Hjemmeværnet #3 2024

fremtidens frivillige

Indhold

4 Kalender

5 Leder

6 Bedre godtgørelse ved længerevarende indsættelser

7 Ny chef for Flyverhjemmeværnet

12 Hjemmeværnet har fået ny borgervendt hjemmeside

16 TEMA: Sådan tackler vi fremtidens frivillige

20 TEMA: Skarpe MHV-soldater på kort tid

26 TEMA: Adgangsbilletten til SSR er blevet enklere

29 TEMA: Opstilling af KFOR-hold har stor værdi

30 Stor opbakning til Uniform på jobbet-dagen

34 Chefen for Hjemmeværnet takker af

38 Største NATO-øvelse siden den kolde krig

46 Hundeekvipager fik debut på NATO-øvelse

48 Kortere vej til kystskipperuddannelse

50 Frivillige majorer får flere værktøjer til stabsarbejdet

52 Sort Grav – vigtig øvelse tilrettelagt af frivillige

55 Lyt til podcast fra Hjemmeværnsskolen

56 René ændrede livsstil for at blive KFOR-soldat

60 Susanne svinger taktstokken i Randers

62 En weekend i skydningens tegn

68 HUSK dine 24 timer!

Kortere vej til kystskipperuddannelse

Fartøjsførere kan nu få merit for deres uddannelse og sejltid, så de i det civile på kortere tid kan blive kystskippere.

Skarpe MHV-soldater på kort tid

På bare seks måneder er Nicolaj Andersen og Steffen Færgemann blevet rustet til at løse vigtige værtsnationsstøtteopgaver.

46

Firbenede på øvelse i Estland

For første gang har Flyverhjemmeværnet stillet med hundeekvipager til en kæmpe international NATO-øvelse.

Bred opbakning til Uniform på jobbet-dag

Uniform på jobbet-dagen i september fik bred opbakning fra både frivillige, reservister og virksomheder.

Chefen for Hjemmeværnet takker af

Med udgangen af 2024 stopper chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly, sin militære karriere.

Susanne svinger taktstokken i Randers

Musikkorpset i Randers dirigeres nu af Susanne Dalmose Nielsen, der arbejder for at udvide orkestrets repertoire.

Nr. 3 / 2024

Ansvarshavende redaktør: Kommunikations- og pressechef Kristian Lykkestrand

Redaktør: Charlotte Baun Senholt Tlf.: 21 44 65 08 e-mail: Hjk-ifr-km04@mil.dk

Abonnement – adresseændring: For ikkemedlemmer skal ændringer meddeles til Charlotte Baun Senholt på mail: Hjk-ifr-km04@mil.dk. For medlemmer sker det automatisk.

Citat:

Artikler må gerne citeres inden for citatreglerne, når det sker med tydelig angivelse af ”Hjemmeværnsmagasinet” som kilde samt udgivelsesnummer.

Hjemmeværnsmagasinet udkommer tre gange årligt.

Oplag: 7.600

Design & tryk: Grafisk Rådgivning ApS Bording A/S

Forsidefoto: Jonas Vandall

ISSN: 2794-350X (trykt) ISSN: 2794-3518 (online)

Adresse: Hjemmeværnskommandoen, Hjemmeværnsmagasinet Sankelmarksvej 26 4760 Vordingborg

Næste magasin udkommer i foråret 2025

Kalender

November

8. – 10. november

Øvelse for skarpe soldater

Landsdelsregion Øst står i november for en øvelse for regionens motoriserede overvågningsenheder, infanterister og patruljesoldater.

22. – 23. november STØVGAR

I november kører Landsdelsregion Øst STØVGAR, hvor planlægning af operationer er i fokus.

Januar

22. januar

Nytårskoncert i Portalen

Landsdelsregion Øst er vært for en festlig nytårskoncert, som holdes i Portalen i Greve Teater- og Musikhus.

21. – 23. februar

Blå Negl

Danmarks største patruljeøvelse, Blå Negl, med mange internationale deltagere gennemføres vanen tro i den kolde årstid for at udfordre deltagerne mest muligt. Øvelsen foregår fra 21.23. februar i Sydøstjylland.

Februar

6. – 28. februar

Bootcamp for grunduddannelse

Uddannelsescenter Nord- og Midtjylland gennemfører HGU Bootcamp for nye frivillige fra den 6. februar til og med den 28. februar i Skive.

LEDER:

En lys fremtid for Hjemmeværnet

– og tak for syv gode år.

Mens Hjemmeværnets 75-års fødselsdag langsomt forsvinder i horisonten, er der én ting, der står lysende klar for mig; Hjemmeværnet står lige nu stærkere, end vi har gjort de seneste mange år.

De sikkerhedspolitiske vinde blæser i vores retning, og overalt oplever vi i ledelsen en øget opbakning til Hjemmeværnets helt grundlæggende mission – nemlig at bidrage til tryghed og sikkerhed for danskerne.

Denne opbakning så vi blandt andet under ”Uniform på jobbet”-dagen, der den 25. september 2024 blev afholdt for anden gang. Overalt i Danmark mødte folk op på arbejde i uniform og flagede dermed stolt med deres medlemskab af Hjemmeværnet. Det var rørende at se det store engagement og dejligt at høre om alle de tiltag, der iværksættes hos danske virksomheder for at skabe gunstige forhold for frivillige og reservister i hele beredskabet. Jeg vil derfor gerne benytte muligheden for at kvittere med en stor tak til både frivillige, reservisterne og de arbejdspladser, der gør jeres militære virke muligt.

Med dette in mente er jeg også glad for at kunne sige, at vi i år har fået knækket kurven. Vores medlemstal er i år ”grønne”, og Hjemmeværnet er i vækst. Dette gør os i ledelsen rigtig stolte – og vi skylder en enorm tak til alle jer, der gør denne vækst mulig. Vi er blevet bedre til at rekruttere (og genaktivere fra reserven), men

der ligger et stort arbejde foran os med henblik på at sikre, at frivillige og reservister bliver hos os i længere tid. Med andre ord: Arbejdet med fastholdelse vil i de kommende år spille en helt central rolle i Hjemmeværnets udvikling.

Denne udvikling bliver dog med en ny chef ved roret. For når vi rammer udgangen af året, aftræder jeg efter knap syv et halvt år som chef for Hjemmeværnet.

Tiden er kommet til at overlade chefstolen til en ny chef, der sammen med Den Kommitterede for Hjemmeværnet, Hans Andersen, skal føre Hjemmeværnet videre.

For mig bliver det et vemodigt farvel.

Mine syv et halvt år som chef for Hjemmeværnet har været en tid, jeg aldrig glemmer, og jeg ser frem til at følge jer og organisationen fra ”den anden side af hegnet”.

Tusind tak for jeres uvurderlige bidrag til vores sikkerhed og tryghed – pas rigtig godt på hinanden, Hjemmeværnet og Danmark.

Jens H. Garly Chef for Hjemmeværnet

Fra 1. januar 2025 vil de frivillige soldater, der deltager i en længerevarende indsættelse relateret til værtsnationsstøtte, få en højere godtgørelse for deres tabte arbejdsfortjeneste. Godtgørelsen hæves fra 940 kroner til cirka 1.400 kroner per indsættelsesdag.

Frivillige får bedre godtgørelse ved længerevarende indsættelser

Deltager du som frivillig i ekstraordinære, længerevarende indsættelser relateret til værtsnationsstøtte?

Så vil du fra nytår kunne få op til halvanden gange højeste dagpengesats, hvor det tidligere kun var muligt at få én gange højeste dagpengesats. Det betyder, at du i fremtiden kan få op til cirka 1.400 kroner refunderet per indsættelsesdøgn (otte timer minimum), hvor du før kunne få cirka 940 kroner refunderet.

Baggrunden for at hæve godtgørelsen er, at Hjemmeværnet ønsker

bedst muligt at kunne understøtte de frivilliges fortsatte deltagelse i og opbakning til særligt de længerevarende værtsnationsstøtteopgaver, som der er blevet flere af. Værtnationsstøtte er en væsentlig opgave i rammen af Danmarks forpligtelser over for NATO. Danmark skal således være i stand til at modtage, sikre og facilitere videre transport af allierede NATOstyrker gennem vores territorium. Hjemmeværnet har – og vil også fremadrettet – bidrage til løsning af sådanne opgaver til støtte for Forsvaret.

Frivillige soldater, der løser længerevarende værtsnationsstøtteopgaver, vil fra 1. januar 2025 få en højere godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste. Arkivfoto: Morten Fredslund

Forsøgsordning i to år

Den bedre godtgørelse ved længerevarende indsættelser relateret til værtsnationsstøtte iværksættes som en toårig forsøgsordning, som er godkendt af Forsvarsministeriet. Med ordningen kan frivillige hjemmeværnssoldater, der deltager i varslede, operative indsættelser relateret til værtsnationsstøtte af mere end 72 timers varighed, honoreres med godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste op til halvanden gange den maksimale dagpengesats.

Forsøgsordningen bliver indarbejdet i ny bestemmelse (HJKBST 560-7 – 2025-01) om godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, som er gældende fra 1. januar 2025.

Afregningsmodulet vedrørende tabt arbejdsfortjeneste på hjv.dk bag login forventes at kunne understøtte forsøgsordningen fra 1. januar 2025.

Ny chef for Flyverhjemmeværnet

Oberstløjtnant Dennis Thagaard står fra 1. december i spidsen for Flyverhjemmeværnet og vil i forbindelse med stillingen som chef for Flyverhjemmeværnet også blive udnævnt til oberst.

Da pensionen banker på døren hos Flyverhjemmeværnets afgående chef, oberst Kern Oddershede, er det blevet tid til udskiftning på chefposten i Flyverhjemmeværnet.

Valget er faldet på 50-årige oberstløjtnant Dennis Thagaard. Han er et velkendt ansigt i Flyverhjemmeværnet, da han er værnsgrenens nuværende stabschef. Dennis Thagaard er i øjeblikket udsendt til USA, men ser frem til at vende tilbage til de lyseblå hjemmeværnssoldater:

”Det er med stor ære og respekt, at jeg fra den 1. december 2024 bliver udnævnt til oberst og får mulighed for at indtræde i stillingen som chef for Flyverhjemmeværnet. Jeg glæder mig utroligt meget til at stå i spidsen for vores flyverhjemmeværn og vil tage afsæt i de mange gode tanker og tiltag, som Kern har iværksat. Jeg er ydmyg over for opgaven og ansvaret og vil gøre mit yderste for at forvalte den tillid, som chefen for Hjemmeværnet og chefen for Flyvevåbnet har vist mig, på bedst mulig vis.”

Oberst Kern Oddershede efterlader trygt Flyverhjemmeværnet

i Dennis Thagaards hænder: ”Dennis er en særdeles dygtig stabschef, der med sin store

faglighed, stærke ledelsesmæssige kompetencer og sit store kendskab til Hjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet i særdeleshed er helt parat til at tiltræde stillingen.”

Chefskiftet i Flyverhjemmeværnet finder sted 1. december.

Dennis Thagaard bliver fra 1. december ny chef for Flyverhjemmeværnet.

SØFARTS-

ENTUSIASTERNE HAR LIDT AT GIVE SIG I KAST MED

350 års søfartshistorie svarende til to millioner sider er blevet digitaliseret. Rigsarkivet har åbnet op for søfartshistorien på en helt ny måde, så 31.000 skibsjournaler nu kun er få klik væk, og alle kan udforske dem og læse de sirligt håndskrevne fortegnelser. Journalerne bærer på viden om kaptajner og styrmænds hverdagsliv om bord. Man vil også kunne læse om dramatiske begivenheder som storme, sygdomme og endda pirateri.

Du finder den digitaliserede søfartshistorie på Rigsarkivets hjemmeside, www.rigsarkivet.dk

Bliv en del af innovationen på Hjemmeværnsskolen

Sidder du med en god idé til mikrolæring? Så har du mulighed for at dele den og andre forslag inden for læring og uddannelse via Hjemmeværnsskolens nye projekt, Open Innovation.

Open Innovation hedder Hjemmeværnsskolens udviklingssektions nyeste skud på stammen inden for læring. Projektet går i sin helhed ud på at invitere dig med til nytænkning og udvikling på Hjemmeværnsskolen.

”Det handler om at slippe læringen fri. Der findes så mange dygtige frivillige, som besidder en kæmpemæssig viden, som vi gerne vil bruge. Sommetider glemmer vi, hvor meget motivation der kan være i at undervise og

præsentere. Derfor er det win-win, hvis vi kan skabe læring, samtidig med at vi motiverer og anerkender vores dygtige frivillige,” fortæller de to sagsbehandlere Heidi og Bo fra Hjemmeværnsskolen.

Vær med til at udvikle mikrolæring

I øjeblikket er Udviklingssektionen interesseret i at få et større kendskab til de frivilliges behov for mikrolæring – se også side 55.

Sådan gør du

For eksempel har de brug for at vide, hvor i Hjemmeværnsland der er behov for mikrolæring. Det kan også være, at du har forslag til specifikke emner og formater eller er stødt på noget af Hjemmeværnsskolens læringsmateriel, hvor mikrolæring kunne være et godt supplement.

Alle input er velkomne. Det gælder også, hvis du har lyst til at hjælpe Hjemmeværnsskolen med at udarbejde de små læringsbidder.

• For at komme med dine input går du ind på Open Innovation-portalen på hjv.dk bag login: www.hjv.dk/oe/HVS/medlem/Sider/OpenInnovation.aspx

• På portalen finder du en vejledning til, hvordan du nemt og hurtigt indsender din gode idé til skolen.

Frivillige og reservister, der arbejder på Carlsberg, kan nu også få fem fridage om året til tjeneste i uniform. Dermed følger Carlsberg Group trop med fem andre store virksomheder, Danfoss, Danske Bank, DSB, Netcompany og Salling Group, der som InterForce-støttevirksomheder har sagt ja til at give deres ansatte fem dage fri om året til tjeneste i uniform. Også andre virksomheder, herunder Naviair, har aftaler, der tilgodeser, at det

militære kan flettes ind i det civile arbejdsliv.

”Sådanne aftaler er vigtige for samfundets evne til at imødegå kriser, trusler og de daglige opgaver i beredskabet. Opbakningen fra de danske virksomheder er med til at styrke Hjemmeværnets evne til at stille op og til at skabe en robusthed, som vi har brug for i den nuværende sikkerhedssituation,” siger kommitteret Hans Andersen.

STATUS:

Hjemmeværnet i forligsprocessen

I forligsaftalen af 28. juni 2023 for dansk forsvar og sikkerhed for 2024-2033 blev det slået fast, at der skal skabes bedre rammevilkår for Hjemmeværnets frivillige, herunder bedre udrustning og materiel. I den første delaftale fra 18. januar i år blev forligsparterne enige om at styrke rekrutteringen og fastholdelsen af frivillige. I forlængelse heraf har Hjemmeværnet igangsat det første

Hundeekvipager deltager for første gang på international øvelse

Under Flyverhjemmeværnets deltagelse i NATO-øvelsen Steadfast Defender 24 har Hjemmeværnet for første gang haft hundeekvipager med på en international øvelse. Øvelsen foregik i Estland, hvor tre hundeførere fra Flyverhjemmeværnet og deres hunde indgik i en deling, der samarbejdede med estiske soldater.

Hundeførerne fik et stort udbytte af øvelsen og fik samtidig også givet deres estiske samarbejdspartnere et indblik i de mange muligheder ved at lade hunde indgå i opgaver.

”Det har uden tvivl været den lange rejsetid til Estland værd – og mere til,” fortæller hundeføreren Dennis. Læs mere på side 46 i dette magasin.

forligsprojekt, ”Styrket frivillighed i Hjemmeværnet”.

I projektet ses der på, hvordan man kan øge rekrutteringen blandt værnepligtige, blandt ansatte, der forlader Forsvaret, og generelt i befolkningen. Et andet projekt handler om, hvordan de frivillige soldaters tjeneste kan blive mere fleksibel. En række våbenkammerprojekter indgår som det sidste initiativ under forligsprojekt

”Styrket frivillighed i Hjemmeværnet”. Initiativet omhandler håndtering af de 20 højest prioriterede sikringsprojekter for Hjemmeværnet, herunder våbenkamre.

