Hjemloes 2 2013

Hjemløs Juni • 2/2013

I udviklingens år Succes med fixerum Et højt ambitionsniveau Sådan bruger vi pengene

En sejr for anstændigheden Foto: Jacob Boserup

Af Gitte Frydensbjerg Sekretariatsleder Missionen blandt Hjemløse

Hjemløs 23. årg. nr. 2, 2013

Efter et køligt forår krydser vi fingre for, at der venter os en lang og dejlig sommer. Men inden vi tæller ned til ferietid, skal vi gøre status og reflektere over året, der er gået. Igen i år har vi valgt at dedikere sommernummeret af Hjemløs til at fortælle om vores arbejde i Missionen blandt Hjemløse – hvor befinder vi os, og hvor er vi på vej hen? Året har budt på succeser og udviklingsmuligheder, men også på udfordringer.

En af årets store succeser er det midlertidige stofindtagelsesrum, der sidste år blev etableret med Mændenes Hjem som driftsherre. Stofbrugerne på Vesterbro har taget stedet til sig, og de kan nu indtage deres stoffer under hygiejniske og professionelle forhold. Tilstrømningen er så stor, at der allerede nu er kapacitetsproblemer, og daglig leder Rasmus Koberg Christiansen ser frem til, at det permanente stofindtagelsesrum står færdigt til august. Etableringen af det nye stofindtagelsesrum må ses som en stor sejr for anstændigheden, og er et flot resultat af en mangeårig kamp fra Mændenes Hjems side.

Også på organisationens øvrige tilbud yder medarbejdere og frivillige en stor indsats for at forbedre hjemløse og andre socialt udsattes livsvilkår. Omsorg, støtte og socialt nærvær er nøglebegreber i det pædagogiske arbejde, og dokumentation af den pædagogiske praksis har været i højsædet i det forgangne år. Det er også vigtigt, men dokumentationen skal give mening, som forstander Nikolaj Olsen understreger inde i bladet.

Det handler om, at vi skal arbejde på måder, der kan være med til at udvikle og myndiggøre brugerne. Som næstformand Niels Andersen beskriver det, skal vore tilbud indrettes efter, at en meget stor del af brugerne skal ud og bo i egen bolig, hvilket også er et erklæret mål i Hjemløsestrategien, der har løbet over de sidste fire år.

En netop offentliggjort evaluering af Hjemløsestrategien viser, at ni ud af 10 tidligere hjemløse, der har fået bostøtte, fastholder deres bolig. Men samtidig er antallet af hjemløse i Danmark vokset fra godt 5.000 til knap 6.000 på bare to år. Især mange unge ender på gader, herberger og forsorgshjem. Det er foruroligende tal, som man kan frygte vil vokse yderligere. Som formand Hanne Thomsen formulerer det, så befinder vi os i en situation, hvor en kombination af konjunkturudvikling og kontanthjælpsreform kan trække i den forkerte retning.

Det er helt centralt, at de mange gode initiativer, der er igangsat med Hjemløsestrategien, ikke falder på jorden. Regering, Folketing og kommunalbestyrelser skal fastholde deres fokus på bekæmpelse af hjemløshed.

Ellers får vi slet ikke nok ud af de 500 mio kr., der er investeret i strategien. Vi ved nu, at der er nogle metoder, som virker, så nu skal de for alvor implementeres og udbredes, så antallet af hjemløse kan gå ned.

Samtidig må vi fortsat arbejde på at kvalificere det pædagogiske arbejde, der foregår på vores herberger og øvrige tilbud. Vi skal klæde brugerne på til at kunne leve et liv udenfor de institutionelle rammer. Her kan frivillige yde en uvurderlig indsats, bl.a. som gældsrådgivere og netværksvenner. En stabil økonomi og et spirende netværk kan være gode skridt på vejen til et liv uden hjemløshed. Og så skal vi i højere grad fokusere på forebyggelse, så vi undgår, at mennesker når derud, hvor et herberg er den eneste udvej.

Ambitionerne er store, både i organisationens tilbud og på Fællessekretariatet. Efter at have fungeret som konstitueret sekretariatsleder i en periode har jeg 1. juni fået tilbudt stillingen. Jeg glæder mig nu rigtig meget til at være med til at udvikle Missionen blandt Hjemløse, så vi bliver en endnu stærkere aktør på hjemløseområdet. Med disse ønsker for det kommende år, ønskes I alle en rigtig glædelig sommer!

Missionen blandt Hjemløse Fællessekretariatet Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk Følg os på facebook

Redaktion: Gitte Frydensbjerg (ansvar) Annette Wiborg www.deadlinepress.dk

Oplag: 3.700 ISSN: 1903-2803 Hjemløs udkommer 4 gange om året

Forsidefoto: Mændenes Hjem Layout og tryk: Grefta Tryk

Abonnement er gratis – kontakt fællessekretariatet.

For adresseændring kontakt venligst det lokale postkontor.

Missionen blandt Hjemløse laver socialt hjælpearbejde blandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stillede mennesker.

En hardcore succes Det stigende antal stofbrugere, der fixer i det midlertidige stofindtagelsesrum på Halmtorvet i stedet for på gaden eller trappeopgangen, gør, at det fortsætter som supplement til det permanente stofindtagelsesrum, der er ved at blive indrettet på Mændenes Hjem i Lille Istedgade Af Annette Wiborg – Foto Finn Frandsen og Mændenes Hjem

Ude i gården i solskinnet sidder og står yngre og ældre danskere, somaliere og grønlændere og snakker over en kakaomælk eller en sodavand. Der er kø til Stofindtagelsesrummet på Halmtorvet, og nogle har allerede været inde og få deres fix. 334 var der i går, og der kommer sikkert også mange i dag, for det tegner til at blive travlt. Forårssolen kalder på alle, også dem, der bor på herbergerne, på gaden eller i små lejligheder i København og omegn.

Stofindtagelsesrummet på Halmtorvet 9 D er en af årets succes’er. Hvis man da kan kalde det en succes, at flere hundrede mennesker hver dag har brug for et sted, hvor de kan tage deres fix under hygiejniske og værdige forhold. Det åbnede 2.oktober sidste år som en midlertidig løsning under Mændenes Hjem, indtil et permanent fixerum bliver indrettet ovre i Lille Istedgade.

Men tilstrømningen er allerede så stor, at det nu er besluttet, at det midlertidige stofindtagelsesrum skal fortsætte som supplement til det permanente, i hvert fald frem til 2014.

Kanyleaffald halveret Siden åbningen har Københavns Kommunes Teknik & Miljøforvaltning kunnet konstatere, at det narkorelaterede affald i form af brugte kanyler er mere end halveret.

Rasmus Koberg Christiansen er daglig leder og har med sit personale, som består af seks sygeplejersker, fire pædagoger og en social vicevært, nok at se til.

- Vi har altid sagt, at der er 400-800 mennesker, der har med narkomiljøet på Vesterbro at gøre, enten som stofmisbrugere eller handlende. Men meget er baseret på skøn. Da vi åbnede sidste år, sagde jeg, at hvis vi kunne tiltrække 100-200 injektioner om dagen i løbet af det første år, var det en succes. Ved årsskiftet var vi oppe på et gennemsnit på 160 injektioner om dagen, og så sent som i går havde vi 334!

