Hjemløs Marts • 1/2014
Tema: Selveje Socialborgmesteren: Selvejet skal udfordre det offentlige
Forstanderen: Uklarheder i samarbejdet skaber frustrationer Branchedirektøren: Der er brug for en national samarbejdsaftale mellem det offentlige og selvejet
Foto: Jacob Boserup
Af Gitte Frydensbjerg Sekretariatsleder Missionen blandt Hjemløse
Selvejet er kommet for at blive Vi har valgt at bruge et nummer af Hjemløs på et tema om selveje. Anledningen er den, som der kan læses i interviewet med Kollegiets forstander, at vi sammen med en række kolleger på det sociale område, har rettet henvendelse til Socialforvaltningen i København, med henblik på at diskutere rammerne for vores ellers velfungerende samarbejde med Københavns Kommune. Baggrunden for vores henvendelse er den udbredte opfattelse blandt ledere og forstandere i de selvejende institutioner, at uklare retningslinjer i samarbejdet koster unødige frustrationer og ressourcer. Som Nikolaj Olsen udtrykker det inde i bladet, så er det uklart hvad der er ret, og hvad der er pligt i relationen mellem kommune og selvejende herberg. Den tid og de ressourcer, der bruges på at udrede uklarhederne, er jo tid og ressourcer, der går fra at løse vores kerneopgaver, og fra at give den enkelte borger den opmærksomhed, hun fortjener. Derfor må det være både i kommunens og institutionernes interesse, at der kastes lys over uklarhederne, så vi kan fokusere på det gode samarbejde til borgerens bedste. På vores område af det sociale arbejde, der hører under Socialforvaltningen, er halvdelen af tilbuddene private, men det daglige samarbejde mellem kommune og selveje foregår også i andre af kommunens forvaltninger som fx børne- og ungdomsområdet. Derfor kunne det give god mening hvis Københavns Kommune på sigt, i dialog med de private aktører, formulerede en samlet ramme om samarbejdet, så der var fælles retningslinjer på tværs af forvaltninger. Vores brancheorganisation Selveje Danmark går skridtet videre, og foreslår at der på sigt udarbejdes en national samarbejdsaftale mellem regering og de selvejende. Selveje Danmarks inspiration til dette forslag er hentet i Norge, hvor man har indgået en sådan aftale mellem regering og de selvejende aktører på sundheds- og socialområdet. Når vi vælger at slå et slag for selvejet og samarbejdet med det offentlige, så er det også fordi vi kan se hvilken enorm betydning de sociale organisationer og selvejende institutioner har haft for udviklingen af de offentlige tilbud. Socialborgmester Jesper Christensen nævner i interviewet inde i bladet, at det rettelig var private sociale organisationer, der opfandt bl.a. børnehaver og herberg. Jon Krog, der er branchedirektør i Selveje Danmark, nævner opblomstringen af de frie skoler i 70’erne, som en uvurderlig kilde til inspiration til folkeskolen. De selvejendes rolle som innovatorer og frontløbere er ikke kun et historisk fænomen. Som flere nævner i bladet, så er oprettelsen af stofindtagelsesrum i de større danske byer et lysende eksempel på, at der stadig er brug for private initiativer, der kan gå forrest hvor det offentlige har svært ved det. Debatten om offentlige og private aktører på velfærdsområdet er naturligvis også blevet aktualiseret af Produktivitetkommisionens nylige anbefalinger om øget udlicitering og konkurrenceudsættelse. Her er det vigtigt at huske på, at der allerede i dag eksisterer en markant ikke-offentlig sektor på velfærdsområdet. Der er også vigtigt at huske på, at denne ikke-offentlige del af velfærden er non-profit. På bagsiden af bladet sætter Hanne Thomsen nogle ord på, hvilke værdier der driver os, der ikke er drevet af profit: ansvarsfølelse og respekt for den enkeltes værdighed og ukrænkelighed. Med dette temanummer af Hjemløs er det vores håb at bidrage til den vigtige debat om, hvordan vi bedst når de der har brug for hjælp.
Hjemløs
Missionen blandt Hjemløse
24. årg. nr. 1, 2014
Fællessekretariatet Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk Følg os på facebook
Oplag: 3.700
Redaktion: Gitte Frydensbjerg (ansvar) Mikkel Skov Petersen
Hjemløs udkommer 4 gange om året
Forsidefoto: Forsidefoto: Polfoto
Abonnement er gratis – kontakt fællessekretariatet.
Layout og tryk: Grefta Tryk
For adresseændring kontakt venligst det lokale postkontor.
ISSN: 1903-2803
Missionen blandt Hjemløse laver socialt hjælpearbejde blandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stillede mennesker.
Tema: Selveje
Selveje i Danmark Danmark har en stor ikke-offentlig sektor på velfærdsområdet:
Hvad er selveje? En selvejende institution er et foretagende, der er selvstændigt virkende, uden at nogen kan råde over den. En selvejende institution er en juridisk person, der kan have rettigheder og forpligtelser. Der findes en række forskellige former for selvejende institutioner, herunder: • • • • •
Fonde* Uddannelsesinstitutioner Daginstitutioner Plejehjem Institutioner med tilbud til udsatte grupper (forsorgshjem, kvindekrisecentre, væresteder mv.) • Sparekasser* • Pensionskasser • Realkreditinstitutter * = er pr. definition en selvejende institution
Selvejende institutioner er omfattet af Grundlovens §73 om ejendomsrettens ukrænkelighed. (Kilde: Wikipedia)
Den norske samarbejdsaftale Norge har regeringen og de selvejende tilbud på sundheds- og socialområdet indgået en samarbejdsaftale. Aftalen består bl.a. af en række principper for samarbejdet: • • • • • •
Princippet om kvalitet Princippet om god brug af offentlige midler Princippet om langsigtethed og forudsigelighed Princippet om uafhængighed Princippet om mangfoldighed Princippet om dialog
Samarbejdsaftalen kan læses her: http://www.regjeringen.no/upload/FAD/Vedlegg/Kon kurransepolitikk/Anskaffelser/Samarbeidsavtale.pdf
Ca. 20 pct. af daginstitutionerne er private. Ca. 20 pct. af plejehjemmene er private. 26 pct. af handicaptilbuddene er private. 56 pct. af herberg og krisecentre er private. 14,3 pct. af landets elever går i privat grundskole.
