Hjemløs Oktober • 3/2014
Tema: Hjemløse kvinder Den hjemløse kvinde: Der er brug for bedre rådgivning af hjemløse Britta Lindqvist: Der mangler krisecenterpladser til kvinder med misbrug og psykisk sygdom Forskeren: Voldsramte kvinder med misbrug eller psykisk sygdom er dobbelt udsatte
Vold mod udsatte kvinder kræver øget opmærksomhed Af Anders Sørensen, barselsvikarierende sekretariatsleder, Missionen blandt Hjemløse
De er et mindretal, og 40 pct. af dem har været udsat for vold. Temaet for dette nummer af Hjemløs er hjemløse kvinder. De udgør 22 pct. af landets knap 6000 hjemløse, og som det fortælles inde i bladet, så er kvindernes problemer og behov på en række stræk nogle andre end de hjemløse mænds. Tal fra Café Klare – Natcaféen for kvinder viser, at 40 pct. af brugerne har været udsat for vold. De tal er det nærmeste vi kommer en dansk indsigt i voldens omfang blandt udsatte kvinder. Der findes nemlig ingen officielle tal, der kaster over lys over området. Missionen blandt Hjemløse efterlyser, at der laves en national undersøgelse af voldsudsatheden blandt hjemløse og udsatte kvinder, og at der følges op med politiske skridt til at hjælpe kvinderne. Et godt sted at starte kunne være at lytte til den daglige leder for Café Klare, Britta Lindqvist, der i dette nummers klumme efterlyser krisecenterpladser for kvinder med misbrug og/eller psykisk sygdom. Det er helt forståeligt, at krisecentrene skal kunne rumme børn, og derfor må afvise borgere med helt eller delvis kaotisk adfærd. Det understreger blot samtidig, at der er behov for et alternativ til denne gruppe af volds- eller på anden vis kriseramte kvinder. Historien om Café Klare er en på sin vis en klassisk historie om sociale ildsjæle, der ser et socialt behov, og får Københavns Kommune med på projektet, og skaber et unikt socialt tilbud til en bred målgruppe af udsatte kvinder. Når man er i gang med det sociale arbejde, så bliver man hurtigt klar over nye behov. Det er gennem den systematiske kontakt med stedets brugere, at ledelse og ansatte på Café Klare kan konstatere et behov for krisecenterpladser til aktive
Hjemløs
Missionen blandt Hjemløse
24. årg. nr. 3, 2014
Fællessekretariatet Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk Følg os på facebook
Oplag: 3.700
stofbrugere og psykisk syge. Udover at have hjulpet ca. 750 forskellige kvinder siden 2011, så har Café Klare altså også akkumuleret en unik viden om målgruppens karakteristika. Det er en værdifuld viden, når der skal skabes nye målrettede sociale tilbud til en særligt sårbar gruppe borgere. Esther, der har været hjemløs i to år, efterlyser i et interview bedre rådgivning for førstegangs hjemløse, der står i en ny og ofte helt uoverskuelig social situation. Esther har måske mest sin kommune i tankerne, men vi i Missionen blandt Hjemløse skal ikke tøve med at tage vores del af ansvaret på vore skuldre: Også vi private aktører på hjemløseområdet kan blive meget bedre til at stille information og rådgivning til rådighed for borgere, der bliver hjemløse for første gang. Det arbejde vil vi sætte i gang, og efter behov forsøge at involvere vore kolleger på hjemløseområdet. Tak til Esther for at gøre os opmærksom på behovet. Vi kan alle sammen hele tiden blive klogere på det vi gør, og det vi kan gøre. Gennem den daglige dialog med brugerne bliver ansatte og ledelse ude på vore institutioner og væresteder klogere på, hvordan herberg eller værested kan blive en endnu mere værdig ramme om borgernes liv – gennem den kortere eller længere tid, hvor de har brug for vores hjælp eller tilstedeværelse. Det er sket meget for de hjemløse kvinder i København, men der er stadig arbejde, der skal gøres. Missionen blandt Hjemløse vil bære behovet for viden om voldsudsatheden blandt hjemløse kvinder videre, og vi vil samme med Café Klare forsøge at skabe en dialog om behovet for nye målrettede krisecenterpladser. God fornøjelse læselyst!
Redaktion: Gitte Frydensbjerg (ansvar) Mikkel Skov Petersen
ISSN: 1903-2803
Forsidefoto: Forsidefoto: Brian Berg
Abonnement er gratis – kontakt fællessekretariatet.
Layout og tryk: Grefta Tryk
For adresseændring kontakt venligst det lokale postkontor.
Hjemløs udkommer 4 gange om året
Missionen blandt Hjemløse laver socialt hjælpearbejde blandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stillede mennesker.
