Hjemløs Marts • 1/2011
Det muliges kunst - frivillige og velfærden Portrætter af frivillige Mangel på varme hænder Luffe og Michael er netværksvenner
Frivillige i fokus Foto: Jakob Boserup
Den frivillige indsats hyldes i år, og der er fokus på de mange frivillige kræfter, der hver dag er engageret i at gøre noget for andre. Det er EU's Frivillighedsår, og i Danmark er det Socialministeriet, der skal sætte skub i og fokus på frivilligheden. Mange initiativer er sat i gang, og socialministeren lægger med civilsamfundsstrategien op til, at halvdelen af alle voksne danskere skal arbejde frivilligt i 2020. Forventningerne til, hvad frivillige og de frivillige organisationer kan, vil ingen ende tage. Ord som innovation og nye metoder høres igen og igen. De frivillige repræsenterer om nogen de ’varme hænder’, der så ofte omtales som de vigtigste for vores velfærdssamfund. De frivillige organisationer tager blandt andet stort ansvar i arbejdet med at hjælpe hjemløse og socialt udsatte. Desværre bliver der ikke også sagt, at frivilligt arbejde naturligvis ikke er gratis, det koster penge at drive frivillige organisationer. Af Mia Sørup sekretariatsleder Missionen blandt Hjemløse
Den frivillige indsats er også en væsentlig del af arbejdet i Missionen blandt Hjemløse. Som en professionel organisation er det væsentligt, at vi bakker op om det engagement og yder den nødvendige støtte og uddannelse, så de frivillige også er klædt ordentligt på til at være frivillige. I Missionen har vi en stor og vidtfavnende Et velfærdssamfund, der ønsker skare af frivillige, der yder en uundværlig indinnovation, nye metoder og sats. Fra frivillige, der engagerer sig i bestyrelsesarbejde, som besøgsvenner eller i vores professionelle organisationer, nødherberg, til tandlæger og læger, der bruger der bruger frivillige, skal turde deres fag til at arbejde frivilligt på Mændenes Hjem. Fælles for dem er, at de er helt nødven’sætte organisationerne fri’ dige. De frivillige skaber andre former for tilog samtidig investere i deres bud og yder en anden form for omsorg end den, det professionelle tilbyder, og derfor er arbejde. samspillet mellem den frivillige indsats og den pædagogiske og fagprofessionelle indsats på vores bosteder og øvrige tilbud så vigtig. Det handler ikke om, at frivillige er gratis arbejdskraft, men om forskellige tilgange til at hjælpe. I Missionen blandt Hjemløse ønsker vi at møde vores brugere som mennesker og ikke altid som borgere i det offentlige system.
”
Et velfærdssamfund, der ønsker innovation, nye metoder og professionelle organisationer, der bruger frivillige, skal turde ’sætte organisationerne fri’ og samtidig investere i deres arbejde. Gode investeringer giver gode afkast – jeg er sikker på, at investeringer i det frivillige sociale arbejde vil give rigtig gode afkast. Både for de mange mennesker, vi hjælper i Missionen blandt Hjemløse, og i lige så høj grad for de frivillige, der har valgt at lægge kræfterne hos os. Men det vil være afkast, der ikke nødvendigvis kan måles og vejes i tal; men derimod beskrives med ord som livskvalitet, nærvær, glæde, menneskelige relationer og tro på sig selv. Mød nogle af vores mange frivillige inde i bladet.
Hjemløs
Missionen blandt Hjemløse
21. årg. nr. 1, 2011
Sekretariatet Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk
Redaktion: Mia Sørup (ansvar) Gitte Frydensbjerg Karen Pedersen Forsidefoto: Maja Lykketoft Layout og tryk: Grefta Tryk
Oplag: 3.800 ISSN: 1903-2803 Hjemløs udkommer 4 gange om året Abonnement er gratis – kontakt sekretariatet. For adresseændring kontakt venligst det lokale postkontor.
Missionen blandt Hjemløse laver socialt hjælpearbejde blandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stillede mennesker.
Foto: Holger Henriksen
Det giver mig nogle andre vinkler på livet Cathrine Thovtrup Larsen, 36 år, massør. Masserer hver 14. dag beboerne på Kollegiet Gl. Køge Landevej. Hvorfor har du valgt at blive frivillig massør på Kollegiet? - Jeg er vokset op med frivilligt arbejde, og siden jeg var 17 år har jeg lavet forskellige former for frivilligt arbejde både herhjemme og i udlandet. Mit fokus har altid været på de grupper af mennesker, der virkeligt har det svært. Jeg har hele tiden vidst, at når jeg var færdiguddannet massør, så ville jeg give den tjeneste til nogen, der umiddelbart ikke havde råd til det. At det var hjemløse, faldt let for mig. Hvorfor det? - Jeg har gået på universitetet, hvor jeg skrev en opgave om hjemløse. I den forbindelse boede jeg sammen med hjemløse i en periode for at opleve deres verden. Så det var oplagt, at det blev hjemløse. Jeg synes også, at det er en meget overset gruppe, og når de bliver omtalt, er det ofte for noget negativt – det provokerer mig. Det er en udsat gruppe, som virkelig har behov for hjælp. Hvad motiverer dig? - Lysten til at hjælpe andre mennesker og være med til at give dem noget, som måske kan hjælpe dem videre i deres liv. Med
massagen kan jeg give dem en bedre kropsbevidsthed og fornemmelse for dem selv. Massagen kan måske også give dem nogle redskaber at trække på, hvis de fx har problemer med deres temperament. Hvad får du ud af dit frivillige arbejde? - Masser. Jeg kan godt lide, at de hjemløse er lidt ’skæve’. De er sjove mennesker, og de ser livet på en lidt anden måde. Det er også med til at give mig nogle andre vinkler på livet. De giver mig noget, så jeg kan se verden lidt anderledes, end jeg ellers ville gøre. Samtidig er det rart at give noget til nogle andre mennesker. Hvad er vigtigt for dig, når du arbejder frivilligt? - Når jeg går ind i en opgave, er det vigtigt, at jeg tror på den, og at det er noget, jeg virkelig gerne vil. Når man engagerer sig frivilligt, så forpligtiger man sig. Der er nogle mennesker i den anden ende, som har en forventning til én, og derfor skal man sørge for at være der og sørge for, at tingene er i orden. Det er vigtigt, at man er engageret og er ’på’ i forhold til den opgave, man har valgt at påtage sig. Man skal ikke gå ind i det halvt. - gif Hjemløs nr. 1 2011
3
Alle har ret til et sted at bo Benny Flindt, 68 år, forhenværende direktør, nu pensionist. Næstformand i Missionen blandt Hjemløse og formand for styregruppen for det opsøgende arbejde.
Foto: Holger Henriksen
Hvorfor har du valgt at lægge energi og tid i bestyrelsesarbejde? - Jeg mener, at alle mennesker burde have en grundlovssikret ret til at have en god og sund bolig. Jeg er overbevist om, at det at have et hjem er en grundlæggende betingelse for at få et godt liv. Stort set hele mit arbejdsliv har jeg arbejdet med at bygge og administrere almene boliger. Da jeg sluttede arbejdslivet, var det naturligt at bruge min viden til at arbejde med den voksende gruppe af hjemløse. Hvad motiverede dig til at lave denne form for frivilligt arbejde? - Vi (Benny Flindts tidligere arbejdsplads, red.) byggede nogle ’skæve boliger’ til mennesker, der havde svært ved at bo i en mere traditionel boligform. Nogle af beboerne kom faktisk direkte fra en bænk i Ørstedsparken. Ved indvielsen snakkede jeg med en af dem. Glæden over, at han nu fik sit eget hjem, lyste ud af hans ansigt. Den slags oplevelser er utroligt motiverende.