Om Selveje Danmark Selveje Danmark er en brancheorganisation for selvejende virksomheder, der beskriver deres formål således: Selveje Danmark skal sikre den politiske interessevaretagelse for selvejeområdet. Herunder også blive en vigtig aktør i politiske processer, der vedrører forhold knyttet til oprettelsen og driften af institutioner på velfærdsområdet. Generelt skal området udvikle en tydelig og stærk politisk platform, ud fra hvilken de selvejende non-profit aktører på velfærdsområdet kan tale deres sag. Selveje Danmark arbejder mod følgende mål: • at selvejende institutioner i fremtiden udgør en markant del af den samlede velfærdsløsning i Danmark. • at selvejende institutioner tager aktivt del i den fortsatte udvikling af det danske velfærdssamfund. • at udvikle en ny styringsmodel for samarbejdet mellem de selvejende institutioner og tilbud og det offentlige. • at det eksisterende aftalegrundlag mellem det offentlige og de selvejende institutioner og tilbud på velfærdsområdet har en form, der sikrer de selvejendes mulighed for fastholde eget værdigrundlag og ansvar for driften. • en bred offentlig forståelse af betydningen af klare værdier og god ledelse i danske velfærdstilbud – og et aktivt arbejde med udviklingen af begge dele på såvel institutions- som organisationsplan. • at selvejende institutioner fremstår som et klart og tydeligt alternativ og supplement til det offentlige velfærdssystem.
Hjemløs nr. 1 2014
3
Københavns nye socialborgmester (th) på rundvisning på Kollegiet.
4
Hjemløs nr. 1 2014
Selvejet skal udfordre det offentlige Købehavns nye socialborgmester er ikke i tvivl: Selvejende tilbud har både historisk og i dag været en af drivkræfterne i udviklingen af velfærdssamfundet. Samarbejdet mellem kommune og selvejende skal løbende ajourføres.
Af Mikkel Skov Petersen. Foto: Brian Berg
- Det er jo ikke kommunen, der har opfundet fx børnehaver og herberg. Det var selvejende velfærdsentreprenører – ildsjæle med baggrund i bl.a. kirkelige organisationer og fonde, der så et behov for sociale tilbud. Deres velfærdsløsninger blev langt senere overtaget af det offentlige, der strukturererede tilbuddene og opstille rammebetingelser. Hjemløs har sat Jesper Christensen, Københavns nye socialborgmester, i stævne til et interview på herberget Kollegiet Gl. Køge Landevej. Jesper Christensen har siddet i borgmesterstolen siden nytår, og interviewet skulle egentlig være foregået på Rådhuset. Borgmesteren ville dog gerne ud og besøge Kollegiet og snuse til sit nye ressortområde, så sådan blev det. Emnet for interviewet er selveje, og som tidligere ansat gennem 20 år i en selvejende paraplyorganisation på det boligsociale område, så er Jesper Christensen hjemme i emnet. - Vi skal have det sociale entreprenørskab tilbage. Det er en drivkraft i udviklingen af vores velfærd, som ikke må stoppe. Historisk har de selvejende været dem, der tidligt spottede behov for sociale tilbud. - Tag fx stofindtagelsesrummene: Der blev konstateret et behov lokalt på Indre Vesterbro, og det behov afstedkom et privat initiativ i form af det mobile fixerum Fixelancen. Siden er det midlertidige stofindtagelsesrum på Halmtorvet og Skyen så kommet til, og begge drives privat af Mændenes Hjem, der har en driftsoverenskomst med kommunen. - Denne evne til tidligt at se og handle på sociale behov, er en af fordelene ved selveje. De selvejende er professionelle ildsjæle, der puster os i nakken, og udfordrer det offentlige. Kommunens opgave er bl.a. at understøtte dette samspil.
”
Tag fx stofindtagelsesrummene: Der blev konstateret et behov lokalt på Indre Vesterbro, og det behov afstedkom et privat initiativ i form af det mobile fixerum Fixelancen. Siden er det midlertidige stofindtagelsesrum på Halmtorvet og Skyen så kommet til, og begge drives privat af Mændenes Hjem
Rammerne skal tjekkes Som det fremgår andetsteds i bladet, så er baggrunden for dette nummers tema om selveje, at en række privat organisationer på det sociale område har indledt en dialog med Socialforvaltningen om rammerne for samarbejdet mellem kommune og selveje. Socialborgmesteren er enig i, at det giver god mening at granske rammerne for samarbejdet - Vi skal se på det offentlige set-up, og se om vi kan gøre noget anderledes i samarbejdet med de selvejende aktører, herunder at se på rammerne i form af regler og fx krav til dokumentation. Der skal være en løbende ajourføring af samarbejdsrammerne. - Virkeligheden forandres over tid, de sociale behov forandres, og derfor skal vi kunne være fleksible. Vi skal kort sagt have et nutidigt set-up, hvor vi definerer hvad der ligger fast, og hvor der er metodefrihed og frihed til udvikling. Hvis de selvejende institutioner kun varetager drift, så kan de jo lige så godt være kommunale. Det er ved at kombinere drift og udvikling, at de selvejende har spillet den store rolle de har. Det er dér, selvejet har den stærkeste værdi for samfundet. Social innovation og engagement Det er jo ikke en overraskelse, at Missionen blandt Hjemløse, som selvejende organisation, ser selvejet som en god ting. Socialborgmesteren mener da også først, der kan opstå problemer hvis ledelse eller samarbejde løber af sporet. - Der kan selvfølgelig opstå problemer hvis parterne skubber sig væk fra hinanden, eller hvis de selvejende glemmer at være selvkritiske. Det er også klart, at ledelsen af en selvejende institution kan løbe af sporet, og at der den vej kan opstår problemer. Ellers vil jeg mene, at den største trussel for et selvejende tilbud er, at organisationen stivner, og at en selvejende institution udvikler sig til blot at være driftsherre. For så kan kommunen, som sagt, lige så godt overtage driften. København er og skal være en mangfoldig by, og Jesper Christensen ser en vigtig opgave i at integrere de udsatte borgere i byen. Det kræver bl.a. at institutioner og tilbud åbner sig mere mod resten af byen, mener han, og peger på lokalt selveje som drivkraft i etableringen af fx byhaver, biavl eller de såkaldte skæve boliger, der er en særlig boform til borgere, der ikke trives eller fungerer i konventionelle boliger. - Det er den sociale innovation og engagementet, der er selvejets styrke, og det skal vi som kommune skabe plads til, siger socialborgmesteren.
