Hjemløs Oktober • 3/2011
De hjemløse unge I RG60 tror man på de unge Hjemløse unge er sofasurfere Vesterbro – kontrasternes land
Det må kunne gøres bedre Foto: Jakob Boserup
Af Mia Sørup Sekretariatsleder Missionen blandt Hjemløse
I dette nummer af Hjemløs sætter vi fokus på de hjemløse unge - også på dem, der måske ikke betragter sig selv som ”hjemløse”, men som ret beset ikke har en bolig, en adresse og et sted, der er deres eget. For Missionen blandt Hjemløse er det afgørende, at de unge, der har brug for hjælp, også får det. Det forsøger vi bl.a. at efterleve i herberget RG60, hvor de unge beboere opfattes som unge med ressourcer og gode chancer for at klare den - hvis vi altså investerer i dem, økonomisk såvel som menneskeligt. Som et velfærdssamfund kan vi ikke være andet bekendt! Artiklen ”Ung og hjemløs indeni” viser med tal og statistik, hvordan virkeligheden ser ud for mange af de hjemløse unge, der egentlig ikke betragter sig selv som hjemløse. De er sofasurfere. Og lige netop dét ikke at betragte sig selv som hjemløs giver artiklen om ”Gadesovere og sofasurfere” i Aarhus et godt billede af. Vi kender dem også fra RG60, hvor vi i tre artikler tegner billedet af en gruppe unge, der aldrig har fundet fodfæste i livet, og som har meget at kæmpe med - lige fra psykiske diagnoser og oplevelser fra en opvækst på skiftende institutioner til uoverskuelige økonomiske problemer. Den nedsatte kontanthjælp til unge under 25 udgør et stort og reelt problem for mange unge, og den kan være med til at skubbe dem ud i hjemløshed. Huslejen skal betales, og det er ikke altid, pengene kan række til den. Samtidig ved vi, at herberger, hvor de unge skal betale husleje for at bo, er en dyr løsning. Det kan være yderst vanskeligt at se sig ud af de problemer, der blot kan vokse og vokse. Hjemløsestrategien har også fokus på de unge, men vi må erkende, at de ikke nødvendigvis kan nås med de kendte metoder. Vi mener derfor, at det er nødvendigt, at der etableres boliger til unge, der skal lære at håndtere livet – at tage en uddannelse, gå på arbejde, få en forståelse for egen økonomi, skabe positive sociale relationer til såvel ’voksne’ som andre unge. Og – som det gælder for mange Hjemløsestrategien har også af disse unge - håndtere og komme ud af et misbrug. Kompleksiteten er stor, fokus på de unge, men vi må og en egen bolig er kun en begyndelse. erkende, at de ikke nødvendigvis Det er vanskeligere end som så. I Missionen blandt Hjemløse har vi kan nås med de kendte metoder rigtig god erfaring med at etablere frivillige netværksvenner til hjemløse, der flytter fra herberg til egen bolig. Det er en metode, vi også ønsker at tilbyde vores unge i RG60. Vi tror på, at det er med til at skabe den lidt mere stabile livsvej, men desværre er det ikke en del af Hjemløsestrategien. Derfor arbejder vi på nu på at få den etableret i eget regi. For at vende blikket fra de unge, retter vi med en fotoreportage et blik på indre Vesterbro, hvor en ny samlet plan for bydelen har været til høring om, hvordan misbrugere, hjemløse og ’almindelige’ mennesker kan færdes side om side. Billederne viser med al tydelighed, at der er store kontraster på indre Vesterbro. Når denne leder læses, er valget afgjort, og vi ved mere om, hvilken politisk linje, der skal være styrende for Danmark de kommende år. Mit håb er, at det bliver en politisk vision, som for alvor tager hånd om de svageste - de socialt udsatte, som er en voksende gruppe i samfundet. Det må kunne gøres bedre.
”
Hjemløs
Missionen blandt Hjemløse
21. årg. nr. 3, 2011
Sekretariatet Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3616 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk
Redaktion: Mia Sørup (ansvar) Annette Wiborg
Oplag: 3.800
Forsidefoto: Jakob Boserup
Hjemløs udkommer 4 gange om året
Layout og tryk: Grefta Tryk
ISSN: 1903-2803
Abonnement er gratis – kontakt sekretariatet. For adresseændring kontakt venligst det lokale postkontor.
Missionen blandt Hjemløse laver socialt hjælpearbejde blandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stillede mennesker.
Lederen af RG60, Mette Søgaard, oplever, at der fra politisk hold er positiv bevågenhed på området
Fra kaos til en seng at sove i De unge, der søger råd og overnatning på nødherberget RG60 i København, døjer med problemer, der ligger fjernt fra andres hverdag. Men hovedparten har gode chancer, hvis man investerer i dem, siger lederen Mette Søgaard Af Maren Urban Swart · Foto: Jakob Boserup
Midt imellem en børnehave og et lager, i et gammelt trykkeri, der tidligere husede Gaderummet, ligger RG60 – der har taget navn efter forkortelsen på adressen Rådmandsgade 60 på Nørrebro i København. Her tilbydes unge mellem 18 og 30 år overnatning eller længere ophold på herberget samt rådgivning. Døren til herberget er låst, så besøgende til RG60 skal ringe på, mens beboerne har egne nøgler. - Af hensyn til husets beboere kan vi ikke have en ulåst dør. Der har tidligere været en del ballade, og af hensyn til de, der aktuelt bor på herberget, og deres behov for ro, vurderer vi løbende, hvor mange gæster, huset kan rumme, fortæller Mette Søgaard, der tiltrådte som leder i december 2010.
