Hjemløs

Hjemløs Februar • 1/2012

Hjemløs og afhængig En alkoholmisbrugers nedtur Pusterum med og uden alkohol Børnene kan være altafgørende

Myten om misbruget Foto: Jakob Boserup

Af Mia Sørup Sekretariatschef Missionen blandt Hjemløse

I skrivende stund, hvor temperaturen sniger sig ned på -20 grader om natten, kan man læse den ene overskrift efter den anden om udenlandske hjemløse, der ikke har mulighed for at få ordentlig og kvalificeret hjælp i Danmark. I Missionen blandt Hjemløse har vi siden 1.januar tilbudt nødovernatning, som består i muligheden for at komme inden døre og få et tæppe og et liggeunderlag at sove på. Men det dækker langt fra behovet, og derfor vil vi gerne tilbyde dem rådgivning og en hjælp, der ikke kun er skadesreducerende og kortsigtet fra nat til nat, men som har et længere perspektiv – ligesom det gælder for tilbuddene til de øvrige hjemløse.

I vores arbejde møder vi en menneskelig social deroute, som vi ikke kan sidde overhørig. Vi kan ikke bare gå forbi et menneske, der er i nød, og som tydeligt har brug for hjælp. Derfor ligger det helt i tråd med vores øvrige arbejde, at vi også forsøger at hjælpe de udenlandske hjemløse, der af forskellige årsager er landet i Danmark. Og derfor har vi i samarbejde med Røde Kors, Projekt Udenfor og Kirkens Korshær siden december kørt en kampagne, hvor vi oplyser om vilkårene for udenlandske hjemløse. Vi har forsøgt at råbe politikerne i folketinget op og har opfordret socialministeren til at mødes med os og komme i dialog om problemstillingen, så der kan findes en holdbar løsning på problemet med hjemløse migranter. Et problem, der bliver yderligere aktualiseret, når kulden bider. Ministeren har nu endelig givet tilsagn om, at hun gerne vil mødes med os. Det er en glædelig nyhed!

Temaet for dette nummer af Hjemløs er dog et andet aspekt af den sociale deroute. Et problem, der har eksisteret i årtier, og som fortsat gennemsyrer arbejdet med og blandt hjemløse. Nemlig afhængigheden og misbruget af alkohol. Desværre bliver det ofte overset og negligeret, når der tales om, hvordan vi kan hjælpe hjemløse og socialt udsatte mennesker, der lever med et misbrug. Men det kan ikke afvises med bare at være det enkelte menneskes eget valg og dermed problem.

At hjælpe hjemløse med misbrugsproblemer er en kompleks opgave. Derfor er det også beklageligt, at alkoholbehandlingen i dag er lagt ud til kommunerne, hvor den foregår på 98 forskellige måder. Desværre ofte med det resultat, at de allersvageste ikke får den nødvendige hjælp. AmbuDet er vigtigt, at vi nedbryder lant behandling kan på ingen måde imødekomme behovet hos de mennesker, vi den myte, jeg ofte møder, om møder i Missionen blandt Hjemløse. at alkoholmisbrugeren bare kan Derfor har vi valgt at sætte fokus på problemet i dette tema. Her bidrager overtage sig sammen og holde sig læge Henrik Thiesen fra Sundhedsteamet fra flasken med den lægefaglige vinkel, mens vi giver ordet til Kollegiet på Gl. Køge Landevej, Blå Kors Pensionatet i Taastrup og Lænkepensionatet i Glostrup, som bidrager med deres viden og erfaringer med arbejdet med beboere, der ofte har et alkoholmisbrug med sig. Svend Aage Hjelm, som sidder i bestyrelsen for Missionen blandt Hjemløse, har mange års erfaring med arbejdet blandt misbrugere og alkoholikere, og han giver en skarp beskrivelse af behandlingen af alkoholmisbrugere og af kompleksiteten i arbejdet. Endelig giver sangeren og kunstneren Michael Falch sine erfaringer en stemme.

Det er vigtigt, at vi nedbryder den myte, jeg ofte møder, om at alkoholmisbrugeren bare kan tage sig sammen og holde sig fra flasken. Denne myte bygger på en grov forenkling af et komplekst problem, som kræver særlig handling – ikke mindst for de hjemløse og udsatte i vores samfund.

”

Hjemløs

Missionen blandt Hjemløse

22. årg. nr. 1, 2012

Sekretariatet Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk

Redaktion: Mia Sørup (ansvar) Annette Wiborg

Oplag: 3.700

Forsidefoto: Claus Bech/Scanpix

Hjemløs udkommer 4 gange om året

Layout og tryk: Grefta Tryk

ISSN: 1903-2803

Abonnement er gratis – kontakt sekretariatet.

For adresseændring kontakt venligst det lokale postkontor.

Missionen blandt Hjemløse laver socialt hjælpearbejde blandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stillede mennesker.

En af de største udfordringer er ikke at have noget at se frem til.

En alkoholmisbrugers nedtur Knap 800.000 danskere drikker regelmæssigt mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler. For nogle ender det i et misbrug, der til sidst fjerner dem fra familie, venner og hjemmet. Og turen til herberget behøver ikke være lang Af Carina Fogsgaard Jacobsen – Foto Mads Jensen/Scanpix Tegning Daniel Greniman

Som 40-årige har langt de fleste hjemløse alkoholmisbrugere den samme historie. De er vokset op i et hjem med alt for meget spiritus på bordet, begyndte selv at drikke i de tidlige teenageår og fik ingen uddannelse. De prøvede at begrænse drikkeriet til weekenderne, men det holdt ikke, da de fik stress på arbejdet. Efterhånden som alkoholforbruget steg, trak vennerne sig, konen ville skilles, og børnene tog afstand, og så indtraf vendepunktet: en fyring. Arbejdet var ellers det sidste, der kunne holde skuden oven vande, men nu får alkoholen overtaget.

Selvom der ingen standardformular er for alkoholmisbrug og hjemløshed, så er historierne de samme, fortæller Henrik Thie-

sen, der er overlæge i Københavns Kommune og leder af Sundhedsteamet, der hjælper udsatte borgere.

- Nogle er selvfølgelig mere belastede end andre, og vi ved, at jo tidligere du begynder at drikke, jo dårligere stillet er du. Men vi ved også, at der i princippet er mulighed for, at alle kan have en adfærd, der gør, at de til sidst bliver misbrugere, siger han og fortæller, at vi alle kan have en sammensætning i generne, der gør, at vi har nemmere ved at blive afhængige. Han understreger dog samtidig, at afhængighed ikke er en genetisk sygdom.

