Hjemløs 1, 2013 by WeShelter

Hjemløs Marts • 1/2013

Den onde gældsspiral Kurven er knækket Gæld er tabu Mellem to stole

Styr på pengene Foto: Sonja Iskov

Gældssanering er for dem, der har haft kreditværdighed nok til at få en stor gæld. Og som gennem fast indtægt har mulighed for at indgå og overholde en afdragsordning. Sådan er det også med bankernes tilbud. De bedste er til dem, der har lyst til at låne eller investere meget. Helt tydeligt blev det her i årets første måneder. Danske Bank stod frem og fortalte om deres nye strategi med færre filialer og endnu færre med kontanter – og abonnement for NEM-konti på op til 500 kr. årligt. Men de er ikke ene om at lukke filialer eller etablere pengeløse afdelinger. Kontanter er dyre at håndtere, bankernes interne renter er lave. Derfor bliver bankkunder med få konti og mange kontante hævninger anset som dyre for bankerne, der jo er sat i verden for at tjene penge. I dette nummer af Hjemløs sætter vi fokus på gæld - den gæld, der gør mennesker boligløse, den gæld der gør livet uoverskueligt og skaber skræk for rudekuverter - og på de nye initiativer med gældsrådgivning for Af Hanne Thomsen, hjemløse og udsatte. Muligheden for individuel rådgivning er vigtig. Rådgiverne kan både skabe overblik og formand Missionen sætte grænser for kreditorer. Og de kan medvirke til at bygge en fremadrettet økonomi op med budget og blandt Hjemløse tydelighed i, hvor meget, der kan bruges til hvad – og hvornår. Men vi mangler nogle enkle redskaber. Mens bankerne konkurrerer om at udvikle produkter i form af attraktive kassekreditter og guldkort til dem, der har mange penge til forbrug, er der ingen prestige i at udvikle særlige produkter til dem, der har brug for tæt styring af en smal økonomi. Jeg efterlyser et ”Styr på pengene” koncept. Et produkt, hvor den NEM-konto, vi alle har pligt til at oprette, suppleres med et antal underkonti med hævekort – uden kreditmulighed. Og med en budgetkonto, der sikrer, at de faste udgifter bliver betalt, og at der Der er behov for nye bankprodukter overføres penge til de øvrige konti med faste mellemrum, fx mad hver fredag. En ”Styr på pengene konto” kan være god – også for de borgere, for masser af mennesker, der gerne vil have et styret flow i bankerne ikke tjener penge på deres økonomi og spare op til uforudsete udgifter, jul eller større anskaffelser. Mennesker, der kæmper med gæld er en naturlig målgruppe, men en ”styr på pengene konto”, der gør administration af fx huslejebetaling til en almindelig valgmulighed, vil også være et godt tilbud til unge, der lige er flyttet hjemmefra, og til mennesker, der oplever en stor indtægtsnedgang fx i forbindelse med arbejdsløshed. Gæld er dyrt i renter og gebyrer, i tab for kreditorer, i fogedsager - og ikke mindst menneskeligt set. Nu, hvor vi har fået bedre mulighed for gældsrådgivning, er det tid til at kigge på forebyggelsen. Der er behov for nye bankprodukter – også for de borgere, bankerne ikke tjener penge på. Når man kan få dosisdispenseret medicin, burde man også kunne få penge i afmålte doser. Så selv om bankvæsenet er et privat forretningsområde, må det offentlige stille krav til bankerne om at udvikle og tilbyde et økonomisk dosissystem, som kan forebygge gældssætning og hjælpe mange mennesker med at styre egne penge, specielt når de er få. Her må erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen på banen. Gerne med en frivillig aftale fx gennem Finansrådet. Hvis ikke det lykkes, er der behov for lovgivning.

”

Hjemløs 23. årg. nr. 1, 2013

Missionen blandt Hjemløse Fællessekretariatet Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk Følg os på facebook

Redaktion: Gitte Frydensbjerg (ansvar) Annette Wiborg www.deadlinepress.dk

Oplag: 3.700 ISSN: 1903-2803 Hjemløs udkommer 4 gange om året

Forsidefoto: Christian Lindgren, Scanpix Layout og tryk: Grefta Tryk

Abonnement er gratis – kontakt fællessekretariatet. For adresseændring kontakt venligst det lokale postkontor.

Missionen blandt Hjemløse laver socialt hjælpearbejde blandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stillede mennesker.

Jesper Nygård, administrerende direktør i KAB

Kurven er knækket Færre familier bliver sat ud af deres bolig, når de får gældsrådgivning. Det viser projekt fra KAB, der nu er udvidet til hele landet, fortæller direktør Jesper Nygård

Af Annette Wiborg - Foto Leif Tuxen

For ca. ti år siden måtte KAB med fogedens hjælp sætte en familie på gaden om ugen. I 2011 var antallet steget til to hver arbejdsdag. Men nu er kurven knækket. Det er der flere grunde til. - Dels er kontanthjælpsloftet fjernet, så de aller dårligst stillede har fået det en anelse bedre. Dels er det lykkedes os gennem projektet ”Gældsrådgivning ved køkkenbordet” at hjælpe en masse beboere i København og Furesø, der har været truet af udsættelse. Projektet er fra årsskiftet udvidet til alle beboere i KAB-fællesskabet, der er kommet bagud med huslejen.

Jesper Nygård er adm. direktør i KAB og glæder sig over, at det er lykkedes at knække kurven: - Det er positivt at se en fremgang på området, men det er også vigtigt, at såvel regering som kommuner og boligorganisationer bliver ved med at holde fokus på området, understreger han. KAB-direktøren udgav i november 2012 et debatoplæg med sine ”tanker om velfærdssamfundet version 2.0” med titlen ”Det sociale Enzym”. Som tidligere lokalpolitisk græsrod på venstrefløjen i Taastrup og nuværende socialdemokrat, direktør og bestyrelsesformand for hhv. Realdania og Landsbyggefonden og medlem af Danske Banks rådgivende repræsentantskab, har han personligt gennemgået en udvikling, som har overbevist ham om, at den offentlige sektor – staten og kommunerne – ikke alene Hjemløs nr. 1 2013

kan sikre velfærdssamfundet fremover. Mange af værdierne fra aktivisttiden i 80’erne lever i ham stadigvæk, men i dag tror han mere på et partnerskab, hvor en stærk offentlig sektor spiller sammen med den private sektor og civilsamfundet, og hvor det, der holder det hele sammen, er det, han kalder ”det sociale enzym”. Projektet ”Gældsrådgivning ved køkkenbordet” er et godt eksempel på sådan et initiativ, der rummer ”masser af sociale enzymer”.