Hjemløse kvinder får tæsk og holder facaden De gør alt for at skjule at de er hjemløse, og venter alt for længe med at spørge om hjælp. Hjemløse kvinder adskiller sig på en række punkter fra hjemløse mænd, og 40 pct. af på kvinderne på Café Klare dem har været udsat for vold. Af Mikkel Skov Petersen. Foto: Brian Berg
Klokken er lidt i 10., og på Café Klare skifter natfunktion til dagfunktion. En af nattens gæster sludrer færdig med en ansat, forlader cafeen og forsvinder ud i byen. Dagfunktionen består bl.a. af rådgivning, sagsbehandling, motivation og udslusning til andre tilbud. Ane og Rasmus er på arbejde i dag. Mens vi venter på Ane, så fortæller Rasmus om en kvinde, der lige var blevet opereret i hovedet, for at lette trykket fra en væskeansamling i hjernen. - Da hun vågnede efter operationen, syntes hun at dem på hospitalet var dumme, og så tog hun her hen til Café Klare i stedet. Rasmus trækker smilende og let opgivende på skuldrene. Skjuler hjemløshed Rasmus er pædagog og 35 år, og arbejder sammen med socialrådgiveren Ane på 38 år på Café Klare – natcaféen for kvinder i
Lyrskovsgade på Vesterbro i København. Vi låner et af de to soverum, der er tomme om dagen, til interviewet. Café Klare – natcafeen for kvinder åbnede i 2011 som et §110tilbud i under Mændenes Hjem, der er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Både Rasmus og Ane har arbejdet på Mændenes Hjem, og det er derfor nærliggende at spørge til forskellen på brugerne Mændenes Hjem og Café Klare i mellem. - Vores brugergruppe spænder over den dårligste brugergruppe på Mændenes hjem, til kvinder der med en hjælpende hånd hurtigt kan komme videre, og klare sig selv. Kvinderne er generelt dårligere end mændene, når de spørger om hjælp, fortæller Ane. - Der er mere psykisk sygdom her, og der er en del gengangere fra Mændenes Hjem, men de er mere rolige, når de er her, så vi kan have nogle længere snakke. De psykisk syge slapper mere af her, og kan slippe facaden. Café Klare har en del kontakt med psykiatrien, men mange af brugerne har dårlige erfaringer med psykiatrien. Forholdet er helHjemløs nr. 3 2014
3
digvis blevet bedret efter det psykiatriske gadeplansteam er begyndt at komme i caféen, i stedet for at brugerne skulle indfinde sig hos psykiatrien. Ane fortæller, at »appearance« - fremtoning - er vigtigt for kvinderne på Café Klare, og at de gør meget for at skjule deres hjemløshed. - Det kan være meget stigmatiserende for en kvinde at blive afsløret som hjemløs Derfor er det vigtigt for dem at se godt ud, og skjule eventuelt forfald, fortæller Ane. - Det er ikke noget, man nødvendigvis går så meget op i på et mandetilbud, supplerer Rasmus. Rasmus supplerer: - Mænd krakelerer udefra og ind. Kvinder krakelerer indefra og ud. Når mænd bliver hjemløse, så ændrer deres fremtoning sig næsten med det samme, mens kvinderne holder facaden. Facaden er i særdeleshed også vigtig for de unge kvinder, der bruger Café Klare: - De vil bestemt ikke ligne hjemløse, og de fortæller ikke deres netværk at de kommer og sover på Café Klare: »Det kan jeg da ikke sige!« - Egentlig vil de hellere sove på en sofa end her, men ikke desto mindre, så er der en del af dem, der kun benytter Café Klare,
men ikke andre sociale tilbud, siger Ane om de såkaldte sofasovere. - Blandt sofasoverne støder vi også på den såkaldte gråzoneprostitution, der fx kan bestå i en seng for natten til gengæld for et knald. Kvinderne er indforståede med, at det ikke er gratis at få tag over hovedet. De lever et hemmeligt liv, som de opfatter som skamfuldt, fortæller Ane. En bred målgruppe Café Klare er det eneste tilbud i København, med en så bred kvindelig målgruppe: Caféens brugere rummer således stofbrugere, psykisk syge, dobbeltdiagnoser (misbrug + psykisk lidelse), prostituerede og voldsramte. Hjemløshed er ofte kun ét problem blandt en række sociale problemstillinger. De øvrige sociale tilbud henvendt til kvinder er målrettet bestemte målgrupper. Krisecentrene er målrettet voldsramte, men hvis den voldsramte kvinde samtidig er misbruger og eller lider af psykisk sygdom, så falder hun uden for målgruppen, og kan ikke få plads på krisecentret. Så er det tilbage til Café Klare. De øvrige sociale tilbud til kvinder omfatter en kvindeafdeling på Sundholm med ca. 50 pladser, Reden, der er målrettet kvinder i prostitution og med misbrug, og et Mariatjenestens nødherberg i Valdemarsgade med seks pladser. Kvinderne der dukker op på Café Klare er typisk blevet henvist fra Københavns Kommunes Hjemløseenhed, Mændenes Hjem eller RG60, privatpersoner, samarbejdspartnere, politi eller psykiatriske afdelinger. Udover i vidt omfang at tumle med psykisk sygdom og stofbrug, så har 40 pct. af kvinderne på Café Klare været udsat for vold. Tallet stammer fra Café Klares egen statistik, men ellers er vold blandt udsatte kvinder et mørketal: omfanget ude i samfundet er kort sagt ikke kendt, og afspejler, at der generelt ikke er så meget fokus på vold og voldtægt blandt hjemløse. Enkelte kvinder kommer på Café Klare gennem 2-3 år, og når de er kommet videre, så bruger de fortsat Café Klare som en del af deres netværk. Nogle ringer for at fortælle hvordan det går, og få en sludder. Nogle bliver ved med at komme, selvom de er flyttet i lejlighed. Nattevagterne har også telefonsamtaler med kvinder, der sidder derhjemme, og har angst, og fungerer på den måde som en slags trøstende mor og far i natten. Når de forlader Café Klare, så er der en del der ender på Sundholms kvindeafdeling eller Røde Kors natherberg for kvinder på Kettegårds Alle i Hvidovre.
” 4
Hjemløs nr. 3 2014
Vores brugergruppe spænder over den dårligste brugergruppe på Mændenes hjem, til kvinder der med en hjælpende hånd hurtigt kan komme videre, og klare sig selv. Kvinderne er generelt dårligere end mændene, når de spørger om hjælp.
”
40 pct. af kvinderne på Café Klare har været udsat for vold. Tallet stammer fra Café Klares egen statistik, men ellers er vold blandt udsatte kvinder et mørketal: omfanget ude i samfundet er kort sagt ikke kendt, og afspejler, at der generelt ikke er så meget fokus på vold og voldtægt blandt hjemløse.
