Hjemloes 3 2013

Hjemløs Oktober • 3/2013

Fra bolig til hjem?

Et hjem er et sted, du vender tilbage til Et København med plads til alle Det nye Kollegiet tager form

Velkommen til mit skønne hjem Foto: Jacob Boserup

Af Hanne Thomsen, formand Missionen blandt Hjemløse

Hjemløs 23. årg. nr. 2, 2013

I disse uger kan man se tre eksperter ud i livsstil, arkitektur og indretning på rundtur i det ganske land for at nominere boliger til konkurrencen ”Danmarks skønneste hjem”. Jeg har set en enkelt ungdomsbolig, men ellers har det være meget store, lækre og bevidst indrettede hjem, der vises frem.

Bortset fra en række stilretninger, som går igen, så er de skønne hjem karakteriseret ved at ligge et dejligt sted, som passer til beboerne. Nogle er til by og tæthed, nogle er til natur og stilhed.

Det er lidt underligt at skrive om hjem og hjemlighed, når bladet hedder Hjemløs, men udsatte mennesker har det på præcis samme måde, som dem der fremviser skønne hjem. Hver gang man spørger til ønskeboligen, så kommer egen bolig i top; først og fremmest er det et sted, hvor man kan indrette sig, lukke døren, og hvor man selv beslutter, hvor længe man vil bo der.

Størrelsen, stilretningen, graden af fællesskab og ikke mindst beliggenheden er der meget forskellige ønsker til. Som for alle andre er der ønske om kvalitet i selve boligens indretning og udførelse, samt en beliggenhed, som passer til beboere. Gennem tiderne har mange kommuner forsøgt at presse særboligerne ud i byens udkant i fx industrikvarterer eller lignende, hvor der er færre naboer. Men det går ikke, for det er ikke nok, at boligen er god, hvis man føler sig deporteret langt uden for de steder, hvor man har sin dagligdag. Og hvis der bliver for langt til indkøb og kollektiv transport, så er det svært at opretholde dagligdagen. Så bliver boligen kun et sted, man sover, og ikke et hjem.

Når det gælder afdækning af ønsker til og udvikling af nye tilbud var den tidligere forstander på Sundholm, Axel Beldring, en af pionererne. Han gennemførte i slutningen af 1980’erne boligundersøgelser blandt beboerne, og var med til at arrangere en bustur for beboerrepræsentanter, hvor man så på boformer i vore nabolande.

I dag har vi en mangfoldighed af udslusningsboliger, opgangsfællesskaber, satellitboliger og små billige kommunalt anviste boliger, ligesom der på en række boenheder er oprettet mere permanente boformer. Og så er der bygget de såkaldte skæve huse; små klynger af selvstændige boliger, med større udfoldelsesmuligheder, som fx Krattet, som bliver nævnt her i bladet, og som jeg selv har været med til at bygge.

Alle erfaringer viser, at der skal være et bredt udbud af boligformer, og de viser også, at vi kan skabe gode fysiske rammer for tidligere hjemløse. Desværre er der slet ikke boliger nok.

Nu handler det om muligheden for at kunne betale. Når andre grupper fx ældre eller handicappede - har brug for en særbolig, så etableres der en særlig boligstøtte, så de har råd til at betale og kommunen får en forsyningsforpligtelse. Hvis en kommune ikke kan stille med en egnet ældre- eller plejebolig, når en ældre er færdigbehandlet på hospitalet, så koster det kassen.

Måske er den slags regler, vi skal til at se på, så der er plads og mulighed, når man løslades fra fængsel, udskrives efter psykiatrisk behandling eller ”bare er hjemløs” med behov for en særbolig.

Missionen blandt Hjemløse Fællessekretariatet Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk Følg os på facebook

Redaktion: Gitte Frydensbjerg (ansvar) Mikkel Skov Petersen Annette Wiborg www.deadlinepress.dk

Oplag: 3.700

Forsidefoto: Mikkel Skov Petersen

Abonnement er gratis – kontakt fællessekretariatet.

Layout og tryk: Grefta Tryk

For adresseændring kontakt venligst det lokale postkontor.

ISSN: 1903-2803 Hjemløs udkommer 4 gange om året

Missionen blandt Hjemløse laver socialt hjælpearbejde blandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stillede mennesker.

Hjemlighed: Et sted at vende hjem til Kvaliteten og det permanente ved boligløsningen er afgørende for de hjemløse, siger arkitekt, der undersøger, hvad der gør boligen til et hjem.

Af Annette Wiborg

»Den første nat i en ny bolig går du ud for at tisse. Du famler efter lyskontakten, tænder lys, snubler måske lidt over dørtrinnet og kan ikke helt falde til ro, når du er tilbage i din seng igen. Det er ikke et hjem. Men efter et stykke tid kan du knap nok huske, om du har været oppe om natten. Boligen er blevet til et hjem.« Den malende beskrivelse af processen fra at flytte ind i en ny bolig og til, at den er blevet et hjem, er at finde i bogen »Bolig og velfærd«, udgivet af Realdania Forskning. Her har antropologen Mark Vacher undersøgt begrebet hjemlighed ved at besøge en række hjem i seks danske forstæder. En af konklusionerne er, at et hjem er noget, man gør – noget, man skaber over tid.

Netop det, at boligen er permanent, viser sig at være afgørende, også for hjemløse, der flytter i egen bolig. Det fremgår af rapporten »Udvikling af særboliger – fra gaden til egen bolig«, som Kuben Management udgav i 2009 med støtte fra Realdania og Københavns Kommune. Her peger de tre forfattere Carina Wedell Andersen, Thomas Bisballe og Laura Helene Højring på særboliger som boligformer, der fungerer:

»Særboliger er et forsøg på at overkomme disse problemstillinger ved at ’udfylde’ det hul, der er mellem et botilbud og en ordinær bolig. Særboligkonceptet er baseret på individuelle boliger med egen indgang, køkken og bad… Særboliger etableres typisk som almene boliger, og beboernes formelle ret til boligen sikres i kraft af en lejekontrakt. Det er tale om permanente boliger, der ofte etableres i ordinære boliger og boligområder. Særboliger kan dog også oprettes som skæve huse.« Boligen som fængsel Vi har talt med arkitekten Laura Helene Højring, som i øjeblikket er i gang med et Erhvervs-Ph.d.-projekt hos Kuben Management i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut og Projekt UDENFOR med støtte fra Realdania, hvor hun undersøger, hvad de fysiske rammer betyder i forhold til at skabe et hjem.

- Når man er hjemløs, handler det måske i første omgang om at få tag over hovedet. Men efter et stykke tid tror jeg, at kvaliteten og funktionaliteten af boligen bliver mere og mere vigtig.

Jeg har oplevet folk, der har givet udtryk for, at det var træls, at deres bolig var så slidt, men at de ikke så nogen mulighed for at Hjemløs nr. 3 2013

3

få den sat i stand. Og andre, der ikke kunne lave mad i deres køkken, fordi kogepladen var placeret så tæt på væggen, at gryden ikke kunne være der. Generelt er særboligerne i den almene sektor i bedre stand, mens de skæve boliger skal bygges for utroligt få penge, og det betyder, at man går på kompromis med kvaliteten. Det er et problem, synes jeg.