- Vi var meget spændte og lidt bekymrede for, i hvilket omfang det ville lykkes at ændre 35-40 års praksis på Vesterbro, hvor brugerne har siddet på gaden og i trappeopgangene og fixet. I hvor høj grad ville det lykkes at få dem ind i en overvåget ramme og indtage deres stoffer? Men allerede den første dag kom der 124, og vi fornemmede hurtigt, at det ville gå.

Stofindtagelsesrummets typiske bruger er en mand på 41 år, der bor i Københavns Kommune og primært indtager kokain, men også supplerer med andre typer stoffer indimellem.

Hjemløs nr. 2 2013

3

Ingen grænsekontrol Hvad er kriterierne for at kunne bruge Stofindtagelsesrummet?

- Alle, der kommer på Vesterbro, kan komme her. Men ikke dem, der bare er på vej til fest i Hvide Kødby, og som lige vil ind og sniffe kokain. De bliver afvist. Man skal være i målgruppen, dvs. have et længerevarende og problematisk forhold til hårde stoffer. Det kan vi ikke vide med 100 pct. sikkerhed, at de har, men dette er et lavtærskel tilbud, hvor vi ikke møder brugerne med grænsekontrol og krav om identifikation. Når man kommer, oplyser man køn, fødselsår og sine initialer eller gadenavn – dvs kaldenavn – og fortæller, hvilken kommune, man kommer fra.

Og det er ikke hvem som helst, der sidder og injicerer stoffer, fastslår Rasmus Koberg Christiansen.

- Det er et hardcore sted, og ikke et sted, man har lyst til at komme, med mindre man har brug for det. Derfor kan vi godt have nogle, som bor i lejlighed og ser pæne ud, selvom de har et misbrug, siger han og fortæller om en ung svensk pige, som kom forleden og oplyste, at hun lige var løsladt fra fængslet og havde genoptaget sit mangeårige heroinmisbrug.

”

Når brugerne kommer til os og gerne vil tage deres stoffer, har vi hele tiden i baghovedet: Hvad er alternativet? Hvor går de ellers hen?

- Hun fik lov til at bruge rummet. Men idet hun tog et skud heroin, faldt hun om, helt blå i hovedet, og det viste sig, at hun havde taget en vild overdosis. Vi gik i gang med genoplivning og de øvrige procedurer i den anledning, og da hun havde sundet sig, tog hun ind på Hovedbanegården for at rejse hjem til Sverige.

Hvis vi havde afvist hende ved døren, var hun gået ud i en gyde og havde taget sit stof, og så havde der ikke været nogen til at opdage, at hun faldt om. Sandsynligheden for, at hun var død, er meget stor.

Injektion ved plads 2 i stofindtagelsesrummet

4

Hjemløs nr. 2 2013

• Kommuner fra Region Hovedstaden står for 85 pct. af Stofindtagelsesrummets brugere. 9 pct. kommer fra Region Sjælland, mens kun ganske få kommer fra landets øvrige regioner. Der er registreret brugere fra ikke mindre end 55 danske kommuner foruden de udenlandske brugere • Knap 19 pct. af den samlede brugergruppe er udlændinge • 80 pct. af brugerne af Stofindtagelsesrummet de første tre måneder er mænd, mens lidt over 20 pct. er kvinder.

44 pct. af brugerne er 32-41 år gamle. Alderspræsidenten er 73 år.

• Kokain er den mest forekommende stoftype og står for 2/3 af de stoffer, der indtages • Fra 2. oktober til 31. december 2012 har der i gennemsnit været 162 daglige indtag Fra Rapport om ”Stofindtagelsesrummets første tre måneder”, april 2013. www.maendeneshjem.dk

46 overdoser Brugerne medbringer og indtager selv deres stoffer – mest kokain og heroin - men de bliver instrueret i desinfektion af hænder og indstiksted og får uddelt kanyler, sterilt vand og andre rene remedier. Og så er der hjælp at hente, hvis de får en overdosis.

- Når brugerne kommer til os og gerne vil tage deres stoffer, har vi hele tiden i baghovedet: Hvad er alternativet? Hvor går de ellers hen? Det kan være en svær afvejning, men hellere en gang for meget end en for lidt, siger Rasmus Koberg Christiansen, der fortæller, at de lige har haft en vild weekend med seks tilfælde af overdoser. ”Fixerum har reddet 30 liv”, stod der i en avis for nylig. Men sådan kan man ikke helt udtrykke det, mener han. Til dags dato har der været 46 tilfælde af overdoser: - Der havde på det tidspunkt været 30 overdosis situationer, men vi kan jo ikke vide, om de ville være døde, hvis vi ikke havde grebet ind og givet dem modgift eller genoplivet dem, siger han.

Det gode vejr betyder, at der bliver mere travlhed på Stofindtagelsesrummet:

Risikoaffald i stofindtagelsesrummet

Injektion med hjælp fra venescanner.

- Der er flere mennesker i byen og dermed flere stofmisbrugere, og de bliver mindre tolerante med hensyn til at stå i kø. Vi har kø til vores rum 3-4 timer om dagen, og hvis man har siddet og ventet længe og får abstinenser, bliver lunten kort. Vi har hele tiden vidst, at det ville blive en udfordring, og derfor har vi kapacitetsproblemer lige nu. Men det bliver afhjulpet til august, når vi åbner i det permanente rum på Mændenes Hjem, og vi har en af kommunens mobile fixerum - Fixelancen - stående udenfor fra kl. 12 til kl. 20. Det hjælper også.

Stofindtag forberedes i stofindtagelsesrummet.

”

Det er følelsesladede mennesker med et højt stressniveau, som har deres aktiviteter her, og som larmer, laver kriminalitet osv., og det kan være en udfordring, når man skal leve tæt op ad dem

Karantænefrit område Til forskel fra alle andre stofindtagelsesrum i verden har Stofindtagelsesrummet på Halmtorvet valgt at være et ”karantænefrit område”: - Det vil sige, at ligegyldigt hvor dumt, du opfører dig, kan du komme igen. Det giver os nogle pædagogiske udfordringer, men vi har relativt få konflikter - cirka 2-3 om ugen - hvor lignende tilbud kan have det tredobbelte. Min erfaring er, at når man skal opretholde en karantæne, skaber man nye konflikter, og så havner man i en ond cirkel. Vi har jo et straffesystem og et politi, som vi ringer til, hvis der opstår en situation, vi ikke kan håndtere. Vi har et glimrende samarbejde med politiet, som har været utroligt lydhøre og er gået klogt og positivt ind i det her. Og i alvorligere situationer kan folk jo blive arresteret lige som alle mulige andre steder.

godt forstå. Det samme gælder andelsboligforeningen på den anden side af Halmtorvet, som også er plagede af de mange stofbrugere, der er kommet, siden Sundhedsrummet og Den Runde Firkant åbnede.

