Magasinet Hjemløs april 2011 by WeShelter

Hjemløs Juni • 2/2011

Det gode (arbejds)liv Et arbejdsmarked for de mest udsatte? Socialøkonomiske kokke og biavlere Frisør med mikrolån

Fodfæste i livet Foto: Jakob Boserup

Beskæftigelse for socialt udsatte mennesker har ’traditionelt’ hørt under Socialministeriet. Da den nuværende regering overtog ministerierne i 2001, blev der oprettet et stærkt beskæftigelsesministerium, som overtog en stor del af Socialministeriets ressortområde. Den forandring har haft stor betydning. I Missionen blandt Hjemløse oplever vi, at beskæftigelsespolitikken langt hen ad vejen definerer og dominerer den sociale indsats for de mennesker, vi arbejder med.

Af Mia Sørup sekretariatsleder Missionen blandt Hjemløse

Derfor er temaet for dette nummer af Hjemløs beskæftigelse – eller det gode (arbejds)liv. Vi bliver ofte målt mest ud fra den værdi, vi har på arbejdsmarkedet. Først derefter kommer værdien af det, vi bidrager med som mennesker i vores sociale og private relationer. Men det gode liv skal ikke kun defineres som et arbejdsliv. Der er behov for i højere grad at tænke i andre baner end den smalle ’normalitetsvej’, der er fremherskende inden for beskæftigelse i dag. De mange krav og regler, der skal motivere folk til at få et arbejde, passer ikke til mennesker, der har mange andre og tungtvejende problemer end arbejdsløshed. Fx psykiske problemer, misbrug eller hjemløshed. De mennesker skal arbejdsmarkedet også kunne rumme. Og der skal gerne være en økonomisk gulerod for dem. En stor barriere for at komme i arbejde er gæld. Mange socialt udsatte har så stor gæld, at det slet ikke kan betale sig at arbejde, fordi gælden til det offentlige vil blive modregnet i lønnen. Et storstilet forsøgsprojekt om at eftergive gælden til håbløst forgældede langvarige kontanthjælpsmodtagere er slået fejl og har ikke været den håndsrækning til de udsatte borgere, som det var tiltænkt. 98 af de 100 mio. kr., der var afsat til ordningen, er sendt tilbage i statskassen. Heldigvis ser det ud til, at nye regler gør det muligt for SKAT selv at afskrive den håbløse gæld. Rigtig mange af dem, vi møder i Missionen blandt Hjemløse, vil gerne arbejde, men det skal være under hensyntagen til den enkeltes livssituation. Som udsat kan man sagtens være ansat, men det kræver, at beskæftigelsesindsatsen tænkes sammen med den sociale indsats i langt højere grad, end det sker i dag. De gode eksempler findes heldigvis. Fx i form af socialøkonomiske virksomheder og muligheden for at blive selvstændig med støtte og mikrolån. Læs mere om det inde i bladet.

”

Som udsat kan man sagtens være ansat, men det kræver, at beskæftigelsesindsatsen tænkes sammen med den sociale indsats i langt højere grad, end det sker i dag.

I år er der Folketingsvalg igen. Når de nye resortområder og ministerier skal fordeles, kan jeg kun ønske, at beskæftigelsesindsatsen for de svageste borgere kommer tilbage til rette sted; nemlig Socialministeriet. Det er nødvendigt at tænke i helheder for de borgere, hvor beskæftigelse og arbejde kan være langt ude i fremtiden. I Missionen blandt Hjemløse er vi helt på det rene med, at fodfæste på arbejdsmarkedet også giver fodfæste i livet. Dét skal være incitamentet for at fremme beskæftigelse blandt socialt udsatte mennesker.

Hjemløs

Missionen blandt Hjemløse

21. årg. nr. 2, 2011

Sekretariatet Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk

Redaktion: Mia Sørup (ansvar) Karen Pedersen

Oplag: 3.800

Forsidefoto: Holger Henriksen

Hjemløs udkommer 4 gange om året

Layout og tryk: Grefta Tryk

ISSN: 1903-2803

Abonnement er gratis – kontakt sekretariatet. For adresseændring kontakt venligst det lokale postkontor.

Missionen blandt Hjemløse laver socialt hjælpearbejde blandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stillede mennesker.

Hænder til at snitte og tale med Krydderiet allehånde har sit navn fra oplevelsen af den kombinerede smag af nelliker, peber, kanel og muskat. Og kombination er netop kodeordet i Allehånde Køkken, der både har hørende og døve ansatte. Her er mad, tegnsprog og synlighed for en minoritet ingredienserne i det daglige arbejde. Af Maren Urban Swart • Foto: Holger Henriksen

lukkende fordi det er lavet af døve kokke, fortæller Henrik Riber, som er en af de to initiativtagere til Allehånde.

Påskeferien har så småt lagt sig over København, men i køkkenet, hvor der engang blev lavet mad til de indlagte på hospital Sankt Josef, bliver der snittet, braseret og anrettet fade til de virksomheder, der endnu ikke holder ferielukket. I det gamle hospitalskøkken bliver hænderne ikke kun brugt til at arbejde med, men er også i fuld sving, når der skal kommunikeres, for over halvdelen af medarbejderne er døve. Og sådan har det været, siden den socialøkonomiske virksomhed Allehånde Køkken tændte for blusset i august 2008. Allehånde Køkken får ikke tilskud til løn, men er med på lige vilkår i forhold til alle andre virksomheder. - Vi vil gerne sælge et positivt produkt på markedsvilkår, vi køber ordentlige råvarer og laver maden selv. Vores plus er så vores medarbejdergrundlag. Når man vil slå igennem, handler det om at levere produktet, for der er ingen, der køber det, ude-

Stor anerkendelse På hylden i det lille kontor ved siden af køkkenet står det skrevet i glas, ramme og bronze, at Allehånde Køkken kan noget helt specielt. Her står DH jubilæumspris side om side med FDB’s Årspris og Netværksprisen. Den sidste blev givet med begrundelsen: ”Hos Allehånde Køkken har man valgt at fokusere på medarbejdere med hørehandicap ud fra den politik, at det er medarbejdernes evner og viljer, der baner vejen til kokkefaget – og ikke et spørgsmål om, hvorvidt personen kan høre eller ej.” - Vores tankegang er: Er det svært, er det udfordrende. Derfor er Allehånde Køkken ikke et overbeskyttende miljø, hvor alle skal kunne tegnsprog, for sådan er det ikke i et rigtigt køkken. Men vi er bevidste om, at vi har en anderledes kultur, og derfor taler vi om de fordomme, der kan være døve og hørende imellem, forklarer Henrik Riber, mens tolken Carina dukker op. Hjemløs nr. 2 2011

Tolk og tålmodighed For at gøre kommunikationen mellem de hørende medarbejdere og de døve kokke og chauffører i køkkenet så almindelig som mulig får Allehånde Køkken til møderne klokken 7 og 10 og ved frokost besøg af en tolk, som tolker alt fra dagens program og menu til smalltalk over frokosten. - Jeg har været forskellige steder, hvor det var en rent hørende arbejdsplads, og jeg kan mærke stor forskel. Her er der mere tålmodighed og tid til forklaring og opsamling på møderne, hvor vi kan spørge om alt. Andre steder kommer der ikke en tolk, fortæller Magnus, der om ti måneder kan kalde sig selv for kok. Han påpeger, at forudsætningen for, at man som døv får noget ud af at være i Allehånde Køkken, er, at man tør tage udfordringen op og er åben. - Det handler meget om en selv. Hvis man er initiativrig og prøver at forstå og stiller de rigtige spørgsmål, så bliver det nemmere, end hvis man bare lader som om, man forstår, siger Magnus. Hans kollega Steen supplerer: - Det handler om at være målrettet. Vi skal være færdige med vores uddannelse, og samtidig er det en virksomhed, der skal løbe rundt. Det giver en fornemmelse af, hvordan det er at være ude på arbejdsmarkedet og arbejde blandt hørende, forklarer Steen,

g ksenlærlin Steen er vo kok derhjemme. g ri iv - og også

Tolken komm og tolker både er hver formiddag menu og smal ltalk.