En dør, du kan lukke - En anden gennemgående ting, folk har peget på, er, at det er vigtigt, at boligen er permanent. Dvs. at de kan blive boende, lige så længe de selv bestemmer det, og at de har en dør, de kan lukke og låse, så de får et privatliv. Det tager tid at gøre en bolig til sit hjem, og så er det et problem, hvis man er tvunget til at flytte, inden man selv føler sig klar til det. Samtidig er ensomheden et af de største problemer: Du går ind og sætter dig i din lejlighed, og så er du helt alene! siger Laura Helene Højring, der refererer til de gode resultater i evalueringen af Housing First-tilgangen:

”

Hvis du sidder i din bolig hele tiden, bliver den et slags fængsel.

Det handler om at have noget at vende tilbage til. Det er, hvad jeg forstår ved et hjem!«

- Rigtig mange er blevet boende efter 2-3 år med den socialfaglige støtte, som er en vigtig del af Housing First. Men de har ikke så meget at lave og føler sig ofte meget ensomme. Derfor er den sideløbende socialfaglige støtte, også til etableringen af et socialt netværk, meget vigtig. Men som arkitekt synes jeg, der er noget forkert i, at det hele skal opfyldes af boligen. Forskellen på en institution og en bolig er netop, at i institutionen har du alt samlet under ét tag, mens et hjem er et sted, du tager ud fra og

kommer tilbage til. Vi andre tager på arbejde, møder folk og kommer hjem igen. Og for mig at se virker det mere fornuftigt at hjælpe folk til at deltage i aktiviteter andre steder og give dem et netværk udenfor. For hvis du sidder i din bolig hele tiden, bliver den et slags fængsel. Det handler om at have noget at vende tilbage til. Det er, hvad jeg forstår ved et hjem!

Variation i tilbuddene En anden vigtig ting, når det gælder boliger for hjemløse, er variationen i tilbuddene, mener Laura Helene Højring.

- Man kan ikke bare sige, at det handler om at skabe nogle opgangsfællesskaber eller samle de hjemløse i bestemte almene boliger. Det kan fastholde dem i en livsstil med alkohol og misbrug, de netop har lyst til at komme væk fra. På den anden side kan der opstå et værdifuldt fællesskab med socialt samvær blandt ligesindede, og der er nogle, der synes, det er svært at bo et sted, hvor de skiller sig ud fra de andre beboere. Men det gør det svært for dém, der gerne vil ud af miljøet.

- Fordelen ved særboliger i den almene boligsektor er, at ens bolig fuldstændig ligner de andres - ingen ved, at man er anderledes. Dette er måske svagheden ved de skæve boliger, som består af små enklaver, hvor det er tydeligt, at her bor nogle skæve eksistenser, som ikke kan indordne sig under de almindelige regler.

Indflydelse på boligen - En af mine hypoteser er, at i forhold til at skabe et hjem er det vigtigt, at vi har indflydelse på, hvordan der ser ud. Det, folk typisk gør, når de får en ny bolig, er, at de maler og ændrer nogle ting, der gør boligen til deres. Det vil jeg undersøge nærmere i mit kommende projekt, hvor jeg er i gang med at opsøge hjemløse i almene boliger, herberger, ude på gaden eller i skoven, hvor de har indrettet sig med deres ting i telte og sammenflikkede boliger.

- Jeg håber, at det vil give nogle ideer til alternativer til de boligformer, der findes. For hvis folk ikke trives med de muligheder, boligmarkedet rummer i dag, kan det være, det er noget andet, de har brug for, slutter Laura Helene Højring.

4

Hjemløs nr. 3 2013

Boligmanglen rammer hjemløse Evalueringen af hjemløsestrategien viser, at Housing First-strategien virker, men hjemløsheden stiger.

SFI-forsker forklarer hvorfor.

Af Annette Wiborg

brug for andre botilbud og skæve boliger, som der også er mangel på. Men den store flaskehals er på almindelige boliger.

Antallet af hjemløse borgere bliver ved med at stige, og en stor andel af dem er unge under 25 år, som ikke kan finde et sted at bo. Værst ser det ud i Københavns omegnskommuner, hvor der er sket en næsten fordobling af antallet af hjemløse siden 2009.

Antallet af hjemløse unge mellem 18-24 år er tilsvarende fordoblet.

Det viser den nationale kortlægning af hjemløshed i Danmark, som er foretaget i uge 6 af SFI for Social- og Integrationsministeriet.

Lars Benjaminsen er forsker på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – hvor han sammen med Rambøll Management er ved at lægge sidste hånd på evalueringen af Hjemløsestrategien, som udløb endeligt 1.september i år.

Selvom det ikke lykkedes at nedbringe det samlede antal af hjemløse i Danmark, indeholder strategien nogle overordnede principper og metoder, som ser ud til at have positive resultater, fortæller han. Et af dem er Housing First-tilgangen: - Vores evaluering viser, at Housing First-strategien, som kombinerer en permanent boligløsning med intensiv social støtte, har vist sig rent faktisk at kunne skaffe hjemløse ud af hjemløsheden.

Men barrieren er, at det er svært at skaffe boliger nok til dem, der har behov for det.

- Vores tal fra den nationale kortlægning viser jo, at dér, hvor antallet af hjemløse stiger, er i forstadskommunerne, hvor der næsten er sket en fordobling siden 2009. Det gælder især i den vestlige del af det gamle Københavns amt. Det er også her, den meget pressede boligsituation slår igennem. Vi hører, at det er meget svært at skaffe boliger til de hjemløse, og at der er meget lange ventelister i boligforeningerne.

Ghetto-problematikken Problemet er komplekst, siger Lars Benjaminsen: - Jeg kan ikke pege på en enkelt løsning. Men jeg tror, det er vigtigt, at man spiller på alle strenge. At man får bygget flere boliger for at tage det generelle pres, samtidig med, at man finder ud af, hvordan man i højere grad kan anvise billige boliger til disse grupper.

Der er to mekanismer, der forstærker mangelen på billige boliger, siger han: - Den ene er, at man renoverer lejligheder i den almene sektor og at istandsættelsen finansieres med huslejestigninger. Den anden er, at man i mange boligforeninger for at modvirke ghettodannelse bruger fleksibel udlejning, hvor man fx stiller betingelser om, at folk skal være ressourcestærke og under uddannelse eller i arbejde for at flytte ind. Med disse betingelser gør man det meget svært at skaffe boliger til de svage grupper og dermed nedbringe hjemløsheden, slutter Lars Benjaminsen.

Unge hårdt ramt Der er tale om en flaskehals, fordi boligsituationen i København og omegnskommunerne er meget presset, fastslår Lars Benjaminsen.

- Selvom Københavns Kommune har et godt samarbejde med boligforeningerne, er der bare ikke tilstrækkeligt mange boliger med huslejer på 3-4000 kr., som nok er det maksimale af, hvad en hjemløs borger kan betale. Og det rammer de unge på den lave kontanthjælp særlig hårdt. Unge hjemløse kontanthjælpsmodtagere kan næppe betale mere end 2-3000 kr. i husleje, siger han.

