Magasinet
HJEMLØS
27. årgang nr. 1 — 2017
Leder: Lad os åbne fællesskabet op Gitte Frydensbjerg Sekretariatsleder, WeShelter
»S
og for mennesker på førtidspension er det 16 procent. Ensomheden er også ofte et fællestræk for mange af de ellers vidt forskellige mennesker, der på et tidspunkt i deres liv kommer på vores væresteder eller bor på vores herberger. Det kan være, at de er psykisk sårbare og står uden for arbejdsmarkedet, måske kæmper de med et misbrug eller måske forsvandt jobbet, og regningerne blev for mange og pengene knappe.
amfundet er ikke indrettet til, at man kan have det rigtig godt i syv måneder, og så pludselig får det skidt og er væk i to måneder. Og sådan er det ofte for vores målgruppe«. Ordene kommer fra Katrine Olsen, der arbejder på NABO, et af WeShelters væresteder for psykisk sårbare, og de er et godt eksempel på den manglende rummelighed over for dem, der ikke passer ind i samfundets normale kasser. Vi lever i en tid, hvor der stilles store krav til den enkelte, og hvor vi har travlt på alle fronter, og kan man ikke følge med til 37 timer på jobbet og en ordentligt køkultur i Netto, er der ikke langt til en tilværelse uden for de fællesskaber, som giver hverdagen indhold og mening. Derfor sætter vi i dette nummer af Hjemløs fokus på den ensomhed, der ofte rammer, når man lever livet på kanten af samfundet.
Ensomhed ødelægger ikke kun livskvaliteten for den enkelte, men også helbredet. Den øger risikoen for en række sygdomme, og omkring tre procent af alle dødsfald skyldes ensomhed. Men ensomheden kan både forebygges, afhjælpes og bekæmpes. Det gør vi i vores sociale arbejde, men det kræver også, at vi alle sammen er villige til at lukke fællesskabet op for flere.
Mere end 200.000 danskere over 16 år føler sig ensomme, og det gælder i særdeleshed for socialt udsatte. Blandt danskere uden for arbejdsmarkedet er det mere end 10 procent, der føler sig ensomme,
For socialt udsatte er de rette sociale indsatser første skridt. Det gælder vores væresteder for psykisk sårbare, hvor der altid er en at tale med, og hvor der er plads til at være den, man er, og det gælder vores herberger, der
HJEMLØS
hjælper hjemløse videre i livet og ud i egen bolig. Sociale indsatser er dog ikke nok, hvis vi skal trække alle ud af ensomhed. Vi kan skabe nok så mange åndehuller for udsatte, og vi kan støtte dem på vejen videre, men det kan være svært at bygge bro til det brede fællesskab, hvis resten af samfundet ikke er villig til at lukke alle ind. Hvis vi vil bekæmpe ensomhed, skal der arbejdes på flere niveauer, og du og jeg kan være med til at gøre en forskel ved at turde involvere os i dem, der ikke ligner os. Du kan hilse på din lokale Hus Forbi-sælger, eller du kan engagere dig i frivilligt arbejde. Det kræver ro, nærvær og fordybelse, og det kræver, at man ikke er bange for de mennesker, der er lidt anderledes. Men det handler også om, at vi skal skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til dem, der ikke kan yde fuld tid. Og om, at vi har brug for boligområder, hvor vi møder hinanden på tværs af sociale skel, og at vi skaber et lokalt foreningsliv og lokalsamfund, der kan rumme og forstå, at alle har noget at bidrage med.
REDAKTION
INFO
WeShelter
Gitte Frydensbjerg (ansvar)
Magasinet Hjemløs udkommer
Fællessekretariatet
Nanna Bohmann
fire gange om året.
Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby
Ann-Kathrine Kværnø
Abonnement er gratis. Kontakt
Telefon: 36 16 11 13
WeShelters Fællessekretariat
E-mail: kontakt@weshelter.dk
LAYOUT & TRYK
eller tjek weshelter.dk, hvis
www.weshelter.dk
FORSIDEFOTO
Spine Studio
du vil have bladet leveret i
Brian Berg
Hørdum og Engelbreth
din postkasse.