- Der findes nogle mennesker, der har svært ved at få et adrenalinsus og føle sig løftet. Hvis vi andre for eksempel synes, en rutsjebane giver et sug i maven, så skal de ud i et faldskærmsudspring. Det er disse mennesker, der kan være mere disponerede for afhængighed, siger Henrik Thiesen. Han fortæller, at afhængighed kan være arvelig, da der findes 2-300 forskellige genva-

Hjemløs nr. 1 2012

3

Hvad virker?

riationer, der fører afhængighed med sig. Og så er mænd ofte mere udsatte end kvinder. Men det sociale miljø spiller en afgørende rolle, understreger han.

- Otte forskellige kommuner har siden 2007 undersøgt for Sundhedsstyrelsen, hvilke metoder der virker, og hvilke der ikke virker i en sundhedsfremmende og forebyggende indsats over for alkohol- og stofmisbrugere og hjemløse.

- Baggrunden for projektet er, at disse mennesker ofte ikke modtager de eksisterende social- og sundhedsmæssige tilbud, da de ikke er indrettet til disse borgeres særlige behov og vilkår.

- Værestederne har hver udviklet og afprøvet metoder til at opspore og fastholde alkohol- og stofmisbrugerne og de hjemløse i de offentlige tilbud.

- Resultaterne af projektet er endnu ikke offentliggjort.

Mor og fars dårlige vaner Hos Alkoholenheden i Valby, der er et tilbud til alle borgere under Center for Misbrugsbehandling i Københavns Kommune, har afdelingsleder Tina Ege stor erfaring med alkoholmisbrugere.

Hun giver Henrik Thiesen ret i, at opvæksten og mulighederne for uddannelse og arbejde kan være afgørende.

- De har aldrig haft stabile rammer, og de har ofte oplevet ufatteligt mange svigt i deres barndom. Mange har simpelthen ikke lært, at de er nødt til at stå op om morgenen, ikke fordi de har lyst, men fordi de skal, siger hun. Tina Ege fortæller samtidig, at mange af misbrugerne også har en anden psykisk lidelse som fx ADHD, depression eller angst, som skal behandles samtidig.

Kilde: www.sst.dk

Det bekræfter Henrik Thiesen: - Hvis du bare fjerner alkoholen fra dem, vil de alle få en depression. Når depressionen letter efter nogle måneder, vil de begynde at drikke igen. Man er nødt til at behandle det hele på samme tid, siger han.

Langt hovedparten af de hjemløse alkoholmisbrugere, som Henrik Thiesen møder i sin hverdag, er begyndt at drikke i en tidlig alder, og alkoholen bliver en del af far-søn-forholdet. Familien har måske været socialt belastet i generationer, og de har ofte også været misbrugere i generationer, fortæller han.

Hos Blå Kors Pensionatet Taastrup mener souschef Henrik Esbersen ikke, at et barn kan arve sine forældres dårligdomme.

Alkoholen kan blive en del af far-søn-forholdet.

4

Hjemløs nr. 1 2012

”

Nedturen starter som regel med et mindre overforbrug, men når jobbet ryger som det sidste - efter at konen er gået, og børnene har trukket sig - ender det galt. Så er der intet tilbage

- Nogle kan have større risiko for at føre de dårlige vaner videre, men ingen er dømt til at ende som hjemløs misbruger. Vi er ikke tilhængere af begrebet social arv, men vi går ind for, at de i stedet kan blive mønsterbrydere, siger han.

Når jobbet er væk Selvom det sociale miljø spiller ind, har langt de fleste hjemløse levet et normalt liv. Nedturen starter som regel med et mindre overforbrug, men når jobbet ryger som det sidste- efter at konen er gået, og børnene har trukket sig- ender det galt. Så er der intet tilbage. Og det er her, de fleste oplever et kontroltab, hvor alkoholen får lov at styre alt, fortæller Tina Ege. - De får meget svært ved at se sig selv andre steder og i andre situationer, siger Tina Ege. Overlæge Henrik Thiesen fortæller også, at der, hvor misbruget for alvor kammer over, er, når den afhængige ikke kan tænke sig selv ud af misbruget og ikke ved, hvordan han skal stoppe.

- De opnår en tilstand, hvor de har meget svært ved at modtage informationer, bearbejde dem og bruge dem konstruktivt til at ændre deres tilstand, siger han.

Henrik Esbersen mener, at det ofte er dårlig økonomi, der skaber hjemløsheden, og at de efterhånden som misbruget tager til, opgiver stille og roligt.

- De mangler i den grad tillid til omverdenen og føler sig ikke inkluderet. Dem, vi har boende, gik rundt med en promille på 2 det meste af tiden, inden de blev indskrevet hos os. Nu arbejder vi på at få dem inkluderet i samfundet igen, siger han.

Intet at se frem til Og det er et langt, sejt træk at komme ud af misbruget, fortæller Tina Ege fra Alkoholenheden i Valby. Hun vender adskillige gange tilbage til ordet motivation, for det er netop det, der er den store udfordring for de hjemløse.

- Det kan være svært at passe en behandling, når de stabile rammer er helt væk. De hjemløse kommer som regel i kortere perioder, og en af deres største udfordringer er, at de ikke har noget at se frem til. Vi er nødt til at tænke på, hvad de gør med resten af deres liv, når først alkoholen er væk. Derfor er det vigtigt, at de får hjælp til en bolig, en uddannelse og et arbejde, siger Tina Ege. For alle steder med alkoholbehandling er succestallene nogenlunde ens, oplyser hun. De viser, at for en tredjedel går det bedre, for den anden tredjedel er der ingen ændring, og for den sidste tredjedel går det dårligere. Hun fortæller desuden, at tallene kan sammenlignes med succestal fra andre psykiske lidelser. I forhold til alkoholbehandling gælder det, at misbrugeren er nødt til at have motivationen for at få et positivt udbytte.

- Selvom alle kan starte i behandling, ved vi, at vi ikke kan hjælpe alle. Vi kan ikke bare give alle misbrugere en pille, og så får de lyst og motivation til at gå i behandling. Vi bliver nødt til at se mere på dem, der har håbet og ønsket om at ændre deres liv. Og det kan vi gøre ved et større samarbejde mellem alkoholenhederne og herbergerne og værestederne, siger Tina Ege.

Fakta om afhængighed

Venter med at gå i behandling

Alkoholenheden i Valby, der er et tilbud til alle borgere under Center for Misbrugsbehandling i Københavns Kommune, afgør om en person lider af alkoholafhængighed ud fra disse faktorer:

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at det i gennemsnit tager 10 til 12 år, før en borger med et stort alkoholforbrug kommer i behandling. Tallene viser desuden, at en gennemsnitskommune med 50.000 indbyggere bruger 28,3 mio kr.om året på omkostninger i forbindelse med alkoholmisbrug. Pengene bruges både til overførselsudgifter og til hjælp til børnene. De 28,3 mio kr.er et minimumsbeløb og forventes at være langt højere.