Man hører ofte, at bestyrelsesarbejde er kedeligt – er det en myte? - Jeg har altid villet være med til at påvirke beslutninger, og det i sker højeste grad i bestyrelserne, uanset om det er i Missionen blandt Hjemløse, der hvor man bor eller i sportsklubben. Bestyrelsesarbejde er spændende og absolut ikke kedeligt! - ms
Julefesten gav blod på tanden Irene Larsen, 35 år, advokat. Var i december med til at arrangere julefest for beboerne på Kollegiet Gl. Køge Landevej. Hvorfor var du med til at arrangere en julefest på Kollegiet? - Min mand, Patrice, er canadisk statsborger og skulle lave noget frivilligt arbejde for lettere at kunne få permanent opholdstilladelse i Danmark. Vi valgte at gå ind i det som et fælles projekt og kastede os over julefesten, fordi vi begge godt kan lide at arrangere, lave mad og varte folk op. Så det var oplagt at hjælpe på den måde.
Hvorfor valgte I netop et projekt for hjemløse? - Vi ville gerne engagere os i noget, der på en eller anden led var tæt på vores egen hverdag. Selvom hjemløse selvfølgelig lever et meget anderledes liv end os, så er det at være hjemløs alligevel noget, vi kan forstå og forholde os til.
Foto: Privat
Hvad fik I ud af det? - Det var skægt at være med til festen. Vi havde ikke rigtigt hilst på beboerne før, så det var sjovt at møde og snakke med dem. Vi fik et godt indtryk af, hvem der bor på Kollegiet, og hvad det vil sige at være hjemløs. Det er tydeligt, at der er tale om en meget forskellig gruppe mennesker. - På sigt vil jeg gerne engageres i et projekt, hvor jeg kan komme jævnligt i huset og lære folk bedre at kende. Julefesten har givet mig blod på tanden i forhold til at engagere mig mere i frivilligt arbejde.
4
Hjemløs nr. 1 2011
- gif
Foto: Lars Pauli, Scanpix
Kolde kendsgerninger og varme hænder Det danske velfærdssamfund er udfordret i en sådan grad, at staten nu appellerer til, at alle danskere gør en ekstra indsats. En af målsætningerne i regeringens civilsamfundsstrategi er, at hver anden dansker i 2020 skal engagere sig i frivilligt arbejde – ikke mindst i den sociale sektor, hvor der er underskud af varme hænder.
Af Thomas Hye-Knudsen, journalist
Langt fra en mennesketom Christiansborg Slotsplads – nærmere betegnet 3.209 kilometer i fugleflugtslinje igennem EU's luftrum – har flere end en million mennesker stået samlet på Tahrirpladsen i Ægypten – mænd, kvinder og børn. De er repræsentanter for et civilsamfund, der ikke er blevet set eller hørt. De kræver en diktators afgang og råber på ytringsfrihed, foreningsfrihed, demokrati og reformer. De har fået nok – og gør oprør. De kender ikke til frie valg – hverken til parlamentsvalg, frit sygehusvalg, skolevalg eller daginstitutionsvalg. De har i årtier forsøgt hver især at klare sig selv – og har overlevet ved at hjælpe hinanden og deres nærmeste. Ægyptens civilsamfund er et andet end det danske.
Hver anden skal være frivillig Alle nulevende danskere er opfostret med demokrati og ytringsfrihed, og det såkaldte civilsamfund har været en motor i udviklingen af den danske velfærdsstat. I starten af forrige århundrede var det børnehjem og fattiggårdene, som civilsamfundet og det private initiativ stod fadder til. Siden er en skov af medlemsbaserede foreninger og frivillige organisationer kommet til. Og da Bistandsloven kom i 1976, blev en lang række af borgernes sociale rettigheder og velfærdsydelser direkte skrevet ind i lovgivningen. I modsætning til situationen i Ægypten, er det ikke folket eller civilsamfundet, men den danske stat personificeret ved socialminister Benedikte Kiær (K), der med civilsamfundsstrategien nu appellerer til den frivillige sektor. Danmark skal ikke bare Hjemløs nr. 1 2011
5
være en velfærdsstat, hvor det offentlige er garanti for de bedste løsninger, men et velfærdssamfund, hvor samfundsborgerne personligt, og de frivillige organisationer i almindelighed, skal have en mere central rolle. Regeringen håber, at strategien fører til, at halvdelen af alle danskere i 2020 udfører frivilligt arbejde. Mangel på varme hænder At det er regeringen, der sætter det frivillige arbejde og engagement på dagsordenen i Danmark, skal ifølge Lars Skov Henriksen, socialforsker og professor på Aalborg Universitet, ses i sammenhæng med de konkrete udfordringer, som vores samfund står overfor. - Det bliver sagt meget klart og tydeligt, at det drejer sig om at fremme det personlige ansvar og det sociale engagement. Det
Frivilligt arbejde • Hver tredje voksne dansker arbejder frivilligt i dag. Langt de fleste på kultur- og fritidsområdet. 6 pct. yder en frivillig social indsats. • 30-49-årige børneforældre med fuldtidsarbejde laver hyppigst frivilligt arbejde. Mindst aktive er ældre og folk uden en erhvervsuddannelse. På det sociale område er det dog særligt de ældre og folk med en lavere uddannelse, der er frivillige. Langt de fleste er kvinder. • De frivillige bruger i gennemsnit 17 timer om måneden på deres arbejde. • De fleste frivillige engagerer sig for at løse bestemte opgaver eller fremme bestemte interesser snarere end fordi de er drevet af social indignation. • Der er ca.100.000 frivillige organisationer, selvejende institutioner og foreninger i Danmark. Lidt under halvdelen har lønnet arbejdskraft, men betragtes som nonprofit, fordi deres formål ikke er at tjene penge til ejerne. De er organiseret som medlemsbaserede foreninger, almennyttige fonde eller foreninger. 8000 er selvejende institutioner, børnehaver, friskoler, plejehjem og herberger m.fl. • I 2003 omsatte de frivillige organisationer for ca. 96 mia. kr. Lægger man værdien af den frivillige og ulønnede arbejdskraft oveni, bliver omsætningen forøget med 35 mia. kr. – eller det samme, som kommunerne bruger på ældreområdet et helt år. • Lidt under halvdelen af de frivillige organisationers indtægter kommer fra staten og kommunerne, der primært køber uddannelse, pleje og omsorg. Kilder: Danmarks Statistik. Frivillighed og Nonprofit i Danmark, SFI, 2006. Frivillig Forum. Politiken.
