Hjemløs: WeShelter fylder 125 år by WeShelter

Magasinet

HJEMLØS

28. årgang nr. 1 — 2018

WeShelter fylder 125 år – og vi gør stadig en forskel Mads Engholm Formand, WeShelter

ange skal takkes, når vi fejrer, at vi i 125 år har gjort en forskel for udsatte medborgere. Der er de første ildsjæle, der i 1890’erne satte handling bag kristne budskaber om næstekærlighed og barmhjertighed ved at tilbyde hjælp til hovedstadens hjemløse mænd. Der er husbyggerne, som etablerede de herberger og andre tilbud, vores indsatser udspringer fra. Og der er udviklerne, som spandt det værdimæssige og det socialfaglige sammen til vores brede vifte af tilbud. Der er lederne og de ansatte, hvis professionelle og dedikerede daglige indsats bærer vores høje ambitioner om kvalitet i alt, hvad vi gør. Der er de frivillige, hvis engagement i alt fra madklubberne til bestyrelserne er afgørende for, at WeShelters fællesskaber bygger på ligeværd og rummelighed. Og der er samarbejdspartnerne i kommuner, virksomheder og civilsamfundet, hvis opbakning er nødvendig for, at vores indsats kan lykkes.

HJEMLØS 28. ÅRGANG NR. 1 2018

Og så er der naturligvis – og først og fremmest – de mange medborgere, som gennem tiden har mødt os med tillid. En tillid, der er en forudsætning for, at alt det vi kan og vil, omsættes til den støtte, de har brug for. I skal alle have tak. Det er jeres værk, vi nu fejrer. Og der ér faktisk meget at fejre i disse år. For at nævne nogle eksempler, er antallet af frivillige og frivilligbårne aktiviteter vokset. Kollegiet Gl. Køge Landevej er blevet renoveret og har fået styrket bemandingen. Borgerrepræsentationen har netop givet budget til, at herberget RG60 i 2020 flytter til nye og bedre bygninger. Værestedet NABO har fået midler til at øge sit opsøgende arbejde blandt Amagers udsatte. Og WeShelters hovedbestyrelse har sat gang i arbejdet med at udvikle en stærkere grøn profil på en række af vores tilbud. Men træerne gror ikke ind i himlen. Som forsker Lars Benjaminsen peger på i dette nummer, har vores velfærdssamfund stadig urimeligt svært ved at organisere helhedsorienterede løsninger, når socialt udsatte kæm-

FORSIDE Line Malling

Netop det sidste er årsagen til, at Mændenes Hjem og WeShelters bestyrelser har besluttet, at Mændenes Hjem inden for nærmeste fremtid bliver en selvstændig organisation. Både WeShelter og Mændenes Hjem er vokset og har udviklet sig så meget og så forskelligt, at vi nu er enige om, at vi bedst kan løfte vores opgaver i hver vores organisation. Jeg ser frem til, at vi kan fortsætte samarbejdet med et selvstændigt Mændenes Hjem om det, der har været og vedbliver at være vores fælles udgangspunkt – at skabe bedre vilkår for vores mest udsatte medborgere. Glædeligt jubilæum til alle jer, der har bidraget til vores fællesskab – og god læselyst!

REDAKTION

INFO

WeShelter

Nanna Bohmann (ansvar)

Magasinet Hjemløs

Fællessekretariatet

Stine Troense

udkommer én gang om året.

Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby

Abonnementet er gratis.

Telefon: 36 16 11 13

LAYOUT & TRYK

Tilmeld dig på weshelter.dk,

E-mail: kontakt@weshelter.dk

Spine Studio

hvis du vil have bladet leveret

www.weshelter.dk

Hørdum og Engelbreth

i din postkasse.

OPLAG: 3.700 ISSN: 1903-2803

per med komplicerede blandinger af fattigdom, hjemløshed, psykisk og somatisk sygdom, ensomhed og misbrug. Så der er stadig stærkt brug for, at WeShelter gør en forskel som det fællesskab, hvor vi møder medmennesket med kernetroen på, at alle er værdige. Og for, at vi tør tænke i nye og bedre løsninger og ser åbent på, hvordan vores rammer bedst hjælper os med at løse vores opgaver.

»I skal alle have tak. Det er jeres værk, vi nu fejrer«

I anledning af vores 125 års jubilæum har kunstneren Line Malling tegnet en plakat til os. Den kan blive din, når du donerer 125 kroner til vores arbejde.

Socialt arbejde siden 1893 Se mere og bestil på www.weshelter.dk/plakat

Seniorforsker: »Socialt udsatte har brug for et mere helhedsorienteret velfærdssystem«

Tekst: Stine Troense Foto: Ole Bo Jensen og Gitte Sofie Hansen

Vores højt specialiserede velfærdssystem er ikke skruet sammen til at hjælpe den brogede gruppe af socialt udsatte. Derfor ser vi i dag et stigende antal hjemløse – og alt for mange borgere, der slås med alvorlige og komplekse problemer som misbrug, psykiske lidelser, arbejdsløshed og ensomhed. Og løsningen er langt fra enkel.

