Hjemløs - Oktober 2012

Hjemløs Oktober • 3/2012

Hjemløsestrategien Stadig alt for mange unge hjemløse Hvordan er det gået med målene?

CTI - en succesfuld håndsrækning

Husk de hjemløse – også i 2013 Foto: Sonja Iskov

Af Gitte Frydensbjerg Udviklingskonsulent Missionen blandt Hjemløse

I 2008 vedtog Folketingets partier en ambitiøs 4-årig hjemløsestrategi til 500 mio. kr., og det er denne strategi, som vi har fokus på i dette nummer af Hjemløs.

Bredt i Folketinget var man enige om, at det daværende antal hjemløse på ca. 5000 personer skulle reduceres betydeligt. Som I kan læse i bladet, er dette ikke sket. Tværtimod. På trods af de ambitiøse intentioner er antallet af hjemløse steget i perioden. I 2009 blev der optalt 4.998 personer, og i 2011 var dette tal steget med 6 pct., så der nu blev talt 5.290 hjemløse personer. En stigning, man må formode ville have været endnu større uden strategiens forskellige tiltag.

Særligt bekymrende er stigningen i antallet af unge hjemløse. Der er tale om en meget sårbar gruppe præget af misbrug og psykiske problemstillinger, som oftest befinder sig langt fra såvel uddannelse som arbejdsmarked. Hvis vi mener det alvorligt, at antallet af hjemløse – og herunder også unge hjemløse - skal reduceres, er det vigtigt, at området fortsat prioriteres både på statsligt niveau og i kommunernes budgetter. Det nytter ikke, at kommunerne får statslige midler, samtidig med at de skærer i den kommunale indsats.

Det handler også om at forebygge hjemløshed. Dels gennem massiv social støtte, men også ved at medtænke andre politikområder, hvis vi vil de bagvedliggende grunde til hjemløshed til livs. Her spiller manglen på billige boliger, antallet af udsættelser og den lave ungeydelse centrale roller. Som Mette Søgaard, leder af Rådmandsgade 60, siger inde i bladet, så er det ikke nok med en massiv social støtte – der skal også være boliger, de unge kan betale.

Selv om antallet af hjemløse ikke er blevet færre i den 4-årige periode, må Hjemløsestrategien betegnes som en faglig succes. Der er sket en øget professionalisering af indsatsen, og de housingbaserede bostøtteformer og den systematiske og metodisk velfunderede måde at arbejde på ser ud til at give pote i forhold til at fastholde hjemløse – selv med massive problemer - i egen bolig. Som forstander for Kofoeds Skole og formand for Socialpolitisk forening, Robert Olsen, skriver i sin klumme inde i bladet, så har retningen været rigtigt: ”En retning, hvor bolig eller botilbud frem for institutionslignende boformer bliver målet”. Vi ser det også inden for bl.a. psykiatrien i disse år, hvor man gør op med tanken om den ’totale institutions’ helbredende virkning. Men overgangen fra herberg til egen bolig kan være svær, og en af de store udfordringer er at skabe et nyt netværk uden for misbrugsmiljøet.

Her spiller CTI-projektet en central rolle. Men også frivillige indsatser, som Missionen blandt Hjemløses netværksordning, kan hjælpe den hjemløse i overgangen til egen bolig. I modsætning til de kommunale medarbejdere kan den frivillige netværksven uden ’tidsfrist’ hjælpe beboeren med at få et netværk og blive involveret i nærområdet.

Bekæmpelse af hjemløshed skal fortsat være en fælles politisk prioritet. Det er helt centralt, at vores social- og integrationsminister Karen Hækkerup holder øje med kommunernes budgetter, og sikrer at de mange gode initiativer og indsatser, der er blevet igangsat i løbet af de sidste fire år, ikke falder på gulvet, når pengene til Hjemløsestrategien er brugt i 2013.

Hjemløs

Missionen blandt Hjemløse

22. årg. nr. 3, 2012

Sekretariatet Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk

Redaktion: Gitte Frydensbjerg (ansvar) Annette Wiborg www.deadlinepress.dk

Oplag: 3.700 ISSN: 1903-2803 Hjemløs udkommer 4 gange om året

Forsidefoto: Jakob Boserup Layout og tryk: Grefta Tryk

Abonnement er gratis – kontakt sekretariatet.

For adresseændring kontakt venligst det lokale postkontor.

Missionen blandt Hjemløse laver socialt hjælpearbejde blandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stillede mennesker.

Det skal være en helhedsorienteret indsats med den hjemløse i centrum, lyder det i Københavns Kommunes Hjemløsestrategi.

En strategi for indsatsen Hjemløsestrategien skal nedbringe omfanget af hjemløshed og udvikle metoder til at blive bedre til det Af Annette Wiborg – Foto Jakob Boserup

Der er alt for mange hjemløse i Danmark. Sådan var det i 2009, og sådan er det i 2012. Til trods for, at der i dette tidsrum er blevet iværksat en national Hjemløsestrategi, som med satspuljemidler på 500 mio. kr. skal nedbringe omfanget af hjemløsheden og udvikle metoder, der kan effektivisere indsatsen.

Den seneste hjemløsetælling, der blev foretaget af SFI i uge 6 i 2011, taler sit tydelige sprog. Ligesom det var tilfældet i 2007 og 2009, er der på landsplan stadig ca. 5000 hjemløse - mennesker, som mangler tag over hovedet, sover på varmestue med nødovernatning, opholder sig på midlertidigt botilbud, er i fængsel eller indlagt på en psykiatrisk afdeling, uden at der er iværksat en løsning på boligproblemet.

Men selvom der altså stadig er lige så mange hjemløse i Danmark, er der sket nogle forskydninger i forhold til, hvem der er ramt af hjemløshed, hvor længe de opholder sig på midlertidige botilbud,

og hvilke indsatser de får tilbudt. For eksempel er der sket en voldsom stigning i antallet af hjemløse unge – fra ca. 650 i 2007 og 2009 til godt 1000 i 2011. Til gengæld er der sket et fald i varigheden af hjemløsheden: I 2007 havde 30 pct. af alle hjemløse været hjemløse i mere end 2 år. I 2009 og 2011 er tallet nede på 25 pct.

Aftale med 8 kommuner På baggrund af det forlig, som den daværende regering indgik i 2009 med støtte fra partierne bag satspuljeforliget, indgik Socialministeriet en aftale med otte kommuner om at udmønte strategien i konkrete indsatser for hjemløse fra 2009-2012. Efterfølgende har Satspuljepartierne besluttet at give kommunerne mulighed for at forlænge Hjemløsestrategien med et år til 1. september 2013. Det er København, Frederiksberg, Albertslund, Høje-Taastrup, Odense, Esbjerg, Århus og Randers Kommune, som alle har udarbejdet såkaldte Hjemløseplaner med konkrete mål for, hvordan hjemløsheden skal nedbringes ved at oprette botilbud med forskellige støtteordninger, opføre boliger og styrke arbejdet med at nedbringe hjemløsheden.

Hjemløs nr. 3 2012

3

På baggrund af indsatserne skal kommunerne udvikle nogle dokumenterbare metoder, og alle disse erfaringer skal opsamles og formidles videre til resten af landets kommuner, så der bliver skabt et bedre grundlag for at nedbringe omfanget af hjemløsheden fremover.