”

Ingen rudekuverter - Når vi går ind i det her, er det udtryk for en interessant udvikling. For bare 5-10 år siden havde vi ikke kunnet tillade os at gå så tæt på folks privatøkonomi. Dengang skulle vi som boligselskab eller boligudlejere koncentrere os om vedligeholdelsen af boligerne og inddrivelse af huslejen, og blev den ikke betalt, var det ud. I dag er vi nået dertil, at vi aktivt forsøger at forebygge en udsættelse ved at tage hjem og banke på hos beboerne og foreslå, at vi sætter os ned og taler med dem om, hvordan de kan tilrettelægge deres økonomi, så de kan blive boende, fortæller Jesper Nygård. Rådgiverne i gældsrådgivningsprojektet har oplevet det paradoksale, at en stor del af de beboere, der er truet af udsættelse på grund af huslejerestance, aldrig har haft fat i deres sagsbehandler eller bank:

- Nogle mennesker har svært ved at kontakte en sagsbehandler eller en bankrådgiver, eller de oplever det som nedværdigende. Det er en gruppe, som myndighederne har svært ved at komme i kontakt med. Men vi kan få dem i tale ved fx at gå ned i boghandelen og – som vi helt konkret har gjort - købe nogle lyserøde kuverter og en guldtusch, og i stedet for en rudekuvert sende dem en kuvert med håndskrevet navn og adresse udenpå, hvor vi spørger, om vi må komme og se, om vi kan hjælpe dem, så de undgår at blive sat ud af fogeden. Det har givet masser af kontakter, fortæller Jesper Nygård: - Det har vist sig, at mange fx var berettigede til boligsikring eller boligydelse, men aldrig har søgt den. I mange situationer kan vi rent faktisk hjælpe beboerne og undgå en udsættelse, ved at vi sammen laver en miniudgave af ”Luksusfælden” og opstiller et budget, hvor vi hjælper dem med at prioritere udgifterne. Mange har en stor gæld til den offentlige sektor, og her har vi kunnet hjælpe mange til en permanent bedre økonomi ved lave en aftale med SKAT om at nedsætte det beløb, der skal betales i afdrag hver måned, så rådighedsbeløbet stiger, og beboeren kan holde på sin bolig og undgå ny gæld.

”

Det har vist sig, at mange fx var berettigede til boligsikring eller boligydelse, men aldrig har søgt den. I mange situationer kan vi rent faktisk hjælpe beboerne og undgå en udsættelse

Fra filmen "Kongens Foged"

Hjemløs nr. 1 2013

I mange situationer kan vi rent faktisk hjælpe beboerne og undgå en udsættelse, ved at vi sammen laver en miniudgave af ”Luksusfælden

Ændring i løbedage At huslejen er den vigtigste post på budgettet, er der ingen tvivl om. For hvis boligen ryger på grund af manglende huslejeindbetalinger, er det ofte vejen til en ulykkelig deroute. Og har man først gæld til et boligselskab, kan man nægtes indflytning. Men

Fra filmen "Kongens Foged"

oplysningerne må ikke udveksles blandt boligselskaberne, og det betyder for nogles vedkommende, at de spekulerer i at ”hoppe” fra det ene til det andet, og det er naturligvis utilstedeligt, at de få ødelægger det for de mange, understreger Jesper Nygård. Men den marginaliserede beboer skal have en mulighed for at komme videre, mener han. Derfor ser han det også som en positiv ting, at Folketinget har lavet en ændring i lejelovgivningen, så huslejen fra 2013 forfalder nogenlunde samtidig med, at den månedlige indkomst ryger ind på kontoen:

Lovændring om løbedage Folketinget vedtog i november 2012 en lovændring, som skal imødegå udsættelse af lejere ved en ændring af de såkaldte løbedage. Betalingsfristen på husleje blev fra årsskiftet den første hverdag i en kalendermåned. Uden løbedage vil betalingsfristen nu falde nogenlunde samtidig med, at lejeren får sin indkomst. Dermed håber Folketinget, at flere lejere når at betale husleje, før pengene er brugt på andet.

- Det er helt åbenlyst godt. Og det bliver også fra 2013 lettere for kommunerne at hjælpe forebyggende på grund af lovændring. Man skal hellere bruge få penge på at forebygge end mange flere på at reparere på skaderne. - Nu har jeg været direktør i KAB i 16 år, og de sidste ti år har jeg oplevet, at flere og flere børnefamilier er blevet sat på gaden. Så det, at vi er i stand til at forhindre nogle af disse udsættelser ved at forebygge, er fantastisk – ikke alene for den enkelte familie og for naboerne i boligselskabet, som jo i sidste ende kommer til at betale på grund af den manglende huslejeindbetaling, men også for samfundet.

