Magasinet
HJEMLØS
»Nu kan jeg vise, at man faktisk godt kan komme videre« Esther, peer-støtte
27. årgang nr. 2 — 2017
Leder: Ingen kan undværes Hanne Thomsen Formand, WeShelter
»F
lere og flere danskere er engageret i frivilligt arbejde. Desværre ses stigningen primært blandt de veluddannede og dem, der i arbejde, mens der er langt mellem frivillige blandt landets socialt udsatte. For en gruppe, der i forvejen lever på kanten af samfundet, bliver det frivillige engagement endnu et område, hvor man oplever at stå udenfor uden mulighed for at bidrage til og være en del af fællesskabet. Og resten af befolkningen går glip af en mulighed for at forstå og bruge alles ressourcer. Skal udviklingen vendes, kan organisationer som WeShelter gøre en forskel. Vi er med til at skabe de frivillige fællesskaber, og vi har samtidig fagligheden, der gør, at vi kan sætte menneskers ressourcer i spil i mangfoldige sammenhænge. Tendensen til, at vi danner små samfunds-siloer sammen med dem, der ligner os selv, ses ikke kun i frivillig-miljøerne men overalt i samfundet: Fra skolevalg til besty-
HJEMLØS
relsesposter. Derfor sætter vi i dette nummer af Hjemløs fokus på alle de ressourcer, der slippes løs, når vi giver udsatte mulighed for at være en del af de fællesskaber, hvor udsatte normalt ikke er med. Det gælder for det frivillige arbejde, hvor vi eksempelvis med vores peer-projekt har uddannet tidligere hjemløse til at arbejde som frivillige blandt nuværende hjemløse. Her engagerer vi mennesker som har stået med de samme udfordringer, som dem, de nu skal hjælpe. Det er en ny tilgang på hjemløseområdet, der udfordrer den gængse idé om, hvem en frivillig er. Vi håber, at det vil inspirere til, at vi som frivillige organisationer åbner nye døre til inddragelse af socialt udsatte i det frivillige arbejde. Det gælder også i vores arbejde i socialpsykiatrien, hvor vi i endnu højere grad end tidligere nu vil give vores brugere mulighed for at udfolde og udvikle deres ressourcer i rummelige arbejdsfællesskaber.
Mange socialt udsatte oplever at mangel på uddannelse kombineret med sociale, fysiske og psykiske problemer spænder ben for, at de kan passe ind på en normal arbejdsplads. Alligevel sidder de med et ønske om at bidrage og få muligheden for at forbedre deres situation. Det engagement griber vi nu ved at udvide vores økologiske gartnerier og byhaver, så vi kan skabe beskæftigelse for udsatte borgere på flere forskellige måder - fra frivilligt engagement til lønnede jobs. Arbejdet er ofte simpelt og kræver ganske enkelt lysten til at bruge sine hænder og være udendørs, men det er også arbejde, hvor ingen kan undværes. Og vores produkter er beviset på, at alle kan bidrage: Allerede i dag dyrker vi økologiske grøntsager, der er i høj kurs blandt nogle af Københavns top-restauranter.
God læselyst!
REDAKTION
INFO
WeShelter
Anders Sørensen (ansvar)
Magasinet Hjemløs udkommer
Fællessekretariatet
Nanna Bohmann
fire gange om året.
Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby
Ann-Kathrine Kværnø
Abonnement er gratis. Kontakt
Telefon: 36 16 11 13
WeShelters Fællessekretariat
E-mail: kontakt@weshelter.dk
LAYOUT & TRYK
eller tjek weshelter.dk, hvis
www.weshelter.dk
FORSIDEFOTO
Spine Studio
du vil have bladet leveret i
Ann-Kathrine Kværnø
Hørdum og Engelbreth
din postkasse.
27. ÅRGANG NR. 2 2017 OPLAG: 3.700 ISSN: 1903-2803
»Flere og f lere danskere er engageret i frivilligt arbejde. Desværre ses stigningen primært blandt de veluddannede og dem, der i arbejde«
3
Flere sociale arbejdspladser, tak
Tekst: Nanna Bohmann Foto: Brian Berg og Ann-Kathrine Kværnø
»Mange sidder med et ønske om at bidrage« Vi skal støtte vores borgere i at tage ansvar for deres liv på bedste vis. Sådan forklarer Anders Sørensen, der står i spidsen for WeShelters beskæftigelsesprojekter, arbejdet med at skabe jobs til udsatte. Hjemløs har sat ham i stævne for at blive klogere på indsatsen.