Hardcore gruppe RG60 råder over 30 sengepladser fordelt på en sovesal og værelser, der kan huse én til tre personer. Herberget har to akutpladser, hvor unge kan møde op og få en overnatning, men de fleste ender med at bo der i en længere periode. - 70 pct. af vore brugere er mænd, og rigtige mange af dem har anden etnisk baggrund. Hovedparten er under 25 år. Det er unge, der er kendetegnet ved at have nogle kaotiske livsomstændigheder – misbrug, psykiske og sociale problemer og manglende kontakt til systemet, forklarer Mette Søgaard og fortsætter: - Vi har en del unge fra Somalia, der er kommet som uledsagede flygtningebørn. De har hverken netværk eller familie. Flygtningebørnene er dobbelt ramt og føler, at det er utrolig svært at blive inkluderet i det danske samfund. Og det misbrug, som nogle af dem har, er ofte opstået for at dække over traumerne, de bærer med sig. Hjemløs nr. 3 2011
3
Forløb med U-turn Men flygtningebørnene er langt fra de eneste, der kommer til RG60 med et misbrug. Fælles for de hjemløse unge er, at de har svært ved at erkende deres afhængighed af stoffer. - Generelt har mange af vores brugere et stort forbrug af hash, hvilket blandt andet gør, at de har svært ved at overholde aftaler. Men de betragter ikke nødvendigvis sig selv som misbrugere. I deres verden er man først misbruger, når man står med en nål i armen foran Mændenes Hjem. De har endnu ikke oplevet de langvarige fysiske konsekvenser af et misbrug, fortæller Mette Søgaard. RG60 kørte i foråret et forløb med U-turn, der er Københavns Kommunes tilbud til unge under 25, der ryger hash eller tager stoffer og gerne vil stoppe. Under forløbet lavede de unge gruppearbejde, og flere blev motiveret til at komme i misbrugsbehandling.
”
Når jeg kigger på de beboere, vi har lige nu, så tænker jeg, at hovedparten har gode chancer i livet, hvis man investerer i dem.
Få, men enkle regler For at mindske misbruget og støtte dem, der prøver at komme ud af det, må de unge hverken tage stoffer, ryge hash eller drikke på RG60’s matrikel. - Det er fristende at falde i, hvis man bor på værelse med en, der tilbyder. Vi har få, men enkle regler, som ved overtrædelse giver advarsler og nogle gange karantæne. Vold - eller trusler om vold - udløser dog øjeblikkelig bortvisning, fortæller Mette Søgaard og forklarer, at de ansatte altid diskuterer eventuelle episoder igennem og kigger på, om de selv kunne have handlet bedre eller anderledes: - Det er jo unge, der altid har været i opposition til samfundet og ofte kommunikerer uhensigtsmæssigt med trusler, hvilket gør, at det ofte går galt for dem. Flere af de unge har en formodet udiagnosticeret psykisk lidelse. De typiske psykiske lidelser er borderline, skizofreni, ADHD og psykoser, der er blevet udløst af hash eller neddæmpes ved at ryge det. - Det er ikke altid lykken at få en diagnose, men med den rette behandling kan mange leve et godt liv. Derfor forsøger vi altid at motivere de unge til udredning, når det skønnes relevant, forklarer lederen af RG60 og fortæller, at personalet også forsøger at hjælpe brugerne med at genetablere kontakten til familien. Hvilket har resulteret i, at nogle er flyttet hjem igen. En bolig er ikke alt Den manglende diagnose betyder, at de unge mangler papir på, at de ikke kan overholde det etablerede samfunds regler om fremmøde til samtaler og aktivering, påpeger Mette Søgaard. - Jeg mener, at en stor del burde være i matchgruppe 3 (borgere, der har så alvorlige problemer, at de pt. hverken kan arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud,
4
Hjemløs nr. 3 2011
red.) Når de ikke møder op til samtaler, bliver de sanktioneret og mister deres kontanthjælp. Vi opdager det først, når der ikke går husleje ind, fortæller hun. Udover psykiatrisk hjælp har de unge også brug for samtalestøtte for at få behandlet de traumer, de kan have med i baggagen. - Vi har piger, der har levet som sofasovere (piger, der giver seksuelle ydelser for en overnatning, red.) og har haft prostitutionsproblematikker tæt inde på livet. Får de ikke bearbejdet det, er der risiko for, at de kommer endnu længere ned. Men lige som hos mange af de andre unge løses deres problemer ikke kun ved at give dem en bolig. Samtaleterapi og støtte videre i egen bolig er mange gange nødvendig, men er ikke altid let at få bevilliget. Noget at stå op til Ifølge lederen af RG60 skal de unge motiveres af målrettede aktiviteter, som er meningsfulde, og kan forberede dem på det voksenliv, de skal leve. Det kan enten være i huset eller ude i byen, men det kræver ressourcer og flere hænder. - Vi ville gerne lave flere aktiviteter ud af huset og bistå de unge ved møder på jobcentre og lignende, men på grund af en presset økonomi er der ikke bemanding nok til at gøre det, forklarer Mette Søgaard, som oplever, at der fra politisk hold er positiv bevågenhed på området. RG60 får blandt andet midler fra kommunens hjemløsestrategi, der dækker natbemandingen. Bevillingen gælder til udgangen af 2012. Derefter er det uklart, om der fortsat er midler til denne nødvendige del af driften. Selvom der forskel på, hvor massive problemerne er for beboerne i RG60, er Mette Søgaard forholdsvis optimistisk: - Når jeg kigger på de beboere, vi har lige nu, så tænker jeg, at hovedparten har gode chancer i livet, hvis man investerer i dem, siger hun og slutter: - Det handler om at insistere på, at de faktisk HAR nogle muligheder. For det er unge, der kan ende med at blive gode samfundsborgere, der bidrager til fællesskabet og ikke er en belastning. Men det kræver en indsats her og nu - og det koster såvel penge som tid.
Om RG60 RG60 er et værested og nødherberg, som drives i et partnerskab mellem Missionen blandt Hjemløse og Askovgården, som lejer lokalerne af København Kommune. Det koster 1891 kr. pr. md.at bo på sovesalen eller et flersengsværelse, mens huslejen for et enkeltværelse er ca. 2900 kr. RG60 er ment til at huse den unge i max 3-4 måneder, men en del bor der i længere tid. Der er to på vagt om dagen, og en vågen og sovende vagt om natten. Med tilkaldevikarer er der 25 medarbejdere tilknyttet RG60. Hver beboer har en kontaktperson, som har et indgående kendskab til den unges situation. Desuden kommer der en gang om ugen en socialrådgiver fra Hjemløseenheden og en sagsbehandler fra Jobcentret, som yder sagsbehandling og har samtaler med de unge.