- Vi skal jo både tage i mod kvinderne, og give dem fra os igen, når de er klar til at komme videre. Det er meget vigtigt for os, at vi sender dem videre, uden at de føler sig afvist, siger Ane. Pause fra jagten på fix Ligesom de psykisk syge, der slipper facaden, og slapper af på Café Klare, så er der også stofbrugere, der holder pause fra jagten på det næste kokain-fix, og slapper af. De er på kokain på Mændenes Hjem, men er mindre aktive når de er på Café Klare. - Kvinderne tager i mod det rolige miljø, vi forsøger at skabe. Ikke dermed sagt, at her altid er roligt – for det er her bestemt ikke, fortæller Ane. - Det er jo et lille sted, og med dialog så lykkes det at holde et lavt konfliktniveau. Det gør det muligt at tage mange konflikter i opløbet.
"Café Klares målgruppe er socialt udsatte kvinder i en hjemløsesituation - både kvinder i en akut krise og kvinder med en langvarig hjemløseproblematik. Natcaféen bruges af kvinder, der ellers ville have sovet på gaden, på natcaféer for begge køn – eller ville have overnattet som sofasovere hos tilfældige bekendtskaber. Det sidste gælder især for de unge hjemløse. Kvinderne er i alderen 18 til over 70 år. Nogle er meget unge og kommer fra hjem med æresrelaterede problematikker eller manglende opbakning fra familien. Andre fra dysfunktionelle familier med vold eller misbrug. Nogle har psykiatriske lidelser eller psykisk påfaldende adfærd – andre har et misbrug af enten alkohol, stoffer, hash eller medicin. Alle har i den givne situation konkrete sociale problemer. Mange af brugerne har været udsat for psykisk eller fysisk vold, men for de fleste af kvinderne er vold ikke deres primære fortælling – vold er bare gradvist blevet en del af deres liv." Fra Café Klares udviklingsplan.
- Vi har en reel dialog med brugerne. Vi kan ikke lave om på, at vi kun har 20 sovepladser, men ellers kan vi faktisk lave om på en del her på stedet Det spiller naturligvis også ind, at Café Klare er for kvinder. - På de blandede tilbud er kvinderne jo fysisk underlegne, og dermed potentiel truet hele tiden. Det håndterer kvinderne bl.a. med at råbe op og true, for at holde mændene på afstand. De udviser en aggressiv adfærd uden at følge op. Den adfærd har de ikke brug for her, hvor de eneste mænd er ansat personale, fortæller Rasmus. Det gør det også nemmere, at skabe relationer til kvinderne: - De kvinder der har valgt at gå i et med tapetet som overlevelsesstrategi, de er nemmere at nå her, da de ikke kan gemme sig på samme måde i vores rammer. Nogle lukker op med det samme, mens andre først lukker op efter et år. Onsdag aften arrangerer frivillige fra Missionen blandt Hjemløse madklub på Café Klare, og den er så populær, at der er ligefrem er brugere, der ringer for at melde afbud. En gang om ugen kommer der frivillige massører og giver kvinderne behandling. - Massagen er fantastisk. Det virker øjeblikkeligt konfliktnedtrappende. Du kan se en kvinde, der har haft den værste lortemorgen, komme smilende ud efter massagen, fortæller Ane. Hjemløs nr. 3 2014
5
»Man skal være meget tolerant for at være her«
6
Hjemløs nr. 3 2013
Det var en omvæltning for 46-årige Esther pludselig at dele natcafé med aktive stofbrugere. Hun tøver dog ikke med at kalde Café Klare et dejlig sted, og efterlyser bedre rådgivning af hjemløse. Og mere kød på tallerkenen. Af Mikkel Skov Petersen. Foto: Brian Berg
Først skal man finde en seng, og så skal den redes. Så er det tid til et bad, hvorefter der sættes en vask over. Derefter er det spisetid, og bagefter er der måske tid til en snak med personalet, og ellers bare afslapning. God nat. Sådan forløber en typisk eftermiddag og aften, når Esther på 46 år ankommer til Café Klare for at benytte Caféens natfunktion, der åbner kl. 19. Esther stammer fra Grønland, og har været i Danmark siden 1997. Hun har været hjemløs i to år, og det er »hårdt og fandme ærgerligt«, som Esther udtrykker det. Et hashmisbrug betød, at hun blev smidt ud af sin lejlighed, endte på gaden, og måtte sove hos venner og bekendte. En dag besluttede hun fra den ene dag til den anden at stoppe med hashen. Siden har hun holdt sig fra hash og alkohol. Kort tid efter hørte hun om Café Klare gennem Det Grønlandske Hus, og tog til Lyrskovsgade og ringede på. Det er to måneder siden nu, og i den tid har Esther endnu ikke oplevet, at hun måtte gå forgæves efter en seng for natten. Det er ellers først til mølle.
- Det kan godt være, at mit liv er ad H til, men de andre kvinder har det værre end mig, og så kan jeg være med til at gøre det lidt bedre for andre. - Jeg kan jo ikke bare gå rundt, så går jeg ned med flaget. Det er vigtigt at kunne hjælpe til. Esther håber at få en lejlighed i et bofællesskabet Miteq for grønlandske kvinder på Kofoeds Skole. Hun mangler bare et svar fra den vestegnskommune, hun kommer fra. Behov for bedre rådgivning Esther har et stort ønske til politikerne, hvis de vil gøre Café Klare endnu bedre: - Der skal være råd til mere kød på budgettet, siger Esther med et stort grin, og afslører, at de overvejende kødløse menuer på Café Klare bestemt ikke er hendes livret. I den mere alvorlige ende, så efterspørger Esther bedre rådgivning for nybagte hjemløse. - Man står med så mange spørgsmål, men hvor kan man få svar? Hvor går man hen, og hvordan gør man? Man savner virkelig gode råd om, hvordan man kan skabe et overblik over sine muligheder og sin situation. Der er helt klart behov for bedre rådgivning for hjemløse.