- Det er ikke for at reducere hjemløshedsproblemerne til et boligproblem, for de hjemløse borgere har behov for social støtte oven i. Men en bolig er forudsætningen for at komme ud af hjemløsheden. Der er så en mindre gruppe hjemløse, som har

Lars Benjaminsen, forsker på SFI.

Hjemløs nr. 3 2013

5

Plads til alle københavnere Både til den, der vil bo i en penthouselejlighed, og den, der har brug for et lille sted, der kan rumme hans skævhed og hans hund, siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal.

Af Annette Wiborg – Foto Brian Berg/Monsum

Sonni, Morten og Christian sidder ude i solen og hygger sig over en øl. Årets sidste bier summer om de ranglede blomster i de små haver, og to godmodige hunde stikker ind imellem snuden hen til dem for at få et klap. Vi skal mødes med teknik- og miljøborgmesteren Ayfer Baykal, og hvad kunne være mere oplagt end at lægge mødet ude ved de skæve boliger på Amager? Her bor Sonni, Morten og 10 andre tidligere hjemløse i små blå træhuse, der ligger på rad og række i en lille oase mellem Vermlandsgade og Kløvermarken. Både Sonni og Morten har boet her i halvandet år, men stod på venteliste i lang tid, før det lykkedes: - Det bedste ved at bo her er friheden, og det, at man har en lille græsplæne og kan være sig selv, siger Morten. - Her er der ikke nogen over- og underboere, der brokker sig over, at man lever på en anderledes måde, end de selv gør.

- Mange af os har prøvet at bo i almindelige opgange, men det duer ikke. Jeg lukker mig inde i mig selv, forklarer Sonni, som synes, hans liv har ændret sig til det gode, efter at han kom herud: - Jeg har gået på gaden og været stofmisbruger i mange år. Men nu er jeg på nedtrapning på fri heroin og synes, jeg har fået ro på hverdagen. Det har været godt for mig at komme væk fra gaden og få skiftet mine beskidte venner ud, siger Sonni og giver sin hund et kram.

Mit allerhøjeste ønske De er heldige, synes Christian, der er på besøg, og som bliver hjemløs om 14 dage, når han skal ud af sin fremleje: - Mit allerhøjeste ønske er at få en bolig herude, siger Christian, som betegner sig selv som misbruger på metadon. - Jeg nægter at bo i Hillerødgade, så går jeg sgu helt ned, mand! Det er heller ikke så skidesjovt at overnatte i natcafeen. Men jeg er skrevet op i KAB, fortæller han og griber fat i Ayfer Baykal, der netop er kommet til: - Jeg forstår dig godt. Hvad er din situation lige nu? spørger teknik- og miljøborgmesteren, der har en fortid som socialrådgiver. Hun lytter og får kort hørt Christians historie. Love ham noget kan hun ikke.

Der er mange som Christian. Den seneste kortlægning af hjemløsheden, foretaget af SFI, viser, at antallet af hjemløse i Københavns Kommune er steget med 5 pct. fra 2009 til 1581 hjemløse i 2013. Her er skæve boliger bare en lille del af løsningen.

- Vi har fem afdelinger med i alt 60 skæve boliger i København, og jeg synes, de fungerer som fine mellemstationer. Det virker, som om her er trygt og rart, siger Ayfer Baykal, da vi får sat os ind i den sociale vicevært, Henning Kristensens kontor.

Henning har været social vicevært, siden KAB opførte de skæve boliger i 2001.

- Men jeg synes også, det kunne være rigtig fint, hvis nogle af jeres beboere kom ud at bo et sted, hvor der ikke nødvendigvis 6

Hjemløs nr. 3 2013

kun var andre hjemløse. Både personligt og fagligt mener jeg, at sammensætningen af forskellige mennesker i boligområderne gør noget godt for vores liv!

Social ansvarlighed For få dage siden indgik partierne i Københavns Kommune en budgetaftale for 2014, som bl.a. indebærer investeringer i mere end 1200 almene familie- og ungdomsboliger. Det er dog ikke nok til at rette op på den store efterspørgsel efter billige almene boliger i København, erkender Ayfer Baykal: - En af grundene til, at vi har så mange hjemløse, er, at der er stor mangel på små og billige boliger. Det samme gælder ungdomsboliger. Hvis man ikke har noget sted at bo og en indkomst, der kan matche huslejerne i det almene boligbyggeri, er det rigtig svært. Og dér må vi erkende, at vi ikke har været gode nok. Det er vi nødt til at rette op på, men det tager tid. De sidste tre år har vi haft et ret godt samarbejde med den almene sektor, både omkring hjemløse-problemstillingen og de udsatte boligområder, som vi sammen giver et løft, siger Ayfer Baykal. ”Vi må forholde os med åbne øjne til den stigende hjemløshed og kan ikke bare give op med henvisning til, at det ser håbløst ud

”

Vi må forholde os med åbne øjne til den stigende hjemløshed og kan ikke bare give op med henvisning til, at det ser håbløst ud

Et værdigt liv For den københavnske teknik- og miljøborgmester er social ansvarlighed en nødvendighed, og den skal afspejles i beboersammensætningen: - Man vælger ikke aktivt at blive misbruger, og jeg tror på »harm reduction«– skadesreduktion - og derfor indretter vi også fixerum og skæve boliger. Det handler om at skabe rammerne for et værdigt liv: Du har din hund, du ryger joints og drikker øl, og du er ikke i stand til at tilpasse dig en andelsboligforening, hvor det hele er mere strømlinet. Så hvordan sikrer vi, at du kan mestre det liv, du er i? Det er et vigtigt spørgsmål for mig, siger Ayfer Baykal, som fortsætter: - Vi er nødt til at påtage os en politisk ansvarlighed og spørge, hvordan sikrer vi, at der er plads til alle? Vi må forholde os med åbne øjne til den stigende hjemløshed og kan ikke bare give op med henvisning til, at det ser håbløst ud. I stedet må vi se på, hvad vi kan skabe: Opgangsfællesskaber, billige boliger, skæve

Teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal på besøg hos Johnny.

boliger, plads i herberger og natcafeer, som er alternativer for nogle. Så er der dem, der bliver glade for at få tilbudt en almindelig bolig, hvor de er herrer i eget hjem, samtidig med, at de har mulighed for at gå på gaden. Og så er der dem, der ikke kan finde ud af det.

Ryger ud, når huslejen stiger Så længe, planloven ikke bliver ændret, og det bliver muligt for kommunerne at stille krav til private bygherrer om at bygge billige boliger, bliver det svært at sikre lave huslejer og en blandet beboersammensætning i byen, mener Ayfer Baykal: - Det er meget teknisk. Men de her drenge, der sidder herude, har ikke brug for 100 m2 store lejligheder. De har heller ikke lyst til bofællesskaber, for de kan godt lide, at de kan lukke deres dør.