Hjemløs nr. 1 2014
5
Uklare grænseflader kan koster ressourcer og frustrationer Københavns Kommune og de selvejende institutioner på det sociale område har et godt samarbejde. Der mangler dog klare retningslinjer for, hvad kommunen kan pålægge de selvejende, og det er en kilde til frustration i dagligdagen. Af Mikkel Skov Petersen
- Hvad er egentlig forskellen på en kommunal og en selvejende institution? Hvor er metodefriheden? De spørgsmål brændte sig på hos Nikolaj Olsen, der er forstander på Kollegiet, da han sidste år havde besøg af daværende socialborgmester Mikkel Warming. Som selvejende institution er Kollegiet Gl. Køge Landevej på papiret en selvstændig størrelse, der samarbejder med Københavns Kommune, om at løse opgaver der er defineret af kommunen. Stadig flere krav fra kommunen om at bruge det såkaldte »forandringskompas«, udarbejdelse af opholdsplaner og tvungen brug af kommunale IT-systemer, så synes selvstændigheden presset. - Indenfor de seneste 8-9 år, hvor jeg beskæftiget mig med herbergsområdet, er friheden for de selvejende institutioner blevet gradvist indskrænket, fortæller Nikolaj Olsen. - Af og til kan socialforvaltningen minde om et containerskib, der har udstukket kursen. Selvejende spydspidser Samarbejdet med kommunen er heldigvis i udgangspunktet rigtigt godt, fortæller Nikolaj Olsen, der mener, at der er en god tradition for samarbejde i København, og at der trods uklare grænseflader er en bedre indbyrdes kultur mellem selvejende og kommune end i mange andre kommuner. - Centerdannelsen på vores område har været godt for herbergerne. Vi samarbejder om det der virker, og har rigtig god faglig ping-pong. - Der sker bare mange ændringer på området, og der vil vi gerne have mulighed for at spille ind. Fx ville der være en god idé hvis de indkaldte til høringer, før de udruller ændringer. Det kunne jo være at samarbejdspartnerne havde gode idéer. - De selvejende institutioner har historisk været spydspidser i udviklingen af bl.a. det sociale område. Der har været et positivt ønske om mangfoldighed, og en anerkendelse af, at vi kan noget andet end de kommunale aktører, hvis vi har frihed til det. - Den epokegørende oprettelse af stofindtagelsesrum på Vesterbro er et godt eksempel på hvordan private initiativ og selveje var spydspids.
6
Hjemløs nr. 1 2014
Tvungent forandringskompas Nikolaj Olsens spørgsmål og samtale med den tidligere socialborgmester udviklede sig i løbet af 2013 til en fælles henvendelse fra en række selvejende sociale organisationer i København til Socialforvaltningen. I henvendelsen påpeger de selvejende institutioner et behov for klarere linjer for samarbejdet. - Kommunens svar på spørgsmålet om metodefrihed er, at der er metodefrihed inden for rammerne. Problemet er bare, at fx ved udrulningen af forandringskompasset, der var metoden allerede fastlagt på forhånd. - Det er et problem for os, da vi kan have svært ved at se os selv i forandringskompasset. Forandringskompasset er opfundet af den selvejende engelske hjemløseorganisation St. Mungos’s i London, og senere importeret af Københavns Kommune. - Det blev importeret og implementeret top-down, og afstedkom derfor modstand blandt de selvejende. Det havde måske været bedre, at starte processen med en dialog. Problemet er, ifølge Kollegiets forstander, at det i dag er uklart hvilke af kommunens ressourcer og værktøjer, der er obligatoriske, og hvilke der er valgfrie. - Det er jo moderne at tale om ret og pligt. For os som selvejende, så er det i dag svært at gennemskue hvad der er vores ret, og hvad der er vores pligt i samarbejdet med kommunen. Der er en lang liste med mange gråzoner. Henvendelsen fra kredsen af selvejende afstedkom i efteråret et møde med forvaltningens direktion, og det er aftalt at fortsætte dialogen. Indkøb i Netto og sikker mail Nikolaj Olsen nævner de kommunale indkøbsaftaler som eksem-
”
Indenfor de seneste 8-9 år er friheden for de selvejende institutioner blevet gradvist indskrænket. Af og til kan socialforvaltningen minde om et containerskib, der har udstukket kursen.