- Et tvangsmæssigt ønske om at drikke, kaldet craving - At man ikke kan stoppe med at drikke, når man først er begyndt, kaldet kontroltab - Fysiske abstinenser - Behov for større mængde alkohol for at nå samme effekt, kaldet toleranceudvikling - Mindre interesse for andre aktiviteter eller et stort forbrug af tid på at skaffe alkohol - Fortsat drikkeri på trods af kendskab til de skadelige følger

Kilde: www.altinget.dk

Kilde: www.alkohol.dk – WHO’s klassifikationssystem ICD10.

Hjemløs nr. 1 2012

5

Det nytter ikke at sige, at vi gerne vil rumme de socialt udstødte, men ikke deres problemer, mener Nikolaj Olsen.

Et pusterum med og uden alkohol Der må gerne drikkes på Kollegiet, Gl. Køge Landevej, men tre af de 148 pladser er alkoholfri.

Her får motiverede beboere hjælp til at blive stabiliserede efter mange års alkoholforbrug Af Annette Wiborg – Foto Jakob Boserup

den holdning, at boligen ikke kan stå alene. Vi er nødt til fx at se på alkoholproblematikkerne, siger Nikolaj Olsen.

Det er ikke motiverende at befinde sig i et miljø hvor der drikkes, hvis man gerne vil holde op med at drikke. Men kan man sige, at man som herberg gerne vil rumme de socialt udstødte, men ikke deres problemer? For hvor skal de ellers gå hen, hvis problemet er, at de drikker?

Det er forstanderen på Kollegiet på Gl. Køge Landevej, Nikolaj Olsen, der beskriver dilemmaet. Som på nogle af de andre herberger i København er alkoholindtagelse tilladt, men her på Kollegiet i Valby forsøger de at løse problemet ved at tilbyde begge dele: Beboere, der er motiverede for at holde op med at drikke, kan få tilbudt en plads i Minikollegiet – en alkoholfri afdeling med tre pladser på 3.sal i blok 4. Her kan beboerne få personlig støtte fra deres kontaktperson til at blive stabiliserede og komme ud af misbruget, uden at blive konfronteret med andres alkoholmisbrug.

Minikollegiet udgør tre ud af de i alt 148 pladser på Kollegiet, som huser beboere, der har brug for et kortere eller længerevarende tilbud, før de kan sluses ud i egen bolig. For spørgsmålet er, om man overhovedet kan være boligklar, hvis man har svære sociale problemer og et misbrug af alkohol?

- Vi har i Danmark en hjemløsestrategi, der bygger på Housing First tilgangen, og som går på, at folk så vidt muligt skal forholdsvis hurtigt ud i egen bolig. Men der kan altid stilles spørgsmålstegn ved, hvor boligklar den enkelte er. Her i huset har vi

De kulturelle forskelle De fleste af beboerne på Kollegiet er etniske danskere, men her er pt også beboere fra Grønland, Somalia, Irak, Iran og Marokko.

Beboeren med det længste ophold har boet på sit 8 kvm store værelse i ca 20 år: - Rigtig mange har haft svære liv med skilsmisser, fyringer og problemer med at begå sig. De er faldet uden for det etablerede samfunds normer og har svært ved at finde fodfæste igen. Mange af dem er ensomme, så alkohol fylder meget, og der drikkes mange steder i huset, fortæller Nikolaj Olsen.

En forholdsvis stor gruppe af beboere med anden etnisk baggrund, er somalierne, som ofte har et misbrug af alkohol, men som også kan have et misbrug af khat : - Kendetegnet for denne gruppe er, at mange af dem er traumatiserede. De er overlevere, som måske har klaret sig ved at selvmedicinere med alkohol, siger Nikolaj Olsen, som synes, det er spændende at komme tættere på somalierne: - De holder sig lidt for sig selv, men bakker hinanden op og er taknemmelige for vores hjælp. Det er nogle hjælpsomme mennesker og et meget stolt folkefærd, siger Nikolaj Olsen, som ser frem til, at det lykkes at få gruppen mere med i fælles tilbud som fx Beboerrådet, som mødes hver måned.

6

Hjemløs nr. 1 2012

Vi håber at få etableret et tæt samarbejde med Københavns Kommunes nye Alkoholenhed, siger Bodil Kjær.

”

I sidste ende er det den enkelte beboer, der sætter dagsordenen, for vi kan have en vifte af tilbud, men det er vidt forskelligt, hvordan det enkelte menneske tager imod dem…

Vi er rummelige På spørgsmålet, om Kollegiet har overvejet et generelt alkoholforbud, svarer Nikolaj Olsen: - Det nytter ikke at sige, at vi gerne vil rumme de socialt udstødte, men ikke deres problemer. For hvis problemet er, at man drikker, hvor skal man så ellers gå hen og blive samlet op? Der findes herberger i København, hvor man ikke må drikke, og de har også deres berettigelse.

At der er udfordringer forbundet med alkoholen, er der ingen tvivl om. Det kan fx være problematikker med udefra kommende gæster, vold og larm. Men i det store og hele er beboerne gode til at passe på hinanden, fortæller en af kollegiets ni kontaktpersoner, Bodil Kjær, der er kontaktperson for Minikollegiet: - Når vi går hjem klokken 18, er det beboerne selv, der skal få tingene til at fungere. Som personale er vi med til at støtte op

om en omfangsform, der kan tolereres i forhold til, at der bor 20 mennesker på en gang. Men vi er rummelige med hensyn til, hvad vi vil være med til, og det er nok grunden til, at så mange beboere er glade for at bo her, siger hun.

Ejerskab og omsorg Når personalet går hjem, er det rådighedsvagterne, som træder til. Tre familier har på skift en uges rådighedsvagt i aften- og nattetimerne, hvor manden kan tilkaldes, hvis fx lyset går, politiet skal tilkaldes, eller en beboer skal have hjælp. Det er en udvidet pedelfunktion, der rækker tilbage til dengang, teologistuderende arbejdede på Kollegiet, og de tre familier bor på matriklen og udfører en form for frivilligt, socialt arbejde, fortæller Nikolaj Olsen og fortsætter: - Beboerne her på Kollegiet er gode til at tage ejerskab og til at få tingene til at fungere. Sommetider kan der være problemer med støj og slagsmål, eller en beboer, der bliver chikaneret af de andre, men så træder der et moralkodeks i gang i forhold til, hvad der er ret og rimeligt. Det understøtter vi dem i. Vi har en voldspolitik, der siger, at hvis man er truende eller voldelig, kan man ikke bo på stedet, og de færreste er interesserede i, at der opstår voldelige situationer.

Bodil Kjær kommer med et eksempel: - Vi havde en situation i går, hvor en beboer faldt om og var bevidstløs. Da der var akut brug for hjælp, gik de andre i aktion. Én tog lederskab og sørgede for, at han blev lagt i låst sideleje, en anden ringede efter ambulancen. Selvom der naturligvis er

Hjemløs nr. 1 2012

7

Bodil Kjær og Nikolaj Olsen i Minikollegiets hyggelige stue.

uoverensstemmelser og konflikter beboerne imellem, samarbejder de om at hjælpe hinanden, hvis der er akut behov for det.