å et gammelt stykke pap sidder en hvid mand i 50’erne. Hans ansigt, tøj og bylt med poser og tæpper trænger til at blive vasket, og han ser træt og vejrbidt ud. Beskrivelsen passer på mange danskeres forståelse af, hvad det vil sige at være hjemløs, men reelt rammer beskrivelsen kun en lille gruppe af de mere end 6.600 hjemløse, der er registreret i Danmark. »En tredjedel af de hjemløse er unge, en del er kvinder og en del har etnisk minoritetsbaggrund. Borgere, der sover på sofaer hos venner eller på herberg tæller også som hjemløse. Den midaldrende danske mand på gaden findes. Han er bare ikke alene,« fastslår Lars Benjaminsen, der er seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). Han kalder hjemløshed den »mest ekstreme manifestation af social marginalisering« i vores samfund.

Og måske netop derfor er det ofte de hjemløse, der er fokus på, når det handler om den ellers meget sammensatte gruppe af socialt udsatte. »Når vi ser en hjemløs på gaden, bliver det tydeligt for os, at der findes mennesker, der står uden for samfundet. Men hjemløshed er kun toppen af isbjerget. Der er en bredere og mere omfattende form for social marginalisering, som dækker en større gruppe af udsatte borgere, der kæmper med store komplekse problematikker. Det kan være psykiske lidelser og forskellige former for misbrug, de ikke har fået den rette hjælp til i tide. Nogle af de udsatte bevæger sig ind og ud af hjemløshed, og så bliver livet rigtig svært,« siger Lars Benjaminsen. Det er ikke blevet lettere Ifølge seniorforskeren er der intet, der er sort-hvidt, når det handler om hjemløse. Heller ikke når det kommer til at håndtere deres problematikker.

»Løsningen på hjemløshed handler ikke kun om en bolig, men det handler OGSÅ om en bolig. Det handler om give folk et sted at bo OG al den hjælp, der skal til, for at de kan klare sig i boligen. Hvis en borger ikke har en stabil boligsituation, er det utrolig svært at få den sociale støtte rundt om ham eller hende til at fungere.« Får socialt udsatte ikke den rette hjælp i dag? »Vi har efterhånden fået et meget specialiseret velfærdssystem, hvor behandlingen for psykisk sygdom foregår ét sted, behandlingen for misbrug et andet sted og jobcentret stiller krav et tredje sted. Det er svært at navigere i for de udsatte borgere, der måske oven i købet har svært ved at fastholde en bolig. Det er en stor og vedvarende udfordring at skabe tilstrækkelig sammenhæng og helhed i indsatsen for de socialt udsatte, fordi deres problematikker er så komplekse.«

Har de socialt udsatte sværere betingelser i dag end tidligere? »Den høje grad af specialisering og opdeling i vores velfærdssystem har i hvert fald ikke gjort det lettere at stå uden for samfundet,« siger Lars Benjaminsen.

gende og helhedsorienteret indsats. Så der er sket noget videns-udvikling på det seneste, der også i nogen grad er kommet ud i praksis i en del kommuner. Men der et stykke vej endnu,« siger Lars Benjaminsen og fortsætter:

Vi er ikke i mål Lars Benjaminsen har arbejdet med området socialt udsatte og velfærdssystemet i 15 år. Så det er oplagt at spørge mere ind til, om vi som samfund er blevet bedre eller dårligere til at tage hånd om de socialt udsatte i dag.

»Det, der trækker i den anden retning, er nogle strukturelle faktorer. For eksempel den lange kæde af velfærdsreformer, som har påvirket specifikke grupper. F.eks. de udsatte unge, som efterhånden får så lav offentlig ydelse, at de har svært ved at få det til at hænge sammen. Og boligmanglen i de store byer har alt andet lige også gjort tingene vanskeligere for de unge og andre udsatte borgere generelt. Det er altså et sammenspil, hvor nogle konkrete og lokale forhold trækker én vej, og andre mere overordnede forhold trækker den modsatte vej.«

»Både og. På den ene side bliver vi hele tiden klogere på, hvordan vi kan indrette indsatserne. Der er f.eks. kommet mere viden om recovery-orienterede indsatser og deres betydning for de udsatte borgere. På hjemløseområdet er der f.eks. metoden Housing First, som fungerer godt i forhold til at tilbyde folk en bolig og en intensiv social støtte som en del af en sammenhæn-