Beskæftigelse: Det skal ikke kræve særlige kompetencer at arbejde hos os, men alle skal være uundværlige, og vores produkter skal være af høj kvalitet. Det er grundtanken bag WeShelters økologiske gartnerier, der skaber arbejdspladser til socialt udsatte. Her dyrkes blandt andet afgrøder, som afsættes til københavnske restauranter. Nu udvides indsatsen, så endnu flere kan være med.
Økologien sikres ved at dyrke i potter på WeShelters nyeste gartneri, der gemmer sig bag herberget Kollegiet Gl Køge Landevej i Valby.
Hvorfor skal en social organisation arbejde med beskæftigelse? I socialpsykiatrien står vi for omsorg og støtte til vores borgere, og den vil vi gerne forvalte på bedste vis. Det betyder også, at vi skal hjælpe vores borgere til at tage ansvar for eget liv. Rigtig mange sidder med et ønske om at bidrage, og det kan vi imødekomme under trygge rammer, hvor der er plads til alle.
Hvordan griber WeShelter indsatsen an? Vi fokuserer på fleksible jobs på få timer frem for beskæftigelses-pladser. Vores oplevelse er ofte, at ingen tager ansvaret på sig, når en borger er hos os i et jobcenter-forløb. Her vil vi gerne tage den enkelte helt ind og spørge: ‘Kan vi ansætte dig’? For vi tror på den enkelte, og vi vil gerne give et reelt ansvar frem for et job-forløb, der kan føles som ligegyldigt, da mange ikke selv tror på, at det laver om på deres situation. Det gør et job til gengæld.
4
5
Her får man både løn og er en del af en produktion, hvor det endelige produkt er i høj kurs.
Kan I både skabe arbejdspladser og være socialfaglige? Vores opgave vil altid være socialfaglig, men vi tror på, at vi stadigvæk kan skubbe borgeren forrest og gribe deres motivation. Vi vil nå vores brugere, der hvor de siger: ‘Jeg tror gerne, at jeg vil noget andet, jeg vil gerne ændre min situation’. Her står vi klar med et fleksibelt job og støtte. Og så er vi et rummeligt fællesskab, hvor man kan byde ind på mange måder. Alle brugere af vores tilbud er velkomne i vores gartnerier, og man kan også bidrage frivilligt.
Hvorfor satse på gartnerier? Fordi vi her kan producere noget, der virkelig er efterspurgt. Samtidig er det et område, hvor der er plads til jobs
på få timer, og hvor mange opgaver kan løses uden særlige kompetencer. Derfor kan vi skrue indsatsen sammen, så alle har en særlig rolle at spille. Det giver motivation. Oftest arbejder vi også manuelt, så vores produktion er afhængig af mange hænder, og det kan mærkes, hvis man mangler.
Hvordan byder fremtiden på? Vi skal udvide, og vi satser på de bynære gartnerier. Det giver mening i forhold til beskæftigelse, da vi i byen skal plante i potter over jorden for at sikre økologien. Det giver opgaver til flere. Samtidig giver det mening i forhold til bæredygtigheden, at vi dyrker lokalt, og det giver en nærhed mellem bruger og kunde, når vi for eksempel afleverer grønt eller indsamler kompost rundt om i byen på vores elcykler.
Her dyrker WeShelter
Foto: Brian Berg
Den sociale gartner Lars på arbejde i gartneriet i Valby.
Det startede med et gartneri uden for København, hvor brugere tilknyttet socialpsykiatrien i København kunne komme og dyrke jorden sammen med en social gartner. I dag råder WeShelter over to økologiske gartnerier, en social have og et komposteringsprojekt, der alle giver arbejde til udsatte og økologiske afgrøder til en række københavnske køkkener og restauranter.
Økologisk gartneri i Vadsby WeShelters første sociale gartneri. I dag danner gartneriet også rammerne om et anderledes kursussted, hvor kursister får jord under neglene og laver mad over bål i det fri.