Det viser undersøgelser, og det fortæller de mig her i dag. Det er vigtigt at holde fast i. Nu har vi afsat nogle mio. kr. til 22 nye skæve boliger, og det er bare en dråbe i havet, men…

- Vores udfordring er, at vi på den ene side må støtte op om bygningsfornyelserne, som er rigtig gode, men som på den anden side gør, at ikke alle har råd til at blive boende i deres lejlighed, fordi huslejen bliver for høj. Det er en problemstilling, vi er meget opmærksomme på. Men som formand for Boligkommissionen ved jeg, at der stadig er lejligheder, som hverken har bad

eller toilet, og som har problemer med fugt og skimmelsvamp.

Byfornyelse er en nødvendighed, men vi må også erkende, at den skubber beboere væk.

Kommer aldrig ind En anden udfordring er den fleksible boligudlejning, mener Ayfer Baykal: - I forsøget på at trække ressourcer til de udsatte boligområder benytter vi fleksibel boligudlejning, der betyder, at man ryger forrest i køen, hvis man er studerende eller i beskæftigelse. Det betyder så også, at der er nogle, der slet ikke har en chance for at komme ind. Så igen, det handler om at være bevidst om, at politikken har en slagside. Spørgsmålet er, hvordan vi kan kompensere for det, uden at vi begynder at placere hjemløse i områder med stor social belastning i forvejen, siger Ayfer Baykal og slutter: - Vi har valgt at bo i en by, som har den politiske dagsorden, at der skal være plads til alle københavnere. Så det må vi sørge for, at der er. Både til dem, der har råd og lyst til at bo i en penthouselejlighed til 33 mio. kr., og til den hjemløse, der har brug for et lille sted, der kan rumme hans skævhed og hans hund, og som godt kan lide, at der er grønt og rart og ly for regnen. Ligesom her.

Hjemløs nr. 3 2013

7

Tennas hus og have i sensommersolen.

»Mit sted – mine regler« Tenna Jacobsen kom fra gaden og ind i en såkaldt skæv bolig. Det har - i følge hende selv - bl.a. hjulpet hende til at tøjle sit misbrug, og så kan hun blive boende så længe hun vil.

Af Mikkel Skov Petersen – Foto Mikkel Skov Petersen

- Det her er mit hjem. Det er min base, hvor jeg kan lukke døren.

Det er rart at kunne sige, at det er mit.

Tenna Jacobsen viser rundt i sit lille hus med den lille have, der er omkranset af tæt buskads. Indimellem suser et S-tog tæt forbi. Tenna serverer kaffe, men drikker selv te. En nabo mente, at Tenna har det hyggeligste hus i Krattet, der er en samling såkaldte skæve boliger på Gl. Køge Landevej.

- Det er nok fordi, det ligger for sig selv, mener Tenna.

Hun synes at navnet Krattet passer godt til stedet, men hun bryder sig ikke om navnet »Skæve boliger for skæve eksistenser«.

- Det er lidt groft synes jeg. Når jeg fortæller hvor jeg bor, så kigger folk underligt, og spørger hvad det er for noget.

- Det er det eneste jeg ikke kan lide ved at bo her.

8

Hjemløs nr. 3 2013

Tenna har boet i Krattet i 11 år. Før da var hun på gaden, men hun har også prøvet at bo i lejlighed to gange. Det var ikke noget for hende.

- Det er jo ligesom at bo i en kasse. Der er en masse præmisser og regler, og man skal indordne sig. Det er svært. Der er naboer ovenpå og nedenunder og til højre og venstre. Man skal tænke på andre mennesker hele tiden. Måske er det luksus, men man kan jo fx ikke spille høj musik. Det kan jeg godt her uden at genere nogen.

Den sidste lejlighed hun boede i lå i Studsgaardsgade på Østerbro.

- Det var jo ikke et så fint sted, så det går nok, tænkte jeg, da jeg flyttede ind. Alligevel blev jeg hurtigt stemplet som junkie eller dranker. Andre mennesker ser skævt til misbrugere, og så bliver man holdt uden for. Det er ikke sjovt.

- Og hvis man begår en fejl, så gør de et kæmpenummer ud af det.

” Siden Tenna flyttede i Krattet i 2002, er hun kommet på metadon, som hun trapper ned.

- Det er rigtigt dejligt, og det var ikke sket, hvis ikke jeg havde boet her.

Hun har også skåret ned på alkoholen efter et besøg hos lægen.

- Lægen sagde at kroppen ikke kunne mere, og at den næste øl kunne slå mig ihjel. Nu har jeg jo fået hund. Det giver jo noget ansvar, for hvem skal passe den hvis jeg ikke er her?

Hunden hedder Luna og er en rottweiler på ni måneder. Luna er i sin første løbetid, og har det med at lave ulykker, når Tenna har ordnet noget i haven. Tenna håber, det går over med alderen.

Det alvorlige lægebesøg er snart et år siden. Og nu drikker Tenna kun et par øl, når hun er ude og se Boldklubben Frem spille. Selv om det ifølge Tenna ikke var så svært at lægge alkoholen på hylden efter lægens besked, så har det været en vigtig hjælp, at hun bor hvor hun bor.

- Vi der bor her er jo ikke »normale«. Her er der forståelse for det anderledes. Det er nok fordi vi ikke kan slippe friheden fra livet på gaden. Folk her er forstående, hvis man laver noget lort, eller falder i vandet. Så får man et skulderklap i stedet for skæld ud. Det har været en stor hjælp især med alkohollen.

Da hun vendte tilbage til sin bolig efter et afvænningsophold, opdagede hun at vennerne blev væk.

- I starten ville jeg slet ikke have øl hjemme hos mig. Det er

”Det var jo ikke et så fint sted, så det går nok, tænkte jeg, da jeg flyttede ind. Alligevel blev jeg hurtigt stemplet som junkie eller dranker.

Andre mennesker ser skævt til misbrugere, og så bliver man holdt uden for. Det er ikke sjovt.”

mit sted og mine regler, sagde jeg. Så holdt vennerne op med at komme. De var nok mest drukvenner.

De sidder ikke lårene af hinanden i Krattet, fortæller Tenna.

Folk passer sig selv, og kan lukke døren. Men man kan altid banke på, hvis man har et ærinde. Beboerne holder fællesmøder, og har bl.a. nogle fællesarealer, som de skal holde. De får også hjælp og støtte af en kommunal vicevært. Den hjælp er rigtigt vigtig, mener Tenna.

Tenna er rigtig glad for sin lille have, hvor der bl.a. er havemøbler og plæne.

- Det er dejligt at kunne være ude. Man kan være ude i haven, og gå rundt og nusse. Det er hyggeligt at se hvordan det gror og spirer.

- Så tænker man: det er mig der har fået det til det. Det er mig der har gjort det.

Det er svært at blive smidt ud fra Krattet, fortæller Tenna.

Enten skal man lade være med at betale husleje, og da det er kommunen, der står for den, så er det ret vanskeligt at lade være at betale, eller også skal man være voldelig. Ellers kan beboerne blive boende, så længe de vil.

- Jeg har ikke tænkt mig at flytte. Jeg er rigtigt glad for at bo her.