Hjemløs nr. 2 2011

Allehånde Køkken Allehånde Køkken er startet af Simon Shear og Henrik Riber. Her arbejder to hørende kokke, og i maj kommer en ekstra til. Desuden er der to døve kokkeelever, og snart starter to nye sammen med en praktikant. Den sidste del af medarbejderstaben er to døve chauffører. Køkkenet laver frokostordninger til virksomheder og mad til møder, fester, konferencer mv. Læs mere på www.allehaande.dk

der tidligere bl.a. har arbejdet som pædagog for handicappede og lavet tv. Allehånde Køkken håber, at de i fremtiden kan få endnu flere døve til at trække i forklæde og svinge kniven både i det gamle hospitalskøkken og på en ny cafe ved Amager Strandpark.

Magnus' fremtidsplan er at blive selvstændig.

Køkkenets p.t. eneste . kvindelige kok, Daniela

Og så er der sn

art serveret!

Socialøkonomi i vækst Socialøkonomiske virksomheder har for alvor fået vind i sejlene i de seneste år. Ifølge direktør for Center for Socialøkonomi, Jon Krog, er der fortsat gode muligheder for vækst. Men det kræver, at politikere og virksomheder støtter op om projekterne. Af Maren Urban Swart

Socialøkonomiske virksomheder er langtfra en ny opfindelse. Når Emil fra Lønneberg tager ned til fattighjemmet med mad, er han faktisk på besøg på en socialøkonomisk virksomhed. Og de danske højskoler, der har mere end 100 år på bagen, falder også ind under den kategori. Den slags virksomheder har altså eksisteret længe, men først inden for de sidste fem-seks år har de fået betegnelsen ”socialøkonomisk” hæftet på sig. Hvor mange af disse virksomheder der er i Danmark, er der ikke præcise tal på. - Vi har 400 socialøkonomiske virksomheder i vores netværk, men der er ingen tvivl om, at der er mange, mange flere, fortæller Jon Krog, direktør i Center for Socialøkonomi.

”

Når Emil fra Lønneberg tager ned til fattighjemmet med mad, er han faktisk på besøg på en socialøkonomisk virksomhed.

Center for Socialøkonomi yder bl.a. gratis rådgivning til iværksættere, der gerne vil starte en socialøkonomisk virksomhed. Kendetegnende for virksomhederne er bl.a., at de har et socialt, sundheds- og eller miljømæssigt formål, og at de geninvesterer et eventuelt overskud i virksomheden og formålet. Nogle af virksomhederne har et socialt formål, der både rækker uden for virksomheden og handler om at få socialt udsatte i arbejde. - Et glimrende eksempel på det er Baisikeli, der sender brugte danske kvalitetscykler til Afrika for at forbedre vilkårene for mennesker i Tanzania og Sierra Leone. For at finansiere det, sættes cyklerne først i stand og udlejes i to år i Danmark. Også her er virksomheden åben over for at kunne beskæftige personer, der på den ene eller anden måde har været i periferien af arbejdsmarkedet. fortæller Jon Krog. Mere end filantropi At der er sket en vækst i de socialøkonomiske virksomheder i de senere år ser Jon Krog som et udtryk for, at de danske iværksættere har fået øjnene op for, at der er et uudnyttet potentiale – samtidig med, at mange har en social indignation. Men for at virksomhederne skal blive en succes, kræver det mere end ønsket om at gøre en forskel. - Det vigtige for de socialøkonomiske virksomheder er, at de ligesom alle andre virksomheder er bæredygtige og laver en forretningsplan, der viser, at de mindst har en plan om at eksistere

året efter. Har de ikke det, er der fare for, at de vil blive betragtet som useriøse, og endnu værre at de slet ikke kommer i gang, forklarer Jon Krog. BRF Kredit som affyringsrampe Ifølge direktøren er der et kæmpe potentiale i de socialøkonomiske virksomheder, og der skal i endnu højere grad sættes fokus på, hvordan de kan levere ydelser og produkter til almindelige virksomheder, der samtidig skal være bedre til at lægge arbejdet ud. - Jeg har inviteret socialminister Benedikte Kiær ud til BRF Kredit. I dialog med et lokalt beskæftigelsestilbud startede de med at ansætte nogle handicappede til at stå for en del af rengøringen. Det blev platform for at etablere en socialøkonomisk virksomhed uden for rammerne af BRF. I dag står virksomheden for al rengøring i BRF Kredit og passer udenomsarealerne. Det er et eksempel på, at en etableret virksomhed bruger sig selv som affyringsrampe for en socialøkonomisk virksomhed, der omvendt gennem samarbejdet bliver bygget op, så de også kan søge andre kunder og derved sikre deres bæredygtighed på længere sigt, forklarer Jon Krog. Kræver penge og opbakning Skal væksten fortsætte, skal der endnu mere økonomisk opbakning til fra politisk side, fordi der skal offentlige tilskud til de virksomheder, hvor de ansatte har reduceret arbejdsevne og derfor ikke kan arbejde fuld tid, men skal have en løn som alle andre. - Politikerne er enige om, at der er et potentiale i de socialøkonomiske virksomheder, men der er til tider langt fra de politiske skåltaler til konkrete initiativer. Der er behov for, at man aktivt støtter op om udvikling og projekter knyttet til socialøkonomi, ellers får vi som samfund aldrig udnyttet det kæmpe potentiale vi har, konkluderer direktøren for Center for Socialøkonomi.

Socialøkonomiske virksomheder Socialøkonomiske virksomheder har et særligt idegrundlag. De er kendetegnet ved, at de: • • • •

har et socialt, sundheds- og eller miljømæssigt formål sælger ydelser og/eller produkter geninvesterer i virksomheden og formålet er organisatorisk uafhængige af den offentlige sektor.

Kilde: www.socialokonomi.dk

Hjemløs nr. 2 2011

Også for hjemløse … Flere socialøkonomiske virksomheder rekrutterer deres medarbejdere blandt hjemløse og socialt udsatte mennesker. Mød en lille håndfuld af dem her. Af Karen Pedersen

Sum, sum, sum – lille bi omkring… Sundholm på Amager. Her Det summer af liv på Aktivitetscenter at uddanne sig som biavlere. er tidligere misbrugere og hjemløse ved i har importeret flere milDen socialøkonomiske virksomhed Byb . Bierne skal hjælpe med at lioner bier til hovedstaden fra Lolland skal lave honning ud af den holde hovedstadens grønne oaser, og de altankasser, rundkørsler og nektar, som de vil samle i byboernes grønne anlæg. at beskæftige folk, der har - Biavl er en rigtig god mulighed for er hverken uddannelse, levet på kanten af samfundet. Det kræv ifikationer, forklarer cendanskkundskaber eller andre formelle kval Sundholm. terleder Bo Nielsen fra Aktivitetscenter honning midt i juni. e først den e høst at r Biavlerne forvente Læs mere på www.bybi.dk

Foto: Oliver Maxwell

Støøøøt de hjemløse… … køb Hus Forbi. Hjemløseav isen Hus Forbi har efterhånden 15 år på bagen. I dag er sælgerne med de gule Hus Forbi-tasker en fast del af gadebilledet i København . De ca. 500 sælgere har hver der es egen lille forretning. De køber avis en for 12 kr. på faste salgssteder – og sælger den videre for 20 kr. på gaden. Her er det Hus Forbisælgeren Karin, der får sig en sna k med en kunde. Læs mere på www.husforbi.dk Foto: Holger Henriksen

e øjne r d n a d e m n v a h n e Køb

men København oli og Den lille havfrue, Tiv , org nb alie Am der ken der den traditioDe fleste . Projekt Poverty Walks ven det end et and get me på gemmer folk. et og giver ordet til gadens ister et unikt indnelle byvandring på hoved ere giver københavn og tur er uid byg øse ml hje re lige Fem tid hovedstaden. e ture i forskellige dele af ded gui på år vilk s øse ml blik i hje del af Sundholms t til Amager og blevet en tte fly op net er lks Wa ty Pover iv, der skal hjælpe (SØV). Det er et nyt initiat r ede mh kso Vir e isk om Socialøkon caféer til at etablere resteder, herberger og nat væ e nsk hav ben kø de af brugere verhvervende. sig som helt eller delvist sel or.dk lks på www.projektudenf Læs mere om Poverty Wa age fra en byvandring ort rep 10 bragte vi en 20 ber tem sep 3, nr. løs I Hjem med guiden Frederik.