- Men denne del af Vesterbro er jo stadig et miljø med rigtig mange stofbrugere. Det er følelsesladede mennesker med et højt stressniveau, som har deres aktiviteter her, og som larmer, laver kriminalitet osv., og det kan være en udfordring, når man skal leve tæt op ad dem, siger Rasmus Koberg Christiansen, der dog glæder sig over, at der på et borgermøde for nylig IKKE blev sagt, at situationen var værre end nogensinde: - Jeg savner dog lidt nogle røster fra det tavse flertal, som kan se meningen med galskaben og påskønner indsatsen.

Det plagede kvarter Er Stofindtagelsesrummet også en succes for naboskabet?

- Det er blandet, men i stort omfang, ja!

- Vi har forskellige børnekulturinstitutioner lige i nabolaget, og de har i mange år været plaget af mange stofmisbrugere, der ikke havde andre steder at gå hen. Og de fortæller, at de virkelig kan mærke, vi er kommet. De finder stadig en kanyle i ny og næ, men det er intet i forhold til før, hvor de kunne opleve, at de måtte bortlede børnenes opmærksomhed, når de kom forbi en narkoman, der sad med bukserne nede om hælene og fixede i lysken.

- Rysensteens Gymnasium er også en af vore nærmeste naboer, og de mener, det er en dårlig løsning med et fixerum lige op af et gymnasium med 1200 unge mennesker. Især når vores brugere sidder lige op ad deres faglokaler og tager stoffer, og det kan jeg

Kommentar Mikkel Warming, Socialborgmester: - Stofindtagelsesrummet er en større succes, end de fleste havde håbet på. Og det er dejligt, at flertallet på Rådhuset er enige om at fortsætte med stedet. Det har vist sig at være en rigtig god løsning at kunne tilbyde både stofindtagelsesfaciliteter og en social- og sundhedsfaglig indsats samtidig, siger Københavns socialborgmester Mikkel Warming, EL, til ”Hjemløs” i anledning af, at Socialudvalget netop har besluttet at forlænge stofindtagelsesrummet året ud, og forsøger at finde penge til at det kan fortsætte også i 2014, selvom det permanente rum åbner ved Mændenes Hjem til august.

Hjemløs nr. 2 2013

5

Fortsæt det høje ambitionsniveau For Missionen blandt Hjemløse har 2012-2013 været et udviklingens år, fortæller formand Hanne Thomsen og næstformand Niels Andersen i denne mundtlige beretning Af Annette Wiborg – Foto Sonja Ilskov og Missionen Blandt Hjemløse

Masser af nye frivillige, etablering af gældsrådgivning, netværksordning, indvielse af stofindtagelsesrum i Mændenes Hjem, nye samarbejder om beskæftigelsesindsatser ud fra værestederne, og forberedelse af modernisering og ombygning af Kollegiet på Gl. Køge Landevej har sat deres dynamiske præg på det år, der er gået.

Formanden og næstformanden for Missionen blandt Hjemløse sidder og glæder sig over det ryk, der er sket på hjemløseområdet som følge af satspuljen til hjemløsestrategien. Samtidig afventer de spændt, hvad der sker, når puljen udløber senere på året. Når det gælder organisationens eget arbejde blandt hjemløse, er positive udviklinger i gang. Og den nylige vedtagelse om pr. 1.juni at ansætte den hidtidige udviklingskonsulent Gitte Frydensbjerg som sekretariatsleder giver ro på og er med til at skabe optimisme for det kommende år: Nu handler det om at sikre, at det høje ambitionsniveau fortsætter.

Modernisering og ombygning - Arbejdet i Missionen blandt Hjemløse går på to ben. Det ene handler om at skabe rammer for at bo og sove som fx på de selvejende institutioner Mændenes Hjem, Rådmandsgade 60 og Kollegiet på Gl. Køge Landevej. Det andet handler om at udvikle en række frivilligtilbud og nogle mere professionelle indsatser, som kan skaffe aktivering og beskæftigelse til hjemløse borgere.

Vores udgangspunkt er, at de hjemløse og socialt udsatte, som har behov for vore væresteder, ønsker en tilværelse, der er så almindelig som muligt. De fleste af vore brugere vil gerne have et arbejde og et socialt liv, eller i hvert fald opleve at være til nytte og bruge sig selv på en meningsfuld måde, siger Hanne Thomsen.

Niels Andersen fortsætter: - Vi har et meget dynamisk frivillighedsområde, der rummer gældsrådgivningen, madklubberne, netværksordningen og sundhedstilbud til udsatte borgere. Samtidig er der en ombygning un-

” 6

De fleste af vore brugere vil gerne have et arbejde og et socialt liv eller i hvert fald opleve at være til nytte og bruge sig selv på en meningsfuld måde Hjemløs nr. 2 2013

dervejs her på Gl. Køge Landevej, hvor Kollegiet skal gennemgå en nødvendig modernisering for at leve op til de fremtidige behov, og i Mændenes Hjem, hvor der er ved at blive indrettet et permanent stofindtagelsesrum.

Når hjemløsestrategien udløber - Vore tilbud skal indrette sig efter, at en meget stor del af brugerne skal ud og bo i en almindelig bolig. Derfor tænker vi også i bostøttestrategier. Her kan væresteder og beskæftigelse komme ind som tilbud, der følger med, når brugeren er flyttet i egen bolig, fortsætter Niels Andersen og henviser til evalueringen af Hjemløsestrategien, der dokumenterer, at selv de mest udsatte gennem en markant tværfaglig og professionel indsats profiterer af at bo i egen bolig:

”

Hvis statstilskuddene ophører, er det usikkert, hvilke muligheder kommunerne har for at videreføre indsatserne på samme niveau

- Det store flertal af de borgere, som kommer i egen bolig med bostøtte, formår at fastholde boligen, viser evalueringen.

Det er dybest set ikke særlig overraskende, fastslår han.

- Det nye var, at der med Hjemløsestrategien blev afsat så mange ressourcer til området, at det blev muligt at støtte den hjemløse, der kom ud i egen bolig. For der er nogle grunde til, at man bliver hjemløs, og de grunde forsvinder ikke, bare fordi man får et hjem. Det er støtten, der gør, at det kan lade sig gøre.

Partnerskab om beskæftigelse Da Hanne Thomsen i sin tid startede i Missionen blandt Hjemløse, befandt mange af brugerne sig så langt fra arbejdsmarkedet, at det var helt udelukket at komme i beskæftigelse, fortæller hun: - Så fik vi en periode med økonomisk opsving, hvor vi kunne opleve, at fx Værestedet i SV nærmest stod tomt i dagtimerne, fordi brugerne havde fået beskæftigelse eller jobs. Men nu, hvor arbejdsmarkedet er kørt ned, er der ikke samme efterspørgsel efter udsatte grupper, og de, der kom sent ind, røg ud igen som de første. I Rådet for Socialt Udsatte har vi drøftet indførelsen af et socialt skatteloft, som kan betyde, at man sikrer, at de udsatte, der starter i en form for beskæftigelse nogle timer om ugen,

Missionens blandt Hjemløses stand på Frivillighedsfestivallen sidste år.

mindst får 30 kr. i timen til sig selv. Det er et nødvendigt skridt, da en række ydelser i dag aftrappes, så den økonomiske gulerod ved at arbejde er væk. Og det ligger i naturlig forlængelse af Social- og Integrationsministeriets handlingsprogram, Fælles Ansvar II, som handler om at gøre noget særligt for, at alle – incl. hjemløse og misbrugere - får mulighed for at være til nytte i meningsfuld aktivering og beskæftigelse.

