Hjemløs Juni • 2/2014
Tema: Fattigdom Jann Sjursen: Den gode vilje skal udstrækkes til permanente løsninger Socialrådgiveren: De unge bliver fanget af kontanthjælpsreformen Sekretariatslederen: Fattigdom handler også om penge
Fattigdom handler også om penge
Af Anders Sørensen, barselsvikarierende sekretariatsleder, Missionen blandt Hjemløse
Hjemløs 24. årg. nr. 2, 2014
- Det handler jo ikke om penge, er et synspunkt man kan støde på, når talen falder på fattigdom, og hvad der kan gøres ved den. – Det handler jo om den fattiges valg i livet. Det er da også rigtigt, at fattigdom handler om mere end blot kroner og øre – men det handler i den grad også om klingende mønt. For dén der er sulten, har det konkret betydning, om man har en 20’er på lommen eller ej. Når vejret er dårligt, så har det helt konkret betydning, om man kan købe sig til ly og læ eller ej. Men adgang til penge har ikke kun betydning for opfyldelse af et menneskes basale behov som mad, vand og læ. Også muligheden for at ændre sin egen sociale og privatøkonomiske situation afhænger af økonomisk formåen. For den arbejdsløse der skal til jobsamtale, har det helt konkret betydning, om der er råd til en busbillet. Er der råd til at købe ind til en madpakke til en dag på farten mod jobsøgning? Er der råd til en ny trøje uden huller, så den jobsøgende kan tage sig præsentabel ud til samtalen? Gennem generationer har man talt om Den Amerikanske Drøm, og idéen om, at enhver der udviser flid og ihærdighed kan skabe sig et godt liv uanset baggrund: Alle har lige muligheder for at arbejde sig op i samfundet gennem hårdt arbejde. Uanset hvor de kommer fra i samfundet, og uanset hvad deres forældre laver. Det handler altså ikke om penge. Ifølge denne idé så er det det enkeltes individs vilje, der er forudsætningen for social mobilitet. Forskning fra University of Ottowa fra sidste år viste, at Den Amerikanske Drøm slet ikke lever i USA, men derimod i Danmark og Norge. Kort fortalt så er USA i følge den canadiske forskning det land, hvor det er sværest at arbejde sig op gennem samfundets lag, mens det er lettest i Danmark og Norge – skarpt forfulgt af Sverige og Finland. Udover altså at have høj social mobilitet til fælles, så er de fire nordiske lande fælles om en høj grad af social lighed. Den høje lighed er bl.a. skabt ved at løfte de mindst ressourcestærke sociale lag, og sikre opfyldelse af de basale menneskelige behov for det store flertal. Vil vi som samfund fortsat skabe de bedste betingelser for, at borgerne kan skabe det liv de finder godt, så skal vi altså også i fremtiden sikre den høje grad af social lighed. Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte, skriver i dette nummers klumme, om borgere der på grund af sociale reformer som kontanthjælpsreformen, bliver ”skubbet ud i endnu dybere fattigdom eller frustrationer over nye, hårdtslående regler”. Reformerne medvirker kort sagt til at mindske den lighed, der giver de bedste forudsætninger for, at den enkelte finder veje til at forandre sin livssituation. Sjursen skriver videre, at det forventes at 17.500 unge på uddannelseshjælp skal leve af 5.857 kroner før skat. I modsætning til på SU, så kan man ikke tage studielån og arbejde ved siden af på uddannelseshjælp. Med ovenstående undersøgelse in mente, kunne man mene, at de unges muligheder for at følge en såkaldt ”Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse” bliver forringet, ved at bede dem leve for så lavt beløb, at det med stor sikkerhed bliver en kilde til bekymring og frustration. Sjursen peger da også på hjemløshed som en risiko for denne gruppe, og rejsekonsulent i SAND, René Nielsen, melder om et øget antal henvendelser fra unge på landets herberger. Økonomisk formåen i både relative og absolutte tal, er afgørende for vores muligheder for at skabe et liv, vi finder meningsfuldt.
Missionen blandt Hjemløse Fællessekretariatet Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk Følg os på facebook
Redaktion: Gitte Frydensbjerg (ansvar) Mikkel Skov Petersen
ISSN: 1903-2803
Forsidefoto: Forsidefoto: Brian Berg
Abonnement er gratis – kontakt fællessekretariatet.
Layout og tryk: Grefta Tryk
For adresseændring kontakt venligst det lokale postkontor.
Oplag: 3.700
Hjemløs udkommer 4 gange om året
Missionen blandt Hjemløse laver socialt hjælpearbejde blandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stillede mennesker.
Fattigdom og ulighed – et politisk stridsæble Først sidste år fik Danmark en officiel definition af fattigdom. En af grundene er, at fattigdom hænger nøje sammen med debatten om økonomisk ulighed, der er et ideologisk minefelt. Af Mikkel Skov Petersen. Foto: Colorbox
I dag taler man overvejende om to dimensioner i fattigdom: absolut fattigdom og relativ fattigdom. Absolut fattigdom er knaphed eller mangel på adgang til de nødvendige ressourcer til at dække de basale menneskelige behov. De basale behov defineres traditionelt som mad og vand, tøj og ly for vejret. Nogle mener desuden at sanitet, uddannelse og sundhedspleje, er basale behov. Den internationale standard for løbende at kunne skaffe ressourcer til at dække de basale behov - den såkaldte fattigdomstærskel - er sat af Verdensbanken til $1,25 om dagen. Det er knap syv kroner. Verdensbanken har anslået, at 1,29 mia. mennesker kloden over levede i absolut fattigdom i 2008. Afrika syd for Sahara var med 47 pct. den region i verden med den højeste forekomst af absolut fattigdom. Absolut fattigdom er ikke så udbredt i Danmark.