Hjemløs nr. 2 2011

Foto: Holger Henriksen

Foto: Camilla Stephan/Polfotov

Intet arbejdsmarked for de mest udsatte Hvad skal man skrive på cv'et, når man mangler kvalifikationer og arbejdserfaring, har dårligt fysisk og psykisk helbred, misbrug, gæld og begrænset netværk? Måske skal man slet ikke gøre forsøget, for der er ikke udsigt til arbejdsmarkedet for de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere. Milliardinvesteringer i opkvalificerings- og aktiveringskurser har ingen jobeffekt. Af Thomas Hye-Knudsen

Danmark er et af de lande i verden, der bruger flest penge på at holde arbejdsstyrken i form. Den såkaldte flexicurity-model, som bl.a. har gjort det nemt for virksomheder at hyre og fyre medarbejdere uden at efterlade folk i dyb armod, er misundt af mange. Som nation har vi generelt klaret os godt med et fleksibelt, produktivt og omstillingsparat arbejdsmarked med veluddannede medarbejdere og et stort socialt arsenal af velfærdsrettigheder, hvis noget skulle gå galt: a-kasser, kontanthjælp og sygedagpenge, arbejdsmarkeds- og folkepension og gratis uddannelse og barsel for ikke at nævne et kollektivt finansieret sundhedsvæsen. Måske kunne man også nå at nævne efterlønnen, selvom dens dage muligvis er talte.

Halvdelen på offentlig ydelse Halvdelen af den voksne befolkning er på en eller anden form for skattebetalt ydelse, og med udsigt til, at flere forlader arbejdsmarkedet, end der kommer til, er det vanskeligt at forestille sig, hvordan vi fortsat skal opretholde ideen om velfærdsstaten. Og dermed også, hvordan der skal blive råd til at hjælpe de svageste. Politisk er der bred enighed om, at offentlig forsørgelse skaber stor risiko for passivitet og klientgørelse. Den gængse opfattelse er, at når et menneske får en offentlig ydelse, mister det evnen til at være selvhjulpen og synker ned i passivitet og afhængighed. Derfor skal man kræve noget til gengæld. Modtagere af offentlige ydelser skal aktiveres, både for at styrke deres evne til at klare sig selv, og for at dem, som egentlig godt kan selv, kommer tilbage i ordinær beskæftigelse. Den optik har været gældende siden starten af 90'erne, hvor beHjemløs nr. 2 2011

skæftigelsespolitikken gradvist har sneget sig ind i socialpolitikken. Mens man tidligere havde stort fokus på at forsøge at løse og behandle de udsattes sociale problemer med en etisk omsorgstilgang i de sociale indsatser, er tendensen, at man i dag først og fremmest søger at løse dem med forskellige former for aktive beskæftigelsesindsatser. Sat lidt på spidsen kan man hævde, at de sociale problemer i dag primært skal identificeres og løses af jobcentrene, hvor man kan blive ’behandlet’ for problemet ledighed.

”

Sat lidt på spidsen kunne man hævde, at de sociale problemer i dag primært skal identificeres og løses af jobcentrene, hvor man kan blive ’behandlet’ for problemet ledighed.

Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto

Flere reform-udspil I 2003 kom den nuværende regerings første beskæftigelses-udspil ”Flere i arbejde”. Grundideerne i politikken trækker tråde fra 90'erne, men fokus var i højere grad rettet på den direkte vej til beskæftigelse og mindre på aktiveringsforløb og uddannelse som veje, der på sigt skulle føre til almindeligt arbejde. Målgruppen for indsatsen var alle arbejdsløse, uanset om de var på dagpenge eller kontanthjælp. I 2006 var turen kommet til de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere. Og budskabet var også her meget optimistisk. ”Ny chance til alle” lød parolen. Den var møntet på kontanthjælpsmodtagere, som ikke var kommet op til overfladen i den tidligere kampagne. Nu blev en stor del af dem gravet frem af de kommunale sagsbunker, og fokus var på beskæftigelse af svage grupper af ledige. Kommunerne genoptog sager med personer, der havde fået

kontanthjælp i 12 måneder uden at have deltaget i aktive foranstaltninger, for at se, om der nu kunne findes en vej beskæftigelse. Ideelt set skulle kommunerne finde frem til personer, som direkte kunne komme i arbejde, men der var også muligheder for at bruge forskellige beskæftigelsesrettede aktiverings- og uddannelsesforløb. I kølvandet blev der indført muligheder for sanktioner, hvis borgeren ikke tog imod tilbud. Det var også her, der blev indført loft over kontanthjælpen og den særlige 300-timersregel (nu 450timersregel, red.) møntet på ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp. Reglen betyder, at hver især skal præstere mindst 450 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste to åt for at bevare retten til at modtage kontanthjælp. Hvis de ikke opfylder det krav, mister de den ene kontanthjælp. Fra juli i år vil reglen også gælde ægtepar, hvor den ene har almindeligt arbejde. For 10 mia. kroner nyttesløs aktivering Den målrettede beskæftigelsesindsats over for de svageste kontanthjælpsmodtagere har været ambitiøs, og staten har siden 2006 investeret knap 10 mia. kr. i projektet. Har det hjulpet? Det er svært finde positive svar på det spørgsmål. Rigsrevisionen, hvis seks medlemmer repræsenterer Folketingets partier, er i ikke i tvivl. Det kunne man læse i stort set samtlige landets aviser i efteråret, hvor effekten af indsatsen på opfordring af revisorerne var blevet kulegravet af AKF, Anvendt Kommunal Forskning.”10 mia. kr. spildt på aktivering”, lød overskriften i medierne. Og af rapportens konklusioner fremgår, at: ”Ingen af foranstaltningerne formåede at mindske deltagernes afhængighed af offentlig forsørgelse på det mellemlange sigt (op til tre år). Heller ikke den virksomhedsrettede del af indsatsen, der ellers i tidligere studier har vist positive effekter, bringer de svage kontanthjælpsmodtagere tættere på selvforsørgelse.” Undersøgelsen, der er den mest omfattende af sin art, omfatter 604.000 danskere, der fra midten af 2004 til august 2008 var uden arbejde og i kontakt med en sagsbehandler. Den bekræfter en antagelse, som tidligere studier også har påvist. Forskerne konklude-

Siden 2006 har staten investeret knap 10 mia. kr. i aktivering for de svageste kontanthjælpsmodtagere. Men det har ikke bragt dem tættere på arbejdsmarkedet, viser en rapport bestilt af Rigsrevisionen. 8

Hjemløs nr. 2 2011

Effekt for de bedste af de dårligste Den mere radikale og aktive beskæftigelsesindsats har betydet, at flere såkaldt arbejdsmarkedsparate er kommet i arbejde – nogle på normale vilkår, mens andre har fået adgang via forskellige løntilskudsjob, hvor fleksjob topper hitlisten. Fleksjob er møntet på mennesker med en begrænset arbejdsevne, men som via statslige og kommunale tilskud får overenskomstmæssig løn, så de kan opretholde en almindelig levefod. Da ordningen blev indført, regnede man med, at 10.000 ledige ville blive omfattet af den. I dag er ca. 50.000 i fleksjob, mens godt 20.000 er godkendt og blot venter på, at en arbejdsgiver melder sig. For de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere, som slås med andre og mere komplekse sociale problemer end ’bare’ arbejdsløshed, ser det imidlertid ikke for godt ud. Hvis man alene ser på de nøgne tal, var der ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 117.000 på kontanthjælp i oktober 2010. Langt de fleste af dem – nemlig 80.000 – er ikke ’rigtigt’ arbejdsløse. De tæller ikke med i arbejdsstyrken, fordi de ikke er arbejdsmarkedsparate som følge af, at de har andre problemer end bare ledighed. En stor del hører til i gruppen af socialt udsatte, som ikke har fået udbytte af de mange arbejdsmarkedspolitiske initiativer.