Vi har alle sammen drømme Diana har fået et værelse på RG60 og er i gang med en ungdomsuddannelse. Nu er der kommet mere ro i maven og en tro på, at det nok skal gå - Det er anden gang, jeg bor her. Første gang var jeg her i to måneder, og så flyttede jeg hjem til nogle venner, men det fungerede ikke, og så flyttede jeg tilbage efter 14 dage, forklarer Diana. At rykke fra sted til sted kendetegner den 24-årige piges opvækst. Hun er født ind i et liv med stoffer og betegner sig selv som institutionsbarn. - Det har ikke været så nemt altid, men det går bedre, forklarer hun. På gangen passerer vi Dianas værelse, hvor hun bor sammen med en anden kvindelig beboer. Alle værelserne er udstyret med senge, kommode, stol og bord, for de fleste kommer fra et liv på gaden og har ingen møbler. - Vi sov ved siden af hinanden nede på sovesalen og blev rykket op på samme værelse, fordi vi begge skulle begynde i skole. På værelserne har du mere privatliv, mere plads til dine ting, og så skal du kun tage hensyn til den, du deler værelse med, fortæller Diana. På vejen ud til fælleskøkkenet på 1.sal fortæller hun, at hun lige er startet på Det Frie Gymnasium. Her læser hun matematik og kemi i jagten på at komme ind på drømmestudiet – biologi. Livet på skolebænken har ikke kun været et skridt mod en uddannelse, men også et skridt væk fra hashen: - Jeg begyndte faktisk i skole for at holde op med at ryge. Jeg ville gerne lære noget og har bevidst valgt gymnasiet med det højeste snit i matematik og kemi, for jeg ville have den bedste undervisning. Jeg kommer let til at sumpe hen, hvis jeg ikke har noget at stå op til, forklarer Diana.
Studiet og det faste tag over hovedet har givet Diana ro i maven og en tro på, at livet har taget en positiv drejning. - Det handler om at tænke positivt, og glæde sig over, at man faktisk har et sted at bo. Det gør det nemmere at tage sig sammen. Det, at jeg har et værelse, min egen seng og min egen pude, gør, at jeg kan finde et overskud til at komme ud af mit hashmisbrug, forklarer hun på vej ned af trapperne mod opholdsrummet, hvor beboerne kan bruge computere, spille bordtennis og bordfodbold og se fjernsyn.
”
Det, at jeg har et værelse, min egen seng og min egen pude, gør, at jeg kan finde et overskud til at komme ud af mit hashmisbrug.
Bare mig og min bror I en af sofaerne sidder en mandlig beboer og hænger lidt med hovedet: - Min bror og jeg blev smidt ud af vores gamle lejlighed, fordi vi ikke kunne betale husleje. Det her var vores eneste løsning, mente vores sagsbehandler. Men jeg kan ikke lide at bo her, forklarer han og fumler lidt med fjernbetjeningen. - Jeg er kommet til København med min lillebror, men vi ken-
-Det handler om at tænke positivt, og glæde sig over, at man faktisk har et sted at bo, siger Diana
Hjemløs nr. 3 2011
5
der ingen her. Jeg har prøvet at lave nogle ansøgninger, som jeg har været ude med, men det har ikke givet noget. Men nu har min sagsbehandler sagt, at hun har fundet et job til mig, siger den unge dreng, der gerne vil arbejde i en butik.
Diana fik først en seng i sovesalen
Ansvar for at blive mæt Klokken passerer 18, og det ugentlige beboermøde bliver udskudt en rum tid, indtil en af pædagogerne og nogle af de unge er tilbage fra Netto. Kost er ikke inkluderet i huslejen, men en gang om ugen er der fællesspisning. Denne tirsdag står menuen på spaghetti med kødsovs. RG60 har overvejet at lave en cafe, hvor brugerne kunne købe mad, ligesom på Mændenes Hjem, men det kræver for mange ressourcer. Og de manglende kokke ved gryderne er også en måde at gøre de unge ansvarlige for deres prioriteringer på. - Rigtig mange kommer fra døgninstitutioner og skal lære at tage ansvar for, hvordan de fordeler deres penge til mad over hele måneden. Hvis du køber sushi for flere hundrede kroner i starten af måneden eller bruger mange penge på stoffer, er det klart, at det står stramt til i slutningen af måneden, forklarer lederen, Mette Søgaard. Indkøbsfolkene kommer ind ad døren med favnen fuld af gule poser, og beboerne begynder så småt at sætte sig om det store træbord i opholdsrummet. Imens går en af pædagogerne rundt og sikrer, at alle beboerne, der er til stede på RG60, kommer med til beboermødet. - Til beboermødet bliver alle hørt og har mulighed for at sige, hvad de har på hjerte. Medarbejderne betragter os ikke som problembørn men som voksne mennesker, der ikke har noget sted at bo, siger Diana.
Én stor familie... Selvom man er glad for at have fået sit eget sted at bo efter længere tid på herberg, kan man savne det sociale fællesskab og sin kontaktperson på RG60. I løbet af denne sommer var der et stort antal brugere, der fik deres egen almene bolig, men en del af dem kommer stadig forbi RG60: - Vi har aktuelt fællesspisning en gang ugentligt, hvor tidligere beboere også deltager. Flere møder desuden op med jævne mellemrum, dels for at opleve det sociale fællesskab, og dels for at få en snak med personalet. Nogle af dem har behov for at have et sted, hvor de kan møde op med alle deres rudekuverter og breve fra diverse myndigheder og få hjælp til at få forklaret, hvad der egentlig står i brevene, forklarer lederen Mette Søgaard. En af de tidligere mandlige beboere er på besøg på RG60 og er taknemmelig over det arbejde, hans sagsbehandler og kontaktperson har gjort for ham. - De hjalp mig med at finde et sted at bo, og jeg fik hjælp til at betale indskuddet i lejligheden og til den første måneds husleje. Jeg snakker stadig med min kontaktperson og kommer på besøg engang imellem. Hun har hjulpet mig med
6
Hjemløs nr. 3 2011
mange ting og givet mig et skub til at komme videre med mit liv, siger han. Et nyt liv Før han kom på RG60, boede han sammen med nogle venner, men de blev smidt ud af lejligheden. Efter fire måneder på herberget blev han tilbudt en lejlighed. - Nu føler jeg, at jeg har et liv! Her skulle jeg dele toilet og køkken med andre, og nogle var ligeglade med, hvordan her så ud og var skæve hele tiden. For mig var det et tabu at bo her. Jeg fortalte det ikke til mine venner, eller hvis jeg mødte en pige i byen, forklarer han. Men der var også en glæde forbundet med at bo på RG60: - Jeg savner det sociale og de sjove ting. Her var der altid nogle at snakke med. Jeg følte lidt, at vi var som en kæmpe stor familie. Nu sidder jeg derhjemme og har endnu ikke fået et arbejde. På RG60 kedede jeg mig aldrig, men det gør jeg nu, hvor jeg bor alene, siger han. Drømmen er at finde en læreplads, så han kan færdiggøre sin uddannelse eller finde et arbejde.