For at imødekomme de socialt udsatte borgeres komplekse pro-

blematikker, er der brug for hjælp, der kommer hele vejen rundt. Lars Benjaminsen peger i den forbindelse på ACT-metoden, hvor et tværfagligt indsatsteam med en socialpædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, psykiater og en misbrugsbehandler giver en individuelt tilpasset hjælp til den enkelte borger. »Men igen. Det er én brik blandt mange. Skal vi for alvor hjælpe de udsatte ind i samfundet handler det også om boligpolitik og beskæftigelsespolitik,« fastslår Lars Benjaminsen. De hjemløse unge Siden 2009 er antallet af hjemløse i Danmark steget. Værst ser det ud for de hjemløse unge. Her er tallet mere end fordoblet siden 2009, hvor det lød på 633 18-24-årige, ifølge VIVE. »Den stigende hjemløshed blandt unge er en af de negative konsekvenser ved ændringerne i velfærdssystemet. Vi har en stor udfordring

i segmentet af unge, der er uden arbejde og uddannelse og som kun får 5-6000 kr. om måneden. Den lave ydelse gør det meget svært at finde en bolig, de har råd til. Og så bliver de ekstra udsatte, og det er med til at få antallet af hjemløse til at stige. Vi ser også flere unge med psykiske lidelser og flere unge med misbrugsproblemer,« siger Lars Benjaminsen. Manglen på billige boliger er ét problem. Spørgsmålet er, hvordan det ser ud med arbejdsmarkedet? »Eksklusionen fra arbejdsmarkedet spiller også en stor rolle for de udsatte borgere. Rigtig mange udsatte borgere er på langvarige ydelser. Og i virkeligheden har en stor del af kontanthjælpsmodtagerne tegn på udsathed i form af psykiske lidelser, misbrugsproblematikker og andet. Det er svært for dem at komme ind på et arbejdsmarked, der stiller høje krav og er meget konkurrencepræget. Så selv om der er høj beskæftigelse i øjeblikket, er der mange krav

at skulle leve op til. Og det gør det svært at få fodfæste for de socialt udsatte grupper.« En bred indsats skal bryde den onde cirkel Ifølge Fællesskabsmålingen, som Lars Benjaminsen har været med til at lave, oplever mange socialt udsatte danskere, at andre ser ned på dem, og at de ikke bliver værdsat. Og de oplever ofte, at de ikke får den nødvendige hjælp af det offentlige. Omkring halvdelen af de socialt udsatte bor alene, de fleste er arbejdsløse, sygemeldte eller på førtidspension. Og hver tredje er under 30 år. »Hvis du har psykosociale problemer, står uden for arbejdsfællesskabet og ikke har et sted at bo, ender du med at føle dig uden for det hele, fordi du ikke har de samme muligheder som de ressourcestærke unge. Og føler du ikke, du er en del af et fællesskab, øger det risikoen for isolation og ensomhed.«

Det lyder som en ond cirkel… »Netop. Og derfor skal samfundet samtidigt styrke mulighederne for de socialt udsatte inden for både det psykosociale, det boligmæssige og det jobmæssige. Det er ikke et quickfix.« Hvor er vi på vej hen? »Det er svært at kigge i krystalkuglen, men jeg aner en stigende samfundsmæssig bevidsthed om, hvor vigtigt det er at inkludere alle i fælleskabet og undgå polarisering. Kunsten er at omsætte de gode intentioner til politik og handling,« siger Lars Benjaminsen fra VIVE.

Vi bliver digitale Få en gratis plakat: Fremover vil Magasinet Hjemløs kun udkomme én gang om året. Til gengæld lover vi, at bladet vil være proppet med gode historier og viden om vores arbejde. Vil du følge vores indsats løbende, kan du i stedet melde dig til vores nyhedsbrev, som vil udkomme cirka 6 gange om året. Til de første 20, som melder sig til via linket herunder, giver vi en gratis jubilæumsplakat. www.weshelter.dk/nyhedsbrev HUSK: Opgiv dit fulde navn og adresse og skriv “jubilæum” i kommentarfeltet.

Tekst: Nanna Bohmann

Alle skal have en plads i fællesskabet

Ambitiøs, samarbejde og alle er værdige. Sådan lyder WeShelters værdigrundlag. Hjemløs har sat daglig leder Lise Larsen i stævne for at blive klogere på, hvordan værdierne bliver brugt i WeShelters arbejde anno 2018. 8

olen skinner over de solide røde murstensbygninger, som udgør herberget Kollegiet Gl. Køge Landevej i Valby, hvor WeShelter holder til på førstesalen. Her møder Magasinet Hjemløs WeShelters daglige leder, Lise Larsen, for at blive klogere på, hvordan WeShelter arbejder i dag 125 år efter organisationens opståen. Når man drejer ind på matriklen fra den tosporede Gl. Køge Landevej, bliver man langs den ene husmur mødt af sirligt plantede solsikker, der endnu holder hovederne højt, selvom kalenderen siger efterår, og ud mod vejen svajer nyplantede række med æbletræer. Solsikkerne er plantet og passes af en beboer på herberget, mens æbletræerne er en del af WeShelters grønne væresteder for udsatte og psykisk sårbare, som dyrker jorden bag ved Kollegiet. På etagen over os er to frivillige økonomirådgivere netop gået i gang med dagens møder med beboere, som har brug hjælp til at få overblik

over deres økonomi, og på kontoret ved siden af os arbejdes der med et projekt for udsatte borgere i København i samarbejde med Københavns Kommune.

det opsøgende arbejde og for arbejdet med frivillige.