6
Hjemløs nr. 1 2011
”
Der er hård konkurrence imellem de såkaldt ’gode sager’ hvor politikerne hele tiden skal stå på mål for forskellige interesseorganisationers kritik. Lars Skov Henriksen, professor, Aalborg Universitet
skyldes, at staten har et finansieringsproblem, som knytter sig til store ændringer i befolkningssammensætningen. Vi lever længere, så antallet af ældre stiger markant. Og samtidig er der flere, der forlader arbejdsmarkedet, end der kommer til. Så der bliver simpelthen mangel på varme hænder til at sikre omsorgen for de svageste, siger Lars Skov Henriksen. Kunder i velfærdsbutikken Han påpeger, at staten selv bærer et vist ansvar for udviklingen, fordi borgerne igennem mange år er blevet vænnet til at have meget store forventninger til, hvad velfærdssamfundet skal levere og løse af opgaver. Der er kommet en form for krævementalitet. - Borgerne er blevet til kunder i ’velfærdsbutikken’. For politikerne bliver vi opfattet som potentielle vælgere, der kan indtage særstandpunkter, afhængigt af vores situation og position i samfundet. Og i takt med den stigende efterspørgsel på specialiserede sundhedsydelser er det vanskeligt for politikerne at prioritere og navigere. Lars Skov Henriksen mener eksempelvis, at det virker absurd, at man indfører behandlingsgaranti på knæoperationer, samtidig med at man skærer ned på mere almene og generelle områder. Paradoksalt nok bliver sådanne beslutninger ofte truffet efter pres fra nogle af civilsamfundets organiserede aktører. - Der er hård konkurrence imellem de såkaldt ’gode sager’ hvor politikerne hele tiden skal stå på mål for forskellige interesseorganisationers kritik. Man kan fx ikke komme af sted med at foreslå at nedprioritere indsatser på ældreområdet, uden at Ældre Sagen straks melder sig, siger han. Socialområdet halter Målet om, at hver anden dansker skal engagere sig i frivilligt arbejde, er ambitiøst, hvis man ser på engagementet på det sociale område. På kultur- og fritidsområdet, som er domineret af landets sportsklubber, er det ulønnede frivillige engagement oppe på 35 pct., mens kun seks ud af hundrede danskere arbejder frivilligt i de varme hænders univers. Det skal civilsamfundsstrategien rette op på. Spørgsmålet er, om den mobilisering kan finde sted? Lars Skov Henriksen er optimist, da han ser en stigende interesse både blandt ressourcestærke unge og ældre. - Der er sket en vækst i det frivillige, sociale engagement. Flere ældre er friske, selvom de er oppe i alderen. Det gælder også mange tidligere ansatte i den offentlige sektor, der har erfaringer og viden inden for social- og sundhedsområdet, og som nu omsætter deres kompetencer i frivilligt arbejde. Og ser vi på de unge, er deres interesse for det sociale ikke blot for at pynte på cv'et. I kraft af deres uddannelser orienterer de sig også imod det frivil-
Illustration: Jens Hage
Hvilke hænder skal bære fremtidens velfærdssamfund?
lige sociale arbejde. Her kan de få nogle kompetencer, som det formelle uddannelsesforløb har svært ved at give, siger Lars Skov Henriksen og nævner fx arbejde med voldsramte kvinder og hjemløse. Nærkontakt til udsatte borgere Den ambitiøse civilsamfundsstrategi har fået knubbede ord med på vejen. Kritikerne påpeger risikoen for, at offentlige velfærdsopgaver stille og roligt luskes over på de frivillige organisationer, som så ender med at stå med ansvaret.
”
Folk føler sig mistænkeliggjort, når de fortæller jobcentret, at de laver frivilligt arbejde. Dagpengereglerne underkender, hvor vigtigt det er at holde folk i gang med noget, der giver mening og selvværd. Susanne Larsen, formand for Frivilligrådet
Præsident i Røde Kors Susanne Larsen er formand for Frivilligrådet. Rådet kom i april med deres eget bud på, hvordan man sikrer det frivillige arbejde bedre rammevilkår, uden at give køb på områdets uafhængighed og frihed. Frivilligrådet er ikke statens talerør, men er nedsat til at rådgive socialministeren og Folketinget om, hvordan civilsamfundet kan bidrage til fremtidens velfærd. - De frivillige skal ikke overtage det offentliges ansvar og forpligtelser, men være et supplement. Der er mange eksempler på, at frivillige organisationer og private initiativer får skabt kontakt og udvikler tilbud til borgere, som det offentlige aldrig ville være i stand til, siger Susanne Larsen. Hun nævner blandt andet et initiativ som Muhabet, et værested, der har udviklet særlige metoder og kompetencer for psykisk syge og sårbare indvandrere. Det samme gælder særlige tilbud til misbrugere og hjemløse, som det offentlige system ikke evner at få kontakt til, og hvor det kommunale system heller ikke det sted, som de berørte grupper selv opsøger. Rigide regler spænder ben Frivilligrådet peger i sine anbefalinger på en række områder, hvor staten bliver nødt til at slippe noget af kontrollen, hvis de frivillige og frivilligorganisationernes potentiale skal udfolde sig. Fx mener Susanne Larsen, at der er brug for at få ændret de rigide dagpengeregler, som gør det kriminelt for arbejdsløse at Hjemløs nr. 1 2011
7
bruge noget af deres alt for meget fritid til at engagere sig i frivilligt arbejde. - Folk føler sig mistænkeliggjort, når de fortæller jobcentret, at de laver frivilligt arbejde. Dagpengereglerne underkender, hvor vigtigt det er at holde folk i gang med noget, der giver mening og selvværd. Igennem frivilligt arbejde kan de både etablere netværk og vedligeholde og få nye kompetencer, som kan føre til en genvej til arbejdsmarkedet, siger hun. Økonomien halter I regeringens udspil er der afsat 100 mio. kroner over fire år til at hjælpe strategien på vej. Pengene kommer fra satspuljemidler, som ellers er øremærket til at hjælpe de mest socialt udsatte. Satspuljen er i forvejen stærkt beskåret, hvilket har ført til flere lukninger af projekter for målgruppen. Susanne Larsen og Frivilligrådet mener, at hele økonomien omkring det frivillige arbejder kræver en grundig diskussion. - Vi bliver nødt til at nytænke og forenkle finansieringen af området, hvis ambitionerne skal føres ud i livet. I dag er der et væld af forskellige indgange til at søge støtte til initiativer og projekter, men der er ingen sikkerhed. Og selv de større organisationer og foreningers drift kan kun hænge sammen, hvis de får del i projektmidler, siger Susanne Larsen. Rådet arbejder p.t. med et udspil til en fremtidig finansieringsmodel med anbefalinger om fordelingskriterier., som efterfølgende skal diskuteres med de frivilliges organisationer.
Civilsamfundsstrategien og Frivilligrådets reformoplæg Civilsamfundet og de frivillige organisationer skal inddrages systematisk i arbejdet med socialt udsatte grupper. Halvdelen af befolkningen skal være engageret i frivilligt arbejde i 2020, og investering i civilsamfundet skal styrkes. Dette er nogle af de mål, regeringen fremsætter i civilsamfundsstrategien fra oktober 2010. Regeringen har over de næste fire år afsat 100 mio. kr., der skal få flere mennesker til at engagere sig i at hjælpe de mest socialt udsatte borgere. I praksis får de frivillige sociale organisationer en central rolle, da det er igennem dem, det frivillige engagement i befolkningen kommer til udtryk. Civilsamfundsstrategien bygger til dels på anbefalinger fra Frivilligrådet. Rådet, der består af en række repræsentanter fra de frivillige organisationer, kom sidste år med et bud på, hvordan man kan skabe et stærkt velfærdssamfund sammen med borgerne. Læs mere om civilsamfundsstrategien på www.sm.dk Læs mere om Frivilligrådets reformoplæg på www.frivilligraadet.dk
Europæisk Frivillighedsår
Kreative frivillige På den danske hjemmebane holdt Frivilligrådet åbningskonference den 31. januar på AFUK – Akademiet For Utæmmet Kreativitet. Der var spændende taler, diskussioner og forrygende akrobatik, der viste, at hvis man tør vovestykkerne, så er meget muligt! Scenen var sat for at diskutere medborgerskab, velfærdssamfundets udvikling, samarbejde mellem kommuner og frivillige, kreativitet og mangfoldighed. Socialministeren deltog, fagfolk, kommunale embedsmænd og mange fra hele den fri-
8
Hjemløs nr. 1 2011
villige verden var med. Helt konkret blev det meldt ud, at den 30. september bliver national frivillighedsdag. Læs mere om Frivilligåret og de mange aktiviteter på www.frivillighed2011.dk - ms
Foto: Maja Lykketoft
EU’s Frivillighedsår blev skudt i gang i Budapest den 8. januar. Året skal bruges til at anerkende den frivillige indsats, men skåltaler er ikke nok. Både vicekommissær for bl.a. civilsamfundet Vivian Reding og EU-parlamentariker Marian Harkin slog fast, at vi skal sikre bedre rammer for, at de frivillige kan udføre det arbejde, de har lyst til og interesse for. Stive regler, som eksempelvis den danske om, at efterlønnere og arbejdsledige ikke må arbejde mere end fire timer frivilligt om ugen, skal ændres. Det skal være attraktivt for alle i EU at engagere sig; også på tværs af landegrænser.