27. ÅRGANG NR. 1 2017 OPLAG: 3.700 ISSN: 1903-2803
»Hvis vi vil bekæmpe ensomhed, skal der arbejdes på f lere niveauer, og du og jeg kan være med til at gøre en forskel ved at turde involvere os i dem, der ikke ligner os«
3
Tekst: Nanna Bohmann Foto: Brian Berg og Ann-Kathrine Kværnø
»Mit arbejde skal være lidt usynligt«
Alle skal vide, at de bliver set, og at de betyder noget. Det er udgangspunktet på NABO, et samværssted for psykisk sårbare på Amager. Og så skal der ellers serveres en god æggemad. 4
Alle hjælper til, når der er fællesspisning på NABO. Der er ingen servering, og fadene sendes rundt, som man ville gøre det i en familie.
D
et er torsdag, så overskudsbrødet fra det lokale Meyers Bageri er kommet. En hel sæk fyldt med boller, rugbrød og kanelsnegle står i køkkenet og venter på, at NABO’s cafe åbner for besøgende, de første æggemader smøres og kaffen sættes over. NABO Center er et frivilligt, anonymt aktivitets- og samværssted for psykisk sårbare placeret i et stille beboelsesområde på det østlige Amager. Set udefra gør det ikke meget væsen af sig. Et enkelt skilt i vinduet viser, at man er kommet til den rette adresse, men ellers er det svært at gætte, hvad huset rummer. Derfor har Hjemløs sat socialrådgiver Katrine Olsen i stævne til en snak om livet på NABO, og hvad stedet kan tilbyde. »Mange vil sige, at de kommer for kaffen og vores æggemad«, fortæller hun. Æggemaden kan købes i caféen, der er hjertet i huset, og der hvor man samles over dagens avis, et nørkleprojekt eller et puslespil. Huset rummer derudover et væld af rum, hvor ugens mange aktiviteter udfolder sig. Der er også mulighed for at vaske tøj, og i nogle tilfælde kan man overnatte. Der er åbent alle ugens hele dage året rundt, og alle psykisk sårbare er velkomne. NABO er præget af liv og en åbenhed, der rammer en, i det øjeblik man går ind af døren. Ikke mindst fordi der altid er noget, man kan kaste sig over.
5
Om mandagen er der spilleklub, gratis massage og fodbold. Tirsdag byder på en madklub drevet af frivillige, onsdag er der bordtennis og dans. Torsdag er der fællesspisning om aftenen og weekenden byder på frokost. Og så er der også lige tre gange om ugen, hvor en gruppe brugere og personale træner op til sommerens cykeltur, der går Fyn rundt. Vi skal se alle, der kommer her Kerneydelsen på NABO er helt grundlæggende at give den rette omsorg, forklarer Katrine Olsen. Det er en indstilling og tilgang, der ligger lige under den populære æggemad og alt det, der fylder dagligdagen, og gør NABO til et velbesøgt sted, hvor nye initiativer pibler frem. Der bliver
altid sagt hej til alle, så den enkeltes tilstedeværelse anerkendes, man giver gerne hånd, og der bliver holdt øje med, hvordan brugerne har det. »En stor del af dem, der kommer her, har et lille netværk. Nogen ser ikke deres familie, hvis de har en, og for nogle kan det være en kraftanstrengelse at komme ud ad døren og herhen. Derfor er det vigtigt, at vi ser alle dem, der kommer ind ad vores dør. Det kan godt se ud, som om at vi fniser og fjanter, og personalet hænger lidt i gardinerne og har det skægt, men vi har jo hele tiden antennerne ude og sørger for, at vi ser dem, der kommer her«. Af samme grund kan Katrine Olsen og hendes kollegaers arbejde ofte se lidt usynligt ud udefra:
»Det kan godt se ud, som om at vi fniser og fjanter, og personalet hænger lidt i gardinerne og har det skægt, men vi har jo hele tiden antennerne ude og sørger for, at vi ser dem, der kommer her« — Katrine Olsen
»Det er ikke meningen, at man skal kunne se, at jeg er på arbejde, men vi skal sørge for at se alle dem, der kommer ind, fordi jeg er usikker på, hvor de ellers bliver set. Det er den service, der ikke står nogen steder, men som man gerne skulle opleve, når man kommer her«. På NABO gør man desuden en dyd ud af, at alle skal bidrage til stedet med det, de nu kan. For alle skal vide, at de er en vigtig del af livet på NABO. »Meget på NABO sker med inddragelse af brugerne. Det gælder for alle vores aktiviteter til dagligdagen i caféen, eller når skraldet skal bæres ned. De skal kunne mærke, at det er vigtigt, at de er her, og at de bidrager med noget, netop fordi de dukkede op igen i dag. De er vigtige«. En usynlig gruppe Ifølge Katrine Olsen er psykisk sårbare en gruppe, samfundet har svært ved at rumme. Deres udfordringer, som kan fylde rigtig meget, er usynlige for omverdenen, samtidig med, at de oplever, hvordan de fleste instinktivt tager afstand til dem: »Du kan ikke se, at den person, du står bag ved i køen i Netto, faktisk har det rigtig skidt. Du reagerer måske bare på, at personen bliver sur på medarbejderen. Du ved ikke, at hun har social angst og ikke har været ude i tre måneder«.