»Vi er båret af værdierne ambitiøs, samarbejde og at alle er værdige. Vi møder alle mennesker i øjenhøjde og som værdige individer. Vi er ambitiøse i vores faglige tilgang og på vores borgeres vegne, og vi yder vores indsats i samarbejde med socialfagligt personale, frivillige, kommunen og gennem forskellige partnerskaber,« forklarer Lise Larsen på spørgsmålet om, hvem WeShelter er anno 2018.

»Et fællestræk for langt de fleste socialt udsatte er, at de er ensomme, og rigtig mange føler sig uden for fællesskabet. Det er vores erfaring, at ensomheden ofte spænder ben, når de andre problemstillinger skal løses. Vi oplever for eksempel, at efterværnet ikke er tilstrækkeligt, når hjemløse flytter i egen bolig. På trods af, at der findes rigtig mange gode tilbud og støtte, er der mange, der falder tilbage i hjemløshed. Her viser både forskning og vores egne erfaringer, at manglende netværk og ensomhed er centralt.«

Derfor arbejder WeShelter for at bryde med den silotænkning, der ofte ses på det sociale område, og organisationens indsatser spænder over en bred vifte af tilbud, projekter og samarbejder, der kan støtte socialt udsatte i det ofte komplekse sæt af problemstillinger, de kæmper med. Det gælder for WeShelters herberger,

Her spiller frivillige en særlig rolle i WeShelter, og WeShelters frivilligindsats er bygget op omkring et overordnet mål om at mindske ensomhed og åbne fællesskabet for socialt udsatte.Det gælder for eksempel de sociale madklubber, hvor frivillige og socialt udsatte mødes og laver mad sammen, og det gælder for projektet

»Frivilligheden og alt det, den kan, er i fokus mange steder i samfundet lige nu, men der følger ingen penge med. Her mangler vi den langsigtede støtte. Hvis man vil et professionelt frivilligt virke, skal der penge til«

Netværksvenner, hvor frivillige og hjemløse matches i en-til-en kontakt. »Vores frivillige er med til at lirke døren til fællesskabet op for vores brugere og beboere. Vi skaber et rum, hvor man kan øve sig på sine sociale relationer. De frivillige tilfører en særlig dimension, som spiller sammen med det faglige sociale arbejde med borgeren, og som eksempelvis kan være med til at mindske risikoen for at falde tilbage i hjemløshed, når en borger flytter i egen bolig,« siger Lise Larsen. Nye typer frivillige Undersøgelser viser, ifølge Lise Larsen, at langt de fleste frivillige er ressourcestærke mennesker, og at frivilligmiljøerne er endnu et område, hvor socialt udsatte har svært ved at finde fodfæste. Det arbejder WeShelter for at ændre ved at inddrage socialt udsatte i det frivillige arbejde. Det sker i et peer-projekt, hvor tidligere hjemløse uddannes til at være frivillige blandt nuværende hjemløse.

»Vi vil gerne udfordre forholdet mellem os og dem, vi skal hjælpe. For vores peerstøtter gælder, at de deler erfaringer med dem, de skal være frivillige blandt. Den fælles forståelse af hjemløshed og alt det, der følger med, skaber håb for fremtiden. De frivillige peers viser, at det kan lade sig gøre,« forklarer Lise Larsen. Men det er ikke kun de nuværende hjemløse, der får noget ud af peerprojektet. »Det giver vores peerstøtter et kæmpe løft at være med. De danner et fællesskab med andre, der er samme sted i livet. De står et sted mellem herberget og samfundet omkring, der ofte kan føles meget ensomt, og her ser vi, at peerprojektet er med til at forebygge tilbagefald.« Også WeShelter lærer noget i processen. »Som organisation vinder vi virkelig på vores peerprojekt. De frivillige