”

Antallet af udsættelser skal endnu længere ned, og jeg krydser fingre for, at det vil lykkes i 2013 og 2014. Jeg tror, det kan lykkes

Krydser fingre for 2013 - Når vi via gældsrådgivning og regeringens fjernelse af kontanthjælpsloftet kan se, at vi, på trods af den stigende arbejdsløshed i 2012, satte 20 pct. færre mennesker på gaden end i 2011, er jeg optimistisk med henblik på fremtiden. Antallet af udsættelser skal endnu længere ned, og jeg krydser fingre for, at det vil lykkes i 2013 og 2014. Jeg tror, det kan lykkes. Hvis ikke, er der kun to ting tilbage: At konstatere at ydelserne til de dårligst stillede er for lave, eller at for mange sjusker med deres private økonomi. Det vil der altid være nogle, der gør, men vi kan – og vil gerne - hjælpe dem, der gerne vil, men ikke kan. - Som privat organisation kan KAB få fat på mange af dem, som myndighederne ikke er i kontakt med, og takket være hjælp fra partnerskabet med revisionfirmaet Ernst & Young og advokatfirmaet Lett, der hvert år stiller 100 arbejdstimer til rådighed for at hjælpe i de tungere og mere komplicerede sager, kan vi nå endnu længere. Det er den slags partnerskaber, som kan være med til at sikre velfærdssamfundet fremover, mener han: - KAB gør det, fordi det både er i de pågældendes interesse, i beboernes, i KAB’s interesse, og i samfundets interesse. Hvor mange af den slags interessefællesskaber på tværs af marked, offentlig sektor og civilsamfund findes der mon? At finde og gøde disse ofte meget klare interessefællesskaber kunne meget vel blive en grundsten i det kommende velfærdssamfund, som det lyder i debatoplægget ”Det sociale enzym”. Hjemløs nr. 1 2013

Frivillig gældsrådgivning 4-årig bevilling til Missionen blandt Hjemløse skal hjælpe hjemløse og socialt udsatte til at finde mere langsigtede løsninger på deres gældsproblemer

Af Gitte Frydensbjerg - udviklingskonsulent og konstitueret sekretariatsleder

Ambitionen er, at økonomi kommer på dagsorden, ikke kun i gældsrådgivningen, men også gennem fyraftensmøder og forskellige former for kampagner og informationsmateriale.

I 2012 fik Missionen blandt Hjemløse en 4-årig bevilling på lidt over 2,4 mio. kr. fra Social- og Integrationsministeriet til at videreudvikle en frivillig gældsrådgivning for hjemløse og socialt udsatte på organisationens væresteder og herberger. Der er tale om en fremskudt sagsbehandling, hvor frivillige rådgivere med faglige baggrunde som jurister, økonomer og socialrådgivere tilbyder brugere og beboere hjælp til budgetlægning og gældsrådgivning. Mange af de borgere, der er tilknyttet organisationens tilbud, har ikke ressourcerne til at opsøge tilbud om rådgivning ude i byen. Det giver derfor en langt større succesrate, at rådgivningen foregår på institutionerne, hvor borgerne opholder sig til dagligt. Projektets formål er at hjælpe målgruppen til at finde mere langsigtede løsninger på deres gældsproblemer. Hjemløse er ofte plaget af stor gæld, som medvirker til at fastholde dem i hjemløshed. Mange har mistet overblik og handleevne i forhold til egen økonomi, og dermed også evnen til at komme ud af deres situation. De kan eksempelvis have en stor gæld til boligorganisationer, der forhindrer dem i at få en bolig her. Eller de har ikke incitament til at arbejde, fordi evt. lønindtægter vil gå til kreditorerne. Vi oplever, at der især blandt de unge hjemløse er en tendens til at indgå hurtige sms-lån med meget høje renter, og mange af de unge har kun en meget lille forståelse for, hvordan en økonomi og et budget hænger sammen.

Samarbejde med CTI-medarbejdere Projektet skal videreudvikles på herberger og væresteder, og kapaciteten af rådgivere skal øges. Alle frivillige skal gennem en specifik uddannelse i at blive gældsrådgivere. Derudover skal vi udvikle samarbejdet med de kommunale CTI-medarbejdere, der arbejder med borgerne i deres egne hjem. Vi skal arbejde systematisk med metodeudvikling i forhold til, hvordan vi bedst muligt hjælper nogle af samfundets svageste med at komme ud af deres gældsproblemer. Projektet vil give os et unikt indblik i problemets omfang og karakter, og hvilke metoder der virker i forhold til målgruppen.

Fyraftensmøder og kampagner Det er vores mål med projektet, at brugerne bliver mere bevidste om deres økonomiske situation, får en forbedret handleevne og – såfremt det er muligt – får omlagt deres gæld. Særligt er det vigtigt, at personer, som flytter fra herberg til egen bolig, starter med en sund økonomisk situation. Ellers er risikoen for tilbagefald til hjemløseboformer stor. Brugerne får hjælp til at få overblik over deres økonomi, indgå aftaler med kreditorer, afdragsordninger – og i visse tilfælde undgå at blive arresteret og fremstillet i fogedretten.

Hjemløs nr. 1 2013

”

Brugerne får hjælp til at få overblik over deres økonomi, indgå aftaler med kreditorer, afdrags-ordninger - og i visse tilfælde undgå at blive arresteret og fremstillet i fogedretten

Gæld er tabu Men behovet for gældsrådgivning er stort – både hos den ældre borger på herberget og den unge, der lader sig lokke af billige sms-lån

Af Annette Wiborg Foto Jakob Boserup og Christian Lindgren, Scanpix

En håndværker gik konkurs med sin lille virksomhed. Han blev depressiv og søgte trøst i alkohol, og det stigende misbrug gik ud over ægteskabet og førte til, at han mistede grebet om sin tilværelse, kom ud i en stor gæld og måtte skille sig af med sin bolig for at ende på gaden som hjemløs. Desværre er hans historie klassisk. Mange af de ældre hjemløse på herbergerne har haft et civilt job og levet et borgerligt liv med hus, kone og børn. Men kombinationen af massive sociale, mentale og økonomiske problemer og et deraf følgende misbrug gør det meget svært at få hjælp til at komme op at stå igen.

Hvis han nu ikke var blevet psykisk skrøbelig og endt på herberg, havde han måske haft mulighed for at blive tildelt en gældssanering, så han kunne komme videre i sin tilværelse. Men du bliver dobbelt straffet for også at have en masse sociale problemstillinger, fortæller Gitte Frydensbjerg, der er udviklingskonsulent og konstitueret sekretariatsleder, bl.a. med ansvar for frivilligindsatsen i organisationen. Det er baggrunden for, at Missionen blandt Hjemløse har søgt – og fået – støtte fra Social- og Integrationsministeriet til etablering af frivillige gældsrådgivere på alle sine herberger og væresteder. - Rigtig mange af de borgere, vi møder herude på Kollegiet, har en bred vifte af sociale problemer – alkoholmisbrug, arbejdsløshed, manglende familie og andet netværk. De har måske brudt Hjemløs nr. 1 2013

med deres fortid og har ofte stor gæld, både til private og til offentlige kreditorer. Mange skylder penge til boligforeninger, til el- og telefonselskaber, DSB-bøder og alle mulige andre, og hvis man har en stor gæld til sin boligforening, er det meget svært at komme ud i en bolig igen. Dårlige betalere er ikke i høj kurs, og står de uden for arbejdsmarkedet, uden udsigt til at komme i job, kan de blive sat helt i stå i deres tilværelse.