Forskellige metoder De 4 overordnede mål for Hjemløsestrategien er, at: • Ingen borgere skal leve et liv på gaden • Ingen unge bør opholde sig på forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger • Ophold på forsorgshjem eller herberger bør ikke vare mere end 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i egen bolig med den fornødne støtte • Løsladelse fra fængsel eller udskrivning fra behandlingstilbud eller sygehus bør forudsætte, at der er en løsning på boligsituationen De otte kommuner har aftalt at arbejde med forskellige typer metoder. Det kan være bostøttemetoder, som på forskellig måde skal hjælpe borgeren til at få stabiliseret sin tilværelse og sin boligsituation. Eller det kan være metoder, som handler om forskelige former for udredning, opsøgende og kontaktskabende indsatser og måder, hvorpå man sikrer, at borgere, der bliver løsladt fra fængslet eller udskrevet fra et psykiatrisk hospital, får iværksat en løsning på boligproblemet.

Hver af de otte kommuner har valgt at arbejde med forskellige målsætninger i Hjemløsestrategien.

”

Den københavnske strategi Således har Socialforvaltningen i Københavns Kommune udarbejdet en Hjemløsestrategi, der skal give retningen for kommunens hjemløseindsats specifikt i forhold til 1. gadesovere, 2. unge, 3. nedbringelse af opholdstiden på herbergerne og 4. problematikken omkring boligtilbud i forbindelse med løsladelse og udskrivning.

1. I 2009 var der registreret 174 gadesovere i København.

Målet er, at tallet nedbringes med 60 pct. til 70 gadesovere i 2012.

2. I 2008 var der registreret 204 unge, der opholdt sig på forsorgshjem i København. Målet er, at tallet nedbringes med 60 pct. til 82 unge.

3. I 2008 havde 614 borgere i Københavns Kommune boet på forsorgshjem eller herberg i mere end 120 dage. Målet er, at antallet reduceres med 35 pct. til 400.

4. I 2009 var antallet af borgere i Københavns Kommune, der ikke havde en boligløsning én måned før deres løsladelse fra fængsel eller udskrivning fra behandlingstilbud, 51. Målet er, at antallet reduceres med 47 pct. til 27.

Kilde: Regeringens Hjemløsestrategi, indenrigs- og socialministeriet, Rambøll 2009

Et væsentligt mål for Københavns Kommunes Hjemløsestrategi er, at der sker en fortsat professionalisering af indsatsen. Her, som i resten af landet, har det typisk været ”ufaglærte, autodidakte og andre ildsjæle”, der arbejdede både på gadeplan og i herberger. En delvis professionalisering er dog i gang, og i stigende omfang bruges der uddannet personale, ligesom stadig flere psykiatere, jurister og speciallæger bidrager med deres specialviden til området. Den udvikling

4

Hjemløs nr. 3 2012

vil Københavns Kommune fortsætte ved at øge brugen af uddannet personale, efteruddannelse af eksisterende personale, brug af specialkompetencer fra relevante professioner, professionel ledelse m.v.

Men det skal være en helhedsorienteret indsats med den hjemløse i centrum, lyder det.

Kontinuitet, relationer og tålmodighed er – set fra den hjemløse og fra praksis – forudsætninger for ændringer i adfærd Kontinuitet og forebyggelse En anden vigtig del af Hjemløsestrategien for Københavns Kommune er fokus på kontinuiteten i relationen mellem brugeren og medarbejderen. For, som det hedder i strategien, ”man kan ikke fremtvinge ændringer for den hjemløse, men man kan med tålmodighed opbygge relationer, der kan facilitere ændringer. Kontinuitet, relationer og tålmodighed er – set fra den hjemløse og fra praksis – forudsætninger for ændringer i adfærd”.

Forebyggelse dér, hvor det kan føre til resultater, er en tredje vigtig del af Københavns Kommunes Hjemløsestrategi. Og der skal især sættes ind dér, hvor der er risiko for en yderligere marginalisering, så man undgår, at borgeren ender i en tilstand af kronisk hjemløshed.

Og så skal tilbuddene være differentierede. Der er nemlig meget, der tyder på, at visse grupper er særligt svære at integrere i boligområder og botilbud. Det gælder fx stofmisbrugere, psykisk syge og visse etniske grupper. Derfor bør forvaltningen ifølge Hjemløsestrategien arbejde ud fra det princip, at alle hjemløse, uanset karakteristika, får tilbudt relevante midlertidige og permanente botilbud med tilknyttede differentierede ydelser af pædagogisk og sundhedsfaglig karakter.

Men, som det hedder i Hjemløsestrategien, forudsætningen for, at der kan opnås resultater, er, at der samarbejdes på tværs af forvaltningerne. Det vil her sige på tværs af Socialforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen. Og så skal der skabes sammenhæng i indsatserne mellem de forskellige interessenter på området - de selvejende institutioner og de frivillige organisationer, som står bag driften af herberger, botilbud, opsøgende arbejde og væresteder.

Evaluering i 2013 Socialforvaltningen i Københavns Kommune har sat sig en række delmål, som ligger ud over målsætningerne for den nationale Hjemløsestrategi. Det drejer sig fx om de unge, der er overrepræsenterede blandt de hjemløse i København, og som i 2007 udgjorde 14 pct. af de hjemløse i København. Og det drejer sig om kvinderne, som i 2007 udgjorde 23 pct. af de hjemløse i storbyen. At det ikke er alle målene, der er opfyldt, viser interviewet på de næste sider med socialborgmester Mikkel Warming, og samtalen med de tre forstandere for hhv. Kollegiet, Mændenes Hjem og Rådmandsgade 60.

Rambøll Management har sammen med SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - fået til opgave at evaluere og monitorere Hjemløsestrategien. Det sker gennem årlige statusrapporter, og når Hjemløsestrategiens udløber i 2013, hvor der vil blive udarbejdet en slutrapport med evalueringens hovedresultater.

Stadig alt for mange unge Hjemløsestrategien har svigtet de unge, de psykisk syge og de papirløse migranter, mener socialborgmester Mikkel Warming, (EL) Af Annette Wiborg – Foto Jakob Boserup

Der er på få år sket en dramatisk stigning i antallet af fattige unge, der må lede forgæves efter sengetilbud i København, og det problem har Hjemløsestrategien slet ikke været i nærheden af at løse.

Som socialborgmester i København, der er en af de otte kommuner i landet, som har ansvaret for at implementere Hjemløsestrategien, er Mikkel Warming i det hele taget ikke imponeret over resultaterne: - Den nationale Hjemløsestrategi er lykkedes på nogle områder, men er slået fejl på andre og har ikke taget hånd om resten. Hver 5. hjemløs er mellem 18-24 år, og antallet af hjemløse unge er alene fra 2009 til 2011 steget fra godt 600 til 1000 på landsplan. En stigning på 58 pct. Det er helt vildt!