- Det er blevet meget tydeligt for os, hvor vigtigt det er at skabe beskæftigelsesmuligheder ud fra værestederne, og det er en aktivitet, som vi ønsker at fortsætte og gå i partnerskab med Væksthuset om. Hvilke typer aktiviteter, der bliver tale om, ved vi ikke, men lige nu ser vi gode eksempler med fx bybier og renovering af møbler, siger hun og understreger, at der bliver tale om arbejde på ikke-konkurrenceforvridende vilkår.

Veje ind i hjemløsheden Hjemløseområdet er specielt, fordi det formelle ansvar ligger i kommunerne, samtidig med at der er en historisk tradition for, at staten giver væsentlige bidrag, både til drift og til udvikling af området, påpeger Hanne Thomsen: - Det gør området ekstra sårbart, nu hvor satspuljemidlerne til Hjemløsestrategien ophører, og satspuljen i øvrigt er kørt i bund.

”

Vi tror på, at den store opmærksomhed på hjemløseområdet fortsætter. Men der er risiko for, at vi næsten ryger tilbage til start

Nogle af projektkommunerne har vænnet sig til, at der kom en pose penge, men hvis statstilskuddene ophører, er det usikkert, hvilke muligheder kommunerne har for at videreføre indsatserne på samme niveau.

- Vi tror ikke på, at der kommer en egentlig Hjemløsestrategi 2, men forhåbentligt en fælles strategi for at fastholde den opnåede faglighed. Hjemløsestrategien har været god til at vise vej ud af hjemløsheden og ind i mere permanente boformer. I de kommende år vil det være vigtigt at vende blikket mod, hvad det er for veje, der fører ind i hjemløsheden, og forsøge at sætte propper i, hvor det kan lade sig gøre. SFI’ s undersøgelse, ”Når fogeden banker på”, viser, at 18 pct. af dem, der sættes ud af en

Hjemløs nr. 2 2013

7

lejebolig, stadig ikke har fået ny bolig efter et år. Samtidig er vi bekymrede for følgerne af den nye kontanthjælpsreform, som betyder, at den lave ydelse vil være betinget af et uddannelsespålæg og bliver udvidet helt til det 29.år.

- I forbindelse med renoveringen af byggeriet i den almene sektor forsvinder mange etrumsboliger i disse år, og de ungdomsboliger, som bygges rundt om i kommunerne, er typisk for unge under uddannelse og dermed ikke for den gruppe, der er i fare for at blive ramt af hjemløshed. Så med mindre man udvikler nye økonomiske boligstøtteordninger, kan vi forudse en stigning i gruppen af yngre kontanthjælpsmodtagere, der ikke vil have mulighed for og råd til at opretholde en selvstændig bolig. Det er en problematik, som vi vil tage op politisk, bl.a. i Rådet for Socialt Udsatte.

Hjemløshed skal forebygges Satspuljeforliget for 5 år siden har givet en enorm dynamik på området med etablering af nye botilbud, bostøtte og – ikke mindst – statslig uddannelse af alle de medarbejdere, der skulle udmønte hjemløsestrategien. Det er en udvikling, vi gerne ser fortsætte, siger Niels Andersen og fortsætter: - Som organisation forsøger vi at følge op med en udvikling af

Formand Hanne Thomsen og næstformand Niels Andersen

8

Hjemløs nr. 2 2013

”

Vort ønske for det kommende år er, at det vil lykkes at opretholde den politiske opmærksomhed på området

nye tilbud, der etableres ud fra en erkendelse af, at det ikke bare handler om at have et sted at bo men om et helt liv, der skal leves.

Her bekymrer det os, hvad samspillet mellem konjunkturudviklingen og de nye kontanthjælpsregler kan medføre af konsekvenser for hjemløse. For på trods af alle de initiativer, der er resultatet af en tilsyneladende vellykket strategi med kombinationen af botilbud og bostøtte, er der faktisk sket en stigning i antallet af hjemløse, i hvert fald når det gælder unge. Og kan man fastholde det høje ambitionsniveau, som hjemløsestrategien har skabt med sine statslige bevillinger?

- Vi tror på, at den store opmærksomhed på hjemløseområdet fortsætter. Men der er risiko for, at vi næsten ryger tilbage til start.

En vigtig opgave i det kommende år er indsatsen i forhold til de mange frivillige, der strømmer til Missionen blandt Hjemløse: - Den største frivillighedsindsats handler om at tage fat på de helt grundlæggende problemer for hjemløse, som har brug for hjælp til at få gennemanalyseret deres økonomiske situation, så de kan finde en måde til at komme gælden til livs. Andre indsatser går på etablering af madklubber, der kan styrke det sociale netværk, og et sundhedsprojekt, hvori der indgår forskelige former for motion og massage. Endelig er vi også begyndt at lave lederuddannelse og hvor frivillige uddannes som koordinatorer efter en koordinator for madklubben. En del af dem, der går ind i frivilligt arbejde, bruger det også til at få dokumenteret deres kompetencer, og i den sammenhæng arbejder vi meget metodisk, takket være en stor bevilling fra satspuljen, fortæller Hanne Thomsen og Niels Andersen.

Politisk opmærksomhed - Vi er i en situation, hvor en kombination af konjunkturudvikling og kontanthjælpsreform kan trække i en forkert retning i forhold til unge hjemløse. Vort ønske for det kommende år er, at det vil lykkes at opretholde den politiske opmærksomhed på området. Det specielle ved Hjemløsestrategien har været, at den ud over at handle om ressourcer, netværk og faglig opkvalificering også har inddraget det politiske niveau i de otte projektkommuner. På den måde har den skabt en opmærksomhed på området og på nogle gensidige forpligtende aftaler omkring de hjemløse.

Det betyder, at der ikke kun er skabt en udvikling hos hjemløseinstitutioner og kommunale forvaltninger, men også en indsigt på politisk niveau. Nu bliver det spændende, om den holder, og om den kan bære igennem, også uden satspuljetilskud, siger Hanne Thomsen og slutter: - Det, vi reelt kan gøre, er at gå ind og opstille nogle forventninger til kommunerne, fordi det er her, ansvaret entydigt er placeret. Det vil for mig at se betyde, at en væsentlig del af bostøtten fremover vil udgå fra de eksisterende institutioner.

- Men hvem ved, hvad der sker efter kommunevalget? I bund og grund er vi dog optimistiske…

Omsorg og socialt netværk Af Anders Sørensen, leder af værestederne og det opsøgende arbejde – Foto Jakob Boserup

Alle Missionen blandt Hjemløses væresteder var i 2012 velbesøgte af borgere, der havde et massivt behov for støtte, omsorg eller social/økonomisk rådgivning. Andre borgere besøgte værestederne blot for at have et sted, hvor de kunne spiste frokost, danne sociale relationer og for eksempel tage på udflugter. Værestederne har således været rigtig gode til at sikre, at mange borgere stadig har et socialt netværk, og at de mest udsatte og isolerede borgere får et solidt dagligt måltid mad.