”

Fremskudt sagsbehandling En af hovedtankerne bag gældsrådgivningsprojektet i Missionen blandt Hjemløse er etableringen af det, der kaldes en ”fremskudt sagsbehandling”. Det hjælper ikke at tilbyde borgeren gældsrådgivning, hvis han eller hun netop ikke magter at tage hen og opsøge tilbuddet. - Vi uddanner frivillige gældsrådgivere, der har en baggrund som socialrådgivere, jurister eller økonomer, til at stå til rådighed ude på institutionerne, hvor borgerne er. Succesraten for en fremskudt sagsbehandling er større, og behovet for det er stort, siger Gitte Frydensbjerg, der fortæller, at Missionen blandt Hjemløse lige nu har tilknyttet ti gældsrådgivere til projektet – fire på Kollegiet, fire i Rådmandsgade 60, og to i boenheden på Mændenes Hjem. Og i skrivende stund hverver vi flere frivillige.

En smartphone til 1 krone Kasper Ehlert læser jura på Aarhus Universitet og er som faglig medarbejder i Missionen blandt Hjemløse en af dem, der skal forestå uddannelsen af de frivillige gældsrådgivere. For selvom der er tale om professionelle med juridisk eller økonomisk baggrund, er der en særlig faglighed knyttet til gældsrådgivning af borgere, som har et bredt spekter af psykiske, sociale og økonomiske problemer: - En af de primære opgaver i uddannelsen af gældsrådgiverne er afstemningen af deres forventninger. Mange frivillige forestiller sig, at de skal redde hele verden, fortæller han.

”

Mange unge tager de hurtige og smarte sms-lån med megahøje renter. Ofte har de ikke nogen forståelse for økonomi, da de måske har været institutionsanbragte det meste af deres liv

Overblik giver ro En stor gæld er ikke noget, man praler af. Tværtimod er det en af de problematikker, der er belagt med tabu, og derfor kan det være svært at tage sig sammen til at møde op, forklarer Gitte Frydensbjerg: - Vi oplever, at borgeren kommer med sin plasticpose med uåbnede rudekuverter og inkassotrusler. Kreditorerne bliver ved med at komme, renterne stiger, og borgeren ved ikke sine levende råd. Her kan rådgiveren hjælpe med at skaffe overblik og systematisere gældsposterne, måske rette kontakt til kreditorerne og lave afdragsordninger eller stille lån i bero i en periode. De frivillige rådgivere fortæller, at når borgerne har været igennem et forløb med gældsrådgivning, giver de ofte udtryk for at have fået større ro på, fordi de har fået et overblik. Rådgiverne kan ikke hjælpe dem af med gælden, men hjælpe til at få styr på den, så de kan komme videre i deres tilværelse, forklarer Gitte Frydensbjerg.

Hjemløs nr. 1 2013

Det nytter ikke at tro, at hvis man strammer garnet og straffer endnu mere, får vi folk til at handle rationelt og leve det gode liv

Alvoren og konsekvenserne - Undervisningen tager sit udgangspunkt i formueretten, og hvad kreditorer må og ikke må. Men de frivillige gældsrådgivere fortæller også, at det kan være rigtig svært at få især de unge til at forstå alvoren og konsekvenserne af fx at købe en Smartphone til 1 krone. For hvad er renter egentlig, og hvad kan en kreditor tillade sig? Gældsrådgiveren skal først og fremmest bruge sit kendskab til loven proaktivt i forhold til målgruppen og i kraft af sine almindelige menneskelige kompetencer hjælpe borgeren til at få et overblik over sin økonomi, fortæller Kasper Ehlert: - Vi oplever jo, at kreditorerne ikke er kede af det. De lægger renter på renter, og er du på kontanthjælp med stor gæld og intet job, er det nærmest umuligt at få gældssanering. Du skal have en fast varig indkomst, hvis du skal gøre dig noget håb om at blive gældssaneret. På den måde holdes de udsatte borgere fast i en situation, som det er meget svært at komme ud af.

Betalingsevne og rådighedsbeløb Dersom borgeren har restance(r) til det offentlige, beregnes dennes betalingsevne, idet SKAT (Restance Inddrivelses Myndigheden) ved negativ betalingsevne ikke har hjemmel til at lønindeholde, dvs. trække gælden fra lønnen, med mindre restancen vedrører kontrolafgifter som offentlig transport, parkering og DR Licens. Betalingsevnen fremkommer ved at tage borgerens netto indkomstgrundlag (løn, kontanthjælp, bistand, revalidering, boligsikring etc.), og fratrække hhv. godkendte udgifter (husleje, godkendt medicin etc.) samt et rådighedsbeløb ( 5.740,00 kr./pr. md. for 2013). Rådighedsbeløbet er en beløbsramme, fastsat af SKAT til dækning af variable udgifter som mad, diverse etc.