Nikolaj Olsen (i midten) viser socialborgmester Jesper Christensen (tv) et af Kollegiets fælleskøkkener. Th souschef Mette Emme Jørgensen.
pel. Som forstander for et selvejende tilbud kan han vælge at benytte sig af indkøbsaftalen, men han kan også sende sine medarbejdere i Netto, hvis det er billigere. Omvendt så er han under pres for at benytte de kommunale IT-systemer – herunder kommunale e-mailadresser til medarbejderne. - Vi håndterer jo personfølsomme oplysninger, så det er jo et godt argument, at e-mail-kommunikationen skal være sikker, og det skal vi finde en løsning på. Løsningen er bare ikke, at vore medarbejdere har en kommunal e-mailadresse, for de er jo ikke kommunalt ansat, og vi skal ikke signalere kommune. Et andet eksempel på de uklare rammer for samarbejdet er, at en selvejende institution som Kollegiet må leve med at få pålagt budgetændringer i løbet af året. - Det er ikke unormalt med fem-seks meldinger om budgetjusteringer i løbet af året. Egentlig burde det være en budgetforhandling mellem forvaltning og institutionens bestyrelse, men sådan foregår det ikke. - Vores fælles henvendelse til kommunen handler om, at indlede en dialog om en fælles løsning på de grænsefladeproblemer der er i vores ellers gode samarbejde med kommunen. Det skal være tydeligt, hvad der er ret og pligt. - Det handler om at sikre mangfoldigheden. Ellers kunne vi jo næsten lige så godt sætte et kommunalt skilt op ud til vejen. Det er ikke et problem at være et kommunalt tilbud, men så skal vi være det. Er det ønsket hos kommunens politikere? Nikolaj Olsen konstaterer, at der en forskel på meldingerne fra politikerne, og så den praktiske dagligdag som selvejende. - Det er som om, politikernes begejstring for de selvejende lige
”
For os som selvejende, så er det i dag svært at gennemskue hvad der er vores ret, og hvad der er vores pligt i samarbejdet med kommunen. Der er en lang liste med mange gråzoner.
så stille fordamper længere nede i systemet. Det er klart nemmere for embedsværket, hvis alt er kommunalt og er lagt i samme rammer. Da Nikolaj Olsen begyndte i sit job som forstander på Kollegiet, var det svært at gennemskue samarbejdets mange gråzoner, og han fik hjælp af daværende forstander på Mændenes Hjem, Robert Olsen, til at navigere i ret og pligt. Siden er gråzonerne ikke blevet færre. - Det var lige som at have to arbejdsgivere, husker han. - Det er en løbende kilde til frustration, at skulle bruge ressourcer på at diskutere om vi er pålagt det ene eller andet, eller at skulle afklare hvor meget jeg må bruge kommunens HR-afdeling. - Så kan man selvfølgelig sige, at jeg som forstander er forkælet, og det er jeg måske også, når det kommer til fx indkøb. Det vi efterlyser, er bare helt klare linjer i alle aspekter af samarbejdet med kommunen Hjemløs nr. 1 2014
7
Den norske regering har indgået en samarbejdsaftale med de selvejende aktører på sundheds- og socialområdet. Aftalen rummer bl.a. et princip om og forudsigelighed og langsigtethed.
8
Hjemløs nr. 1 2014
Jon Krog, branchedirektør i Selveje Danmark
Selveje Danmark ønsker national samarbejdsaftale efter norsk forbillede Selvejet er vigtigt for velfærdens fortsatte udvikling, mener branchedirektøren for brancheforeningen Selveje Danmark, der ønsker selveje forankret i Folketinget, og at det bliver udarbejdet en national samarbejdsaftale mellem det offentlige og de selvejende. Af Mikkel Skov Petersen. Foto: Brian Berg/Monsun
- For udenforstående kunne det virke som om der kun findes offentlig velfærd, siger Jon Krog, der er branchedirektør i Selveje Danmark, der er en brancheforening for, ja, selvejende virksomheder. Jon Krog sigter til den debat, der er opstået i som følge af »Produktivitetskommisionens« nylige rapport, der anbefaler udlicitering og konkurrenceudsættelse indenfor kernevelfærdsopgaver – såsom ældrepleje og daginstitutioner. - I 2011 var andelen af selvejende daginstitutioner fx ca. 20 pct. Indenfor herbergsområdet er tallet næsten 60 pct. selvejende institutioner. Så velfærden i dag er langtfra kun offentlig.
- I det hele taget er debatten vendt på hovedet, for en række velfærdsløsninger er opfundet af private for 100 år siden, og først i 50’erne og 60’erne blev de en samfundsopgave. Offentlig velfærd er altså et relativt nyt fænomen. Siden offentliggørelsen af Produktivitetkommisionens rapport er det blevet kendt, at finansminister Bjarne Corydon har bedt konsulenthuset McKinsey om at komme med konkrete anbefalinger til, hvordan konkurrencen på velfærdsområdet kan øges. Jon Krog er positiv overfor en McKinsey-rapport, der forhåbentlig kan vise, hvad der er op og ned i debatten, og kaste lys over prissætningen på velfærdsområdet. Han mener dog at »konkurrenceudsættelsen« skal tage udgangspunkt i velfærdsløsninger for den enkelte, og ikke konkurrence. - Det er afgørende at der tages udgangspunkt i kvalitet og den Hjemløs nr. 1 2014
9
”
De selvejende er i høj grad med til at udvikle velfærdsområdet. Som fx da friskolebevægelsen fik fart i 70’erne. Det var jo et mega los i røven til folkeskolen, der gav inspiration på godt og ondt.
enkelte borger. Samtidig giver det naturligvis god mening at undersøge, om vi betaler mere end vi behøver. Der er forskel på ISS og Missionen blandt Hjemløse Det er derfor også centralt om en privat aktør er en virksomhed som ISS, eller et lille selvejende tilbud. - Fordelen ved de selvejende i modsætning til traditionelle, private virksomheder er, at de selvejende ofte er baseret på et værdigrundlag, der er en energikilde, der kan aktiveres til at engagere mennesker. - Der er jo meget andet end profit, der kan engagere mennesker. Som fx at arbejde for et formål man brænder for. Men hvordan kvantificerer man fx engagement? Jon Krog peger desuden på de selvejendes innovative potentiale. Det kan være i kraft af måden man organiserer sig på, eller at man slet og ret består af mindre enheder.