Relativ fattigdom Relativ fattigdom er mangel på ressourcer til at skaffe sig en levestandard, der er gennemsnitligt eller gængs i det pågældende samfund. Den britiske sociolog Peter Townsend har defineret relativ fattigdom som følger: Individer, familier og grupper i befolkningen lever i fattigdom, når de mangler ressourcer til at spise den kost, deltage i de aktiviteter og have de levekår og behageligheder, som er normale eller i det mindste vidt anerkendte i det samfund, som de hører til. Deres ressourcer er så langt under gennemsnittet for individer og familier i samfundet, at de udelukkes fra almindelige livsmønstre, vaner og aktiviteter. Fattigdomsgrænsen ”Fattigdom forstås her ud fra en relativ betragtning i den forstand, at det handler om muligheder og levevilkår i forhold til, hvad der er normen eller det almene i samfundet. ”Sådan lyder den definition på fattigdom, som den nye fattigdomsgrænse bygger på. Den danske fattigdomsgrænse er baseret på relativ fattigdom, Hjemløs nr. 2 2014
3
og peger ydermere på mangel på særligt økonomiske ressourcer, at situationen er vedvarende, og at personen eller familien kun i begrænset omfang har mulighed for at ændre situationen. I Danmark måler vi relativ fattigdom, ved at måle om en person tre år i træk, har haft en disponibel indkomst under 50 procent af medianindkomsten. I 2013 var grænsen en disponibel årlig indkomst på 103.200 kr. Ifølge den nye fattigdomsgrænse, så er der således 42.200 fattige i Danmark, hvoraf en fjerdedel er børn. Fattigdomsgrænsen viser desuden, at antallet af fattige er steget med 26.000 fra 1999 til 2010. Det er mere end en fordobling. Selvom indførelsen af fattigdomsgrænsen giver regeringen nogle nye værktøjer til at reducere fattigdommen her til lands, så har der været kritiske røster. Missionen blandt Hjemløse påpegede fx sidste år, at den danske fattigdomsgrænse er lavt sat sammenlignet med EU’s. Fattigdom og lighed Ved at beskæftige sig med afvigelse fra den økonomiske normal, så handler relativ fattigdom om graden af økonomisk lighed i et givent samfund. Den mest udbredte metode til at måle økonomisk lighed er den såkaldte Gini-koefficient. En lav Gini-koefficient viser høj lighed og vice versa. Et samfund kan reducere Gini-koefficienten (mindske uligheden) gennem skatter og overførselsindkomster. Danmark er et af de lande i verden, der har den laveste Ginikoefficient. I 2001 lå vi desuden i toppen i Europa, mens vi i 2012 var dumpet ned på en 11. plads. Uligheden i Danmark steg
altså i 00’erne, og som nævnt ovenfor, så kan det med indførelse af fattigdomsgrænsen aflæses i stigningen i antallet af fattige. Tænketanken Cevea har i en analyse fra i år, baseret på tal fra EUROSTAT (EU’s statistikkontor) påvist, at Danmark i årene 2004-20111 var det vesteuropæiske land, hvor uligheden er steget mest, og at vi i dag er dumpet ned på en 14. plads i Europa. I analysen foretager Cevea desuden en fremskrivning, der viser, at hvis udviklingen fortsætter, så vil uligheden i Danmark i 2020 være lige så stor som i Rumænien og Bulgarien. I en kommentar til analysen, påpegede professor i samfundsvidenskab Bent Greve til Berlingske, at graden af lighed ikke kun har betydning for antallet af fattige, men også for samfundets sammenhængskraft og selve princippet bag de nordiske velfærdssamfund: »Tanken med den nordiske velfærdsmodel er at have et forholdsvist lige samfund, som kan skabe dynamik, vækst og udvikling og gode livsbetingelser for alle samfundsborgere. En stor ulighed giver mindre tillid til hinanden, og det risikerer også på sigt at medføre mere kriminalitet«. Lighed er et politisk stridsæble Der er dog langt fra politisk enighed om, hvorvidt ulighed er et samfundsproblem. Tænketanken CEPOS advarer fx mod at lægge for meget i tallene fra EUROSTAT, og mener grundlæggende ikke at høj ulighed er et problem. Tværtimod mener tænketanken, at midlerne – skat og overførselsindkomster - til at reducere uligheden er mere skadelige, end uligheden i sig selv. Mads Lundby-Hansen, der er cheføkonom CEPOS udtalte i en kommentar i Berlingske til Ceveas analyse at: »Det, der er udfordringen i Danmark, er ikke så meget uligheden, men at vi mangler vækst og arbejdspladser. Hvis man går ind og problematiserer uligheden, spørger man ofte, hvad man kan gøre ved det. Her kan man så gå ind og øge dagpenge, kontanthjælp og andre overførselsindkomster eller øge den øverste margi-
”
4
Hjemløs nr. 2 2014
Individer, familier og grupper i befolkningen lever i fattigdom, når de mangler ressourcer til at spise den kost, deltage i de aktiviteter og have de levekår og behageligheder, som er normale eller i det mindste vidt anerkendte i det samfund, som de hører til. Peter Townsend
nalskat eller kapitalskatterne. Fælles for dem er, at de begrænser velstand og beskæftigelse, og det er ikke det, vi har brug for.« Ifølge CEPOS vil fx en højere kontanthjælp have en negativ effekt på samfundets velstand og beskæftigelse. Mads Lundby roser derfor også regeringen for at have øget uligheden: »Regeringen har gennemført nogle reformer, der har øget uligheden med skatte- og kontanthjælpsreformen, men det har været acceptabelt, fordi det øger beskæftigelsen, velstanden og mulighederne. Og det er den tilgang, vi skal have til ulighed her hjemme, så længe den er så lav, som den er,« siger Mads Lundby Hansen. En ny undersøgelse med titlen ”Omfordeling, Ulighed og Vækst” fra Den Internationale Valutafond (IMF) viser ellers, at økonomisk ulighed skader væksten, og at overførselsindkomster omvendt har en neutral effekt på den økonomiske vækst. IMFrapporten støtter dermed økonomer som nobelprisvinderen Joseph Stiglitz, der bl.a. i bogen ”Ulighedens Pris” argumenterer for mere retfærdige og lige samfund med dynamiske økonomier. CEPOS kommenterede IMF’s undersøgelse i marts i år, hvor de afviser dens konklusioner med henvisning til at undersøgelsen ikke omfatter Danmark, at der er metodiske problemer, og at ”reformer, som reducerer incitamentet til beskæftigelse (og dermed uligheden), [har] en negativ effekt på velstanden”. Oversat til mere mundret dansk, så fastholder CEPOS at skat og omfordeling skader velstanden. Den britiske velgørenhedsorganisation Oxfam, der kæmper mod fattigdom, udtalte derimod om IMF-rapporten, at den viser, at “ekstrem ulighed er ødelæggende, ikke kun fordi det er moralsk uacceptabelt, men også fordi det er dårlig økonomi”. Arbejdsudbuddet skal øges Selvom debatten om lighed/ulighed altså er stærkt politisk ladet, så betvivler de færreste længere sammenhængen mellem høj ulighed og høj fattigdom, og der er også bred enighed om, at uligheden kan reduceres ad politisk vej gennem skatter og
”
Ekstrem ulighed er ødelæggende, ikke kun fordi det er moralsk uacceptabelt, men også fordi det er dårlig økonomi. Oxfam
overførselsindkomster. Den ideologiske uenighed går på, om det er hensigtsmæssigt for flertallets velstand at benytte sig af disse muligheder for at reducere uligheden. Det er således ikke tilfældigt at ligheden i Danmark er steget. En opgørelse fra Finansministeriet fra sidste år viste, at reformerne af førtids- og fleksjob, kontanthjælp samt SU’en bidrog negativt til Danmarks Gini-koefficient. Et af de gennemgående finanspolitiske temaer de sidste mange år med skiftende regeringer, har handlet om at øge arbejdsudbuddet, eller måske rettere kompensere for det forventede fald i arbejdsudbuddet som følge af den såkaldte ”ældrebombe”. Det er blandt andet formålene med kontakthjælpsreform, tilbagetrækningsreform, dagpengereform og skattereform. Et af virkemidlerne er at øge forskellen mellem overførselsindkomster og minimumslønninger, ud fra en idé om, at det øger incitamentet til at tage et arbejde. Fattigdom i dag er altså, sammen med en række andre faktorer, i vidt omfang et udtryk for konsekvenserne af Folketingets politiske prioriteringer.