Orker ikke at gøre noget ved det Der er forskel på at være en ældre borger på Kollegiet og en ung hjemløs i Rådmandsgade, men begge kan sidde i en stor, uoverskuelig gæld, fortæller Gitte Frydensbjerg: - De to generationer har forskellige forbrugsmønstre og problemer i forhold til økonomi. Mange unge tager de hurtige og smarte sms-lån med megahøje renter. Ofte har de ikke nogen forståelse for økonomi, da de måske har været institutionsanbragte det meste af deres liv og derfor aldrig har prøvet at skulle håndtere en privat økonomi eller været en del af en familie, hvor økonomien blev drøftet over middagsbordet. De lader sig ofte styre af et umiddelbart behov, og har måske allerede brugt pengene, når de når til den 8. i måneden. - Det er mit indtryk, at specielt de unge er frustrerede over at se, hvad andre unge har, og over at kunne se frem til et fremtidigt gældshelvede. Men for dem, der er længst ude, er gæld kun ét af mange problemer, som de ikke orker at tage fat på. De vil måske også gerne holde op med at ryge hash eller cigaretter, men selvom de ved, at et rygestop kan lægge år til deres liv, skal det bare ikke være nu og her. På samme måde er det med gælden. - De ældre borgere på herbergerne ved ofte godt, hvordan et

budget er skruet sammen og hopper måske ikke på et billigt lån over mobilen. Men mange års opsparet gæld har sat dem i en skruetvinge, som det er meget svært at vriste sig ud af igen. Negativ betalingsevne Med den nye store bevilling fra Social- og Integrationsministeriet på lidt over 2,4 mio. kr. er ambitionen, at gældsrådgivningsprojektet skal udvides til at omfatte mere end 40 frivillige, fordelt med faste rådgivningstidspunkter på alle Missionens herberger og væresteder. Bevillingen har betydet, at Missionen blandt Hjemløse har kunnet ansætte en projektmedarbejder, Betina Sand, som de næste fire år sammen med Kasper Ehlert og Gitte Frydensbjerg skal videreudvikle projektet og sørge for, at gæld bliver sat på dagsordenen i organisationen. Der skal arrangeres rådgivning, fyraftensmøder, indhentes viden og udvikles metoder til, hvordan samfundets mest sårbare borgere kan hjælpes. - Mange af borgerne har nogle meget komplekse problemstillinger, også ud over gælden, og det bliver spændende at se, hvad der for eksempel er af muligheder for at hjælpe en igangværende misbruger. Hjemløs nr. 1 2013

SÅDAN BEREGNES BETALINGSEVNE Indtægt: Kontanthjælp: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8.000 kr. Total . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8.000 kr. Udgifter: Husleje: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.790 kr. Medicin: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 500 kr. Rådighedsbeløb: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.740 kr. Total . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9.030 kr. Betalingsevne: 8.000 kr. – 9.030 kr. = –1.030 kr.

Når du strammer garnet Gældsrådgiverne skal bl.a. foretage en betalingsevne-beregning, der går ud på at lægge et budget, der viser, om borgeren har en positiv eller en negativ betalingsevne. Beregningen kan også bruges som argument over for kreditorerne, som måske kan overtales til at stille lånet i bero i en periode, fortæller Kasper Ehlert. - Udgangspunktet har længe været, at RIM (Restance Inddrivelsesmyndigheden) ikke har hjemmel til at trække i lønnen eller kontanthjælpen, hvis der er tale om en negativ betalingsevne. Men det fraviges bl.a. i tilfælde af gæld til offentlig transport, DR

Hjemløs nr. 1 2013

Licens eller offentlig parkering, hvor RIM ifølge loven kan trække 400 kr. pr. måned i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp/løn. På den måde rammer man de borgere, der økonomisk har mindst, og som oven i gælden har nogle komplekse problemstillinger, der vil stavnsbinde dem i en tilværelse som hjemløse! Men det er udtryk for en naiv tankegang, siger Gitte Frydensbjerg: - Det nytter ikke at tro, at hvis man strammer garnet og straffer endnu mere, får vi folk til at handle rationelt og leve det gode liv. Man får ikke en borger til at holde op med at drikke, fordi man tager 400 kr. fra ham. - Bortset fra, at det rent samfundsøkonomisk er en dårlig forretning at have så mange skyldnere. Det er ikke en rentabel inddrivelsespolitik, men ren symbolpolitik! slutter Kasper Ehlert.

”

Vi oplever jo, at kreditorerne ikke er kede af det. De lægger renter på renter, og er du på kontanthjælp med stor gæld og intet job, er det nærmest umuligt at få gældssanering

Eksempler: JESPER, 22 ÅR Jesper er 22 år, hjemløs og har boet på Rådmandsgade i snart et år. Han får 5.700 kr. udbetalt hver måned (6.767 kr. før skat) i understøttelse. Kontanthjælpen er den samme for alle Jespers venner, idet de får ydelser efter satsen i gruppen ”Unge under 25, udeboende”. Jesper betaler 1.800 kr. i husleje for et tre personers rum, SKAT lønindeholder 400 kr. (særskilt lønindeholdelse, red), og han bruger mellem 1.000 – 1.500 kr. på mad og drikke. Denne udgift fordeles ujævnt, idet Jesper som regel bruger mange penge og spiser ude i starten af måneden. Herudover betaler han 200 kr. til privat hashgæld og ryger hash og drikker alkohol for ca. 1.300 kr. Jesper har et månedligt budgetunderskud på 100 kr. Dette varierer og er nogle måneder højere, andre måneder lavere. Jesper dækker ofte dette underskud ved hurtige lån, herunder SMS-lån mv. og har derfor allerede en samlet gæld på til private kreditorer på samlet set 180.000 kr.

Jespers budget INDTÆGT

Kontanthjælp: Total

KURT, 48 ÅR Kurt er 48 år gammel, hjemløs og bosat på Kollegiet i Valby. Han får udbetalt 8.000 kr. i kontanthjælp (10.500 kr. før skat), som skal dække faste udgifter samt et misbrug. Kurt har to børn med sin tidligere hustru, som forlod ham, da han ramte bunden. Børnene bor hos moderen men han har aldrig betalt børnepenge, hvorfor kommunen nu kræver lige knap 200.000 kr. af ham. Kurt betaler 2.790 kr. for sit værelse på Kollegiet, 1.200 kr. går til mad og resten går til alkohol. Han har således sjældent et budgetoverskud og afvikler ikke på sin gæld som i alt er 300.000 kr. fordelt på hhv. private og offentlige kreditorer. Som det ser ud nu er Kurt desværre nødsaget til at leve med sin gæld og chancerne for yderligere at gældsætte sig, er betydelige.

5.700 kr. 5.700 kr.