Desværre har værestederne ikke kapacitet til at kunne yde alle udsatte borgere en mere helhedsorienteret indsats med mange forskelligartede ydelser, således at udsatte borgere i højere grad vil kunne indgå i meningsfulde beskæftigelsestiltag, kompetencegivende undervisning, kursusgang, motionstiltag og kostrådgivning osv. Ydelser, der alle fokuserer på at skabe en sammenhængende og indholdsrig hverdag for udsatte borgere med meget forskellige problemstillingen og livssituationer.

Værestederne har derfor også været i en udviklingsproces, hvor både ydelser, arbejdsprocesser, faglighed og rammer ses efter i sømmene. Især rammerne har vi forsøgt at gøre noget ved, da

”

Missionen blandt Hjemløses væresteder alle er meget små. Det giver nogle naturlige begrænsninger, både i forhold til, hvor mange borgere tilbuddet kan rumme, men også til, hvor mange aktiviteter og ydelser tilbuddet kan levere. Derfor har Missionen blandt Hjemløse også besluttet at flytte Værestedet Pegasus til bedre og større lokaler i nærområdet i Sydhavnen, ligesom man arbejder aktivt på at skabe bedre rammer for Værestedet Amadeus. Også rammerne i Missionen blandt Hjemløses sociale gartneri i Vadsby forbedres, eftersom der er ved at blive opført et stort væksthus med indekøkken og spisefaciliteter. Gartneriet er også i en udvikling omkring, hvilke aktiviteter og ydelser der skal danne grobund for, at flest mulige udsatte borgere får gavn og glæde af de dejlige rammer i Vadsby.

Missionen blandt Hjemløse vil forsætte med at udvikle sine værestedstibud med fokus på at kunne tilbyde udsatte borgere både social nærhed og sociale færdigheder, der kan understøtte borgernes egen udvikling. Samtidig glæder Missionen blandt Hjemløse sig rigtig meget til at kunne sige velkommen til den selvejende institution, NABO-Center Amager, som i 2013 bliver en integreret del af organisationen. Vi ser vi frem til både at udvikle og lære rigtig meget af et tæt formaliseret samarbejde med et nyt værestedstilbud på Amager, så vi sammen kan yde hjælp til endnu flere udsatte borgere i København.

Vi ser vi frem til både at udvikle og lære rigtig meget af et tæt formaliseret samarbejde med et nyt værestedstilbud på Amager, så vi sammen kan yde hjælp til endnu flere udsatte borgere i København

Hjemløs nr. 2 2013

9

Fra institution til organisation Af Ivan Christensen, forstander Mændenes Hjem, Lille Istedgade – Foto Jakob Boserup

De tre vigtigste ting, som Mændenes Hjem har beskæftiget sig med i år, er: 1) Etableringen af det midlertidige stofindtagelsesrum.

2) Udviklingen af planen for etableringen af det permanente stofindtagelsesrum.

3) En ledelsesreform.

I foråret 2012 blev det besluttet at etablere et midlertidigt stofindtagelsesrum på Halmtorvet 9D med Mændenes Hjem som driftsherre. Det betød en periode med heftig mødeaktivitet om den fysiske indretning af Stofindtagelsesrummet og de heraf afledte konsekvenser for Den Runde Firkant –Sundhedsrummet, om det faglige indhold i Stofindtagelsesrummet, og om rekrutteringen og oplæringen af medarbejderne i Stofindtagelsesrummet.

Den 2. oktober blev rummet taget i brug efter åbningsreception med deltagelse af socialborgmester Mikkel Warming og sundhedsminister Astrid Krag. Stofbrugerne var hurtige til at tage rummet til sig. I løbet af de første tre måneder steg og steg antallet af brugere nærmest dagligt, ligesom vi fik mange positive tilbagemeldinger fra dem. I dag har antallet af brugere fundet et stabilt leje, hvilket betyder, at rummet dagligt lægger tag til mellem 250-300 stofindtag.

Samtidig med beslutningen om etableringen af det midlertidige stofindtagelsesrum blev det også vedtaget, at Mændenes Hjem i Lille Istedgade 2 fremover skal rumme et stofindtagelsesrum med åbning i august 2013. Efter grundige drøftelser, intense møder og mange snakke var planerne for ombygningsprocessen og den nye indretning af huset i Lille Istedgade klar kort før jul. Planen beskriver, hvordan det fra januar – august gennemgår en radikal forandring i stueetagen, hvor Stofindtagelsesrummet skal være, samt på 1. sal, hvor der omlægges fem pladser til Kollegiet på Gl. Køge Landevej.

Som led i udviklingen af Mændenes Hjem er der i 2012 sat gang i en ledelsesreform. Det betyder, at den daglige ledelse i dag består af 4 afdelingsledere og én forstander, hvortil kommer ledelsen af projekterne. De fire afdelingsledere er: Dannie Hansen, Kontaktstedet, Lone Hviid Rasmussen, Sundhedsafdelingen, og daglig leder i Den Runde Firkant-Sundhedsrummet, Michael Dylmer, Boafdelingen, og Rasmus Koberg Christiansen, Stofindtagelsesrummet.

Lederne i projekterne er: Max Damsgaard (konstitueret) Den Runde Firkant – Caféen, Claus Weinreich, Særboligerne i Colbjørnsensgade og Britta Lindqvist, Café Klare.

Hvad er så de tre vigtigste indsatsområder for det kommende år?

1. Opstarten af det permanente stofindtagelsesrum 2. Fortsat udvikling af Mændenes Hjem – under overskriften ”fra institution til organisation”.

3. Udviklingen af samspillet mellem den social- og sundhedsfaglige indsats

” 10

Hjemløs nr. 2 2013

Det er Mændenes Hjems mission at bidrage til, at hjemløse og udsatte mennesker får mulighed for at erkende og anvende egne ressourcer til at realisere et godt liv og bidrage til et mangfoldigt samfund

Færre beboere - større værelser Af Nikolaj Olsen, forstander Kollegiet, Gl. Køge Landevej – Foto Sonja Iskov

Igen i 2012 har vi på Kollegiet måtte konstatere, at vi fortsat får færre og færre nye beboere i den ene afdeling af huset. Det drejer sig om vore bofællesskabspladser under Servicelovens § 107. Der er 110 pladser, hvoraf i dag kun ca. 50 pct. er belagte. I 2009 mistede Kollegiet egen anvisningsret til disse pladser, hvilket konkret har betydet en dalende belægning. I Kollegiets Herbergsafdeling, som hører under Servicelovens § 110, har der i hele 2012 været fuldt belagt.

På de indre linjer har 2012 igen været et år, hvor der i personalegruppen er blevet udviklet på diverse interne strategier og procedurer. De primære kræfter i tilblivelsen af sådanne opgaver ligger i Kollegiets MED-udvalg, hvor medarbejdere og ledelse i samarbejde har drøftelser, som kvalificerer de endelige politikker og retningslinjer for personalet. Arbejdet med dette fortsætter ufortrødent i 2013.

Beboerrådet på Kollegiet har i 2012 ikke fungeret optimalt.