Som en del af det tiårige rammeforlig er endnu en delaftale på vej. Aftalen med fokus også på bedre rammevilkår for de frivillige er dog endnu ikke faldet på plads. Om den siger chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly:

”Det er mit håb, at der bliver forhandlet en delaftale vedrørende Hjemmeværnet, så de frivillige soldater og reservisterne inden for en overskuelig fremtid vil kunne opleve, at de får en bedre dagligdag i uniform og desuden får mere materiel.”

På billedet ses Flyverhjemmeværnets hundeekvipager, som deltog i en stor international NATO-øvelse i Estland. Foto: Lærke Weensgaard

Nye muligheder for feltskyttemærke

Snart bliver det muligt for alle i Hjemmeværnet og Forsvaret at erhverve sig det eftertragtede feltskyttemærke i både bronze, sølv og guld.

Indtil nu har det kun været muligt at modtage mærket i bronze, men snart åbner der sig nye muligheder for dem, der ønsker at demonstrere deres skydefærdigheder på højeste niveau. Dette markerer en betydelig udvikling i muligheden for at opnå duelighedstegn inden for Hjemmeværnet.

Faggruppe Kamp under 2. kapacitetsafdeling ved Danske Artilleriregiment (DAR) har arbejdet intensivt på at udvikle de nødvendige skydninger, der gør det muligt at opnå mærket i både bronze, sølv og guld. Initiativet skal sikre, at feltskyttemærket er på linje med andre duelighedstegn inden for Forsvaret.

Som led i at sikre, at de nye krav er realistiske og passende for de skytter, der er aktive i Hjemmeværnet og Forsvaret, blev 24 frivillige soldater fra Landsdelsregion Vest inviteret til at deltage i testskydningerne. Skydningerne blev gennemført i Borris skydeterræn.

Testskydningen omfattede tre forskellige discipliner, hvor skytternes evner blev vurderet på flere parametre. Hvis skytterne bestod den første skydning, opnåede de bronze og kunne gå videre til den næste skydning for at forsøge at opnå sølv. Kunne de også bestå denne, fik de mulighed for at gennemføre den sidste skydning og opnå guldmærket.

Af de 24 deltagere opnåede halvdelen duelighedstegnet. Fem skytter fik det i bronze, seks modtog sølv, og en enkelt skytte formåede at sikre sig det eftertragtede guldmærke. Resultaterne var ifølge ”Faggruppe Kamp” fra DAR forventelige, da det ikke er meningen, at alle skal kunne opnå guldmærket uden videre.

For at gøre feltskyttemærket tilgængeligt for alle er der en revidering af geværreglementet undervejs. Når denne revision er gennemført, vil det nye reglement blive udgivet, hvilket forventes at ske omkring årsskiftet. Herefter vil det være muligt for alle at deltage i skydninger, der kan kvalificere dem til at modtage feltskyttemærket i bronze, sølv eller guld.

I fremtiden kan dygtige skytter i Hjemmeværnet og Forsvaret erhverve sig det eftertragtede feltskyttemærke i både bronze, sølv og guld.

Brigadegeneral Christian Lippert har siden 1. september svinget taktstokken som ny stabschef i Hjemmeværnskommandoen. Få svarene på, hvad der optager ham som leder.

5 skarpe til chefen

Hjemmeværnskommandoens nye stabschef, brigadegeneral Christian Lippert.

1Hvad lægger du vægt på som leder af Hjemmeværnets største stab med godt 120 medarbejdere?

”For mig er det vigtigt at sikre, at vi i hjemmeværnsstaben skaber de bedst mulige rammer for, at vores operative myndigheder kan løse deres opgaver til gavn for de frivillige soldater og deres opgaveløsning. Her tænker jeg på de to landsdelsregioner, Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet. Men også Hjemmeværnsskolen er en vigtig aktør i forhold til at uddanne kompetente frivillige soldater. Som leder er jeg også optaget af, at Hjemmeværnskommandoen opleves som en god og attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne er glade for at være, så vi – sammen med det øvrige hjemmeværn – kan levere effektive resultater, så Hjemmeværnet fortsat kan bidrage til at skabe tryghed for danskerne.”

2Du er et kendt ansigt fra din tidligere chefstilling i Hjemmeværnskommandoen – hvad synes du kendetegner Hjemmeværnet?

”Mangfoldighed og diversitet – det er for mig overskriften på Hjemmeværnet. Vi er Danmarks Frivillige Styrke, som man kun kan være stolt af. Rigtig mange danskere har hørt om os, men de færreste forstår helt, hvad vi er for en størrelse, og hvad vi laver. Det er okay, for vi favner bredt og rummer mange forskellige frivillige soldater. Deriblandt også menig Kurt Dose, der har været med helt fra oprettelsen af Hjemmeværnet for 75 år siden. Vores opgaver er også meget forskellige – lige fra bevogtningsopgaver i Kosovo og værtsnationsopgaver i Danmark til trafikreguleringsopgaver ved Roskilde Festivalen. Det gør Hjemmeværnet ret unikt.”

3

Hvilke større opgaver har aktuelt din bevågenhed?

”Det har naturligvis forsvarsforligets kommende delpakke for Hjemmeværnet, der får stor betydning for vores fortsatte udvikling. I en travl hverdag har jeg også fokus på, at Hjemmeværnet hele tiden leverer den støtte og indsats, som Forsvaret og politiet efterspørger.”

4

Hvad tager du med fra din karriere og erfaring fra det øvrige forsvar?

”Jeg har været forbi Hjemmeværnet flere gange i min karriere og har tidligere haft mere direkte kontakt med de frivillige soldater. Jeg kommer desuden med stor erfaring inden for HR-området, jeg har operativ erfaring og har også gjort tjeneste i Forsvarsministeriet. Så jeg føler mig godt rustet til rollen som stabschef.”

5

Har du nogle særlige mærkesager for Hjemmeværnskommandoen som arbejdsplads?

”Jeg håber på, at den gode og attraktive arbejdsplads bliver en fælles mærkesag for alle medarbejdere i hjemmeværnsstaben.” ■

Den 3. september gik Hjemmeværnets nye offentlige hjemmeside, Hjemmeværnet.dk, live. Den nye platform overtager rollen som Hjemmeværnets officielle ansigt udadtil, mens hjv.dk fortsætter som en intern kommunikations- og administrationsplatform.

Hjemmeværnets offentlige side har fået et velfortjent ansigtsløft

Når almindelige danskere, journalister eller andre nysgerrige sjæle skal finde informationer om Hjemmeværnet, bliver det fremadrettet Hjemmeværnet.dk, de skal besøge.

Siden lanceres på baggrund af Hjemmeværnets nye kommunikations- og rekrutteringsstrategi, hvor der fokuseres på at skabe de bedst mulige rammer for at øge rekrutteringen af frivillige til Hjemmeværnet. Platformen giver i højere grad mulighed for at præsentere Hjemmeværnet på en mere tidssvarende måde og er blandt andet nemmere at tilgå via mobile enheder.

Samtidig har hjemmesiden fået et mere moderne udtryk, hvilket er med til at vise, at Hjemmeværnet ikke sidder fast i fortiden.

Et øget fokus på indhold og rekruttering

I forbindelse med udarbejdelsen af kommunikations- og rekrutteringsstrategien blev der fastsat et mål om, at Hjemmeværnet i 2030 skal have en samlet aktivstyrke på 17.500 soldater. Efter en intern gennemgang af organisationens kommunikations- og rekrutteringsplatforme blev det besluttet, at der var behov for mere tidssvarende platforme til at understøtte det strategiske grundlag.

Første trin blev, at hjv.dk udgår som eksternt rettet hjemmeside og i stedet erstattes af Hjemmeværnet.dk fra 3. september 2024.

Den nye hjemmeside er blevet opbygget med kommunikation om Hjemmeværnets kernebudskaber og rekruttering for øje. Den vil kontinuerligt blive opdateret, i takt med at brugernes måde at bruge sitet på står mere klart. I første omgang har en række af Hjemmeværnets mange kapaciteter og opgaver fået lov til at fylde meget på sitet, da det vurderes, at kapaciteter og opgaver med størst sandsynlighed vil vække interessen for medlemskab hos de målgrupper, der er defineret i strategien.

Færre undersider – bedre brugbarhed

Hjv.dk havde med årene udviklet sig til en hjemmeside med utallige undersider. Mængden af undersider gjorde det svært for brugere at navigere rundt på sitet og finde relevant information – og mange af siderne indeholdt information, der ikke længere var relevant eller var faktuelt forkert.

Den nye Hjemmeværnet.dk er opbygget med et fokus på at minimere antallet af undersider og derved undgå, at brugeren rammer ”blindgyder” i navigationen eller finder forkert information.

Dette har samtidig den

affødte effekt, at søgemaskiner såsom Google, DuckDuckGo eller Bing har nemmere ved at afkode hjemmesidens struktur, og siderne kommer derfor ofte til at figurere højere i søgemaskinens resultater.

Et digitalt univers i udvikling

Overgangen fra hjv.dk til Hjemmeværnet.dk er forventeligt kun første trin på stigen. Vi vil i de kommende år se ind i opdateringer af flere af Hjemmeværnets digitale platforme. Først for skud står Hjemmeværnets rekrutteringsplatform gennem mange år – Vistillerop.dk.

I løbet af 2025 vil Vistillerop.dk få en overhaling, hvor der blandt andet vil blive kigget på mulighederne for, at hver enkelt underafdeling kan blive præsenteret for potentielle medlemmer. Samtidig er forhåbningen, at hjemmesiden bliver mere dynamisk og nemmere kan ændres for at understøtte nye kampagner og lignende. ■

• Hjemmeværnets nye borgervendte hjemmeside, Hjemmeværnet.dk, gik i luften 3. september.

• Medlemssitet hjv.dk bag login fortsætter med at eksistere – du kan nemt tilgå dette site fra Hjemmeværnet.dk, hvor du finder hjv.dk bag login i topmenuen.

Nederst kan du se, hvordan Hjemmeværnets nye borgervendte site ser ud. De to andre illustrationer viser eksempler på nogle af de emner, som du kan finde på sitet.

Klar til fremtidens frivillige soldater

Der var fart over feltet, da interesserede besøgende i august fik en forsmag på livet til søs hos Marinehjemmeværnet på Fyn. Foto: Jonas Vandall

I dette tema om ”Fremtidens frivillige” ser vi nærmere på, hvilke udfordringer man kan stå over for, når det handler om at rekruttere de nye generationer, som har et anderledes flygtigt forhold til det at være frivillig og tilknyttet en bestemt organisation.

Vi tuner også ind på nogle af de målrettede rekrutteringsinitiativer, som Hjemmeværnet allerede har taget for at styrke antallet af frivillige soldater. De har vist sig at være en succes.

FRA BABYBOOMERE

TIL SELVBEVIDSTE Z’ERE:

Sådan tackler Hjemmeværnet fremtidens frivillige

Sagen er god, og udgangspunktet er stærkt, når Hjemmeværnet skal vinde kampen om fremtidens frivillige. Men de nye medlemmer kan samtidig udfordre Hjemmeværnet, fastslår Lasse Petersen fra konsulentvirksomheden Ingerfair. Få hans opskrift på, hvad der skal til for at tiltrække og tilknytte – ikke fastholde – nye generationer.

Vil man have folk til at engagere sig i noget i deres fritid – uden betaling – og blive ved med at gøre det, er man nødt til at tænke på, hvad der motiverer dem. Det gælder, uanset om man er en genbrugsbutik, en fodboldklub eller ... Hjemmeværnet.

Frivillige har aldrig kunnet tages for givet, men i en hverdag med en verden af muligheder, tilbud og fællesskaber – også online – har kampen om frivilliges tid og engagement aldrig været større. Samtidig ændrer det sig fra aldersgruppe til aldersgruppe, hvad der tiltrækker og fastholder folk i frivillige indsatser. Fremtidens frivillige er ikke de samme som nutidens frivillige, og det bør afspejle sig i den måde, man forsøger at rekruttere og fastholde dem på.

”Vi er stoppet med at bruge ordet ”fastholde”, fordi det har en klang af tvang. I stedet taler vi om at bevare tilknytningen. Også fordi unge i dag vælger at gøre ting af lyst og ikke af pligt,” siger Lasse Petersen, som er partner og konsulent i Ingerfair, og som dermed sender et klart signal om tilgangen til fremtidens frivillige.

Hjemmeværnet har en god sag

Ingerfair er en konsulentvirksomhed, som hjælper organisationer og foreninger med at rekruttere og – ja – bevare frivilliges tilknytning. I den indsats tager Lasse Petersen blandt andet afsæt i, hvad der kendetegner forskellige ”generationer”. Det er ikke generationer i klassisk familiær forstand, hvor man får børn, som vokser op og på et tidspunkt selv får børn og

Unge fra Generation Z –født i 1997 og fremefter – stiller højere krav om fleksibilitet, hvis de skal være frivillige. Den unge mand på billedet deltog i øvrigt i et rekrutteringsarrangement i Flyverhjemmeværnet. Foto: Bo Nymann

dermed skaber næste generation. Det er derimod ”generationer”, som er formet af værdier og tendenser i bestemte tidsperioder.

Tager man udgangspunkt i den inddeling, er de frivillige i Hjemmeværnet i dag primært Babyboomere og Generation X. Altså folk, som er født i perioderne 19461964 og 1965-1980. Hjemmeværnet skal selvfølgelig fortsat være attraktivt for dem, men når man taler om ”fremtidens frivillige”, er det de efterfølgende generationer, Y og Z, født 1981-1996 og 1997-2012, der skal have ekstra opmærksomhed.

”Hjemmeværnet har et godt udgangspunkt. Dels fordi sagen er vigtig for Generation Y og Z, dels fordi de er orienteret mod fællesskab. Sagen – at man stiller op, hjælper og gør en forskel – er selvfølgelig også vigtig for de foregående

Det starter med, at man anerkender mindsettet hos fremtidens frivillige. Det kan være, at man i højere grad kan organisere ting i afgrænsede projekter og dermed gøre det mere overskueligt at forpligte sig.

Lasse Petersen, partner og konsulent, Ingerfair

generationer, men ser man på det med fællesskabet, er Generation X – altså dem, der er mellem 44 og 59 år – faktisk mere orienteret mod sig selv, og hvad man personligt får ud af at være i Hjemmeværnet,” forklarer Lasse Petersen.

De frivillige i Hjemmeværnets aktive styrke har for øjeblikket en gennemsnitsalder på 48 år.

Frikadeller og kartoffelsalat rækker ikke

Han advarer samtidig mod at tro, at fællesskab bare er noget, som opstår, fordi man samler en gruppe mennesker.

”I dag kan vi få fællesskaber allevegne –på arbejdspladsen og i fritiden – og derfor vil Generation Y født mellem 1981 og 1996 have et meningsfuldt fællesskab for at blive i det. Det kan sagtens være et professionelt fællesskab med fokus på opgaver, som skal løses. Men det med at mødes en gang om måneden for at spise frikadeller og kold kartoffelsalat trækker ikke,” siger Lasse Petersen og fortsætter:

”Pointen er, at man som leder skal være opmærksom på, om fællesskabet er velfungerende. Og taler vi om de unge i Generation Z, skal man ydermere være bevidst om, at de helst vil være sammen med andre Z’ere. Man kan jo ikke styre alderssammensætningen i et kompagni eller en flotille, men man kan sørge for, at Z’ere bliver teamet op med Z’ere.”

Apropos Z’erne er en anden ledelsesmæssig udfordring, at Z’ere ikke bryder sig om ledelse! I hvert fald ikke den facon, hvor de bliver fortalt, hvad de skal gøre.

”De unge er ikke vant til, at nogen skal bestemme over dem. De er vokset op med flade hierarkier og medinddragelse og skoleundervisning med coaching og feedback. Det forventer de også som frivillige i Hjemmeværnet,” siger Lasse Petersen og fortsætter:

”Så det er fint nok, at du som leder giver et skulderklap for en gennemført opgave. Men du bliver også nødt til at spørge om, hvordan han eller hun selv synes, at det gik – og hvordan det kan blive endnu bedre næste gang.”