- Det er godt at have sit eget.

Hjemløs nr. 3 2013

9

Tidssvarende og fleksibelt En ombygning med fleksible moduler, der kan tilpasses forskellige målgrupper, større værelser og bedre fællesfaciliteter skal fremtidssikre Kollegiet.

Af Annette Wiborg – Foto Sonja Ilskov

Det er formiddag, og havemanden går og river visne blade sammen i indkørslen til Kollegiet på Gl. Køge Landevej. En beboer med en smøg i mundvigen hilser kort og skrår over mod kiosken på den anden side af vejen. Han er en af de 110 mænd, som pt. har deres hjem på otte m2 på Kollegiet. Og en af dem, som – hvis han ikke er flyttet i egen bolig inden – får glæde af en større og mere tidssvarende bolig med bedre fælles faciliteter, når Kollegiet i 2016 kan åbne dørene for et renoveret og mere tidssvarende herberg for hjemløse.

Da forstander Nikolaj Olsen skal til at fortælle om planerne, bliver han tilkaldt på mobilen. Et vandrør er sprunget. Det sker 3-4 gange om året i de gamle bygninger, der blev opført i 1953, og som nu trænger til en grundig renovering. Tilbage på kontoret fortæller han om energirenoveringen, klimatilpasningen og den forestående modernisering af Kollegiets boenheder og fælles- og servicefaciliteter. Ændringer, som får betydning både for de nuværende og fremtidige beboere, personalet og de mange frivillige, der har deres gang i huset.

Oprindeligt blev Kollegiet opført som et lærlingehjem, og først i 1973 rykkede de hjemløse ind, efter at Kollegiet i en årrække havde været brugt som kollegium for gæstearbejdere. I dag udgør borgere med anden etnisk baggrund 15-20 pct. af de 110 beboere på Kollegiet. Uden hjem og uden fast arbejde, men som de etnisk danske og grønlandske hjemløse med kortere- eller længerevarende bolig i Kollegiet. De »ældste« beboere har boet på Kollegiet i 10-15 år.

Lys og luft Men nu skal de 54 år gamle bygninger rustes til fremtiden. I foråret 2014 går 1.etape af byggeriet i gang, og i 2016 skal det nye Kollegiet stå klar, takket være en bevilling fra Københavns Kommune på 57,3 mio. til » en fuld helhedsorienteret modernisering « af de fire blokke, der udgør Kollegiet.

Det glæder Nikolaj Olsen sig til: - Langt de fleste boenheder, som i dag er små utidssvarende værelser på kun 8,1 m2, ombygges til 2- og 3-værelses lejligheder på 16-24 m2. Det er måske ikke så meget, men det er en opdatering i forhold til en herbergsstandard i 2013, og det vil give nogle mere meningsfulde leveforhold for beboerne, siger Nikolaj, der samtidig er opmærksom på, at enkelte beboere foretrækker at bo i små rum: - Især nogle af grønlænderne synes, at det er mere overskueligt og hyggeligt – og nemmere at holde rent, og jeg tolker det som, at de føler sig mere trygge i et lille værelse. Det gælder også nogle af de beboere, som psykisk har det dårligt. Det vil vi også kunne tage hensyn til, da vi bl.a. på grund af bygningskonstruktionen er nødt til at bevare 31 af de nuværende små boenheder.

- Men for de allerfleste beboere gælder det, at flere m2 vil give

10

Hjemløs nr. 3 2013

mere luft og lys og dermed et bedre ophold, og i forhold til tidligere vil vi kunne give et botilbud, der passer til den enkeltes behov.

Moduler og nye målgrupper I dag byder Kollegiet på 148 boenheder, hvoraf de 110 af dem er § 107 boenheder til længerevarende ophold, og 38 boenheder er § 110 boenheder til korterevarende ophold.

Når byggeriet står færdigt, vil der samlet set være færre boenheder, 23 længerevarende boliger og 74 korterevarende. Alle de 97 boenheder indrettes i tre af Kollegiets fire blokke, mens den fjerde blok skal forbeholdes administration, reception, cafeområde og fællesarealer.

Hvad er det så for en institution, I vil kunne tilbyde i fremtiden?

- Først og fremmest skal rammerne være mere fleksible, hvis vi skal kunne tilpasse os de skiftende behov i fremtiden. Derfor laver vi en modulopbygget institution – et slags Legoklods-byggeri, som vil gøre det muligt at bytte rundt og møblere om på modulerne. Fx vil vi kunne tage et modul ud af drift i en periode og omlægge det til en anden funktion i en anden. Det kunne fx være en etage til en tungere målgruppe, som krævede en 24 timers bemanding, eller en etage, hvor det vil være tilladt at medbringe sin hund, siger Nikolaj Olsen. Pt. afviser Kollegiet hundeejere bl.a. af hensyn til beboere af anden etnisk herkomst, som af kulturelle årsager har et andet forhold til hunde, og fordi vi ikke har fast personale aften, nat og i weekender.

Køkkenet som mødested Som det er nu, ligger de små boenheder på en lang række på hver side af en lang gennemgående gang med et vindue for enden.

Hver etage har et lille nedslidt og utidssvarende køkken, hvor beboerne kan lave mad og spise, hvis de da ikke foretrækker at blive inde på værelserne. Med den nye indretning vil nogle af de læn-

Nikolaj Olsen, forstander Kollegiet på Gl. Køge Landevej.

Fra visionsoplægget for det nye Kollegiet: Eksempel på hvordan en etage med bad på værelserne kunne tage sig ud.

gerevarende boliger blive indrettet med eget køkken og bad. Til gengæld bliver der indrettet et større fælles køkken i hjertet af hver etage med lysindfald fra begge sider, så det kan blive et naturligt møde- og opholdssted for beboerne.

- Vi ser de nye køkkener som en faglig mulighed for i højere grad at få beboerne ud af deres værelser, så de kan mødes omkring at lave mad, spise og måske hygge sig med at se TV sammen, ligesom vi kender det fra andre kollegier, siger han.

- Der er beboere, som sjældent bevæger sig ud af deres værelser, og som det kan være svært at få kontakt med, mens andre er mere sociale. Vores mål er at skabe rum for fællesskaber, fx omkring maden. Det gode er, at vi har rigtig mange kvadratmeter til rådighed, og at vi nu får endnu flere fællesrum.

Væk med glasburet Allerede om få dage flyttes receptionen fra blok 1 over i blok 2, fortæller Nikolaj Olsen, der altid har haft en aversion mod receptionen i ”glasburet”, som ikke møder beboerne i øjenhøjde.

- Vi laver en ny reception, som vil hænge sammen med køkkenet og kantinen, og udvider samtidig cafeområdet, så det tilsammen kommer til at udgøre hjertet i huset, hvor alle mødes.

Håbet er, at vi allerede om et års tid vil opleve et leben med beboere, der sidder og drikker kaffe og snakker, ser TV, spiller backgammon, bruger computerne og i det hele taget anvender området som mødested.