peers udfordrer vores måde at gøre tingene på, og vi lærer en masse af dem, som vi kan bruge fremadrettet,« lyder det fra Lise Larsen. Samarbejder og finansiering Nyeste gren på stammen i WeShelter er samarbejder uden for WeShelters sociale tilbud, hvor blandt andet en bevilling fra Københavns Kommune betyder, at WeShelter har fået mulighed for at udvide den frivillige indsats for at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt borgere i egen bolig. »Vi er et fællesskab af samarbejdende sociale tilbud, men som organisation åbner vi os også i stigende grad for nye partnerskaber. Vi sociale aktører kommer længst ved at stå sammen,« lyder fra Lise Larsen. »Vi ved, at overgangen fra herberg til egen bolig er svær, og at mange udsatte føler sig ensomme. Derfor giver det mening at lave en indsats i egen bolig, og at vi samarbejder med de mange lokale aktører som hjemmevejledere, støttekontaktpersoner og misbrugscentre,« forklarer hun. På spørgsmålet om, hvad der lige nu er den største udfordring i WeShelters arbejde, er Lise Larsen meget klar: »Det er økonomien. Vi skal hele tiden lede efter finansiering, og vi bruger meget tid på at søge penge. Frivilligheden og alt det, den kan, er i fokus mange steder i samfundet lige nu, men der følger ingen penge med. Her mangler vi den langsigtede støtte. Hvis man vil et professionelt frivilligt virke, skal der penge til. Og det er ærgerligt, at vi skal bruge så meget energi på at hoppe fra tue til tue.«

Foto: Paul Skovbakke

Frivillige yogainstruktører på WeShelters herberger og væresteder sørger for velvære i en hektisk hverdag. Foto: Gitte Sofie Hansen

WeShelter gennem 125 år

25. OKTOBER 1893 Skolebestyrer N. Bang indbyder til det første af en række ‘Møder for hjemløse mænd’ i missionshuset Bethesda i København. 20 mænd møder op, og flokken vokser hurtigt til op mod 100. En arbejdsgruppe af frivillige vokser frem. 1898 TIL 1902 Organisationen reorganiseres af flere omgange og bliver nu til Missionen blandt hjemløse Mænd i København. 1906 Det første herberg kommer til: I Sct. Peders Stræde 41 indrettes et Redningshjem for 7 beboere. 1909 TIL 1910 Alle aktiviteter samles på én adresse. Det bliver Eskildsgade 17 på Vesterbro. Huset får navnet Mændenes Hjem.

Mændenes Hjem i Eskildsgade 17.

9. JANUAR 1922 Missionen blandt hjemløse Mænd i København indgår samarbejde med Centralkontoret for arbejde blandt hjemløse mænd. Det offentlige griber hermed ind med både registrering af hjemløse og herbergspladser. 1960 Mændenes Hjem flytter i tiltrængte nye lokaler på Lille Istedgade 2. Samtidig med flytningen omlægges hjælpearbejdet. OKTOBER 1971 Det opsøgende arbejde tager sin begyndelse med bespisninger af hjemløse og enlige på Vesterbro.

Sovesalen Nattely i Mændenes Hjem, ca. 1915.

1. JULI 1973 Missionen blandt hjemløse Mænd i København overtager driften af Københavns Ungdoms- og Arbejderskollegium på Gl. Køge Landevej 137 i Valby. Kollegiet, der havde 148 enkeltværelser, indrettes som boliger for hjemløse. 1. APRIL 1976 Bistandsloven træder i kraft, og Mændenes Hjem og Kollegiet ændrer status til selvejende organisationer. Driften sikres nu med overenskomster med Københavns Kommune. Navnet forkortes til Missionen blandt Hjemløse Mænd. 1. JANUAR 1981 I erkendelse af at udsatte kvinder fylder mere og mere i det sociale arbejde, forkortes navnet endnu engang til Missionen blandt Hjemløse. 4. APRIL 1990 Det første værested, Amadeus, indvies i Københavns sydvestkvarter. Missionen blandt Hjemløse har i forvejen en række opsøgende aktiviteter i området. 30. NOVEMBER 1990 Det Blå Hus, et brugerstyret værested, åbner i København SV. Missionen blandt Hjemløse bistår med tilsyn og administration.

Københavns Ungdoms- og Arbejdskollegium i Valby, 1961.

16. FEBRUAR 1994 Værestedet Pegasus indvies – også i Københavns sydvestkvarter. 2003 Frivilligprojektet Netværksvenner søsættes. Dengang som i dag er projektets formål at dæmme op for ensomheden blandt socialt udsatte og lette overgangen fra herberg til egen bolig. JANUAR 2005 De Aktive Rødder, en aktivitetsklub for en gruppe, som holder til på Mozarts Plads i Sydhavnen i København, dannes. Klubben giver gruppen mulighed for at samles om noget, hvor alkohol ikke er i centrum. Kollegiet Gl. Køge Landevej udvider med et opgangsfællesskab i Glumsø. 2009 Partnerskabet RG60 stiftes af Askovfonden og Missionen blandt Hjemløse. RG60 bliver organisationens første herberg for unge. Samme år bliver Projekt Offside, et værested på Nørrebro med gartneri i Vadsby, også en del af WeShelter.