Eventbaseret frivillighed

Det kan lyde som noget, der ikke just harmonerer med rangorden og kommandoer. Men der er faktisk en potentielt større udfordring for Hjemmeværnet – og andre organisationer baseret på frivillighed:

”Generation Y og Z kræver stor fleksibilitet. For Y’erne handler det i høj grad om, at de er et sted i livet, hvor de stifter familie og har gang i karrieren. Men til forskel fra for eksempel Babyboomer-generationen kan de grundlæggende ikke lide at forpligte sig. Det er endnu mere udtalt hos Generation Z, der ligefrem har en eventbaseret tilgang til at være frivillig. De kan godt arbejde på Roskilde Festival et par dage, men hvis du giver dem et ark med mødetidspunkter et år frem, bliver de tomme i blikket,” siger Lasse Petersen.

Han har ikke løsningen på, hvordan Hjemmeværnet kan imødekomme den tendens til ønsket om stor fleksibilitet. Ikke mindst fordi der nødvendigvis er nødt til at være kontinuerlig træning og drift.

”Men det starter med, at man anerkender mindsettet hos fremtidens frivillige. Det kan være, at man i højere grad kan organisere ting i afgrænsede projekter og dermed gøre det mere overskueligt at forpligte sig. Det kan også være at tænke i hybridfremmøde, hvor man i nogle situationer kan deltage online hjemmefra for at gøre det mere fleksibelt,” siger Lasse Petersen og tilføjer:

”Den gode nyhed er, at hvis man lykkes med at give medbestemmelse og fleksibilitet – og selvfølgelig har den gode sag – så bevarer de unge tilknytningen.” ■

Ingerfair.

Hvad

kendetegner generationerne?

Babyboomere (cirka 1946-1964): Generationen efter 2. Verdenskrig, hvor fødselstallet steg. De er kendt for deres fokus på arbejde, pligt og stabilitet og er præget af en stærk arbejdsmoral og loyalitet over for institutioner. Frivilligt arbejde handler ofte om at give tilbage til samfundet.

Generation X (cirka 1965-1980): Kendt for deres individualisme og pragmatiske tilgang. De søger balance mellem arbejde og fritid og er skeptiske over for autoriteter. Engagerer sig i frivilligt arbejde, når de også ser en personlig fordel.

Generation Y/Millennials (cirka 1981-1996):

Søger mening og personlig udvikling. Fællesskab er vigtigt, men det skal være meningsfuldt. Fleksibilitet er centralt, da de jonglerer mellem karriere og familieliv.

Generation Z (cirka 1997-2012): Teknologivante og værdidrevne. Bæredygtighed og klima står højt på dagsordenen, og de forventer indflydelse på det, de engagerer sig i.

Om Ingerfair

Ingerfair er en konsulentvirksomhed, der hjælper organisationer med at rekruttere og bevare tilknytningen af frivillige. Siden 2010 har Ingerfair rådgivet og udviklet frivilligmiljøer i både offentlige og private organisationer.

Lasse Petersen er konsulent og partner i

Folk vil stadig gerne stille op til frivilligt arbejde, men helst ikke fast og for lang tid ad gangen. Det er i grove træk den virkelighed, som organisationer som Hjemmeværnet ser ind i, konstaterer Karin Ingemann, der er udviklingschef i Danmarks Idrætsforbund.

Frivillighed på frivillig basis

Episodisk frivillighed. Det lyder som en lørdag aften med Netflix, men det er faktisk det vilkår, som organisationer og foreninger i stigende grad må forholde sig til, når de vil have folk til at udføre frivilligt arbejde.

”Der er en klar tendens mod det, vi kalder episodisk frivillighed. Folk vil gerne udføre frivilligt arbejde, men det skal være overskueligt og afgrænset. Vi ser, at flere og flere foretrækker at engagere sig i kortvarige, fleksible projekter frem for at binde sig til faste ugedage og langvarige forpligtelser,” forklarer Karin Ingemann, som er udviklingschef i Danmarks Idrætsforbund.

Hun henviser til den store frivillighedsundersøgelse, som Danmarks Idrætsforbund foretog sammen med DGI sidste år. Den viste, at 11 procent af de danskere, der ikke allerede udfører frivilligt

arbejde, er parate til at engagere sig i frivilligt arbejde på idrætsområdet, men at mere end halvdelen af dem foretrækker, at det er lejlighedsvis.

Planlæg med periodisk frivillighed Det er en udfordring, når man er en fodboldklub, hvor frivillige trænere træner spillerne et par gange om ugen og tager med til kampe i weekenderne. Og det er en udfordring, når man som Hjemmeværnet har hverdagsaftener med undervisning og træning og weekender med øvelse. Det er en udfordring for en hvilken som helst organisation og forening, der er afhængig af stabil indsats over tid.

Som organisation kan man selvfølgelig arbejde på, at det, de frivillige får ud af deres frivillige arbejde – støtte til en god sag, fællesskab, oplevelser og nye kompetencer –er så stærkt, at de nærmest ikke

kan holde sig væk. Men ifølge Karin Ingemann gør man som organisation klogt i at indstille sig på periodisk frivillighed, hvis man vil sikre en vedvarende tilstrømning af nye medlemmer – og at de bliver.

”Man bør tænke i, hvordan man kan strukturere det frivillige arbejde, så der er plads både til dem, der ønsker et mere fast engagement, og til dem, der foretrækker at være med på ad hoc-basis,” siger Karin Ingemann.

Unge kræver medbestemmelse

Med andre ord bør der bygges en større grad af fleksibilitet ind i opgaveløsningen. Og når man er i gang med det, bør man samtidig se på, hvordan man kan øge de frivilliges medbestemmelse.

”De unge vil gerne udføre frivilligt arbejde. Faktisk er næsten en tredjedel af dem, der angiver i frivillighedsundersøgelsen, at de er parate til at udføre frivilligt arbejde, mellem 18 og 25 år,” siger Karin Ingemann og fortsætter:

”Men de unge skal kunne se, at de udvikler sig, at de bidrager til noget større, og at deres indsats gør en forskel. Det handler om at give dem medbestemmelse og indflydelse på, hvordan tingene bliver gjort – og ikke mindst om at anerkende deres indsats.” ■

”Flere og flere foretrækker at engagere sig i kortvarige og fleksible projekter,” forklarer udviklingschef Karin Ingemann fra Danmarks Idrætsforbund.

Hjemmeværnsflotille 125 Maritime Force Protection Syd i Fredericia har gennemført Hjemmeværnets første målrettede rekrutteringskampagne. På bare seks måneder er helt nye frivillige blevet klar til aktiv tjeneste under en Host Nation Support-opgave i Esbjerg Havn. Den intensive rekruttering og uddannelse styrker Hjemmeværnet på mange parametre ifølge de frivillige mørkeblå.

Ny rekrutteringsstrategi styrker Marinehjemmeværnet

I november 2023 inviterede Marinehjemmeværnet til informations- og rekrutteringsdage i Gl. Havn i Fredericia under overskriften ”Lillebælt kalder”. Her var målet at rekruttere frivillige til en ny Maritime Force Protection-enhed (MFP) med base i Fredericia, som særligt løser opgaver omkring døgnbevogtning til lands og søs, når der udskibes militært materiel primært fra NATO via havnene i Fredericia, Esbjerg og Aarhus.

På tilmeldingsbordet lå en klar køreplan. De nye frivillige kunne, efter en dag med høj fart i gummibåde samt gode snakke med instruktører og undervisere på kajen, skrive sig op til et såkaldt ”fast track”forløb for at blive klar til aktiv tjeneste for Marinehjemmeværnet på bare seks måneder. Hjemmeværnets Lovpligtige

Det kammeratskab, der er skabt på kryds og tværs, og den ånd, der er i delingen i Fredericia, er virkelig fantastisk, fordi vi sammen har været igennem det hele på kort tid.

Nicolaj Andersen

Uddannelse (LPU) er normeret til at kunne vare op til tre år, men med det intensive forløb håbede man at kunne holde deltagerne til ilden, styrke sammenholdet og udbygge Hjemmeværnsflotille 125 MFP Syd på rekordtid.

En gruppe nye fredericianske hjemmeværnssoldater har derfor gennemgået kurser fra januar til juni i år, der har klædt dem på til aktiv tjeneste. Første hold af de nye hjemmeværnssoldater kom allerede i aktion i juni, da det amerikanske fragtskib ARC Endurance skulle i sikker havn i Esbjerg.

Gode resultater med ”fast track”

”Det har været rigtig godt at få en stor flok ind på samme tid, der hele tiden er blevet holdt til ilden. Procentvis er der også flere, der fuldfører den lovpligtige uddannelse i forhold til den normale rekruttering, fordi folk bliver fastholdt i flowet,” fortæller Jacob Ølholm, kaptajnløjtnant og flotillechef i Hjemmeværnsflotille 125 MFP.

”Det, at der ligger en uddannelsesplan klar til informationsdagene, hvor målet er en konkret Host Nation Support-opgave, giver motivation til hurtigt at komme i

gang. Og det gik rigtig godt med de nye,” siger flotillechefen.

Det har krævet en hel del planlægning og organisering for instruktører og idémænd at føre den komprimerede uddannelse af hjemmeværnssoldater ud i livet. Hjemmeværnsskolen har således ikke skullet ret meget indover – til gengæld har både aftentimer og weekender været taget i brug for at køre de frivillige igennem al den nødvendige uddannelse.

”Det har været en spændende opgave at få folk igennem det her fast track. Det

har vist, at en fleksibel uddannelsesvej kan være med til at få flere igennem,” forklarer flotillechefen, som også oplever stærk samhørighed blandt de nye hjemmeværnssoldater.

”Der bliver mere korpsånd mellem de nye frivillige, fordi de er sammen under stort set hele uddannelsesforløbet. Man mærker lidt den samme tilgang til hinanden, som værnepligtige har, så det kan også komme til gavn i forhold til fastholdelsen,” fortæller Jacob Ølholm.

Steffen Færgemann til venstre og Nicolaj Andersen – to nye frivillige i Marinehjemmeværnet – under deres første skarpe indsættelse i Esbjerg Havn. I baggrunden ses det amerikanske fragtskib ARC Endurance.

Sammen gennem uddannelsen – det kan noget

En af de frivillige, som startede sit uddannelsesforløb i januar, og som kun seks måneder senere kunne kalde sig marinehjemmeværnssoldat med en HNS-opgave på CV’et, er 48-årige Nicolaj Andersen, der til daglig arbejder som kørende sælger. Han er enig i, at det intensive uddannelsesforløb skaber et helt særligt fællesskab.

”Det kammeratskab, der er skabt på kryds og tværs, og den ånd, der er i delingen i Fredericia, er virkelig fantastisk, fordi vi sammen har været igennem det hele på kort tid. Det giver både motivation og drive,” fortæller Nicolaj Andersen, som i første omgang blev tiltrukket af de hurtige gummibåde og fartøjer, men også den aktuelle sikkerhedssituation gjorde ham interesseret i at blive hjemmeværnssoldat – og komme hurtigt i aktion.

Der bliver lidt mere korpsånd mellem de her folk, fordi de er sammen under stort set hele uddannelsesforløbet.

Jacob Ølholm, flotillechef

”Med måden, verden forandrer sig på i disse tider, kunne man godt føle, at det var ligesom at sidde på bænken og ikke være med til kampen, når man ikke tilbød sig. Så det er rart at komme ind og gøre en forskel,” fortæller han.

Samme følelse sad hans frivillige kollega i fast track-modellen, Steffen Færgemann, med. Den 49-årige hjemmeværnssoldat elsker at engagere sig i samfundet og er både hjerteløber og bloddonor. Nu er endnu en frivillig titel tilføjet.

”Det har været guld værd at være med. Folk har været meget motiverede, og vi har fået et megafedt fællesskab. Samtidig har der været en rød tråd gennem det hele. Alt har været planlagt i en meningsfuld rækkefølge, og der har samtidig været fleksibilitet, så man kunne nå det hele på kort tid,” forklarer Steffen Færgemann.

Flotillechef Jacob Ølholm ses her under Host Nation Supportopgaven i Esbjerg. Han er meget tilfreds med at have kørt et stort hold af nye frivillige igennem fast track-forløbet. Nu har han fokus på at holde de nye til ilden.

Begge frivillige bistod Forsvaret i at sikre havnebassinet, da det amerikanske fragtskib ARC Endurance ankom til Esbjerg Havn i juni måned. Her kom de hurtigt med i vagtplanen og var en del af gruppen af hjemmeværnssoldater, som sejlede gummibåde og agerede platform for politiet.

”Der har selvfølgelig været en masse sidemandsoplæring, men jeg synes, vi kom ret hurtigt ind i tingene, og det har været en god oplevelse hele vejen igennem,” fortæller Nicolaj Andersen.

Kan det hænge sammen?

Det koster tid og kræfter, når man planlægger et forløb med 250 timers undervisning, som normalt fordeles over en to-treårig periode, til kun at vare seks måneder, med alt hvad der hører sig til af kurser for at blive hjemmeværnssoldat. Så hvordan får kursisterne det til at hænge sammen med et civilt arbejde og familieliv?

”Min chef er heldigvis meget positiv over for det her. Vi har en god dialog om, hvordan vi får det til at hænge sammen. Det er virksomhedens bidrag til at gøre

Esbjerg Havn er blevet vigtig for vores amerikanske NATO-allierede, der benytter havnen, når de skal have udskibet militære køretøjer og andet materiel, som skal fragtes videre fra Danmark til andre destinationer i Europa.

Det har været guld værd at være med. Folk har været meget motiverede, og vi har fået et megafedt fællesskab. Samtidig har der været en rød tråd gennem det hele.

Steffen Færgemann, deltager i fast track-forløb

en forskel i samfundet,” forklarer Steffen Færgemann, som også har opbakning hjemmefra.

”Min hustru siger, at hun kan mærke på mig, at jeg får energi af at være af sted,” siger han.

Også Nicolaj Andersen, der har gennemgået fast track-uddannelsen, mener, at den tid, der ofres, er det hele værd.

”Hvis jeg skulle bruge de normerede tre år på det, så ville jeg måske falde fra undervejs, fordi der kan gå lang tid mellem kurserne. Jeg har brug for, at der sker noget,” fortæller han.

Også på instruktørsiden er der lidt mere pres på, når man komprimerer LPU’en, men også her har resultaterne opvejet arbejdspresset.

”Det kræver en del at have så mange nye med, men vi er lykkedes med at få 20 nye færdiguddannede hjemmeværnssoldater i delingen, så det har været det værd for os. Nu venter en masse sidemandsoplæring, for én ting er at tage kurserne, men erfaringen får man kun ved at være på opgaver,” fortæller flotillechef Jacob Ølholm.

Vigtige opgaver venter

Efter et intenst uddannelsesforløb, der har klædt de frivillige på til tjeneste i Marinehjemmeværnet, venter der nu nye opgaver og udfordringer – både for de enkelte frivillige og for flotillen som helhed.

”Det er gået rigtig fint med det her intensive forløb. Det er nogle ildsjæle, der er klar til at komme i gang, og det flow, de er i, skal vi nu være med til at fastholde,” forklarer Jacob Ølholm, som understreger, at der fortsat er meget at tage sig til som nyudklækket hjemmeværnssoldat.

”Nogle af tingene fra kurserne skal genbesøges og trænes. Normalt kommer man ud og træner tingene efter hvert kursus, men her gør man det på bagkant, fordi vi hurtigt får folk i gang med

HNS-opgaven,” forklarer flotillechefen, som også kan anbefale, at idéen om fast track-uddannelsen af nye hjemmeværnssoldater kan bruges til fremtidige hvervekampagner, når der er behov for at sætte ekstra tryk på rekrutteringen.

For de to nye hjemmeværnssoldater Nicolaj Andersen og Steffen Færgemann er der mange ting at tage sig til i den kommende tid.

”For mit vedkommende venter flere uddannelsesforløb og et lederkursus. Det er bare fedt at blive ved med at lære nyt. For mig handler det også om at give noget tilbage,” fortæller Nicolaj Andersen.

”Jeg vil gerne melde mig på bådførerkursus. Det er fedt, at man hele tiden kan bygge på,” siger Steffen Færgemann.

Dermed er Hjemmeværnsflotille 125 Maritime Force Protection Syd i Fredericia klar til fremtidens mange skarpe indsættelser. I første omgang har den stået på Marinehjemmeværnets landsøvelse i september, og så venter flere Host Nation Support-opgaver for de vigtige marineblå kræfter. ■

Hjemmeværnets

Lovpligtige Uddannelse (LPU)

• Grunduddannelsen består af fire moduler. Alle fire moduler skal være gennemført inden tre år efter optagelse i Hjemmeværnet.