6
Katrine Olsen oplever stadig at psykisk sårbarhed er tabubelagt samtidig med, at det er noget, vi alle reagerer kraftigt på. Derfor møder NABO’s målgruppe ikke den opmærksomhed ude i samfundet, som eksempelvis et fysisk handicap kan afstedkomme, men nærmere utålmodighed og marginalisering. ifølge Katrine Olsen.
der er grænser, der ligner dem, brugerne vil møde ude i samfundet: »De kommer her og bliver accepteret, men de får også at vide, hvornår det er uacceptabelt. Jeg siger ting her, som jeg nok ikke ville sige andre steder som: Spænd lige bukserne ind, eller den helt basale: Sådan taler vi ikke til hinanden. Jeg siger det, så de bedre kan gebærde sig ude i verden«.
Heller ikke på arbejdsmarkedet er der plads til dem, der ikke kan fungere hele året rundt. »Det arbejde, man kan finde, bliver ofte nærmest fiktivt. Samfundet er ikke indrettet til, at man kan have det rigtig godt i syv måneder, og så pludselig får det skidt og er væk i to måneder. Og sådan er det ofte for vores målgruppe«. Mange af dem, der kommer på NABO, er førtidspensionister, men der er en gruppe, der får kontanthjælp eller sygedagpenge, og det sætter dem under stort pres. Både økonomisk, og fordi fornemmelsen af, at de ikke bidrager til samfundet, bider sig fast. »Når nu der ikke er plads til dem på det almindelige arbejdsmarked, ville jeg ønske, at vi gav dem ro i stedet«, lyder det fra Katrine Olsen.
Derudover handler det om at øve nogle sociale kompetencer, som kan forsvinde, når man er meget alene. Derfor gør NABO en dyd ud af, at de til den ugentlige fællesspisning spiser som man ville gøre det i en familie: »Vi serverer ikke, maden bliver sat ud på fade, så alle skal dele. Og vi spiser pænt, det kan man godt glemme, hvis man altid spiser alene«.
Hjælper folk videre På NABO er der plads til alle, men Katrine Olsen og hendes kollegaer forsøger alligevel at sørge for, at NABO ligner omverdenen på den måde, at
På den måde arbejder man på NABO for at hjælpe dem, der kommer her, videre på bedste vis. Ofte på mikroplan, som Katrine Olsen kalder det. »Vi hjælper folk videre ved at give dem et trygt sted, hvor de kan forsøge sig med nogle ting. Hvis de ikke har været ude af døren i tre måneder, så er det fantastisk, at de kan komme herned, få en kop kaffe og en god snak, så har vi jo allerede hjulpet dem videre. Det handler ikke nødvendigvis om at komme fra A til B, men om alle de små ting, der kan gøre en forskel for den enkelte«.
Der danses på NABO. Det startede til en sommerfest og er nu blevet til tilbagevendende ugentlig begivenhed.
Caféen er NABO’s hjerte. Her mødes alle til kaffe, en æggemad og snak.