”

En kontanthjælpsmodtager, der får 100 kroner for at pudse vinduer, skal betale 92 kroner i skat.

Ingen økonomisk gevinst ved arbejde ”Det skal kunne betale sig at arbejde”, har været regeringens ’mantra’. Men indsatsen for at få folk i arbejde er altså ikke lykkedes. Til gengæld har de stramninger, der er fulgt med den aktive beskæftigelses- og socialpolitik, haft utilsigtede, men dokumenterede, effekter i form af øget ulighed og fattigdom. Især loftet over kontanthjælpen, indførelsen af starthjælpen og ikke mindst 450-timersreglen er skyld i det. Et af de områder, som specielt har været i fokus for de mest socialt udsatte, er de stramme modregningsregler i kontanthjælpen. Som reglerne er i dag, bliver der næsten modregnet krone til krone i hjælpen, hvis man har selv en lille indtægt. Samtidig kan der ske fradrag i boligsikring og andre sociale ydelser, som yderligere virker demotiverende for den jobsøgende. Rådet for Socialt Udsatte har i flere år påpeget, at mennesker på kontanthjælp med en meget begrænset arbejdsevne ikke tilskyndes til at bruge den, fordi der ikke er en økonomisk gulerod. I Horsens har et ellers succesfuldt daglejerprojekt på et bosted for hjemløse måttet lukke, fordi man ikke kunne få dispensation for modregningsreglerne. Rådet for Socialt Udsatte foreslår nu, at der indføres et forsøg med et socialt skatteloft, hvor socialt udsatte maksimalt skal betale 70 procent i skat af de små indtægter, de kan tjene på småjob ved siden af kontanthjælpen. I dag er procenten nærmere 90. En kon-

tanthjælpsmodtager, der får 100 kroner for at pudse vinduer, skal betale 92 kroner i skat – og kan altså kun lovligt kunne beholde 8 kroner. På bosteder for hjemløse, som også tilbyder beskæftigelse, er arbejdsdusøren for de aktiverede ligeledes godt 8 kroner, når skatten er betalt. Om Rådets forslag bliver forsøgt efterprøvet, vides endnu ikke. Men regeringen kommer efter sommerferien med et udspil til en reform af det rummelige arbejdsmarked, så måske er der håb endnu.

Illustration: Jens Hage

rer sammenfattende: ”Faktisk dokumenterer de fleste studier, at der ikke finder nogen nævneværdig opkvalificering sted i forbindelse med denne form for indsatser, der bringer deltagerne tættere på arbejdsmarked efter endt deltagelse.”

Komplekse sociale problemer Arbejdsløshed for socialt udsatte har rod i en lang række forskellige problematikker. I undersøgelser af de udsattes problemer ud over ledighed tegner billedet sig således: • Mangelfuldt socialt netværk (45 pct.) • Gældsproblemer (44 pct.) • Problemer med personlig fremtræden og omgangsformer (40 pct.) • Psykisk skrøbelighed (40 pct.) • Familiære problemer (35 pct.) • Manglende virksomheds- og arbejdsmarkedsforståelse hos indvandrere og flygtninge (33 pct.) • Alkoholmisbrug (33 pct.) • Mangelfulde danskkundskaber (26 pct.) • Nedsat arbejdsevne fx på grund af fysisk sygdom, ulykke eller slid (25 pct.) • Hash- eller narkotikamisbrug (22 pct.) • Læse- og staveproblemer (20 pct.) Som det fremgår af procentfordelingen, har mange flere problemer at slås med, hvilket samlet er med til at understrege deres sociale udsathed. Kilder: SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, undersøgelser om kontanthjælpsmodtagere, 2003 og 2006.

Hjemløs nr. 2 2011

På kort tid har Rima Zam Zam fået sin forretning op at køre. Selv er hun overrasket over, hvor hurtigt det er gået. Kunderne er hendes bedste reklame. De kommer igen – og ofte tager de nye kunder med.

”Jeg har fået et liv” Arbejdsløs og alenemor til fire børn. Sådan så Rima Zam Zams hverdag ud for tre år siden. Meget er sket siden, takket være et mikrolån er hun i dag selvstændig frisør. Tekst og foto: Helle Horskjær

Fra hun er helt lille er drømmen der. Drømmen om at blive iværksætter. Hun er ikke særlig gammel, da hun er med sin far på arbejde. Han ejer en frisørsalon i Aarhus, og det vil Rima Zam Zam også. Men hendes odds er ikke de allerbedste. I en alder af 32 år er hun alene med fire børn og uden arbejde. Ferierne bliver holdt i

Hjemløs nr. 2 2011

lejligheden i Brabrand, for der er ikke råd til udskejelser af nogen art. Og så er der mistanke om, at hun har en bipolar lidelse, som betyder, at hendes humør svinger fra det maniske til det depressive. Samtidig har to af hendes børn har fået diagnosen ADHD. Det er op ad bakke for den unge kvinde. - Jeg havde gået på frisørskolen, og jeg ville så gerne arbejde som frisør. Men det var umuligt at finde et arbejde, for i min situation stod jeg ikke ligefrem forrest i jobkøen, fortæller Rima Zam Zam, der i dag er 35 år.

”

Jeg ville så gerne ud af systemet. Jeg ville ikke være en byrde for det danske samfund. Rima Zam Zam, selvstændig frisør

Nej tak til pension Og da Rima Zam Zams sagsbehandler begynder at tale pension med hende, er hun ved at opgive helt. Det er bestemt ikke hendes drøm, og på det tidspunkt er det noget af det allerværste, hun kan blive stillet i udsigt. - Jeg ville så gerne ud af systemet. Jeg ville ikke være en byrde for det danske samfund, siger Rima Zam Zam, der flyttede til Danmark fra Libanon med sin familie i midten af 1980’erne. Samtidig vil hun også gerne vise sine børn, at hun kan. For hun er nemlig deres rollemodel. - De skulle se, at jeg kunne selv, at jeg var en selvstændig kvinde. Mine børn skulle ikke sige, at deres mor var arbejdsløs, fortæller Rima Zam Zam, som har to piger og to drenge fra tre til 17 år. Efter mødet med sagsbehandleren tager Rima Zam Zam hjem. Hun er nedslået, og undrer sig over, at der ikke er muligheder for sådan en som hende. En, som virkelig gerne vil arbejde. Men muligheden er der, og kun et opkald væk. Kort tid efter bliver hun nemlig ringet op af sin sagsbehandler, som har hørt om projektet mikrolån til socialt udsatte. - Jeg var ovenud lykkelig, da jeg hørte om det, men også skeptisk, for jeg troede ikke, at jeg kunne blive optaget. Men det var helt sikkert et forsøg værd, fortæller hun om mikrolånsprojektet. Det er et udviklingsprojekt, som Socialt Udviklingscenter SUS – i samarbejde med Aarhus Kommune – står bag. Gennem projektet får socialt udsatte erhvervsrådgivning og optager mindre lån til at begynde som selvstændige. Mikrolån med stiletter I mellemtiden er lejligheden skiftet ud med et lejet rækkehus lidt uden for Aarhus. Et hus, Rima Zam Zam straks ser masser af potentiale i. Her er hun sikker på, at hun kan realisere sin drøm om at blive selvstændig. - Jeg kunne se min forretning her. Jeg kunne hurtigt forvandle mit bryggers til salon, siger hun. Og det er netop den idé, hun drager af sted med, da hun skal mødes med folkene bag mikrolånsprojektet. - Jeg var så nervøs, da jeg præsenterede min idé, husker Rima Zam Zam. Hun har ikke store forventninger til, at hun skal få bevilliget et lån. Også fordi hun ikke føler sig ’udsat’. - Jeg stod der i stiletter, med fin taske og mit pæneste tøj. Jeg så i det hele taget ret overskudsagtig ud. Stiletter eller ej. Rima Zam Zam fik bevilliget et lån med den begrundelse, at hvis hun ikke kunne forbedre sin situation nu, hvor ville hun og familien så være om to år? - Jeg var jublende lykkelig. Det var en stor, stor dag for mig. Lånet er på 40.000, og inden de stryger ind på kontoen, går Rima Zam Zam i gang med at købe inventar. Det kan nemlig kun gå alt for langsomt med at åbne salonen.