• Hjemmeværnets Grunduddannelse (HGU) er en Grundlæggende Militær Uddannelse. Den skal gennemføres af alle nye medlemmer, der ikke har aftjent værnepligt eller har tilsvarende uddannelse fra Forsvaret. Resten af modulerne er mere specialiserede, efter hvilket værn eller hvilken enhedstype man er tilknyttet.

• I forbindelse med rekrutteringskampagnen ”Lillebælt kalder” har deltagerne på ”fast track” gennemført de fire moduler på kun seks måneder med HNS-opgaven i Esbjerg Havn som et afsluttende punkt for forløbet.

Josephine og Emma er nye SSR ­ soldater

Kvinder har hidtil været et sjældent syn hos SSR. Men i kompagniets nye 3. deling går man målrettet efter at få flere kvinder med på vognen. To af dem er Josephine og Emma, der kommer fra hver sin landsdel.

Tilbage i foråret 2024 var en række kvindelige soldater igennem et særligt selektionsforløb for kvinder med henblik på at blive en del af SSR’s nye 3. deling, som består af både kvinder og erfarne SSRpatruljesoldater. I forløbet testede man de kvindelige soldaters fysik, soldatermæssige ballast og evne til at tage vare på sig selv i rammen af en patrulje. Samtidig var der fokus på kvindernes evne til at samarbejde og danne relationer med andre.

Josephine og Emma er blandt de kvinder, som nu er en del af SSR’s 3. deling.

”Jeg kendte ikke meget til Hjemmeværnet og SSR, og min tid som værnepligtig i Hæren havde nok givet mig et fordomsfuldt syn på Hjemmeværnet,” fortæller den 25-årige Josephine fra København.

Da hun undersøgte det lidt nærmere, lød det spændende og udfordrende, så hun søgte ind. ”Det har jeg ikke fortrudt. Det har været udfordrende med både skydeteknik, selvforsvar og fysisk træning. Men også det, at der lægges stor vægt på, hvordan vi fungerer og arbejder sammen, så vi løser vores opgave bedst muligt, er interessant,” siger Josephine.

35-årige Emma fra Aarhus supplerer: ”Vi har fået et fantastisk kammeratskab og større selvtillid. Man kan meget mere, end man tror. Som sygeplejerskestuderende, som jeg er, er det også fedt at få praktisk erfaring med at yde førstehjælp i stressede situationer.”

En mulig opgave for kvinderne i 3. deling er at fungere som instruktører for og undervisere af udenlandske kvindelige soldater i førstehjælp, da det i nogle kulturer er en fordel, at kvinder underviser kvinder.

Træn, træn, træn Hvis du også ønsker at blive en del af SSR’s 3. deling, så træn at gå med rygsæk, øv dig i at orientere dig ved hjælp af kort og kompas, ophold dig i felten, træn de grundlæggende militære færdigheder, og dyrk svømning.

”Det kan være hårdt og krævende, men det er også superfedt, når du er kommet igennem,” siger Josephine, der opfordrer andre kvinder til at træne til kendte krav og det, man er dårligst til.

”Man skal også være god til at arbejde under pres og til at undvære sin søvn!” siger Emma og fortsætter: ”Der er hele tiden meget nyt at lære, så man skal være god til at huske og tage informationer ind og bruge det, man har lært.”

I 2025 er der ansøgningsfrist for kvinder, der er medlemmer af Hjemmeværnet, den 15. august. Næste selektionsforløb for kvinder, der ønsker optagelse i SSR, foregår i perioden fra 17. til 21. september 2025. ■

Kvindelige SSR-soldater træner taktisk sanitet.

Nyt aspirantforløb giver SSR flere soldater

Hjemmeværnets specialenhed, Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni, har i år lanceret et nyt intensivt forløb for nye aspiranter, som søger ind i SSR. Det har i den grad givet pote, og væsentlig flere soldater er kommet gennem nåleøjet og er nu i gang med at uddanne sig til patruljesoldater.

SSR-soldaterne træner særlige indsættelsesformer blandt andet fra en

Sig SSR-soldat, så ved alle, at det kræver noget særligt at blive en del af Hjemmeværnets landsdækkende specialenhed, Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni (SSR). Både fysikken og den mentale styrke skal være i top for de aspiranter, som gerne vil være en aktiv del af den landsdækkende enhed, der holder til dels i Skalstrup på Sjælland, dels i Tirstrup i Jylland.

For at teste håbefulde aspiranter har SSR i mange år kørt et krævende selektionsforløb over samlet 22 dage.

Det fungerede dog ikke optimalt i forhold til at få SSR til at vokse. Så det var tid til nytænkning, og fra i år har SSR introduceret et nyt mere intensivt og kortere selektionsforløb, som er i øjenhøjde med aspiranterne, og som gør adgangsbilletten til specialenheden mere fremkommelig.

helikopter. Foto: Nikolaj Grøn

De nye aspiranter er supermotiverede, og det intensive selektionsforløb har givet et boost til SSR.

Morten Rask, kompagnichef

”De nye aspiranter er supermotiverede, og det intensive selektionsforløb har givet et boost til SSR. Så vi er glade og tilfredse,” siger Morten Rask.

”Vi fik simpelthen for få nye aspiranter igennem vores hidtidige selektionsforløb – og dermed også for få nye SSR-soldater til at styrke vores operative kapacitet. I en tid, hvor Hjemmeværnets militære opgaver vokser, besluttede vi os for at sadle om. Det har vist sig at være en kæmpe succes,” siger major Morten Rask, der er fastansat som chef for SSR.

16 aspiranter klarede skærene efter det første nye selektionsforløb i foråret, og de fleste af dem er nu godt halvvejs igennem den etårige patruljegrunduddannelse hos SSR, hvor soldaterne fortsat bliver evalueret. Det er væsentlig flere end tidligere, hvor i gennemsnit kun tre aspiranter klarede at komme igennem det gamle selektionsforløb.

Patruljegrunduddannelsen hos SSR omfatter ud over patruljetjeneste blandt andet også skydning, taktisk sanitet, nærkamp og særlige indsættelsesformer såsom eksempelvis helikopterindsættelse. Efter patruljeuddannelsen, som varer 12 måneder, begynder de nye SSR-soldater på at specialisere sig som signalmand, sanitetsmand, finskytte, spejder eller fører. Tættere samarbejde med Forsvarets specialenheder SSR er i det hele taget inde i en rivende udvikling. Ud over det nye selektionsforløb har de også oprettet en 3. deling, der går målrettet efter at få flere kvindelige soldater. Som et tredje ben har SSR styrket sit bånd til Danmarks Specialoperationskommando (SOKOM), som har den overordnede kommando for Danmarks specialstyrker, herunder Jægerkorpset, Frømandskorpset og Slædepatruljen Sirius. SSR har indgået en vigtig samarbejdsaftale med SOKOM, som betyder, at SSR er et af de operative værktøjer, som SOKOM kan trække på i tilfælde af kriser eller krig. Og i det hele taget er samarbejdet med SOKOM blevet tættere og mere formaliseret.

”Det er stort for os. Med samarbejdsaftalen har vi fået cementeret vores status som en professionel samarbejdspartner med relevante operative kapaciteter, og SSR kommer til at indgå som en del af SOKOM’s plankompleks,” siger Morten Rask.

SSR’s speciale er indhentning af informationer i et fjendtligt miljø, hvor SSR-soldater skal kunne agere uden at blive set. ■

Det seneste år har Hjemmeværnet gennemført tre målrettede rekrutteringsprojekter, hvor omdrejningspunktet har været et rekrutteringsarrangement, der gav deltagerne en forsmag på livet som frivillig soldat.

Stor interesse for målrettede rekrutteringsarrangementer

Som en udløber af Hjemmeværnets nye rekrutterings- og kommunikationsstrategi er der det seneste år gennemført tre projekter for at afprøve en ny supplerende rekrutteringsmetode, ”målrettede rekrutteringsforløb”. Projekterne har alle haft et rekrutteringsarrangement som omdrejningspunkt, og arrangementerne har samlet tiltrukket omkring 400 interesserede danskere, der har fået en oplevelse af, hvad en aktiv fritid i Hjemmeværnet kan tilbyde.

Det første arrangement, ”Lillebælt kalder”, foregik sidste år i november i Fredericia, hvor 160 interesserede gæster fik en forsmag på livet til søs som Maritime Force Protection-soldat i HVF125. Nogle af de besøgende har allerede gennemført et såkaldt fast track-forløb over seks måneder, så de nu er duelige marinehjemmeværnssoldater. Det kan du læse mere om i vores temaartikel på side 20.

I august gentog Marinehjemmeværnet succesen med det målrettede rekrutteringsprojekt ”Åbent Hav”, som omfattede arrangementer ved flotiller over hele Fyn. Her dukkede 180 interesserede gæster op. Fra Svendborg, Faaborg, Middelfart, Kerteminde og Nyborg stævnede Marinehjemmeværnet ud på i alt 20 sejladser med grå fartøjer og gummibåde med interesserede danskere om bord. Engagerede frivillige marinehjemmeværnssoldater sørgede for, at ”Åbent Hav” forløb planmæssigt, og deltagerne fik svar på deres mange spørgsmål om, hvad en

aktiv fritid i Marinehjemmeværnet kan give af gode oplevelser, stærkt kammeratskab og stor samfundsnytte.

Soldat for en dag

Vejret var knap så spændende, da Flyverhjemmeværnet i juni gennemførte et rekrutteringsarrangement på Antvorskov Kaserne som en del af det målrettede rekrutteringsprojekt ”Åben Træning”. Alligevel trodsede omkring 60 personer mellem 18 og 40 år det halvdårlige vejr og mødte op til ”Åben Træning”, hvor de fik mulighed for at opleve at være soldat for en dag og høre mere om, hvad der kræves for at være med i Flyverhjemmeværnets skarpe Security

Force-deling og herunder i Hjemmeværnseskadrille 230 Midt- og Vestsjælland.

Det er de stadig flere skarpe indsættelser i Hjemmeværnet, som kalder på flere frivillige soldater til at løse opgaverne. Her har de målrettede rekrutteringsprojekter vist sig at give værdi som et supplement til både den lokale rekrutteringsindsats og den brede, landsdækkende indsats.

Det er endnu for tidligt at vurdere, hvor mange nye soldater de tre projekter har kastet af sig. Givet er det, at de målrettede rekrutteringsforløb fortsætter, så Hjemmeværnets aktive styrke kan blive mere robust med flere soldater. ■

Unge fik mulighed for at være soldat for en dag, da Flyverhjemmeværnet inviterede til ”Åben Træning” ved Antvorskov Kaserne. Foto: Bo Nymann

Hjemmeværnet har siden 2023 uddannet soldater til KFOR-missionen i Kosovo. Hærhjemmeværnsdistrikt Vestegnen opstillede soldaterne til KFOR hold 50a, der er vendt retur til hverdagen i Hjemmeværnet. Distriktschef, oberstløjtnant Henrik Gustafsson, fortæller her om opgaven og dens værdi for distriktet.

Det har stor værdi at opstille hold til KFOR ­ mission

I mere end et år har Hjemmeværnet opstillet soldater til bevogtningsopgaver i KFOR-missionen i Kosovo. Men hvad betyder det for et distrikt at opstille og uddanne soldater til den internationale bevogtningsopgave?

”De udsendte soldater vender hjem med skærpede færdigheder som enkeltkæmper og erfaringer i at indgå i et internationalt samarbejde. Særligt KFOR-soldaterne får erfaring i at være i en adgangskontrolpost (AKP) igennem længere tid. Når de kommer hjem, kan de give den erfaring videre i deres egne grupper og kompagnier eller ved indsættelser herhjemme,” siger distriktschef, oberstløjtnant Henrik Gustafsson.

Han forklarer også, at de udsendte soldater er med til at uddanne hinanden. Mens ét hold er udsendt, træner de nyligt hjemvendte soldater det kommende hold, der skal udsendes.

”Vores hold 50a blev oplært af hold 49a, som var det første udsendte hold. En slags ”bukkespring”, kan du sige. På samme måde har vores hold 50a været med til at uddanne hold 51a,” forklarer Henrik Gustafsson.

Opgaven solgte sig selv

Inden et hold KFOR-soldater skal uddannes og udsendes, skal soldaterne samles til opgaven. Det kræver ressourcer fra staben i distriktet og en god koordination. Den vigtigste opgave i rekrutteringen af KFORsoldater handler om at give ”nøje information om opgaven”, så soldaterne har det bedste grundlag til at træffe beslutningen om at blive udsendt.

”Opgaven solgte nærmest sig selv. Vi havde stor tilmelding, da vi rekrutterede til KFOR hold 50a. Mange var motiveret af muligheden for at deltage på en international operation. Vores næste opgave bestod i at udvælge de rigtige soldater til opgaven,” siger Henrik Gustafsson.

Opgaven solgte nærmest sig selv. Vi havde stor tilmelding, da vi rekrutterede til KFOR-holdet.

Henrik Gustafsson, distriktschef

Udsigterne til en tremåneders udsendelse var altså populær blandt Vestegnens frivillige soldater, men om det gør en forskel for fastholdelsen i Hjemmeværnet, er svært at spå om, mener distriktschefen.

”For nogle soldater trækker internationale operationer altid. Det afhænger meget af den enkelte. I Hjemmeværnet har vi heldigvis mange forskellige opgaver, som vækker gejst. Der er dog ingen tvivl om, at KFOR-soldaternes selvforståelse styrker vores fastholdelse. At deltage i en NATO-mission i tre måneder styrker også fortællingen om, at vi gør en forskel og kan løse vigtige militære opgaver,” siger Henrik Gustafsson. ■

Uniform på jobbet-dagen

VISTE

Flere frivillige og reservister og flere virksomheder bakkede i år op om Uniform på jobbet-dagen 2024 den sidste onsdag i september. Dagen synliggjorde med al ønskelig tydelighed de mange ildsjæle, der er klar til at yde en ekstra indsats i uniform, når Danmark har allermest brug for det.

Uniform på jobbet-dagen ser i 2024 ud til at have sprængt rammerne for sidste år, hvor den nye mærkedag blev lanceret af forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Fra Hjemmeværnet valgte flere frivillige soldater og reservister landet over i år at møde op i uniform på deres arbejdsplads eller uddannelsesinstitution på dagen. Det gjorde de for at støtte op om initiativet og for at fortælle deres kolleger, arbejdsgivere eller studiekammerater, at de også står klar til at tage en ekstra tørn i uniform ved siden af deres job eller uddannelse og på den måde er med til at passe på Danmark. Dermed viste dagen også Hjemmeværnets brede forankring i det danske samfund.

Også flere arbejdspladser både i det private og i det offentlige samt desuden uddannelsesinstitutioner bakkede aktivt op om dagen. Arbejdspladserne tæller blandt andet store virksomheder

som Salling Group, Novo Nordisk, Danske Bank, Danfoss og transportgiganten DSV. De foreløbige tal viser opbakning fra over 200 arbejdspladser landet over.

Så onsdag den 25. september kunne man opleve både håndværkere, skolelærere, kontormedarbejdere, kranførere, akademikere, ledere, ekspedienter og studerende i uniform på deres arbejdsplads eller studiested. Dagen gik da heller ikke ubemærket hen i medierne, og telefonerne glødede op til selve dagen fra medierne, som viste stor interesse i at fortælle om de frivillige og reservisternes opbakning til dagen.

Stolt over at være i uniform

Vi har talt med nogle af de mange frivillige soldater, som støttede op om Uniform på jobbet-dagen 2024. En af dem, der kom i uniform på sit arbejde, er chef for Infanterikompagni Fyn Jess Wedel

Nielsen. Han arbejder til daglig som testmekaniker hos Meneta i Odense. Virksomheden er underleverandør til bilindustrien.

”Jeg er utrolig stolt over at bære min uniform. Så for mig er Uniform på jobbet-dagen alletiders initiativ. Dagen giver mig mulighed for at fortælle mine kolleger og arbejdsgivere om det store frivillige arbejde for Forsvaret og beredskabet, som vi er mange, der yder. En vigtig pointe for mig er også at fortælle, at Hjemmeværnet faktisk er det eneste militære islæt på Fyn,” siger Jess Wedel Nielsen, der bruger omkring 600 timer årligt på Hjemmeværnet.

I København var civilingeniør Jan Balling også i uniform på sin arbejdsplads på DTU Space i Lyngby. Han er også næstkommanderende i Hjemmeværnskompagni Fabriksparken på Vestegnen.