Et sted med mange frustrationer Det har på mange måder været en omvæltning for Esther, at begynde at komme på Café Klare. Hun har fx aldrig før været i kontakt med stiknarkomaner, fortæller hun. Hun havde kun set dem i Istedgade som forbipasserende. Da det først gik op for hende, at nogle af kvinderne på Café Klare var aktive stofbrugere, gjorde hun store øjne. - Nu kigger jeg bare den anden vej. Det er det samme med dem med psykisk sygdom. Det er et sted med mange frustrationer, så man skal være meget tolerant for at være her. Det lærer man hurtigt, siger Esther. Det kan fx være udfordrende med de helt unge kvinder: - Nogle larmer om natten. Jeg synes, de unge er mere egoistiske: Se mig, se mig. Jo ældre man er, jo mere lukker man ned for de unge og de psykisk syge. Det er man nødt til. - Misforstå mig ikke – det er fedt at være her i stedet for på gaden. Det er dejligt at få en seng i stedet for at skulle sove rundt omkring. Det er også godt, at man i disse computertider kan komme på nettet. I det hele taget giver det noget struktur at komme her. - Hvis jeg er ked af det, så kan personalet også se det på mig. De kender mig jo nu. Så kan vi tage en snak. Det er et dejlig sted. Frivillig på Liva Rehab Tre dage om ugen er Esther frivillig i Liva Rehab, der hjælper kvinder med skadevirkninger efter prostitution, vold og seksuelt misbrug. Her laver Esther mest håndarbejde. På spørgsmålet om hvordan hun som hjemløs kan have overskud til at lave frivilligt socialt arbejde, svarer Esther:
Hjemløs nr. 3 2013
7
Vold mod kvinder kan føre til hjemløshed Af Britta M. Lindqvist, daglig leder på Café Klare
Hvad er det der adskiller hjemløse kvinders situation fra hjemløse mænds? Ifølge SFI anslås der at være knap 6000 hjemløse i Danmark, hvoraf ca. 22 pct. er kvinder. Hjemløseområdet er således domineret af mænd. Mange hjemløse kvinder vidner om seksuelle overgreb og vold i de miljøer de bevæger sig i. Man er derfor, fra politisk side, blevet opmærksom på behovet af skærmede
Klokken 10.00 lukker Café Klares natcafé og kvinderne skal ud på gaden, for først at kunne vende tilbage kl. 19.00. Se mere statistik på blandt andet Dannerhusets hjemmeside: http://www.danner.dk/viden-om-vold/fakta-om-vold/
8
Hjemløs nr. 3 2014
pladser for kvinder på de kønsblandede tilbud, samt behovet for kvindeherberger og natcaféer. Det er godt, men det ændrer ikke ved de mønstre, der skaberr denne adfærd, hverken hos de mænd, der krænker eller slår, eller de kvinder, der bliver krænket eller slået – eller selv krænker og slår. En voldsramt kvinde der har et misbrug eller en sindslidelse, eller optræder udad reagerende, kan ikke indlogeres på et krisecenter af forskellige grunde. Den vigtigste grund er, at der på krisecentrene også bor børn, der skal beskyttes mod yderligere uro. Mange kvinder der henvender sig til Café Klare, har aldrig tidligere opholdt sig på et herberg eller en natcafé. En stor andel har en ubehandlet sindslidelse, et misbrug, eller har en såkaldt kaotisk, udad reagerende adfærd. 37 pct. af kvinderne der opsøger Café Klare har været udsatte for vold, og 19 pct. er blevet hjemløse blandt andet pga. voldsudsatheden. Det er godt, at krisecentrene kan henvise voldsudsatte kvinder til tilbud som Café Klare. Vi kan tilbyde et trygt overnatningssted, lidt mad, et bad, lidt ekstra tøj, samtaler og hygge, sammen med personalet og de øvrige brugere af tilbuddet, samt udredende samtaler og fremadrettet støtte og hjælp i dagtimerne. Vi
”
En voldsramt kvinde, der har et misbrug, eller en sindslidelse, eller optræder udad reagerende, kan ikke indlogeres på et krisecenter, af forskellige grunde. Den vigtigste grund er, at der på krisecentrene også bor børn, der skal beskyttes mod yderligere uro.
kan støtte kvinden i, at det ikke er i orden, at nogen slår dem. At den mand de er sammen med, har følelser for, elsker – slår dem, eller chikanerer dem verbalt, begrænser dem, udnytter dem, eller sænker deres selvværd. Vi taler også om, hvordan kvinden selv kan bryde dette mønster, kan sørge for at sige fra, gå, eller begynde at få øje på mænd uden voldelig adfærd. Café Klare har fokus på at reducere de skader og risici, den hjemløse kvinde bliver udsat for. Men Café Klare kan ikke tilbyde den fremadrettede støtte, eller beskyttelse, som et krisecenter optimalt set kan give. De kvinder der opsøger Café Klare, kan langt fra beskrives som ”svage” eller ”ofre”. De har nogle særlige udfordringer og handler på dem, blandt andet ved at opsøge natcaféen eller rådgivningen. Andre gange bliver situationer forsøgt løst, ved at en kvinde opfører sig truende og udad reagerende. Også overfor den mand hun lever sammen med. Nu er temaet ikke, hvilken hjælp disse mænd også burde tilbydes, men det bør nævnes, at mange mænd også ville blive hjulpet, hvis mønstret kunne brydes. Mønstret kan blandt andet brydes, ved at sørge for, at der er krisecentre også til de kvinder, der falder udenfor krisecentrenes nuværende målgruppe - eller ved at tilbud som Café Klare, kan kvalificere arbejdet yderligere for at kunne møde de voldsudsatte kvinders behov.
Vold mod kvinder på verdensplan Data om vold mod kvinder og børn på verdensplan er generelt svært at samle og kan variere i kvalitet, men WHO slår fast, at mere end hver tredje kvinde i verden udsættes i følge WHO for vold. Her har vi samlet tilgængelige tal om vold mod kvinder og børn på verdensplan. Kvinder, der udsættes for partnervold vil: • med dobbelt så stor sandsynlighed opleve depression • med næsten dobbelt så stor sandsynlighed udvikle alkoholmisbrug • med 16 pct. større sandsynlighed føde børn med lav fødselsvægt • med 1,5 gang større sandsynlighed tilegne sig en kønssygdom.