- Jeg kunne slet ikke vente, så jeg gik i gang med det samme. Der går da heller ikke lang tid, inden den nyudklækkede iværksætter har sin første kunde i frisørstolen hjemme i bryggerset, og det er en fantastisk følelse for frisøren. - Jeg var så glad, så glad. Det var det, jeg havde drømt om, men ikke turde håbe på, siger hun. Men pladsen i den seks kvadratmeter store salon er trang, og når man har fire børn og arbejder hjemme, kan man kun forvente at blive forstyrret. Og det vil Rima Zam Zam ikke, for hun er der for kunderne, og de skal gå fra hendes salon med en følelse af, at der er styr på tingene. - En dag fandt jeg et lokale, der var til leje, og da jeg så det, var jeg slet ikke i tvivl. Det var her, min frisørsalon skal være. En gladere mor I august 2010 åbner hun salonen La Cutta. - Jeg elsker at være her, det er min verden, siger Rima Zam Zam. Kunderne er også begejstrede. I hvert fald har frisøren en kalender, der efterhånden bliver fyldt op hver måned. En del af succesen skyldes ifølge hende selv, at hun virkelig har villet det selvstændige liv, samtidig med, at hendes priser er yderst fair. - Jeg tager kun penge for den tid, jeg bruger. Tager det kun ti minutter at plukke øjenbryn, skal kunden selvfølgelig ikke betale for mere. - Mit mål var jo at leve af at være frisør. At forsørge mine børn og give dem en bedre tilværelse end før. Indtil videre er det lykkedes. Mikrolånet afvikler Rima Zam Zam med et fast beløb om måneden. Frisøren betegner lånet som hendes ’allervigtigste’. - Jeg glemmer aldrig dem, der har hjulpet mig. Jeg har fået et liv, og det lån har gjort mig til en helt anden pige. En gladere pige og en gladere mor, fortæller hun.

Mikrolån til socialt udsatte Inspireret af nobelpristageren Muhammad Yunus, ophavsmanden til mikrolån til fattige i ulandene, har Socialt Udviklingscenter SUS – i samarbejde med Aarhus Kommune – sat et udviklingsprojekt i gang, hvor socialt udsatte får erhvervsrådgivning og optager mindre lån til at starte som selvstændige. Pilotprojektet blev gennemført med 12 særligt socialt udsatte iværksættere, og et nyt hold iværksættere er nu i gang. Det første hold iværksættere talte bl.a. en grafiker, en gartner, en tagrenderenser, en frisør, en dyresitter, en lysestøber og en ukrudtsbekæmper. De nye iværksættere ernærer sig bl.a. som chauffør, tøjdesigner, skiltemaler, smykkedesigner, foredragsholder, tekstforfatter og lydbogs-oplæser. Låntageren bliver tilbudt et rentefrit lån på 1.000 til 50.000. Kilde: SUS og Aarhus Kommune Job og Trivsel.

Hjemløs nr. 2 2011

Forsøg med gældssanering til socialt udsatte flopper Et forsøg på at eftergive offentlig gæld til 28.000 socialt udsatte for godt 1 mia. kr. er kuldsejlet. I løbet af tre år har kun 167 personer fået gældssanering i forsøgsordningen. Af de 100 mio. kr., der var afsat til formålet, er der kun brugt godt 2 mio. kr. Resten er sendt retur til Finansudvalget. SKAT har nu selv fået lov til at afskrive den håbløse gæld. Af Thomas Hye-Knudsen Illustration: Daniel Greniman

Hvad der var tænkt som en økonomisk håndsrækning og et incitament til at komme i gang med en uddannelse eller få et arbejde for 28.000 håbløst forgældede og langvarige kontanthjælpsmodtagere er slået fejl. Selvom der efter planen stadig er et år tilbage af forsøgsordningen, bliver den ikke forlænget. Det viser et notat fra Skatteministeriet til Folketingets socialudvalg.

Staten og kommunerne har 47 mia. kr. i udeståender med borgerne. Penge, som normalt kan kræves ind ved simpelthen at trække i folks løn. Den mulighed gælder også for folk, der har været på kontanthjælp i mange år, hvis de pludselig får et arbejde og kommer til penge. Godt hjulpet af pres fra bl.a. Rådet for Socialt Udsatte var der i 2005 stort politisk fokus på at forsøge at fjerne én af de væsentligste barrierer, som flere undersøgelser har vist står i vejen for de udsatte gruppers motivation til at komme i arbejde. Nemlig den gæld, som mange har

Et langt liv på kontanthjælp har både sociale og økonomiske konsekvenser. For de håbløst forgældede kan en rudekuvert fra SKAT fremover godt indeholde besked om, at man har fået sin gæld eftergivet.

Hjemløs nr. 2 2011

oparbejdet igennem mange år på kontanthjælp. Mindst 28.000 mennesker var på daværende tidspunkt ifølge Socialministeriet og Skatteministeriet så forgældede, at de ikke økonomisk ville få noget ud af at påtage sig et arbejde. Gammel skattegæld, skyldigt børnebidrag, biblioteks- og DSBbøder ville nemlig kunne indeholdes i lønnen, hvis de fik arbejde i stedet for kontanthjælp. Mikroskopisk effekt Da forsøgsordningen trådte i kraft i januar

2007, blev målgruppens samlede gæld til det offentlige anslået til godt 1 mia. kr. Og som man gør med mange almindelige gældssaneringer, blev gælden fra starten nedskrevet til 10 pct. Derfor blev der også afsat 10 pct. af den ene milliard, dvs. 100 mio. kr. til den pulje, man kunne søge. Hvis man fx skyldte 200.000 kr., skulle man kun afdrage 20.000 kr. over fire år. Hvis man ellers opfyldte betingelserne om enten at påbegynde uddannelse eller fandt et job, og så i øvrigt havde været på kontanthjælp i sammenlagt tre år inden for de sidste fire år.

”

frem til de borgere, hvor mulighederne for at afdrage gælden er håbløs. Som myndighed har vi nu fået nogle langt bedre muligheder for at hjælpe også de socialt udsatte med at komme af med håbløs offentlig gæld. Man skal kunne komme ud af gælden, før man går i graven, siger Merete Norup, der er chefkonsulent i SKAT's inddrivelsesenhed. Hvor mange kontanthjælpsmodtagere der har fået saneret eller eftergivet gæld efter lovændringerne, har det ikke rent teknisk været muligt for SKAT at gøre op. Men SKAT har nu fået øgede muligheder

Jeg er fuldstændig enig med min forgænger i, at det ikke giver mening at holde fast i en gæld og en restance, som der ikke er nogen som helst chance for nogensinde kan blive betalt. Peter Christensen, skatteminister (V)

Forsøgsordningen er netop blevet evalueret, og Hjemløs kan afsløre, at effekten af initiativet har været lig nul. Ifølge et notat fra Skatteministeriet til Folketingets Socialudvalg er forsøgsordningen nu stoppet et år før tid, fordi ingen stort set har benyttet sig af den. Ud af de 28.000 potentielle ansøgere, har 461 personer søgt, og kun 167 har fået tilsagn om gældssanering. Af de afsatte 100 mio. kr. er der kun bevilget gældssanering for godt 2 mio. kr., de resterende 98 mio. kr. er sendt tilbage til Finansudvalget.

for selv at afskrive gælden, selvom borgeren ikke har ansøgt om det. - Siden 2010 er vi af egen drift begyndt systematisk at gennemgå alle sager, hvor gælden ser problematisk ud. Og vi har inden for rammerne af lovgivningen fået mulighed for administrativt at vurdere, om udsigterne til at få gælden hjem er så håbløse, at vi selv kan afskrive den, siger Merete Norup. I september 2010 udtalte daværende

skatteminister Troels Lund Poulsen (V) i forbindelse med en landsdækkende restance-indsats Operation Rent Bord, at man ville give nogle af samfundets svageste en mulighed for at komme ud af gældsfængslet. Den nuværende skatteminister Peter Christensen (V) er enig. - Jeg er fuldstændig enig med min forgænger i, at det ikke giver mening at holde fast i en gæld og en restance, som der ikke er nogen som helst chance for nogensinde kan blive betalt, siger han. Privatgælden truer Da forsøgsordningen i sin tid blev vedtaget, var en af skeptikerne i forhold til forslagets effekt og muligheder for succes Enhedslistens socialpolitiske ordfører Line Barfod. Det kommer ikke bag på hende, at ordningen ikke har hjulpet: - For det første er der jo ingen, der rigtig har kendt til mulighederne i ordningen. For det andet har store dele af de mulige ansøgere i målgruppen en meget kaotisk hverdag – og har haft det længe. At forestille sig, at de skulle kunne ansøge og siden forpligte sig til en fire-femårig afdragsaftale er ikke realistisk, siger Line Barfod. Hun finder det glædeligt, hvis de nye regler for gældseftergivelse er kommet nogen til hjælp, men hun mener samtidig, at der også må indføres lempeligere regler for privat gæld, hvis det for alvor skal hjælpe og motivere de mest socialt udsatte.