”Hjemmeværnet består af mange forskellige mennesker med vidt

FAKTA

• Uniform på jobbet-dagen er en fast dag om året, hvor reservister og frivillige i Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og Kystredningstjenesten kan tage deres uniform på, når de går på arbejde eller tager ind på deres studiested.

• I Danmark har cirka 3.000 reservister rådighedskontrakt med Forsvaret, Hjemmeværnet eller Beredskabsstyrelsen. Hjemmeværnet har knap 43.000 frivillige, mens der er cirka 450 frivillige i Beredskabsstyrelsen og cirka 200 i Kystredningstjenesten.

• Alle virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan deltage i Uniform på jobbet-dagen. Virksomheder og studiesteder bestemmer selv, om de vil lade deres medarbejdere tage på arbejde eller studie i uniform.

forskellige baggrunde. Vi har alle en interesse i at stille op og yde noget for samfundet. Derfor er det dejligt, at vi på denne dag kan fortælle andre om, hvem Hjemmeværnet er, og hvad vi laver,” siger Jan Balling. I Vestjylland trak eskadrillechef John Svendsen også i uniformen, da han betjente kunderne som reservedelsekspedient i Skjern Maskinforretning.

”Uniform på jobbet-dagen er super vigtig for at synliggøre Hjemmeværnet. Mange tror jo, at vi i Hjemmeværnet regulerer trafik hele tiden. Det er kun en meget lille procentdel af vores opgaver. Vi løfter så mange andre vigtige opgaver for Forsvaret og beredskabet. Dagen er også vigtig i forhold til at hjælpe os til at rekruttere nye medlemmer,” siger John Svendsen.

Stor opbakning fra virksomheder De mange virksomheder og uddannelsesinstitutioner, som bakker op

om Uniform på jobbet-dagen, er med deres opbakning med til at hylde og anerkende den store indsats i uniform, som mange ildsjæle er klar til at yde for vores fælles sikkerhed. Det understreger blandt andre CEO og administrerende direktør i byggevirksomheden Guldfeldt i Odense Kim Birkerød:

”Ved at være en del af Uniform på jobbet-dagen bakker vi op om totalforsvaret og vores fælles sikkerhed i Danmark. Det er vigtigt, at vi kan føle os trygge i Danmark, og det gør os stolte, at vi kan være med til at støtte op om det. Dagen skaber positivt fokus på og omtale af Forsvaret og Hjemmeværnet, og det vil vi som virksomhed gerne være en del af.”

Chef for Infanterikompagni Fyn, Jess Wedel Nielsen, ses her i uniform på sin arbejdsplads hos Meneta i Odense, hvor han er testmekaniker. Han synes, Uniform på jobbet-dagen er alletiders initiativ.

Vigtig dag

Chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly, besøgte på dagen netop byggevirksomheden Guldfeldt, hvor der var medarbejdere i uniform på jobbet.

”Det betyder utroligt meget, at vores frivillige soldater og reservister får mulighed for på denne dag at møde ind på arbejde i deres militæruniform og vise, at de er en del af Hjemmeværnet. For den enkelte soldat og reservist er det vigtigt, at de ude på deres arbejdsplads eller studiested bliver set og anerkendt for, at de stiller op for Danmark,” siger Jens Garly.

Den Kommitterede for Hjemmeværnet, Hans Andersen, supplerer: ”Uniform på jobbet-dagen markerer, hvordan virksomheder bakker op om deres medarbejdere, der er frivillige eller reservister i Hjemmeværnet, Forsvaret eller beredskabet, så de kan bidrage til Danmarks sikkerhed og tryghed. Hjemmeværnet er Danmarks Frivillige Styrke, og vores soldater løser uvurderlige opgaver hver eneste dag.”

Chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly, ses her på virksomhedsbesøg hos byggevirksomheden Guldfeldt i Odense.

Det er vigtigt, at vi kan føle os trygge i Danmark, og det gør os stolte, at vi kan være med til at støtte op om det.

Kim Birkerød, CEO i byggevirksomheden Guldfeldt i Odense

Hans Andersen lagde vejen forbi blandt andet transportgiganten DSV og DTU. Også andre chefer fra Hjemmeværnet, Forsvaret og beredskabet gennemførte virksomhedsbesøg på dagen.

I 2025 er der Uniform på jobbetdag onsdag den 24. september. ■

Næstkommanderende i Hjemmeværnskompagni Fabriksparken Jan Balling ses her i uniform på DTU Space, hvor han arbejder som civilingeniør. Til højre står kommitteret Hans Andersen, der besøgte DTU på Uniform på jobbet-dagen.

Uniform på jobbet-dagen

Generalmajor Jens Garlys godt syv år som chef for Hjemmeværnet har budt på mange store forandringer. Det gælder eksempelvis den omfattende coronaepidemi og senest den nye sikkerhedspolitiske situation, som er fulgt i kølvandet på Ruslands invasion i Ukraine.

Efter godt syv år takker generalmajor Jens Garly af som chef for Hjemmeværnet, og med udgangen af 2024 sætter han punktum for en lang militær karriere. ”Det har været enormt inspirerende at arbejde med frivillige soldater,” siger Jens Garly om perioden, der har budt på både en coronaepidemi, flere militære opgaver og senest et øget fokus på, at Danmark skal kunne passe på sig selv i kølvandet på krigen i Ukraine.

”Det har været en fantastisk oplevelse at stå i spidsen for Hjemmeværnet”

Da generalmajor Jens Garly for godt syv år siden kom til Hjemmeværnskommandoen på Vordingborg Kaserne for at blive chef for Hjemmeværnet, kendte han kun ganske lidt til indersiden af den store frivillige militære beredskabsorganisation, som ventede ham.

I dag – syv år efter – sidder Jens Garly rank og smilende med ”en rygsæk fyldt med vældig mange oplevelser” fra sine utallige aktiviteter sammen med mange frivillige soldater og reservister fra hele landet.

”Hver gang jeg har talt med en af de frivillige soldater, er jeg blevet klogere på, hvad frivillighed er, og det har været en fantastisk oplevelse og særdeles motiverende at arbejde med frivillige soldater – det må jeg bare sige,” siger Jens Garly. Hans dåbsattest betyder, at han med udgangen af december 2024 sætter punktum for en lang militær karriere med mange ansvarsfulde chefposter.

Som chef for Hjemmeværnet, der i dag tæller godt 43.000 frivillige, står Jens Garly tillige på et væsentligt stærkere ledelsesmæssigt fundament – det gælder både i forhold til topledelse opadtil inden for Forsvarsministeriets område og nedadtil i en stor frivillig og mangfoldig organisation som Hjemmeværnet.

Hver gang jeg har talt med en af de frivillige soldater, er jeg blevet klogere på, hvad frivillighed er.

Jens Garly, chef for Hjemmeværnet

Helt overordnet har rejsen som chef for Hjemmeværnet lært Jens Garly, hvor vigtigt det er, at Danmark råder over en unik organisation som Hjemmeværnet. Med sine frivillige soldater og ansatte samt reservister støtter Danmarks Frivillige Styrke utrætteligt Forsvarets opgaveløsning både nationalt og internationalt, ligesom Hjemmeværnet stiller op og støtter beredskabet og politiet, når Danmark har allermest brug for det. Og det sker næsten hver dag, at hjemmeværnssoldater er i aktion for at sikre tryghed og sikkerhed for danskerne.

”Med Hjemmeværnet har Danmark simpelthen nogle ekstra muskler. Vores frivillige soldater stiller op af egen fri vilje, hver gang der bliver kaldt. Det gælder i forhold til både uddannelse, skarpe indsættelser og mange andre opgaver. Også selv om de har en familie, de også kunne bruge tid på. Så deres frivillige

indsats i uniform indgyder kæmpe respekt, og derfor har de frivillige og reservisterne også krav på en ordentlig behandling,” siger Jens Garly.

I øjenhøjde med de frivillige

Ved festlige lejligheder tøver Jens Garly ikke med at kalde Hjemmeværnet for ”Danmarks ukronede mester i mangfoldighed”.

”De frivillige soldater og reservisterne kommer jo med så mange forskellige baggrunde og kompetencer. Hjemmeværnet tæller både håndværkere, skolelærere, kranførere, akademikere og ledere. Så der findes ikke en opskrift på frivillighed,” siger Jens Garly.

Selv tanker generalen ny energi og får inspiration til sit chefvirke, når han har været ude at besøge de frivillige soldater, ansatte eller reservister, hvilket er sket ved et utal af aktiviteter, som også omfatter besøg hos KFOR-soldaterne i Kosovo og internationale øvelser. Han

”Med Hjemmeværnet har Danmark simpelthen nogle ekstra muskler,” fastslår chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly, der takker af som chef med udgangen af 2024.

understreger samtidig, at mangfoldigheden i Hjemmeværnet betyder, at det er super vigtigt, at den enkelte frivillige soldats og reservists kompetencer bliver brugt til de opgaver, som han eller hun er bedst til. Det giver de mest optimale resultater og beriger den samlede opgaveløsning.

Naturligvis er der nogle rammer og en kommandostruktur, som skal respekteres.

”De frivillige soldater kræver af os, der er chefer eller førere, at vi sætter retningen og tager beslutninger – det gælder også, når der skal håndteres problemer. Derfor er det vigtigt, at du som chef eller fører sætter kræfterne fri, er åben og i øjenhøjde med folk og lytter til deres synspunkter – og på den baggrund træffer din beslutning,” siger Jens Garly.

Vi skal selv passe på Danmark

Scenen for Hjemmeværnets opgaveløsning har gennem Jens Garlys chefperiode slået en ordentlig kolbøtte. Da han startede i stillingen i august 2017, var antallet af frivillige i Hjemmeværnet stille og roligt gået ned ad bakke gennem mange år, og Forsvaret havde i højere grad fokus på internationale opgaver, mens der ikke var det samme fokus på det nationale forsvar. Hjemmeværnet havde derfor på det tidspunkt heller ikke så mange militære opgaver som i dag.

Det har ændret sig markant efter Ruslands invasion i Ukraine den 24. februar 2022, og spillepladen for dansk sikkerhedspolitik har taget en helt anden drejning. Det mærker Hjemmeværnet også, og antallet af skarpe militære opgaver er vokset betydeligt. Eksempelvis er hjemmeværnssoldaternes bevogtningskompetencer flittigt efterspurgt til de såkaldte Host Nation Support-opgaver – eller værtsnationsstøtteopgaver. Her støtter Hjemmeværnet vores NATO-allierede med at bevogte havneområder/lufthavne og store mængder militært materiel, når det ankommer til danske havne som eksempelvis Esbjerg Havn, inden det transporteres videre til andre destinationer. Hjemmeværnet løfter også vigtige bevogtningsopgaver på KFOR-missionen i Kosovo, og de internationale opgaver er med til at styrke de frivillige soldaters militære faglighed til gavn for enhederne.

”Vi har fået langt flere militære opgaver både internationalt og nationalt til lands, til vands og i luften. Marinehjemmeværnet bidrager eksempelvis til at holde øje med russiske skibe i vores farvande, og vores fly løfter også vitale

observationsopgaver. Internationalt har Hjemmeværnets Defender-fly støttet EU’s grænseog kystbevogtning, Frontex, flere år i træk,” forklarer Jens Garly.

Den nye sikkerhedspolitiske situation betyder også, at der er kommet langt større fokus på, at Danmark skal kunne passe på sig selv – det gælder i forhold til både militære trusler, klimakriser og eksempelvis cyberangreb.

”Det stiller helt andre krav til hjemmeværnssoldaternes militære håndværk, samtidig med at vi skal kunne reagere hurtigere,” siger Jens Garly. Han er overbevist om, at forsvaret af Danmark, som en del af NATO, er kommet for at blive.

”Vi kommer til selv at skulle bidrage til forsvaret af Danmark i hele min levetid,” siger Jens Garly.

Større anerkendelse og vokseværk

De synlige militære opgaver og Forsvarets efterspørgsel efter Hjemmeværnets kapaciteter kombineret med Hjemmeværnets deltagelse i internationale operationer har samtidig haft den meget positive effekt, at der i dag står større respekt om Hjemmeværnet. Det er DR’s store reportageserie ”Frivillige i front”, som DR blændede op for første gang i foråret 2024, også et klart udtryk for.

”Hjemmeværnet rider lige nu på en positiv bølge og oplever større anerkendelse og respekt end tidligere,” siger Jens Garly.

Det smitter også af på rekrutteringen af frivillige soldater, og antallet af soldater i Hjemmeværnets aktive styrke vokser støt.

”Gennem en ny rekrutterings- og kommunikationsstrategi og nye målrettede initiativer er det lykkedes os at knække kurven og få flere frivillige soldater om bord. Det er jeg meget tilfreds med,” siger Jens Garly, der samtidig benytter lejligheden til også at rose det faste system.

”Vi må ikke glemme vores ansatte i Hjemmeværnet. Jeg synes, vi har nogle superdygtige og motiverede medarbejdere, der får sat strøm til nogle vigtige projekter til gavn for de frivillige og reservisterne,” fastslår Jens Garly.

Aktuelt venter han og andre på, at en kommende delaftale for Hjemmeværnet som en del af forsvarsforliget fra 28. juni 2023 falder på plads. Der er lagt op til, at delaftalen skal styrke rammevilkårene for Hjemmeværnets frivillige.

”Det er mit håb, at der bliver forhandlet en delaftale vedrørende Hjemmeværnet, så de frivillige soldater og reservisterne inden for en

Gennem en ny rekrutterings- og kommunikationsstrategi og nye målrettede initiativer er det lykkedes os at knække kurven og få flere frivillige soldater om bord.

Jens Garly, chef for Hjemmeværnet

overskuelig fremtid vil kunne opleve, at de får en bedre dagligdag i uniform og desuden får mere materiel, så de fortsat er klar til at blive hos os og yde en ekstra indsats for at passe på

Danmark. Det er jo grundlaget for, at vi kan løse vores mange operative opgaver,” siger Jens Garly.

På falderebet kan Jens Garly også se tilbage på et begivenhedsrigt jubilæumsår i Hjemmeværnet. Særligt én aktivitet står særligt og blinker: Nemlig jubilæumsparaden den 3. april 2024 på Kastellet, hvor hjemmeværnsveteranen og hædersmanden Kurt Dose fik overrakt 75-års tegnet af Hendes Majestæt Dronningen. ”Det var bare en superstærk oplevelse.” ■

Jens Garlys militære ledelseskarriere

2017-2024 Chef for Hjemmeværnet (Generalmajor)

2014-2017 Chef for 2. Brigade (Brigadegeneral)

2013-2014 Chef for operationer og periodevis tillige stabschef ved FN-styrken i Liberia (Oberst)

2013-2013 Stabschef ved Forsvarsakademiet (Oberst)

2010–2011 Fakultetschef ved Forsvarsakademiet (Oberst)

2026-2010 Chef for Forsvarsministeriets 1. kontor (operationer) (Oberstløjtnant)

2005-2006 Chef for Langtidsplanlægningsafdelingen i Hærens Operative Kommando (Oberstløjtnant)

2004-2005 Chef for 1. Bataljon ved Gardehusarregimentet (Oberstløjtnant)

2003-2004 Stabschef og næstkommanderende ved den danske bataljon i Kosovo, hold 9 (Oberstløjtnant)

2002-2003 Chef for Operationssektionen ved 1. Sjællandske Brigade (Major)

”En for alle,

alle for en,”

BRØLER NATO

UD

OVER EUROPA

På den største NATO-øvelse siden den kolde krig har samtlige nationer i forsvarsalliancen trænet den såkaldte musketered: Et angreb på én allieret er et angreb på alle. Øvelsen hedder Steadfast Defender 24 og har fundet sted over det meste af Europa. Hjemmeværnet har indgået i øvelsen både med Host Nation Support og med to delinger af soldater i Estland. Dem følger vi i hælene på her.

En havn i Estland ligger stille hen. Sådan ser det i hvert fald ud, hvis den bliver observeret gennem kameraet på en drone. For på jorden, i skyggen af bygninger, sitrer havnen.

Gemt for fjendtlige øjne i luften presser en estisk droneoperatør ryggen mod en mur, mens han kigger ned på dronecontrolleren i sin hånd.