- De selvejende er i høj grad med til at udvikle velfærdsområdet. Som fx da friskolebevægelsen fik fart i 70’erne. Det var jo et mega los i røven til folkeskolen, der gav inspiration på godt og ondt. Da skolerne blev frisat, fandt de også energi til at slippe folk fri med ansvar, engagement og nysgerrighed. Forskellighed er med til at udvikle, og derfor skal vi sikre borgerne forskellighed i tilbuddene. - Hvis udviklingen i velfærdsløsningerne stopper, så er det først og fremmest et problem for borgerne, der ikke får det optimale tilbud, eller den optimale service. Det er derfor vigtigt at kommunerne giver de selvejende plads og frihed. Ellers risikerer de selvejende tilbud at blive de facto kommunale. Det stiller omvendt krav til at de selvejende skal have styr på det. - Selveje må aldrig blive en legeplads for inkompetence. Selvejet skal drives af professionelle ildsjæle. Selvejeudvalg og national samarbejdsaftale Selveje Danmark er en ny brancheorganisation med kun godt et år på bagen. Før eksisterede en række små sammenslutninger med begrænset gennemslagskraft. Bl.a. derfor er selveje-området i dag underbelyst. Samtidig kan der være forskelle fra kommune til kommune, for hvordan man samarbejder med selvejende institutioner. - Det politiske niveau har simpelthen manglet modspil, når det kom til selvejeområdet, siger Jon Krog. Derfor arbejder Selveje Danmark på to konkrete mål for selveje-området: at der oprettes et selveje-udvalg i Folketinget, samt at der, efter norsk forbillede, udarbejdes en national samarbejdsaftale mellem det offentlige, og de selvejende virksomheder. Sidstnævnte kaldes i øvrigt for »Idéelle Virksomheder« i Norge. Selvejeudvalget skal udarbejde en samlet strategi med en klar og tydelig målsætning for samarbejdet mellem de selvejende og det offentlige. Herunder skal udvalget komme med forslag til hvordan kvalitets- og priskonkurrencen kan udvikles under hensyntagen til den danske virkelighed og Produktivitetkommisionens anbefalinger. Den nationale samarbejdsaftale på selvejeområdet skal beskrive de bærende principper for samarbejdet mellem det offentlige, de selvejende og de private aktører. - Samarbejdsaftale skal bl.a. definere hvilken relation parterne har til hinanden, hvordan det gode samspil ser ud, samt retningslinjer for god skik ved anvendelse af offentlige penge, og langsigtet forudsigelighed, uddyber Jon Krog. - Udover rene linjer og tydelige rammer, så handler selvejeudvalget og den nationale samarbejdsaftale også om, endeligt at anderkende, at velfærden ikke kun består af offentlige aktører, og at de selvejende ikke bare er et halehæng til det offentlige.
10
Hjemløs nr. 1 2014
Kommunen presser unødigt de selvejende institutioner Af Michael Wulff, organisationskonsulent i Kirkens Korshær
De selvejende institutioner på hjemløse- og udsatteområdet kan noget helt særligt. De kan noget særligt, som adskiller sig fra, hvordan man arbejder med udsatte og hjemløse som på en kommunal institution. Eller det vil sige, i princippet kan de selvejende institutioner noget helt særligt. Men desværre presses de selvejende så meget til at følge kommunens måde at arbejde på, at det i praksis er svært at skelne mellem en selvejende og en kommunal institution. Spørgsmålet er derfor, hvorfor kommunen og politikerne priser de selvejende institutioner, når de ikke får lov til at bevare selvejet? Kirkens Korshær og lignende organisationer oplever i disse år et stigende pres på de botilbud, som karakteriseres som selvejende institutioner. En driftsoverenskomst giver en unik mulighed for et godt og tæt samarbejde mellem den selvejende institution og kommunen. Kirkens Korshær har i samarbejde med kommunen kunnet bruge sin værdibaserede ekspertise og metoder til gavn for beboerne på det enkelte botilbud. Men nu styrer kommunen den enkelte institution i en sådan grad, at man juridisk set vil sige, at kommunen reelt ’bevarer rå-
TIONER E INSTITU D N E J E V S EL nskomst re
ve med driftso
Hvidbog s s Korshær om Kirken r institutione selvejende mst ko ns re ve med driftso
ul Michael W 1
ff
digheden over opgavevaretagelsen’. Det strider med Kommunestyrelsesloven § 2, hvilket vi i Kirkens Korshær mener, er betænkeligt og bør rettes op på. Det viser sig i flere kommuner ved, at kommunen f.eks. ændrer en aftale med kort frist og ikke ved de årlige budgetforhandlinger, som det bør være. Det får selvfølgelig store konsekvenser for institutionens drift og økonomiske dispositioner. Kommunen stiller pludselig krav om at skulle bestemme, hvem der skal ansættes som forstander, selvom det tydeligvis er institutionsbestyrelsens ansvar og anliggende. Kommunen påtvinger de selvejende at bruge kommunens indkøbsordninger, stiller krav om anvendelse af kommunens it- og økonomisystemer, e-mailadresser, logo og brevhoved m.v. Alt dette stilles ikke som et tilbud, men som krav. Langsomt kommer de selvejende institutioner til at ligne de kommunale institutioner, hvis der ikke gøres noget. For at blive helt tydelig på hvad en kommune egentlig kan tillade sig overfor selvejende institutioner, har vi i Kirkens Korshær derfor måttet udarbejde en hvidbog. Hvidbogen beskriver, hvad det vil sige at være en selvejende institution, og hvad der kendetegner de selvejende institutioners funktion, rolle og
Hjemløs nr. 1 2014
11
”
I Kirkens Korshær mener vi, at de selvejende institutioner kan noget helt særligt og spiller en betydelig rolle for at tilføre kvalitet til menneskers liv, herunder at skabe og fastholde valgmuligheder for borgerne i form af hjemløseherberger og andre botilbud.
værdier i praksis, og hvad det vil sige at samarbejde med kommunen ud fra en driftsoverenskomst. Formålet med hvidbogen er at gøre det tydeligt for bestyrelsesmedlemmer, forstandere og medarbejdere på institutionerne samt kommunes ansatte og politikere, hvor grænserne går for kommunernes styring af de selvejende institutioner ifølge Kommunestyrelseslovens § 2. Lovgivningen siger et, men praksis siger noget andet. Hvidbogen skal være med til at forbedre samarbejdet mellem de selvejende institutioner og den enkelte kommune, så de sociale opgaver løses i et konstruktivt samarbejde.