Europæisk år for frivilligt arbejde 2011
Den danske åbningskonference for Frivillighedsåret bød på taler, diskussioner og akrobater, der viste vej for det muliges kunst.
Sæt de selvejende institutioner fri Knud Aarup er social- og arbejdsmarkedschef i Randers Kommune og aktuel med bogen Frivillighedens Velfærdssamfund. Fra sin egen hverdag kender han til de kommunale udfordringer, når det handler om at få skattekronerne til at virke til gavn for de mest socialt udsatte.
Af Thomas Hye-Knudsen, journalist
Mens arbejdsløsheden i 2010 nåede et historisk nulpunkt, og arbejdsgiverne råbte på kvalificeret arbejdskraft, var arbejdsmarkedschef Knud Aarup i gang med at skrive sin omdiskuterede bog Frivillighedens Velfærdssamfund. Da den udkom i september, var hans budskab endnu mere aktuelt. - Om der er vækst eller recession ændrer ikke stort på virkeligheden for fem sjettedele af befolkningen, men for den sidste sjettedel bliver ondt bare værre. I de sidste 20 år er det gået ned ad bakke for dem. Den reelle fattigdom og uligheden er steget markant, og vores skattefinansierede velfærdssamfund formår tilsyneladende ikke at yde disse mennesker basal tryghed og omsorg, siger Knud Aarup. Han ser ingen andre reelle muligheder end at få sætte en stor frivillig-mobilisering i gang. Han efterlyser nytænkning og større kommunalt mod til at slippe de frivillige kræfter løs. Det gælder også mod til at give de frivillige og selvejende institutioner mere reel frihed. De selvejende institutioner har været under pres de senere år. Der bliver færre og færre af dem, og de bliver mere og mere styrede og regulerede.
”
Det er, som om der mangler tillid. I stedet for at koncentrere sig om at udvikle politikker og sikre rammerne er kommunalpolitikerne mere optaget af at detailstyre. Knud Aarup, social- og arbejdsmarkedsdirektør, Randers Kommune
Mistillid, kontrol og bureaukrati I sin bog nævner Knud Aarup nogle konkrete problemer, som gennemsyrer den offentlige sektor. Forhold, som har betydning, når kommunerne laver driftsoverenskomster med private, selvejende institutioner, uanset om det er plejehjem, daginstitutioner eller bo- og væresteder for hjemløse og socialt udsatte: Et ubærligt styringssystem, bureaukratiet og kontrollen.
Kommunerne skal være mere modige og slippe de frivillige kræfter løs, mener social- og arbejdsmarkedsdirektør Knud Aarup fra Randers.
- Det er, som om der mangler tillid. I stedet for at koncentrere sig om at udvikle politikker og fokusere på at sikre rammerne er kommunalpolitikerne mere optaget af at detailstyre. Det er ikke kun målene, som bliver beskrevet. Det er også meget præcise anvisninger på de måder, opgaverne skal løses på. Servicedeklarationer har ødelagt meget nytænkning, mener Knud Aarup. Kommunale partnerskaber Han griber gerne i egen kommunale forvaltningsbarm for at få virkeliggjort nogle af sine visioner for det frivillige engagement med det formål at sikre velfærdssamfundets overlevelse. På et kommunalt drevet hospice i Randers arbejder frivillige og professionelle sammen om at levere et særligt tilbud, som kommunen af egen drift ikke ville være i stand til at tilbyde. Og Knud Aarup har personligt engageret sig i af få erstattet en driftsoverenskomst med et partnerskab mellem den selvejende institution Ladegården, et bosted for hjemløse i Randers, der drives af KFUK’s Sociale Arbejde. - Jeg håber, at vi kan udvikle en partnerskabsmodel, som også kan udvikle den kommunale tankegang, så vi kan komme i øjenhøjde med institutionens virkelighed, fortæller Knud Aarup og tilføjer med et glimt i øjet: Så kunne de også slippe for at være tvunget til at være en del af kommunens indkøbspolitik ... Knud Aarup: Frivillighedens velfærdssamfund. Forlaget Frydenlund. Udkom den 20. september 2010
Hjemløs nr. 1 2011
9
”Det er godt, at have en at læne sig op ad” 40-årige Luffe og 47-årige Michael Smith-Petersen er netværksvenner. Begge nyder godt af venskabet, som er kommet i stand via Missionen blandt Hjemløse.
Tekst og foto: Gitte Frydensbjerg, Missionen blandt Hjemløse
Det er en grå og råkold formiddag i slutningen af januar. Indenfor i Hjemløsehuset i Københavns nordvestkvarter er der anderledes lunt og hyggeligt. Oluf – ”Luffe” – Andersen og Michael Smith-Petersen slår sig hjemmevant ned ved et af de runde borde i cafeen med en kop kaffe. De mødes tit her i Hjemløsehuset til en kop kaffe og en snak. I dag har vi sat dem stævne. Hjælp til selvhjælp Luffe og Michael er netværksvenner, de har mødt hinanden gennem Missionen blandt Hjemløse. Indtil for nylig boede Luffe på Kollegiet Gl. Køge Landevej. I efteråret 2010 fik han tilbud om at skifte sin midlertidige tilværelse her ud med en mere stationær; det i form af en toværelses lejlighed i Nordvest.
Frivillige besøgs- og netværksvenner Missionen blandt Hjemløses besøgs- og netværksordning er for beboere og tidligere beboere på Kollegiet Gl. Køge Landevej. Som frivillig netværksven bliver man tilknyttet en tidligere beboer, der er flyttet ud i egen bolig, og som frivillig besøgsven en nuværende beboer. Tilbuddet er målrettet beboere, der ikke har et særligt stort socialt netværk, og/eller af andre årsager kan have glæde af at få besøg af en ressourcestærk frivillig en gang om ugen eller hver 14. dag. P.t. er der ca. 40 frivillige besøgs- og netværksvenner. De bliver klædt på til opgaven gennem kurser og møder, de får løbende sparring og kan udveksle erfaringer med de øvrige frivillige. Hvis du er interesseret i at høre mere om ordningen, så kontakt udviklingskonsulent Gitte Frydensbjerg: gif@hjemlos.dk eller tlf. 3125 1265 eller 8832 7879.