Forsøgsordningen Nye love letter adgangen Skatteministeriet forklarer over for Hjemløs ordningens manglende gennemslagskraft med vedtagelsen af nye afskrivningsregler. Fra 1. januar 2009 blev reglerne ændret, så de nu rummer de samme muligheder for kontanthjælpsmodtagerne, som forsøgsordningen var tiltænkt, som for andre. Yderligere skete der i 2008 ændringer i forældelsesfristerne, så hovedparten af de statslige og kommunale krav kunne afskrives efter bare tre år mod tidligere 5 og 20 år. - Et af formålene med lovændringerne har netop været at få ryddet op i restancerne og få brugt ressourcerne på de restancer, hvor der er noget at hente. Vi er forpligtet til at sørge for, at folk betaler deres gæld, men også forpligtet til at finde

Der blev afsat 100 mio. kr. i forsøgspuljen til gældssanering. 167 kontanthjælpsmodtagere har fået bevilget i alt knap 2 mio. kr. til at afvikle deres gæld. Blandt kreditorerne har kommunerne høstet flest penge, nemlig 664.000 kr. SUStyrelsen og gammel studiegæld tegnede sig for godt 600.000 kr., mens SKAT selv fik 587.000 kr. Licens-gæld til DR stod for 68.000 kr., mens DSB og Metro/Service måtte nøjes med godt 29.000 kr. Måske ikke overraskende tegner København, Aarhus og Aalborg sig for de fleste af pengene. Til gengæld kan det virke påfaldende, at Lolland Kommune kun har indkasseret 360 kr. i betragtning af kommunens store andel af kontanthjælpsmodtagere. Kun Ballerup Kommune nøjedes med mindre, nemlig 50 kr., som de nu har fået i kommunekassen. Der var ingen ansøgninger fra Gentofte. Se den samlede oversigt her: http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/sau/spm/129/svar/763497/930075/ index.htm

Hjemløs nr. 2 2011

Retning på livet - værestederne hjælper på vej Missionen blandt Hjemløses væresteder arbejder sammen med Københavns Kommune om sociale afklaringsforløb for socialt udsatte borgere. Projekt Offside har haft 52 borgere i afklaring – med gode resultater. Af Mia Sørup og Anders Sørensen Missionen blandt Hjemløse

Borgere, som har været arbejdsløse i længere tid og har særlige problemer, fx misbrug eller psykisk sygdom, kan af kommunen få tilbudt et fire ugers afklaringsforløb i et af Missionen blandt Hjemløses samværs- og aktivitetssteder. På de fire uger er målet, at borgeren skal ’afklares’ i forhold til fremtiden: Hvilke ønsker har han eller hun til et eventuelt job, hvad der muligt, og hvad er realistisk? I forløbet får man afdækket personlige kompetencer, man indgår som kollega på en arbejdsplads og danner netværk. Og man får løbende rådgivning af medarbejderne på værestedet.

”

Afklaringsforløb virker for socialt udsatte borgere. Folk får en afklaring og slipper for at hænge fast i kontanthjælpssystemet. Det fører til noget konkret. Anne Poulsen, projektmedarbejder, Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Rummelige væresteder De borgere, der kommer i afklaring, har ofte mange og forskellige problemstillinger med i bagagen. Her er det en fordel, at værestederne i forvejen har et stort kendskab til socialt udsatte mennesker, misbrugere og sindslidende. - Værestederne har en stor rummelighed og har den fornødne

Hjemløs nr. 2 2011

forståelse for psykisk sårbare mennesker. Det giver mange af borgerne den tryghed, som de har i høj grad har behov for. Mange har haft dårlige erfaringer med systemet og har ikke de kompetencer, der skal til for at have en aktiv plads på arbejdsmarkedet. Mange har prøvet andre tiltag, men uden held. Et afklaringsforløb på et værested kan give den fornødne selvindsigt, og derfra kan der lægges fremtidsplaner. Her er der plads og tid til det, forklarer Anne Poulsen fra Københavns Kommunes socialforvaltning, som har haft ansvar for afklaringsforløbene. Okay med en øv-dag Samværs- og aktivitetsstedet Projekt Offside har haft 52 borgere i afklaringsforløb – med gode resultater. - Personalet har den fornødne forståelse og faglighed for at arbejde godt med de mennesker, der kommer i afklaringsforløb. De formår at give brugerne medindflydelse, og dem, der har været i afklaring, har oplevet arbejdsopgaverne som meningsfyldte. Mange har brug for struktur – og det giver små konkrete arbejdsopgaver. På Offside er der en forståelse for, at selvom en bruger har en ’øv-dag’, så er der plads til, at man kommer og er med på de vilkår. Og fordi Offside både er en café og et gartneri, kan stedet rumme en stor bredde af brugere, siger Anne Poulsen. Hun peger også på de trygge rammer: - Mange borgere i afklaringsforløb har misbrugsproblemer, og her kan de tætte relationer, der opstår mellem personalet og den enkelte være motiverende for at nedtrappe et misbrug. Det kan ikke nødvendigvis stoppes, men blot det at skære ned på eksempelvis alkoholforbruget for at kunne deltage og være med er positivt. Og her de trygge rammer væsentlige. Fører ikke altid til arbejde Når afklaringsperioden er slut, udarbejder Anne Poulsen en rapport om forløbet for den enkelte og kommer med anbefalinger til, hvad der så skal ske. Afklaringsforløbet fører ikke nødvendigvis til beskæftigelse, for nogle ender det med en førtidspension. - Tanken er, at alle kan hjælpes videre, og borgerne har været

meget aktive med at få afklaret kompetencer og finde en retning for deres videre fremtid. Mange har opdaget kompetencer, de ikke vidste de havde. Det er positivt for alle parter, siger Anne Poulsen og understreger: - Afklaringsforløb virker for socialt udsatte borgere. Folk får en afklaring og slipper for at hænge fast i kontanthjælpssystemet. Det fører til noget konkret. Fokus på det hele menneske Flere af dem, der har været i afklaring i Offside, har haft lyst til at fortsætte som frivillige i Offsides cafe eller gartneri efter afklaringsforløbet. Det vidner også om, at det har været givende at være i afklaring der. For Missionen blandt hjemløses væresteder har afklaringsforløbene givet en ny vinkel på arbejdet i værestederne. Omdrejningspunktet er, at afklaringsforløb er et gavnligt værktøj til at hjælpe oftest udsatte borgere videre i deres liv. Værestederne har ikke kun fokus på det arbejdsmarkedsrelaterede, men på en helhedsvurdering af borgerens problemer og situation. Værestederne fungerer som neutrale tilholdssteder for udsatte borgere og yder socialfaglig hjælp til dem, der ønsker det, hvad enten det er gennem rådgivning eller afklaringsforløb. Missionen blandt Hjemløse tror på, at sociale afklaringsforløb kan løfte mange borgere videre i systemet til en bedre tilværelse. Eller i hvert fald være startskuddet på en individuel rejse mod selvforsørgelse, arbejdsmarkedet, uddannelse, den rette behandling eller blot menneskelig kontakt.