Byorganisk På elcykler indsamles organisk køkkenaffald blandt københavnske køkkener og restauranter. Affaldet bringes til gartneriet i Vadsby, hvor det komposteres og bruges i dyrkningen af økologiske grøntsager. Projektet ledes af en social gartner.
Økologisk gartneri i Valby Lange rækker af potter med økologisk grønt er skudt op på græsarealerne omkring herberget Kollegiet Gl Køge Landevej i Valby. Her dyrkes både bær, krydderurter og forskellige grøntsager under åben himmel og i drivhus. Brugere og sociale gartnere står bag produktionen, som afsættes til væresteder og københavnske restauranter.
6
7
Dyrkningshaven på Bispebjerg Hospital En social dyrkningshave der skal fremme lokal samskabelse via et grønt fællesskab. Imellem bede og plantekasser i et hjørne af Bispebjergs Hospitals park kan borgere fra socialpsykiatrien, patienter, pårørende og personalet fra Hospitalet sammen med lokalområdets beboere samles om at dyrke jorden.
Rester. Der samles udelukkende organisk affald fra køkkenerne som eksempel kartoffelskræller, kaffegrums, kasserede grønsager eller frugt.
Socialt gartneri. Morten med den sociale gartner Niels Henrik fra Byorganisk. Fra bord til jord. Rent køkkenaffald samles ind. Her er det en af medarbejderne, Morten, der er på rundtur.
Fra jord til bord Byorganisk skaber arbejdspladser til udsatte borgere ved at indsamle københavnske køkkeners køkkenaffald og kompostere det til økologisk kompost. Komposten nærer afgrøder, som sendes retur til de selvsamme køkkener.
Økojord. Morten med den færdige kompost.
Pedalkraft. Affaldet indsamles altid på projektets elcykler.
8
Fra jord til bord. Relæ er en af de restauranter, der tager del i projektet.
9
»Det bliver meget mærkeligt at være den, der skal hjælpe«
Tekst: Nanna Bohmann Foto: Ann-Kathrine Kværnø
De har selv været hjemløse. Nu skal Esther og Jasmin støtte andre kvinder, der står uden tag over hovedet. De vil vise, at det godt kan lade sig gøre at komme videre i livet. Jasmin er et opdigtet navn. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.
På den anden side af bordet: Nu skal Esther og Jasmin hjælpe hjemløs.
»V
i ved, hvordan det er at bo på Café Klare. Vi ved, hvor frustrerende det er, og hvor håbløst det føles. Jeg har selv stået i det, og nu kan jeg vise kvinderne, at man faktisk godt kan komme videre«. Esther er 48 år, og hun har netop afsluttet et undervisningsforløb, så hun nu er klar til at arbejde frivilligt blandt hjemløse, som overnatter på natcaféen Café Klare, et herberg for kvinder på Vesterbro i København. Ved siden af Esther sidder Jasmin på 24 år. Hun har også fulgt undervisningen, og tilsammen udgør de nu det første team af peer-støtter, der tilknyttes herberget. En peer-støtte er en frivillig med en baggrund, der minder om dem, de skal være frivillige blandt. Både Esther og Jasmin har været hjemløse og begge har tilbragt deres nætter på Café Klare og fået hjælp og rådgivning af stedets personale. I dag bor de begge i egne lejligheder, men det
10
seneste halve år er de alligevel vendt tilbage til Klare én gang om ugen for at blive oplært i, hvordan de kan bruge deres erfaringer til at hjælpe andre. Første peer-støtter for hjemløse Peer-støtter er ikke tidligere afprøvet på hjemløseområdet herhjemme, så Esther og Jasmin bliver de første, der skal prøve kræfter med systematisk at trække på deres egen baggrund i arbejdet som frivillige blandt hjemløse.
»Jeg har selv stået i det, og nu kan jeg vise kvinderne, at man faktisk godt kan komme videre« Esther, peer-støtte
»Jeg tror, at hvis det var mig, der havde haft en peer-støtte, da jeg var hjemløs, så ville det have givet mere håb. Man kan være virkelig være langt nede, når man bor på Klare. Det var det sidste sted, jeg ønskede at være, og alligevel var der kvinder her, som havde det værre end mig. Det kan se meget håbløst ud, men jeg kan måske vise, at det ikke behøver at være sådan«, siger Jasmin.
peer-indsats, at modtagerne af peer-støtten møder en person, der kan sætte sig ind i deres situation, forstå deres følelser og se kompleksiteten i deres udfordringer. Og som er villig til at lytte. Det kan både Esther og Jasmin nikke genkendende til. De regner med, at deres vigtigste indsats kommer til at bestå i at lytte til kvinderne på caféen.