Ung og hjemløs indeni De unge hjemløse mellem 18 og 24 år er anderledes end de ældre. De ligner almindelige unge og kommer ikke nødvendigvis på herberger og forsorgshjem. I stedet sover de på sofaer hos familie og venner, eller bor i grupper i kondemnerede lejligheder Af Thomas Hye-Knudsen og Annette Wiborg · Foto: Colourbox
13 pct. af de hjemløse er under 25 år gamle. Det viser SFI’s seneste hjemløsetælling fra 2009, der primært baserer sig på tal fra det offentlige og fra sociale tilbud som herberger og væresteder. I alt er over 600 unge registreret som hjemløse - et tal der er stort set uændret fra optællingen i 2007. Men de unge hjemløse kan være svære at identificere, for de ligner almindelige unge og kommer ikke nødvendigvis på herberger og forsorgshjem. Det er der flere grunde til. Ask Svejstrup, sekretariatsleder i Landsforeningen for Hjemløse, SAND, ser de unges økonomi som én mulig forklaring på, at de unge ikke benytter sig af tilbuddene: - Der er en del, der falder uden for systemet, det har vi altid vidst, og vi kan eksempelvis se en direkte sammenhæng mellem flere unge forhutlede mennesker på gaden og dét, at regeringen
har sat kontanthjælpen ned, siger han og henviser til, at et herberg kan være en dyr løsning for en ung uden fast adresse, fordi de unge ofte har færre penge at finansiere kost og logi med. Kontanthjælpen til unge under 25 år ligger på 5.940 skattepligtige kroner, mens et værelse incl. kost mindst koster 3.600 kroner om måneden, og minimumprisen for et værelse på et herberg uden kost er på 2.100 kroner om måneden, vurderer Landsforeningen for Hjemløse. - Det har selvfølgelig betydning, at man har nedsat kontanthjælpen, fordi man ved, at der er en direkte sammenhæng mellem økonomisk og social marginalisering. Jo fattigere man er, jo lettere udstødes man af samfundet, siger Ask Svejstrup. De københavnske sofasovere I København er 17 pct. af de hjemløse under 25 år. Et af delmålene i Københavns Kommunes Hjemløsestrategi er da også at ”forebygge social deroute ved at gribe ind over for de unge hjem-
Hjemløs nr. 3 2011
7
Fravælger pensionat løse”. På lang sigt er det målet, at ingen hjemløse under 25 år Også i Esbjerg kender de sofasoverne. På Pensionatet Skjoldbo i sover på gaden. Esbjerg kan unge mellem 18-29 år, som er hjemløse eller truet - Vores indtryk er, at der er blevet færre af de almindelige hjemaf hjemløshed, få mad og tag over hovedet, ligesom de kan få løse på gaden. Mange af de unge hjemløse er sofasovere, som ikke professional hjælp i forhold til deres boligsituation, økonomi, har lejekontrakt eller fast bopæl, og ofte er der psykosociale promv. Alligevel har pensionatet haft svært ved at beskæftigelse blemstillinger og en form for tvang eller afhængighed i relationen trække målgruppen til sig i den seneste tid, lød det i en radioudtil den eller dem, man sover hos, siger Peter Ellermann, afdesendelse fra P4 i maj i år: lingsleder i Københavns Kommunes Hjemløseenhed. Selv om de unge døjer med psykiske og sociale problemer, - Det er en gråzone af unge, som der er behov for at få fokus foretrækker nogle af dem på. Men vi skal nok til at livet på gaden eller hos tænke nye metoder for at Hvis man mødte dem på gaden, ville man venner, frem for at bo i komme i kontakt med pensionatets nedslidte og dem, for de færdes ikke ikke tænke, at de havde problemer. forældede omgivelser. Vi nødvendigvis i hjemløseDe er svære at identificere og har heller oplever konkret, at nogle miljøet, siger Peter Ellerunge vælger os fra, fordi mann, der fortæller, at ikke selv en oplevelse af at være hjemvores forhold er, som de Hjemløseenheden derfor løse. De synes bare, de mangler et sted er, udtalte forstander har nedsat en SofasoverDieter Sebelin, som gruppe: at bo. Men indvendigt er de hjemløse. kunne oplyse, at 12 per- Hvis man mødte dem soner fx deles om to toipå gaden, ville man ikke letter og et baderum. Det er de unge hjemløse ikke meget for. tænke, at de havde problemer. De er svære at identificere og har De unge i dag er nærmest forprogrammerede til hjemløshed, heller ikke selv en oplevelse af at være hjemløse. De synes bare, siger Dieter Sebelin til Hjemløs: de mangler et sted at bo. Men indvendigt er de hjemløse, forstået - De har aldrig haft et hjem og et skolesystem, der har fungeret på den måde, at de ikke rigtig passer ind nogen steder, at de for dem, og har derfor svært ved at indgå i sociale relationer. måske har et misbrug og svært ved at fastholde kontakten til Mange er meget spontane og har problemer med at overholde andre mennesker. Vi ser dem i vores modtagelse i Griffenfeldsaftaler. De kan ikke begå sig i det offentlige med social- og jobgade, hvor der kommer unge og siger, de ikke har et sted at bo. centre, og de kan ikke finde ud af bo for sig selv, styre deres økoMen mange af dem har en hel del flere problemer end blot at skaffe en bolig, lyder det fra Peter Ellermann.
”
8
Hjemløs nr. 3 2011
nomi og betale huslejen. De er så at sige forprogrammerede til hjemløshed.
også dengang. Men hvor mange de var, ved vi ikke, lyder det fra Preben Brandt.