Så til søs.

Det er ikke

arbejde det

hele!

bro lægger vægt på Cafe Offside på Nørreredygtighed. bæ og gi økolo

I alt 81 borgere har været i afklaringsforløb på et af Missionen blandt Hjemløses væreeller bosteder. Afklaringsforløbene er en del af Socialministeriets program Fælles Ansvar II..

Offsides social e gartner - 26 km fra Ni ligger i Sengeløse ørrebro.

Hjemløs nr. 2 2011

Livet er mere end arbejde Samfundet satser ensidigt på arbejdsmarkedet. Hvad er der blevet af solidariteten med dem, der er udenfor? spørger Jann Sjursen, formand for Rådet fra Socialt Udsatte. Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte

Alle mennesker har uendelig stor værdi, uanset hvem de er, og hvad de gør! Menneskeværd skal derfor ikke gøres op i penge og i, hvad den enkelte bidrager med som borger, skatteyder, velfærdsnyder eller som familiemedlem, ven, kæreste osv. Livet er langt mere end lønnet arbejde. Det er det for de mange mennesker, der af den ene eller den anden grund ikke er på arbejdsmarkedet. Børn og ældre er vi nogenlunde enige om ikke skal arbejde på trods af en debat om, hvornår barndommen slutter, og alderdommen starter. De mange synspunkter i den offentlige debat om, hvorvidt den ene eller anden gruppe af borgerne giver overskud eller underskud, afsporer debatten. Fokus bliver på, om den ’sociale kontrakt’ er en god forretning for den enkelte. Betaling af skat til fællesskabet bliver lagt for had – ikke fordi man mener skattepengene bliver formøblet væk til noget, som ingen har gavn af, men fordi man mener, at selve bidraget til fæl-

lesskabet er kontraproduktivt og fratager den stærke motivationen til at arbejde. Hvad blev der af solidariteten? Hvor er det gode gamle begreb solidaritet? Solidaritet med hinanden, solidaritet med de mange, der ikke har været så heldige, da de gode evner blev delt ud, solidaritet med de mennesker, som forskyldt eller uforskyldt er kommet i en dårlig situation. Hvorfor betragtes skattebetaling ikke som et solidarisk bidrag til fællesskabet, hvor de stærke skuldre bærer mest? Ikke bare som en ’handel’, men som en moralsk fordring og den stærkes privilegium! Når jeg nu har fat i de store linjer, så kan jeg heller ikke lade være med at nævne forståelsen af arbejde og arbejdes værdi. Samfundet aflønner og registrerer det arbejde, der lønnes via markedet. Noget arbejde får en højere løn via markedet end andet arbejde. Men der er jo også meget arbejde, der ikke går via markedet. Det gælder frivilligt

”

22.000 – så mange danskere skal hjælpes ud af fattigdom inden 2020. Det fremgår af regeringens udkast til Danmarks Nationale Reformprogram fra maj. ’Dybt uambitiøst’, mener Rådet for Socialt Udsatte, der retter en skarp kritik mod regeringen: - Det her er ikke nogen seriøs plan for, hvordan Danmark vil bekæmpe fattigdom. Jeg er personligt gal i skralden. Og endnu mere trist er det, at de fattige og mest udsatte i den grad bliver gjort til grin, fordi regeringen lukker øjnene for, hvad der skal til, siger Rådets formand Jann Sjursen. Han bakkes op af den danske afdeling af European Anti Poverty Network (EAPN), som repræsenterer 25 organisationer, der kæmper mod fattigdom. (Heriblandt Missionen blandt

Hjemløse, hvis formand, Hanne Thomsen, også sidder i Rådet for Socialt Udsatte, red.). Arbejde er vejen ud af fattigdom EU har et fælles mål om at reducere antallet af fattige mennesker med 20 millioner i år 2020. Set i forhold til Danmarks befolkningsandel i EU skulle det danske bidrag til at bringe fattigdommen ned være ca. 200.000. Men regeringens mål er altså 22.000, og midlet til at nå dem er at få flere i arbejde. Dermed har regeringen forladt tidligere erkendelser af, at fattigdom handler om mere og andet end penge, mener Jann Sjursen, som synes, at det er absurd at reducere fattigdom til et spørgsmål om beskæftigelse. Socialminister Benedikte Kiær (K) afviser kritikken. Kilde: Politiken

Hjemløs nr. 2 2011

Lyt til de socialt udsatte Mennesker, der bor på gaden, har taget konsekvensen af samfundets ensidige satsning på (arbejds-)markedet og meldt sig ud – eller er blevet meldt ud. Socialt udsatte mennesker med gadehjemløse som et markant eksempel på social udsathed udfordrer den almindelige levevis. Jeg synes, samfundet skal tage udfordringen op og igen diskutere vores menneskesyn, vores måde at indrette samfundet på med lønarbejdet i centrum og vores syn på solidaritet og bidrag til fællesskabet. Og lad os lytte til socialt udsatte i den debat!

Vores menneskesyn skal rumme respekt og omsorg for alle de mennesker, der ikke skal eller ikke kan være på arbejdsmarkedet.

”De fattige bliver gjort til grin”

arbejde, som regeringen og samfundet i bred almindelighed påskønner og gerne vil have mere af. Den manglende aflønning gælder også omsorg for børn, ældre og handicappede udført i familien. At tage sig af egne børn hjemme anses ikke for et arbejde, mens det at tage sig af børn i dagtilbud er et rigtigt lønarbejde.

- kap

Mændenes Hjem breder sig på Vesterbro Mændenes Hjem har nu også et tilbud til kvinder. I den nyåbnede Café Klare kan hjemløse kvinder finde tryghed og en varm seng at sove i. Tidligere i år overtog Mændenes Hjem driften af Cafe Dugnad og Sundhedsrummet for stofbrugere. Af Rebekka Blomkvist

Café Klare – natcafé kun for kvinder I marts åbnede Missionen blandt Hjemløses nyeste tilbud – Café Klare. Det er en natcafé med plads til 20 kvinder, der akut har brug for en seng at sove i. Cafeen ligger i Lyrskovsgade, og til åbningsreceptionen i marts var fremmødet så stort, at der ikke var plads til alle, som ønskede at fejre åbningen af den nye cafe. Cafeens leder Britta M. Lindqvist bød velkommen: - Vores logo er en sovende kvinde, der udstråler tryghed, det er kunsteren Husk-Mit-Navn, der har lavet det, og det signalerer lige præcis det, vi gerne vil, nemlig at give tryghed og en varm seng til hjemløse kvinder. Navnet er blevet til, fordi Klare minder om pigenavnet Klara, og vores mål og håb er at give kvinderne et klarere syn på tilværelsen, fortalte hun. En ud af fire hjemløse i København er kvinder, men kun hver syvende af dem, der kommer på herbergerne er kvinder. Mange hjemløse kvinder er utrygge ved at sove på herbergerne, fordi de er domineret af mænd. Og kvinder, der har et misbrug, kan ikke være på krisecentrene. I stedet sover mange på sofaer rundt om-

kring hos mere eller mindre tilfældige venner og bekendte. Formålet med natcafeen er at give disse kvinder mulighed for tryghed og ro i nattetimerne. Om dagen er der tilbud om rådgivning og vejledning, fx om behandling, arbejde og bolig. Cafe Klare er betalt af Københavns Kommunes penge fra hjemløsestrategien. Cafeen er etableret under Mændenes Hjem, foreløbig som et toårigt projekt. Cafeen er åben fra 22 til 10 om natten og i dagtimerne fra 1015 efter aftale med personalet. Læs mere om Cafe Klare: www.cafeklare-natcafe.dk

Foto: Leon Nielsen

Sundhedsrum og Café D

Der var fuldt hus og mere til, da Cafe Klare i marts holdt åbningsreception. Blandt gæsterne var også socialborgmesteren i Københavns Kommune Mikkel Warming.