På hans kampvest, lige ved siden af hans eget estiske enhedsmærke, sidder et mærke fra Flyverhjemmeværnet. Esteren er heller ikke den eneste til at følge nøje med på controllerens skærm. Ind over den læner løjtnanten Mike fra Flyverhjemmeværnet sig, næstkommanderende for en deling af soldater fra Flyverhjemmeværnet på havnen, som samarbejder med estiske styrker. Den estiske droneoperatør har observeret mistænkelige køretøjer, men optagelserne på dronecontrolleren flimrer og fryser.

”Hans signal er for dårligt. Vi skal have nogen derud,” konstaterer Mike. Radioerne skratter hos de øvrige omtrent 30 soldater fra Flyverhjemmeværnet: ”9-0 besæt nærsikringer,” lyder det fra Mike.

Musketereden

Delingen på havnen er én ud af to delinger, som Hjemmeværnet har sendt til Estland for at deltage i øvelsen Steadfast Defender 24, den største NATO-øvelse siden den kolde krig.

Steadfast Defender 24 består af en række underliggende NATOøvelser og operationer over det meste af Europa og på tværs af Atlanterhavet. Tilsammen samler den 90.000 soldater fra samtlige 32 medlemslande i forsvarsalliancen NATO.

Øvelsen

herovre er flere gange

større end hele den danske hær tilsammen.

Martin, sergent i Hærhjemmeværnet

En af Flyverhjemmeværnets hundeførere og en Security Forcesoldat støtter vagterne ved AKP-en, da stadig flere lokale demonstranter rykker ind foran adgangsvejen til havnen i Pärnu, som de danske soldater er med til at sikre.

Mike er løjtnant i Flyverhjemmeværnet og modtager observationer fra luften af den allierede estiske droneoperatør.

Formålet med øvelsen er ifølge Forsvaret ”at træne på et artikel 5-scenarie, hvor et medlem af alliancen bliver angrebet og skal forsvares”. Artikel 5 er den såkaldte musketered, der indebærer, at et angreb på én allieret skal betragtes som et angreb på alle allierede i NATO.

På den estiske del af Steadfast Defender 24 har esterne ikke ulejliget sig med at finde på et passende neutralt navn på den fjende, der står bag det fiktive angreb mod NATO. Fjenden på øvelsen bliver direkte kaldt Rusland.

Med Estlands knap 300 kilometer lange grænse op til Putins gigantiske nation bliver øvelsen taget godt og grundigt seriøst.

”Vi vil ikke kunne lave et scenarie i Danmark, der er lige så virkelighedstro, som vi har det her i Estland. Som danskere er vi tilknyttet de estiske enheder, og de gør tingene på en anden måde, end vi er vant til,” fortæller Mike fra Flyverhjemmeværnet.

For eksempel befinder øvelsesledelsens hovedkvarter sig kun på den samme lokation i få dage. På

PÄRNU

SAAREMAA

Rundt i skyggerne af det store industrielle miljø på havnen i Estland er Flyverhjemmeværnets soldater på udkig.

lokationerne er alle køretøjer gemt væk i haller eller under tag, og gæster bliver kørt på omfattende omveje, hvis de skal på besøg. Skulle en fjendtlig drone bevæge sig ind over et af de midlertidige hovedkvarterer eller andre stillinger, vil det kræve et ørneblik at se, at det ikke blot er en hal, en skole eller en havn.

Host Nation Support i Danmark er en del af Steadfast Defender 24

Steadfast Defender 24 er ikke pakket væk i et øvelsesterræn. Den foregår til tydeligt skue for alle, selv i Køge, Roskilde, Esbjerg, Kalundborg og Aarhus. Et af omdrejningspunkterne i øvelsen er at flytte materiel og store styrker fra Nordamerika til forstærkning af NATO-alliancen på europæisk jord. Med andre ord det, som mange hjemmeværnssoldater de seneste år har lært godt at kende som Host Nation Support.

I løbet af foråret er flere store containerskibe ankommet til havnene i Køge og Aarhus, og med sig medbringer de militært isenkram i hundredvis. Mens materiellet befinder sig på dansk grund, har Danmark til opgave at passe på det. En stor del af den bevogtning løftes af hjemmeværnssoldater fra hele landet: Marinehjemmeværnets Maritime Force Protection (MFP) er i både Køge og Aarhus i vandet med deres gummibåde for at sikre havnene, inden containerskibene lægger til, og Hærhjemmeværnet står for bevogtningen af materiellet, når det forlader skibet.

Når helikopterne om bord bliver fløjet til Roskilde Lufthavn, går Flyverhjemmeværnet patruljer omkring de militære fly, mens charterflyene ruller forbi ved siden af.

I Estland kører de militære køretøjer også side om side med de civile biler. En del af øvelsen foregår i landets fjerde-største by,

linjer på øen Saaremaa og modarbejder fjendens fremrykning.

Pärnu, og med larmende højtaler kører soldater rundt i bybilledet for at gøre borgerne opmærksomme på, at det blot er en øvelse. Det er det i hvert fald for denne gang, virker det underliggende budskab at være, da en taknemlig borger kommer ned på havnen hos de danske soldater med hjemmeslynget honning. En anden tilbyder vodka.

Nåletræsbuske på hjul

På havnen i Pärnu er soldaterne fra Flyverhjemmeværnet listet ud i nærsikringerne. Nogle af soldaterne sidder i en strandet orange pram, som rusten langsommeligt flår fra hinanden, og spejder ud ad knuste ruder. Deres grundlæggende formål med at sidde i en gammel pram og forsvare havnen er at sikre kontakten ud til Estlands talrige øer. Gennem glasskårene får de pludselig øje på en fjendtlig drone på vej ind over porten til havnen.

”Luk porten, og træk nærsikringerne ind,” lyder det fra næstkommanderende Mike over radioen. For dronen er ikke den

Motoriseret overvågning kører opklaring bag fjendens

I den tidlige morgenskumring gennemgår delingsføreren Chris planen for dagens fremrykning.

Host Nation Support er en stor opgave for Hjemmeværnet. Her er det i Kalundborg havn, hvor kolonne efter kolonne med amerikanske køretøjer er opmarcheret, inden de skal videre.

Steadfast Defender 24

• Steadfast Defender 24 er den største NATO-øvelse siden den kolde krig. Øvelsen har involveret en række underliggende NATOøvelser og operationer over det meste af Europa og på tværs af Atlanterhavet. Øvelsen samlede 90.000 soldater fra samtlige 32 medlemslande i forsvarsalliancen NATO.

• Formålet med øvelsen har været at træne på et artikel 5-scenarie, hvor et medlem af alliancen bliver angrebet og skal forsvares. Artikel 5 er den såkaldte musketered, der indebærer, at et angreb på én NATO-allieret skal betragtes som et angreb på alle allierede.

• Hjemmeværnet deltog i øvelsen i Estland med to delinger. Derudover har Hjemmeværnet som en del af Steadfast Defender ydet vigtig Host Nation Support til vores amerikanske allierede, som i foråret landede store mænger militært materiel i Danmark, som Hjemmeværnet bevogtede i Aarhus, Esbjerg, Køge, Kalundborg og Roskilde, inden det blev fragtet videre til underliggende øvelser i Steadfast Defender.

eneste bekymring ved porten. En mistænkelig bil har kurs direkte mod den.

”Form a line, front the gate!” råber Mike, efterfulgt af en estisk fører, som brøler ”Enemy ahead!” Havnen er ikke det eneste sted, fjenden har kæmpet sig frem. De er også gået i land på øerne, som esterne kæmper for at holde kontakt til gennem havnene. En af dem er Estlands største ø, Saaremaa, som ligger omtrent 100 kilometer vest for Pärnu i fugleflugtslinje.

Dybt inde i en af øens nåletræsskove gemmer sig en deling af motoriseret overvågning fra Hærhjemmeværnet. De er bag

fjendens linjer og arbejder i det skjulte for at modarbejde fjendens fremgang på øen. Ubemærket kører de danske soldater i hælene på de fjendtlige styrker for at indhente informationer om dem – og hvis muligt nedkæmpe dem.

”Fjenden forventer ikke, at vi er hernede, fordi de allerede har kørt opklaring i det her område. De har bare ikke fundet os,” forklarer sergent Martin. Hans sløring i ansigtet matcher de mørkegrønne nåletræsgrene, som forvandler delingens åbne opklaringskøretøjer til næsten usynlige rullende buske i fjendeland.

Den motoriserede overvågning har fået meldinger om fjendtlige

Vi vil ikke kunne lave et scenarie i Danmark, der er lige så virkelighedstro, som vi har det her i Estland.

Mike, løjtnant i Flyverhjemmeværnet

Der er livlig aktivitet på havnen i Pärnu, hvor Flyverhjemmeværnet sammen med esterne skal holde transportvejen åben.

styrker, som tilsyneladende er i gang med at forlade en post. De er derfor sprunget ud af køretøjerne og lister op til en faldefærdig bygning med krakelerede mursten. Og rigtigt nok: De spotter en soldat på vej væk – og han er ikke alene. Med et par velplacerede skud reducerer de danske soldater fjendestyrken.

Et snusket bordel

Tilbage på kajen i Pärnu er der også blevet åbnet op for ilden. Danskerne og esterne springer side om side fra stilling til stilling for at få ram på den insisterende styrke, som forsøger at kæmpe sig ind på havnen. Imens danser kampdommerne rundt mellem soldaterne og udpeger døde. De har travlt. Men det har soldaterne for sin sag ikke: Over radioen skratter en melding fra det skjulte hovedkvarter ind: Havnen skal holdes indtil klokken 16.

”Jamen klokken er jo kun 10.14,” udbryder en menig til stor morskab for sine frivillige kolleger.

Uden for kamppladsen på havnen trisser byens borgere fortsat rundt, en af dem med nedrullede vinduer i bilen og den seneste hitsingle fra Taylor Swift skrålende ud af højtalerne.

”Jeg er virkelig i tvivl om, hvordan beboerne i Oksbøl ville have det, hvis vi kom vadende på villavejene for at gennemføre en øvelse på samme måde, som vi gør her. Der er en helt anden måde at håndtere det på i Estland,” kommenterer Mike.

For det er både større og anderledes at være på øvelse i Ruslands skygge:

”Øvelsen herovre er flere gange større end hele den danske hær tilsammen,” bemærker Martin ude på øen Saaremaa.

Soldaterne fra den motoriserede overvågning er ved at

Effektivt samarbejde og koordination mellem de allierede er et af de vigtigste elementer i den massive internationale øvelse.

gennemsøge alle rummene i den forfaldne bygning. På gulvet finder de isoleringsmateriale, lagt ud som interimistiske senge og noterer sig, at omtrent 20 fjendtlige soldater formentlig har brugt bygningen til at sove i. Eller til at køre et snusket bordel, lyder det kækt fra en af soldaterne på vej tilbage i de slørede køretøjer.

Om bord i bilerne knapper Martin tilfreds en Monster op og løfter energidrikken til en fælles skål med de resterende frivillige soldater.

”Skål og tak for nogle rigtig fede dage,” lyder det fra sergenten. ■

24

Steadfast Defender

er den største NATO-øvelse siden den kolde krig.

FOR FØRSTE GANG SÆTTER HJEMMEVÆRNET

poteaftryk

PÅ INTERNATIONAL ØVELSE

Som en del af Flyverhjemmeværnets deltagelse i NATO-øvelsen Steadfast Defender 24 i Estland har Hjemmeværnet for første gang haft hundeekvipager med på en international øvelse – til stor begejstring for både hundeførerne selv og deres estiske samarbejdspartnere.

Hjemmeværnets historiebøger har fået tre nye poteaftryk: hundene Roxie, Asla og Ditcho og deres førere Sofie, Dennis og Lennart. De er de første

hundeekvipager fra Hjemmeværnet, som har deltaget på en international øvelse. Det skete som led i Flyverhjemmeværnets deltagelse i den estisk ledede del af NATO-øvelsen Steadfast Defender 24. Hjemmeværnet har tidligere haft hunde med på internationale konkurrencer, men turen til Estland var altså første deltagelse på en øvelse af internationale dimensioner:

”Det har givet os en kæmpe læring, og jeg synes personligt, at det har været virkelig fedt at se vores hunde i den her kontekst,” fortæller Sofie.

De tre hundeførere og deres hunde fra Flyverhjemmeværnet er alle mønsteret ved Forsvarets hundetjeneste.

De tre hundeførere har indgået i en deling fra Flyverhjemmeværnet, som i foråret var i Pärnu, Estland. Her havde de sammen med estiske enheder til opgave at bevogte en havn og støtte esterne med en række forskellige opgaver i byen. Med andre ord et anderledes miljø, end hundene tidligere har været vant til at arbejde i: ”Ugeøvelser, som vi har kørt i Estland, er ikke noget, vi rigtig gør os i herhjemme, hvor vi mest er på øvelser i weekender. Så vi var lidt spændte på, hvordan hundene ville reagere på at være trætte efter en lang rejse, et nyt miljø og mange mennesker, som de ikke kender. Men de forstod lynhurtigt, at opgaverne i Pärnu nu bare var dagligdagen,” siger Sofie.

Effektiv samarbejdspartner

Hundeekvipagerne har både løst overvågningsopgaver, været brugt som show of force i adgangskontrolpost samt været med på patruljering og eftersøgninger. Særligt samarbejdet med esternes droneoperatør viste sig at være særdeles effektivt:

”Med kombinationen af en drone og så hundeførerteam kunne vi dække et rigtig stort område. Det var virkelig en ”work smarter not harder”-løsning,” siger Sofie.

De estiske samarbejdspartnere har været rigtig glad for tilgangen af hunde, forklarer Dennis, mens Lennart tilføjer:

”Esterne har faktisk været meget overraskede over, hvor effektive hundene er. I takt med at øvelsen skred frem, spurgte de mere og mere ind til os og ville have hundeførere med på flere og flere opgaver.”

Esterne er ikke de eneste, som fik et godt udbytte af at have hundene med på den internationale øvelse. Til spørgsmålet om, hvad de tre hundeførere fik ud af øvelsen, udbryder Dennis med det samme: ”Alt!”

”Det har uden tvivl været den lange rejsetid til Estland værd – og mere til,” afslutter han. ■

Det har givet os en kæmpe læring, og jeg synes personligt, at det har været virkelig fedt at se vores hunde i den her kontekst.

Sofie, hundefører

Mens de øvrige soldater fra Flyverhjemmeværnet fløj til Estland for at deltage på øvelsen, kom hundeførerne til Baltikum med bil og færge for at kunne tage hundene med.

Fartøjsførere

FAST

Fakta om meritordningen for fartøjsførere

• Marinehjemmeværnets fartøjsføreruddannelse giver nu merit til kystskipperuddannelsen. Det betyder, at fartøjsførere kan spare både den grundlæggende maritime uddannelse og et års dokumenteret sejltid, da deres sejltid i Marinehjemmeværnet tæller med.

• De får også merit i fagene Full Mission, Vagttjeneste, Meteorologi og Maritimt Engelsk. Dog skal der suppleres med civile kurser i Tanker Basic, Grundlæggende Søsikkerhed og Grundlæggende Brand.

• Samlet set forkorter merit og godskrivning af sejltid uddannelsen til kystskipper til cirka et halvt år.

får TRACK

til at blive kystskippere

En ny ordning giver merit for fartøjsføreruddannelsen og godskriver sejltid, når man civilt og helt privat læser til kystskipper. På den måde bliver fartøjsførerne Casper Didriksen og Jesper Bjerrum Nilsson i Hjemmeværnsflotille 244 Svendborg kystskippere på bare et halvt år. De ser meritordningen som et stort skulderklap til uddannelser og sejltid i Marinehjemmeværnet.

Både Forsvaret og Hjemmeværnet har tradition for, at deres uddannelser i større og mindre grad giver merit i civile uddannelser. Nu er der føjet en ny til listen, for Marinehjemmeværnets fartøjsføreruddannelse giver merit på uddannelsen til kystskipper.

”Det er en stor anerkendelse af fartøjsføreruddannelsen og vores sejltid i Marinehjemmeværnet,

at den nu giver merit til kystskipperuddannelsen,” siger Jesper Bjerrum Nilsson, næstkommanderende og fartøjsfører i Hjemmeværnsflotille 244 Svendborg.