Også administration, diverse servicefunktioner og sekretariatet for Missionen blandt Hjemløse flyttes ved renoveringen op på 2. sal i blok 2, og der bliver monteret udvendige elevatorer i gavlen på mindst to af blokkene: - Tanken er at få skabt fysisk plads til flere værelser og samle alle boenheder i blok 1,3 og 4. Her vil kontaktpersonerne også få deres kontorer, så de kommer tættere på beboerne, fortæller Nikolaj Olsen. Derudover vil der ikke ske ændringer, der vil få afgørende betydning for medarbejderne.

Beboerrådet har løbende været orienteret om ombygningsplanerne, og når de endelige arkitekttegninger er færdige, og byggeudvalget er klar med de tekniske specifikationer, vil der blive holdt en informationsaften for alle Kollegiets beboere.

- Den store fordel er, at byggeriet kommer til at ske i etaper, og at vi i dag ikke har fuld belægning. Det gør, at beboerne kan genhuses internt under ombygningen. Da blok 4 står næsten

tom, vil den på skift kunne rumme beboerne fra de tre andre blokke, efterhånden som arbejdet skrider frem.

Unge på Kollegiet?

På spørgsmålet, om der efter renoveringen vil ske ændringer i sammensætningen af beboerne og medarbejdere, svarer Nikolaj Olsen: - Tanken er, at indtil politikere og bestyrelse bestemmer noget andet, vil vi løfte den brugergruppe, vi har, med samme antal medarbejdere, ud fra samme kriterier og samme målgruppe, dvs. kun mænd, og kun over 25. Men målgruppen ændrer sig hele tiden.

- Nu har SFI offentliggjort sin sidste nye hjemløsetælling, som dokumenterer den superærgerlige udvikling, at der bliver flere og flere hjemløse unge. Det er en målgruppe, som vi på nuværende tidspunkt ikke kan hjælpe, da vi har en aldersgrænse på 25 år, som skyldes, at vi ikke har bemanding aften, nat og i weekenderne. Og vi er overbeviste om, at det ikke vil være sundt for unge mennesker at bo her uden pædagogisk opsyn.

Drømmer I om at kunne rumme det stigende antal unge hjemløse?

- Ja, men det er en målgruppe med nogle mere differentierede problemer, og vi mener ikke, de skal blandes med andre aldersgrupper. Unge, der måske er i en spirende fase med hensyn til misbrug, har ikke behov for at færdes blandt ældre garvede misbrugere, siger Nikolaj Olsen og slutter: - Jeg kunne godt tænke mig at hjælpe dem, men det skulle ikke være under så strukturerede former, som vi har i dag med den nuværende målgruppe. Hvis vi sænkede aldersgrænsen og fik unge beboere, tror jeg, at de overvejende skulle bo på skærmede afdelinger, der primært var beregnet for unge under 25. Og så skulle der være medarbejdere på døgnet rundt... Men rent fysisk vil vi få rammerne til det!

Renoveringen af Kollegiet forestås af BBP Arkitekter på baggrund af et Visionsoplæg, som er udarbejdet af Missionen Blandt Hjemløse i samarbejde med arkitektfirmaet JJW Arkitekter.

Hjemløs nr. 3 2013

11

Tag over hovedet - som er til at betale Af teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) og konst. adm. direktør i KAB, Flemming Strøm

I dag sover fem pct. flere københavnere uden tag over hovedet end i 2009. Den afgørende grund er mangel på billige boliger, som fx kontanthjælpsmodtagere kan betale. Faktisk ville 70-75 pct. af de københavnske hjemløse ikke være endt på gaden, hvis der var en almen bolig med bostøtte, de kunne betale. I en storby som København er det imidlertid svært at sikre billige almene boliger, selvom viljen er der hos både kommunen og den almene boligsektor. En række af de helt billige eksisterende boliger forsvinder i disse år – blandt andet fordi de skal vedligeholdes og renoveres, og fordi ejendomsskatterne stiger. Det er svært at forhindre, men vi er meget opmærksomme på at bevare så mange af de billige boliger som muligt.

Hvis vi for alvor skal sikre boliger til hjemløse, er vi nødt til at bygge nye billige boliger. De almene boligorganisationer står klar til at bygge nyt, og Københavns Kommune står klar med pengene. Der er fx netop sikret 200 mio. kr. til nye almene boliger.

Men det er svært med et ejendomsmarked i København, hvor grundpriserne stiger og stiger. Derfor må regeringen give os bedre redskaber: Planloven skal ændres, så kommuner kan stille krav om billige boliger i kommuneplanen og lokalplanerne.

For de hjemløse, hvor problemet ikke kun er at finde en bolig, er situationen mere kompleks. Her er udgangspunktet i København, at tag over hovedet – »housing first« – er den absolut vigtigste forudsætning for at få et stabilt liv. Det er selve forudsætningen for, at man kan begynde at arbejde med sit misbrug, sygdomme eller ituslåede økonomi. Men taget kan se anderledes ud for denne gruppe. Vi ved fx, at mange københavnere med misbrug eller psykiske problemer føler sig bedst tilpas i de såkaldte skæve boliger. Andre har behov for støttede bomiljøer.

I Københavns Kommunes budget for næste år er der derfor afsat midler til 22 nye skæve boliger, 12 alternative plejepladser for hjemløse og støtte til Café Klare, en natcafe for hjemløse kvinder.

Hos andre hjemløse adskiller ønskerne til en bolig sig imidlertid ikke væsentligt fra andre københavneres ønsker til en bolig. .

Derfor passer en almindelig almen bolig godt til dem. Der er dog ingen garanti for, at de hjemløse falder til. Det kræver tilvænning at bo sammen med folk, der lever anderledes end én selv – både for den hjemløse og hans naboer. Den almene sektor har en stolt tradition for at tage imod beboere, som ikke lever helt som de fleste. Det er sektoren rigtig god til bl.a. via et stærkt beboerdemokrati, en professionel boligsocial indsats og drift fx med sociale viceværter.

Men vi er stadig ikke i mål med at skabe rummelige og harmoniske boligområder. Ligesom ressourcestærke borgere har nemmere adgang til boliger i udsatte byområder, bør ressourcestærke byområder også kunne rumme mere udsatte borgere. Det kræver mere rummelighed og væresteder til skæve eksistenser også i ressourcestærke boligområder. På Nørrebro har kommu12

Hjemløs nr. 3 4 2013 2012

nen netop indviet »Humlehaven«/ »Svømmeren«, et opholdssted for en række fredelige øldrikkere. Da naboerne opdagede det, blev de vrede. De ønskede ikke øldrikkere der. Fra andre dele af byen ved vi dog, at naboer til væresteder til mere skæve eksistenser vænner sig til forskelligheden og siden bor fredeligt side om side.