Der har været langt mellem møderne, hvilket har resulteret i, at rådet har manglet den fine røde tråd, som ellers har kendetegnet dets arbejde i tidligere år. Her i 2013 har der været valg til beboerrådet, hvilket har medført, at mange nye beboere er trådt ind i udvalget. Ud over beboerrepræsentanter sidder en medarbejderrepræsentant og forstanderen også i rådet. Det nye beboerråd har lovet hinanden at genskabe den røde tråd i arbejdet her i 2013.

Arbejdet med at dokumentere sit sociale arbejde har de sidste mange år fyldt meget indenfor vores område. I 2012 har vi på Kollegiet oplevet, at det har taget til i styrke. Som medarbejder på et sted som vores er man underlagt rigtig meget dokumentation. Og når der i forvejen kun er en ret lille personalegruppe og en meget stor beboergruppe, må vi sande, at tidligere tiders tanker om, hvad det vil sige at arbejde som kontaktperson for et antal beboere på et sted som vores, har ændret sig markant. Tidligere var relationsarbejdet i forhold til beboerne en afgørende del af det daglige arbejde for medarbejderne på Kollegiet. Men når vi ser på vores daglige arbejde i dag, kan vi konstatere, at kra-

”

Når vi ser på vores daglige arbejde i dag, kan vi konstatere, at kravene til mængden af dokumentation er så voldsomme, at der ikke er meget tid tilbage til relationen

vene til mængden af dokumentation er så voldsomme, at der ikke er meget tid tilbage til relationen.

Dokumentation er som udgangspunkt godt i vores arbejde. Men jeg vil stille spørgsmålstegn ved, om vi er ved at nå en grænse.

God dokumentation er, at man kan dokumentere sit eget arbejde, men i 2012 har vi set en stigende tendens til, at vi som personale dokumenterer for andre systemers og andre indsatsers skyld. Dvs. at vi i ét væk bruger enormt meget tid på at ”klæde andre på”.

Her i 2013 bruger personalet meget tid på at lave akkreditering. Akkreditering er i korte træk en kvalitetssikring, som giver sikkerhed for, at vi som personale på Kollegiet lever op til, at de ydelser, vi leverer til vores beboere, rent faktisk er i overensstemmelse med, hvad vi lover. På Kollegiet har vi tidligere udarbejdet Teamkataloget, som vi tager udgangspunkt i, når vi laver akkrediteringen.

Men altoverskyggende for 2013 bliver, at Kollegiet i starten af 2014 skal bygges om. I Københavns Kommunes budget for 2013 er det vedtaget, at Kollegiet skal bygges om for ca. 57 mio. kr.

Den primære årsag til ombygningen er, udover en tiltrængt renovering, at få bygget værelser i mere tidssvarende størrelser for Kollegiets beboere. Dette vil betyde, at vi efter endt ombygning i 2016 ikke ville få nær så mange, men til gengæld flere større værelser til beboerne. Ombygningen er planlagt til at starte i første halvdel af 2014, men allerede her i 2013 fylder ombygningen meget, både for medarbejdere, ledelse og bestyrelse på Kollegiet.

Senere på året vil også beboerne blive involveret i den indledende byggefase.

Hjemløs nr. 2 2013

11

Klædt på til opgaven Af Gitte Frydensbjerg, sekretariatsleder i Missionen blandt Hjemløse – Foto Sonja Iskov

På Missionen blandt Hjemløses Fællessekretariat har der i det forgangne år været stor aktivitet. Her på sekretariatet samarbejder vi med de institutioner, der er tilknyttet organisationen, og vi formidler viden, oplyser om hjemløshed, indgår partnerskaber og inddrager civilsamfundet i forskellige projekter. Derudover indsamler vi midler, sådan at vi fortsat kan hjælpe målgruppen af hjemløse og socialt udsatte.

I 2012 er antallet af medarbejdere på sekretariatet øget. Vi har været heldige at få to satspuljebevillinger, der har gjort det muligt at ansætte projektmedarbejdere på henholdsvis vores frivillige gældsrådgivning og frivillige netværksordning. Den første medarbejder, Rikke Prip Estrup, blev ansat på netværksordningen medio august sidste år, og den anden medarbejder, Betina Sand, blev ansat på gældsrådgivningen 1. januar i år. Med ansættelserne har den frivillige indsats fået et ”boost”, og det lover godt for fremtiden.

Hvis man ser mere overordnet på Fællessekretariatets arbejde, er det også indsatsen med de frivillige, der har haft mest vokseværk i 2012. Udover de selvstændige foreninger på Mændenes Hjem, der bl.a. huser frivillige læger og tandlæger, har vi lige nu mere end 100 frivillige involveret i forskellige projekter på institutionerne, orkestreret her fra sekretariatet.

I skrivende stund er vi i fuld gang med at videreudvikle den frivillige gældsrådgivning og netværksordningen på vore forskellige institutioner, og den frivillige indsats med fokus på kost, motion og velvære vokser også. I kan læse mere om udviklingen af de specifikke projekter på de næste sider.

Når man engagerer frivillige på institutioner med udsatte borgere, hvor der også er fagprofessionelle medarbejdere ansat, er det vigtigt, at de frivillige klædes godt på til opgaven. Det forsøger vi at gøre gennem kurser, netværksmøder og løbende opfølgning. Samtidig er det helt centralt, at man er meget bevidst om

grænsefladerne mellem det frivillige og professionelle arbejde på institutionerne. I Missionen blandt Hjemløse mener vi, at frivilligt socialt arbejde hverken kan eller skal erstatte det professionelle sociale arbejde, men det kan mødes i et frugtbart samarbejde, der kan være med til at højne den overordnede indsats for målgruppen.

”

Vi skal fortsætte den gode udvikling og styrkelsen af den frivillige indsats, så vi fremstår som en stærk, progressiv og professionel civilsamfundsorganisation

Ambitionerne for det næste år her på Fællessekretariatet er store, og der er fire overordnede områder, vi kommer til at fokusere på: Vi skal fortsætte den gode udvikling og styrkelsen af den frivillige indsats, så vi fremstår som en stærk, progressiv og professionel civilsamfundsorganisation, der er god til at engagere og fastholde frivillige, udvikle projekter og samarbejde med eksterne partere.

Vi skal styrke vores indsats i forhold til kommunikation, fundraising og kampagne, så vi i højere grad kan sætte politiske dagsordener, fungere som fortalere for målgruppen og indsamle midler. Efter sommerferien skal vi have ansat en ny medarbejder, der specifikt skal arbejde med kommunikations- og kampagneopgaver.

Derudover skal vi opbygge flere eksterne partnerskaber med virksomheder og andre organisationer.

I skrivende stund håber vi at kunne iværksætte et samarbejde med Væksthuset, der er en erhvervsdrivende fond, som laver individuelt tilrettelagte forløb for ledige, der har brug for ekstra hjælp og støtte til at komme i job.

Og sidst – men ikke mindst – er det vores ambition, gennem bl.a. udviklings- og dokumentationsopgaver i højere grad at støtte op om det pædagogiske arbejde, der foregår på vores væresteder og institutioner.

Fakta om Fællessekretariatet: - På Fællessekretariatet i Valby er der ansat syv medarbejdere. En sekretariatsleder, en administrativ medarbejder, to projektmedarbejdere og tre studenter.