Sammen med Casper Didriksen, flotillechef og fartøjsfører i Hjemmeværnsflotille 244 Svendborg, er han godt i gang med at uddanne sig til kystskipper på Marstal Navigationsskole. En uddannelse, som

Fartøjsførerne Jesper Bjerrum Nilsson tv. og Casper Didriksen benytter den nye meritordning til at blive kystskippere.

ingen af dem var startet på uden meritordningen.

Jesper Bjerrum Nilsson, der civilt arbejder som ingeniør, uddanner sig til kystskipper for at dygtiggøre sig til søs. Det samme gør Casper Didriksen, men for ham rummer uddannelsen også andre perspektiver.

”Civilt er jeg projektleder, men overvejer et karriereskift. Det kan meget vel være, at jeg søger job som kystskipper, når jeg er færdig med uddannelsen. Så for mig er det perfekt timing, at fartøjsføreruddannelsen nu sparer en masse tid på kystskipperuddannelsen,” siger Casper Didriksen.

Godskrevet sejltid med flere perspektiver

Meritordningen er da også lidt af et ”fast track for fartøjsførere”. For det første behøver man ikke at have været på den grundlæggende maritime uddannelse, som tager et halvt år, inden man kan læse til kystskipper. Dernæst får man godskrevet sejltid i Marinehjemmeværnet, så det års tid til søs, som også er en forudsætning for uddannelsen, allerede er i havn. Og endelig er der merit for fagene

Full Mission, Vagttjeneste, Meteorologi og Maritimt Engelsk. Tilbage er cirka et halvt år på den maritime skolebænk – hvoraf en stor del er onlineundervisning.

”Især det med, at vi får godskrevet sejltid i Marinehjemmeværnet, er noget, som virkelig betyder noget. Ikke mindst fordi det også gælder den sejltid, man efterfølgende skal have for at få fornyet sit sønæringsbevis (certifikat fra Søfartsstyrelsen, redaktionen) hvert femte år,” siger Jesper Bjerrum Nilsson og tilføjer:

”Den godskrivning gælder også andre job med sønæringsbevis, så vedligeholdelsen af sejltid kan være en ekstra motivation for nogle til at være i Marinehjemmeværnet.”

Mangler enkelte brikker

Meritordningen medfører dog samtidig enkelte manglede brikker i uddannelsespuslespillet, for når studerende fra Marinehjemmeværnet ikke har den grundlæggende maritime uddannelse, bliver de selv nødt til at supplere med STCW-beviserne Tanker Basic, Grundlæggende Søsikkerhed og Grundlæggende Brand.

”Godt nok har vi Grundlæggende Søsikkerhed på fartøjsføreruddannelsen, men det er ikke godkendt civilt. Disse kurser betaler vi af egen lomme, men det er okay, for de giver os også nye kompetencer som for eksempel røgdykker,” siger Casper Didriksen. ■

Hvad

laver en kystskipper?

• Med kystskipperuddannelsen og efterfølgende sejladserfaring som styrmand kan man blive fører af mindre erhvervsskibe på op til 500 BT i kystnær fart.

• Jobbet kan omfatte sejlads som styrmand eller fører i mindre færger, offshorefartøjer, crewbåde, havnebusser eller passagersejlads med turister på sejlskibe og lignende.

• Kystskipperuddannelsen kan anses for at være en grunduddannelse i navigation, som er en forudsætning for at læse videre til sætteskipper eller skibsfører.

Både Casper Didriksen til venstre og Jesper Bjerrum Nilsson uddanner sig til kystskippere for at dygtiggøre sig.

Nye frivillige majorer

STÅR STÆRKERE MED NYE VÆRKTØJER

Frivillige chefer, der har været både underafdelingschef og stabsofficer i minimum tre år, har fået nye karrieremuligheder. De kan nu udvide cv’et med graden som major eller orlogskaptajn og dermed styrke deres ledelseskompetencer. Vi har talt med to nyslåede frivillige majorer.

Frivillig stabschef Paul Reimer i Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland og frivillig stabschef Lars Maymann Johansen ved

Sådan kommer du i betragtning til graden som major

• For at komme i betragtning til graden som major-F skal du på tilfredsstillende vis have udfyldt stillingen som underafdelingschef i tre år og ligeledes have været stabsofficer i tre år.

• Du skal desuden igennem en obligatorisk funktionsuddannelse, som Hjemmeværnsskolen står bag. Uddannelsespakken for frivillige chefer fra Hærhjemmeværnet indeholder fire moduler: stabsmetodik, bataljonsstridskursus, stabschefkursus og beredskabsplanlægning.

• Det er myndighederne, der indstiller kandidater til graden, når de uddannelsesog tjenestemæssige krav er opfyldt.

Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland er blandt de første frivillige chefer, som har opnået graden som major.

Både Paul Reimer og Lars Maymann Johansen har lange karrierer bag sig med mere end 35 år som soldater i Danmarks Frivillige Styrke. Karriererne inkluderer solide ledelseserfaringer og også rollen som stabsofficer. Kendetegnende for de to er også, at de har varetaget et hav af funktioner og hele tiden har slået til, når der opstod en ny mulighed for uddannelse.

Hjemmeværnet barslede med muligheden for at uddanne sig til major eller orlogskaptajn for nogle år siden for at styrke fastholdelsen og motivationen blandt de mest engagerede underafdelingschefer og stabsofficerer. Men det er først nu, karrieremuligheden for alvor er slået igennem, efter at Hjemmeværnsskolen har direktivbeskrevet uddannelsesvejen, som ikke er værnsfælles, for de interesserede frivillige chefer.

Glade for karrierespringet

Paul Reimer og Lars Maymann Johansen er begge pivstolte over og glade for karrierespringet, som har givet dem et væsentligt ledelsesmæssigt løft og mere overhøjde

i forhold til deres ledelsesopgaver i de to frivillige stabe, som de står i spidsen for. Paul Reimers stab tæller primært frivillige officerer og befalingsmænd, mens Lars Maymann Johansens stab består af både frivillige, reservister og faste officerer. Læg dertil den personlige udvikling, som uddannelsen til major og rejsen dertil har givet dem. Det betyder virkelig meget for de to erfarne herrer.

”Jeg har altid været interesseret i at udvikle mig både personligt og fagligt og få udvidet min horisont gennem ny uddannelse. Det har jeg i den grad følt, at uddannelsen til major har bidraget til,” siger Lars Maymann Johansen, der er 57 år og civilt arbejder som stabschef i DSB’s krisestab. Her har han også kunnet trække på kompetencerne, han har fået i Hjemmeværnet.

Paul Reimer vægter også den personlige udvikling højt: ”Det motiverer mig meget at blive klogere på nye planlægningsværktøjer og stabsmetodikker – og så har jeg også gavn af uddannelsen i mit civile erhverv,” siger Paul Reimer, der er 61 år og civilt arbejder som sælger i eget firma, som han har sammen med to kompagnoner.

Styrker Hjemmeværnets ledere og førere

Paul Reimer fik sin nye majorgrad i foråret – en rang, som Hendes Majestæt Dronningen erhvervede i 2023. Lars Maymann Johansen blev udnævnt omkring sommerferien.

Uddannelsespakken til at blive frivillig major i Hærhjemmeværnet omfatter et fireugersforløb

Privat

med kurser i blandt andet stabsmetodik, føring af en bataljon og beredskabsplanlægning. Noget af uddannelsen foregår ved den svenske hjemmeværnsskole i Stockholm, og Lars Maymann Johansen og Paul Reimer er enige om, at kurserne i Sverige har givet dem en ekstra dimension, fordi de i Sverige har en anden tilgang til stabsmetodik.

De to frivillige majorer er også enige om, at karrieremuligheden mere overordnet styrker Hjemmeværnets frivillige ledere og førere.

”Du får nye planlægnings- og ledelsesværktøjer og en større forståelse for, eksempelvis hvordan man håndterer en bataljon. Et hjemmeværnsdistrikt svarer jo til en bataljon. Men du får også et bedre overblik og metodik til at håndtere og planlægge nye opgaver, hvilket udvikler din faglighed,” siger de.

Både Paul Reimer og Lars Maymann Johansen udfører fortsat de samme opgaver i deres respektive frivillige stabe. Paul Reimer har blandt andet haft ansvaret for planlægningen af de store HNS-opgaver, som er blevet

Paul Reimer har ud over den nye majorgrad også modtaget Hjemmeværnets sabel for sin store indsats. Den helt særlige gave blev overrakt af kommitteret Hans Andersen på Hjemmeværnsskolen.

gennemført i Esbjerg Havn flere gange. Lars Maymann Johansen har en nøglefunktion, blandt andet når der skal planlægges øvelser og koordineres opgaver. De forventer dog begge at få et større råderum og mere ansvar i kølvandet på karrierespringet:

”Jeg ser frem til at få mine nye kompetencer bragt i spil og få alle i staben til at arbejde endnu bedre sammen. Men jeg synes også, jeg

bliver taget endnu mere seriøst i det faste system,” siger Paul Reimer.

Lars Maymann Johansen mærker også, at han har fået en mere væsentlig rolle i forhold til at kommunikere med personellet i staben. Hvis andre ønsker at gå efter den nye karrieremulighed, lyder rådet fra de to: ”Så er vejen frem altså bare uddannelse – det er alfa og omega,” siger de. ■

Lars Maymann Johansen til venstre ses her ved sin udnævnelse til major. Over for ham står chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly. Foto:

Foto: Jonas Vandall

SORT GRAV:

For syvende gang har Flyverhjemmeværnets øvelse Sort Grav samlet soldater på tværs af landet. Øvelsen er udviklet og organiseret af frivillige kræfter, og for hvert år bliver samarbejdet mellem Flyverhjemmeværnets enheder under øvelsen stærkere.

Af de frivillige,

for de frivillige

Det tager mange måneder at planlægge en øvelse som Sort Grav, og øvelsesledelsen, der består af frivillige soldater, er derfor allerede i gang med at planlægge næste års øvelse.

Sort Grav er en øvelse, der sætter fokus på at forbedre alle Flyverhjemmeværnets kapaciteter og samarbejdet mellem de forskellige enheder. Øvelsen startede som et samarbejde mellem få eskadriller, men er sidenhen vokset til at være en landsdækkende øvelse, der i år samlede 140 frivillige soldater ved Faxe på Sydsjælland i august.

Dette års øvelse har stået på helikopterflyvning, eksploderende biler, bagholdsangreb, bykamp – og naturligvis en masse skydning. Alle Flyverhjemmeværnets enheder har skullet koordinere og spille sammen, lige fra logistikken til bevogtningsassistenterne, Security Force og bevogtningssoldaterne.

Hundeførere og deres military working dogs spillede også en stor rolle i øvelsen, hvor de ryddede huse under bykamp (MOUT).

Netop samspillet mellem de forskellige kapaciteter er en vigtig komponent i øvelsen. Det forklarer eskadrillechef Thomas Paaske, som er en del af øvelsesledelsen og har brugt mange timer på at planlægge dette års udgave af Sort Grav:

Vi vil give soldaterne en anderledes oplevelse, end de kan få på andre aktiviteter.

Thomas Paaske, eskadrillechef

”Et vigtigt fokuspunkt har været at øve samspil imellem enheder, enhedstyper og kapaciteter i Flyverhjemmeværnet. Det synes jeg overordnet er gået godt,” siger han.

Skræddersyet af frivillige kræfter

Noget helt særligt ved Sort Grav er, at øvelsen er arrangeret og skræddersyet af de frivillige soldater selv. Sådan har det været, siden øvelsen tog sin begyndelse, forklarer Thomas Paaske: ”Sort Grav startede som et samarbejde mellem enkelte enheder og blev afholdt i en grusgrav, hvoraf navnet kommer. I takt med at der blev koblet flere og flere →

Flyverhjemmeværnets soldater er specialiserede i at arbejde tæt på fly, og helikoptere var derfor en integreret del af øvelsen.

Øvelsen Sort Grav foregår i civilt terræn. Derfor er soldaterne også ekstra opmærksomme på uforudsigelige hændelser, som eksempelvis civil færdsel bringer med sig.

enheder på, er øvelsen vokset ud af grusgraven og er nu en af de største øvelser i Flyverhjemmeværnet – og den er stadig planlagt og styret af os frivillige.”

At netop de frivillige sidder bag roret, mener Thomas Paaske giver dem gode muligheder for at tænke ud af boksen og sætte deres eget præg på, hvordan tingene skal afvikles.

”Vi vil give soldaterne en anderledes oplevelse, end de kan få på andre aktiviteter, og jeg tror netop, at det er det, vi lykkes med: Soldaterne bliver udsat for nogle ting, de normalt ikke oplever til hverdag, og får noget på opleveren,” fortæller Thomas Paaske.

Han bliver bakket op af deltageren David Aarøe Nielsen, der var med på Sort Grav for første gang i år. Da han bliver spurgt om, hvad de har lavet i weekenden, er listen af nævneværdige ting lang:

”Vi har lavet alt muligt spændende, blandt andet en masse bevogtning og en del ildkampe,” siger han.

Én ting topper dog listen over aktiviteter for David Aarøe Nielsen. Efter et bagholdsangreb fra et hold af

Hvis ikke vi holder øvelser og uddanner os, så går vi i stå.

Thomas Paaske, eskadrillechef

maskingeværskytter skete der nemlig noget uventet:

”Højdepunktet i weekenden var, da vi var ude og køre kolonne lørdag aften. Efter det blev vi hentet i nogle helikoptere. Jeg har aldrig fløjet helikopter før, så det var virkelig fedt at prøve,” siger han.

Fokus på udvikling og forbedring

Øvelsesweekenden er dog ikke kun oplevelser ud over det sædvanlige. Et af de vigtigste formål med øvelsen er, at soldaterne lærer at håndtere fjendtlige situationer og at kommunikere korrekt på tværs af enhederne, så de kan samarbejde optimalt, skulle der opstå en fjendtlig situation.

”Soldaterne har udviklet og forbedret sig, så vi er kommet godt i mål med en stor del af formålet med øvelsen. Jeg synes generelt, at det er gået godt, og vi tager erfaringen fra

i år med videre til den næste udgave af Sort Grav,” siger Thomas Paaske, som har været med til at planlægge øvelsen fem gange.

Sort Grav er en øvelse, der favner bredt med udbytte for deltagerne, der er alt fra eskadrillechefer til helt nye soldater, som kun har været i Hjemmeværnet i få måneder.

For Thomas Paaske er hans egen udvikling dog blot en sidegevinst:

”Selvfølgelig får jeg meget ud af min egen træning i planlægning, men det giver mig mere at se soldaterne være glade, når de tager hjem, og at de har fået noget ud af øvelsen.”

Øvelser som Sort Grav er også en nødvendighed for at fastholde de frivilliges høje faglige niveau og ekstraordinære engagement: ”Hvis ikke vi holder øvelser og uddanner os, så går vi i stå,” siger Thomas Paaske. ■

Soldaterne øver sig i at indtage et rum.

Har du lyttet til Hjemmeværnsskolen?

Nu har du også mulighed for at blive klogere, mens du kører, laver mad eller ordner vasketøj. Hjemmeværnsskolen lancerede før sommerferien en podcastserie, der fungerer som ekstra supplement til det læringsmateriel, du normalvis kender fra Hjemmeværnsskolen.

Podcastmediets fremgang de sidste par år er næppe gået nogens næse forbi, og i sammenhæng med Hjemmeværnsskolens ønske om at udvikle mikrolæring som ekstra supplement til det eksisterende læringsmateriel har Hjemmeværnsskolens Udviklingssektion udarbejdet en podcastserie.

Podcastserien giver dig mulighed for at få en dybere og mere nuanceret forståelse af de forskellige emner, som behandles i seriens afsnit.

Afsnittene udkommer cirka hver 3. uge. De første syv afsnit er udkommet, og udviklingssektionen har allerede nu mange mulige emner på tapetet, som du kan glæde dig til i den nærmeste fremtid, som for eksempel gender (køn), bevogtningshåndbogen, instruktørudvikling, hundeuddannelse, humor i undervisningen og didaktiske designovervejelser.

Hvad er mikrolæring?

Bruger du sociale medier, er du helt sikkert vant til at forbruge information i mindre bidder. Konceptet bag mikrolæring er det samme. Læringsmaterialet skæres i små bidder og udformes som for eksempel video, infografik eller podcast. Kursisten kan derfor effektivt og fleksibelt tilgå viden når som helst og hvor som helst. ■

Læs mere om dette på side 8.