Vi skal bare være tilstede Ifølge de få studier, som findes på området, kræver en succesfuld
»For mig handler det om at bruge ørerne. Kvinderne skal have muligheden for at læsse af, og jeg lytter,
og jeg kan sige, ‘ja, sådan var det også for mig’. Jeg forstår kvinderne, og et eller andet sted forstår de også, at jeg kan rumme det, fordi jeg har været der«, siger Esther. Af samme grund kommer en stor del af deres frivillige arbejde til at bestå i ganske enkelt at være nærværende. Det er ikke meningen, at de skal give gode råd, komme med løsninger eller på anden vis erstatte det socialfalige personale. Esther og Jasmin skal være det, de er: Levende beviser på, at man godt kan komme ud af hjemløshed, få en lejlighed og komme videre i livet. »Der er personale på Klare, der siger, at det hele nok skal gå, men det kan være svært at høre. Hele verden kan rende en, når man bor her. Vi kan vise kvinderne, at man godt kan komme videre. Det er ikke bare noget, personalet siger, for selvfølgelig siger de en masse ting for at hjælpe, men den der rigtige tro på det, den er svær«, forklarer Esther, og Jasmin fortsætter:
11
»Det er anderledes at tale med nogen, der selv har været på Klare, end med personale. Selvom de er rigtig søde og dygtige, så er det her noget andet. Jeg er her frivilligt, og jeg ved, hvad kvinderne går igennem«.
været den, der skulle hjælpes. Nu skal vi sidde der og hjælpe kvinderne til en bedre fremtid. Jeg vil bare gerne gøre det bedste for dem, som er der, hvor jeg selv har været«.
En ny rolle For Jasmin og Esther handler deres indsats om at hjælpe andre, men som peer-støtte er målet samtidig, at de også selv får noget ud af forløbet og arbejdet som frivillig.
»Det var det sidste sted, jeg ønskede at være, og alligevel var der kvinder her, som havde det værre end mig«
»Det bliver fedt for kvinderne og for os, for vi vil gerne hjælpe, og jeg vil gerne blive klogere på, hvordan man snakker med folk, og have mere viden«, siger Jasmin. Samtidig er de begge bevidste om, at det er en ny rolle, de træder ind i. De sidder sammen med kvinderne, men de kan altid gå hjem i deres egen seng, når aftenen er omme. Som Esther siger: »Det bliver meget mærkeligt at være den, der skal hjælpe, når man har
Jasmin, peer-støtte
»Der er jo ingen, som passer ind på Café Klare«
»Jeg tog tingene lidt for givet«
Esther, 48 år, peer-støtte på Café Klare. Fortalt til Nanna Bohmann.
Jasmin, 24 år, peer-støtte på Café Klare. Fortalt til Nanna Bohmann.
N
år man begynder at se plus i stedet for minus, begynder tingene at ske. Så kan man flytte sig. I starten fik jeg at vide, at jeg ikke passede ind på Café Klare, og jeg kiggede mig omkring og tænkte: ‘Men hvem gør så?’ Der er jo ingen, som passer ind på Klare. Det er ikke meningen, at man skal være der, og alligevel er vi alle sammen havnet der. I starten havde jeg svært ved at tro på det, der blev sagt, men det satte sig fast, og så bristede min lille sortseer-boble, og så kunne jeg se, at det nok skulle gå. Jeg skulle nok få en lejlighed, og
tingene skulle nok gå. Der lå en lys fremtid derude. Den lå godt nok rigtig langt væk, og det tager lang tid, så man skal være fyldt med tålmodighed, før, man kommer dertil, hvor jeg er i dag. Jeg bor i egen lejlighed nu, men før det kom jeg fra Klare til et bofællesskab. Jeg ville i terapi, for jeg kunne jo se, at det ikke gik. Jeg blev nødt til at arbejde med mig selv, så jeg søgte ind i et bofællesskab, hvor jeg skulle i terapi hver uge. Selvom jeg kom dertil, rodede jeg stadig rundt, også selvom jeg gerne ville lære mig
selv bedre at kende og ikke begå de samme fejl igen og igen. Men så vågnede jeg op og begyndte at tage terapien til mig og lytte. Da jeg så endelig begyndte at bruge det, der blev sagt, voksede jeg. Og så var jeg parat til at sige: ‘Nu vil jeg ikke bo her mere, nu vil jeg have min egen lejlighed, det er jeg stærk nok til’. Nu har jeg haft lejlighed i over halvandet år, og selvfølgelig kæmper jeg stadig, og jeg kan have lyst til at give op, men jeg ved, hvor vigtigt det er at have en dør, der kan lukkes. Jeg bestemmer selv, om jeg vil slukke for TV’et eller tænde for radioen.