1
I Ceveas analyse var opgørelsen angivet til at omhandle årene 200512, men Finansministeriet har efterfølgende påpeget, at det drejer sig om 2004-11.
Uligheden stiger i Danmark, men mest på Sjælland. Økonomisk ulighed angives med den såkaldte Gini-koefficient. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Anm. Som figur 1. Sjælland er inkl. Lolland-Falster og Bornholm. Kilde: Ae på baggrund af Danmarks Statestik.
Hjemløs nr. 2 2014
5
Stop Fattigdom Nu-netværket tilbage på Folkemødet NGO-netværket Stop Fattigdom gentager sidste års succes, og vender tilbage til Folkemødet på Bornholm i juni, og denne gang i samarbejde med kunstneren Mark Trensig og hans projekt ”Fuck the Poor” Af Mikkel Skov Petersen
Missionen blandt Hjemløse er tilsluttet Stop Fattigdom Nu-netværket, der blev etableret i forbindelse EU’s fattigdomsår i 2010 med bl.a. Socialpolitisk Forening og EAPN stop drivkræfter. I dag er en lang række sociale og arbejdsmarked-ngo’er tilsluttet netværket. Fra vores område deltager ud over Missionen blandt Hjemløse også Kirkens Korshær og Frelsens Hær.
Følg Fol kemødet på Twitt er På Mission en blandt H jemløses Tw vil du kunn itterprofil @ e følge over hje sk og aktivitet ri er på Folkem fter og highlights fra mlosdk debatter ødet 2014
6
Hjemløs nr. 2 2014
I netværkets første år var arbejdet i høj grad fokuseret på indførelse af en dansk fattigdomsgrænse. Det lykkedes som bekendt sidste sommer. I sommeren 2013 deltog netværket desuden på Folkemødet i Allinge på Bornholm, hvor man fik vokal støtte af Anne Marie Helger. Fokus for netværkets arrangement var bl.a. øget ulighed – herunder i sundheden – og unge hjemløse. Reformer der skaber ulighed Igen i år er netværket til stede på Folkemødet, og afvikler en række debatarrangementer i Cirkusteltet i Allinge fra 11.45 til 21.00 lørdag den 14. juni. Der er en rød tråd fra sidste års temaer til programmet for Stop Fattigdom Nu-netværkets arrangement ved dette års folkemøde. I 2014 er overskriften ”Reformer der rammer”, og sætter bl.a. fokus på konsekvenserne af den nye kontanthjælpsreform, der trådte i kraft fra årsskiftet. Programmet kommer vidt omkring fra mere filosofiske diskussioner om at bruge økonomiske incitamenter i socialpolitikken, til debatter om henholdsvis behovet for en ny socialdebat og et mere socialt Europa. Sidstnævnte punkt, der er programmets næstsidste, beskæftiger
Om Kontanthjælpsreformen Kontanthjælpsreformen trådte i kraft den 1. januar 2014. Her er udvalgte hovedelementer.
”
Uligheden samfundet bliver større med reformerne, borgerne bliver skubbet længere væk fra arbejdsmarkedet og udsatte borgere bliver endnu mere udsatte.
