Hjemmeværnsmagasin #3, 2020

Page 24

TEMA

AF MARLENE GRØFTEHAUGE FOTO: LENE ESTHAVE

HER TALER DE HJEMMEVÆRNET Den værnfælles underafdeling på Ærø har succes med OP at tiltrække unge. Strategien, der skal sikre næste generation, er et fokuseret arbejde med rekruttering og at tegne et billede af Hjemmeværnet som alt andet end en citronmånespisende hyggeklub.

F Gode råd til at få nye medlemmer • Tal altid Hjemmeværnet op. Der florerer mange fordomme om Hjemmeværnet, som du kan være med at punktere ved at fortælle de gode historier videre og være positiv. • Invitér de unge i dit netværk med ud til aktiviteter for at vise dem, hvad Hjemmeværnet i virkeligheden er. • Vær åben og imødekommende og svar ærligt på spørgsmål. Kilde: Atli Mikkelsen

24

HJV magasinet | December 2020

ire soldater sidder på hug foran et stykke skov. De taler lavmælt med hinanden og afgiver kommandoer. Der lyder et skud. En fjende er løs i området, og soldaterne lægger sig ned på maven for at skjule sig mest muligt. Det er lørdag i den værnsfælles underafdeling på Ærø. Solen sender et blødt lys ned over de rødlige trækroner, og det sydfynske øhav glitrer blåt bagved. De unge hjemmeværnssoldater er i gang med en øvelse, der træner kommandosprog og formatering, og det er fedt, synes 20-årige Peter Jørgensen. Han var i militæret sidste år og savnede kammeratskabet, disciplinen og øvelserne. ”Det er dejligt at komme ind og springe og få våde knæ. Og så giver det en vis energi, at her er mange unge – altså no offense til de ældre. Men vi kan løbe lidt hurtigere,” siger Peter, inden han trækker sin hjelm ned over håret igen og går tilbage til sin position.

Hjalp ved stormflod Peter Jørgensen er én af de nye medlemmer, som den værnfælles underafdeling på øen i det sydfynske øhav er lykkedes med at trække til. Henover de senere år er andelen af unge blevet markant større. Faktisk har Ærø den laveste gennemsnitsalder blandt alle underafdelinger på Fyn – 32 år. Det skyldes en fokuseret indsats fra en leder, der også selv er ung. Kenny Søby Jørgensen er 29 år og har været aktivt hjemmeværnsmedlem på Ærø, siden han var 18 år. ”Vi har brug for de unge, så vi fortsat kan hjælpe med de opgaver, vi bliver brugt til. Her på Ærø er der kun to politibetjente, så der er virkelig brug for os,” siger han og nævner stormfloden i 2017, hvor han

Vi bruger Facebook og Instagram til promovering. Atli Mikkelsen, Rekrutteringsspecialist

undersammen med andre gik rundt i vand til knæene for at tjekke husene tæt på dæmningen. Var der nogen derinde, skulle de reddes ud. Det var der heldigvis ikke, men aktionen var vigtig og nødvendig alligevel. Og efterfølgende fik den værnsfælles underafdeling ros af Fyns Politi for indsatsen.

Slut med sprut Ved siden af Kenny Søby Jørgensen sidder Atli Mikkelsen. Atli er fire år yngre end Kenny og er blevet udnævnt som rekrutteringsspecialist. Det vil sige, at han har det overordnede ansvar for at tiltrække unge til underafdelingen. Og det sker ad flere kanaler, fortæller han. ”Vi bruger Facebook og Instagram til promovering, men derudover er VUC og Navigationsskolen i Marstal vigtige steder at få flere med. Og så handler det om, at alle medlemmer hele tiden skal sørge for at tale Hjemmeværnet op. Vi fortæller de gode historier og giver folk viden om, hvad vi laver,” fortæller Atli, der ligesom Kenny Søby Jørgensen tager sig til hovedet over de fordomme, som stadig huserer om Hjemmeværnet. ”Det trigger mig virkelig, når jeg hører, at hjemmeværnssoldater spiser citronmåne og


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.