Partnervold • Ca. 29.000 kvinder og 10.000 mænd med dansk statsborgerskab i alderen 16 til 74 år skønnes at have været udsat for fysisk partnervold. • Ca. 33.000 kvinder og 13.000 mænd i hele befolkningen skønnes årligt udsat for fysisk partnervold. • Det skønnes, at ca. 10.000 kvinder årligt er udsat for gentagen og grovere fysisk vold.
Foto: Gitte Sofie Hansen
Hjemløs nr. 3 2014
9
De dobbelt udsatte: Vi må spejde mod nord efter viden Vi må søge hjælp i Sverige og til dels Norge, hvis vi skal blive klogere på hjemløse kvinders særlige problemstillinger: Voldsudsatheden og øget risiko for psykisk sygdom. To problemstillinger der gør kvinderne dobbelt udsatte, og hænger nøje sammen med stof- og alkoholmisbrug. Af Mikkel Skov Petersen
Når man søger på ’hjemløse kvinder forskning’ på Google, så er en undersøgelse fra RUC fra 1994, det første forslag til dansk forskning man får. Det er naturligvis ikke ensbetydende med at der slet ikke er forsket i hjemløse kvinder, men en indikation af, at det ikke er blandt de mest udbredte forskningsområder. Anderledes står det til især i Sverige. På stockholmske Karolinska Instituttets afdeling for kvinder og børns helbred har ph.d Ulla Beijer forsket i hjemløse kvinders helbred, og bl.a. sammenlignet med de hjemløse mænd og kvinder i egen bolig. Ulla Beijers forskning har beskæftiget sig med dødsårsager blandt hjemløse, med køn, indlæggelser og psykisk sygdom blandt hjemløse, kønsforskelle i fysisk sygdom blandt hjemløse og dødsårsager blandt hjemløse ud fra et kønsperspektiv. Beijers forskning viser blandt andet at hjemløse kvinder har højere risiko for at udvikle psykisk sygdom end hjemløse mænd og befolkningen som helhed. Undersøgelsen fra 2010 viste også, at brug af stoffer var den overvejende årsag til psykiske lidelser blandt de hjemløse kvinder. En undersøgelse fra 2011 viser, at overdødeligheden blandt hjemløse – både mænd og kvinder - i Stockholm udelukkende kan tilskrives misbrug af alkohol og stoffer. I januar 2013 offentliggjorde Ulla Beijer m. fl. en undersøgelse af misbrugende kvinders eksponering for mænds vold. Testgruppen var sammensat af både hjemløse kvinder og kvinder med bolig. I undersøgelsen angiver 91 pct. af kvinderne, at de har været udsat for vold. Det er 72 ud af 79 kvinder. Resultatet af Beijers med fleres undersøgelse ligger på linje med en lignende undersøgelse fra 2005, hvor 92 pct. af de adspurgte kvinder med misbrug, fortæller at de har været udsat for fysisk/seksuel vold og psykiske overgreb. Kvindefrigørelsen har reddet mange liv Oppe i Norge må de også delvist kigge til Sverige efter viden om hjemløse kvinder og vold, men de kan også selv: Tove Smaadahl er leder af den norske landsorganisation af krisecentre. Hun sender Hjemløs en artikel, hvor avisen VG roses for at have foretaget en opgørelse som politikerne, justitsmyn10
Hjemløs nr. 2 2014
digheder og politi for længst burde have lavet: En opgørelse over hvor mange kvinder der bliver dræbt i intime relationer. Opgørelsen viser, at mellem 2000 og 2007 blev ca. 10 kvinder årligt dræbt af deres mandlige partner. I samme periode blev seks mænd dræbt af deres kvindelige partner. Fem ud af disse seks drab på mandlige partnere skete i misbrugsmiljøer, der jf. Beijers forskning er kendetegnet ved mere og grovere vold. Artiklen påpeger, at kvinder historisk ikke kun har været voldsofre. En ældre undersøgelse fra USA viste, at kvinder tidligere stod bag en stor del af drab begået i intime relationer. Det tal er faldet markant siden 70’erne, og artiklen peger på bedre rådgivning, hotlines og krisecentre som årsagen: Kvinderne har kort og godt fået alternativer til at slå sin partner ihjel, for fx at bryde ud af et voldeligt forhold. Artiklen konkluderer på den baggrund, at kvindefrigørelsen har reddet mange mænds liv. I et oplæg fra Tove Smaadahl fra 2014, præsenteres vi igen for tallet 92 pct., der dækker over kvinder der har oplevet vold i deres nære relationer. I Thereses Hus, der er Oslos eneste skærmede tilbud for voldsudsatte kvinder, var der to ud af 79 kvinder i en opgørelse, der hverken havde været udsat for vold eller trusler om vold.
”
Artiklen påpeger, at kvinder historisk ikke kun har været voldsofre. En ældre undersøgelse fra USA viste, at kvinder tidligere stod bag en stor del af drab begået i intime relationer. Det tal er faldet markant siden 70’erne, og artiklen peger på bedre rådgivning, hotlines og krisecentre som årsagen: Kvinderne har kort og godt fået alternativer til at slå sin partner ihjel, for fx at bryde ud af et voldeligt forhold.