sig bl.a. spørgsmålene om social dumping og øget ulighed, og ligger forlængelse af den debat om udenlandske hjemløse i Danmark, som Missionen blandt Hjemløse har kæmpet for at sætte på dagsordenen i gennem flere år, herunder senest op til Europaparlamentsvalget i maj år. Den sociale slagside Betina Sand er projektleder i Missionen blandt Hjemløse, og sidder i styregruppen for Stop Fattigdom Nu-netværket på Folkemødet. Hun fortæller om tankerne bag årets program: - Vi har fokus på primært kontanthjælpsreformens sociale slagside. Den gensidige forsørgerpligt kan fx betyde at hvis en kontanthjælpsmodtagers samlevende er i arbejde, så skal vedkommende forsøge sin partner, og kontanthjælpen bliver lavere eller falder bort. Tidligere gjaldt det kun for ægtefæller. - Det betyder at par kan miste en stor del af deres månedlige indtægt, hvilket kan betye, at det bliver svært at betale husleje, eller at parrene går r ahnanden, med de sociale konsekvenser for eventuelle børn, det kan have, fortæller Betina Sand. - Uligheden samfundet bliver større med reformerne, borgerne bliver skubbet længere væk fra arbejdsmarkedet og udsatte borgere bliver endnu mere udsatte. Kunstprovokation Årets deltagelse på Folkemødet sker i samarbejde med kunstneren Mark Trensig, der har vakt opsigt med sit kunstprojekt ”Fuck the Poor”. Projektet er en provokation, der skal skabe opmærksomhed om de stadig flere fattige. Til Denoffentlige.dk fortæller Mark Trensig om sit projekt: “Jeg startede projektet som en provokation og forsøg på at udstille, hvordan middelklassen på den ene side er sympatisk overfor fattige, men på den anden side helst ikke ser dem i deres gadebillede,” fortæller Marc Trensig, der er overrasket over den sociale udvikling i Danmark. “Jeg troede alt var vel og trygt i Danmark. Vi har jo velfærdsstaten. Derfor overrasker det mig, at antallet af fattige stiger så voldsomt og fattigdom åbenbart er blevet en meget synlig del af gadebilledet. Jeg vil derfor meget gerne lave et Fuck the Poor projekt i Danmark, for der er ingen tvivl om, at det bidrager konstruktivt til debatten om fattigdommen,” siger Marc Trensig til denoffentlige.dk
Pligt: Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt, så kontanthjælpssystemet afspejler de moderne samlivsformer og familiemønstre. I dag gælder forsørgerpligten kun, hvis man er gift. Uddannelseshjælp til unge under 30 år, der ikke har en uddannelse Kontanthjælp bliver afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp til alle unge under 30 år uden uddannelse. Uddannelseshjælpen er på niveau med SU. Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg Alle unge under 30 år uden uddannelse får et uddannelsespålæg. For unge, der kan starte på en uddannelse, betyder det, at de skal gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt.For unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte på en uddannelse, betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse. Krav om at arbejde for kontanthjælpen Senest efter tre måneder bliver personer, der kan arbejde, mødt med et krav om at arbejde for kontanthjælpen fx i en nytteindsats i op til 13 uger ad gangen. Nytteindsatsen foregår på offentlige arbejdspladser, hvor den enkelte kan gå til hånde og gøre nytte. Ret: Særlig uddannelsesrettet hjælp til unge enlige forsørgere Enlige forsørgere og unge mødre får særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i uddannelse. Helhedsorienteret indsats til personer med komplekse problemer Kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer skal hurtigst muligt - og senest efter seks måneder – have en helhedsorienteret og jobrettet indsats, der skal tage hånd om hans eller hendes sociale eller sundhedsmæssige problemer. Den enkelte får ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af offentlige myndigheder. Særligt udsatte skal også have en indsats Der er en gruppe borgere på kontanthjælp, som er så udsatte, at de ikke kan tage imod en jobrettet indsats. De får ret til en mentor, som skal hjælpe dem med at få stabiliseret deres liv så meget, at de med tiden kan deltage i en jobrettet indsats.
Hjemløs nr. 2 2014
7
ket netvĂŚrk U N M O D IG T T A F P O ST & FUCK THE POOR t godtfolk op! de rĂĽber folket, politikere og an
REFOR M ER DER R A M M ER LTET L Ă˜ RDAG D. 14 JUN I I CIRKUSTE 14 PROG R A M PĂ… FOLKE M Ă˜ DET 20 VARET ? TA M E NTE R SVA 11:45 E R Ă˜ KON O M ISKE I NCITA l- og beskĂŚftigeelsespolitikken? socia i enter me incita bruge man kan dan Hvord arhed? b for deres brugb 12:15 Og hvvor gĂĽr grĂŚnsen n pĂĽ sagen. sit syn nsvarlig politiker giver En an
E R – BĂ˜ RN, U NG E OG VOK SN E 12:20 RE FOR M E R DE R R A M Mhvem merne, og hvordan der rammes af reform h kke, afdĂŚ vil nt Dettee arrangeme erne ved kvens k konse pĂĽ pler eksem og ger ning beret mmes. Personlige 13:20 de ram m.m. gensidig forsørgerpligt AlbĂŚk, Public Affairs. Efterffølgende debat med Peter A løse. en Miissionen blandt Hjemløse homsen, h Th r: Hanne T rator: Moderato Mode
VÆ LG E R: PISK E LLE R G U LE RODsiger det om 13:25 F I LOSOFFE N VÆ vad yn dĂŚkker inccitamentsďŹ losoďŹ en over? Hv eskes menn et e Hvilk minerende politiske vĂŚrktøj?? er det dom det at nd, samfu s vores 13:55 oďŹ ske vinkel ansk Universitet, giver den ďŹ loso
MĂ˜D M ARC TRENSIG OG PROJEK
TE T
F UCK TH E POOR W W W.TRE NSIG.COM
Henrik Petersen, Sydd Jørn H pü socialpolitikken.
ITI KKE N 14:45 NYE VE J E I SOCIALPOLel velfÌrd - kan det frivilligee sociale arbejde ne relatio til olitik entsp ncitam Fra in Kbh. r i Kbh m ets arbejde pü Vesterbro ejen?? Eksempler fra Settlement s Kommune 15:25 vise vvejen n mester Jesper Christensen, København Debaat mellem Socialborg ns Jonatan Steen, Cevea. og Jen . o orum r ligt FFo Frivill Ordsttyrer: Johs. Bertelsen, Fr
15:30 ARB E J DE TI L ALLE? gelsespolitikken er, at alle skal arbejde, for social- og beskÌftig m Nür mület eligt arbejdsmaarked. v nødt til ogsü at udvikle ett mere rumm 16:10 sü er vi et arbeejdsmarked med arbejde til alle? Debaat: Hvordan skaber vi r. a g virksomhedernes sociale ansva Sociaaløkonomisk virksomhed og k dk ige ige.d f ffentl deno toft, toft Allen r: Nick ator: Modeerato
PA? LT EU ROPA 16:15 ET SOCIALT ark. Er EU ogsü en deel af løsningen? EU skkaber sociale udfordringer i Danm ø fattigdom social dumping, øget ogsü men m, rigdo r skabe d f marke sociale 17:0 0 EU’s frie nde. Er alternativet et socialt Eurropa med og uliighed i alle medlemsla mv? traktaater, førfordeling, minimumiindkomster ige.dk f Modeerator: Nick Allentoft, denoffentl
AT ? E BAT 17:45 FRE MTI DE NS SOCIALD g faglig socialpolitisk debat,t som ikke kun og en saglig o skabe at t mulig t de det Er iske m ogsü bygger pü faglig viden og prakt r, men som 21:0 0 byggeer pü enkeltsage d sociale aktører og fagfolkk. førende
FREL S E N S HÆ R FO R F U LD U DBL ÆS N ING Frelsens HÌrs musikkorps spiller op til debat om forholdene for socialt udsatte med et mindre udsnit af repertoiret. Der vil ogsü vÌre mulighed for en skül suppe i løbet dagen.
erfaringer? Debat mellem
g
R A FORS
Missionen Blandt Hjemløse
- brikker til et godt samarbejde
Støttet af:
W W W.STOPFAT TIG DOM .N U L ÆS M ERE OM N ET VÆRKET PÅ
8
Hjemløs nr. 2 2014
Sofasurfer Emma undgår herberget 26-årige Emma er en af dem der slap for pisken, fordi hun er syg. Desværre var der heller ikke råd til gulerødder i form af individuel støtte. Af Mikkel Skov Petersen.