2010 Frivilligindsatsen får sin egen udviklingsmedarbejder, så den frivillighed, der altid har været en hjørnesten i arbejdet, fortsat udbygges og udvikles. 2014 Missionen blandt Hjemløse bliver til WeShelter. Navnet WeShelter vælges for at vise, at vi er et fællesskab af sociale tilbud, der arbejder blandt udsatte generelt og ikke udelukkende hjemløse. 2015 Værestedet NABO Center Amager bliver en del af WeShelters fællesskab. 2016 Frivilligindsatsen ser udad: Der startes nye frivilligprojekter for socialt udsatte på Frederiksberg og i København NV i samarbejde med Københavns Kommune.

Fodbold på Kollegiet, ca. 1985.

2016 WeShelter modtager en toårig bevilling til at afprøve peer-tilgangen til hjemløseområdet – som de første i Danmark. Nu får tidligere hjemløse mulighed for at prøve kræfter som frivillige blandt nuværende hjemløse. 2016 Et økologisk gartneri etableres bag Kollegiet i Valby. 2017 Kollegiet Gl. Køge Landevej, der i 2016 nåede igennem en gennemgribende renovering, bliver døgnbemandet. 2018 Københavns Kommune bevilger 47 millioner kroner til renovering af nye lokaler til RG60. 2018 NABO Center udvider med satellitenhed på Amager, som skal i kontakt med borgere, der har vanskeligt ved selv at opsøge et samværstilbud. Herberget RG60’s nuværende lokaler.

Mennesker frem for systemer Af Jann Sjursen, Formand, Rådet for Socialt Udsatte

anmark er et af verdens rigeste lande. Alligevel stiger antallet af borgere i fattigdom, der er kommet flere hjemløse, og flere familier må tage imod hjælp i form af fødevarer fra sociale organisationer for overhovedet at kunne klare dagen og vejen. Det er et paradoks, når vi lever i et velfærdssamfund, som burde have råd til at tilbyde den bedst mulige hjælp til mennesker, når tilværelsen vælter. Frivillige sociale organisationer som bl.a. WeShelter løfter en kæmpe opgave, men oplever ikke altid, at der er tilstrækkelig politisk opbakning til at prioritere området. Lad mig i den forbindelse benytte lejligheden til at takke WeShelter for et kæmpe arbejde gennem 125 år og ønske alt godt for det fortsatte virke. Udviklingen skal ikke mindst ses i lyset af, at socialpolitikken langt hen ad vejen er blevet erstattet af en beskæftigelsespolitik, der har blikket stift rettet på økonomiske incitamenter til at tage arbejde. Den tilgang burde enhver dog efterhånden kunne se er udtømt som løsning på socialt udsattes problemer. Mange socialt udsatte kan ikke reagere på de incitamenter, der ligger i sanktioner og nedsatte ydelser. I stedet falder flere gennem det sociale sikkerhedsnet, som ellers burde være en tryghed for borgerne.

Socialpolitikken skal gentænkes Der er helt overordnet brug for en gentænkning af socialpolitikken, så den ikke blot handler om arbejdsevne, men om det hele menneske. Ingen bør føle sig stemplet i forhold til at søge og modtage hjælp til sociale problemer. Det vil være livgivende for udviklingen af en ny socialpolitik, at den tager udgangspunkt i personerne og ikke systemerne. Regeringens aktuelle såkaldte Sammenhængsreform tager udgangspunkt i at optimere systemerne. Det er godt med én plan, afbureaukratisering, forenkling af beskæftigelseslovgivningen mv. Men der er tale om at optimere og finjustere netop systemerne. Det ville være forfriskende at starte et helt andet sted – nemlig hos de borgere, der har komplekse sociale problemer. Mange socialt udsatte har udviklet systemlede eller i værste fald systemangst, hvilket er begrædeligt i et velfærdssamfund, hvor det er meningen, at samfundet – fællesskabet – skal tilbyde hjælp og tryghed til socialt udsatte. Tag udgangspunkt i borgeren Rådet for Socialt Udsatte har – som én måde at få borgeren tilbage i centrum – stillet forslag om en ordning med en såkaldt »systemtolk« til socialt udsatte med mange og sammensatte problemer. De har tit svært ved at få en hjælp, som de rigtig har gavn af. »Systemtolken,« som man kender fra Sverige som et personligt ombud, skal være aflønnet af det offentlige,