10
Hjemløs nr. 1 2011
”
Det har givet mig en indsigt i en helt ny verden. Jeg har oplevet at blive lukket ind i et andet menneskes liv. Michael Smith-Petersen, frivillig netværksven
40-årige Luffe havde boet på Kollegiet i lidt over et år, og før det i kortere og længere perioder på gaden og hos familie og bekendte, så det var lidt af et spring at skulle flytte for sig selv. Derfor fik han tilbud om at få en frivillig netværksven, der kunne besøge ham en gang om ugen og hjælpe ham med at komme godt fra start i den nye tilværelse. Det sagde han uden særlig mange overvejelser ’ja, tak’ til. Og det var sådan, han blev ’matchet’ med Michael. - Når man kommer ud i egen lejlighed, kan det godt være svært at vænne sig til alt det praktiske som opvask, oprydning, tøjvask osv., og så er det jo rart at have en netværksven. Hjemmet skal jo se ordentligt ud, og det kan han hjælpe mig lidt med. Samtidig er det rigtig rart at have Michael at tale med om forskellige ting – jeg har ligesom ham at læne mig lidt op ad, siger Luffe. Et blik ind i en anden verden For 47-årige Michael var det netop det at kunne hjælpe en tidligere hjemløs i den ofte svære overgang fra botilbud til egen bolig, han fandt spændende, da han valgte at blive frivillig netværksven. - Jeg har nogle ressourcer, som jeg gerne vil bruge til at yde og give noget til en person, der har behovet. Samtidig har det givet mig en indsigt i en helt ny verden. Jeg har oplevet at blive lukket ind i et andet menneskes liv, og det er en rigtig god oplevelse. Det har givet mig en forståelse og indsigt i hjemløses situation og deres liv, siger Michael, der er uddannet pædagog og har en masse erfaring med frivilligt arbejde med i bagagen. Helt konkret har Michael hjulpet Luffe med forskellige praktiske ting i hans lejlighed. Han har hængt nogle kasser op på væggen og hjulpet med vasketøjet, men tiden sammen er mestendels gået med at snakke og drikke kaffe og gå lange ture i Luffes nye nærmiljø.
Luffe (tv.) og Michael tager sig god til at bygge venskabet op. De mødes som regel hver onsdag. Drikker kaffe, snakker om mangt og meget og går lange ture sammen.
Vi har masser af tid Normalt mødes Luffe og Michael nogle timer hver onsdag, og de har lige fra starten været enige om, at det ikke skulle gå for stærkt. De ville lige så stille bruge tid på at lære hinanden at kende. - Det her er jo ikke et kommunalt projekt, der lige pludselig stopper. Vi har muligheden for at bygge et venskab op, og det hele skal ikke ske på en gang, for vi har masser af tid. De første gange mødtes vi her i Hjemløsehuset, men efter vi har lært hinanden bedre at kende, mødes vi også hjemme hos Luffe, fortæller Michael. Luffe har stadig nogle forskellige praktiske projekter i lejligheden, som han gerne vil have Michaels hjælp til. Ellers har de to
”
Nu har jeg ikke så mange venner, men at møde Michael er som at have fået en ekstra ven. Luffe, tidligere hjemløs
planer om at komme af sted på nogle flere ture ud i byen og benytte sig af nogle af de gratis tilbud, som Missionen blandt Hjemløse stiller til rådighed. Det er bl.a. billetter til museer, Tivoli og andre kulturtilbud i København. Det går begge veje Der er ingen tvivl, at de to netværksvenner holder af hinandens selskab. Stemningen om bordet er både jovial og munter, og snakken er livlig. Michael og Luffe har ikke fortrudt, at de sagde ’ja’ til hinanden. Det har gjort indtryk på Michael, at Luffe har overskud til at hjælpe andre, selvom han selv befinder sig i en svær livssituation. - Du er et rigtigt godt menneske, der gør en masse gode ting for andre, siger han henvendt til Luffe. - Hvis du ser en mand på gaden, så er det dig, der går hen til ham og spørger, om der er noget, du kan hjælpe ham med. - Når jeg er sammen med Luffe, får jeg en masse igen, som jeg kan bruge i forhold til min egen tilværelse, fortæller Michael. Luffe oplever omvendt, at Michael er med til at gøre hans hverdag mere tryg, og at han kan bruge ham til at tale med og støtte sig til, hvis noget er svært. Som han siger: - Nu har jeg ikke så mange venner, men at møde Michael er som at have fået en ekstra ven. Hjemløs nr. 1 2011
11
Frivillige er vigtige for fællesskabet Socialminister Benedikte Kiær (K) er også minister for det frivillige sociale arbejde. Vi har spurgt hende, hvad hun forventer at få ud af Frivillighedsåret, og hvordan hun ser de frivilliges rolle i velfærdssamfundet.
Af Mia Sørup, Missionen blandt Hjemløse
EU’ Frivillighedsår er netop gået i gang – hvad skal vi i Danmark have opnået, når vi når december, og året slutter?
tige for sammenhængskraften i vores samfund og vores fællesskab – det er grunden til min ambitiøse målsætning.
1
- Der to helt overordnede konkrete mål, vi meget gerne skal opnå med EU’s Frivillighedsår. Vi skal skabe opmærksomhed om alt det frivillige arbejde, der udføres i Danmark. De frivillige fortjener at blive anerkendt for den store indsats, de yder. - Frivillighedsåret skal også bruges til at rekruttere nye frivillige. Der er mange danskere, som gerne vil arbejde frivilligt – besøge ældre på et plejehjem eller tage en snak med en hjemløs over en kop kaffe på det lokale værested. Frivillighedsåret kan forhåbentlig være den anledning, der gør, at alle, der overvejer at blive frivillige, tager springet og bliver en del af den frivillige verden. Det ville glæde mig meget.
Har vi råd til alle de frivillige? Det er ikke gratis at have frivillige og organisere dem. Hvordan skal det frivillige arbejde finansieres?
3
- Regeringen har lanceret en national civilsamfundsstrategi, som jeg er rigtig glad for. Og der følger penge med. Satspuljepartierne er blevet enige om at afsætte 100
mio. kr. til at finansiere den. Et af formålene med strategien er, at vi i langt højere grad inddrager de frivillige i det sociale arbejde og giver plads til de ideer, de frivillige har. - Vi er helt klar over, at det ikke er gratis at organisere de frivillige, men kravene til dokumentation vokser ikke – tværtimod. Vi lytter til de frivillige foreningers ønsker om en forenkling af dokumentationskravene. Derfor vil vi fremover sikre en større sammenhæng mellem de krav, der bliver stillet til dokumentation, og det, foreningerne søger om penge til.
Regeringen har et mål om, at halvdelen af alle danskere skal udføre frivilligt arbejde i 2020. Hvorfor er det så stort et ønske? - I øjeblikket udfører over hver tredje dansker frivilligt arbejde. Kvit og frit. Det er udtryk for et brændende engagement. Og jeg hører tit fra de frivillige, at det giver dem en stor glæde og mening at gøre noget for andre uden at få penge for det. Jeg ønsker, at endnu flere kommer til at opleve denne glæde ved frivilligt arbejde. Og dem, der modtager hjælpen, sætter stor pris på, at de frivillige vil gøre en forskel for dem af ren og skær lyst. - Med andre ord, så er de frivillige vig-
12
Hjemløs nr. 1 2011
Foto: Jens Nørgaard Larsen, Scanpix
2
Der er meget fokus på de manglende hænder i fremtidens velfærdssamfund, og der er fra flere sider udtrykt en bekymring for, at frivillige skal overtage det offentliges opgaver. Hvordan forholder du dig til den bekymring?
4
- Jeg kan godt forstå bekymringen, men den er altså grundløs. Det er vigtigt for mig at understrege, at de frivillige ikke skal overtager offentlige kerneopgaver i vores velfærdssamfund. Meget af plejeindsatsen på ældreområdet kræver mere end stort engagement og et godt hjerte – det kræver også faglig ekspertise fra offentligt ansatte. Men de frivillige er vigtige, fordi de kan noget andet, end det offentlige kan. De møder borgeren på en anden og måske mere ligeværdig måde. Sådan opleves det af mange. Og det er der brug for.
I forhold til hjemløse er der mange faglige indsatser på området – hvad mener du, at frivillige kan bidrage med for denne meget socialt udsatte gruppe?