- I forhold til de høje ambitioner, man havde fra ministerielt hold i forhold til at mindske antallet af gadesovere markant, har strategien slået spektakulært fejl. Man har ikke kunnet fjerne gadesoverne, bl.a. fordi der er nogle samfundsmæssige forhold på arbejds- og boligmarkedet, der gør, at folk bliver hjemløse. Det er efter min mening en af de helt store samfundsmæssige udfordringer – eller tragedier –

”

Det er efter min mening en af de helt store samfundsmæssige udfordringer – eller tragedier – at vi har en stigende gruppe af unge, der falder uden for

Der skal en professionel socialfaglig indsats til, mener socialborgmester Mikkel Warming

Hjemløs nr. 3 2012

5

at vi har en stigende gruppe af unge, der falder uden for. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der vil ske, hvis et stort antal dagpengemodtagere mister retten til dagpenge og kontanthjælp til nytår. Staten er med de lave ydelser direkte medvirkende til, at vi får flere hjemløse i disse år. Det er noget, Hjemløsestrategien ikke har taget højde for.

Massivt pres Og trods intentionen om at tilbyde hjemløse andre boformer, er der i København et massivt pres på vore herberger, fortsætter Mikkel Warming: - Dels er det københavnske boligmarked dyrt, og dels er overførselsindkomsterne ikke høje i dette land. Det, vi kan se, er at der er prop i vore herberger. Folk kommer ikke videre. Der mangler boliger, som folk, der er på spanden, har råd til Og det er ekstremt slemt, når vi taler unge mellem 18 og 24 år.

- Hjemløsestrategien har ikke forholdt sig specifikt til de unge.

Mange har dobbeltdiagnoser og psykiske lidelser, hvor det fx ville være oplagt at finde midler til psykologisk og psykiatrisk hjælp på herbergerne. Mulighederne for at give ydelser ud over kontanthjælp er begrænsede. Det er enormt deprimerende, og det har Hjemløsestrategien ikke taget fat i.

”

Problemet er, at når finansieringen holder op, er der måske ikke penge til at drive tilbuddene videre, og så svigter man dem totalt

Housing First virker Når det er sagt, er Mikkel Warming glad for, at det ser ud til, at Housing First strategien har virket: - Noget af det, der har fungeret godt, er den boligrettede indsats til dén gruppe hjemløse, der har været omfattet af strategien. De har kunnet blive i deres boliger med støtte fra CTI-hjælperne, og det har fungeret. Det har i hvert fald i København været en succes, hvor vi har en fastholdelsesprocent på 95 pct., hvilket er ekstremt højt.

Hjemløsestrategien har også haft fokus på de hjemløse kvinder, som i 2007 udgjorde 23 pct. af de hjemløse i København.

- Kvinderne er stadig i mindretal, men de udgør en pænt stor gruppe på ca. 20 pct. af de hjemløse, siger Mikkel Warming, der fremhæver Café Klare i Lyrskovgade som et godt eksempel på et nyt tilbud, som kan give ly og afskærmede natcafepladser til kvinder i et hårdt og mandsdomineret hjemløsemiljø.

- På den måde har Hjemløsestrategien medført nogle fornuftige tiltag. Problemet er, at når finansieringen holder op, er der ikke penge til at drive tilbuddene videre, og så svigter man dem totalt.

De bliver stadig holdt i et økonomisk jerngreb, og det har ikke ændret sig med den nye regering.

Hjemløsestrategi 2 Mener du, der skal laves en efterfølger i form af Hjemløsestrategi 2?

- Ja, bl.a. for at videreføre de indsatser, der er sat i værk, og som i

6

Hjemløs nr. 3 2012

sig selv er fornuftige. Men man har ikke for alvor taget fat hverken i de unge eller de psykisk syge, som under ingen omstændigheder vil kunne komme i egen bolig. Det er nogle af de ting, man bør tage fat i ud over at videreføre de eksisterende tilbud.

Og så skal de udenlandske hjemløse inkluderes i Hjemløsestrategi 2, mener Mikkel Warming: - Hvis vi vil undgå, at folk sover på gaden, er vi nødt til at erkende, at der findes udlændinge, som er hjemløse, og som ikke har lovligt ophold. Det at lukke øjne og ører har ikke virket, og alene ud fra en medmenneskelig begrundelse er vi nødt til at gøre en social og sundhedsmæssig indsats og tage hånd om de skavanker, de har, så de har mulighed for at tage hjem. Lave et transitrum, hvor de kan få mad, bad, varme og en social støtte og motivation til at tage hjem og skabe sig en fremtid i deres eget land! Det er noget, vi har foreslået alle de socialministre, vi har haft de senere år. Det er det tredje element, vi skal have med i den nye Hjemløsestrategi.

De frivillige Hvor kommer de frivillige ind i billedet?

- De frivilliges indsats er helt uvurderlig. Vi har et glimrende samarbejde, både med Missionen blandt Hjemløse og de andre aktører i København. Derfor har Socialforvaltningen i foråret fx finansieret Projekt UDENFORs Rapport om hjemløse migranter i København, som har kortlagt deres problemer og behov for hjælp. Alle de frivillige, jeg taler med, er enige om, at det, der skal til i forhold til papirløse migranter, er en professionel socialfaglig indsats. Det, de frivillige gør overfor papirløse migranter, er nødvendigt, men der er nogle, der skal sikre, at de har tag over hovedet, og det kan frivillige ikke løfte, og det vil de heller ikke. Det er en samfundsmæssig opgave, som de ikke skal overtage. Men de frivillige kan supplere det offentlige. Og det er en rigtig god arbejdsdeling, som jeg også oplever, de frivillige er enige i.

”

Den aller bedste måde at hjælpe folk på er ved at motivere dem til at ville en forandring i eget liv

Gnisten skal tændes Du har tidligere talt om den gnist af engagement i eget liv, der er en forudsætning for, at man som hjemløs kan tage imod hjælp. Hvordan får vi tændt den gnist?

- Den gnist er kernen i alt socialt arbejde. Man kan ikke piske folk til at ændre deres liv. Det sker kun, hvis de har en lille gnist af ønske om det. Hvis folk skal forandre sig, skal de ville det selv. Det er en ofte overset grundpille i socialt arbejde. Mange har ikke de redskaber, der skal til, for at de kan udvikle sig, og det er her, det professionelle sociale arbejde kommer ind. Folk, der er gået i sump på alkohol og stoffer, forandrer ikke deres liv ved, at vi siger ”Det må du ikke”! Det er derfor, mange sanktionsinstrumenter fejler. De overser, at den aller bedste måde at hjælpe folk på er ved at motivere dem til at ville en forandring i eget liv.

- Der er både mangel på boliger og lange ventetider på §107 tilbud og CTI-støtte i overgangen fra herberg til egen bolig

Hjemløsheden, set fra herbergerne Det er de gadehjemløse, der skræmmer hr. og fru Danmark, men sofasoverne og de hjemløse på herbergerne og botilbuddene har også behov for hjælp, påpeger de tre forstandere for Kollegiet, Mændenes Hjem og Rådmandsgade 60 på Nørrebro i samtale om Hjemløsestrategien

Af Annette Wiborg – Foto Jakob Boserup og Sonja Iskov

Hvordan oplever I, at de 4 overordnede målsætninger i Hjemløsestrategien er blevet opfyldt?