D
er er mange hjemløse, hvor man ikke kan se, at de er hjemløse. Jeg boede på Café Klare i omkring et halvt år, fordi jeg ikke havde andre steder at gå hen. Jeg mistede min lejlighed, og så blev jeg hjemløs. Jeg kunne ikke bruge min familie, så Café Klare var sidste udvej. Jeg gik også i skole imens. Efter skole brugte jeg tid på biblioteker og den slags, mens jeg ventede på, at Klare åbnede. Jeg synes selv, at jeg klarede mit forløb godt. Jeg tog fornuftige
12
13
valg. Der er nogle hjemløse, der mister håbet og begynder på stoffer og alt mulig. Jeg gjorde det modsatte. Jeg tog uddannelse og kom videre. Og nu har jeg en lejlighed, og jeg skal starte på HF og vil gerne læse til radiograf. Mine venner vidste ikke noget om, at jeg var hjemløs, og jeg kunne ikke lide at fortælle om det. De fleste venner forsvandt også, da jeg mistede min lejlighed. Det er fint nok, jeg har lært en masse af det her. Jeg
tager det lidt som det, der skulle til, før jeg vågnede op. Jeg var for naiv og sød, og jeg passede ikke på min lejlighed. Jeg vidste ikke, at jeg skulle vente i så lang tid, før jeg kunne finde et andet sted at bo. Jeg tog tingene lidt for givet. Havde jeg vidst, at jeg ville være hjemløs i to år, først på Klare og så på et herberg for unge, ville jeg have passet bedre på min lejlighed. Men jeg kunne ikke lide at være der, og jeg festede for meget og passede ikke på mig selv.
Sociale madkurser
Foto: Ann-Kathrine Kværnø Tekst: Ann-Kathrine Kværnø
WeShelter og den gastronomiske virksomhed Vildt tilbyder nu alternative kursusfaciliteter, hvor kursusdeltagerne får mulighed for at nyde gartneriet i Vadsbys afgrøder i et socialt udekøkken med fokus på gastronomi, nærhed og natur. »Det er en stor mulighed for os at kombinere gode kursusfaciliteter med et socialt og bæredygtigt fællesskab. Det er win-win for alle«.
Mændenes Hjem optaget i Rådet for Menneskerettigheder »Vi vil bruge vores plads til at give udsatte grupper en kraftigere stemme og større synlighed«, fortæller forstander på Mændenes Hjem, Ivan Christensen. Rådet for Menneskerettigheder er nedsat af Institut for Menneskerettigheder og består af repræsentanter fra en række civilsamfundsorganisationer og myndigheder. Rådet følger og vurderer instituttets arbejde og uddeler en årlig menneskerettighedspris.
14
Sådan forklarer Benjamin Marcher-Carlsen, der er ophavsmand bag konceptet Vildt. Sammen med WeShelter er Benjamin Marcher-Carlsen allerede nu i kontakt med interesserede virksomheder, og de første madkurser startes op i juni.
»Situationen for socialt udsatte i Danmark er generelt ikke særligt opmuntrende. Der er mange parametre, hvor vi som samfund burde gøre det bedre« Sådan siger formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, som kommentar til Rådets seneste årsrapport, der opridser situationen for socialt udsatte i Danmark anno 2017.