”

Udgangspunktet i København er, at tag over hovedet – »housing first« – er den absolut vigtigste forudsætning for at få et stabilt liv

Vi ved for lidt om, hvordan de fysiske rammer kan hjælpe til at fastholde tidligere hjemløse i deres boliger og sikre et godt naboskab til de øvrige beboere. Vi har høstet erfaringer med nye skæve boliger, men hvordan vi omsætter de erfaringer til et almindeligt boligområde og udnytter dem, når vi renoverer og bygger nyt, er spørgsmålet. Vi ved, at fysiske forbedringer er med til at øge ikke bare livskvaliteten, men også tilknytning til arbejdsmarkedet og indkomstniveau. Men hvordan påvirker det hjemløses lyst til at blive i deres bolig og ikke mindst deres forhold til naboerne? Det ved vi mindre om. Vi vil derfor appellere til regeringen: • Medtag fysiske forhold i jeres hjemløsestrategi og afsæt midler til bygning af flere skæve boliger.

• Lav et quick-fix i form af en ændring af Planloven, der sikrer en langsigtet løsning af hjemløseproblemet i København.

For der skal være plads til alle typer borgere i København. Og alle skal have et sted at bo.

KORT NYT

- fra vores egen verden

Kom til Hjemløsedagen – og mød Missionen blandt Hjemløse Traditionen tro afholdes Hjemløsedagen torsdag den 17. oktober på FN’s internationale fattigdomsdag. Her sættes fokus på hjemløse og socialt udsatte, når Nytorv omdannes til en markedsplads fyldt med boder, fest og farver. Du kan møde de sociale hjælpeorganisationer som arbejder med hjemløse, og nyde et spækket program fyldt med taler og god musik samt uddelingen af Hjemløseprisen.

På sidste Hjemløsedag var der stillet skarpt på udenlandske hjemløse, og i år tager vi fat på endnu en aktuelt problemstilling, når temaet er unge hjemløse. De unge hjemløse fylder mere og mere i statistikkerne, og derfor sætter Hjemløsedagen fokus på denne triste udvikling.

Missionen blandt Hjemløse deltager som altid og i år kan du møde vores institutioner, frivillige og Fællessekretariatet. Vi glæder os til at se dig!

SKAT må ikke indregne restskat, hvis borgeren bliver velfærdstruet Socialrådgiver René Nielsen, CTI København/Kollegiet Gl. Køge Landevej har i samarbejde med Gældsrådgivningen i Missionen blandt Hjemløse siden årsskiftet ført en klagesag på vegne af en borger, vedr. SKATs indregning af restskat.

Borgeren har i Landsskatteretten fået fuldt medhold i sin klage over SKATs praksis, da indregningen betød, at han blev velfærdstruet og var meget tæt på at miste sin lejlighed og blive hjemløs.

Han har pr. 1. oktober 2013 fået sit fulde fradrag tilbage, og han søger snarest muligt om at få tilbagebetalt det beløb, som SKAT har indeholdt siden 1. januar.

Afgørelsen slår utvetydigt fast, at SKAT kan yde henstand med indregning af restskat for borgere, som ellers vil blive velfærdstruet. SKAT skal altså ændre sin hidtidige praksis og vurdere den enkelte borgers økonomiske formåen.

Landsskatteretten skriver i afgørelsen bl.a.: ”Det forhold, at klagerens indkomst efter den indregnede restskat har en sådan størrelse, at klageren ikke kan opretholde en beskeden levefod, dvs. er velfærdstruet, udgør efter Landskatterettens opfattelse et sådant ganske særligt forhold, som angivet i kildeskattelovens § 73 D.”

Afgørelsen har betydning for alle de borgere, som befinder sig i samme velfærdstruede situation, og som får indregnet restskat.

Hvis SKAT vælger at anke Landsskatterettens afgørelse til domstolene, skal dette ske inden d. 6. december 2013. Bliver dette tilfældet, vil advokatfirmaet Plesner føre sagen for borgeren, og Missionen blandt Hjemløse vil løbende følge op på sagens principielle karakter.

Gældsrådgivningen er i dialog med Skatteministeriet og SKAT om, hvordan der praktisk løses op for de problemer, som borgerne står i, og i samarbejde med andre organisationer på hjemløse- og udsatteområdet arbejder vi for at finde den bedste løsning for alle berørte borgere.

Hvis du er berørt, eller kender nogen der er, så er du velkommen til at kontakte os!

René Nielsen: rn.kollegiet@hjemlos.dk / 42 11 54 91 eller Betina Sand: bs@hjemlos.dk / 29 16 80 72.

Hjemløs nr. 3 2013

13

KORT NYT

- fra vores egen verden

Projekt offside Der sker store ting på det lille værested Projekt Offside på Nørrebro og i det tilhørende gartneri i Vadsby. I september 2013 fejrede Offside deres 25 års jubilæum. Fødselsdagen blevet fejret med en lækker middag for brugerne, personalet og andre, der gennem tiden har haft en tilknytning til Offside.

Projekt Offside kan desuden fejre at de netop har fået bevilget en pulje på 380.000 kr. til et nyt komposteringssystem. Projektet handler om at skabe en fra-jord-til-bord cyklus, hvor man drager størst mulig nytte af organisk affald fra diverse køkkener på Nørrebro.

Det organiske affald kan, efter kompostering, bruges som gødning i det økologiske gartneri. Gartneriet dyrker køkkenurter og babyleaf salat mm., som så anvendes i de køkkener, som deltager i fra-jordtil-bord konceptet.

Fokus for Projekt Offsides gartneri har længe været økologi og bæredygtighed, og de er fast leverandør af økologiske grøntsager og andre lækkerier til værestedets café på Nørrebro. Med det nye projekt vil dette fokus blive udviklet og styrket.

Det nye projekt har desuden et beskæftigelsesperspektiv. Komposteringssystemet skal være med til at skabe arbejdspladser, som er fleksible og som stiller andre krav til den ansatte end de krav, som er kendt fra det ordinære arbejdsmarked. Der er tale om en beskæftigelsesindsats som kan få personer, som der ikke normalt er plads til på arbejdsmarkedet, i job.

Udover støtte til komposteringssystemet har Projekt Offside også modtaget penge fra NordeaFonden til at bygge et toilethus i gartneriet.

Med disse planer tegner efteråret til at blive begivenhedsrigt for Projekt Offside, der står overfor store og spændende forandringer.

Stofindtagelsesrummet Efter en lang og sej kamp kunne Mændenes Hjem i sommers endelig slå dørene op til deres nye permanente stofindtagelsesrum ’Skyen’. Med indgang fra Lille Istedgade ligger Skyen i hjertet af Vesterbro. Skyen er bemandet med social- og sundhedsfagligt personale, som står klar til at hjælpe brugerne af de 6 ryge- og 8 injektionspladser. Skyen åbnede den 6. august 2013 og vil fremover have åbent dagligt kl. 7.45-0.00.

I oktober 2012 åbnede det første stofindtagelsesrum i Mændenes Hjems regi på Halmtorvet. Dette stofindtagelsesrummet har fået stor ros, og succesen har været til at mærke på. Med et dygtig personale er det lykkedes at redde 30 mennesker fra at dø af overdosis, der rapporteres om markante fald i antallet kanyler og andet narkoaffald i gaderne på indre Vesterbro samt færre misbrugere som fixer i gårde og opgange.

De positive erfaringer giver forhåbning om, at det nye tilbud på Mændenes Hjem vil fortsætte den gode udvikling.