5
- Jeg vil gerne understrege, at der ikke er noget, de frivillige skal lave. Den frivillige indsats skal være drevet af lyst og engagement. Det er netop det, som gør den til noget særligt. At hjemløse kan møde frivillige, der taler med dem i varmestuen, fordi de har lyst – dét er det vigtigste. De frivillige har taget initiativ til mange vigtige indsatser – blandt andet Projekt Udenfor, hvor frivillige kører mad ud til hjemløse. Der er også frivillige, som har vagt på nødherberger og er parate til at hjælpe om natten, og frivillige dyrlæger, som tilser de hjemløses hunde. Ligesom der er frivillige tandlæger, der hjælper de hjemløse. De indsatser skal vi værdsætte.
6
Har du selv lavet frivilligt socialt arbejde?
- Det frivillige arbejde, som jeg udfører nu, er i min bonussøns cross-klub – som flagpost, og når der skal sørges for ungerne til stævnerne. Her er det tydeligt, hvor vigtigt det frivillige engagement er for at skabe gode sociale rammer for børnene og for at drive en sportsklub. Ellers har jeg en lang liste over frivilligt arbejde, som jeg vil kaste mig over, når min bonussøn rykker videre fra cross-klubben.
Uden Englevinger – fortællinger fra det frivillige arbejde Stil ti danskere op på række, og mindst én af dem arbejder frivilligt og ulønnet i en humanitær organisation. Hvad er deres drivskraft, motivation og erfaringer? I bogen ”Uden englevinger” portrætterer Lene Møller Jensen 11 danskere, der er engageret i frivilligt socialt arbejde. Det er en blanding af kendte danskere og helt 'almindelige' mennesker. En af dem er Wiwi Thorhauge, som er frivillig tandlæge ved tandlægeklinikken Bisserne på Mændenes Hjem på Vesterbro. Her arbejder hun 4-5 timer om ugen, når hun ikke passer sin egen tandlægepraksis i Ordrup lidt nord for København. Bisserne yder gratis tandlægehjælp til hjemløse og socialt udsatte. Men arbejdet handler om mere end at reparere tænder. Det fortæller Wiwi Thorhauge om i bogen: ”Man kan leve sit liv i en beskyttet verden uden at se noget væmmeligt (…) her på Mændenes Hjem oplever man så meget ynk og elendighed. Jeg troede faktisk ikke, at man kan komme så langt ned i lille Danmark – men det kan man. Her er tumult, slagsmål, gråd, skrig – her er alt , og her er mennesker, der har det meget meget ringe. Som simpelthen ikke har et værdigt liv.” ”Jeg ved, at jeg ikke kan redde verden, jeg kan gøre min lille del, mere kan jeg ikke, og det ville være destruktivt, hvis jeg forsøgte andet. Men det er ikke kun filantropi! Det er også givende at få lov til at komme her, og vi har vel alle brug for at føle os som gode mennesker, og det får man altså lov til her!” God inspiration til andre I bogen kan du også læse om tidligere fodboldspiller Ebbe Sands indsats for at bryde tabuet om kræft, om direktør Stine Bosses arbejde blandt Afrikas fattige børn, om pensionist Ole Jensen, der vågner over døende – og om syv andre engagerede danskere. Beretningerne i ”Uden engelvinger” er meget personlige, og bogen viser tydeligt mangfoldigheden og diversiteten i det frivillige arbejde i Danmark. Bogens portrætter suppleres med fakta, historie og temasider om fænomenet frivilligt arbejde. Bogen giver god inspiration til, hvorfor man kan engagere sig i at gøre noget, der rækker længere ud end en selv. Lene Møller Jørgensen: Uden englevinger – fortællinger fra det frivillige arbejde. LR Business 2010. - ms Hjemløs nr. 1 2011
13
foto: Peter Hove Olesen, Polfoto
Elisa Herup, 45 år ansat ved DFDS som DTP’er. Var med til at arrangere en stor julefrokost for brugere og beboere i Missionen blandt Hjemløse på en af DFDS’ færger. Hvorfor var du med som frivillig ved julefrokosten? - Jeg syntes, det var en rigtig god idé – en rigtig hjertesag. Det var skibets personale, der tog initiativet til det, og jeg synes, det er godt, at man af og til stopper op og gør noget godt for andre. Vi gjorde noget for en gruppe mennesker, der befinder sig i en langt vanskeligere situation, end vi gør. Som en sidegevinst var det også med til at skabe en rigtig god energi i personalegruppen. Hvorfor valgte I at gøre noget for netop hjemløse? - Jeg ved ikke, hvor idéen kom fra, men at blive hjemløs kan ske for os alle. Man skal ikke bare sige, at de hjemløse skal tage sig sammen. Det er mennesker, der har behov for varme, omsorg og hjælp. Det var isnende koldt udenfor, og de er hver dag i en situation, der er svær at tackle. Derfor var det rart at give dem den oplevelse.
lede det om at give dem en god oplevelse, og det gælder også for mine kollegaer. Der var en hel særlig energi blandt medarbejderne, alle var så glade. For os handlede det ikke om pr, men der kom meget medieomtale af arrangementet, og jeg blev helt rørt, da jeg så TV-Lorry om aftenen. Der har været så mange negative historier om hjemløse, og derfor var det godt med en god nyhed. - Det var fantastisk at være med til, og jeg vil gøre mit til, at vi bliver ved med at holde den slags arrangementer. Vores initiativ kan måske smitte af på andre virksomheder. Hvad er vigtigt for dig, når du arbejder frivilligt? - At jeg ikke gør det, fordi jeg har en bagtanke om selv at opnå noget med det. Det skal ikke handle om at puste mit ego op. Man skal hjælpe andre, og det skal være kærligt ment. - gif
Hvad fik du ud af det? - Jeg gjorde det ikke for selv at få noget ud af det. For mig hand14
Hjemløs nr. 1 2011
Foto: p rivat
Jeg håber, det kan smitte af på andre
Det var virkelig sejt! Ida Prien, 25 år, frisør. Tog i november initiativ til en tøjindsamling til Missionen blandt Hjemløse.
Hvorfor valgte du lige at hjælpe hjemløse? - Jeg har altid haft en særlig omsorg for hjemløse. Nok mest fordi jeg eller min familie aldrig har manglet noget. De hjem-
løse på gaden eller i toget har altid fået mine sidste mønter. Jeg kan godt undvære de penge til én, der slet ikke har noget. Jeg er helt sikkert ikke færdig med at lave indsamlinger eller frivilligt arbejde! Denne var kun en generalprøve. Gav det dig noget, som du ikke har oplevet i dit arbejde? - Jeg blev meget rørt over, hvor mange mennesker der stillede op, og mange gjorde meget ud af at forklare børnene, hvad tøj og støvler skulle bruges til. At se, hvordan de pludselig blev klar over, at de nu var med til at hjælpe hjemløse var virkelig sejt! Man kan vel godt sige, at det gav mig noget at sætte en reaktion i gang. Det oplever jeg ikke på samme måde i mit arbejde. - ms
Foto: Privat
Hvorfor lavede du en tøjindsamling? - Det blev tidligt meget koldt, og jeg tænkte på alle de mennesker, der ikke havde et sted at bo eller varmt tøj. Jeg sendte en mail ud til nogle få venner om at gå deres skabe og lofter igennem efter varmt tøj, de kunne undvære. Alle vendte tilbage med eget og venners tøj, og så blev det stort. Jeg lånte Café Ludwigsens lokaler på Vesterbro og oprettede en begivenhed på Facebook. Kort efter havde ca. 26.000 modtaget mailen om tøjindsamlingen.