Emma Schmidt er 26 år, hjemløs og på kontanthjælp. Hun er sygemeldt, og har sin gang i psykiatrien med diagnosen borderline. Hun mener selv at diagnosen har en sammenhæng med, at hun var misbruger i 10 år. Først af hash og siden også af amfetamin. Fordi hun er syg, og dermed ikke arbejdsmarkedsparat, modtager hun et såkaldt ”særligt tillæg”, der betyder at hun ikke har mistet indtægt som følge af kontanthjælpsreformen. Emma slap altså for pisken. Emma er en af de unge, der kunne drage fordel af reformens gulerødder – individuel støtte i form af fx en mentor eller en koordinerende sagsbehandler, der kan hjælpe med at sikre samarbejde mellem socialforvaltning, jobcenter m. fl. om Emmas situation. Desværre er kun en forsvindende lille del af finansieringen til denne støtte blevet afsat. Emmas situation er på den led stort set uændret: ingen opskrivning til bolig, ingen planlagt uddannelse og ingen relation til arbejdsmarkedet. Emma Schmidt er aktiv i SAND – de hjemløses landsorganisations ungegruppe og kvindenetværk. Hun kalder sig sofasurfer. Hun sover hos venner og bekendte i Trekantområdet i Jylland, og det er et bevidst valg, at hun så vidt muligt undgår herbergerne:
- Jeg har en fordom om, at det er lidt fængselsagtigt. I hvert fald meget institutionsagtigt. Det er jo også tabu at være hjemløs, så det er nemmere at sige til en kammerat, at jeg sover på en sofa, end på et herberg. Indimellem må hun flytter sofa: - Jeg vil selvfølgelig helst blive på den samme sofa, for det er ret trivielt at skulle pakke posen med sine ting. Det handler om at stikke fingeren i jorden, når det er tid til at tage videre. Jeg vil jo ikke ligge nogen til last. Emma kan som regel finde et sted at sove, men har tidligere været nødt til at tage på herberg i Vejle, og det er også der hun vil søge hen, hvis hun på et tidspunkt løber tør for sofaer. - Der ligger også et herberg for kvinder i Horsens, men sidst jeg talte med dem, var der 16 personer på venteliste. De hjemløse kvinder er sværere at spotte, men de er der, siger Emma.
”
- Jeg vil selvfølgelig helst blive på den samme sofa, men jeg vil jo ikke ligge nogen til last.
Hjemløs nr. 2 2014
9
Kontanthjælpsreformen sender unge på overlevelseshjælp I disse uger er René Nielsen, sammen med SAND på rundtur til landets herberger, hvor kontanthjælpsreformen kan mærkes. Tusinder af unge lever nu under den officielle fattigdomsgrænse.
10
Hjemløs nr. 2 2014
Af Mikkel Skov Petersen. Foto: Brian Berg
René Nielsen er rejse- og udviklingskonsulent i SAND – de hjemløses landsorganisation. René er uddannet socialrådgiver, og arbejdede indtil årsskiftet med base på Kollegiet som støtteperson for hjemløse borgere, der skulle flytte i egen bolig. Magasinet Hjemløs fanger ham på telefonen i Haderslev. For tiden er René på en rundrejse – kaldet Tour de Boform - til hjemløseherberg i hele landet. Kontanthjælpsreformen fylder meget i samtalerne ude omkring, fortæller René, og særligt situationen for de unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der fra årsskiftet i stedet modtager den nye uddannelsesydelse. - Beboere og ledelser på alle herbergerne fortæller om et stigende antal unge, der kontakter dem for at få et værelse. Unge på overlevelseshjælp Ifølge René Nielsen er det svært at sige noget om det præcise antal nye unge hjemløse, bl.a. fordi der er forskelle fra kommune til kommune. - I nogle kommuner betragter de kontanthjælpsreformen som en social begivenhed på linje med fx en skilsmisse. Når en social begivenhed indtræffer, så er man værdigt trængende. Så kan den unge få bevilget overlevelseshjælp, og derved få økonomisk støtte til livsnødvendige udgifter såsom mad og medicin. Derudover søger mange unge mennesker om husleje hjælp efter §81 a som forudsætter, at man er villig til at indgå administrative aftaler med kommunen. Man kan dog højst modtage huslejehjælp i seks måneder. De unge der vurderes at være uddannelsesparate/aktivitetsparate modtager en ny uddannelsesydelse på 5.857 kr. før skat. Årsindkomsten på 70.284 kr. for en ung på uddannelsesydelse ligger således et godt stykke under Danmarks nye officielle fattigdomsgrænse, der er lagt ved 103.200 kr. i årlig indtægt. - Jeg har i fællesskab med Missionen blandt Hjemløse været med til at lægge meget realistiske budgetter sammen med unge fra herberget RG60. Hvis vi regnede en husleje med hos en ung på uddannelsesydelse, samt de mest basale behov, så endte det med røde tal. - Det hører så med til billedet, at unge på uddannelsesydelse i modsætning til dem på SU - ikke må tage arbejde ved siden af, ikke kan tage studielån og ikke er berettiget til kollegieværelser. Samtidig er der jo stor mangel på billige lejligheder. Bolig- og hjemløse René Nielsen fortæller, at de unge kan inddeles i to grupper: De boligløse og de hjemløse. De boligløses problem er økonomi til at betale en husleje, mens de i øvrigt både har kompetencer og ressourcer til at begå sig. De boligløse holder sig fra herbergerne, da de ikke opfatter sig selv som hjemløse. Derfor er de svære at nå i det sociale arbejde, da de oftest undgår ”systemet” ved at sove på sofaer hos forskellige mennesker. Det ser anderledes ud med de hjemløse unge: - Gruppen af hjemløse unge er børn af tiden før kommunal forebyggelse. De har ofte psykiske problemstillinger, bl.a. ADHD, samt selvmedicinering og misbrug af stoffer eller hash. De er også børn af en individualiseret tid, hvor de har lært, at
”
Beboere og ledelser på alle herbergerne fortæller om et stigende antal unge, der kontakter dem for at få et værelse.