Vi stiller spørgsmålet til tre forstandere på den københavnske hjemløsescene: Nikolaj Olsen, Kollegiet Gl. Køge Landevej, Ivan Christensen, Mændenes Hjem og Mette Søgaard, Rådmandsgade 60.

✓

Mål 1: ”Ingen borgere skal leve et liv på gaden”

- De hjemløse, vi møder på Kollegiet, er ikke dem, der ligger på bænke i parker og sover. Men det er de gadehjemløse, der skræmmer hr. og fru Danmark. De har typisk overlevet, takket være venners formåen, og overnattet på deres sofaer, indtil de har slidt deres netværk op. Det er en udfordring, vi meget gerne vil være med

Hjemløs nr. 3 2012

7

til at løse, men pga. en meget lav personalenormering tager vi ikke unge ind under 25 år, som er dén aldersgruppe, der har et stort behov lige nu. Vores oplevelse er i øvrigt, at Københavns Kommune som helhed er blevet bedre til at henvise rette borgere til rette sted.

Ivan: - Der er ikke mange borgere på indre Vesterbro, der lever på gaden i billedlig forstand. Men de lever et meget ustabilt liv. Vores kernemålgruppe er folk som, ud over at de er stofafhængige og hjemløse, også har behov for at få forbedret deres kontakt til hjælpesystemet. De bliver indskrevet på herberget for at blive skubbet videre i systemet. Vores belægning ligger relativt tæt på 100 pct.

Kun de dårligste - Vi har faktisk ikke haft problemet med at skulle sige nej til nogen, for vi har ikke fuld belægning i Rådmandsgade 60 – vi har 30 pladser og er højst oppe på 28, når der er run på. Det er kun de aller dårligste, der tager imod tilbuddet hos os. Vi har på ingen måde luksuriøse forhold, de unge bor enten i en 10 personers sovesal eller på delt værelse, hvilket nok er med til at holde de bedre fungerende hjemløse væk. De fleste har et misbrug, og det betyder, at vi nødig vil tage nogle ind, der ikke har et misbrug, da vores erfaring er, at psykisk skrøbelige eller unge, der tidligere har haft et misbrug, risikerer tilbagefald eller udvikling af et misbrug, når de flytter ind på RG60, hvilket er bekymrende. Men hvis de ikke har andre alternativer, tager vi imod dem. Det er unge, marginaliserede mennesker, der, ud over at være boligløse, også kæmper med en lang række andre problemstillinger.

der findes også en gruppe unge, der er så marginaliserede, at deres fremtidsudsigter er dystre på trods af ihærdige indsatser fra såvel herberg, sociale myndigheder m.v. : – Ja, man kan frygte, at de kommer til at leve et liv med herberg, fængsel, behandlingstilbud, herberg, fængsel, behandlingstilbud - om og om igen! : - Jeg kan ikke lade være med at spørge, hvordan det kan være, at der er så mange unge i vores samfund, der har så ringe et familienetværk? Hvor er familien henne? Mange unge, også over 25, er ensomme, og hvem er der til at hjælpe folk på vej ude i hverdagen?

Polariseringen er ekstrem, og man bliver meget hurtigt overladt til sig selv. Jeg mener, civilsamfundet bør gøre noget. Jeg tror ikke, det professionelle sociale område kan løfte byrden alene. Der skal bredere midler til, så den enkelte tager et større ansvar på sig.

✓

Mål 2: ”Unge bør som udgangspunkt ikke opholde sig på et forsorgshjem”

✓

Mål 3: ”Ophold på forsorgshjem eller herberg bør ikke vare mere end 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i en bolig med den fornødne støtte”

- På mange herberger og forsorgshjem har der, som følge af Hjemløsestrategien, været en misforstået opfattelse af, at borgere kun må opholde sig på boformerne i 3-4 mdr. Det er ikke dog ikke tilfældet. Hjemløsestrategien lægger nærmere op til, at borgere af deres hjemkommune skal have et boligtilbud indenfor 3-4 mdr. fra den dag, de vurderes boligparate. De omkringliggende kommuner har svært ved at leve op til kravet om botilbud. Her oplever vi, at

Sidste hjemløsetælling viste, at antallet af unge hjemløse er i kraftig vækst – er det noget, I oplever?

- Ja, der er sket en kraftig stigning, samtidig med at der er tale om et stort mørketal omkring sofasoverne. Jeg er ikke i tvivl om, at vi ser flere og flere unge, der falder igennem. Hos os er det bl.a. problemer med mangel på uddannelse og beskæftigelse, der er med til at gøre dem hjemløse. Hovedparten af de unge lever derfor på kontanthjælp og har svært ved at få en bolig, de kan betale, eller de sætter sig for dyrt og ender med at blive smidt ud pga manglende betaling. En særlig fokuseret hjemløseindsats, der retter sig mod de unge, skal løbe til og med 2013. Den får fokus på beskæftigelse og vil omfatte ansættelse af en socialrådgiver og en psykolog. Men der skal stadig være boliger, de unge kan betale!

Om og om igen - Vi ser ikke så mange unge under 25 år på Mændenes Hjem.

Men det tager også en del år i udsathed at blive stofafhængig og en del af den åbne stofscene på indre Vesterbro, så det er svært at sige, om der er kommet flere. Men det vil være en naturlig konsekvens, at de ender på Mændenes Hjem på et tidspunkt.

- Jeg vil skønne, at 80 pct. af vores unge, forudsat de får en målrettet individuel tilpasset indsats, der også strækker sig efter opholdet på herberget, har rimeligt gode chancer for at klare sig. Men

8

Hjemløs nr. 3 2012

- Hvorfor ikke mangedoble CTI- og ACT-indsatsen i København? spørger Nikolaj Olsen

✓

✓

Mål 4: ”Løsladelse fra fængsel og udskrivning fra sygehus eller behandlingstilbud bør forudsætte, at der er en løsning på boligsituationen”

- Dybest set er det ingen løsning at henvise dem til os, hvilket desværre ofte sker, da der ikke under fængselsopholdet eller indlæggelse er etableret andre bo-løsninger. Alt for mange udskrives til gaden eller alternativt til § 110 (midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer, red.) ,og nogle pendler mellem indlæggelse på psykiatrisk afdeling og herberg.

- Vi oplever også, at folk kommer direkte fra hospitaler og fængsler til indre Vesterbro, hvor der ikke er iværksat en løsning, som kan hamle op med alternativet.

- Folk kommer direkte fra hospitaler og fængsler til indre Vesterbro, fortæller Ivan Christensen

Københavns Kommune har oppet sig meget. Der har ikke været så lang ventetid på boliger de sidste tre år.

Smider ikke nogen ud - Jeg kan genkende problemstillingen fra de nærliggende omegnskommuner, der absolut ingen tilbud har til deres unge. Ofte er der tale om unge, der burde være i en form for behandling eller i botilbud efter servicelovens § 107 (et midlertidigt ophold for borgere, der på sigt kan forventes at klare sig i egen bolig, red.). Det er unge, der har særlige behov i psykiatrisk forstand, og det gælder også unge fra København. Ventetiden på en § 107 bolig er problematisk. Vores kernemålgruppe oplever, at der både er mangel på boliger, de kan betale, lange ventetider på § 107 botilbud og, oveni dette, lange ventetider på CTI- og ACT- støtte (mere eller mindre intensive og længerevarende støttetilbud i eget hjem, red.)