- På kontoret har vi også frivillige tilknyttet, bl.a. sidder vores koordinator for netværksordningen her.

- Vi udgiver magasinet Hjemløs fire gange om året.

Bladet udkommer til 3.500 mennesker.

- Læs mere om os på: www.hjemlos.dk eller ’like’ Missionen blandt Hjemløse på facebook.

12

4 2013 2012 Hjemløs nr. 2

Sådan bruger vi pengene Den samlede organisation består af: Missionen blandt Hjemløse med tilknyttede væresteder Amadeus og Pegasus samt Projekt Offside med tilhørende gartneri, Kollegiet Gl. Køge Landevej og Mændenes Hjem med tilhørende projekter: Den runde firkant, Brobyggerne, Stofindtagelsesrummet, Særboliger i Colbjørnsensgade og Akutpladser til kvinder.

I 2012 har den samlede organisation indtægter på i alt kr.57.549.530 og udgifter for i alt kr. 57.797.075.

Som det fremgår, er der i 2012 brugt af tidligere års opsparede midler.

Hvordan indtægter og udgifter fordeler sig kan ses af de to figurer nedenfor.

Samlede udgi er i organisa onen (mill. kr.)

Samlede indtægter i organisa onen (mill. kr.)

Legater, fonde og virksomheder - 0,4 Private gaver - 0,1 Øvrige indtægter - 0,5

Kirkekollekter og Høsoffer - 0,1 Finansielle indtægter - 0,2 Administra ons indtægter - 1,1

Informa on og indsamling - 0,2 Udgi er v/administra ons indt. - 0,6

Uddelinger særlige formål - 0,1 Sekretariatsomkostninger - 0,3

Beboerbetalinger - 4,9 Offentlige puljer - 8,3 Projekt bevillinger - 1,6

Øvrige projekter l hjemløse og udsa e - 11,7

Akutboliger - 20,8

Samværs- og ak vitetssteder - 16,7

Dri s lskud - 40,3

Boenheder - 7,2

Figur 1

Figur 2

Missionen blandt Hjemløse er en almen velgørende fond. I Missionen blandt Hjemløses regnskab vises også de tilknyttede væresteder Amadeus og Pegasus, Projekt Offside med tilhørende gartneri , samt forskellige projekter for hjemløse og udsatte grupper – f.eks. Kost og motion, Gældsrådgivning og Besøgs- og Netværksvenner.

I 2012 har Missionen blandt Hjemløse med væresteder og projekter haft indtægter på i alt kr. 8.671.369 og udgifter for i alt kr.

8.815.275. Som det fremgår, er der i 2012 brugt af tidligere års opsparede midler.

Hvordan indtægter og udgifter fordeler sig kan ses af de to figurer nedenfor.

Indtægter Missionen blandt Hjemløse (mill. kr.)

Legater, fonde og virksomheder - 0,4 Private gaver - 0,1

Kirkekollekter og Høstoffer - 0,1

Udgi er Missionen blandt Hjemløse (mill. kr.)

Informa on og indsamling - 0,2 Udgi er v/administra ons indt. - 0,6

Uddelinger særlige formål - 0,1 Sekretariatsomkostninger - 0,3

Finansielle indtægter - 0,2 Administra ons indtægter - 0,5

Øvrige projekter l hjemløse og udsa e - 1,6 Dri s lskud - 4,3

Offentlige puljer - 1,5

Samværs- og ak vitetssteder - 5,9

Projekt bevillinger - 1,6

Figur 3

Figur 4

Ad. Figur 2 og 4: Særlige uddelinger gives f.eks. til ferieture og udflugter, indkøb af inventar til herbergerne samt vedligeholdelse og ombygninger.

Hjemløs nr. 2 2013

13

KORT NYT

- fra vores egen verden

Kost, motion og velvære Nu strømmer varmen igen ind over landet, og på Kollegiet Gl. Køge Landevej betyder det, at vi har taget hul på en sæson med fodboldtræning. Sæsonen startede en smuk solskindag i midten af april, hvor to frivillige trænere var mødt op for at spille fodbold med beboerne. Seks beboere mødte op for at deltage i spillet, mens en håndfuld - eller mere - deltog fra sidelinjen ved at heppe på deres bofæller.

Fodboldtræningen er en del af en større frivilligindsats, hvor vi fokuserer på kost, motion og velvære. Men træningen handler i lige så højt grad om at bygge et socialt fælleskab op mellem frivillige og beboere med udgangspunkt i fodbold. I alt er der ti frivillige tilknyttet projektet, og de skiftes til at tage træningsvagter hver lørdag Madklubberne er en anden del af indsatsen med kost, motion og velvære. Hver onsdag mødes frivillige med beboere og brugere på vore herberger og væresteder om at lave lækker og ernæringsrigtig mad. I øjeblikket har vi tre velfungerende madklubber på hhv. Kollegiet Gl. Køge Landevej, RG60 og Café Klare, og 24 frivillige er engageret i projektet. Mellem 5 og 15 brugere deltager i den enkelte klub pr. gang.

De frivillige arbejder med et bredt sundhedsbegreb, der ikke blot handler om fysisk sundhed, men om livskvalitet i forhold til at have et velfungerende socialt netværk og et aktivt og værdigt liv. Vi arbejder nu for at udvide projektet til vore væresteder i Sydhavnen og glæder vi os til, at nye sociale fællesskaber mellem frivillige og socialt udsatte kan blomstre op i løbet af sommeren.

Netværksvenner til unge i RG60 Over 40 frivillige netværksvenner er med deres kontinuerlige besøg med til at reducere ensomheden blandt nuværende og tidligere hjemløse. Netværksordningen er blevet godt integreret på Kollegiet Gl. Køge Landevej, hvor over halvdelen af de frivillige netværksvenner besøger ’deres’ beboere og laver fælles aktiviteter. De øvrige frivillige besøger tidligere hjemløse, som er flyttet i egen bolig eller på andre institutioner. En 4-årig satspuljebevilling fra 2012 har gjort det muligt at videreudvikle projektet, så det i dag også er en integreret del af ungdomsherberget RG60 på Nørrebro.

Vi håber, at de unge vil kunne mærke en positiv forskel i deres liv ved at få en frivillig netværksven, der kan fungere som et nyt socialt netværk for dem. Målet er, at projektet i den kommende tid videreudvikles til flere af organisationens tilknyttede tilbud.

- Rikke Prip Estrup

14

Hjemløs nr. 2 2013

Massageprojektet er den tredje del af indsatsen med kost, motion og velvære. Mange hjemløse og udsatte mennesker lever et fysisk og psykisk hårdt liv, hvilket kan have betydning for deres fornemmelse af egen krop. Massage kan lindre smerter og spændinger og være med til at give en bedre kropsfornemmelse, samtidig med, at det er en måde at drage omsorg for sig selv på. Vi har fem frivillige massører på Kollegiet Gl. Køge Landevej, RG60, Café Klare og Projekt Offside, og ambitionen er, at vi i løbet af det næste år kan tilbyde ugentlig massage og afspænding på alle herberger og væresteder, der er tilknyttet Missionen blandt Hjemløse. Fra de institutioner, der allerede er tilknyttet projektet, får vi positive tilbagemeldinger om, at massagen har en positiv effekt, og at den er med til at gøre brugerne mere rolige og afslappede.