500 sov hos venner 40 pct. af dem, der ”sofasurfer” hos venner og bekendte, er unge. Det er der flere årsager til, mener sociologen Lars Benjaminsen, som er en af de to forskere bag kortlægningen af ”Hjemløshed i Danmark”, 2007 fra SFI: - Det kan være, at de unges netværk stadig er intakt, så de kan bo hos venner og familie, og det kan være, at de har færre penge til rådighed, men vi ved det faktisk ikke. Det er dog ikke noget nyt, at unge vælger at sove andre steder end herberger, siger Preben Brandt fra projekt Udenfor. I 1992 skrev han en disputats om yngre hjemløse: - Væksten i antallet af helt unge, der på grund af hjemløshed søgte herberger, skete i slutningen af 1980’erne, og siden har antallet ligget stabilt på ca. 200. Vi ved så fra den sidste hjemløsetælling, at der ud over de 200 unge på herbergerne var knap 500 i samme alder, der i den pågældende uge var hjemløse, men sov hos venner eller på steder, der ikke er beregnet til overnatning. - Det er første gang, vi har fået et så præcist tal for de hjemløse, der ikke lige er på et herberg. Det kan sagtens være stigende. Vi ved bare ikke, om det er sådan. Men de unge, jeg interviewede i begyndelse af 1990’erne, havde stort set også alle prøvet at skaffe sig tag over hovedet ved at tigge andre om at lade dem sove på en sofa. Måske - for drengenes vedkommende – mod at betale med deltagelse i småkriminalitet som fx stofhandel eller - for pigernes vedkommende - mod at betale med seksuelle ydelser. Så de unge, der valgte at sove andre steder end herberger, var der
Flere ungdomsboliger Presset på ungdomsboligmarkedet er blevet markant større i år, hvor et rekordhøjt antal unge er blevet optaget på de videregående uddannelser. Mulighederne for at få en ungdomsbolig i de kommende år ser dog ikke helt sorte ud. I 2010 gav kommunerne således tilsagn til at bygge 3.743 nye ungdomsboliger. Det er tre gange mere end det hidtil højeste antal tilsagn i 2002. Der bliver med al sandsynlighed også brug for flere ungdomsboliger. I 2017 vil der være 95.685 flere unge i alderen 18-29 end i 2011, viser tal fra Danmarks Statistik. Stigningen i ungdomsårgangen svarer til 12,1 procent.
Hjemløsestrategien og de unge Som led i satspuljeaftalen for 2008 afsatte regeringen og partierne bag satspuljen 500 mio. kr. til i perioden 20082012 at nedbringe og på længere sigt at fjerne hjemløshed i Danmark. Hjemløsestrategien indeholder fire målsætninger: 1. Ingen borgere skal leve et liv på gaden 2. Ingen unge bør opholde sig på forsorgshjem men tilbydes andre løsninger 3. Ophold på forsorgshjem eller herberger bør ikke vare mere end 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i egen bolig med den fornødne støtte 4. Løsladelse fra fængsel eller udskrivning fra behandlingstilbud eller sygehus bør forudsætte, at der er en løsning på boligsituationen
Hjemløs nr. 3 2011
9
Brugte kanyler og Modsætningerne står i kø på Vesterbro. Overklassen og middelklassen bor i ejerlejlighederne, misbrugerne holder til på bænken og på gaden. Byggepladser, borgerønsker og politiske mål har flyttet de hjemløse fra deres vante opholdssteder til Den Brune Kødby med Sundhedsrummet og Café Dugnad. Hjemløs tog på slentretur med Robert Olsen, forstander på Mændenes Hjem, og stiller skarpt på Vesterbrokontrasterne og frontlinjen, der er rykket mod syd.
Sundhedsrummet – et sted at være
Over i Den Brune Kødby Det har været et politisk ønske – og et borgerønske – at fjerne misbrugerne fra gaderne på Vesterbro. Med Sundhedsrummet og Café Dugnad har ideen været at trække stofmisbrugerne over i Den Brune Kødby, hvor de kan få mad og sundhedsydelser. Det er delvist lykkedes. Misbrugerne, som før holdt til på Maria Kirkeplads, i Abel Cathrines gade og Viktoriagade, er rykket mod syd til Den Brune Kødby, som også huser Øksnehallen og kommunens børnekulturområde med Musikskolen og Billedskolen.
I dag er Maria Kirkeplads nærmest affolket
10
Hjemløs nr. 3 2011
café latte
Tekst og foto: Jakob Boserup
ket mod syd k y r r e r e d , n je e fra frontlin En fotoreportag
Fixerum i pissoiret At stofmiljøet er flyttet over i Den Brune Kødby, betyder, at der er opstået en ny trafik på Halmtorvet, som ligger i en lige linje mellem Mændenes Hjem og Café Dugnad. De mange mennesker på torvet har skabt et behov for offentlige toiletter, og Københavns Kommune har sat et pissoir op på Halmtorvet. Mange har undret sig over placeringen lige midt i cafeernes udeservering, hvor folk nyder deres café latte samtidig med, at toilettet flittigt bliver brugt som fixerum.
Kontrasten er stor på Halmtorvet
Toilettet på Halmtorvet er også fixerum
Hjemløs nr. 3 2011
11
Brugte kanyler og café latte e fr En fotoreportag
Den pragmatiske løsning De ultimative kontraster på Vesterbro markeres af hegnet mellem PH Cafeen og Café Dugnad. På den ene side af hegnet holder misbrugerne og pusherne til, og på den anden side findes PH Cafeens hyggelige gårdhave. Hegnet er en pragmatisk løsning, foranlediget af PH Cafeen. Det giver ro til stofmisbrugerne, som ikke føler sig observerede, og fred til de kaffedrikkende cafegæster. På Café Dugnad er maden gratis, mens kaffen koster penge.
Her er maden gratis
Café Dugnad er et værested for stofbrugere og gadens folk
12
Hjemløs nr. 3 2011
syd r er rykket mod a frontlinjen, de
Steen er den sociale gårdmand
Gemmestedet i P-kælderen Steen er den sociale gårdmand, der holder orden på gårdspladsen foran Café Dugnad og Sundhedsrummet. Flere gange dagligt tager han en tur rundt i Den Brune Kødby med sin røde trillebør for at samle det affald op, som brugerne efterlader - kanyler, sølvpapir og andre relevante redskaber. Brugte kondomer og menneskelort er også hyppige efterladenskaber. Hver dag kører Steen en tur i P-kælderen under DGI-byen, hvor der også altid er affald, der skal samles op. Kælderen er et genialt sted at gemme sig for en hjemløs og stofmisbruger.
Brugte kanyler, lort og kondomer havner i trillebøren
Hjemløs nr. 3 2011
13
Gadesov Tekst og foto: Helle Horskjær Hansen
I Aarhus er hver tredje af byens hjemløse under 25 år. Og en ny gruppe af unge, der står uden tag over hovedet, fylder i statistikken. - Vi har fundet en ny gruppe af unge hjemløse, som holder sammen i grupper rundt i byen, fortæller Dag Lehmann Andersen. Han er leder af Projekt Gadesover – en indsats, som kører rundt hver aften i byen for at opsøge folk, der sover på gaden. Projekt Gadesover er en del af kommunens Hjemløseplan, som strækker sig over en 4-årig periode til og med 2012. - De er ikke helt så præget af et hårdt liv som de ældre hjemløse, og de ligner alle andre unge mennesker. Derfor har vi ikke lagt mærke til dem før, siger han.