Nu er det nok!

Som kontaktperson for beboerne i Minikollegiet viser Bodil Kjær rundt i afdelingen på 3.sal, hvor beboerne har deres egen lille lejlighed med fælles opholdsstue. Ligesom i resten af huset er det beboerne selv, der rydder op og gør rent. Og det er en opgave, der tages alvorligt. Minikollegiet fremstår indbydende og hyggeligt, og her er pænt og rent og ingen snavsede askebægre eller halvtomme flasker.

Minikollegiet opstod som et tilbud, fordi der var nogle af beboerne i det længerevarende botilbud, der var motiverede for at komme ud af deres alkoholmisbrug og havde brug for et alternativ, fortæller hun.

- I sidste ende er det den enkelte beboer, der sætter dagsordenen, for vi kan have en vifte af tilbud, men det er vidt forskelligt, hvordan det enkelte menneske tager imod dem. Det handler om personlige ressourcer, men også om, at man er så ”mæt” af problemerne, at man er parat til at tage et ryk i en bestemt retning.

En mæthed som er udtryk for, at man synes, at ”nu er det nok” og er parat til at tage imod hjælp til fx at blive alkoholfri, forklarer Bodil Kjær, som forventer sig meget af Københavns Kommunes nye Alkoholenhed, som er etableret et par kilometer nede ad Gl. Køge Landevej på Toftegårds Plads: - Vi håber at få etableret et tæt samarbejde, så vi kan læne os op af dem, for det kunne være en ekstra hjælp for de beboere, der vælger at flytte op i Minikollegiet, at vi har en samarbejdspartner, der kan løfte og motivere, når vi ikke er der. Ædru efter 40 år Meningen er, at beboerne skal udsluses til egen bolig efter Minikollegiet. Derfor skal det helst ligge i kortene, at de er ved at være boligklar, siger Nikolaj Olsen, og Bodil Kjær slutter med at for-

8

Hjemløs nr. 1 2012

tælle om en beboer, der kom ud af sit alkoholmisbrug i Minikollegiet: - Han havde drukket i 30-40 år og kom tilbage til Kollegiet efter en indlæggelse på hospitalet. Vi tog en faglig vurdering og foreslog, at vi prøvede at hjælpe ham til at blive stabiliseret oppe i Minikollegiet. Efter trekvart år var han alkoholfri og gav udtryk for, at han var kommet dertil, hvor han slet ikke savnede alkohol. ”Jeg har bare drukket så meget og været så tæt på at dø, at jeg hellere vil drikke en sodavand!” Han var mæt! Og i dag er han kommet over i et permanent botilbud, hvor han får den hjælp, han har brug for.

Kollegiet overvejer i øvrigt at udvide konceptet omkring Minikollegiet i 2012 til at omfatte en hel gang med 20 beboere.

- Vi leger lidt med tanken og håber, at vi kan afprøve ideen i år, fortæller Nikolaj Olsen. For vi vurderer, at der er flere af vore beboere, der godt kunne tænke sig at bo i et alkoholfrit miljø.

Housing First Hjemløsestrategien tager afsæt i Housing First tilgangen, hvor en tidlig stabilisering af den hjemløses boligsituation, kombineret med individuel social støtte, ses som et vigtigt element i en recovery-proces. Den individuelle støtte forsøges opnået gennem en række støtteforanstaltninger, fx praktisk bostøtte, hjælp til at håndtere kontakt til offentlige myndigheder, stabilisering af økonomi, behandlingstilbud og lignende. Det vægtes i den forbindelse højt, at indsatsen bliver helhedsorienteret og sammenhængende, rettet mod den enkeltes konkrete behov. www.servicestyrelsen.dk

Håbets Hotel Det er ikke alle og enhver, der griber ud efter ølflasken eller vinglasset, når de får bekymringer på halsen. Jeppe gør, og han drikker ikke af nogen som helst anden grund end den, at han har denne ulyksalige tilbøjelighed til at drikke Af Michael Falch - sanger, guitarist, forfatter og skuespiller

Danmark er et af de få lande, der stadig har vældige problemer med at anerkende alkoholisme som en egentlig sygdom. Sådan defineres den ellers i WHO med en både fysisk, en mental og en social side. Måske skal man have studeret fænomenet virkelig indgående, før dets sande ansigt viser sig og trodser de indgroede teorier. Eller man skal have mærket det på sin egen krop, før man for alvor - også selv - begriber, at når først alkohol eller andre kemiske stoffer på et tidspunkt har fået taget i mennesker, så er vores viljestyrke overfor misbruget praktisk taget sat ud af spillet.

Jeg er endt ikke på bænken, nej, og jeg har aldrig stået på gaden. Men hvor langt, jeg egentlig var fra det punkt, er der ingen, der ved. Jeg havde det store held at være dybt modtagelig for ædrueligheden, den dag jeg gik den tunge vej hen til det ædru fællesskab.

I mine yngre dage kunne jeg nøjes med at drikke i festligt lag, når jeg var på turné, og når man bare opfatter situationerne som ”fest”, fokuserer man mindre på festens naturlige midtpunkt, alkoholen.

”

Når man begynder at se alkoholismen som en sygdom, får man muligheden for helbredelse foræret Tiden gik, og alkoholen fulgte trofast med, og efterhånden blev der kortere mellem festerne. Det blev alt for meget, alt for tit.

Uden at have registreret det selv, havde jeg åbenbart krydset den usynlige grænse, hvorfra der ikke er nogen vej tilbage til det normale, kontrollerede, sociale drikkeri. Bag alle mine forsøg på at virke normal, kværnede længslen efter at dulme den kroniske knude i maven og fylde det hul i min sjæl, som jeg i mangel af bedre måtte nøjes med at fylde med rus, med kemisk sindsro, for Gud var der i hvert fald ikke for mig, tænkte jeg.

På trods af alle de gode gaver, livet havde givet mig, var jeg alligevel ved at ende der, hvor jeg som ung svor, jeg aldrig skulle ende. Mit selvhad skreg til himlen. Jeg var slået, jeg følte mig færdig, uværdig og skamfuld. Jeg var der næsten. Parat til at opgive det hele. For at få min frihed, sagde jeg. Snart skulle jeg erkende, at det var friheden til at drikke i fred, det handlede om.