- Vi blev kontaktet vedrørende en borger, der var blevet tvangsindlagt efter at have forsøgt at tage sit liv fem gange. De ville udskrive ham samme eftermiddag og spurgte, om vi kunne tage ham, for de kunne ikke gøre mere. Heldigvis fik vi på afdelingen, hvor den pågældende var indlagt, fat i en socialrådgiver, der kunne se en mening med at vente nogle dage, og det lykkedes at få ham ud i et rigtig godt forløb her på Kollegiet, så han undgik at ende på gaden. Men der er også ekstreme situationer, hvor folk bare bliver udskrevet eller går selv.

Fra lukket til herberg - Ja, og de kan heller ikke trylle! Men jeg synes, det er uanstændigt af vores psykiatri, at man udskriver mennesker direkte fra en lukket afdeling til et herberg. Det er en samfundsmæssig falliterklæring! Jeg håber, at det psykiatriske gadeteam, der snart kommer

- Jeg har spurgt vores medarbejdere, og de giver udtryk for, at de er rigtig glade for Hjemløsestrategien. Men de mener, der skal flere CTI- og ACT- tilbud til, fordi de har givet nye redskaber i indsatsen og har haft positiv betydning i forhold til ventetid. Så det må meget gerne fortsætte, også efter 2013. Hjemløsestrategien har på den måde været vellykket!

- Men hvorfor ikke mangedoble CTI- og ACT-indsatsen i København, hvor vi har så gode erfaringer med den? Andre kommuner satser meget mere på CTI-indsatsen!

- Jeg er tilbøjelig til at give dig ret. Vore unge tror ofte, at alt løser sig, bare de kommer ud i egen bolig. Men Housing First giver kun mening, hvis der er massiv støtte omkring hver enkelt unge.

- Der skal stadig være boliger, de unge kan betale, mener Mette Søgaard

Hjemløs nr. 3 2012

9

- CTI indsatsen må meget gerne fortsætte, også efter 2013

op at stå, kan bane vejen for et bedre samarbejde med psykiatrien.

RG60 får relativt ofte henvendelser fra psykiatrien om svært psykisk syge, flere med udadreagerende adfærd, der ikke ønsker at samarbejde med psykiatrien, men som hospitalet ønsker at henvise til os i mangel på alternativer. Det er på ingen måde en hensigtsmæssig løsning. Når psykiatrien med specialisterfaring og uddannelse ikke kan rumme de pågældende personer, har jeg svært ved at se, hvordan vi, med den normering og viden vi har, har mulighed for at have dem boende. Når man derudover tænker på, at der kommer folk fra gaden, der måske er efterlyst og farlige, er det et problem, også for personalet, at vi nogle gange tager folk ind, uden at vide noget om dem. Derfor giver det mening at have en relativt høj bemanding med folk, der har en specialiseret viden, så de hurtigt kan spotte personen og lave en individuel indsats.

- Ja, man kan sige, at i den ideelle verden fandtes vi ikke! Alle vores beboere har dårlige erfaringer med den eksisterende indsats, hvad enten der er tale om psykiatri, somatik eller anden behandling.

De kommer typisk til os, efter at deres kontakt til det social- og sundhedsfaglige hjælpesystem er brudt sammen. Hovedopgaven bliver at rumme dem, så de kan blive udredt og koblet op til den hjælp, de har behov for og krav på.

- Vores unge har typisk haft en periode, hvor de har boet hos venner og bekendte. Man starter ikke med at flytte på herberg, når man har mistet sin bolig. Det er et nederlag. De har stadig en stolthed og en tro på, at noget kan blive anderledes. Så det er rigtigt udsatte unge, der ender med at henvende sig til et § 110 tilbud. Men efter 5-6 måneder på herberg opgiver mange håbet om, at der kan ske positive forandringer. Og dette øger igen risikoen for, at de opgiver misbrugsbehandlingen, skolegangen og andre initiativer, som den unge er blevet motiveret til den første tid på herberget.

Lad os løse opgaven Har I et bud på, hvad der kan gøres bedre?

- Der bør lægges mere vægt på den udgående indsats, og jeg mener, det ville være en god ide at lægge den ud på herbergs niveau. I Københavns Kommune er der en tendens til at centralisere hjælpen i forvaltningen, og det giver nogle meget tunge processer i

10 1

Hjemløs nr. 3 2012

forhold til at få hjælpen iværksat. Jeg tror faktisk, at hvis forvaltningen viste herbergerne tillid og gav os medarbejdere til at løse opgaven, kunne vi spare systemet for rigtig mange penge.

- Det er jeg meget enig i! Med den kontakt, vi har til vores unge og den tillid, de har til os, vil vi have lettere ved at følge dem ud i egen bolig, frem for at de bliver koblet på en ny skrøbelig kontakt.

- Måske, men det er vigtigt, at vi ser på, hvad der er vores kerneopgave, og et langt stykke hen ad vejen er vores opgave primært at udrede folk for at finde ud af, hvilke indsatser, der kan spille sammen på en god måde. Der er en tendens til, at man som tilbud opfatter sig selv som uundværlig i borgernes liv. Og måske er der nogen, der er bedre til at lave boligsocialt arbejde eller skaffe dem i job! Men vi skal fortsat have penge til området …

i Lille Istedgade er en selvejende institution og et mangesidigt og differentieret socialt tilbud til hjemløse og udsatte. Hjemmet indeholder herberget med 30 pladser, et bofællesskab med 8 pladser, en bo-enhed med 15 pladser, plus 20 eksterne særboliger.

Gl. Køge Landevej er en selvejende boform for hjemløse med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Kollegiet er en midlertidig boform og rummer 148 pladser for mænd, som er fordelt med 110 stk. §107 pladser og 38 stk. §110 pladser.

- Rådmandsgade 60 er et værested med rådgivning, en boform med 20 pladser og et nødherberge med 10 pladser for målgruppen, som er unge hjemløse mellem 18-30 år med sociale og/eller psykiske problemstillinger, evt. kombineret med et misbrug.

Der er stadig brug for en Hjemløsestrategi Selvfølgelig skal man blive ved med at kritisere forhold eller udviklinger, som skaber flere hjemløse eller dårligere forhold for hjemløse. Men vi skal rette skytset de rigtige steder hen, skriver forstanderen for Kofoeds skole, Robert Olsen Af Robert Olsen - forstander for Kofoeds Skole og formand for Socialpolitisk Forening - Foto Jakob Boserup

Hjemløse har altid søgt hjælp på herberger, forsorgshjem o. lign.

Som alle andre mennesker har de ret til et værdigt liv med bolig, arbejde, familie og venner, uden sygdom og misbrug.

Regeringen vedtog i 2008 at afsætte penge til en nødvendig udvikling og modernisering af hjemløseområdet. I forbindelse med satspuljeforliget blev der formuleret en Hjemløsestrategi og bevilget 500 mio. kroner over 4 år til en række kommuner med den overordnede målsætning at nedbringe antallet af hjemløse i Danmark.