Laura er 22 år og går nu på VUC
” 14
Hjemløs nr. 3 2011
Typisk er de endt på gaden, fordi de ikke kan leve op til samfundets krav. Og overgangen fra ung til voksen, hvor de pludselig skal klare sig selv, magter de ikke
ere og sofasurfere I Aarhus har Projekt Gadesover spottet den nye gruppe af hjemløse. Det er unge mellem 18 - 24 år, som ikke bruger de normale hjemløsetilbud, men surfer rundt og låner en sofa hos familie og venner Misbrug og ADHD Det sidste år har medarbejderne ved Projekt Gadesover haft kontakt med næsten 40 unge hjemløse. - Det har overrasket os meget, at det er så mange, siger Dag Lehmann Andersen, som fortæller, at flere af de unge ikke har nogen indtægt eller kontakt til det offentlige. - Typisk er de endt på gaden, fordi de ikke kan leve op til samfundets krav. Og overgangen fra ung til voksen, hvor de pludselig skal klare sig selv, magter de ikke. Nogle af de unge har en ADHD diagnose, og så misbruger de. Men i forhold til, hvad vi plejer at se, er det ikke voldsomt. De drikker øl og ryger hash og har et fællesskab omkring det, fortæller lederen af Projekt Gadesover. Sover på en ledig sofa De fleste af de unge er mænd i begyndelsen af 20’erne, men der er også enkelte piger. En af dem er 22-årige Laura. Hun fik for to år siden en ADHD diagnose og er i øjeblikket i gang med at tage engelsk på VUC for senere at begynde på HF. Efter 10. klasse kom hun på gymnasiet, men kort tid efter, at hun var begyndt, droppede hun ud og har været på kontanthjælp siden. - Jeg flyttede til Aarhus for et par år siden, da min kæreste og jeg gik fra hinanden. Jeg kendte ikke så mange, da jeg kom til byen, så jeg begyndte at komme i Mølleparken, fortæller Laura. Her mødte hun hurtigt en masse nye venner, og det var også dem, der tilbød hende en sofa at sove på, da hun stod uden tag over hovedet. - De unge bruger typisk ikke de tilbud, der er til byens hjemløse som herberger og forsorgshjem. Om dagen hænger de ud sammen i klynger, og om natten sover de hos familie og venner. Vi kalder dem sofasurfere, for de sover dér, hvor der er en sofa ledig, fortæller Marianne Forsberg, der er socialrådgiver og faglig koordinator hos Ungeindsatsen i Aarhus Kommune. Ungeindsatsen er en del af Aarhus Kommunes hjemløseplan, som de unge kan blive koblet på, når de kommer i kontakt med Projekt Gadesover. Hellere en sofa Laura er en af dem, der foretrækker en tilfældig sofa frem for at sove på forsorgshjem eller herberg. Hun siger: - Jeg vil aldrig på herberg! Der er simpelthen for mange dårlige typer. Narkomaner og sådan. Miljøet er alt for hårdt for mig! Ifølge socialarbejderne kan det også være svært for den unge at bede om hjælp: - Det er pinligt for dem. Deres holdning er, at når man indskriver sig på forsorgshjem eller herberg, så er man faldet dybt, siger Marianne Forsberg. Ungeindsatsen råder over otte delelejligheder, hvor de unge kan bo i en periode: - Vores lejligheder er ikke permanente boliger. De unge kan
bo hos os i fire måneder, eller indtil vi finder en mere permanent løsning. Vi er et springbræt til en anden bolig. Laura er en af de unge, der har fået en lejlighed gennem Ungeindsatsen: - Jeg har haft den i snart et år og er rigtig glad for den . På et tidspunkt vil jeg gerne videre, men først når det rigtige tilbud kommer. Jeg vil gerne bo i et bofællesskab, hvor der er mulighed for støtte. Det har jeg brug for i min hverdag, fortæller hun.
”
Jeg vil aldrig på herberg! Der er simpelthen for mange dårlige typer. Narkomaner og sådan. Miljøet er alt for hårdt for mig!
Svært at tackle systemet Ud over de 16 unge, der i øjeblikket bor i opgangen i Aarhus midtby, har Ungeindsatsen kontakt til godt 50, der lever på gaden. - Vi tilbyder en personlig vejleder, der forsøger at støtte og vejlede den unge, fortæller Marianne Forsberg. Det kan nemlig være uoverskueligt at manøvrere rundt i systemet: - De unge har svært ved at interagere med et stort system, og mange af dem har dårlige erfaringer med det, så det har de brug for hjælp til. Men de vil gerne videre, og de både kan og vil noget mere, så det går vi ind og støtter dem i. Vi kan klart mærke, at de vokser og får mod på mere i den periode, vi er inde over, siger Marianne Forsberg. Mange af de unge hjemløse tumler også med misbrug, sociale problemer, psykiske sygdomme og dårlig kontakt til familien. Men boligen er de unges altoverskyggende problem: - Det at få tag over hovedet fylder mest for dem. De mangler en fast base, som de kan kalde deres hjem. Har de først det, er det nemmere at tage fat på nogle af de andre problematikker, de har, slutter Marianne Forsberg.
Om Aarhus Kommunes hjemløseplan Aarhus Kommune er en ud af otte udvalgte kommuner, der som led i regeringens Hjemløsestrategi sætter målrettede indsatser i værk for at nedbringe hjemløsheden. Aarhus Kommunens hjemløseplan løber frem til udgangen af 2012. Derefter er fremtiden uvis for Projekt Gadesover og Ungeindsatsen.
Hjemløs nr. 3 2011
15
Udsat fra fællesskabet At være en udsat ung går oftest hånd i hånd med at være ”sat ud” - at være udenfor. Sat udenfor uddannelsessystemet, boligen, familien, samfundet eller de sociale relationer med andre unge. I Ventilen møder vi de sidste, skriver Pernille Egholm Hermansen, formand for Ventilen Danmark. Af Pernille Egholm Hermansen, formand for Ventilen Danmark
Alle mennesker har uendelig stor værdi, uanset hvem de er, og hvad de gør! Menneskeværd skal derfor ikke gøres op i penge og i, hvad den enkelte bidrager med som borger, skatteyder, velfærdsnyder eller som familiemedlem, ven, kæreste osv. Livet er langt mere end lønnet arbejde. Det er det for de mange mennesker, der af den ene eller den anden grund ikke er på arbejdsmarkedet. Børn og ældre er vi nogenlunde enige om ikke skal arbejde på trods af en debat om, hvornår barndommen slutter, og alderdommen starter. De mange synspunkter i den offentlige debat om, hvorvidt den ene eller anden gruppe af borgere giver overskud eller underskud, afsporer debatten. Fokus bliver på, om den ’sociale kontrakt’ er en god forretning for den enkelte. Betaling af skat til fællesskabet bliver lagt for had – ikke fordi man mener skattepengene bliver formøblet væk til noget, som ingen har gavn af, men fordi man mener, at selve bidraget til fællesskabet er kontraproduktivt og fratager den stærke motivationen til at arbejde.