22%
Så meget falder chancen for at komme i arbejde, for hver gang en kontanthjælpsmodtager med sociale, fysiske eller psykiske problemer får en ny sagsbehandler.
40%
Så mange kontanthjælpsmodtagere havde mere end én sagsbehandler, da deres sager blev fulgt i forbindelse med et forskningsprojekt. Fra: ‘Sagsbehandlerens betydning for udsatte borgeres jobchancer’, Væksthusets Forskningscenter.
15
Tekst: Ann-Kathrine Kværnø Foto: Ann-Kathrine Kværnø
»De fleste af spillerne på denne her etage kalder jeg for blå stue, de kan godt selv finde ud af at komme op til tiden« Birger, holdleder.
»Der er altid high-f ives, kram og god karma«
Mere end 100 stævner og mesterskaber er det blevet til siden foreningen Ombold kickstartede gadefodbold for udsatte i 2003. En af spillerne er Birger, der som frivillig i Ombold og holdleder, er en af drivkræfterne bag holdet ‘De skøre bolde’ fra herberget Kollegiet Gl Køge Landevej. 16
Birger til Ombolds Sjællandsmesterskaber i Roskilde.
I
dag sørger Birger for morgenvækning af fodboldspillerne på herberget Kollegiet Gl. Køge Landevej. Han vil være sikker på, at alle fra ‘De skøre bolde’, som de kalder sig, er klar til Sjællandsmesterskabet i fodbold for udsatte, der skal afgøres i Roskilde. Hjemløs har fået lov til at tage med på tur. Opvarmning og afbud Fra blå stue fortsætter Birger hurtigt op på første sal. Gangen, vi kommer ind i, er snæver og mørk, og en tæt lugt af træ og røg følger os. Birger banker på den første dør, men der kommer ikke noget svar. »Hvis Per er oppe, er han helt sikkert nede hos Gokke«, siger han og fortsætter sin runde. Vi støder ind i to yngre mænd, der begge giver Birger et varmt håndtryk og et klap på skulderen.
17
»I skal klæde om hjemmefra, og selvom solen skinner, er det koldt.Så godt med tøj på, gutter«, siger Birger med et smil, inden han fortsætter ned i Kollegiets café. Her sætter vi os med en kop kaffe ved vinduet, hvor solen har varmet rummet op. Andre spillere støder til. Birger finder turneringsplanen frem og indtaster et nummer på sin mobil. »Godmorgen min ven, er du på vej? Nå okay. Jamen, det skal du ikke være. Okay, kram til dig og hav nu en god dag, ikk?«. Opkaldet var til en tidligere beboer, der har meldt afbud. »Ærgerligt for os, men godt for ham, at han har fået arbejde«, siger Birger til de andre og begynder at rette spilleplanen til. Flere og flere beboere samles omkring bordet, og stemningen i caféen er god. Per, der ellers ikke var hjemme, dukker også
op. Han har været tidligt oppe og i svømmehallen for at varme op til dagens kampe. Pusterum Vi tager toget til Roskilde. Det bliver 20 stille minutter i kupeens bumlen, og et par spillere når et hurtigt hvil. Stilheden afbrydes af meldingen: »Næste station: Roskilde«, og stemningen stiger, da vi hopper ud af toget, og heavy-metal musik strømmer ud af en af beboernes rygsæk. Der sker ifølge Birger noget helt særligt med beboerne, når de forlader Kollegiets faste rammer på Gl. Køge Landevej. »Det er et pusterum at komme væk fra Kollegiet. Det er fedt at bevise, at vi godt kan selv, vi har ikke brug for at blive holdt i hånden. Det er på den måde, man finder ud af, at man kan meget mere, end man selv tror«.
Her arbejder vi:
»Jeg kan tydeligt huske, hvor hårdt de u nge drenge skyder. Sidst nåede jeg lige at sætte hovedet frem, inden bolden kom farende«
Amadeus
Mændenes Hjem
Blisko
NABO Center
Café Klare, Natcafé for kvinder
Pegasus
Dugnad – Cafe og beskæftigelse Den Runde Firkant
Projekt Glumsø
Borgbjergsvej 54 2450 Købehavn SV
Per, De skøre bolde.