Udsatte voldsofre er retsløse Tove Smaadahl slutter sit oplæg med en kritik af det eksisterende hjælpesystem, der ifølge Smaadahl svigter de udsatte kvinder. Berusede/påvirkede kvinder, og kvinder med mange sexpartnere, har svært ved at få retssystemets støtte: kvinder der er prostituerede, hjemløse, narkomaner og psykisk syge er ifølge Smaadahl retsløse: på trods af kraftige fysiske skader, vil hun formentlig blive opfattet som utroværdig. Smaadahl peger på den samme problematik med mørketal, som vi har i Danmark, dvs. forhold, der ikke kan findes i statistikken, fordi området endnu ikke er undersøgt: »Voldsutsatte kvinner med alvorlig psykisk sykdom og/eller rusavhengighet er ikke definert som en egen kategori i hjelpe- og behandlingsapparatet, og fanges derfor ikke opp i rapporteringen fra krisesentertilbudet eller i andre statistikker.« Tove Smaadahl mener, at krisecenterlovgivningen indebærer, at der skal være pladser til alle, også misbrugende eller psykisk syge kvinder. I dag er der udover Thereses Hus i Oslo lignende tilbud i Trondheim og Frederiksstad, der tager mod stofmisbrugere. Smaadahl afslutter oplægget med at konkludere, at misbrugende kvinder der er udsat for vold i nære relationer, er dobbelt udsatte. Samtidig er mange af tilbuddene til voldsramte kvinder lukket land for kvinder med misbrug. Endelig påpeger hun det særlige paradoks, at bruddet med voldsmanden kan være særdeles vanskeligt, hvis både voldsmand og – offer har et misbrug.
”
Berusede/påvirkede kvinder, og kvinder med mange sexpartnere, har svært ved at få retssystemets støtte: kvinder der er prostituerede, hjemløse, narkomaner og psykisk syge er ifølge Smaadahl retsløse: på trods af kraftige fysiske skader, vil hun formentlig blive opfattet som utroværdig.
Hjemløs nr. 3 2014
11
Café Klares statistik rummer voldsomme tal Hjemløshed er blot et af de problemer Café Klares brugere kæmper med. Mange har psykisk problemer eller misbrug, og 40 pct. har været udsat for vold. Af Mikkel Skov Petersen. Foto: Brian Berg
Vi har ikke megen viden om hjemløse kvinder i Danmark, så Café Klares interne statistik over stedets brugere er derfor unik i dansk sammenhæng. Statistikken omfatter 751 indskrivninger, og fortæller bl.a. om de øvrige problemer kvinderne på Café Klare kæmper med – udover hjemløshed. Den peger også på en mindre mangfoldighed af hyppige årsager til at kvinderne bliver hjemløse. Statistikken viser at hjemløshed ikke er brugernes eneste problem. Knap en tredjedel (32 pct.) af kvinderne på Café Klare har et misbrug, og 37 pct. at kvinderne lider af psykisk sygdom. Heraf har 18 pct. en diagnose, mens 17 pct. er ’psykisk påfaldende’. Unge under 30 år udgør 29 pct. af brugerne. 8 pct. kæmper med familie/æres-relaterede problemstillinger. 40 pct. af kvinderne der opsøger Café Klare, har været udsat for
”
40 pct. af kvinderne der opsøger Café Klare, har været udsat for vold. Det er et voldsomt tal, ikke mindst Café Klares brede målgruppe taget i betragtning. Tallet indikerer et omfattende problem, som vi pt. som samfund har minimal viden om.
12 12
Hjemløs nr. 3 2014
vold. Det er et voldsomt tal, ikke mindst Café Klares brede målgruppe taget i betragtning. Tallet indikerer et omfattende problem, som vi pt. som samfund har minimal viden om. Sygdom, misbrug og vold En del af Café Klares brugere har egen bolig, men bruger natcaféen enten fordi de står i en akut krisesituation, eller at de er såkaldt funktionelt hjemløse. Funktionel hjemløshed dækker over borgere, der af forskellige årsager pt. ikke er i stand til at bo alene. Når vi dykker ned i årsagerne til kvinder er hjemløse, så er de væsentligste årsager psykisk sygdom og stof- og alkoholmisbrug. En stor del er såkaldte sofasovere, der ikke længere kan sove hos venner og familie, og som derfor må hjælp. Mange er blevet udsat af deres bolig eller har økonomiske vanskeligheder. 20 pct. angiver vold i hjemmet, som den direkte årsag til at de står på gaden. Udslusning til §110, krisecentre og indlæggelse Statistikkens tal vedrørende udslusning fra Café Klare og videre ud i samfundet er desværre behæftet med usikkerhed, da en del af kvinderne vender tilbage til Café Klare efter udslusningen. Statistikken giver dog et fingerpeg om, hvor kvinderne udsluses hen, når de forlader Café Klare. Der er tilsyneladende en overvægt af brugere, der udsluses til andre §110-tilbud, som fx herberg. En anden stor gruppe udsluses til andet’, der bl.a. kan dække over at kvinden er rejst til hjemlandet. En stor del udsluses til krisecentre, og en næsten lige så stor del udsluses til indlæggelse. Lidt færre udsluses til egen bolig.
KORT NYT
- fra vores egen verden
Kære Manu Sareen… Siden sommerferien har Missionen blandt Hjemløse sendt to breve til socialminister Manu Sareen. Det ene brev har foreløbigt resulteret i et møde. Brev nummer et: Kortlægning af EU-migranter på stofscenen på Vesterbro Det første brev havde Mændenes Hjem som medu nderskriver, og handlede om behovet for en akut kortlæ gning af stofbrugere uden cpr-nummer på Indre Vestrebro i København. De pågældende borgere fra andre EU-lande er en del af en større gruppe udenlandske hjemløse, der efter den danske regerings tolkning af EU-reglerne ikke må benytte danske sociale tilbud. En række NGO’er stiller spørgsmåls tegn ved, om denne tolkning er lovlig. Mændenes Hjem oplyser, at deres tilbud til stofbrugere nu møder borgere fra andre EU-lande uden sociale rettigheder i Danmark. Det er et alvorligt problem for den enkelte borger at stå uden rettigheder, og et socialt probl em for København, at en gruppe mennesker med probl emer, ikke får den hjælp, de behøver. Et første skridt er at få kortlagt problemets omfang, og dermed en kvalificeret idé om et behov. Derfor bad Missionen blandt Hjemløse i brevet til Manu Sareen om et møde. Det er nu aftalt at mødet skal holdes i november. Vi ser frem til at orientere Hjemløs’ læsere om sagens videre udvikling.
hold til ansættelse af socialfagligt personale. Konsekven sen af rammen har været, at vi har måtte bruge frivillig arbejd skraft. Den anden årsag til vores fravalg af nødpuljen er, at vi ikke har været i stand til at nå den svageste del af målgr uppen med vores nødherberg. Vi oplever, at de der har fået sovepladser i nødherberget i højere grad har været i målgruppen for et vandrehjem eller pensionat. De svage ste hjemløse er blevet trængt bagerst i køen. Da vi har måtte benytte frivillig arbejdskraft, har der ikke været mulig t at foretage en prioritering blandt gæsterne. Brevet slutter med en invitation fra Missionen bland t til ministeren om at fortsætte dialogen om, hvordan vi på en forsvarlig måde sikrer, at heller ikke de mest sårba re migranter skal sove på gaden i København om vinteren.