Men hvorfor drikker Jeppe? Jo, Jeppe drikker, fordi han mangler noget. Han har i sig en tilbøjelighed til at flygte fra de nervepirrende realiteter og dulme sin usikkerhed og sit livs problemer med alkohol. Og han er samtidig særligt disponeret for afhæn-

l Håbets Hote

tid idt i myldre de m , en y b i m Midt var u tens Museu ens alt håb stod jeg, m å at tjekke ind på Sta p Og tænkte es Hjem for at tude g spillede en d do n æ M eller en blå man n d to s et g ø Midt på Str som scoret fra Lenno til skue d g en sort san llede røde tulipaner u , der for længst re ti s d n a en s ig o p og Og å bænken nke på, p e n er s is b for at tæ elt op med var holdt h u´ have vinger sk at tanken 9 Hun sagde: øglen - værelse # 10 n Her har du l Håbets Hote 9) Falch (198 Af Michael

gighed. Det er nemlig ikke alle og enhver, der griber ud efter ølflasken eller vinglasset, når de får bekymringer på halsen. Jeppe gør, og han drikker ikke af nogen som helst anden grund end den, at han har denne ulyksalige tilbøjelighed til at drikke. Skattegæld og kærlighedssorger, dødsfald, parforhold, succes eller barske nedture, sort uheld, nervøsitet, forfølgelser eller en svær barndom har dybest set intet med selve sagen at gøre. Jeppe drikker, fordi han er alkoholiker. Punktum. Hvis han ikke var alkoholiker, ville han finde andre strategier end drikkeri overfor sine problemer.

Selv om den lidende ikke kan tåle at drikke, og igen og igen får beviser på, at han ikke kan administrere drikkeriet, så drikker han alligevel. Han er nemlig samtidig besat af tanken om alkohol som det middel, der kan dulme hans indre uro. Og han dulmer, også selv om drikkeriet langsomt, men sikkert, slider hans omgivelser op og æder ham selv bid for bid, indtil han en skønne dag sidder mutters alene i verden, udmattet, flad og socialt ruineret.

Når man begynder at se alkoholismen som en sygdom, får man muligheden for helbredelse foræret. Hvis jeg bare er en skidt karakter, er der ikke meget håb for mig, men langt de fleste sygdomme findes der helbredelse eller i det mindste lindring for. Vi kan alle ende på gaden, og mange kan også rejse sig igen. Du er ikke bare et dårligt menneske; du er syg, og der er håb også for dig, lige meget hvor langt du er ude.

Hjemløs nr. 1 2012

9

Børnene kan være altafgørende På Blå Kors Pensionat Taastrup og Lænkepensionatet i Glostrup vil de hjemløse gerne rette op på forholdet til deres børn. Mange har allerede kontakt med familien, og det kan også være en nødvendighed, hvis de vil blive ædru og føre et normalt liv igen, mener begge pensionater Af Carina Fogsgaard Jacobsen - Illustration Daniel Greniman

- Vi ved, at når de føler sig som en del af et forhold og som en del af deres barns liv, er det en afgørende faktor for succes, siger souschef Henrik Esbersen.

De sidste 15 år har vennerne på gaden været den eneste familie.

Datteren holdt op med at ringe for ti år siden. Men selvom hun har været ude af øje, har hun aldrig været ude af sind. Og når livet skal have en anden drejning, kan kontakten med datteren være altafgørende for succesen, påpeger Camilla Noach, der er forstander på Lænkepensionatet i Glostrup.

- Kontakten med børnene spiller en kæmpe rolle. De hjemløse kan pludselig se familien foran sig, og bare det at kunne tage deres børn med på café eller i biografen, holder dem oppe, siger hun.

Og mange hjemløse vil gerne i kontakt med deres børn, fortæller souschef på Blå Kors Pensionat Taastrup, Henrik Esbersen.

- De har brug for tilgivelse og forsoning. Og en accept fra et barn er jo meget bedre end en accept fra en, der får løn for det.

For mange er det sådan, at hvis ikke de har deres børn, har de kun sig selv, og derfor hjælper kontakten med børnene dem til at holde sig ædru, siger han.

De fleste hjemløse har et netværk, der kan tælles på én hånd, og derfor er deres pårørende ikke i fokus, når de flytter ind på Blå Kors Pensionat Taastrup. Men pensionatet motiverer til, at de får kontakt med deres børn, for så er der større chancer for, at de bliver ædru og klarer sig efter opholdet på pensionatet.

Risikoen for tilbagefald Hos Lænkepensionatet i Glostrup motiverer de også beboerne til at få kontakt med deres børn, men forstander Camilla Noach mener, at det kan være svært, hvis de stadig er hjemløse.

- De kan have svært ved at komme ud i egen bolig, hvor risikoen for tilbagefald i alkoholmisbruget er meget stor, og derfor kan der også være stor risiko for, at barnet bliver svigtet på ny.

Vi mener derfor, at også børnene skal have hjælp, og de har mulighed for at kontakte os og få rådgivning, siger hun og fortæller samtidig, at mange børn føler, at det er deres ansvar, at mor eller far er hjemløs alkoholiker. Børnene oplever det som deres problem, hvilket både kan afholde dem fra at tage del i behandlingen og have tættere kontakt med den hjemløse.

Camilla Noach og Henrik Esbersen bakkes op af Tina Ege, der er afdelingsleder for Alkoholenheden i Valby, der er et tilbud til alle borgere under Center for Misbrugsbehandling i Købehavns Kommune.

- Det at deltage i behandlingen for nogles skyld har en afgørende betydning for at holde motivationen. De pårørende kan desuden være med til at skabe en forståelse for, at alkoholisme er en kronisk sygdom ligesom fx sukkersyge. Hvis du er pårørende

” Arkivfoto.

10 1

Hjemløs nr. 1 2012

…vi kan ikke leve deres liv, og vi kan ikke tage smerten fra dem.

Vi kan kun rådgive dem

til en med sukkersyge, vil du være opmærksom på hans blodsukker, at han fx får taget sin insulin. Den samme forståelse og opmærksomhed får de pårørende over for misbrugeren, når de er inddraget i behandlingen, siger Tina Ege, der fortæller, at de altid har en indledende samtale med misbrugeren, hvor de spørger, om der er børn blandt de pårørende: - Vi fortæller dem, at børn ikke har godt af at være sammen med fulde voksne eller voksne med abstinenser og understreger, at hvis de har små børn, skal de sørge for at være ædru, når de er sammen med dem.

Nogle vil ikke tilgive Både Blå Kors Pensionat Taastrup og Lænkepensionatet i Glostrup hjælper de hjemløse med at få kontakt til deres børn. Det kan være ved at skrive breve, kontakt via Facebook eller ved at finde adresser og telefonnumre på internettet. Men hos Lænkepensionatet oplever de også, at de må ringe til familien for at overbevise dem om, at den hjemløse fortæller sandheden.

- De pårørende har i den grad oplevet at blive svigtet, så nogle gange må vi ringe til en bekymret mor eller søn og fortælle, at den altså er god nok, og at han stadig er i behandling, siger Camilla Noach.

Selvom de bliver hjulpet i kontakten, er der desværre også mange pårørende, der ikke kan tilgive, forklarer Henrik Esbersen.

Mellem 10 og 15 pct. af beboerne på Blå Kors Pensionat Taastrup har kontakt med deres børn, for restens vedkommende kan årsagen være, at barnet føler, at svigtet er for stort.