Frivilligprojekter på værestedet Pegasus I september startede to nye frivilligprojekter op på værestedet Pegasus i Sydhavnen. Det ene projekt er en ny social madklub én aften om ugen, hvor frivillige og brugere mødes over dét at lave mad og hygge sig sammen, og hvor der arbejdes med fysisk såvel som psykisk sundhed. Det andet projekt er et gratis massagetilbud, der er med til at styrke kropsbevidstheden og trygheden for den enkelte.

Det er første gang, at Missionen blandt Hjemløse har frivilligprojekter på Pegasus, og opstarten viser, at projekterne falder i god jord.

Madklubben blev indviet af otte spændte frivillige med brugere fra 14

Hjemløs nr. 3 2013

både Pegasus og Amadeus. Menuen stod på en lækker efterårsmenu bestående af hakkebøf, kartofler og brun sovs. Ligeledes blev vores frivillige massør straks sat på arbejde med en god tilmeldingsliste med interesserede brugere.

Frivilligprojekterne er startet op i forbindelse med indvielsen af Pegasus’ nye lokaler på Enghavevej 110, med dejligt lyse og rummelige faciliteter, der kan skabe nogle gode rammer for værestedets brugere såvel som frivillige.

Her finder du Missionen blandt Hjemløse Missionen blandt Hjemløse Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk Mændenes Hjem Lille Istedgade 2 1706 København V Tlf. 3324 3904 mh@hjemlos.dk

Kollegiet Gl. Køge Landevej Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3630 4321 kollegiet@hjemlos.dk

Værestedet Pegasus Enghavevej 152 2450 København SV Tlf. 3321 9815 pegasus@hjemlos.dk

Værestedet Amadeus Borgbjergsvej 54 2450 København SV Tlf. 3331 6003 amadeus@hjemlos.dk

Projekt Offside Prinsesse Charlottes Gade 28 2200 København N Tlf. 3535 7344 www.projektoffside.dk

www.hjemlos.dk Værestedet Sydvest Enghavevej 171 2450 København SV Tlf. 3616 1113 RG60 Rådmandsgade 60 2200 København N Tlf. 3510 5455 info@rg60.dk

Café Klare Lyrskovgade 2, 2.

1758 København V Tlf.(kl. 22-15): 3646 4601 www.cafeklare-natcafe.dk Den Runde Firkant Halmtorvet 9D 1700 København V kontakt@denrundefirkant.dk www.denrundefirkant.dk

Missionen blandt Hjemløse kommer gerne ud og holder foredrag om hjemløshed og socialt udsatte mv.

Kontakt fællessekretariatet på 3616 1113. Følg os på facebook.

Giv en gave med et brev Med et gavebrev giver du Missionen blandt Hjemløse mulighed for bedre at planlægge arbejdet og budgettere længere ud i fremtiden. Dermed bliver det nemmere at etablere nye tilbud til hjemløse og udsatte.

Et gavebrev er en erklæring om, at du i 10 år giver et årligt beløb til Missionen blandt Hjemløse.

Følgende regler gælder for skattefradraget: • Det er ikke muligt at ombestemme sig i løbet af de 10 år(!)

• For indtægter under 100.000 kroner kan fradrages op til 15.000 kroner pr. år.

• For indtægter over 100.000 kroner kan højst fradrages 15 pct. af årsindkomsten.

• Beløbet opkræves efter aftale månedligt, kvartalsvis eller helårligt (som regel via PBS) af Missionen blandt Hjemløses sekretariat.

Kontakt sekretariatet og få tilsendt gavebrevsblanket med vejledning om regler og vilkår for gavebrevet. Du finder SKATs pjece om gaver og gavebreve på www.skat.dk. Vi indberetter beløbet til SKAT, hvorefter det vil fremgå af din selvangivelse.

Vigtigt: Husk at den fulde årlige ydelse skal være Missionen blandt Hjemløse i hænde senest 31. dec., da skattevæsenet ellers kan kræve, at skatte¬ansættelserne gennem årene forhøjes med de bidrag, som er fratrukket. Vi skal også have dit CPR-nr.

Træk støtten fra Støtte til Missionen blandt Hjemløse er fradragsberettiget for den del af beløbet, der overstiger 500 kr. inden for samme skatteår. Du kan højst få fradrag for 14.500 kr. på selvangivelsen. Ægtefæller kan hver for sig få højeste fradrag.

Det er nemt at støtte. Du skal bare huske at oplyse dit cpr-nummer til os, så får du fradraget helt automatisk. Det er selvfølgelig også muligt at støtte uden at opgive cpr-nummer, hvis du ikke ønsker at gøre brug af skattefradraget.

Send fx en sms med teksten HJEMLØS til , så støtter du med Når du støtter, koster det samtidig almindelig sms-takst.

Læs mere om vores arbejde på www.hjemlos.dk. Eller kontakt os på tlf. 3616 1113

Al henvendelse: Missionen blandt Hjemløse, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby

Magasinpost SMP ID-nr.: 42676

En bolig er det første skridt mod et hjem Vi har i dette nummer af Hjemløs kigget nærmere på de fysiske rammers betydning for begreber som hjem og hjemlighed. Det har givet os forskellige perspektiver, der kaster lys over noget helt centralt, nemlig forskellen på en bolig og et hjem. Forskellen mellem at have tag over hovedet og at føle sig hjemme.

En bolig er blevet til et hjem, når man helt glemmer, at man har været på toilettet i løbet af natten, fortæller forskeren. Et hjem er et sted, hvor man selv kan beslutte, at der ikke må drikkes øl, hvis man er på alkoholafvænning, fortæller borgeren.

Et sted man kan lukke døren, og et sted hvor man kan blive, så længe man vil.

Vores formand Hanne Thomsen påpeger i lederen manglen på billige boliger, og mulighederne for at få støtte. Borgmester Baykal og direktøren fra KAB fortæller om manglen på boliger, der er til at betale hvis man er på kontanthjælp, og borgmesteren understreger at København skal kunne rumme boliger – og hjem – til alle slags københavnere. Også dem der ikke trives i regelrette etageejendomme.

Missionen blandt Hjemløse bestemmer ikke antallet af billige boliger, men vi kan hjælpe den konkrete borger, der skal flytte fra et herberg og ud i en bolig. Bl.a. kan vi give borgeren en indflytningspakke med de første fornødenheder til at skabe et hjem.

For at kunne hjælpe hjemløse borgere videre, så har vi stadig brug for din hjælp, og vi er taknemmelige for alle de mange bidrag vi modtager – store som små.

Gitte Frydensbjerg Sekretariatsleder

KVITTERING

Overførsel fra kontonummer

GIROINDBETALING 8

Indbetaler

CPR.:

7

Kontonummer: 900-1859

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

Kontonummer: 900-1859

Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby

Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

–

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Gave til Missionen blandt Hjemløses arbejde Fradragsberettiget i henhold til regelerne i ligningslovens § 8 A

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

+9001859<

Dag

Måned

eller

Betales nu

År

Sæt X 4030S(2011.02)393

.

.

Øre

,