Brev nummer to: Nej tak til nødpuljen. I det næste brev til Manu Sareen oplyste vi om, at Missi onen blandt Hjemløse ikke søger Socialministeriets nødpulje til vinterovernatning i år. Det betyder dermed også, at Missionen blandt Hjemløse ikke kommer til at drive nødherberg til vinter. Missionen blandt Hjemløse har de seneste tre vintre drevet nødherberg i Baunehøj Kirke i Københavns Sydvestkvar ter i samarbejde med bl.a. Folkekirken på Vesterbro. I brevet til ministeren angiver bestyrelsesformand Hann e Thomsen og sekretariatsleder Anders Sørensen dn to væsentligste grunde til, at vi ikke ønsker at drive nødh erberg på de nuværende betingelser. Missionen blandt Hjem løse har tidligere fremført argumenterne over Manu Saree ns forgænger, Anette Vilhelmsen. Missionen blandt Hjemløse mener ikke det er mulig t at skabe et sikkerhedsmæssigt og fagligt forsvarligt social t tilbud inden for den nuværende rammes begrænsninger i for-
Hjemløs nr. 3 2014
13
KORT NYT
- fra vores egen verden
Gode nyheder for det sociale område i København Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget kommunens budget for 2015, der retter et særligt fokus på byens hjemløse og udsatte borgere. Der afsættes 39,3 mio. til at etablere 20 ekstra boliger med en social- og udviklingsorienteret indsats, herunder en særpulje til udsatte hjemløse med fokus på de unge. Hertil kommer en indsats for at bekæmpe misbrug på erhvervs-, produktions og ungdomsskolerne blandt sårbare unge gennem rådgivning og behandling. Som noget nyt vil stofindtagelsesrummet Skyen på Vesterbro fremover holde natåbent, og Café Klare – natcaféen for kvinder får aftenåbent. Det er rigtigt godt nyt, da vores tilbud hermed får bedre mulighed for at imødekomme de hjemløse og socialt udsattes behov. Borgerrepræsentationen har desuden afsat 3,5 mio. til et såkaldt transitprogram for hjemløse uden cpr-nummer. Det er første gang at der afsættes offentlige midler til at hjælpe hjemløse migranter.
Spillet er ovre efter en vellykket fodboldsæson I løbet af de seneste par år har sommeren budt på fodboldtræning for beboerne på Kollegiet Gl. Køge Landevej, og i år var ingen undtagelse. Med det flotte danske sommervejr har fodboldsæsonen fra maj til oktober været en stor succes. Kollegiets beboere har hver lørdag haft mulighed for at få pulsen op på havens grønne plæne, når de sammen med en håndfuld friske frivillige har spillet nogle gode kampe. Deltagelsen fra beboernes side har været høj – særligt blandt den yngre generation. Fodboldprojektet, der er en del af Missionen blandt Hjemløses Kost- og Motions indsats, har til formål at motivere Kollegiets beboere til mere fysisk aktivitet, samt at skabe et trygt og socialt fællesskab på fodboldholdet. Vi glæder os allerede til næste år.
14
Hjemløs nr. 3 2014
Krav om Digital Post udfordrer socialt udsatte Fra 1. november 2014 vil alle danske borgere over 15 år og med et CPR-nummer modtage breve fra det offentlige digitalt, gennem Digital Post. Det nye tiltag kan på den ene side være med til at lette kommunikationen med det offentlige, idet alle væsentlige breve og henvendelser samles ét sted digitalt. Men for nogle hjemløse og socialt udsatte kan det dog være et uoverskueligt problem, hvis man ikke er tryg ved brugen af pc eller NEMID. På Kollegiet Gammel Køge Landevej har vi derfor i august haft besøg af borgerservice til at fortælle om, hvordan beboerne helt konkret anvender det digitale system, samt hvilke muligheder der er for at fravælge det. Siden starten af 2013 har Kollegiet desuden haft frivillige IT-undervisere tilknyttet, der kommer to gange om ugen, og som står til rådighed for beboerne, hvis de har brug for hjælp til NEM-ID, mails, Digital Post eller andet. I øjeblikket mangler vi nye tålmodige og engagerede frivillige ITundervisere med grundlæggende viden om de digitale platforme. Er du interesseret i at blive frivillig så kontakt Laura Vestergaard-Andersen på tlf: 4240 6549 eller mail: student@hjemlos.dk.
Ombygning af Kollegiet er skudt igang Sommerferien er vel overstået og den længe ventede ombygning af Kollegiet er nu skudt i gang. Københavns Kommune har i budgetforhandlingerne for 2013 finansieret en helhedsrenovering af Kollegiet. Projektet vil medføre en samlet anlægsudgift på 57 mio. kr. Byggesagen, der som det første har ændret Blok 2’s ydre markant med stilads og udgravninger, forventes at være afsluttet inden sommeren 2016. Ombygningen vil medføre at Kollegiets pladsantal mindskes, så der fremadrettet vil være ca. 100 pladser, da der bygges større værelser til Kollegiets beboere.