Godt at vide, der er brug for mig Birgit Dehnhardt, 62 år, efterlønner og frivillig i nødherberget Nattely. Hvorfor har du valgt at lave lige dit frivillige arbejde? - For et år siden var der en koncert på Rådhuspladsen, hvor man også kunne aflevere tøj til de hjemløse, så jeg læssede rollatoren og tog derind. Der opdagede jeg for alvor de problemer, hjemløse har. Da vinteren begyndte at vise tænder, meldte jeg mig som frivillig i Nattely. - De udenlandske hjemløse står mit hjerte nærmest, for hvor skal de gå hen og få hjælp? De må ikke overnatte på
danske herberger. I starten ville jeg ’bare’ arbejde som frivillig, men da jeg så, at min kommune søgte en barnepige til tre børn på frivillig basis, tænkte jeg NEJ – det kan kommunen sørme betale sig til.
Foto: Privat
Hvad betyder det for dig at hjælpe andre mennesker på den måde? - Jeg har altid været social og føler, det er naturligt at hjælpe dem, der er ’svagere’ end mig selv. Hvad får du ud af det? - I Nattely er vi som en stor familie. Vi frivillige har et dejligt venskab, man forlader aldrig en vagt uden et kram. Der opstår også et venskab med brugerne, vi deler mange oplevelser og jeg møder en masse varme hos de dejlige mennesker. Og selvom jeg er ude af Arbejdsdanmark, føler jeg, at der i høj grad brug for mig i Frivilligdanmark. Det er vigtigt for mig at kunne hjælpe andre og at vide, at jeg måske gør den lille forskel for ’mine’ hjemløse. - ms
Hjemløs nr. 1 2011
15
Gæsterne i nattely er mest østeuropæere. De må ikke overnatte på de danske herberger og er derfor ofte henvist til gaden.
Ly for natten Hver aften forvandles Bavnehøj Kirke i Københavns Sydhavn til natherberg for udenlandske hjemløse, der ikke har andre steder at overnatte.
Af Mia Sørup, Missionen blandt Hjemløse
Om dagen er Bavnehøj Kirke i Sydhavnen en helt almindelig kirke. Men hver aften kl. 23 åbner kirken dørene for en lille gruppe hjemløse, der ikke har andre steder at sove. Kirken bliver hermed til Nattely. Det er navnet på det nødovernatningstilbud, Missionen blandt Hjemløse og Vesterbro Bykirke i fællesskab har etableret her i vinter. 10-15 hjemløse, primært mænd, sover hver nat på en madras på gulvet i kirken. Inden de kryber i soveposerne, kan de få en tallerken suppe, en kop kaffe og en snak med natherbergets frivillige og ansatte, der sørger for at rammerne er trygge, og at omsorg for hver enkelt er i højsæde. Stemningen i Nattely er hyggelig, man kender efterhånden hinanden og ved, at nogle af de overnattende har brug for lidt ekstra støtte, et knus eller bare en snak om stort og småt. Det er primært østeuropæere, som ifølge loven ikke må over-
16
Hjemløs nr. 1 2011
natte på de danske herberger, der kommer i Nattely. Derfor flyver der også mange sprog over bordet, men det mindsker sjældent talelysten og med hinandens tolkehjælp bliver langt det meste forstået. Fra natteherberg til kirke Om morgenen bliver nattegæsterne vækket kl. 7, og når klokken er 8, bliver kirken tømt, og der bliver ryddet op, så den er klar til at være almindelig fungerende kirke i dagtimerne. Vi oplever stor taknemmelighed over, at Nattely eksisterer. For Missionen blandt Hjemløse har det været vigtigt at engagere os i arbejdet med at tilbyde akut nattelyfor de udenlandske hjemløse, der ikke har mange muligheder for at få hjælp i det danske system. Et arbejde, vi også fortsat vil engagere os i. Vi ønsker at hjælpe de ressourcesvage mennesker, der har brug for vores hjælp, og derfor må vi også hjælpe de papirløse udlændinge, der ender med et liv på gaden. Nattely holder åbent marts måned ud.
Missionen er endt - mindeord om Jens Ravn-Olesen
Mission som opgave Mission betød for Jens Ravn-Olesen at hjælpe, ikke at missionere. ”Jeg kunne ikke drømme om at trænge mig ind på andre mennesker med tale om Gud og Jesus, hvis ikke de selv spørger mig. For mig betyder mission opgave. At forsøge at hjælpe nogle, som har behov for hjælp. Og at andre frit kan modtage min hjælp uden bindinger af nogen art. De mennesker, der kommer i værestederne hos Missionen blandt Hjemløse, ved godt, at medarbejderne tror på Gud, og at vi til enhver tid vil sætte os ned og tale med dem om det, hvis de ønsker det”, sagde han i et interview, da han i 2000 gik på pension fra Kristeligt Dagblad. I årene efter blev der mere tid til familien, hustruen Inger, som han i marts i år kunne have fejret guldbryllup med, tre voksne børn, to plejebørn og seks børnebørn. Skriveriet
kunne han nu ikke helt lade være. I 2004 udkom erindringsbogen ”Rod, vækst og erkendelser”. De seneste måneder af sit liv var Jens Ravn-Olesen alvorligt syg af kræft. Han var klar over, at livet var ved at rinde ud. Han ønskede sig en værdig død; han valgte kræftbehandlingen fra og lagde ansvaret i hænderne på Gud. Han valgte også selv de salmer, der skulle synges til bisættelsen. En af dem var K.L. Aastrups ”Du gav mig, o Herre, en lod af din jord” – fordi den, som han sagde ”handler om, at man simpelthen skal leve det liv, man har fået som gave og opgave”. Det gjorde Jens Ravn-Olesen til fulde. Æret været hans minde. Hanne Thomsen, formand, Missionen blandt Hjemløse
I stedet for blomster til sin begravelse ønskede Jens Ravn-Olesen bidrag til Missionen blandt Hjemløses arbejde. Tak for de mange flotte bidrag til vores arbejde.
foto: Leif Tuxen
Den 23. januar i år døde Jens Ravn-Olesen. Et par uger tidligere bragte ’hans’ avis, Kristeligt Dagblad, et stort interview med ham, hvor han fortalte om højdepunkterne i sit liv. Jens Ravn-Olsen blev 74 år. Kristeligt Dagblad fyldte en stor del af de af dem. I mere end 40 år arbejdede han her. Som respekteret journalist og redaktør skrev han om kirke, politik og ulande. Kristeligt Dagblad var højdepunktet. Men hans samfundsengagement og involvering i det kirkelige rakte videre end det. Han fandt også tid til at være aktiv i Det mellemkirkelige Råd og i Det Lutherske Verdensforbund. Og tid til Missionen blandt Hjemløse, hvor han i 30 år var aktiv i bestyrelsen, de seneste mere end ti år (1989-2002) som formand. I min tid som daglig leder af Missionen blandt Hjemløse fra 1987 til 1993 nød jeg at have Jens Ravn-Olesen som strategisk sparringspartner, og selvom han var vant til de bonede gulve, så ved jeg, han nød at være blandt hjemløse. Det så vi i hans tid som bestyrelsesmedlem for Kollegiet – og ved Missionen blandt Hjemløses 100 års jubilæum. Det blev fejret med reception, med modtagelse på Københavns Rådhus, med en festgudstjeneste, hvor Dronning Margrethe deltog, og ved en festmiddag for Missionens beboere og gæster i værestederne. Når Jens Ravn-Olesen efterfølgende talte om jubilæet var det netop det at holde fest – og festgudstjeneste blandt hjemløse, han lagde vægt på. Missionen blandt Hjemløse har nydt godt af Jens RavnOlesens politiske tæft og store personlige netværk. Som formand var han med til at lægge linjen for den professionelle – frivillige organisation, Missionen blandt Hjemløse er kendt for i dag. Vores selvejende institutioner har et godt samspil med det offentlige, men når integriteten indimellem var i fare, blev det naturligt for Missionen blandt Hjemløse at tage initiativ til at samle hjemløseorganisationerne i fælles ad hoc-møder og henvendelser.