det er dit eget ansvar. Samtidig er hjemløshed stadig et tabu, så de lukker sig inde i sig selv og på deres værelser. Jeg hører ofte, at de ikke har et primært netværk af nær familie eller venner, som de kan få hjælp af. Han fortæller videre, at der er regionale forskelle: - Vilkårene er helt anderledes i udkantsdanmark- fx på landet i Jylland. Hvis du ikke har penge til en busbillet, så sidder du jo fast. Der er derfor en tendens til at de hjemløse i landområderne isolerer sig yderligere. Der er det måske lidt nemmere i de større byer, hvor der er flere muligheder for netværk og sociale berøringsflader. En herbergsplads kan være sidste mulighed for den unge, men også her er det trængsel om pladserne: - 50 pct. af sengepladserne i psykiatrien er jo nedlagt, og det har givet yderligere pres på herbergerne. De unge bliver fanget Formålet med uddannelsesydelsen er, at de unge – hvis de vurderes uddannelsesparate - skal tage en uddannelse. Ifølge Rene er mange unge pludselig blevet uddannelsesparate. - I Randers Kommune steg antallet af uddannelsesparate med et trylleslag fra 20 til 80 pct. Pludselig er der markant flere uddannelsesparate mennesker i de fleste byer. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at man vurderes som uddannelsesparat, såfremt sagsbehandleren antager at vedkommende er i stand til at starte på et studie på normale vilkår inden for 3 måneder. - Dette er i min optik helt urealistisk for mange unge, der er sofasovere eller på herberg, da hverdagen oftest er for omskiftelig og kaotisk til, at man kan fordybe sig i lektier og opgaver Af lovteksten fremgår det, at de nye krav til de unge, skal ledsages af forskellige former for støtte under uddannelse: - Der er flere gode takter i reformen, herunder ”den koordinerende sagsbehandler” og muligheden for af få en mentor. Desværre er det kun ca. 10 pct. af de midler der skal finansiere støtten til de unge, der er blevet afsat. Det bliver ved gode intentioner, men med fastholdelse af mange pligter. - Samtidig siger det sig selv, at uanset om du sover på sofaer hos venner eller på et herberg, så er der ikke den fornødne ro til at studere, fortæller han, og peger på at netop unge hjemløse, er den gruppe der har størst risiko for at opholde sig i længere tid på et herberg. Det holder ikke, mener René Nielsen, der peger på at Folketinget må kigge på sin egen definition af fattigdom. - Man er ifølge statens definition fattig, hvis man har under et vist minimumsbeløb før skat over en periode på tre år. De her unge bliver sat til at leve for et endnu lavere beløb, og kan jo i princippet blive bedt om at starte forfra i et forløb, eller havne i et ressourceforløb på op til fem år. Så er de fanget. - De unge bliver fanget i reformen. Fanget i de gode intentioner.
Hjemløs nr. 2 2014
11
De sociale reformer skal på værksted Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte
Rådet for Socialt Udsatte mener, at det er selvindlysende, at sociale reformer som kontanthjælpsreformen og reformerne af fleksjob og førtidspension som minimum skal gøre tre ting: For det første skal de forhindre, at marginaliserede mennesker bliver yderligere marginaliserede. For det andet skal de skabe muligheder for den enkelte borger til at skabe sig et godt liv. For det tredje skal de åbne samfundet op for og give plads til alle slags mennesker. Det er slet ikke for meget at forlange. Lever de nye sociale reformer op til disse ting? Desværre nej. Rådet for Socialt Udsatte, Missionen blandt Hjemløse og landets andre sociale organisationer møder alt for mange udsatte borgere, der på grund af reformerne er skubbet ud i endnu dybere fattigdom eller frustrationer over nye, hårdtslående regler. Det er dybt ulykkeligt for de mennesker, der bliver ramt af reformernes utilsigtede konsekvenser. For de er utilsigtede – reformerne har faktisk haft gode intentioner: ”Ingen skal overlades til sig selv.” ”Alle skal have mere hjælp til at få et job eller en uddannelse.” Sådan har politikerne sagt helt fra starten. Og kigger man på reformernes indhold, er der mange gode elementer: Individuelle ressourceforløb, helhedsorienterede indsatser og koordinerende sagsbehandler. Men de gode intentioner i kontanthjælpsreformen om helhedsorienteret indsats kommer til kort, hvis ikke den unge kan finde en bolig, der er til at betale. Hjemløshed er en risiko for de forventede 17.500 unge under 30 år, der med den nye uddannelseshjælp skal leve af 5.857 kroner før skat. Intentionerne kommer også til kort, når kommunerne trods løfterne i reformen af førtidspension og fleksjob kun opretter en sølle brøkdel af de 12
Hjemløs nr. 2 2014
mange tusinde lovede ressourceforløb. Eller når 80 procent af de unge ledige i nogle kommuner bliver vurderet som uddannelsesparate. Det afspejler formentlig fint, at rigtig mange unge kontanthjælpsmodtagere gerne vil være uddannelsesparate og ikke opgives af systemet – men hvis ikke dé, der samtidig har svære sociale problemer, får en ydelse, så de kan holde fast i bolig og et minimum af socialt liv, så er konsekvensen af at blive vurderet uddannelsesparat blot yderligere marginalisering og fattigdom. Det er langsomt – alt for langsomt vil nogen mene – ved at gå op for regeringen, at kommunerne har svært ved at omsætte reformernes intentioner i praksis. Derfor har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen for eksempel skrevet til kommunerne og præciseret, hvordan man skal visitere og vurdere borgere til at være uddannelsesparate vs. aktivitetsparate (efter flere absurde eksempler på meget udsatte borgere, der blev vurderet parate til uddannelse trods det åbenlyst modsatte), og ministeren har udsendt en mere detaljeret vejledning til kommunerne om målgruppen for ressourceforløb (efter kommunerne havde efterspurgt det). Og så sent som i sidste måned fremsatte socialminister Manu Sareen et lovforslag om midlertidig huslejehjælp til unge under 30 på for eksempel uddannelseshjælp, der er i en udsat boligsituation. Det er godt og fuldstændigt nødvendigt, at politikerne reparerer på hullerne i reformerne. Det viser god vilje. Men forslag som midlertidig huslejehjælp er en utilstrækkelig lap. Den gode vilje skal udstrækkes til permanente løsninger, så unge får en ydelse, der permanent og ikke kun kortvarigt sikrer dem en bolig. Under alle omstændigheder ligger der et kæmpe arbejde foran politikerne og kommunerne for at hjælpe de borgere, der allerede er blevet kørt ud på et sidespor – eller helt kørt over – af reformerne.