Strategiens mål var, at ingen borgere skal leve på gaden, at unge skal have et andet tilbud end forsorgshjem, at opholdene på forsorgshjemmene skal forkortes, og at der ved løsladelse fra fængsler skal findes en anden løsning end forsorgshjem og herberg.

”

Det vil være vigtigt, at regeringen og kommunerne sætter sig sammen og formulerer en aftale, hvor begge parter forpligter sig på at prioritere dette område

Men det er ikke gået lige godt med at få indfriet de mål, man satte sig med strategien. Ikke fordi Hjemløsestrategien var forkert eller forfejlet. Men fordi enhver politik eller strategi på hjemløseområdet er afhængig af andre socialpolitiske områder.

I de fire år, Hjemløsestrategien har været sat i værk, er antallet af hjemløse - især unge - steget, selv om netop unge er højt prioriterede, og antallet af udsættelser fra lejligheder er stigende, og har været det siden 2001. Nye grupper af hjemløse - migranter uden sociale rettigheder i Danmark - er blevet synlige i gadebilledet, og kommunerne har reduceret i bevillingerne til udsatte mennesker. Derfor ser vi nu, at tilbud til hjemløse ophører, når projektperioder udløber, og at botilbud helt og holdent forsvinder.

Disse faktorer har Hjemløsestrategien ikke haft indflydelse på.

Men de har haft indflydelse på bedømmelsen af Hjemløsestrategien.

På en konference på Borup Højskole, arrangeret af Sammenslutningen af Nærudvalg (De hjemløses organisation) og Sammenslutningen af Boformer, blev Hjemløsestrategien præsenteret og debatteret: Der er kommet flere og varierede botilbud til udsatte hjemløse, bostøtten i eget hjem er en succes for mange hjemløse, som er kommet ud i en egen bolig. Metoderne for bostøtte har givet gode resultater.

Odense Kommune har ved en anden konference fremlagt sine re-

sultater af en omlægning af hjemløsearbejde, som viser, at forebyggelse, tidlig indsats og bostøtte har medført færre udgifter til området.

Hvis målsætningen om, at ingen borgere skal leve på gaden, og principperne om ”Housing First” skal være bærende for udviklingen på hjemløseområdet, er det vigtigt, at man ser på forebyggelse, koordinering med andre politikområder samt en fornuftig finansiering.

Det vil være vigtigt, at regeringen og kommunerne sætter sig sammen og formulerer en aftale, hvor begge parter forpligter sig på at prioritere dette område. Hvis man ikke gør det, vil der være en stor risiko for, at hjemløseområdet bliver klemt i kommunernes trængte økonomier og taber kampen om pengene, når budgetterne skal lægges.

Hjemløseområdet har ikke stærke forældre - eller pårørende-organisationer, der kan fastholde et bedre hjemløsearbejde. Taberne bliver de hjemløse og en positiv socialpolitisk udvikling på hjemløseområdet.

Samtidig må man sætte forebyggelse af hjemløshed i system, så mennesker ikke bliver udsat af deres lejligheder. Med enkle midler, fx administration af huslejebetaling fra et socialcenter/ydelsescenter eller tidlig intervention fra en sagsbehandler, vil man kunne undgå, at der ”produceres flere og flere hjemløse”. Det skal der være rum til – både i sociallovgivningen og i praksis.

Når kritikken mod Hjemløsestrategien fremføres, bør man derfor analysere, om det givne problem, man kritiserer - fx færre bevillinger eller flere hjemløse migranter - rent faktisk handler om Hjemløsestrategien - eller om noget helt andet. Retningen har været rigtig.

En retning, hvor bolig eller botilbud frem for institutionslignede boformer bliver målet.

Selvfølgelig skal man blive ved med at kritisere forhold eller udviklinger, som skaber flere hjemløse eller dårligere forhold for hjemløse. Men vi skal rette skytset de rigtige steder hen.

Ikke mindst derfor har vi stadig brug for en Hjemløsestrategi.

Hjemløs nr. 3 2012

11

En succesfuld håndsrækning Udsatte, der kommer i egen bolig, kan have svært ved at tilpasse sig de nye forhold og sættes ofte hurtigt på gaden igen. Men en CTI-medarbejder kan hjælpe Af Maren Urban Swart – Foto Jakob Boserup

Som en del af den nationale Hjemløsestrategi har Københavns Kommune valgt at have fokus på hurtigt at løse boligsituationen for den hjemløse og derefter tilrettelægge en individuel bostøtte.

Siden efteråret 2010 har borgere i § 110 bolig fået mulighed for at blive visiteret til en CTI-medarbejder, når borgeren har fået tilbudt egen bolig. Formålet er at sikre, at borgeren får støtte og vejledning i overgangen til den nye boligsituation. Metoden kaldes også "Critical Time Intervention", og det har vist sig at være en succes.

- Det første skridt tages, når borgeren får tilbudt en bolig. Her sætter vi os ned med borgeren og tegner og fortæller, hvad der skal ske. Samtidig går vi i gang med alt det praktiske. Vi kontakter sagsbehandler, kontaktpersoner m.fl. for at skabe et overblik over, hvilken type borger, der er tale om, og hvad vi skal have fokus på, forklarer René Nielsen, der er en af de i alt fire CTI-medarbejdere i Københavns kommune.

Tilbage til samfundet De fire CTI-medarbejdere har hver 10-12 borgere, som de følger i en periode på ni måneder, hvor der både er fokus på det praktiske med at skabe og vedligeholde et hjem og på den personlige udvikling i denne omstillingsfase.

- Nogle ser det som en kæmpe udfordring at begå sig i det normale samfund. Derfor er det vigtigt, at de får kompetencen til at komme i misbrugsafvænning eller aktivering. Det at arbejde med sig selv er rigtig svært, men det er typisk det, der afgør, om man kan blive i sin egen lejlighed, fortæller Anika Follmann, der er CTI-medarbejder hos Kirkens Korshær i Hillerødgade på Nørrebro.

CTI - "Critical Time Intervention", Formålet med CTI er at styrke borgerens sociale kompetencer og ressourcer samt borgerens sociale og familiære netværk og integration i lokalsamfundet. CTI-indsatsen forløber over en samlet periode på 9 måneder og er opdelt i 3 overordnede faser med specifikke indsatser og fokusområder: 1. Overgang til egen bolig: Her skabes der overblik over borgerens individuelle behov, der ydes individualiseret støtte og implementeres overgangsplan.

2. Afprøvning i egen bolig: I denne fase styrkes og afprøves borgerens kompetencer til at løse problemer.

3. Overdragelse af støtte: CTI-forløbet afsluttes med, at et stabilt støttenetværk tager over.

12

Hjemløs nr. 3 2012

- Det, at vi arbejder i lokalområder, gør, at vi kender borgernes miljø og relationer. Det betyder meget, at vi har kredit, fordi vi er et kendt ansigt, og derfor ikke skal kæmpe for at komme ind i varmen, forklarer hun.

Anders Vangskjær, der er CTI-medarbejder på Amager og Vesterbro, fortæller hvor svært det kan være for nogle at slippe den ”herbergsidentitet”, de har fået efter længere tids ophold på herberger og forsorgshjem: - De skal vænne sig til, at der ikke kommer én fra personalet og banker på døren, når der bliver spillet høj musik, men at der kommer en klage. Vi har i flere tilfælde ageret buffer i forhold til viceværter, boligforeninger og naboer og sørget for, at en borger fik en chance til i stedet for at blive sendt på gaden, fortæller han.