7
»Vi når ud til nogen, der ellers ikke ville få hjælp«
Tekst: Nanna Bohmann Foto: Kristian Brasen
Tid, tålmodighed og samtaler er kerneingredienserne, når de sociale viceværter i Københavns nordvestkvarter opsøger områdets ensomme og udsatte beboere. De sociale viceværter Pi Palander og Ruben Riisager opsøger udsatte borgere i Københavns nordvestkvarter.
8
150.000 kroner om året. Det er, hvad mange af beboerne i området må klare sig for.
D
et er langt fra alle de døre, Pi Palander banker på i løbet af en arbejdsdag, der bliver lukket op. Hun er social vicevært i Beboerprojekt PULS, et boligsocialt projekt, som dækker syv almene boligafdelinger i Københavns nordvestkvarter. Området er en af de mest udsatte bydele i København, og de syv boligområder huser mange psykisk sårbare, misbrugere, udsatte og fattige. I en af afdelingerne klarer lige godt halvdelen af beboerne sig for mindre end 150.000 kroner om året, og mange er offentligt forsørgede.
Her er det Pi Palanders opgave at nå de beboere, som har brug for hjælp eller støtte til at få deres dagligdag til at fungere. Hun er uddannet socialrådgiver og bruger en stor del af sin arbejdstid på rådgivning i folks hjem. Men først skal hun lukkes ind. »Ved at være opsøgende og blive ved med at banke på døren til den en dag bliver åbnet, når vi ud til nogen, der ellers ikke ville få hjælp. Samtidig er der brede rammer for, hvad vi kan, så vi kan bare komme og drikke kaffe i lang tid, hvis det er det, der skal til. Mange af dem, jeg finder, ville ikke selv søge hjælpen, selvom de har brug for det, så det tager tid at skabe en relation«. Ofte er det varmemestrene, der kommer til Pi Palander, hvis de har mistanke om, at der er en beboer, som mistrives. Det kan være, at lejligheden går i forfald, eller at mængden af tomme flasker stiger. Derfra tager Pi Palander eller hendes kollega ud og banker på. Og når døren så åbnes, handler det om at holde fast. »Tit tager vi udgangspunkt i et konkret problem med kommunen eller jobcentret, som jeg kan hjælpe med at løse. Derfra handler det om
9
at afklare, hvem vedkommende har kontakt til, hvad er der af netværk og hvilke interesserer han eller hun har. Mange lever en isoleret tilværelse«. Ensomhed forstærker problemer Isolation og ensomhed er en problematik, der går igen i Pi Palanders arbejde. De sociale viceværters målgruppe dækker socialt udsatte i bred forstand, og de møder mange forskellige mennesker med mange forskellige problemstillinger. Fælles for mange er dog, at de bor for sig selv og ikke har noget socialt netværk. Udover, at de kæmper med psykiske eller sociale problemer, lever de også deres liv alene. For at dæmme op for ensomheden har Beboerprojekt PULS startet en beboercafe. Den er åben fra 12 til 14 en gang om ugen. »Det kræver ofte en del arbejde at få beboerne til at komme ned i caféen. De er vant til bare at være alene i deres lejlighed, så det at komme udenfor er noget, som de i første omgang ikke synes, de har behov for eller lyst til«. Når de først har været i caféen én gang, bliver de dog ved med at komme, fortæller Pi Palander. Den ugentlige åbningstid gælder hele året, for ingen skal gå forgæves, og samværet kredser om et varmt måltid tilberedt og serveret af frivillige. Maden koster en fem’er, og mange samler flasker for at kunne betale. Det har dog taget tid at bygge fællesskabet op. »Da jeg startede caféen op i december 2014, satte alle sig helst i hver sin ende af rummet, og jeg skulle bruge rigtig meget energi på at finde fælles samtaler. I dag kører snakken bare, og jeg kan trække mig. Og så er det fedt at se, hvordan det breder sig, så beboerne nu også får sig en snak, når de mødes foran Netto«.