- Vi opfordrer dem til at blive ved med at sende breve og gå i dialog om den sorg, der uden tvivl skygger for alt andet. Men vi kan ikke leve deres liv, og vi kan ikke tage smerten fra dem. Vi kan kun rådgive dem, siger han.

Hos Alkoholenheden i Valby ser de ikke mange hjemløse, og dem, der kommer, er der meget kortvarigt og når aldrig til den del af behandlingen, hvor familien kan inddrages. Men ud fra samtaler med de hjemløse ved Tina Ege, hvilke følelser de ofte går rundt med:

- Børnene er jo en del af deres identitet, og de er i dyb sorg over, at kontakten er væk. Men det er svært at opbygge et tillidsbånd igen, når børnene har oplevet aftaler, der blev brudt og generelt svigt.

De små børn Den seneste nationale kortlægning ”Hjemløshed i Danmark 2011” fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, viser, at det kun er 1 pct. af de hjemløse mænd, der dagligt skal tage vare på et barn, mens 11 pct. har delt forældremyndighed. Det kan dog være svært for en hjemløs at være forældre, og derfor kan børnene overnatte, både på Blå Kors Pensionat Taastrup og på Lænkepensionatet i Glostrup.

- De skal selvfølgelig have lov til at tilbringe tid sammen med deres børn, men vi fortæller dem, at vi har skærpet tilsyn, og vi holder løbende samtaler med dem, siger Henrik Esbersen fra Blå Kors Pensionat Taastrup.

Hos Lænkepensionatet hjælper de også, hvis den hjemløse skal via statsamtet for at få samværsret, og børnene kan overnatte på pensionatet i weekenderne.

Også hos Kollegiet Gl. Køge Landevej kan de hjemløse have samvær med deres børn. Souschef Mette Jørgensen fortæller, at Kollegiet har to lejligheder, som kan lånes både i weekenden, i hverdagene og i sommerferien. Lejlighederne kan lånes for et mindre depositum og indeholder både køkken, bad, børneværelse, stue og legetøj. Ordningen er atypisk, da Kollegiet er et herberg, og herberger har normalt ikke mulighed for, at de hjemløse kan have børn på besøg.

- Bare fordi vi er et herberg, vil vi ikke forhindre, at en far og en søn kan tilbringe tid sammen. Vi har indrettet to lejligheder til formålet, fordi vi ikke vil have børn på gangene. Vi tænker hele tiden på barnets tarv, og det vil være helt uansvarligt, da vi har mange misbrugere, siger Mette Jørgensen, og fortæller samtidig, at de gerne støtter den hjemløse med kontakt til børnene, hvis han selv ønsker det.

Hjemløs nr. 1 2012

11

Kan han ikke bare tage sig sammen?

Så længe vi alle sammen ser alkoholmisbrug som en last, der kan tillægges den enkelte misbruger, er vi med til at forhindre, at de søger behandling, mener Svend Aage Hjelm, bestyrelsesmedlem i Missionen blandt Hjemløse Af Annette Wiborg

Dengang Danmark var inddelt i 16 amter, foregik alkoholbehandlingen på 16 forskellige måder. Men efter at landets 98 kommuner i 2007 overtog ansvaret for den forebyggende og behandlende indsats på alkoholområdet, foregår den på 98 forskellige måder. Nogle kommuner har deres egne behandlingstilbud, andre køber sig til behandling i nabokommunen eller hos private organisationer som Lænke-ambulatorierne i Danmark. Konsekvensen er, at hele den professionalisering af alkoholbehandlingen, som den nye Sundhedslov skulle medføre, er skudt i sænk.

Sådan lyder det fra socialfaglig konsulent i Køge Kommune, Svend Aage Hjelm, der samtidig er bestyrelsesmedlem i Mis-

sionen blandt Hjemløse, hvor han er kontaktperson for det opsøgende arbejde og værestederne.

Svend Aage Hjelm har i mange år arbejdet inden for områderne alkohol- og stofmisbrug, hjemløshed, prostitution og social udstødning, og han stiller et stort spørgsmålstegn ved, om alle kommuner er i stand til at løfte opgaven i forhold til de yderst forskellige problemstillinger, klienterne kæmper med.

- Indsatserne er for små og for forskellige. For hvis man som nogle af kommunerne har halvanden medarbejder i en Alkoholenhed, som skal forsøge at nå frem til både enkefru Jensen, der efter mandens død er begyndt at drikke for meget sherry, og til den dobbelt udstødte hjemløse med personlighedsforstyrrelser og alkoholmisbrug, er det fuldstændig håbløst.

Drømmen om at få en individuelt tilrettelagt alkoholbehandling, baseret på evidens og afprøvede metoder, duer ikke. I stedet får vi en mainstream behandlingsform, der ikke tager hensyn til dem med særlige problemstillinger, fastslår Svend Aage Hjelm.

Nedprioriteres Et andet problem er uddannelsen, mener Svend Aage Hjelm: - I ”gamle dage” foregik alkoholbehandling på amternes behandlingscentre, som var store nok til også at kunne varetage den interne uddannelse af alkoholbehandlerne. Med overgangen til kommunerne blev centrene nedlagt eller reduceret, og den interne undervisning foregår nu så sporadisk, at det kan være svært at rekruttere alkoholbehandlere med relevante erfarings- og uddannelsesmæssige kompetencer.

Selv har Svend Aage Hjelm en diakonuddannelse på socialpædagogisk linje fra Århus og har i 19 år arbejdet på diverse døgninstitutioner og siden 1992 som misbrugskonsulent og socialfaglig konsulent i Roskilde amt og nu Køge Kommune.

Selvom misbrugsbehandling altid har været en relativt lille disciplin, som udgjorde et lille hjørne af amternes hovedformål, er området blevet endnu mindre i dag, mener han.

For mig at se er der ingen tvivl om, at området kalder på nogle større enheder, siger Svend Aage Hjelm.

12

Hjemløs nr. 1 2012

- For mig at se er kommunerne i disse økonomiske krisetider tilbøjelige til at prioritere kommunale kerneopgaver som ældreområdet og børne- og ungeområdet, og når der skal spares, foregår det på det område, hvor folk ”alligevel aldrig bliver raske”, nemlig misbrugsområdet.

Perspektivet mangler Hvordan rammer det den hjemløse, der bor på herberg?

- Den hjemløse på herberget får som udgangspunkt samme behandlingstilbud som alle andre borgere i landet. Det er ikke bopælen, men det forhold at den hjemløse får det samme tilbud som enkefruen i villaen med sherryflasken, også selvom den hjemløse måske har en personlighedsforstyrrelse og ikke har kunnet klare sig selv i de sidste 20 år.