”
De, der træder ind ad døren hos os, har valgt at gøre noget ved deres situation. Har valgt at erkende, at de ikke kan klare det selv.
Hvad blev der af solidariteten? Hvor er det gode gamle begreb solidaritet? Solidaritet med hinanden, solidaritet med de mange, der ikke har været så heldige, da de gode evner blev delt ud, solidaritet med de mennesker, som forskyldt eller uforskyldt er kommet i en dårlig situation. Hvorfor betragtes skattebetaling ikke som et solidarisk bidrag til fællesskabet, hvor de stærke skuldre bærer mest? Ikke bare som en ’handel’,
16
Hjemløs nr. 3 2011
men som en moralsk fordring og den stærkes privilegium! Når jeg nu har fat i de store linjer, så kan jeg heller ikke lade være med at nævne forståelsen af arbejde og arbejdes værdi. Samfundet aflønner og registrerer det arbejde, der lønnes via markedet. Noget arbejde får en højere løn via markedet end andet arbejde. Men der er jo også meget arbejde, der ikke går via markedet. Det gælder frivilligt arbejde, som regeringen og samfundet i bred almindelighed påskønner og gerne vil have mere af. Den manglende aflønning gælder også omsorg for børn, ældre og handicappede udført i familien. At tage sig af egne børn hjemme anses ikke for et arbejde, mens det at tage sig af børn i dagtilbud er et rigtigt lønarbejde. Lyt til de socialt udsatte Mennesker, der bor på gaden, har taget konsekvensen af samfundets ensidige satsning på (arbejds-)markedet og meldt sig ud – eller er blevet meldt ud. Socialt udsatte mennesker med gadehjemløse som et markant eksempel på social udsathed udfordrer den almindelige levevis. Jeg synes, samfundet skal tage udfordringen op og igen diskutere vores menneskesyn, vores måde at indrette samfundet på med lønarbejdet i centrum og vores syn på solidaritet og bidrag til fællesskabet. Og lad os lytte til socialt udsatte i den debat!
KORT NYT
Hvad kan vi gøre sammen? Også i år markeres Hjemløsedagen. Det sker på FN’s internationale fattigdomsdag - mandag den 17. oktober fra kl. 12-16 - på Nytorv i København, hvor Missionen blandt Hjemløse sammen med Domkirken og en lang række andre organisationer sætter fokus på hjemløse. Temaet for dagen er den frivillige indsats og hjemløse – Hvad kan vi gøre sammen? Der vil være taler, og blandt andet kommer Britta Thomsen fra Europa-Parlamentet og sætter et internationalt perspektiv på dagen. Årets Hjemløsepris uddeles af socialministeren, og der vil være andagt for de hjemløse, som har mistet livet i det forgangne år. Endelig vil der være live musik og tankevækkende optræden ved AFUK – Akademiet for Uhæmmet Kreativitet. Missionen blandt Hjemløse er med hele dagen, og flere af vores mange frivillige vil komme og være med og fortælle interesserede, hvorfor de har valgt at lave frivilligt arbejde blandt Hjemløse. Se det fulde program på vores hjemmeside www.hjemlos.dk
Nattely til vinter Sommeren går på hæld og endnu en vinter nærmer sig. For de udenlandske hjemløse, der ikke må opholde sig på de danske herberger, betyder det, at de ikke har nogen muligheder for at undslippe kulden. I Missionen blandt Hjemløse er det en essentiel del af vores arbejde at yde hjælp og støtte til alle, der har behov. Derfor vil vi igen i år indgå et samarbejde med Vesterbro Bykirke for at hjælpe udenlandske hjemløse gennem vinterkulden. Brug for hjælp I håb om at kunne åbne nødovernatning, når behovet opstår, er arbejdet med at finde midler allerede gået i gang. Får vi de fornødne midler, vil vi åbne Nattely, der ligesom sidste vinter skal bruge frivillige hænder. Vi har brug for økonomisk hjælp for at etablere Nattely, og beder derfor om din støtte. Se her i bladet eller på vores hjemmeside www.hjemlos.dk , hvordan du kan gøre det. -rb
-ms
Sofaformidling Hvert år i begyndelsen af september hører man om studerende, der må bo i telte eller pendle flere timer, når de begynder at studere i Aarhus. Det er et tilbagevendende problem, som Studenterrådet i år har tænkt sig at gøre noget ved. Derfor kunne man i Universitetsparken under den sidste rus-uge finde repræsentanter fra Studenterrådet i deres såkaldte "sofaformidling", hvor de hjalp hjemløse studerende til at finde midlertidig husly hos andre studerende. Derudover kunne de studerende få kigget deres lejekontrakter igennem og få gode råd til boligsøgningen på det Aarhusianske boligmarked. - Vi har indtryk af, at det er blevet værre år for år de seneste tre år, fortæller Simon Chievitz, der er styrelsesmedlem i Studenterrådet. Hans klare overbevisning er, at der er akut brug for flere ungdomsboliger. -thy Hjemløs nr. 3 2011
17
KORT NYT Fest motionsløb og masser af mad
Projekt Offside byder på 100 pct. økologiske afgrøder i sit Sociale Gartneri
Sol, vand, økologi og høstfest.. Sommerens våde vejr har været lidt af en udfordring med våde kælderrum og aflysninger i udendørsaktiviteterne. Men den gode blanding af sol og vand har været rigtig gavnlig for Missionen blandt Hjemløses grønne tilbud – det Sociale Gartneri i Vadsby ved Hedehusene. Her har alt blomstret og vokset i et rigtig fint tempo, hvilket brugerne i Projekt Offside på Nørrebro nyder godt af i form af forskellige grøntsager og frugter. Alt sammen 100 pct. økologisk dyrket. Projekt Offside har i disse dage travlt med at få udnyttet alt det skønne fra haven, hvilket betyder at der bliver syltet, lavet saft og fremstillet de lækreste produkter hjemme i køkkenet. Og som noget nyt har vores gartner, Lars Jacobsen, forsøgt sig med at dyrke meloner, hvilket der er kommet mange velsmagende arter ud af. Netop økologien har en stor betydning i Projekt Offside. Det er derfor også det eneste aktivitets- og samværstilbud i Københavns Kommune, der er ratet til at være 100 pct. økologisk i køkkendriften. Det kan man kun opnå med et dygtigt og energisk personale samt en brugergruppe, der ønsker økologien i front. I Projekt Offside arbejder vi efter et ”Fra Jord Til Bord” koncept, der er baseret på en sund og naturlig udvikling, både på det sociale, sundhedsmæssige og ernæringsmæssige niveau. Den 20. september fejrede Projekt Offside høstfest i det Sociale Gartneri, hvor brugere og samarbejdspartnere var inviteret, og der blev lavet god økologisk mad over bålet og sunget fællessang med Gadens Stemme, Missionen blandt Hjemløses sociale kor. -ms 18