Frivillige får støtte fra WeShelter Frivilligindsatsen i caféen er et samarbejde med WeShelter, der blandt andet har hvervet frivillige til caféen og giver Beboerprojekt PULS et frivilligt bagland. Målet er på sigt at udvide samarbejdet, så bydelens beboere også kan få en frivillig netværksven at dele sin hverdag med. Det vil give Pi Palander endnu et redskab, når hun skal vurdere behovet for hjælp hos den enkelte. »Vores mål er altid at bygge bro til det allerede etablerede system. Det kan være, at der er brug for helt konkret hjælp til at få løst et problem, det kan være, at der vil være væresteder, som kunne gavne beboere, det kan være beboercaféen er den bedste løsning, men det kunne også være, at det er en netværksven, der skal til«.
Har du lyst til at prøve et anderledes venskab?
Bliv frivillig netværksven, og vær med til at sprede hverdagsglæde blandt udsatte, ensomme og hjemløse. Som frivillig netværksven matcher vi dig med en beboer på vores herberger eller bruger på vores væresteder efter interesser, og I finder sammen ud af, hvor ofte og hvornår I mødes, og om I bruger tiden på at drikke kaffe og hygge, eller om tager i zoologisk have, på museum, går ture i naturen eller spiller spil sammen. De frivillige netværksvenner gør en konkret forskel ved at vise interesse og tage del i et andet menneskes liv og være et fast holdepunkt i hverdagen. WeShelter giver fribilletter til oplevelser i København. Som frivillig i WeShelter bliver du en del af et stort fællesskab på over 100 frivillige, hvor du bliver klædt grundigt på til opgaven og løbende bliver inviteret til fyraftensmøder, opkvalificerende kurser og sociale arrangementer. Bor du i nærheden af København, og har du et par timer i overskud, som du har lyst til at bruge sammen med en person med en helt anden livshistorie end dig selv? Så kontakt os på frivillig@weshelter.dk eller tlf. 36 16 11 13
10
WeShelters frivilligprojekter sigter mod at støtte udsatte og hjemløse på vejen mod et bedre liv. Du kan blive frivillig som netværksven, i madklubberne og den sociale beboercafé – og med den rette faglige baggrund kan du blive frivillig massør, økonomirådgiver eller yogaunderviser. Læs mere om frivilligindsatsen på weshelter.dk/bliv-frivillig
Klumme: De almene boligområder er en ressource
K
ære læser. Du har nøglen til fælleskabet, og du kan være med til at forebygge ensomhed blandt dine medborgere og skabe et samfund, hvor der er plads til alle. Det kan du i kraft af din interesse for andre mennesker, og det kan du, når du aktivt vælger at stille din tid og overskud til rådighed for vores samfund. Måske sidder du i forældrerådet på den lokale skole, er engageret politisk eller frivillig. Der er mange måder at være aktiv på, men fælles for dem er, at du vælger at tage del i og interessere dig for samfundet omkring dig. Derfor kan du være med til at lukke flere ind i fællesskabet. Ser vi på de udsatte boligområder, som vi blandt andet beskæftiger os med i dette nummer af Hjemløs, hvor mange mennesker står uden for arbejdsmarkedet eller er socialt udsatte på forskellig vis, er vi rigtig gode til at tale om problemer. Dermed overser vi, hvordan de selv samme områder ligger inde med store ressourcer og muligheder for at udvikle fællesskabet, hvis vi lader dem. Det, der kendetegner et større alment boligområde, er blandt andet arbejdet for aktivt at skabe rammerne for et velfungerende fællesskab. Helt konkret er der ofte fysiske faciliteter, der kan bringe mennesker tættere sammen i form af udearealer eller fællesområder, der indbyder til for
11