Område
12 12
I Kirkens Korshær mener vi, at de selvejende institutioner kan noget helt særligt og spiller en betydelig rolle for at tilføre kvalitet til menneskers liv, herunder at skabe og fastholde valgmuligheder for borgerne i form af hjemløseherberger og andre botilbud. Uden de selvejende institutioner ville velfærdssamfundet være fattigere på aktivitetstilbud, innovative ideer og samarbejdspartnere. Lad os derfor i fællesskab med kommunerne udnytte og udvikle selvejet, så de selvejende institutioner kan bruge deres ekspertise og udvikle nye metoder i det sociale arbejde. Så vil der også i fremtiden være gode og målrettede tilbud til udsatte mennesker. Yderligere oplysninger I Kirkens Korshær har man i syv forskellige kommuner indgået driftsoverenskomster til at drive herberger for hjemløse og andre aktiviteter, der på sigt skal være med til at hjælpe beboerne til et bedre liv. Hvidbogen kan hentes på www.kirkenskorshaer.dk eller hos Kirkens Korshær på Nikolaj Plads 15, 1067 København K.
Kommunale institutioner
Selvejende institutioner
Lovbestemte rettigheder/ydelser
Værdier kan være religiøse, pædagogiske m.v. i overensstemmelse med driftsoverenskomsten
Opgaveløsning er omfattet af sektorlovgivningen på området (f.eks. serviceloven)
Opgaveløsning er omfattet af sektorlovgivningen på området (f.eks. serviceloven). Er reguleret af institutionens konkrete vedtægt. Kan være reguleret af fondslovgivningen, hvis institutionen er oprettet som en fond
Kommunalpolitiske bestemmelser, der beskriver rettigheder/ydelser
a. Aftale er beskrevet i en driftsoverenskomst b. Aftale er gennem samarbejds/-partnerskabsaftale
Daglig ledelse af institutionen refererer til den kommunale forvaltning
Ledelse er opdelt i strategisk (overordnet) ledelse: bestyrelse samt den daglige ledelse, typisk en leder/forstander, der refererer til bestyrelsen
Alle er offentligt ansatte i kommunen
Alle er privat ansatte i den frivillige organisation, herunder den daglige ledelse.
Kommunalt regnskab/budget, som godkendes af forvaltningen
Selvstændigt regnskab/budget som ofte godkendes af kommunen
Kommunen fører tilsyn/kontrol
Kommunen eller anden offentlig instans kan føre tilsyn/kontrol
Hjemløs nr. 1 2014
KORT NYT
- fra vores egen verden
Byorganisk Missionen blandt Hjemløses værested Offside på Nørrebro har sammen med flere andre socialpsykiatriske steder under Center Nørrebro - Thorupgården, Askovfonden og Idrætshuset etableret projekt Byorganisk. Projektet bygger videre på erfaringer vi gennem mange år har høstet i Offside - hvor vi har samlet vores organiske køkkenskrald fra vores køkken på Nørrebro og taget det med ud i vores gartneri ved Sengeløse ca. 25 km vest for Nørrebro. I gartneriet har vi komposteret skraldet og brugt komposten i dyrkningen af grønsager som bruges til måltider vi fremstiller i køkkenet på Nørrebro. Udfordringerne i det nye projekt, hvor vi samler grønt køkkenaffald fra køkkener hos de nævnte samarbejdspartnere er at skulle tage os af noget større mængder af organisk køkkenskrald – med hvad der følger af krav til logistik og arbejdsopgaver. Heldigvis har vi fået hjælp til at afprøve samarbejdsprojektet gennem Puljen for Grønne Ildsjæle som blev oprettet under Miljøministeriet foråret 2013. Fra sommeren 2013 har vi været i gang med at realisere de planer som vi havde lagt for det byorganiske projekt. Man kan følge udfoldelsen af vores projekt byorganisk.dk. Vi har også fået fremstillet plakat og kort for at gøre opmærksom på projektet. Lars Jacobsen, social gartner i Projekt Offside
Nødherberget Nattely Nødherberget Nattely har oplevet fuldt hus næsten hver nat siden de åbnede i december. Med kulden i januar er efterspørgslen for en nat med tag over hoved vokset. Faktisk har antallet afudenlandske migranter, der mangler et sted at sove, været så stort at man har trukket lod mellem de fremmødte om aftenen og afvist mellem 10-15 personer pga. pladsmangel. Efter en januar med for få sengepladser og hvor samtlige nødherberger i byen måtte afvise hjemløse åbnede 6. februar endnu et nødherberg. Åbningen af Sov Godt har givet 40 nye overnatningspladser, men det er fortsat ikke tilstrækkeligt. De manglende sovepladser viser at der fortsat er behov for nye tiltag for de udenlandske hjemløse. Sammen med Kirkens Korshær, Projekt Udenfor og Frelsens Hær skal Missionen blandt Hjemløse i foretræde ved den nye socialborgmester i København for at diskutere mulighederne for et mere kvalificeret tilbud til de allermest udsatte af de udenlandske hjemløse. Som altid har den frivillige indsats været uundværlig, og der er fortsat mulighed for at hjælpe til med en vagt eller to inden nødherberget Nattely lukker med udgangen af marts. Skriv til Anita Rohwer på aro@km.dk, hvis du vil hjælpe.