UDGIFTER Husleje: 1.800 kr. Lønindeholdelse: 400 kr. Mad: 1. 20 0 kr. Tøj: 600 kr. Telefon: 300 kr. Hash/alkohol/ciga retter o.l.: 1.500 kr . TOTAL 5.800 kr. Netto: = - 100 kr.

get Kurts bud INDTÆGT : ntanthjælp Ko Total

8.000 kr. 8.000 kr.

2.790 kr. UDGIFTER 400 kr. Husleje: e s el 1.200 kr. Lønindhold 1.300 kr. Mad: .600 kr. Diverse: tter o.l.: 2 re a ig c l/ o h 8.290 kr. Hash/alko TOTAL 290 kr. Netto: = -

Hjemløs nr. 1 2013

Gældsrådgivning mellem to stole Skal vi hjælpe de mange, der har komplekse problemer, der griber ind i og forstærker hinanden, skal vi arbejde helhedsorienteret og forebyggende, skriver den nyudnævnte formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau

Gæld er for de fleste mennesker et vilkår i livet. Vi låner til hjem og bil, og nogle af os har også en SU gæld. De fleste af os opfatter den slags gæld som en investering i vores eget liv. Gæld er derfor som sådan ikke et problem, hvis man har råd til at betale den. For de mange, der i disse år oplever konsekvenserne af den stigende ulighed i samfundet, er virkeligheden en anden. Her kan en uoverkommelig gæld medføre store sociale problemer. Tab af bolig, familie, netværk, ringere livskvalitet og dårlige levestandarder. Det der populært kaldes en social deroute. Mange af disse personer har komplekse og sammensatte problemer, der griber ind i og forstærker hinanden. At løse disse menneskers problemer enkeltvis er illusorisk. Skal vi hjælpe dem, skal vi i stedet arbejde helhedsorienteret og med tidlige indsatser. Sådan er virkeligheden desværre ikke i dag. Efter kommunalreformen er kommunens sociale, sundhedsog beskæftigelsesmæssige arbejde blevet splittet op på forskellige forvaltninger, som ikke umiddelbart arbejder sammen. I jobcenteret må der kun tales beskæftigelse, i voksenafdelingen kan der kun hjælpes med misbrug, hjemløshed mv., i børneafdelingen er en eventuel børnesag placeret, og på ydelseskontoret skal der blot udbetales og beregnes. En borger med flere problemstillinger kan således hurtigt få op til flere sagsbehandlere fra forskellige afdelinger med forskelligt økonomisk og lovgivningsmæssigt grundlag. Det enkelte menneskes problemer deles med andre ord op, og ingen tager ansvar for det hele menneske. Der bliver ikke koordineret eller lavet en sammenhængende plan, hvor alle behov og problemer afdækkes samtidigt. Og hvad værre er. Der er enkelte opgaver, der falder mellem to stole i det specialiserede system. Gældsrådgivning er en af dem.

”

Der skal flere socialrådgivere ud i boligområderne og ud på gaden. Vi skal væk fra computerne og derhen, hvor borgerne lever deres liv

Inden man gennemførte den formelle opsplitning af kommunens forvaltninger, var det en integreret opgave for sagsbehandlerne at yde økonomisk rådgivning. Den opgave er ikke længere formelt placeret nogen steder. Det er fatalt, da der er stort behov

Hjemløs nr. 1 4 2013 2012

for styrket økonomisk rådgivning til borgere på lave overførselsindkomster. En kuldsejlet økonomi kan være med til at fastholde borgere i en situation, der gør det svært for dem at tage fremadrettede skridt – socialt, uddannelses- og arbejdsmæssigt. Men hvad er så løsningen? Set fra en socialrådgivervinkel er svaret klart: Et sammenhængende system og en tidlig, forebyggende indsats. Det sociale system skal først og fremmest gentænkes, så borgere med mere end et problem oplever en sammenhængende indsats, der tager højde for den komplekse livssituation, de ofte befinder sig i. Konkret betyder det en samlet plan og en koordinerende sagsbehandler, der skal navigere i systemet på vegne af borgeren. Herudover skal den tidlige og forebyggende indsats prioriteres i højere grad. Der skal flere socialrådgivere ud i boligområderne og ud på gaden. Vi skal væk fra computerne og derhen, hvor borgerne lever deres liv. Det boligsociale arbejde samt det opsøgende gadeplansarbejde spiller her en væsentlig rolle. Begge dele har den styrke, at socialrådgiveren møder borgerne der, hvor de opholder sig og lever deres liv. På denne måde får socialrådgiveren mulighed for at møde borgeren, før problemerne vokser sig så store, at borgeren mister overblikket. Så vores dagsorden for de kommende reformer er klar, ikke mindst for den for nyligt iværksatte kulegravning af beskæftigelsesområdet: Forebyggende socialt arbejde skal styrkes og prioriteres. Det både rykker for de mennesker, det hele drejer sig om, og er med til at spare penge i statskassen. Det sociale system skal grundlæggende omstilles til et sammenhængende system, der sikrer, at borgere med komplekse sociale problemstillinger mødes af en helhedsorienteret indsats, der også indeholder gældsrådgivning. I min verden er det vejen frem.

KORT NYT

- fra vores egen verden Når fogeden banker på

NÅR FOG BANKER EDEN PÅ

4410 lejere blev sat ud med fogedens hjælp i 2010. Det var mere end en fordobling af de 1561, der blev sat ud af deres bolig i 2002. Det fremgår af en ny rapport ”Når fogeden 12:27 banker på”, som er baseret på en undersøgelse af effektiv udsættelse af borgere fra deres boliger i perioden 2002-2010. Ifølge undersøgelsen er enlige mænd i størst risiko for at blive sat ud af deres lejebolig, mens enlige kvinder med børn udgør den næststørste gruppe blandt udsatte lejere. Rapporten, som også har til formål at afdække årsagerne til udsættelse, påpeger, at særlige sårbarhedsfaktorer er skilsmisse og psykisk sygdom. Når først fogeden har været på besøg og udsættelse har fundet sted, er det ofte en ustabil tilværelse med vekslende boligforhold, mange mennesker oplever. Rapporten konkluderer, at ca. 18 pct. af de borgere, som er blevet sat ud af deres bolig, forsat er boligløse et år efter udsættelsen. I Missionen blandt Hjemløse synes vi dette tal er skræmmende højt. Vi mener, at det vidner om et behov for at styrke den forebyggende indsats, så antallet af effektive udsættelser kan nedsættes. I 2012 satte Socialforvaltningen en rækker tiltag i gang, som skulle forhindre de effektive udsættelser. Rapporten påpeger, at de første tal fra 2012 viser en knækket kurve, hvor antallet af boligudsættelser er faldet. -Rb FOGEDSA GER OG EFF