Efter Svend Aage Hjelms opfattelse skal der noget helt andet til, før den pågældende føler sig imødekommet og har tiltro til, at behandlingen fører nogen steder hen, siger han og fortsætter: - Jeg tror, det handler meget om, hvorvidt du oplever, at behandlingen giver mening. Hvis jeg som hjemløs har et livsmønster, hvor jeg bruger hovedparten af mine vågne timer på at beruse mig, hvad skulle så få mig til at holde op? Hvis det handler om at opretholde sin omgangskreds, så er alle vennerne jo drukvenner, og i forhold til at få perspektiv på tilværelsen, hvilket perspektiv er der så for mig, der har drukket de sidste 27 år og boet på herberg i de sidste 5? Hvad opnår jeg ved at holde op, set i forhold til det, jeg mister?

- Der er tale om en ambivalens, som kendes hos alle, der er afhængige af et eller andet: På den ene side vil man gerne ud af sit misbrug, men på den anden side må man spørge, hvad formålet skulle være: Hvad jeg får ud af det med det liv, jeg fører?

Håndteringen af tilbagefald På den ene side vil man gerne, på den anden side vil man ikke, siger Svend Aage Hjelm, der ofte oplever, at når den ene flugtvej tages væk, vælger man en anden.

- Vi kender det inden for diabetespatienter og andre, hvor behandlingen er helt afhængig af den compliance - den behandlingsalliance - der opstår mellem behandleren og klienten, og af om de er enige i mål og midler og selv arbejder med på det. Vi har i sundhedsvæsenet nogle forventninger til, at når vi starter en behandling, så virker den, men mange alkoholikere har det sådan, at efter at have været i behandling, får de tilbagefald. Og systemerne – både dem, der bevilger, behandler og betaler – har svært ved at håndtere at skulle starte forfra igen og igen, måske for 2., 3. eller 5. gang. Uanset hvor lang tid vi har arbejdet i feltet, føler vi nogle gange, at det er selvforskyldt: Han må da bare kunne tage sig sammen!

Problemet er det manglende livsperspektiv, mener Svend Aage Hjelm.

- Hvis afhængigheden først har taget over, er der måske ikke så meget andet for misbrugeren at gøre end at følge trangen.

Man har ikke mulighed for at træffe et frit valg! Uanset hvor tit man har sagt til sig selv, at ”jeg er alkoholiker, og jeg vil

holde mig ædru endnu en dag”, så sker der dét, at hvis man kommer ud i en situation, som på en eller anden måde aktiverer trangen til at drikke, kan man nok så meget have lovet sig selv, at man ikke vil gøre det. Man gør det alligevel. Samtidig giver drikkeriet en form for udbytte – ikke fordi man ønsker at ende natten på en trappesten i frosten uden penge på lommen, men fordi det giver en eller anden form for varme, tilfredsstillelse… En form for gevinst, som man i situationen synes er større end de fremtidige konsekvenser, man vælger at fortrænge.

”

Vi har i sundhedsvæsenet nogle forventninger til, at når vi starter en behandling, så virker den, men mange alkoholikere har det sådan, at efter at have været i behandling, får de tilbagefald.

Og systemerne – både dem, der bevilger, behandler og betaler – har svært ved at håndtere at skulle starte forfra igen og igen

Den moralske tilgang Hvor mener du, at alkoholbehandlingen bør bevæge sig hen?

- Det ville være for nemt at sige, at den skulle tilbage til regionerne, for de har været ude af området i så mange år, så de behandlere, der kunne have stået for det, er spredt for alle vinde. Men for mig at se er der ingen tvivl om, at området kalder på nogle større enheder. Måske kunne de etableres i et tværkommunalt samarbejde.

- Man regner med, at ud af de 80.000 til 100.000 mennesker, der på et givet tidspunkt har behov for alkoholbehandling, er der kun 20-30.000, som kommer i behandling i løbet af et år. Det handler bl.a. om, at de ikke bliver set, mener Svend Aage Hjelm, som efterlyser bedre information og kurser i opsporing af misbrug for frontpersonalet, der møder danskerne – i familierådgivningerne, på sygehusene, jobcentrene m.v., så de kan få redskaber til at få kontakt med misbrugeren, afdække hans situation og arbejde med hans modstand mod at komme i behandling.

Der skal nye veje til, mener Svend Aage Hjelm og slutter: - Selvom vi i perioden fra 1975 til 1980 gik over til en terapeutisk tilgang til alkoholbrugeren, som afløste en lægelig tilgang i 1953, hvor antabus kom på markedet, og som igen afløste den moralske tilgang til alkoholmisbrug, er vi alle sammen præget af, at vi lidt ser alkoholmisbrug som en last, der kan tillægges den enkelte misbruger. Og så længe, vi gør det, er vi med til at forhindre, at de søger behandling.

Hjemløs nr. 1 2012

13

KORT NYT

- fra vores hverdag 6 pct. flere hjemløse Antallet af hjemløse runder nu 5000 mennesker i Danmark. Det er en stigning på 6 pct, som er sket i en periode, hvor den nationale hjemløsestrategi er ved at blive implementeret i otte af landets kommuner, herunder København, hvor Missionen blandt Hjemløse driver sine herberger og væresteder. Tallene viser med al tydelighed, at en hjemløsestrategi ikke gør det alene. Vi ser i Københavns Kommune, at udsættelserne fra boliger er stigende, og den økonomiske krise betyder, at flere falder igennem velfærdssamfundets net, og at et stigende antal desværre lander i en ulykkelig situation som hjemløs.

Antallet af unge hjemløse er alene steget med 58 pct. Der er tale om hjemløse unge, som for manges vedkommende har psykiske lidelser, er faldet ud af uddannelsessystemet og ofte er endt i et misbrug.

Men de unge har gode chancer i livet, hvis vi blot investerer i dem. Læs mere på www.hjemlos.dk

Udflugt med Særboligerne Som beboere i Særboligerne i Colbjørnsensgade tager vi af og til på udflugter i nærområdet. Vi har et par gange været på besøg på Nordatlantens Brygge, hvor vi har set kunstudstillinger, bl.a. fra Grønland.

Sidst så vi en udstilling med værker af Bodil Kaalund, en dansk kunstner, som har haft stor betydning for grønlandsk kunst. Sidsel fra Skoletjenesten viste os rundt, fortalte og gav kaffe bagefter.

Hun har taget imod os på begge vores besøg og har til gengæld fået små anekdoter og viden om kunstnerne fra vore grønlandske beboere, som kender dem fra Grønland.

Efter besøget på Nordatlantens Brygge spadserede vi til Christiania, hvor vi gik lidt rundt og kiggede. Nogle af beboerne har været meget på Christiania og kunne vise os rundt og fortælle om steder derude, bl.a. Stjerneskibet. Vejret var dejligt og perfekt til en spadseretur, og 12 glade mennesker sluttede af med en frokost på Nemoland.

Særboligerne består af seks bofællesskaber beliggende i seks lejligheder i en opgang i Colbjørnsensgade på Vesterbro. Siden juni 2011 har den socialfaglige ACT-bostøtte været leveret af Mændenes Hjem og Hjemløseenheden i Københavns Kommune i fællesskab. De fleste beboere er grønlændere.