eksempel sport, fællesspisning eller bare samvær. Og ser vi på beboerne, er der også mange ressourcer at finde. Skal man eksempelvis ikke passe et fuldtidsjob, er der måske tid til at engagere sig frivilligt, hvis vi formår at skabe frivillig-miljøer med plads til alle. Samtidig er der i de almene boligområde en tæthed, der gør, at mange ting bliver nemmere. Hvis man for eksempel vil starte et projekt, kan man hurtigt samle en gruppe, der er interesseret i det samme. Og det skorter ikke på gode ideer og hjælp til selvhjælp. Det kan være initiativer som Næstehjælperne, et netværk til støtte for mennesker ramt af de seneste sociale reformer, eller en lokal byttebiks, hvor man kan komme ned og tage, hvad man har brug for, og selv komme af med det, man ikke længere bruger. Det er initiativer, hvor alle bidrager, og det giver følelsen af værdi for den enkelte. Hæver vi perspektivet lidt op, er det også ofte almene boligområder, der er de første til at løse samfundsproblemer relateret til menneskers boligliv. Det var de almene boliger, der implementerede de første energibesparende bolig-løsninger, og det var den almene boligsektor, der var først med affaldshåndtering i København. Tænk engang hvis vi turde spørge: Hvordan kan de almene boligområder og deres
Hanne Thomsen Formand, WeShelter
beboere bidrage til at sørge for, at vi får den højeste affaldsgenanvendelses-procent i København? Hvilke smarte løsninger kunne vi brede ud til resten af samfundet? Og hvordan kan vi give dem en rolle at spille, der gavner samfundet? Og det arbejde berører også dig og mig. For skal vi for alvor åbne fællesskabet op for alle, kræver det en indsats på tværs, og her spiller civilsamfundet, aktive medborgere og landets mange frivillige en særlig rolle. Vi skal være klar til at tage imod og acceptere dem, der kommer med andre ressourcer end os selv og give plads til flere. Og vi skal turde se os om efter løsninger, hvor vi ellers ikke regner med at finde dem. Så er vi godt på vej til at skabe et fællesskab for alle.
Kort nyt TAK til Missionshotellet NEBO
I 2016 udloddede Missionshotellet NEBO 500.000 kroner til WeShelters arbejde blandt hjemløse og udsatte. Hotellet er stiftet som en fond i 1918, og formålet var – og er stadig – at give tilrejsende mulighed for billig overnatning midt i København. Hotellet udlodder overskud til WeShelter og Indre Mission i Danmark. Vi siger tusinde tak for det flotte beløb, der er med til at sikre vores arbejde fremover.
Frivilligprojekter hjælper udsatte ud af ensomhed Med en bevilling fra Ensomme Gamles Værn er vi i færd med at lægge sidste hånd på en undersøgelse af vores frivillige netværksordning, hvor socialt udsatte og frivillige matches en-til-en, og sociale madklubbers effekt på ensomhed. Undersøgelsen viser, hvordan de frivillige projekter kan hjælpe til at bryde den ensomhed, mange socialt udsatte lever med, og være et skridt på vejen mod en bedre hverdag. Samtidig viser den, hvordan frivilligheden kan fungere som et fagligt redskab for medarbejderne i deres arbejde med borgernes netværk og ensomhed. Målet er, at vi med undersøgelsen kan udbrede viden om projekterne til samarbejdspartnere inden for det sociale område. Senere på året afholdes en workshop, hvor vi offentliggør undersøgelsens resultater.
12
230.000 gange tak
Sammen med rederiet DFDS har vi i december måned givet et gratis Minicruise til Oslo til alle, der donerede 200 kroner vores arbejde. Vi fik afsat mere end 1000 cruises og samlede 230.000 kroner ind. Det er penge, der kommer til at gøre en kæmpe forskel for Danmarks mest udsatte. Tak til alle, der støtter os!
Mændenes Hjem gav et kig bag facaden Omkring 200 besøgende mødte op, da Mændenes Hjem, Den Runde Firkant, og en masse andre af Vesterbros sociale tilbud og væresteder den fjerde februar inviterede til åbent hus. Dagen gik med at få afmystificeret, hvad der foregår på de sociale tilbud, og både voksne og børn fik et indblik i en del af Vesterbro, der normalt ikke fylder så meget. Køkkenchefen på Mændenes Hjem serverede frokost til alle, og Fangekoret sørgede for en behørig afslutning på dagen.