men være helt uvildig og uafhængig af myndigheden. Vedkommende skal bl.a. have til opgave at hjælpe den enkelte borger med at få klarhed over egne behov for hjælp, navigere i systemet og sikre, at borgeren kommer de rette steder hen – og ikke mindst får formuleret sine ønsker, så der bliver lyttet, og så borgeren bliver forstået. En uvildig, fortrolig ekspert som støtte til den, der skal have løst sammensatte problemer, er kendt i mange sammenhænge – fx som bygherrerådgivere til den, der skal bygge et hus eller som organisationskonsulenter til den, der skal lave sin organisation om. Nu er der indiskutabelt stor forskel på bygninger, organisationer og mennesker. Men princippet om, at ting kan være så komplekse, at der er behov for en uvildig, professionel, kyndig person til at sørge for den bedst mulige indsats, kan bestemt godt overføres på indsatser til socialt udsatte. Det vil efter Rådets opfattelse være med til at give meget bedre hjælp til socialt udsatte. Og det væsentlige er netop, at formålet med indsatsen skal være et bedre liv for den enkelte socialt udsatte – og ikke blot at komme tættere på arbejdsmarkedet. Mennesker i socialt udsatte situationer skal føle, at det er værdigt at søge hjælp og modtage en god forebyggende indsats, og de skal have den hjælp, de har brug for og ret til. Det må være socialpolitikkens vigtigste opgave.

Frivillige fortæller

Tekst: Nanna Bohmann

Mød to af WeShelters over 100 frivillige, som hver dag gør en forskel blandt socialt udsatte.

for sig selv og er nået så langt videre i sit liv, at han er klar til at bruge sine erfaringer til at hjælpe andre. Først har han dog været igennem et uddannelsesforløb, hvor han har arbejdet med sig selv og med, hvordan han kan hjælpe andre. For som Kris Kreutzmann forklarer, er det vigtigt at mærke balancegangen i, hvor meget man som frivillig peerstøtte, bruger af sig selv.

Kris L. Kreutzmann, 54 år, uddannet pædagog

»Man skal have tillid til mig« Kris Kreutzmann er netop færdiguddannet peerstøtte, og han skal nu være frivillig på herberget Kollegiet Gl. Køge Landevej. En peerstøtte er en frivillig med brugererfaringer, og Kris Kreutzmann er selv tidligere beboer på Kollegiet. I dag bor han

»Jeg er ikke personale, jeg hjælper ikke med praktiske problemer. Jeg er her for at støtte beboerne og få dem til at åbne op. Måske de er tilbageholdende med at snakke med deres kontaktperson, så kan de måske snakke med mig,« forklarer han og fortsætter: »Jeg har været hjemløs, jeg har haft et alkoholmisbrug, og jeg kan også stadig føle mig ensom indimellem. Jeg forstår dem, der bor her.« Viser vejen Det hold af peerstøtter, som Kris Kreutzmann er en del af, skal nu i gang med deres frivillige arbejde

blandt de 97 beboere på kollegiet. Og Kris Kreutzmann glæder sig. Han har allerede kontakt til den første beboer, som gerne vil snakke med en peer, og han er klar på at gå ind i arbejdet der, hvor beboerne har brug for ham. For at bryde isen og vise, hvem de er, bliver de frivillige peers blandt andet udstyret med en T-shirt. »Det bliver min uniform, som kan vise, at jeg er her som peer. Så er det måske nemmere at gå til os.« For det kræver noget af dem, der vil bruge en peer, forklarer Kris Kreutzmann. »Beboerne skal hjælpe sig selv. Jeg skal bare vise vejen. Måske de er klar til at prøve at stoppe med at drikke, de skal tænke over, hvad de vil med deres liv.« Men så kan beboerne også regne med Kris Kreutzmann. »Man skal have tillid til mig. Jeg viser ansvarlighed og holder, hvad jeg lover, og så har jeg tavspligt. Beboerne kan bruge mig.«

tor, når man ikke kan love noget. Jeg kan jo ikke love, at den borger, jeg hjælper, kommer i arbejde.«

vigtigt, ellers mister vi som rådgivere vores troværdighed, når vi skal ringe for den næste beboer.«

Kreditorer er der ellers nok af. For rigtig mange socialt udsatte og hjemløse skylder penge væk. Mange har gæld til det offentlige, en del kæmper med forbrugs- og kviklån og rigtig mange har ubetalte bøder hos DSB. De fleste kommer desuden med bekymringer om, hvad der møder dem, når de skal til rådgivning første gang, oppe under taget på Kollegiet, hvor økonomirådgivningen holder til.

Men det er ikke altid lige let at forhandle på vegne af en hjemløs, der ikke har plads i sit budget til at afdrage med bare et mindre beløb. Alligevel lykkes det i langt de fleste tilfælde at få ordninger i hus for Claus Baunsgaard Madsen og hans kollegaer.

»De tror, vi sidder heroppe med slips og jakkesæt og taler ned til folk«

»Mange beboere har i starten lidt en afstand til os. De tror, vi sidder heroppe med slips og jakkesæt og taler ned til folk. Det finder de dog hurtigt ud af ikke passer. Der er plads til humor. Man skal bare give sig tid til at snakke med folk. Jeg kommer altid i god tid, så jeg lige kan nå at hilse på beboere nede i cafeen.«

Claus Baunsgaard Madsen er frivillig økonomirådgiver på herberget Kollegiet Gl. Køge landevej. Frivillighed har været en del af Claus Baunsgaard Madsens liv siden 1963, men det var først, da han i 2013 gik på pension efter næsten 43 år som økonomisk rådgiver, at han begyndte at bruge sin profession i sit frivillige arbejde.