KORT NYT
- fra vores egen verden
Kollegiet online Nu kan du følge med i nyheder og hverdagen på Kollegiet Gl. Køge Landevej online. I foråret har Kollegiet fået en ny flot hjemmeside. Her kan du læse mere om Kollegiets historie, deres tilbud og nyheder fra institutionen. Hjemmesiden finder du fortsat på www.kollegiet.info. Derudover har Kollegiet også givet sig i kast med de sociale medier og du kan nu følge Kollegiet på Facebook. Her kommer der både opdateringer omkring livet på Kollegiet, men du kan også holde dig informeret om nyheder på hjemløseområdet.
Flot magasin fra Café Klare Når du åbner Café Klare – natcaféen for kvinders magasin med det røde bogomslag, så kommer du hurtigt ind på livet af en række kvinder, som fortæller deres historie med stor ærlighed. Der er historier om spiseforstyrrelser, tvangsægteskaber, stoffer og kærlighed. Magasinet giver et fantastisk indblik i det arbejde Café Klare udfører. Vi er med en nat på cafeen, vi genkender stederne på Vesterbro og vi lærer hvorfor Café Klares arbejde er vigtig. Du kan bestille Café Klares magasin for kun 40 kr. via natcafeforkvinder@gmail.com
Sekretariatsleder går på barsel Missionen blandt Hjemløses sekretariatsleder Gitte Frydensbjerg er gået på barselsorlov i foråret 2014, og forventes tilbage næste forår. Det betyder at der er sket en række omstruktureringer på Fællessekretariatet, som gør sig gældende det næste års tid. Anders Sørensen, der er leder af Missionen blandt Hjemløses væresteder og opsøgende arbejde siden 2006, er konstitueret sekretariatsleder i barselsperioden. Derudover er Maria Andersen blevet ansat som barselsvikar. Maria skal primært beskæftige sig med frivilligindsatsen Kost, Motion og Velvære, som bl.a. inkludere vores frivilligprojekter madklub, massage og fodbold. Maria kommer fra en stilling i DGI, og er bl.a. uddannet i sundhedsfremme. Hjemløs nr. 2 2014
13
KORT NYT
- fra vores egen verden
Kropsterapi og psykolog på Café Klare Det sidste halve år har kvinderne på Café Klare fået tilbudt kropsterapi og samtaler med en psykolog. I alt 10 kvinder har været igennem et længere forløb – og en del flere har modtaget enkelstående behandlinger hos kropsterapeuten. Stort set alle kvinderne har givet udtryk for, at de kunne mærke en forskel og glædede sig til at komme igen – og at det i det hele taget gav mening for dem at være i forløbet. Gode resultater Idéen bag projektet var at have et tilbud, dér hvor kvinderne var, hvor vi selv havde visitationen, og hvor vi understøttede et behov uden at stille krav – som f.eks. krav om fast bolig eller afvænning. Projektet startede op sammen med Københavnergruppen under Hjemløsenheden med støtte fra Socialstyrelsen – og på grund af de gode resultater og den gode respons fra kvinderne, valgte Café Klare at køre projektet videre med egne midler. Men da vi fik endeligt afslag fra en stor fond, måtte vi lukke projektet ned. Lige nu evaluerer vi et vellykket projekt, og er glade for den erfaring og de nye samarbejdspartnere, det har givet. Og kan så glæde os over, at vi stadig har vores frivillige massører, der hver uge giver kvinderne på Café Klare dybtgående og afslappende massage. Vi håber, vi senere kan fortsætte med et nyt terapi-projekt. Claus Hage Dalla
EP-valgdebat om udenlandske hjemløse Sammen med Projekt Udenfor, Kirkens Korshær og Frelsens Hær arrangerede Missionen blandt Hjemløse en velbesøgt debat om hjemløse EU-borgere op til Europaparlamentsvalget. Debatten, der foregik i Studenterhuset i København, indledtes med oplæg ved Projekt Udenfor, Frelsens Hær og Kirkens Korshær, der fortalte om virkeligheden som den ser ud på herberg og gader. Herefter var der debat med fem kandidater til Europaparlamentet. Kandidaterne gav blandede meldinger om hvad de mente der bør gøres, men et flertal af kandidaterne i panelet tilkendegav, at de vil arbejde for en løsning på EU-niveau.
14
Hjemløs nr. 2 2014
Diplom til Projekt Offside Projekt Offside har modtaget deres diplom for deltagelse i Københavns Madhus’ ”Køkkenløftet”2012-2014. Køkkenløftet består af fem løfter for fem områder: 1. Lige til at spise - om den kulinariske kvalitet 2. Råvarekvalitet - om de varer, der bliver brugt 3. Respekt for måltidet - om omgivelser, omsorg og samvær 4. Den rette mad til de rigtige mennesker - om den ernæringsmæssige kvalitet 5. Ansvar og arbejdsglæde - om de organisatoriske og menneskelige forhold Sammen med diplomet fik Offside denne fine udtalelse: ”Offside er et socialpsykiatrisk aktivitets- og samværssted, som arbejder med mennesker og råvarer ud fra et jord-til-bord-koncept, hvor brugerne både er med til at så og høste de råvarer, der bliver brugt i køkkenet. Offside har arbejdet meget med værtsskabet og konceptudvikling af gartneriet, samt arbejdet med at måltidet er under konstant udvikling. Et rigtigt spændende projekt, som bliver fantastisk at fælge på alle måder. Der bliver arbejdet med syltning, røgning, tørring, - alt sammen tilberedningsmetoder, som er med til at holde et højt niveau i måltidet. Fantastisk arbejde der laves, man bliver SÅ glad, når man ser jeres nye sted og fantastiske have. Økologien er på 100 % - tillykke til jer.