Hjemløs nr. 3 2011
I forbindelse med åbningen af de nye torvehaller på Israels plads fik overborgmester Frank Jensen en gave i form af en større skinke (værdi 4000,- kr.). Men da overborgmesteren ikke kan modtage sådanne gaver, sendte han den straks videre til Mændenes Hjem, hvor den store skinke skabte glæde blandt beboerne. Antallet af brugere med anden etnisk baggrund end dansk er oppe på 56 pct., og køkkenet havde derfor som markering af afslutningen af Ramadanen arrangeret en fest med masser af mad og kager til alle. Omkring 100 personer deltog i arrangementet. Med til DHL stafetten Den 17. juli holdt Mændenes Hjem sommerfest for beboerne og medarbejderne i gården. Mændenes Hjems køkken stod for den fantastiske sommermad, og bl.a. bandet Bolværket stod for musikken og bidrog til en skøn sommeraften på Vesterbro. Iøvrigt den samme aften, som der foregik Start festival ved Øksnehallen og Stop op festival på Halmtorvet. Ja, der var gang i Vesterbro den aften. Verdens største motionsløb - DHL-stafetten - blev afholdt i ugen fra den 29. august til den 3. september. Mange hold betænkede Mændenes Hjem med deres overskydende mad og madkasser. Maden er viderefordelt til Mændenes Hjem-brugere. Både hold fra Kollegiet og Mændenes Hjem deltog i øvrigt i DHL- stafetten. -rol
Her finder du Missionen blandt Hjemløse Missionen blandt Hjemløse Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3626 1113 mbh@hjemlos.dk www.hjemlos.dk Mændenes Hjem Lille Istedgade 2 1706 København V Tlf. 3324 3904 mh@hjemlos.dk
Kollegiet Gl. Køge Landevej Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby Tlf. 3630 4321 kollegiet@hjemlos.dk
Værestedet Pegasus Enghavevej 152 2450 København SV Tlf. 3321 9815 pegasus@hjemlos.dk
Værestedet Amadeus Borgbjergsvej 54 2450 København SV Tlf. 3331 6003 amadeus@hjemlos.dk
Projekt Offside Prinsesse Charlottes Gade 28 2200 København N Tlf. 3535 7344 www.projektoffside.dk
www.hjemlos.dk Værestedet Sydvest Enghavevej 171 2450 København SV Tlf. 3616 1113 RG60 Rådmandsgade 60 2200 København N info@rg60.dk Tlf. 3510 5455
Missionen blandt Hjemløse kommer gerne ud og holder foredrag om hjemløshed og socialt udsatte mv. Kontakt sekretariatet på 3626 1113.
Hjælp os at hjælpe Send en sms med teksten HJEMLØS til 1277 – så støtter du med 50 kr.
SMS 1277
Når du støtter, koster det samtidig almindelig sms-takst.
Støtte til Missionen blandt Hjemløse kan trækkes fra på selvangivelsen Støtte til Missionen blandt Hjemløse er fradragsberettiget for den del af beløbet, der overstiger 500 kr. inden for samme skatteår. Du kan højst få fradrag for 14.500 kr. på selvangivelsen. Ægtefæller kan hver for sig få højeste fradrag. Det er nemt at støtte. Du skal bare huske at oplyse dit cpr-nummer til os, så får du fradraget helt automatisk. Det er selvfølgelig også muligt at støtte uden at opgive cpr-nummer, hvis du ikke ønsker at gøre brug af skattefradraget. Læs mere om Missionen blandt Hjemløses arbejde på www.hjemlos.dk Du er altid velkommen til at kontakte os på 3616 1113.
Al henvendelse: Missionen blandt Hjemløse, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby
Magasinpost MMP ID-nr.: 42676
Troen på fremtiden En våd sommer og sensommer er ovre. Efteråret er kommet, og årstiden og altings forgængelighed genkendes i efterårets salmer, mest kendt i Grundtvigs salme fra 1844 ”Nu falmer skoven trindt om land”. Her bliver vi mindet om menneskets forgængelighed og om det kristne evighedshåb. Ligesom i ”Ham takker alle vi med sang for alt, hvad han har givet” er netop ordene håb og taknemmelighed væsentlige, når vi i Missionen blandt Hjemløse arbejder med at hjælpe unge, der er endt som hjemløse. Blandt unge, hvor håbet ikke er stort, er troen på, at det nødvendigvis kan ændres, heller ikke stor. Men heldigvis oplever vi håbet og troen på, at livet kan ændre sig. I Missionen blandt Hjemløse mener vi, at unge skal have mulighed for at skabe sig et liv med en uddannelse, et job, et godt socialt netværk og fremtidsdrømme. I vores arbejde kan vi tilbyde trygge rammer, der er væsentlige for de unges udvikling. Det håber vi, I vil hjælpe os med – gennem personlige bidrag og det kommende høstoffer - så Missionen blandt Hjemløse fortsat kan hjælpe og støtte de unge med at få fodfæste i livet. Hanne Thomsen - formand, Missionen blandt Hjemløse
KVITTERING
Overførsel fra kontonummer
GIROINDBETALING 8
Indbetaler
CPR.:
7
Kontonummer: 900-1859
Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt. Kontonummer: 900-1859
Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby
Missionen blandt Hjemløse Gammel Køge Landevej 137 2500 Valby
Underskrift ved overførsel fra egen konto
Post Danmarks kvittering
Betalingsdato
Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner
–
Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.
Gave til Missionen blandt Hjemløses arbejde Fradragsberettiget i henhold til regelerne i ligningslovens § 8 A
Kroner
Øre
.
.
,
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
+01<
+9001859<
Dag
Måned
eller
Betales nu
År
Sæt X 4030S(2011.02)393
.
.
Øre
,