Men vi nøjes ikke med endagsudflugter. To gange har vi været i sommerhus i fem dage, og det er en stor succes. Af og til samles beboere og bostøtter også til noget socialt i Colbjørnsensgade, og når nogle har fødselsdag, samles vi oftest til morgenmad eller brunch.

Michael Dylmer

Den Runde Firkant Tilbuddet på Halmtorvet, som er kendt under navnet Det Samlede Tilbud - Sundhedsrummet og Cafe D. - har fået bevilling til at forsætte deres arbejde de næste tre år. Det sker under det nye navn Den Runde Firkant – Sundhedsrummet & Caféen.

Sundhedsrummet og Cafe D. kom sidste år under Mændenes Hjems regi og blev dermed også en del af Missionen blandt Hjemløses tilbud til hjemløse i København.

Brugerinddragelse blev kodeordet, da det nye navn skulle vedtages. Det er således gæsterne og brugerne af Cafe D. og Sundhedsrummet, som har haft indflydelse på navnet. Den Runde Firkant fejrede bevillingen og det nye navn med en reception den 19. december.

Læs mere om det forsatte arbejde i Den Runde Firkant på den nye hjemmeside www.denrundefirkant.dk

Foto: Jakob Boserup

14

Hjemløs nr. 1 2012

Her finder du Missionen blandt Hjemløse Missionen blandt Hjemløse Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3626 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk Mændenes Hjem Lille Istedgade 2 1706 København V Tlf. 3324 3904 mh@hjemlos.dk

Kollegiet Gl. Køge Landevej Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3630 4321 kollegiet@hjemlos.dk

Værestedet Pegasus Enghavevej 152 2450 København SV Tlf. 3321 9815 pegasus@hjemlos.dk

Værestedet Amadeus Borgbjergsvej 54 2450 København SV Tlf. 3331 6003 amadeus@hjemlos.dk

Projekt Offside Prinsesse Charlottes Gade 28 2200 København N Tlf. 3535 7344 www.projektoffside.dk

www.hjemlos.dk Værestedet Sydvest Enghavevej 171 2450 København SV Tlf. 3616 1113 RG60 Rådmandsgade 60 2200 København N Tlf. 3510 5455 info@rg60.dk

Café Klare Lyrskovgade 2, 2.

1758 København V Tlf.(kl. 22-15): 3646 4601 www.cafeklare-natcafe.dk Den Runde Firkant Halmtorvet 9D 1700 København V kontakt@denrundefirkant.dk www.denrundefirkant.dk

Missionen blandt Hjemløse kommer gerne ud og holder foredrag om hjemløshed og socialt udsatte mv.

Kontakt sekretariatet på 3626 1113.

Giv en gave med et brev Med et gavebrev giver du Missionen blandt Hjemløse mulighed for at planlægge vores arbejde for hjemløse og udsatte.

Med gavebrevet kender vi på forhånd en del af årets indtægter, og vi kan lettere budgettere længere ud i fremtiden. Dermed bliver det nemmere at etablere nye tilbud til hjemløse og udsatte.

Et gavebrev er en erklæring om, at du i 10 år giver et årligt beløb til Missionen blandt Hjemløse.

Du vælger helt selv det beløb, du ønsker at donere.

Det tekniske om gavebreve: • Det er ikke muligt at ombestemme sig i løbet af de 10 år (!)

• Dit beløb er fradragsberettiget • Beløbet opkræves efter aftale månedligt, kvartalsvis eller helårligt (som regel via PBS) af Missionen blandt Hjemløses sekretariat.

Du kan kontakte sekretariatet og få tilsendt gavebrevsblanket med vejledning om regler og vilkår for gavebrevet.

Træk støtten fra Støtte til Missionen blandt Hjemløse er fradragsberettiget for den del af beløbet, der overstiger 500 kr. inden for samme skatteår. Du kan højst få fradrag for 14.500 kr. på selvangivelsen. Ægtefæller kan hver for sig få højeste fradrag.

Det er nemt at støtte. Du skal bare huske at oplyse dit cpr-nummer til os, så får du fradraget helt automatisk. Det er selvfølgelig også muligt at støtte uden at opgive cpr-nummer, hvis du ikke ønsker at gøre brug af skattefradraget.

Send fx en sms med teksten HJEMLØS til 1277, så støtter du med 50 kr.

Når du støtter, koster det samtidig almindelig sms-takst.

Læs mere om vores arbejde på www.hjemlos.dk. Eller kontakt os på tlf. 3616 1113

Al henvendelse: Missionen blandt Hjemløse, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby

Magasinpost MMP ID-nr.: 42676

Det er hvidt herude Det er kyndelmisse, og mindst 71 personer er frosset ihjel i Østeuropa de seneste dage.

Nu, hvor der er næsten sibiriske kuldegrader også i Danmark, er interessen for og lysten til at hjælpe hjemløse her i landet stor. TAK for det.

Der er brug for den akutte hjælp for at sikre hjælp til dem, som de offentligt støttede herberger ikke må nå. Men ligesom de internationale hjælpeorganisationer arbejder på flere niveauer, skal vi også kunne tilbyde hjemløse en langsigtet hjælp, så de får bedre muligheder for at mestre livet, hvor i livet, de nu er. Og som det fremgår af dette tema, følges hjemløshed og misbrug ofte ad. Vi møder i vores opsøgende arbejde og på vore herberger mange mennesker med alkoholmisbrug. Her har vi en konkret opgave med at tilbyde dem hjælp, uanset om de ”passer ind” i behandlingssystemets kategorier og tilbud.

Vi finder, der et stort hul i alkoholbehandlingstilbuddene. Med den nye koncentration om ambulant behandling, mister vi dem, der ikke kan bruge et ambulant tilbud med faste mødetider. Der bør være tilbud med en større social tilgang frem for en ren medicinsk .

I Missionen blandt Hjemløse bygger arbejdet på et kristent menneskesyn, hvor alle mennesker har samme værd, og det enkelte menneske er noget særligt og ukrænkeligt. Vi er forpligtede på at gribe ind, når vi oplever, at velfærdssamfundet svigter, og at de generelle rettigheder ikke kan opnås af dem med størst behov.

Derfor beder vi om din hjælp til at støtte vores arbejde.

Hanne Thomsen - formand, Missionen blandt Hjemløse

KVITTERING

Overførsel fra kontonummer

GIROINDBETALING 8

Indbetaler

CPR.:

7

Kontonummer: 900-1859

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

Kontonummer: 900-1859

Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby

Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

–

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Gave til Missionen blandt Hjemløses arbejde Fradragsberettiget i henhold til regelerne i ligningslovens § 8 A

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

+9001859<

Dag

Måned

eller

Betales nu

År

Sæt X 4030S(2011.02)393

.

.

Øre

,