Her finder du Missionen blandt Hjemløse Missionen blandt Hjemløse Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk Mændenes Hjem Lille Istedgade 2 1706 København V Tlf. 3324 3904 mh@hjemlos.dk
Kollegiet Gl. Køge Landevej Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3630 4321 kollegiet@hjemlos.dk
Værestedet Pegasus Enghavevej 152 2450 København SV Tlf. 3321 9815 pegasus@hjemlos.dk
Værestedet Amadeus Borgbjergsvej 54 2450 København SV Tlf. 3331 6003 amadeus@hjemlos.dk
Projekt Offside Prinsesse Charlottes Gade 28 2200 København N Tlf. 3535 7344 www.projektoffside.dk
www.hjemlos.dk Værestedet Sydvest Enghavevej 171 2450 København SV Tlf. 3616 1113 RG60 Rådmandsgade 60 2200 København N Tlf. 3510 5455 info@rg60.dk
Café Klare Lyrskovgade 2, 2. 1758 København V Tlf.(kl. 22-15): 3646 4601 www.cafeklare-natcafe.dk Den Runde Firkant Halmtorvet 9D 1700 København V kontakt@denrundefirkant.dk www.denrundefirkant.dk
Missionen blandt Hjemløse kommer gerne ud og holder foredrag om hjemløshed og socialt udsatte mv. Kontakt fællessekretariatet på 3616 1113. Følg os på facebook.
Giv en gave med et brev
Følgende regler gælder for skattefradraget: • Det er ikke muligt at ombestemme sig i løbet af de 10 år(!)
Med et gavebrev giver du Missionen blandt Hjemløse mulighed for bedre at planlægge arbejdet og budgettere længere ud i fremtiden. Dermed bliver det nemmere at etablere nye tilbud til hjemløse og udsatte.
• Du får et fradrag på højst 15 procent af din personlige indkomst med tillæg af din positive nettokapitalindkomst.
Et gavebrev er en erklæring om, at du i 10 år giver et årligt beløb til Missionen blandt Hjemløse.
• Beløbet opkræves efter aftale månedligt, kvartalsvis eller helårligt (som regel via PBS) af Missionen blandt Hjemløses sekretariat.
• Du kan dog altid få et fradrag på op til 15.000 kr. uanset størrelsen af din indkomst.
Kontakt sekretariatet og få tilsendt gavebrevsblanket med vejledning om regler og vilkår for gavebrevet. Du finder SKATs pjece om gaver og gavebreve på www.skat.dk. Vi indberetter beløbet til SKAT, hvorefter det vil fremgå af din selvangivelse.
Træk støtten fra Støtte til Missionen blandt Hjemløse er fradragsberettiget. Du kan højst få fradrag for 14.800 kr. på selvangivelsen. Ægtefæller kan hver for sig få højeste fradrag. Det er nemt at støtte. Du skal bare huske at oplyse dit cpr-nummer til os, så får du fradraget helt automatisk. Det er selvfølgelig også muligt at støtte uden at opgive cpr-nummer, hvis du ikke ønsker at gøre brug af skattefradraget. Du kan fx lave en bankoverførelse til reg.nr. 9570 kontonr. 9001859 eller gironummer 9001859. Læs mere om vores arbejde på www.hjemlos.dk. Eller kontakt os på tlf. 3616 1113
Al henvendelse: Missionen blandt Hjemløse, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby
Magasinpost SMP 42676
Vi ser mennesker Når man som Missionen blandt Hjemløse løfter samfundsmæssige opgaver er det et vilkår, at de politiske vinde skifter. Det har betydning for hvor mange, der har behov for vores hjælp, og for vores arbejdsbetingelser. Sådan har det været gennem hele vores snart 125-årige levetid. I dette nummer af Hjemløs fremhæves kontanthjælpsreformen som et eksempel på en politisk beslutning, der griber ind i en stor gruppe menneskers dagligdag. Kontanthjælpsreformen har gode intentioner om at få de unge i gang med uddannelse. Vi ved bare vi ved, at reformen uanset intentioner vil skabe nye grupper af fattige, som specielt i hovedstadsområdet, ikke kan få en bolig, de kan betale. Dem vil vi fremover møde og hjælpe på RG 60, Mændenes Hjem eller Kollegiet. Men vi nøjes ikke med at hjælpe de, der rammes af politikken. Som frivillig organisation har vi en særlig opgave med at dokumentere de negative konsekvenser, formidle dem offentligt og forsøge at rejse debat. Op til Europaparlamentsvalget har vi været med til at arrangere debatmøder om EU og sociale forhold. Og Missionen blandt Hjemløse er aktiv i Stop Fattigdom Nu-netværket, der ligesom sidste år deltager på Folkemødet på Bornholm, og bidrager med et stort debatarrangement under overskriften ”Reformer, der rammer”. På den måde ønsker vi at overbevise politikerne om at handle i forhold til problemerne. Med det menneskesyn vi bygger på, er det vigtigt for os at
bruge debatten til at huske os selv og hinanden på, at det altså er rigtige mennesker der er gemt bag tallene, statistikken og kategorier som ”kontanthjælpsmodtager” eller ”udsat”. Når sociale problemer finder vej til medierne er det ofte som statistik eller som tragiske begivenheder og konflikter med udgangspunkt i enkeltsager. Dagligdagen som fattig, hjemløs eller misbruger, med alle dens almenmenneskelige bekymringer, håb og drømme får vi sjældent indblik i. Vi møder sjældent menneskene bag tallene og de sociale kategorier. Derfor ser Missionen blandt Hjemløse det som én af sine hovedopgaver gennem debat og oplysningsarbejde, at medvirke til at vi ser og giver opmærksomhed til udsatte - som medmennesker - der har behov for vores opmærksomhed. Vi har, som altid, brug for din hjælp til at gøre indsatsen mulig. Missionen blandt Hjemløse er afhængig af den økonomiske støtte fra vore læsere og støtter, så vi kan fastholde hjemløse og udsatte menneskers behov og krav på værdighed i samfundets kollektive bevidsthed, - også når nye regler og love skal konkretiseres. Giv dit bidrag til dokumentation, debat- og oplysningsarbejde på SMS, bank- eller girooverførsel. Hver en krone tæller. Hanne Thomsen Formand for Missionen blandt Hjemløse
KVITTERING
Overførsel fra kontonummer
GIROINDBETALING 8
Indbetaler
CPR.:
7
Kontonummer: 900-1859
Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt. Kontonummer: 900-1859
Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby
Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby
Underskrift ved overførsel fra egen konto
Post Danmarks kvittering
Betalingsdato
Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner
–
Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.
Gave til Missionen blandt Hjemløses arbejde Fradragsberettiget i henhold til regelerne i ligningslovens § 8 A
Kroner
Øre
.
.
,
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
+01<
+9001859<
Dag
Måned
eller
Betales nu
År
Sæt X 4030S(2011.02)393
.
.
Øre
,