”

Det betyder meget, at vi har kredit, fordi vi er et kendt ansigt, og derfor ikke skal kæmpe for at komme ind i varmen

Kampen mod ensomheden En af de store udfordringer er at etablere et nyt netværk uden for misbrugsmiljøet, da mange har mistet kontakten til familie og kæmper med oplevelsen af ensomhed.

- Jeg kan mærke, at der er sket en etablering af nye netværk hos dem, der er begyndt at gå til undervisning og tage en uddannelse - og hos dem, der har fået en kæreste. Et kvindeligt los bagi kan virkelig hjælpe, lyder det med et smil fra René Nielsen, og Anders Vangskjær supplerer: - For os handler det om at skabe præmisserne for, at de kan få et netværk, og ikke at etablere det med vold og magt.

- Alle CTI-medarbejderne oplever, at den intense kontakt til borgerne har gjort, at de ikke kun bliver betragtet som en professionel støtte, men også som en ven. Det kræver meget mod af borgeren at spørge, om man vil være deres ven. Det kan godt være svært at afvise et venskab, men når vi bliver spurgt, må vi give dem en professionel forklaring, forklarer René Nielsen.

Samtidig er den intense kontakt og vedholdenhed også en af forklaringerne på, hvorfor 98 pct. af borgerne ifølge uofficielle tal fastholder deres bolig.

- En af vores styrker er, at vi bliver ved med at ringe og dukke op, selv om telefonen ikke bliver taget, eller døren ikke åbnet. Jeg har en bruger, der spørger undrende, når jeg kommer: ”Hvorfor bliver du ved med at komme tilbage?”. Svaret er, at det gør jeg, fordi der er behov for det, siger Anders Vangskjær.

- Kommunens tre CTI-medarbejdere skaber en glidende overgang til støtte-kontaktpersonen, så borgeren ikke pludselig lades alene

Kommunens ansvar Efter det ni måneders lange forløb bliver borgeren indkaldt til møde på det lokale socialcenter. Her udarbejder kommunens sagsbehandler i samarbejde med borgeren en social handleplan, og til dette møde er CTI-medarbejderen med for at støtte borgeren.

- Gennem disse handleplaner forpligtes kommunerne til at tage ansvar. Her står det sort på hvidt, hvad borgerne har behov for, forklarer René Nielsen.

Nogle af borgerne har efter forløbet fortsat brug for støtte. Derfor kan det være relevant, at borgeren efterfølgende kobles til en kommunal støtte-kontakt-person eller en hjemmehjælper.

- Det er ikke meningen, at de skal have hjælp efter forløbet, men man ryster ikke 12 års hjemløshed af sig på 9 måneder. Vi sørger for, at der sker en glidende overgang fra os til støtte-kontakt-personen, så borgeren ikke pludselig lades alene, siger René Nielsen, og Anita Follmann supplerer:

”

Man ryster ikke 12 års hjemløshed af sig på 9 måneder

- Det skal ikke betragtes som et nederlag i forhold til vores arbejde, at denne gruppe ikke er helt klar til, at systemet fuldstændigt giver slip. Man skal huske på, at de faktisk er kommet utrolig langt og er blevet boende i egen bolig, hvilket er et punkt, de ikke ville være nået, uden den første støtte.

Der er afsat satspuljemidler til CTI-arbejdet frem til midten af 2013, hvorefter det forventes, at metoderne og arbejdet vil blive fast forankret i Københavns Kommunes udsatte strategi.

Hjemløs nr. 3 2012

13

KORT NYT

- fra vores egen verden

Vækst i gartneriet Mens resten af Danmark holdt sommerferie, har der været travlt i Projekt Offsides gartneri i Vadsby. Et 45 kvm stort væksthus er ved at blive opført. Væksthuset skal fungere som køkken og opholdsrum for brugerne, der tre gange om ugen kører den 26 km lange tur fra værestedet Projekt Offside på Nørrebro til Vadsby for at passe gartneriet. Her dyrkes grøntsager, krydderurter, blomster, flettepil og frø. Produkterne bruges i Projekt Offsides egen café, og sælges til restauranter på Nørrebro.

Væksthuset har givet mulighed for nye interessante samarbejdspartnere for Projekt Offside, både eksternt og internt i organisationen. En aftale med Københavns Tekniske Skoles skolepraktikanter i tømrerfaget har sikret dygtig faglig forstærkning til byggeprojektet, og unge fra Rådmandsgade 60, en institution for hjemløse unge, er blevet rekrutteret til at hjælpe med det nye væksthus. Målet er, at væksthuset skal stå klart, inden efteråret for alvor begynder at folde sig ud.

-Rb

Frivillige netværksvenner Besøgs- og netværksordningen, som er et af Missionen blandt Hjemløses frivilligprojekter, omfatter i dag 35 vennepar. Formålet med ordningen er at støtte tidligere hjemløse, der er kommet i egen bolig, ved at knytte dem med en frivillig netværksven.

Netværksordningen er en af de få frivillige støtteordninger, der eksisterer for tidligere hjemløse i egen bolig. Og selv om fokus ligger på det sociale samvær i mødet mellem den frivillige og den tidligere hjemløse, kan projektet mere end det: Netværksvenner kan være medvirkende til, at tidligere hjemløse bliver boende i deres nye bolig og fungerer som vigtig støtte, fx ved at introducere til det nye nærområde, hjælpe med praktiske opgaver, og sikre, at den tidligere hjemløse ikke bliver isoleret og ensom i det nye hjem.

Som en af de tidligere beboere på Kollegiet, Oluf Andersen - også kaldet Luffe - der har taget imod tilbuddet om en netværksven, udtrykker det: - Det her er jo ikke et kommunalt projekt, der lige pludselig stopper. Vi har mulighed for at bygge et venskab op, og det hele skal ikke ske på én gang, for vi har masser af tid!

I den kommende tid skal Missionen blandt Hjemløses nye projektmedarbejder, Rikke Prip Estrup, arbejde med at udbrede, styrke og udvikle netværksordningen i samarbejde med organisationens institutioner og CTI-medarbejdere.

-Rb 14

Hjemløs nr. 3 2012

God stemning på Café Klare Sommeren har været travl på Café Klare, da der har været efterspørgsel på sengepladserne i natcaféen. Men stemningen er stadigvæk god på akuttilbuddet.

Selv om Café Klare henvender sig til socialt udsatte kvinder, som er i krise på grund af hjemløshed, misbrug, sindslidelser, vold i hjemmet eller andre problemstillinger, får vi konstant tilbagemeldinger om den rolige og behagelige stemning i caféen.

Når man kommer på Café Klare, kan man slappe af, trække vejret dybt ned i maven og sænke paraderne. Man kan få en god snak med hinanden og personalet, lave lidt mad og få sovet, og om dagen er der et synligt tilbud om socialfaglig støtte.