EKTIVE UDS

ÆTTELSER

AF LEJER

ANDERS HØS BENCE BOJ T E-KOV E-KO VAC ACS DORTE L S LAU AURS RSE EN N STIGAAR TOR TORB BEN EN FRIDBE STIG D RG

Følger Kongens Foged Filminstruktøren Phie Ambo har lavet en ny dokumentarfilm med titlen ”Kongens Foged”. Filmholdet følger en foged, som har til opgave at tage ud og besøge borgere, der ikke har betalt dét, de skylder. De får valget, enten at indfri deres gæld eller at blive sat på gaden, og filmen viser, hvordan fogeden Else ved hver eneste fogedforretning møder skæbner og får beretninger om en gæld, der bare vokser og vokser. Filmen rejser spørgsmålet, om alle disse mennesker er ofre for dårlig planlægning, manglende økonomisk indsigt eller den nye fattigdom. Se mere om filmen på http://play.tv2.dk/tv/dokumentar/ kongens-foged/sat-paa-gaden-62204

Succes med stofindtagelsesrum Missionen blandt Hjemløses tilbud, Den Runde Firkant, har siden oktober 2012 lagt hus til Danmarks første stofindtagelsesrum. Allerede nu, mindre end et halvt år efter åbningen, kan både stofmisbrugere og beboere på Vesterbro mærke en forskel i deres hverdag. Socialborgmester i København, Mikkel Warming (EL), udtaler, at ”Beboere og besøgende i København allerede nu høster frugterne af stofindtagelsesrummet. De nyeste tal viser, at der er langt færre kanyler i vores gader”. Stofindtagelsesrummet tilbyder bl.a. rene kanyler til brugerne, brobygning til behandlingssystemet og et sundhedspersonale, der er klar med professionel hjælp i tilfælde af overdosis, sygdom, vacciner mv.

På Mændenes Hjem i Lille Istedgade er ombygningen, der skal skaffe plads til et stationært stofindtagelsesrum, godt i gang, og lokalet forventes at stå klart til brug i eftersommeren 2013. -Rb Hjemløs nr. 1 2013

KORT NYT

- fra vores egen verden

Fuldt hus i Nattely 1. december 2012 åbnede Missionen blandt Hjemløse i samarbejde med bl.a. Folkekirken på Vesterbro et nødherberg for udenlandske hjemløse i Bavnehøj Kirke i Københavns Sydhavn. Formålet med nødherberget ”Nattely” er at give udenlandske hjemløse mulighed for at overnatte indendørs i de kolde vintermåneder. De danske herberger er forbeholdt borgere med cpr. nr., og vi har derfor påtaget os opgaven at åbne et nødherberg for udenlandske hjemløse ved hjælp af både ansatte og frivillige kræfter. Det gør vi, fordi vi mener, at alle mennesker uden hensynstagen til etnisk oprindelsesland bør behandles med respekt og omsorg, og fordi vi ikke ønsker, at folk skal blive syge af kulden på gaden. Der er åbent i herberget alle ugens syv dage indtil 1. april 2013 fra kl. 23.00 – 08.00, og igen i år er der et stort behov. Vi har plads til 35 overnattende, og næsten hver nat har vi fuldt hus. I Missionen blandt Hjemløse mener vi ikke, at den årlige ”Nødpulje” er tilstrækkelig for at kunne løse de mere overordnede problemstillinger, der er forbundet med de udenlandske hjemløse i Danmark. De udenlandske hjemløse er nogle af de mest udsatte mennesker i vores land. Der er tale om en gruppe mennesker, hvoraf mange har sociale, misbrugsmæssige og psykiske problemstillinger. Mange af de udenlandske hjemløse er EU-borgere, der kommer til Danmark med drømmen om et arbejde, og i stedet ender de en kummerlig tilværelse på gaden. De har stort set ingen rettigheder i Danmark. Ikke ret til hjælp, ikke engang et sted at bo - heller ikke når de er syge. I Missionen blandt Hjemløse mener vi, at de udenlandske hjemløse ikke blot er et nationalt problem - det skal også løses på internationalt (EU)plan. Men det betyder ikke, at vi ikke har pligt til at handle nationalt. Vi opfordrer derfor politikerne til at inkludere udenlandske hjemløse i den nationale hjemløsestrategi. -GF og Rb

Hjemløs nr. 1 2013

Rådet for Soc ia alt l Udsattes und blandt socia allt udsatte i Dan ersøgelse af SUndhed og SYgelighed mark

SUSY UDSAT 2 012

Sundhe ed dssp prroﬁl fo f cia alt l udsa satte i Danmar og udviklinge orr socia n siden 2007 k 2012

Knud Juel

Ulighed og sundhed Alkoholmisbrugere, sindslidende, hjemløse, stofmisbrugere og fattige har markant dårligere sundhed, sygelighed og trivsel end befolkningen som helhed. Det er blevet dokumenteret endnu en gang med Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse SUSY UDSAT 2012, som er en opfølgning af en tilsvarende undersøgelse fra 2007. ”Formålet med undersøgelsen er at sætte fokus på den sociale ulighed i sundhed. Udsatte gruppers dårlige sundhed skyldes ikke blot et risikofyldt liv med en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, men også det faktum, at systemet har svært ved at skabe sammenhæng i indsatsen. Ikke bare internt i sundhedssystemet, men også mellem sundhedssystemet og de øvrige systemer, så som det sociale og beskæftigelsesmæssige. For en gruppe, der ikke i samme omfang kan trække på familie, venner og andre ressourcer i forbindelse med at komme sig over fx sygdom, er det særdeles vigtigt, at systemerne arbejder bedre sammen og tænker sundheden ind som en integreret del af indsatsen”, skriver formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jan Sjursen og forskningsleder Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU. ”Forhåbentlig kan SUSY UDSAT 2012 være med til at bevare og styrke det momentum og den positive vilje, der har været med til at mindske uligheden i sundhed i de senere år. Men samtidig dokumentere, at der er grupper, som kræver særlig opmærksomhed”, lyder det i forordet. Rapporten kan downloades fra www.udsatte.dk