Bag facaden på Vesterbro i København Værestedet ”Fisken” var hurtigt fyldt til bristepunktet med 100 ivrige ”vesterbro’ere”, som ville med bag facaden på Vesterbro, og have et indblik i de sociale initiativer, som arbejder for udsatte i bydelen. Arrangementet var en del af Diakoniens dag i weekenden 1.-2. februar, hvor en række sociale væresteder åbnede dørene for naboer, politikere og andre interesserede. Deltagerne blev inddelt på forskellige byvandringer, som hver besøgte to væresteder. Alle vandringerne blev ført an af en turguide, som samtidig med at vise vejen også fortalte anekdoter og personlige historier fra deres liv på Vesterbro. Arrangementet sluttede af i Maria Kirken med debat om hvordan der kan være plads til mangfoldigheden på Vesterbro i dag. Alt i alt en meget berigende og ”facade-nedbrydende” dag i diakoniens tegn. Tak til Maria Kirken og de sociale væresteder: Nightlife Cafe, Gadejuristen, Mariatjenesten, Mændenes Hjem, Reden, Varmestuen nr. 100, Sidegade projektet (Settlementet), Cafe Klare, Mødestedet, Cafe Exit, Nødherberget i Bavnehøj og Fisken. Rikke Prip Estrup Hjemløs nr. 1 2014
13
KORT NYT
- fra vores egen verden
Historier fra ’Drengehjemmet’ og Vesterbros baggårde Robert Olsen var forstander på Mændenes Hjem i de år, hvor byfornyelsen på Vesterbro tog fart, og baggårdskattene fortrak. Nu har han skrevet en bog fyldt med ærlige og kærlige beretninger fra årene på byens hårdeste drengehjem. Gennem sine 18 år som forstander på Mændenes Hjem i Istedgade har Robert Olsen set det meste. Han har set folk gå i hundene og set dem komme ovenpå igen, for en tid. Han har genoplivet selvmordere – både dem, der mente det og dem, der ikke mente det. Og så har han set kattene forsvinde ud af Vesterbros dunkle, saneringsmodne baggårde, da de gennemgribende renoveringer af et af byens mest betændte kvarterer for alvor tog fart op gennem 90’erne. Alt det fortæller han ærligt og kærligt om i Mens baggårdskattene forsvandt, som både er en samling af hverdagsberetninger fra et job, hvor der sker mere end på den gennemsnitlige danske arbejdsplads og en beretning om Vesterbro i en brydningstid. ”Da jeg stoppede på Mændenes Hjem, sagde jeg til mig selv, at jeg ville skrive 100 sider om de oplevelser og de fortællinger, som jeg havde samlet til mig på Mændenes Hjem og Vesterbro. Hvis jeg ikke fik dem skrevet ned, ville de stille og roligt blive glemt”, forklarer Robert Olsen. Mens baggårdskattene forsvandt udkommer lige som renoveringen af Istedgade, hvor Mændenes Hjem ligger, for alvor har taget fat. I løbet af 2014 får den slidte gade et ansigtsløft, og selvom Mændenes Hjem har til huse på samme adresse som før, giver det anledning til at nedfælde og huske på de skæve, skøre, triste og fandenivoldske eksistenser, der har haft sin gang på det, Robert kærligt betegner som ’drengehjemmet’. Men frem for alt er Mens baggårdskattene forsvandt dog tænkt som en kærlighedserklæring til Vesterbro – både før og efter sanering og renovering. For som så mange andre faldt Robert Olsen pladask for den rå bydel, da han flyttede til Vesterbro først i 80’erne. Som han skriver i bogen: ” Jeg havde fået det som den svenske rockpoet Joakim Thåström, da han mange år senere sang i Sönder Boulevard: ”När jag kom till Vesterbro var det som att komma hem”. Fra kapitlet De vilde er de værste: En aften stod han foran mig bleg og tynd i en hospitals undertrøje uden ærmer. Et ivkateter stak ud ved kravebenet. Jeg rejste mig og spurgte, om han ikke var indlagt. ”Nej, ikke mere”, svarede han hurtigt, hvorefter han bad om at blive ind skrevet. ”Men du kan jo ikke indskrives her med det ivkateter hængende ud af kroppen. Der er jo stor fare for infektion”, insisterede jeg. Vilde vendte sig resolut, gik uden for Mændenes Hjem, hev kateteret ud af kroppen og stod få minutter efter foran mig igen: ”Så, nu kan jeg godt indskrives. ”
14
Hjemløs nr. 1 2014
Mens baggårdskattene forsvandt af Robert Olsen og Merete Rostrup Fleischer. Pris: 199,- ISBN: 9788792999078 Udkom 28. februar på Byens Forlag
Årstræf i Missionen blandt Hjemløse I år inviterer Missionen blandt Hjemløses samtlige medarbejdere og bestyrelser i organisationen til årstræf. Dagen vil bestå af paneldebat, spændende oplæg og networking. I år er fokusset for årstræffet de nationale 2020-mål på hjemløseområdet. De består af målsætninger om at reducere antallet hjemløse med mindst 25 % samt at andelen af borgere, der inden for det første år efter udskrivning til egen bolig, vender tilbage til et herberg eller forsorgshjem, højst må udgøre 20 %. Til at diskutere målsætningerne har Missionen blandt Hjemløse inviteret bl.a. Lars Benjaminsen, som er forsker på SFI og har været med til at kortlægge hjemløshed i Danmark, og Hanne Thomsen, sekretariatsleder i Det Boligsociale Fællessekretariat i Slagelse Kommune og bestyrelsesformand i Missionen blandt Hjemløse. Formålet med træffet er at skabe mere sammenhæng og netværk på tværs af organisationens forskellige institutioner og væresteder, samt at give et fagligt relevant bidrag til medarbejdernes arbejde.
Her finder du Missionen blandt Hjemløse Missionen blandt Hjemløse Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk Mændenes Hjem Lille Istedgade 2 1706 København V Tlf. 3324 3904 mh@hjemlos.dk
Kollegiet Gl. Køge Landevej Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3630 4321 kollegiet@hjemlos.dk
Værestedet Pegasus Enghavevej 152 2450 København SV Tlf. 3321 9815 pegasus@hjemlos.dk
Værestedet Amadeus Borgbjergsvej 54 2450 København SV Tlf. 3331 6003 amadeus@hjemlos.dk
Projekt Offside Prinsesse Charlottes Gade 28 2200 København N Tlf. 3535 7344 www.projektoffside.dk
www.hjemlos.dk Værestedet Sydvest Enghavevej 171 2450 København SV Tlf. 3616 1113 RG60 Rådmandsgade 60 2200 København N Tlf. 3510 5455 info@rg60.dk
Café Klare Lyrskovgade 2, 2. 1758 København V Tlf.(kl. 22-15): 3646 4601 www.cafeklare-natcafe.dk Den Runde Firkant Halmtorvet 9D 1700 København V kontakt@denrundefirkant.dk www.denrundefirkant.dk
Missionen blandt Hjemløse kommer gerne ud og holder foredrag om hjemløshed og socialt udsatte mv. Kontakt fællessekretariatet på 3616 1113. Følg os på facebook.