Grønne fingre: Gartneri Offside udvider
Projekt Offsides økosociale Gartneri Offside indtager de grønne arealer omkring herberget Kollegiet Gl. Køge Landevej. Udvidelsen giver mulighed for, at WeShelter kan skabe flere sociale aktiviteter og direkte arbejdspladser for brugerne i socialpsykiatrien. Gartneri Offside får samtidig en række nye samarbejdspartnere blandt københavnske restauratører. Fiskebaren i Kødbyen, Musling ved Torvehallerne, restaurant Njordvest ved Utterslev Mose og konceptet VILDT kommer alle til at nyde godt af Gartneri Offsides økologiske afgrøder og grønne områder. 13
Ny leder på Café Dugnad
Tekst: Ann-Kathrine Kværnø Foto: Pelle Rink
Café Dugnad har fået ny leder. Fremover skal Martin Skriver Nielsen være afdelingsleder på cafeén, der er et værested og beskæftigelsestilbud til stofbrugere og hjemløse omkring Vesterbro. En gæst på Dugnad sidder ved caféens køkken. Her serveres der hjemmelavet og sund mad hver dag året rundt.
C
afe Dugnad arbejder skadesreducerende, og ifølge Martin Skriver Nielsen giver den tilgang mulighed for at møde stofbrugerne på Vesterbro, hvor de er, og inddrage dem aktivt i udformningen af nye initiativer og tiltag. Det gør, at caféen kan række ud og etablere kontakt til borgere, som ellers ikke er i kontakt med det etablerede behandlingssystem og give dem et meningsfuldt tilbud, forklarer han. »Vi står klar til at gribe folk, der
14
har brug for et pusterum samtidig med, at vi lytter og ser muligheder i alle mennesker«. Derfor kommer brugerinddragelse og forskellige former for beskæftigelse også til at spille en endnu større rolle fremover: »Vi skal fastholde og udvikle vores beskæftigelsesindsatser, da det er vores oplevelse, at der er et kæmpe potentiale i at tænke vores målgruppe ind i alle de opgaver, vi tager på os«.
Herudover vil Martin Skriver Nielsen fortsat arbejde for gode samarbejder med lokale aktører, som kan skabe nye, spirende møder mellem caféens gæster og resten af Vesterbro. Målet er, at caféen skal være på forkant med den fortsatte byudvikling, der lige nu sker i hæsblæsende tempo i området omkring Dugnad. »Vi skal styrke vores kerneindsatser, samtidig med at vi skal tænke progressivt i forhold til vores lokale omgivelser«, slutter han.
Her arbejder vi: Amadeus
Mændenes Hjem
Blisko
NABO Center
Café Klare, Natcafé for kvinder
Pegasus
Dugnad – Cafe og beskæftigelse Den Runde Firkant
Projekt Glumsø
Borgbjergsvej 54 2450 Købehavn SV
Lille Istedgade 2 1706 København V
Lyrskovgade 2,2 1758 København V
Halmtorvet 9 C 1700 København V
Fællessekretariatet Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby
Gartneri Offside, afd. Vadsby Vadsbystræde 6 2640 Hedehusene
Gartneri Offside, afd. Valby Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby
Den Sociale Dyrkningshave Bispebjerg Hospital Bispebjerg Bakke 23 2400 København NV
Byorganisk kompostering Vadsbystræde 6 2640 Hedehusene
Kollegiet Gl. Køge Landevej Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby
15
Lille Istedgade 2 1706 København V
Portugalsgade 10-12 2300 København S
Enghavevej 110, st. 2450 København SV
Glumsøvej 1 2700 Brønshøj
Projekt Offside
Prinsesse Charlottes Gade 28 2200 København N
RG60
Rådmandsgade 60 2200 København N
Stofindtagelsesrummet Skyen Lille Istedgade 2 1706 København V
Sundhedsrummet Den Runde Firkant Halmtorvet 9D 1700 København V
Værestedet i Sydvest Enghavevej 171, st. 2450 København SV
Gør en forskel for Danmarks mest udsatte borgere WeShelter arbejder blandt hjemløse og socialt udsatte på herberger og væresteder. Med din støtte kan vi tilbyde den bedste hjælp til dem, der virkelig har brug for den.
SMS Send HJEMLOS til 1245 og støt med 50 KRONER om måneden. (+ alm. sms-takst) MOBILEPAY Støt med et beløb, der passer dig, på 24 90 57 73
16