Her finder du Missionen blandt Hjemløse Missionen blandt Hjemløse Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk Mændenes Hjem Lille Istedgade 2 1706 København V Tlf. 3324 3904 mh@hjemlos.dk

Kollegiet Gl. Køge Landevej Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3630 4321 kollegiet@hjemlos.dk

Værestedet Pegasus Enghavevej 152 2450 København SV Tlf. 3321 9815 pegasus@hjemlos.dk

Værestedet Amadeus Borgbjergsvej 54 2450 København SV Tlf. 3331 6003 amadeus@hjemlos.dk

Projekt Offside Prinsesse Charlottes Gade 28 2200 København N Tlf. 3535 7344 www.projektoffside.dk

www.hjemlos.dk Værestedet Sydvest Enghavevej 171 2450 København SV Tlf. 3616 1113 RG60 Rådmandsgade 60 2200 København N Tlf. 3510 5455 info@rg60.dk

Café Klare Lyrskovgade 2, 2. 1758 København V Tlf.(kl. 22-15): 3646 4601 www.cafeklare-natcafe.dk Den Runde Firkant Halmtorvet 9D 1700 København V kontakt@denrundefirkant.dk www.denrundefirkant.dk

Missionen blandt Hjemløse kommer gerne ud og holder foredrag om hjemløshed og socialt udsatte mv. Kontakt fællessekretariatet på 3616 1113. Følg os på facebook.

Bliv frivillig gældsrådgiver Brug dine faglige kompetencer i en ny kontekst og få indsigt i en spændende og alsidig målgruppe. Missionen blandt Hjemløse søger frivillige gældsrådgivere til Kollegiet Gl. Køge Landevej i Valby til rådgivning ca. tre timer hver anden torsdag i tidsrummet mellem kl. 9 og 17.30. Din profil: • Du har en relevant faglig baggrund, gerne økonomisk eller juridisk. • Du er efterlønner, studerende eller har et fleksibelt job. • Du er tålmodig og har blik for de små succeser. • Du er psykisk robust og stabil. Vi sørger for, at du bliver godt klædt på til opgaven gennem uddannelse, kurser, løbende opfølgning og faglig sparring. Vi tilbyder derudover et socialt og fagligt fællesskab.

Projektmedarbejder Betina Sand, tlf. 2916 8072 eller bs@hjemlos.dk

Træk støtten fra Bidrag til velgørende foreninger kan trækkes fra i skat, og Missionen blandt Hjemløse indberetter dit gavebidrag, så du automatisk får fradrag. Beløbet fremgår af din årsopgørelse. Du skal bare huske at opgive dit CPR-nummer til os til brug for vores indberetning til SKAT. Ligningslovens § 8A er blevet ændret, så du kan få fradrag for de bidrag, du i løbet af året indbetaler til Missionen blandt Hjemløse - og evt. andre godkendte organisationer - fra den første krone og op til 14.500 kroner. Kravet om et mindstebeløb på 500 kr. i gave til hver af de foreninger, man måtte yde bidrag til, er altså afskaffet. Det samme gælder reglen om, at de første 500 kr. af årets samlede gaver til velgørende foreninger ikke er fradragsberettigede. Ændringerne trådte i kraft pr. 1. januar 2012.

Al henvendelse: Missionen blandt Hjemløse, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby

Magasinpost SMP ID-nr.: 42676

Det lysner Dagene er blevet længere, og foråret er på vej. Men det kan være en ringe trøst, hvis man som mange hjemløse og socialt udsatte befinder sig i en ond gældsspiral, som man ikke kan komme ud af. Det er dyrt. Ikke kun i forhold til renter og gebyrer, men også samfundsøkonomisk og ikke mindst menneskeligt. Gæld kan være med til at fastholde udsatte borgere i hjemløshed, og den kan være med til at forværre et i forvejen vanskeligt liv med misbrug og psykiske lidelser. Mange fortrænger gælden, og rudekonvolutter gemmes væk i skuffer og skabe, mens renterne fortsætter med at stige. Det er derfor godt, at vi nu i Missionen blandt Hjemløse har fået mulighed for at udvikle et gældsrådgivningsprojekt, der skal implementeres på alle organisationens herberger og væresteder. Vi skal hjælpe nogle af landets mest udsatte borgere med at få viden om økonomi, budgetlægning og gæld. Det bliver spændende at følge udviklingen og se, hvilke resultater projektet giver. Gældsrådgivningsprojektet er blot ét af mange initiativer, vi igangsætter for at hjælpe de hjemløse og socialt udsatte borgere, der er tilknyttet vores forskellige institutioner og tilbud. For at kunne hjælpe er det også af stor betydning, at vi rejser ressourcer til indsatsen gennem frivillige medarbejdere, frivillige bidrag, kirkekollekter og private fonde. Samtidig er det vigtigt, at mange følger vores arbejde som abonnenter, på vores hjemmeside og gennem facebook. Den støtte vi får, er helt central for at kunne videreudvikle vores arbejde, og for at vi kan fungere som fortalere for hjemløse og udsatte. Vi har brug for pengene og støtten. Vi vil derfor gerne sige en stor TAK til alle jer, der bidrager eller følger vores arbejde på anden vis. Det lysner. Gitte Frydensbjerg - Konstitueret sekretariatsleder i Missionen blandt Hjemløse

KVITTERING

Overførsel fra kontonummer

GIROINDBETALING 8

Indbetaler

Kontonummer: 900-1859

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt. Kontonummer: 900-1859

Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

–

CPR.:

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Gave til Missionen blandt Hjemløses arbejde Fradragsberettiget i henhold til regelerne i ligningslovens § 8 A

Kroner

Øre

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

+9001859<

Dag

Måned

eller

Betales nu

År

Sæt X 4030S(2011.02)393

Øre