Giv en gave med et brev
Følgende regler gælder for skattefradraget: • Det er ikke muligt at ombestemme sig i løbet af de 10 år(!)
Med et gavebrev giver du Missionen blandt Hjemløse mulighed for bedre at planlægge arbejdet og budgettere længere ud i fremtiden. Dermed bliver det nemmere at etablere nye tilbud til hjemløse og udsatte.
• For indtægter under 100.000 kroner kan fradrages op til 15.000 kroner pr. år.
Et gavebrev er en erklæring om, at du i 10 år giver et årligt beløb til Missionen blandt Hjemløse.
• Beløbet opkræves efter aftale månedligt, kvartalsvis eller helårligt (som regel via PBS) af Missionen blandt Hjemløses sekretariat.
• For indtægter over 100.000 kroner kan højst fradrages 15 pct. af årsindkomsten.
Kontakt sekretariatet og få tilsendt gavebrevsblanket med vejledning om regler og vilkår for gavebrevet. Du finder SKATs pjece om gaver og gavebreve på www.skat.dk. Vi indberetter beløbet til SKAT, hvorefter det vil fremgå af din selvangivelse.
Træk støtten fra Støtte til Missionen blandt Hjemløse er fradragsberettiget for den del af beløbet, der overstiger 500 kr. inden for samme skatteår. Du kan højst få fradrag for 14.500 kr. på selvangivelsen. Ægtefæller kan hver for sig få højeste fradrag. Det er nemt at støtte. Du skal bare huske at oplyse dit cpr-nummer til os, så får du fradraget helt automatisk. Det er selvfølgelig også muligt at støtte uden at opgive cpr-nummer, hvis du ikke ønsker at gøre brug af skattefradraget. Du kan fx lave en bankoverførelse til reg.nr. 9570 kontonr. 9001859 eller gironummer 9001859. Læs mere om vores arbejde på www.hjemlos.dk. Eller kontakt os på tlf. 3616 1113
Al henvendelse: Missionen blandt Hjemløse, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby
Magasinpost SMP 42676
Ansvarsfølelsen og individets ukrænkelighed Over halvdelen af de københavnske herberger og krisecentre – herunder Mændenes Hjem og Kollegiet - er i dag selvejende, dvs. privat drevet. Privat betyder i denne sammenhæng ikkeoffentlig, men ligesom de offentlige tilbud i København, så er de private sociale tilbud non-profit. Som branchedirektøren for Selveje Danmark ganske rigtigt påpeger inde i bladet, så findes der heldigvis andre incitamenter, der kan engagere mennesker, end penge. I de selvejende tilbud drives engagementet af ansvarsfølelse og bevidstheden om, at der er en vigtig social opgave, der presser sig på. Historisk har det ofte været private initiativer, der har opdaget et lokalt, socialt behov, og som derfor har udviklet en løsning. Det er fx historien bag de selvejende herberger i København. Engagementet er også drevet af de høje etiske standarder, som medarbejderne følger og løbende udvikler i deres daglige arbejde blandt budsatte borgere. I Missionen blandt Hjemløse ønsker møder vi borgeren i øjenhøjde, med respekt for individets værdighed, med omsorg og med en høj faglighed. Vi føler ikke kun ansvar for at hjælpe og støtte medmennesker i nød eller vanskeligheder. Vi føler også et ansvar for at gøre det med respekt for den enkeltes ukrænkelighed. Denne tilgang til de sociale opgaver gennemsyrer hele vores måde at arbejde på, og da vi snart fylder 125 år, så kan vi jo konstatere, at den fungerer. Private sociale organisationer og selvejende institutioner har
i mange henseender vist vejen i det sociale arbejde, ved at gå forrest og udvikle gedigne sociale tilbud, og dermed har vi også sat tydelige fingeraftryk på det offentlige sociale område. Den rolle er stadig vigtig, viser processen omkring oprettelse af stofindtagelsesrum først i København og siden i andre byer. Både vores særlige værdibaserede måde at arbejde på, og vores funktion som inspiratorer og pionerer i det sociale arbejde, gør at vi adskiller os fra det offentlige system. Forskellene skaber udvikling, og derfor er det også afgørende for velfærdens fortsatte udvikling, at de selvejende tilbud og sociale organisationer ikke bliver til kopier af de offentlige tilbud. Der er brug for en mangfoldighed af metoder og fagligheder på det sociale område, der gensidigt kan befrugte hinanden. Vi skal have en mangfoldighed af sociale tilbud, der på kompetent vis løser konkrete sociale behov i samarbejde mellem de selvejende og det offentlige, med gensidig respekt for aktørernes forskellige måder at varetage borgerens interesser på. Sluttelig vil jeg minde om, at vi som privat social organisation og selvejende tilbud er afhængige af hver en krone vi kan samle ind, for midlerne til at kunne gøre en forskel kommer ikke af sig selv. Hanne Thomsen Bestyrelsesformand, Missionen blandt Hjemløse
Overførsel fra kontonummer 8
Indbetaler
CPR.:
7
KVITTERING
GIROINDBETALING Kontonummer: 900-1859
Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt. Kontonummer: 900-1859
Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby
Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby
Underskrift ved overførsel fra egen konto
Post Danmarks kvittering
Betalingsdato
Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner
–
Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.
Gave til Missionen blandt Hjemløses arbejde Fradragsberettiget i henhold til regelerne i ligningslovens § 8 A Kroner
Øre
.
.
,
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
+01<
+9001859<
Dag
Måned
eller
Betales nu
År
Sæt X
4030S(2011.02)393
.
.
Øre
,