I januar 2011 overtog Mændenes Hjem, efter aftale med Københavns Kommune, driften af Café Dugnad og Sundhedsrummet i Den Brune Kødby på Vesterbro. I denne forbindelse skiftede caféen navn til Café D. I cafeen kan stofbrugere og gadens folk få et gratis måltid mad og bruge toiletterne. I Sundhedsrummet er fokus fortsat på helbred og behandling. Her er der tilknytter sygeplejersker og en læge. Sundhedsrummet samarbejder med hospitaler, behandlingssteder, socialcentre, jobcentre, væresteder og herberger. Ivan Christensen er ansat som projektleder for det samlede tilbud. Ivan kommer fra en stilling som chefkonsulent i Socialt Udviklingscenter SUS, hvor han har arbejdet med forskellige projekter for socialt udsatte.

Hjemløs nr. 2 2011

KORT NYT Socialministeren på besøg på Kollegiet Fredag den 15. april fik Kollegiet Gl. Køge Landevej besøg af socialminister Benedikte Kiær (K). Hun blev vel modtaget af to af Kollegiets beboere, der viste hende rundt og fortalte om dagligdagen på Kollegiet og ikke mindst tilværelsen som hjemløs. Der blev vist værelser, køkkener og badeforhold frem, og beboerne lagde ikke fingre imellem, da de fortalte, at særligt badeværelsesforholdene trænger til en renovering. Ministeren var meget interesseret i at høre beboernes egne beretninger, hun talte bl.a. ivrigt med beboerne på ’Mini-Kollegiet’, som udgør en lille del af Kollegiets arbejde. Også personalet fra Kollegiet fik mulighed for at drøfte relevante problemstillinger i forhold til hjemløseområdet. Her blev der både talt om koordinering af indsatsen omkring de hjemløse, den frivillige indsats, beboersammensætning på Kollegiet og skæve boliger. Socialministeren var meget lydhør over for behovet for, at der skabes bedre koordinering mellem de mange tiltag og indsatser, der finder sted over for beboerne, når de flytter ind på Kollegiet. Det var et fint forårsbesøg.

Skønhed, kost og motion – vil du være frivillig? Det nyeste frivillige tiltag i Missionen blandt Hjemløse hedder – måske lidt overraskende – Skønhed, Kost og Motion. Projektet, som starter på Kollegiet i Valby, har til formål at give beboerne på Kollegiet nogle gode og sjove oplevelser med sundhed og velvære. Mere konkret arbejder projektet på at få tilknyttet frivillige med uddannelse inden for massage og fodterapi samt frisører. Til løbeklubben og fodboldholdet søger vi også frivillige, som har mod på at engagere sig i at skabe positive oplevelser med motion for beboerne på Kollegiet. Missionen blandt Hjemløse arbejder løbende på at udvikle de frivillige tilbud, og derfor har vi altid behov for flere frivillige. Hvis du har lyst til at blive frivillig, så kontakt udviklingskonsulent Gitte Frydensbjerg: gif@hjemlos.dk eller telefon 3616 1113.

Nikolaj Olsen, forstander Kollegiet

Ud af hjemløshed – hvordan? SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd vil i den kommende tid spørge hjemløse om, hvad de mener der skal til for at komme ud af hjemløshed. Handler det fx om et godt netværk, om boligen, om bostøtte, om aktiviteter, der giver mening? Formålet med undersøgelsen er at styrke den samlede viden om hjemløshed og at inddrage dem, det handler om. Undersøgelsen gennemføres af forsker ved SFI Lars Benjaminsen, som også står bag de seneste kortlægninger af hjemløsheden i Danmark. Hvert andet år tæller SFI de hjemløse, den seneste tælling fandt sted i uge 6 i år. Resultaterne følger senere på året. Her bor jeg … Ole var en af de to beboere, der viste socialministeren rundt på Kollegiet. 18

Hjemløs nr. 2 2011

- rb

Her finder du Missionen blandt Hjemløse Missionen blandt Hjemløse Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3626 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk Mændenes Hjem Lille Istedgade 2 1706 København V Tlf. 3324 3904 mh@hjemlos.dk

Kollegiet Gl. Køge Landevej Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3630 4321 kollegiet@hjemlos.dk

Værestedet Pegasus Enghavevej 152 2450 København SV Tlf. 3321 9815 pegasus@hjemlos.dk

Værestedet Amadeus Borgbjergsvej 54 2450 København SV Tlf. 3331 6003 amadeus@hjemlos.dk

Projekt Offside Prinsesse Charlottes Gade 28 2200 København N Tlf. 3535 7344 www.projektoffside.dk

www.hjemlos.dk Værestedet Sydvest Enghavevej 171 2450 København SV Tlf. 3616 1113 RG60 Rådmandsgade 60 2200 København N info@rg60.dk

Missionen blandt Hjemløse kommer gerne ud og holder foredrag om hjemløshed og socialt udsatte mv. Kontakt sekretariatet på 3626 1113.

Hjælp os at hjælpe Send en sms med teksten HJEMLØS til 1277 – så støtter du med 50 kr.

SMS 1277

Når du støtter, koster det samtidig almindelig sms-takst.

Støtte til Missionen blandt Hjemløse kan trækkes fra på selvangivelsen Støtte til Missionen blandt Hjemløse er fradragsberettiget for den del af beløbet, der overstiger 500 kr. inden for samme skatteår. Du kan højst få fradrag for 14.500 kr. på selvangivelsen. Ægtefæller kan hver for sig få højeste fradrag. Det er nemt at støtte. Du skal bare huske at oplyse dit cpr-nummer til os, så får du fradraget helt automatisk. Det er selvfølgelig også muligt at støtte uden at opgive cpr-nummer, hvis du ikke ønsker at gøre brug af skattefradraget. Læs mere om Missionen blandt Hjemløses arbejde på www.hjemlos.dk Du er altid velkommen til at kontakte os på 3616 1113.

Al henvendelse: Missionen blandt Hjemløse, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby

Magasinpost MMP ID-nr.: 42676

Plads til at være menneske ”Hvis arbejde er sundt, så giv det da til de syge!” Jacob Haugaard er manden bag dette underfundige udsagn fra 1986. Jeg tror, det står så stærkt, fordi det rummer både sandhed og dobbelthed. I Missionen blandt Hjemløse har vi altid haft den opfattelse, at et arbejde ikke bare er med til at sikre det enkelte menneske et forsørgelsesgrundlag, arbejdet kan i sig selv have en positiv effekt også for socialt udsatte og hjemløse. Alle mennesker bør have mulighed for at agere som en ressource i samfundet, og alle, uanset livssituation, har retten til et værdigt liv. Arbejdet er en væsentlig del af vores identitet. Det at virke og bidrage til samfundets fællesskab gør os nyttige og opleves meningsfyldt. Vores arbejdsmoral opleves ikke bare i forhold til selve arbejdet, men dominerer også i de fleste sociale sammenhænge, hvor vores arbejde er en væsentlig del af den måde, vi præsenterer os på. Faren er, at vi frem for at fokusere på det at være menneske kommer til at se på mennesker gennem det, vi ejer, kan eller gør. Det ses allerstærkest inden for det sociale arbejde, der er blevet underlagt et aggressivt og meget effektorienteret offentligt beskæftigelsessystem. Vi tror på retten til at være som menneske, og ønsker derfor fortsat at kunne udføre et gedigent stykke socialt arbejde, der giver mennesker mulighed for et bedre liv – uden det nødvendigvis skal føre til arbejde. Den slags basalt socialt arbejde er ikke i fokus i den offentlige socialpolitik, og vi har derfor brug for frivillige midler. Med dem kan vi supplere gedigne beskæftigelsestilbud med tilbud om at være til stede for et andet menneske, uden mål og handleplan. Hjælp os med at hjælpe de mennesker, der fortsat har brug for menneskelig omsorg, tryghed og et sted at være menneske. Hanne Thomsen - formand, Missionen blandt Hjemløse

KVITTERING

Overførsel fra kontonummer

GIROINDBETALING 8

Indbetaler

CPR.:

Kontonummer: 900-1859

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt. Kontonummer: 900-1859

Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

–

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Gave til Missionen blandt Hjemløses arbejde Fradragsberettiget i henhold til regelerne i ligningslovens § 8 A

Kroner

Øre

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

+9001859<

Dag

Måned

eller

Betales nu

År

Sæt X 4030S(2011.02)393

Øre