- Laura Vestergaard-Andersen, Rikke Prip Estrup og Rebekka Blomqvist

Gældsrådgivning udvides I 2012 fik vi en 4-årig satspuljebevilling, der har gjort det muligt at videreudvikle et gældsrådgivningsprojekt baseret på frivillige kræfter, og vi tilbyder nu gældsrådgivning på Kollegiet Gl. Køge Landevej og på RG60. Der er stor interesse for projektet både blandt beboere og de 20 frivillige rådgivere, og det betyder, at der er rigtig gode muligheder for at udvikle Gældsrådgivningen til vores øvrige tilbud. Senere på året udvides projektet derfor til vore være- og aktivitetssteder, hvor gældsrådgivningen vil blive kombineret med mere generel vejledning i fx budgettering, forskudsopgørelser, selvangivelser, omkostninger ved låneoptag etc.

De frivillige i Gældsrådgivningen er ressourcestærke mennesker med relevante faglige baggrunde, som ønsker at bidrage og gøre en forskel for andre med deres viden om økonomi og budgetlægning.

Projektet kvalitetssikres gennem en målrettet rekrutterings- og uddannelsesindsats overfor de frivillige, og ikke mindst gennem konstruktive samarbejder med personalet på organisationens institutioner.

- Betina Sand

Her finder du Missionen blandt Hjemløse Missionen blandt Hjemløse Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk Mændenes Hjem Lille Istedgade 2 1706 København V Tlf. 3324 3904 mh@hjemlos.dk

Kollegiet Gl. Køge Landevej Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3630 4321 kollegiet@hjemlos.dk

Værestedet Pegasus Enghavevej 152 2450 København SV Tlf. 3321 9815 pegasus@hjemlos.dk

Værestedet Amadeus Borgbjergsvej 54 2450 København SV Tlf. 3331 6003 amadeus@hjemlos.dk

Projekt Offside Prinsesse Charlottes Gade 28 2200 København N Tlf. 3535 7344 www.projektoffside.dk

www.hjemlos.dk Værestedet Sydvest Enghavevej 171 2450 København SV Tlf. 3616 1113 RG60 Rådmandsgade 60 2200 København N Tlf. 3510 5455 info@rg60.dk

Café Klare Lyrskovgade 2, 2.

1758 København V Tlf.(kl. 22-15): 3646 4601 www.cafeklare-natcafe.dk Den Runde Firkant Halmtorvet 9D 1700 København V kontakt@denrundefirkant.dk www.denrundefirkant.dk

Missionen blandt Hjemløse kommer gerne ud og holder foredrag om hjemløshed og socialt udsatte mv.

Kontakt fællessekretariatet på 3616 1113. Følg os på facebook.

Frivillige til netværksordningen Missionen blandt Hjemløse søger hhv. frivillige netværksvenner og koordinatorer på tre af vores institutioner.

Som frivillig netværksven indgår du i en personlig, ligeværdig relation med et udsat menneske, og gennem dine besøg er du med til at skabe selvværd og livskvalitet for vedkommende.

Som koordinator skal du lede Netværksordningen på en institution sammen med en anden koordinator. Du får indgående kendskab til frivilligledelse og relationsarbejde med udsatte.

Din profil: - Du er over 30 år - Du er tålmodig og stabil - Du er ressourcestærk og kan rumme andre synspunkter end dine egne - Du kan sætte grænser og skabe en tryg relation Vi sørger for, at du bliver klædt ordentligt på til opgaven gennem uddannelse, kurser, løbende opfølgning og sparring.

Kontakt: Projektmedarbejder Rikke Prip Estrup, tlf. 3138 2824 eller rpe@hjemlos.dk Læs mere om Netværksordningen og institutionerne på www.hjemlos.dk

Mød os på Folkemødet Den 13.-16. juni drager Missionen blandt Hjemløse for første gang til Folkemødet på Bornholm. Sammen med organisationerne bag Stop Fattigdom Nu-initiativet deltager vi lørdag d. 15. juni i en række forskellige arrangementer i det store cirkustelt på festivalpladsen.

Klokken 12.00-12.35 vil man kunne møde de forskellige organisationer bag Stop Fattigdom Nu- initiativet, og der vil være et musikalsk indslag med Folkeklubben.

Derefter vil vi i tidsrummet kl. 12.35-13.15 sætte fokus på udsatte unge. Om eftermiddagen kl. 16.00-18.30 vil vi sætte fokus på temaer som ulighed i sundhed, demokratisk ulighed og civilsamfundsorganisationernes rolle. Det vil også være muligt at møde os i informationsboden udenfor cirkusteltet, hvor vi vil fortælle om vores arbejde. Så hvis du er på Allinge, så kig forbi og få en snak med os.

Læs mere: www.folkemødet.dk www.stopfattigdom.nu www.mastiff.dk2.

Al henvendelse: Missionen blandt Hjemløse, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby

Magasinpost SMP ID-nr.: 42676

Ansigt til ansigt At agere som fortalere er en vigtig del af vores arbejde i Missionen blandt Hjemløse.

Det gør vi i det daglige gennem Hjemløs, facebook, vores hjemmeside og andre medier.

I år deltager Missionen blandt Hjemløse for første gang i Folkemødet på Bornholm.

Folkemødet har de sidste to år fundet sted i uge 24 i den nordbornholmske havneby, Allinge, og det er skabt med inspiration fra den svenske politikeruge, ”Almedalsveckan”.

Formålet er at styrke den demokratiske dialog i Danmark og skabe en ny ramme om møder mellem beslutningstagere i erhvervslivet, interesseorganisationer og politikere.

Samtidig er det en mulighed for såkaldt ’almindelige’ borgere at møde beslutningstagerne ansigt til ansigt.

Folkemødet er et sted, hvor vi som civilsamfundsorganisation kan få beslutningstagerne i tale, og hvor vi har muligheden for at oplyse om hjemløse og udsatte menneskers vilkår. Det er vigtigt, at politikere og andre beslutningstagere har en viden om den barske hverdag, der er virkeligheden for rigtig mange hjemløse og udsatte. Samtidig er det vigtigt, at vi også får andre borgere i tale. Indsigt og oplysning er afgørende for vores arbejde med at rejse ressourcer til arbejdet. Den støtte, vi får fra virksomheder, kirker, fonde og privatpersoner, er helt central for at kunne videreudvikle vores arbejde og fungere som fortalere for hjemløse og udsatte.

Vi er taknemmelige for alle de bidrag, vi får til vores arbejde. Og for alle jer, der fungerer som fortalere for vores målgruppe.

Vi har brug for støtten.

Hanne Thomsen Formand i Missionen blandt Hjemløse

KVITTERING

Overførsel fra kontonummer

GIROINDBETALING 8

Indbetaler

CPR.:

7

Kontonummer: 900-1859

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

Kontonummer: 900-1859

Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby

Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

–

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Gave til Missionen blandt Hjemløses arbejde Fradragsberettiget i henhold til regelerne i ligningslovens § 8 A

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

+9001859<

Dag

Måned

eller

Betales nu

År

Sæt X 4030S(2011.02)393

.

.

Øre

,