste dag denne besked ud, ”Af hjertet TAK til alle de fantastiske kvinder der er kommet med tøj, undertøj, sko, bøger, make-up, cremer, parfumer, smykker og mange andre lækre ting til de FANTASTISKE kvinder på Café Klare. Det er næsten som juleaf ten her i nat”. Hvis du selv har tøj, kosmetik, sko eller andet brugbart, som du ønsker at donere, så kan du rin ge til Café Klare på 36 46 46 01, og høre om der er behov.
Velkommen til nye kollegaer Sommeren har budt på forandring på det lille WeShelter sekretariat. Rikke Prip Estrup, som har været projektleder på besøgs- og netværksordningen siden august 2012 , er gået på barselsorlov. Lise Larsen er blevet ansat som barselsvi kar i Rikkes gamle projektlederstilling for netværksordningen. Lise er uddannet fra Roskilde Universitet i internationale udviklingsstudier og har et stor erfaring i arbejdet med frivillighed bl.a. fra Frivilligcenter Vesterbro. Sara Troense er WeShelters anden nye medarbejde. Hun er ansat i en ny stilling med ansvar for rekruttering af frivillige og markedsføring af WeShelter. Sara er nyuddannet fra medievidenskab på Københavns Universitet.
Kunst i Skyen På Mændenes Hjem er det efterhånd blevet en tradition at invitere danske kunstnere indenfor. Tidligere har Kenneth A. Balfelt og FOS skabt en campingvogn til Mændenes Hjem og da campingvognen måtte vige pladsen for det nye stofindta gelsesrum, så havnede den på Statens Museum for Kunst, hvor den fortsat er udstillet. Nu har stofindtagelsesrummet så fået sin egen kunst ved hjælp af ULK – Unges Laboratorier for Kunst. I samarbejde med brugerne har en gruppe unge kunst nere fra ULK udsmykket væggene i Skyen med store billeder
skabt med inspiration fra brugernes drømme og fortællinger og gamle malerier fra Statens Museums for Kunsts samling. “De første idéer i samtalerne mellem os og Skyens brugere tog udgangspunkt i streetart og tatoveringer. Men bruger ne havde langt fra behov for, at de motiver skulle dominere Skyens vægge. Skyen skulle tværtimod fungere som et roligt afbræk fra deres hverdag,” har kunstgruppen bag projektet udtalt. I juni blev kunstprojektet indviet for Skyens bruger, personalet og kunstnerne fra ULK.
Magasinet Hjemløs
13
Kort & Adresser
14
Magasinet Hjemløs
1. Projekt Glumsø
6. Mændenes Hjem
11. Værestedet i Sydvest
Lille Istedgade 2, 1706 København V
2. Gartneri Offside
7.
Den Runde Firkant
12. Amadeus
Halmtorvet 9 C + D, 1700 København V
Glumsøvej 1, 2700 Brønshøj
Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene
Enghavevej 171, st., 2450 København SV
Borgbjergsvej 54, 2450 Købehavn SV
3. RG60
8. Blisko
13. Fællessekretariatet
Rådmandsgade 60, 2200 København N
Istedgade 23, 1618 København V
Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby
4. Projekt Offside
9. N.A.B.O-Center, Amager
14. Kollegiet
Prinsesse Charlottes Gade 28, 2200 København N
5. Café Klare, Natcafé for kvinder
Lyrskavgade 2,2, 1758 København V
Portugalsgade 10, 2300 København S
Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby
10. Pegasus
Enghavevej 110, st., 2450 København SV
Magasinet Hjemløs
15
Al henvendelse: WeShelter, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby
Magasinpost SMP 42676
Støt vores arbejde på 5 måder Det er bl.a. støtte fra enkeltpersoner, der gør vores arbejde blandt hjemløse og udsatte borgere muligt. Du kan støtte os økonomisk ved at benytte et af nedenstående forslag.
Brug MobilePay/Swipp Du kan sende et støttebeløb til nummer 24 90 57 73
Send SMS Du kan sende en SMS med teksten HJEMLØS til 1277 og støtte vores arbejde med 50 kr. (+ alm. mobiltakst)
Overfør via netbank Du kan overføre støtte via netbank til reg.nr. 9570 kontonr. 9001859
Brug giro Du kan indbetale støtte til gironummer 9001859. Skriv til kontakt@weshelter.dk, hvis du ønsker at få tilsendt et girokort.
Betal med Dankort Du kan indbetale et støttebeløb med Dankort på vores hjemmeside: weshelter.dk /stoet-os/