Jens Ravn-Olesen blev 74 år. I 30 år var han aktiv i Missionen blandt Hjemløse.
Hjemløs nr. 1 2011
17
KORT NYT Aktivering får ikke de ’svageste’ i arbejde Danmark hører til blandt de lande, der bruger flest penge på at aktivere ledige på dagpenge og kontanthjælp. Men de mange aktiveringskroner hjælper ikke de svageste kontanthjælpsmodtagere – dvs. mennesker, som også har problemer med fx psykisk sygdom eller misbrug – i job. Kontanthjælpsmodtagerne er mere afhængige af offentlig forsørgelse i den periode, aktiveringen foregår, og mellem 85 og 90 pct. er stadig ledige efter tre år, uanset om de har deltaget i et aktiveringsforløb eller ej. Det viser en rapport, som AKF har udarbejdet for Rigsrevisionen. Rapporten evaluerer de forskellige aktiveringsindsatser for alle kommunalt aktiverede svage kontanthjælpsmodtagere i vinteren 20052006. Aktiveringen kan være uddannelsesforløb, jobsøgningskurser eller virksomhedspraktik. Rapporten kom i oktober 2010, den kan findes på www.akf.dk - ms
Støt Missionen blandt Hjemløse – når du siger, hvad du mener Missionen blandt Hjemløse er blevet en del af Foreningspanelet. Det er stedet, hvor du hurtigt og enkelt kan yde økonomisk støtte til din foretrukne forening eller organisation – og det endda uden at skulle have penge op af lommen. Måske lyder det mystisk, men det er det ikke. Din donation foregår ved, at du gennemfører en forbrugerundersøgelse på nettet. For det får du et sted mellem 5 og 25 kr., som du derefter viderefører direkte, ubeskåret og smertefrit til Missionen blandt Hjemløse Undersøgelserne udarbejdes af de store analyseinstitutter og kan fx handle om forbrugsvarer, underholdning, sundhed eller aktuelle begivenheder. Læs mere på www.foreningspanelet.dk - ms
18
Hjemløs nr. 1 2011
Gældsrådgivningen udvider De seneste år har Kollegiet på Gl. Køge Landevej haft et tilbud om gældsrådgivning til beboerne. For langt de fleste er uoverskuelig gæld et stort problem at få bugt med. Nu udvider Missionen blandt Hjemløse gældsrådgivningen til også at omfatte brugerne af værestederne Pegasus, Amadeus og Offside samt herberget RG60 for unge. Ud over gældsrådgivning indeholder tilbuddet også hjælp til at lægge budget og håndtere sin økonomi, sådan at brugerne på sigt får mulighed for at styre deres egen økonomi. Gældsrådgivningen er støttet af to puljer fra Socialministeriet. - ms
Her finder du Missionen blandt Hjemløse Missionen blandt Hjemløse Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3626 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk Mændenes Hjem Lille Istedgade 2 1706 København V Tlf. 3324 3904 mh@hjemlos.dk
Kollegiet Gl. Køge Landevej Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3630 4321 kollegiet@hjemlos.dk
Værestedet Pegasus Enghavevej 152 2450 København SV Tlf. 3321 9815 pegasus@hjemlos.dk
Værestedet Amadeus Borgbjergsvej 54 2450 København SV Tlf. 3331 6003 amadeus@hjemlos.dk
Projekt Offside Prinsesse Charlottes Gade 28 2200 København N Tlf. 3535 7344 www.projektoffside.dk
www.hjemlos.dk Værestedet Sydvest Enghavevej 171 2450 København SV Tlf. 3616 1113 RG60 Rådmandsgade 60 2200 København N info@rg60.dk
Missionen blandt Hjemløse kommer gerne ud og holder foredrag om hjemløshed og socialt udsatte mv. Kontakt sekretariatet på 3626 1113.
Hjælp os at hjælpe Send en sms med teksten KOLLEKT til 1277 – så støtter du med 50 kr.
SMS 1277
Når du støtter, koster det samtidig almindelig sms-takst.
Støtte til Missionen blandt Hjemløse kan trækkes fra på selvangivelsen Støtte til Missionen blandt Hjemløse er fradragsberettiget for den del af beløbet, der overstiger 500 kr. inden for samme skatteår. Du kan højst få fradrag for 14.500 kr. på selvangivelsen. Ægtefæller kan hver for sig få højeste fradrag. Det er nemt at støtte. Du skal bare huske at oplyse dit cpr-nummer til os, så får du fradraget helt automatisk. Det er selvfølgelig også muligt at støtte uden at opgive cpr-nummer, hvis du ikke ønsker at gøre brug af skattefradraget. Læs mere om Missionen blandt Hjemløses arbejde på www.hjemlos.dk Du er altid velkommen til at kontakte os på 3616 1113.
Al henvendelse: Missionen blandt Hjemløse, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby
Magasinpost MMP ID-nr.: 42676
Mission med Missionen blandt Hjemløse I dette nummer af Hjemløs kaster vi lys på det frivillige sociale arbejde og sætter ansigter på nogle af de frivillige, som er, og altid har været, så vigtige for vores arbejde. Missionen blandt Hjemløse blev etableret, fordi mennesker fik en mission. De så nøden og skabte en kristen organisation, der arbejdede for at skabe værdige forhold for mennesker, der søgte arbejde i hovedstaden, men blev, hvad man dengang kaldte ’forhutlede’. De frivillige gik selv ud for at stille sig til rådighed for et menneskeligt møde, de stod for de praktiske arrangementer og var med til at rejse de nødvendige midler – også da der kom ansatte til. Selvom virkeligheden har ændret sig, og mange velfærdsydelser er kommet til, så er den frivillige indsats stadig vigtig. Det gælder lige nu i nødherberget for udenlandske hjemløse. ”Nattely” i Bavnehøj Kirke i Københavns Sydhavn er et stærkt samarbejde mellem Vesterbro Bykirke og Missionen blandt Hjemløse. Tilbuddet er muliggjort af både offentlige og private bidrag, men uden den private hjælp og de frivillige, der hver nat holder herberget åbent, kunne vi ikke hjælpe hjemløse, der ellers er henvist til at overnatte på gaden. Når vi som frivillig organisation fortsat vil hjælpe ud over – og nogle gange på trods af – det offentlige, så kræver det private bidrag. Den hjælp, vi får fra private, kirker og menigheder har uvurderlig betydning for indsatsen. Hjemløshed er desværre ikke kun historisk. Tak, om du vil hjælpe os med at løfte opgaven. Hanne Thomsen formand, Missionen blandt Hjemløse
KVITTERING
Overførsel fra kontonummer
GIROINDBETALING 8
Indbetaler
CPR.:
7
Kontonummer: 900-1859
Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt. Kontonummer: 900-1859
Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby
Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby
Underskrift ved overførsel fra egen konto
Post Danmarks kvittering
Betalingsdato
Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner
–
Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.
Gave til Missionen blandt Hjemløses arbejde Fradragsberettiget i henhold til regelerne i ligningslovens § 8 A
Kroner
Øre
.
.
,
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
+01<
+9001859<
Dag
Måned
eller
Betales nu
År
Sæt X 4030S(2011.02)393
.
.
Øre
,