Gæld nedsat med 23.000 kroner Til første møde i økonomirådgivningen kommer beboeren sammen med sin kontaktperson fra personale gruppen på Kollegiet. Her starter rådgiverne med at danne sig et overblik over problemernes omfang, og så planlægger de et forløb herfra, hvor beboeren er med hele vejen:

»Da jeg arbejdede, tog jeg ud til kunderne, når de ikke overholdt aftalerne. I dag sidder jeg på den anden side af bordet, og det er en god ballast at have med, at jeg ved, hvad kreditorerne vil sige. Det er dog stadig dødsvært at ringe til en kredi-

»Vi tager kontakt til kreditorerne, mens borgeren er der og hører det. Det nytter ikke noget, at jeg finder en god afbetalingsordning, hvis borgeren ikke kan overholde det. Der skal være plads til kost, måske lidt øl og hvad der ellers kan være. Det er

Claus Baunsgaard Madsen, 70 år, pensioneret økonomisk rådgiver

»Mine største succesoplevelser er, når det lykkes os at få så meget styr på en borgers gæld, at borgeren får en holdbar økonomi og dermed en bedre mulighed for at komme ud i egen bolig. Det sker heldigvis oftest, at vi kan hjælpe. Jeg har for eksempel hjulpet med, at en borger fik en dekort på 23.000 kroner ud fra en samlet gæld på omkring 75.000 kroner. Det værste er selvsagt de få tilfælde, når vi ikke kan hjælpe.« På spørgsmålet om, hvorfor han ikke bare læner sig tilbage og nyder pensionistlivet, svarer Claus: »Jeg har altid lavet frivilligt arbejde. I dag er det med til at holde mig i gang og opdateret på mit fag, for det kræver, at jeg holder mig ajour med lovgivningen. Og så vil jeg selvfølgelig gerne gøre en forskel, når nu jeg kan. Det giver mening.« WeShelter har mere end 120 frivillige tilknyttet i 11 frivilligprojekter rundt om i København. Du kan være med. Skriv til frivillig@weshelter.dk og hør mere.

Tak Fra WeShelter skal der lyde et kæmpe tak til alle, som støtter os og hjælper os: Frivillige, fonde, samarbejdspartnere, virksomheder, menigheder, private støtter og vores læsere. Vi ville ikke være her uden jer!

Et udpluk af støtten fra 2018

Cityhotel NEBO: Den faste støtte gør forskellen

Optimal Body Care: Massageudstyr, der gør en forskel

Et stort tak skal også lyde til Cityhotel NEBO, som i år fejrer 100 års jubilæum. Hotellet blev skabt af en gruppe med rødder i Missionen blandt hjemløse Mænd som en kristeligt gæstehjem i København med plads til yngre mænd, der søgte arbejde i datidens København, og som havde brug for et trygt sted at være. I dag er det hyggelige og moderne hotel, der ligger på Istedgade 6, for alle. Og der er rift om værelserne. WeShelter får hvert år del i NEBO’s overskud. I 2018 blev det til hele 500.000 kroner. TAK.

Optimal Body Care holder vores frivillige massageordning kørende, når de på 3. år donerer massageolie og -udstyr til vores frivillige massører. Massagen tilbydes gratis til vores beboere og brugere og hjælper med at finde ro, give øget kropsbevidsthed og løsne op for fysiske og psykiske spændinger.

DFDS Seaways: Julefrokost med hjertet på det rette sted

En gruppe medarbejdere hos DHL sørger løbende for at samle tøj ind til vores herberger og væresteder, der på fornemste vis bliver leveret lige foran vores dør. Det luner i en kold tid.

Som igen i år holder DFDS en kæmpe julefrokost for alle vores brugere på Oslofærgen. Det er 9. gang, at festen løber af stablen, og hvert år sørger DFDS’ medarbejdere for et brag af en fest. Med årene har vi udvidet samarbejdet, så vi nu også hver vinter kan give et MiniCruise som tak til vores støtter. De seneste år har vi på den måde rejst mere end 600.000 kroner.

DHL: Engagerede medarbejdere holder hjemløse varme

Og TAK til alle jer, der synes, at vi er værd at støtte Tak til alle jer – læsere, private støtter, fonde og menigheder, som år efter år vælger at støtte os. I er med til at gøre vores arbejde muligt, og I gør en kæmpe forskel blandt landets udsatte borgere.

Vi har brug for din støtte WeShelter arbejder blandt Danmarks mest udsatte borgere. Din støtte gør, at vi kan hjælpe dem, der virkelig har brug for det.

SMS Send WeShelter til 1245 og støt med 50 kroner

MOBILEPAY Send et valgfrit beløb til 69 212