Lille Istedgade 2 1706 København V På vej mod Roskilde Torv, hvor to boldbaner er sat op foran domkirken, bliver der snakket strategi, og spørgsmålet er hvem, der skal stå på mål i kampen mod de unge drenge fra Sandholmlejren. »Jeg kan tydeligt huske, hvor hårdt de unge drenge skyder. Sidst nåede jeg lige at sætte hovedet frem, inden bolden kom farende«, siger Per og demonstrerer sit hovedstød ud i luften. På torvet er der allerede en stor gruppe mennesker samlet foran banerne. Nogle giver håndtryk, andre kram og enkelte giver kontante skulderstød efterfulgt af et smil og et nik. Der er et væld af farvestrålende fodboldtrøjer, veltrimmede frisurer og store buskede skæg. Ved siden af banen ligger en mand og laver mavebøjninger med en cigaret i mundvigen.
Selvmål med vinderstemning Opvarmningen afbrydes af en kvindestemme i mikrofon, der annoncerer de første hold, der skal gøre sig klar: »Næstved mod De skøre bolde«. Dagens første kamp bliver også dagens udfordring for Birger og hans medspillere. De taber 3-1, delvist forårsaget af et selvmål. Kollegiet vinder til gengæld de næste to kampe, så stemningen er god, da bliver serveret sandwich og en varm kop kaffe i hvide plastikkrus. Heavy metal-musikken skiftes ud med Kim Larsens Hvileløse Hjerte, og spillerne sætter sig i rundkreds med tæpper og jakker over deres bare fodboldben. »Der er altid high fives, kram og god karma. På banen er man ens, selvom man sagtens kan se forskellene«, fortæller Birger med et stort smil.
Egen lejlighed Da spillerne kommer tilbage til Kollegiet, er der stegt flæsk på menuen, og der skal stemmes til beboerrådsmødet. Birger stiller ikke op, da han om to uger flytter fra herberget og i sin egen lejlighed. Derfor er han også ved at finde andre beboere, der kan overtage hans arbejde med De skøre bolde. »Jeg kommer virkelig til at savne Kollegiet, men nu har jeg boet her i to år, og jeg er mæt. Jeg synes jeg skylder at være der for nogle andre«, siger Birger og kigger over på et sort-hvidt fotografi af sine teenagedrenge, der står i en tyk, sort træramme midt på hans reol. De skøre boldes fællesskab har han dog ikke tænkt sig at slippe.
Halmtorvet 9 C 1700 København V
Fællessekretariatet Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby
Gartneri Offside, afd. Vadsby Vadsbystræde 6 2640 Hedehusene
Gartneri Offside, afd. Valby Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby
Om Ombold
Ombold er en forening, der siden 2003 har udviklet et fodboldkoncept, der specifikt er målrettet mennesker, som ikke naturligt opsøger almindelige idrætsforeninger. Ombold tiltrækker socialt udsatte og motiverer til engagement og deltagelse i fysisk aktivitet. Det hele sker under mottoet: Fodbold, Fællesskab, Forandring.
18
Lyrskovgade 2,2 1758 København V
Den Sociale Dyrkningshave Bispebjerg Hospital Bispebjerg Bakke 23 2400 København NV
Byorganisk kompostering Vadsbystræde 6 2640 Hedehusene
Kollegiet Gl. Køge Landevej Gl. Køge Landevej 137 2500 Valby
19
Lille Istedgade 2 1706 København V
Portugalsgade 10-12 2300 København S
Enghavevej 110, st. 2450 København SV
Glumsøvej 1 2700 Brønshøj
Projekt Offside
Prinsesse Charlottes Gade 28 2200 København N
RG60
Rådmandsgade 60 2200 København N
Stofindtagelsesrummet Skyen Lille Istedgade 2 1706 København V
Sundhedsrummet Den Runde Firkant Halmtorvet 9D 1700 København V
Værestedet i Sydvest Enghavevej 171, st. 2450 København SV
Støt Danmarks mest udsatte borgere WeShelter arbejder blandt hjemløse og socialt udsatte. Din støtte gør, at vi kan hjælpe dem, der virkelig har brug for det.
SMS Send WESHELTER til 1245 og støt med 100 KRONER (+ alm. sms-takst) MOBILEPAY Send et valgfrit beløb til 24 90 57 73
20