Her finder du Missionen blandt Hjemløse Missionen blandt Hjemløse Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk Mændenes Hjem Lille Istedgade 2 1706 København V Tlf. 3324 3904 mh@hjemlos.dk
Kollegiet Gl. Køge Landevej Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3630 4321 kollegiet@hjemlos.dk
Værestedet Pegasus Enghavevej 152 2450 København SV Tlf. 3321 9815 pegasus@hjemlos.dk
Værestedet Amadeus Borgbjergsvej 54 2450 København SV Tlf. 3331 6003 amadeus@hjemlos.dk
Projekt Offside Prinsesse Charlottes Gade 28 2200 København N Tlf. 3535 7344 www.projektoffside.dk
www.hjemlos.dk Værestedet Sydvest Enghavevej 171 2450 København SV Tlf. 3616 1113 RG60 Rådmandsgade 60 2200 København N Tlf. 3510 5455 info@rg60.dk
Café Klare Lyrskovgade 2, 2. 1758 København V Tlf.(kl. 22-15): 3646 4601 www.cafeklare-natcafe.dk Den Runde Firkant Halmtorvet 9D 1700 København V kontakt@denrundefirkant.dk www.denrundefirkant.dk
Missionen blandt Hjemløse kommer gerne ud og holder foredrag om hjemløshed og socialt udsatte mv. Kontakt fællessekretariatet på 3616 1113. Følg os på facebook.
Giv en gave med et brev
Følgende regler gælder for skattefradraget: • Det er ikke muligt at ombestemme sig i løbet af de 10 år(!)
Med et gavebrev giver du Missionen blandt Hjemløse mulighed for bedre at planlægge arbejdet og budgettere længere ud i fremtiden. Dermed bliver det nemmere at etablere nye tilbud til hjemløse og udsatte.
• Du får et fradrag på højst 15 procent af din personlige indkomst med tillæg af din positive nettokapitalindkomst.
Et gavebrev er en erklæring om, at du i 10 år giver et årligt beløb til Missionen blandt Hjemløse.
• Beløbet opkræves efter aftale månedligt, kvartalsvis eller helårligt (som regel via PBS) af Missionen blandt Hjemløses sekretariat.
• Du kan dog altid få et fradrag på op til 15.000 kr. uanset størrelsen af din indkomst.
Kontakt sekretariatet og få tilsendt gavebrevsblanket med vejledning om regler og vilkår for gavebrevet. Du finder SKATs pjece om gaver og gavebreve på www.skat.dk. Vi indberetter beløbet til SKAT, hvorefter det vil fremgå af din selvangivelse.
Træk støtten fra Støtte til Missionen blandt Hjemløse er fradragsberettiget. Du kan højst få fradrag for 14.800 kr. på selvangivelsen. Ægtefæller kan hver for sig få højeste fradrag. Det er nemt at støtte. Du skal bare huske at oplyse dit cpr-nummer til os, så får du fradraget helt automatisk. Det er selvfølgelig også muligt at støtte uden at opgive cpr-nummer, hvis du ikke ønsker at gøre brug af skattefradraget. Du kan fx lave en bankoverførelse til reg.nr. 9570 kontonr. 9001859 eller gironummer 9001859. Læs mere om vores arbejde på www.hjemlos.dk. Eller kontakt os på tlf. 3616 1113
Al henvendelse: Missionen blandt Hjemløse, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby
Magasinpost SMP 42676
”Taaaaak” For mange danske børn er ”tak” et af de første ord, de hører – og dermed også siger. I den første tid, siger de helt små børn især tak, når de med stor glæde giver deres legetøj eller sut til andre. Senere bliver de mere bevidste om, at der er forskel på at give og modtage. Men uanset, hvor gammel man bliver, er det en stor glæde at give. Det skal være trygt at give biddrag til indsamlinger både som enkeltperson og for dette offentlige, der bl.a. bevilger skattefradrag for gaver og fritagelse for arveafgift. Derfor er der en lov - indsamlingsloven – og den er netop blevet revideret, så der ud over formål også stilles en række krav om åbenhed og bagland. Og det sidste måles blandt andet ved, hvor mange enkeltpersoner, der støtter organisationen. Vi blev bekendt med lovændringen i forsommeren, med en frist til første oktober til at dokumentere 100 gavegivere. Da Missionen blandt Hjemløse ofte modtager gavebidrag sidst på året, valgte vi at skrive til en del af vores abonnenter, for at være sikre på at nå de krævede 100 bidrag inden 1. oktober. Tak til alle jer, der fulgte opfodringen. I Missionen blandt Hjemløse glæder vi os over, at vi med fortsat hjælp fra gavegivere og donorer kan tilstræbe at gøre en daglig forskel for hjemløse og udsatte. Og tak til alle jer, der vil se dette nummer af Hjemløs som en opfodring til at sende et bidrag, eller som opretter en fast betalingsaftale. Hvis du oplyser navn adresse og cpr nummer, oplyser vi dit bidrag til Skat, så du kan få fradrag efter reglerne. Så hjælper du os med at vise et bredt bagland. Det har både betydning, når vi fortsat ønsker at være en offentligt anerkendt indsamlingsorganisation – og når vi arbejder politisk for bedre tilbud til hjemløse og udsatte. TAAAAK – fordi vi sammen kan gøre en forskel. Hanne Thomsen Formand for Missionen blandt Hjemløse
Overførsel fra kontonummer 8
Indbetaler
CPR.:
7
KVITTERING
GIROINDBETALING Kontonummer: 900-1859
Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt. Kontonummer: 900-1859
Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby
Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby
Underskrift ved overførsel fra egen konto
Post Danmarks kvittering
Betalingsdato
Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner
–
Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.
Gave til Missionen blandt Hjemløses arbejde Fradragsberettiget i henhold til regelerne i ligningslovens § 8 A Kroner
Øre
.
.
,
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
+01<
+9001859<
Dag
Måned
eller
Betales nu
År
Sæt X
4030S(2011.02)393
.
.
Øre
,