Vi får også meget positive tilbagemeldinger om vores tilbud om massage hver anden tirsdag, og om vores madklub hver onsdag aften, som bliver drevet af frivillige under Missionen blandt Hjemløse.

I august er der indledt et samarbejde med Sundhedsrummet: Hver torsdag formiddag besøger en sygeplejerske og en fodterapeut Café Klare. En ordning, der har vist sig at være en succes, da mange af brugerne ikke har kontakt med egen læge.

Projektleder Britta M. Lindqvist

Her finder du Missionen blandt Hjemløse Missionen blandt Hjemløse Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk Mændenes Hjem Lille Istedgade 2 1706 København V Tlf. 3324 3904 mh@hjemlos.dk

Kollegiet Gl. Køge Landevej Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3630 4321 kollegiet@hjemlos.dk

Værestedet Pegasus Enghavevej 152 2450 København SV Tlf. 3321 9815 pegasus@hjemlos.dk

Værestedet Amadeus Borgbjergsvej 54 2450 København SV Tlf. 3331 6003 amadeus@hjemlos.dk

Projekt Offside Prinsesse Charlottes Gade 28 2200 København N Tlf. 3535 7344 www.projektoffside.dk

www.hjemlos.dk Værestedet Sydvest Enghavevej 171 2450 København SV Tlf. 3616 1113 RG60 Rådmandsgade 60 2200 København N Tlf. 3510 5455 info@rg60.dk

Café Klare Lyrskovgade 2, 2.

1758 København V Tlf.(kl. 22-15): 3646 4601 www.cafeklare-natcafe.dk Den Runde Firkant Halmtorvet 9D 1700 København V kontakt@denrundefirkant.dk www.denrundefirkant.dk

Missionen blandt Hjemløse kommer gerne ud og holder foredrag om hjemløshed og socialt udsatte mv.

Kontakt sekretariatet på 3616 1113.

Giv en gave med et brev Med et gavebrev giver du Missionen blandt Hjemløse mulighed for bedre at planlægge arbejdet og budgettere længere ud i fremtiden. Dermed bliver det nemmere at etablere nye tilbud til hjemløse og udsatte.

Et gavebrev er en erklæring om, at du i 10 år giver et årligt beløb til Missionen blandt Hjemløse.

Følgende regler gælder for skattefradraget: • Det er ikke muligt at ombestemme sig i løbet af de 10 år(!)

• For indtægter under 100.000 kroner kan fradrages op til 15.000 kroner pr. år.

• For indtægter over 100.000 kroner kan højst fradrages 15 pct. af årsindkomsten.

• Beløbet opkræves efter aftale månedligt, kvartalsvis eller helårligt (som regel via PBS) af Missionen blandt Hjemløses sekretariat.

Kontakt sekretariatet og få tilsendt gavebrevsblanket med vejledning om regler og vilkår for gavebrevet. Du finder SKATs pjece om gaver og gavebreve på www.skat.dk. Vi indberetter beløbet til SKAT, hvorefter det vil fremgå af din selvangivelse.

Vigtigt: Husk at den fulde årlige ydelse skal være Missionen blandt Hjemløse i hænde senest 31. dec., da skattevæsenet ellers kan kræve, at skatteansættelserne gennem årene forhøjes med de bidrag, som er fratrukket. Vi skal også have dit CPR-nr.

Gaver til Missionen Kernen i Missionen blandt Hjemløses arbejde er nærvær og engagement fra frivillige og ansatte. Men hjælpen koster også penge. Intet af dette var muligt uden støtte fra enkeltpersoner. Det er derfor med stor taknemmelighed og tak, vi modtager private bidrag.

• Gaver til Missionen blandt Hjemløses arbejde er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8A. • Fradragsbeløbet for en person i 2012 er max 14.500 kroner pr. år. For ægtepar er beløbene det dobbelte. Ægtefæller har ret til at benytte hver deres fradrag.

• Gaver indbetales på girokonto 900 18 59 eller via netbank på konto 9570 0009001859.

• Det er fra 2008 ikke længere muligt selv at indberette fradrag for gaver til SKAT. Hvis du vil gøre brug af dit fradrag, skal vi have dit CPR-nr., hvorefter vi står for indberetningen.

• Der gælder andre og endnu mere fordelagtige fradragsregler for et 10-årigt Gavebrev.

Al henvendelse: Missionen blandt Hjemløse, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby

Magasinpost SMP ID-nr.: 42676

Det gælder om at være vedholdende Mange har haft succes med slankekure - og rigtig mange har haft succes mange gange, for på trods af kuren bliver vægten et problem igen og igen. Varigt vægttab kræver en vedholdende indsats og ændring af nogle grundlæggende ting. Jeg vil påstå, at det samme gælder socialpolitik Som beskrevet i dette nummer af Hjemløs har der været markante og positive effekter af Hjemløsestrategien. Den store og koordinerede indsats med fælles opfølgning har givet effekt.

Men som med slankekuren kan man ikke bare sige, at ”det var det”. Det er vigtigt at holde ved de resultater, der er opnået. Der er behov for en fortsat udvikling af støtte og fællesskaber for tidligere hjemløse i egen bolig, og frem for alt er der behov for en ny indsats, der kan forbygge hjemløshed i en tid, hvor vi får flere og yngre hjemløse. Det kræver vedholdenhed - af den enkelte hjemløse, af frivillige og medarbejdere på hjemløseområdet, af kommunalpolitikere og folketingspolitikere.

Politikere er under pres fra store vælgergrupper og højt profilerede sager i medierne, og det bliver ikke mindre i en krisetid. Pressen kører sit eget årshjul. Agurkerne var i år afløst af en periode med stegt flæsk og persillesovs, og mens dette skrives, står den på dagpengemodtagere og unge, der mangler praktikplads, mens hjemløse først er sikre på omtale op til jul, eller når frosten sætter ind.

Her har vi som hjemløseorganisationer en særlig opgave med at være vedholdende. Som fortalere skal vi konstant sikre, at der er fokus på de hjemløse og udsatte. På regler der inkluderer, i stedet for at sætte mennesker udenfor og på tilbud, der sikrer værdighed, også i de mest udsattes liv.

Jeg er glad for, at du læser Hjemløs, for vi har brug for, at mange kender og engagerer sig i hjemløsesagen.

Det har stor betydning, at vi selv er i stand til at rejse ressourcer til indsatsen gennem frivillige medarbejdere, frivillige bidrag, kirkekollekter og private fonde. Og det skaber troværdighed, når mange følger vores arbejde som abonnenter og gennem facebook. Derfor vil jeg gerne sende en tak til alle, der bidrager eller på anden måde følger os i vores arbejde. Jeres bidrag tæller – også når vi taler – for de hjemløse.

Hjælp os med at være vedholdende.

Hanne Thomsen - formand, Missionen blandt Hjemløse

KVITTERING

Overførsel fra kontonummer

GIROINDBETALING 8

Indbetaler

CPR.:

7

Kontonummer: 900-1859

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

Kontonummer: 900-1859

Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby

Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

–

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Gave til Missionen blandt Hjemløses arbejde Fradragsberettiget i henhold til regelerne i ligningslovens § 8 A

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

+9001859<

Dag

Måned

eller

Betales nu

År

Sæt X 4030S(2011.02)393

.

.

Øre

,