Podcastseriens første syv afsnit

• Afsnit 1: Ordblindhed. Hvordan spottes ordblindhed, og hvordan hjælper du den ordblinde med at trives og få et godt undervisningsudbytte?

• Afsnit 2: Makkersikkerhed: Hvad er makkersikkerhed? Hvordan bruges det, og hvem omhandler det?

• Afsnit 3: Sikkerhedshjælper/førersikkerhed: Hvad er en sikkerhedshjælper og førersikkerhed? Hvad kan og må de?

• Afsnit 4: Det pædagogiske grundlag: Hvorfor har Hjemmeværnsskolen et pædagogisk grundlag? Og hvad bruges det til?

• Afsnit 5: Den svære samtale om ordblindhed: Hvordan skal instruktøren tage den svære samtale med kursisten ved mistanke om ordblindhed?

• Afsnit 6: Open Innovation: Hør om udviklingssektionens nyeste projekt Open Innovation, hvor du kan bidrage til innovationen på Hjemmeværnsskolen.

• Afsnit 7: Skydesikkerhed, skydeleder 1: Hvem er skydeleder 1? Hvad er skydeleder 1’s rolle, og hvilke beføjelser har skydeleder 1?

Find Hjemmeværnsskolens podcastserie her: www.hjv.dk/oe/HVS/Sider/Podcast.aspx

René smed 40 kilo

FOR AT BLIVE FIT TIL UDSENDELSEN

SOM KFOR-SOLDAT

Alle de usunde madvarer som sukker, smør, slik og pasta er smidt ud. I dag spiser René skyr til morgenmad. Slikket er udskiftet med sukkerfri Läkerol.

Da julen 2023 var vel overstået, satte hjemmeværnssoldaten René fra Skjern ind med en seriøs målsætning, der nu har sikret ham hans tredje udsendelse til Kosovo med Hjemmeværnet. Matadormix, chips, pizzaer og for mange henslængte timer på sofaen blev skiftet ud med sund mad og masser af timer i det lokale træningscenter, så han nu er klar som fit KFOR-soldat.

Når 29 hjemmeværnssoldater udsendes primo november på KFOR Hold 51B, er den 49-årige frivillige soldat René fra Hjemmeværnskompagni Skjern blandt soldaterne.

For otte måneder siden besluttede René at give udsendelsen et skud. ”Der var et informationsmøde i Herning om KFOR-missionen, og sammen med et par stykker fra mit kompagni og et andet kompagni tog vi derop for at høre mere. Da jeg senere på aftenen meldte mig som interesseret, fornemmede jeg godt,

at delingsføreren kiggede lidt over på mig. Der faldt også en bemærkning om, at der også var en test, der skulle bestås. Jeg var jo en stor mand,” siger René.

Han vejede på det tidspunkt 130 kilo, og der stod 5XL på mærkaterne i henholdsvis nakke og talje på Renés T-shirts og bukser. Men det holdt ham ikke fra at melde sig til KFOR-bruttoholdet.

”Jeg har været udsendt til Kosovo to gange tidligere i henholdsvis 2011 og 2012, og jeg tænkte, at det da skulle være muligt at træne mig op til endnu en tur. Nu var det jo december og juletid med alt det gode mad og søde sager, som jeg jo elsker. Jeg har en sød tand, det kommer jeg ikke uden om. Derfor skulle jeg lige over julen, før jeg satte målrettet ind. Men den 6. januar i år gik jeg i gang,” fortæller René, da han tager imod i parcelhuset i Skjern.

Ros og opbakning blev en stor motivationsfaktor

I anledning af interviewet er René trukket i hjemmeværnsuniformen, og han står skarp og nystrøget, da Hjemmeværnsmagasinets udsendte tropper op. I carporten står en knaldrød Honda-motorcykel, som ifølge René er blevet luftet for lidt på det sidste.

”Min træning på fitnessholdet kolliderer med motorcykelklubbens tirsdagsture. Så det er ikke blevet til mange kilometer på landevejen i år,” fortæller René, der siden januar 2024 er blevet fast deltager på mange af de forskellige fitnesshold, som Ringkøbing-Skjern Kulturcenter tilbyder.

Da han første gang troppede op med sin store livvidde og 130 kilo, blev han ikke spået som hyppig gæst på holdene, hvor pulsen bankes op i fællesskab med 15-20 andre lokale deltagere på for eksempel ”Puls og Styrke”, ”CrossGym med Tabata” og ”Pump Fit”, der er blandt Renés favoritter.

”John, en tidligere næstkommanderende fra kompagniet, træner også hyppigt det samme sted. Han har sidenhen fortalt mig, at han tænkte, at det kommer ikke til at gå, da han så mig til den første holdtræning i januar. Han troede, at jeg ville komme én time – og så ikke mere,” fortæller René.

Det endte dog helt anderledes. René er siden kommet i træningscentret femseks gange om ugen.

Jeg var jo en sofafyr og rigtig god til at hygge og se tv, mens der blev spist diverse guf, pizza eller burgere – ja, sågar en hel liter is i ny og næ. Så det handler i høj grad om at ændre livsstil.

René, KFOR-soldat

”John har sagt til mig, at han er vildt imponeret over det, jeg har nået. Jeg har i det hele taget fået meget ros og opbakning fra alle, jeg kender – især de nærmeste venner og mine hjemmeværnskammerater. Men også fra fitnessholdene. Det har været en stor motivation for mig til at holde mig til ilden, og træningscentret er et godt fællesskab at være en del af,” mener René.

Intens løbetræning for at blive klar

At være en del af det frivillige forsvar ligger udpræget til Renés familie, og han sendte sin ansøgning til Hjemmeværnet bare 17 år gammel, fordi både hans far og storebror var medlemmer på det tidspunkt. Hans mor har været en del af Lottekorpset. Lige siden har han været frivillig soldat i Hjemmeværnskompagni Skjern, hvor han de seneste knap otte år har været forsyningsbefalingsmand. Efter at han meldte sig til KFOR-holdet, har han ud over den intense fitnesstræning også løbetrænet for at blive klar til at

På billedet ses til højre ”den gamle René”, der var en væsentlig tungere soldat.

kunne honorere kravene i Forsvarets Basistest, som alle hjemmeværnssoldater, der søger om udsendelse, skal gennemføre. Basistesten består af en 12-minutters cooper-løbetest og fire efterfølgende styrketest, som gennemføres i sæt. Testen kan betragtes som den første stoptest for aspiranterne til KFOR-missionen. Består man Forsvarets basiskrav, venter et længere forløb med blandt andet læge- og tandlægebesøg, vaccination, en række uddannelsesforløb og skydeperioder samt taktisk sanitetstjeneste og missionsforberedende uddannelse.

”Bruttoholdets endelige basistest var fastsat til juni i år, men allerede under en samling i Hevring på Djursland i foråret fik vi mulighed for at gennemføre testen. Jeg bestod med nød og næppe, men testen foregik også kun godt tre måneder efter, at jeg var gået i gang med at træne efter mange år, hvor jeg bare havde ligget på sofaen,” fortæller René, mens han napper en vindrue fra fadet på sofabordet.

En nødvendig livsstilsændring

Frugt i stedet for slik og en radikal ændring af kostvaner har også været en del af den pakke, som har reduceret Renés størrelse og vægt.

”Jeg var jo en sofafyr og rigtig god til at hygge og se tv, mens der blev spist diverse guf, pizza eller burgere – ja, sågar en hel liter is i ny og næ. Så det handler i høj grad om at ændre livsstil,” fortæller René, mens en stor, sort hankat smyger sig om hans ben med et højt mijauw.

Min ændrede livsstil har givet mig meget mere velbehag, overskud og energi. Det fedeste er dog, at jeg kan gå ned til tøjhandleren og vælge frit blandt tøjmærkerne.

René, KFOR-soldat

”Det er Blackie, og den har også en del af æren for, at jeg vægtmæssigt er, hvor jeg er i dag. For da jeg en dag skulle veje Blackie, stod badevægten simpelthen af og viste fejl, da jeg steg op på vægten med ham i mine arme. Det var simpelthen dråben, der sammen med motivationen for at blive udsendt fik mig til at tage mig alvorligt sammen. I forhold til både kost og motion,” fortæller René.

Han fik vægten i gang igen, da Blackie blev sat på gulvet. 126 kilo viste den dengang. Og uden konkret slankeplan og væbnet med sund fornuft gik René i gang med at rydde sit køkken for alt det usunde.

”Hvis du skal tabe dig, skal du forbrænde mere, end du spiser,” siger René.

Så i første omgang var den simple løsning at fjerne alt, der er usundt, samt alle overflødige kulhydrater og kalorier, som findes i eksempelvis smør, hvidt brød, pasta, sovs, kartofler, ris, chips, slik, sodavand, is og chokolade.

Sund kost og sukkerfrit slik

Derefter har den stået på sund kost som kylling med salat, rugbrød med fedtfattigt pålæg til frokost og en portion afvejet skyr til morgenmad: 400 gram med 40 gram müsli.

”Jeg synes ikke, jeg har været hysterisk, og da jeg forleden var til et firmaarrangement hos min arbejdsgiver, fik jeg en steak med whiskysauce som mine kolleger, og jeg har også været til en 40-års fødselsdag, hvor en helstegt pattegris var på menuen. Men jeg er selvfølgelig bevidst om, at der skal spises mindre, end jeg har været vant til, og flødeis og guf er blevet skiftet ud med Sun Lolly og Läkerol i sukkerfri udgaver,” siger René.

Civilt er René ansat som mejeriarbejder ved Arla Foods Ingredients, der er medlem af InterForce. Så udsendelsen til Kosovo har ikke medført udfordringer for ham i forhold til at få frihed til udsendelsen.

”Da jeg forelagde mine planer for min chef, sagde han, at det finder vi ud af,” fortæller René, der dog har vinket farvel til en del weekendvagter på jobbet på grund af forberedelserne til KFOR-missionen.

René er rigtig glad for sit arbejde hos Arla Foods Ingredients. Når han alligevel har søgt om at blive udsendt igen, handler det blandt andet om, at han trænger til et afbræk i hverdagen. ”Der skal ske noget nyt, hvor jeg prøver noget andet i en periode,” mener René.

Mens han reflekterer over sine to tidligere udsendelser, uddyber han:

”Man lærer at indordne sig på sådan en international mission. For mig handler det både om at komme væk hjemmefra og være en del af et hold. Det betyder også noget for mig at være i uniform og vise

Det var lysten til igen at blive udsendt som KFOR-soldat, der fik forsyningsbefalingsmanden René til at lægge sin livsstil om, så han i dag er 40 kilo slankere og fit for fight.

flaget og gøre noget for andre. Jeg kan generelt godt lide at være social og gøre noget for andre,” siger René.

Garderoben er skiftet ud

Udsendelsen til Novo Selo-lejren i Kosovo varer frem til primo februar 2025, og det er Renés intention at fortsætte med at holde vægten under sin udsendelse og også bagefter.

Ud over at han har fået meget mere energi og en meget bedre kondi, er det superfine sammenhold på fitnessholdene også en stor motivationsfaktor for ham. Det vil det også være, når han kommer hjem.

”Det er første gang, jeg har været på en så ekstrem kur og livsstilsændring. Det har da ikke altid været nemt. Men min ændrede livsstil har givet mig meget mere velbehag, overskud og energi. Det fedeste er dog, at jeg kan gå ned til tøjhandleren og vælge frit blandt tøjmærkerne frem for at være tvunget til at købe tøj i 5XL til store mænd,” siger René glad.

Aktuelt vejer han 87 kilo. Flere har allerede sagt til ham, at nu synes de ikke, at han skal tabe sig mere.

”Jeg vil gerne have, at min vægt bliver ved med at ligge lige under 90 kilo. Det passer mig fint,” siger René, der ser frem til sin 3. udsendelse som KFOR-soldat. ■

KFOR-missionen

• Siden august 2023 har soldater fra Hjemmeværnet bistået med at bevogte lejren Novo Selo i Kosovo på KFOR-missionen. Opgaven varer forventeligt frem til sommeren 2025.

• René har tidligere været udsendt til KFOR-missionen i 2011 og 2012. Han skal igen til Kosovo på KFOR Hold 51b, der opstilles af Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland med støtte fra distrikt Nordjylland og Østjylland.

• Vil du vide mere om tilmelding og generelle krav til, hvad det kræver at blive en del af Hjemmeværnets KFOR-styrke, kan du læse om gældende krav under KFOR-sitet på hjv.dk bag login.

SUSANNE KOMMER FRA ET HJEM MED STUEORGEL

Dirigent Susanne Dalmose Nielsen har givet ny energi til musikkorpset i Randers, som er vokset under hendes ledelse.

Susanne Dalmose

Nielsen fra Randers har som Hjemmeværnets eneste kvindelige dirigent været en solid saltvandsindsprøjtning i et af Hjemmeværnets mindre orkestre. Hun arbejder med dem som spillende træner, og de synes, hun er et scoop.

Det er ikke en floskel at sige, at dirigent Susanne Dalmose Nielsen er født med musik. Som hun selv udtrykker det med et smil, kommer hun fra ”et hjem med stueorgel”, og det meste af hendes legetøj som barn var musikinstrumenter. Hendes far havde i sine unge dage sit eget band, og hele familien dyrkede musikken. Selv har hun ikke tal på, hvor mange kurser med musik eller instrumenter hun har gennemgået, men det er især blæseinstrumenter, der har hendes helt store kærlighed.

”Jeg var alle steder, hvor der kunne spilles. Og sådan er det lidt stadigvæk,” fortæller Susanne Dalmose Nielsen.

Fra februar i år har hun været ansat som dirigent ved Marinehjemmeværnets Musikkorps i Randers. Dermed fik Hjemmeværnet sin første kvindelige dirigent i mange år, men det er ikke noget, hun eller

musikkorpset egentlig tænker så meget over. De vil bare gerne spille godt og blive brugt.

Susanne Dalmose Nielsens professionelle karriere har siden år 2000 været fast forankret på Randers Musikskole som underviser, men hun er også med i Blæseorkestret Søndermarken.

Vi er vokset

Marinehjemmeværnets Musikkorps i Randers har haft en lidt omskiftelig skæbne og var ved at sygne lidt hen. Men det skal Susanne Dalmose Nielsen nok få skik på.

Samtidig med Susanne Dalmose Nielsen er der også kommet en del nye musikere til. De er nu, sammen med dem, der allerede var en del af musikkorpset, i fuld gang med at øve alt lige fra de krævende marcher og sange fra den danske sangskat til mere muntre toner fra John

Mogensen og Shu-bi-dua. Altså et bredt repertoire til både parader og koncerter. Og det lille musikkorps har allerede rykket sig.

”Vi er allerede vokset utroligt med Susanne som dirigent. Spillet er blevet så meget bedre,” lyder det fra Finn Aagaard, der er tubaspiller og flotillechef for musikkorpset.

Han er også manden, som fik lokket Susanne Dalmose Nielsen tilbage til Hjemmeværnet, hvor hun faktisk allerede har spillet ad flere gange tidligere.

Tilbage til Hjemmeværnet

Susanne Dalmose Nielsen har som musiker hentet stor inspiration fra to musiklærere, Bjarne Nielsen og Eigil Hindborg. Hun startede på tuba hos Eigil Nielsen og senere på trompet og trækbasun hos Bjarne Hindborg, men det var Eigil Nielsen, der satte hende i kontakt med

Musikerne i Marinehjemmeværnets

Musikkorps i Randers er glade for deres nye dirigent, Susanne Dalmose Nielsen, som arbejder på at udvide orkestrets repertoire.

Hjemmeværnet. Musikkorpset i Aarhus manglede en tamburmajor, og den post bestred hun så tæt på en halv snes år.

”Jeg var blandt andet otte gange med på Nijmegen-marchen i Holland,” siger Susanne Dalmose Nielsen om den tid.

Hun spillede i flere orkestre i samme periode, og det blev pludselig lidt for meget, så hun holdt en pause fra Hjemmeværnet og prøvede at koncentrere sig om familien og arbejdet.

Trængte til en saltvandsindsprøjtning

Det var så via Finn Aagaard, at Susanne Dalmose Nielsen i år er kommet tilbage til Hjemmeværnet. Han mente, at der havde været lidt vel stille omkring musikkorpset i Randers, og at det trængte til en solid saltvandsindsprøjtning. ”Jeg er kommet med et

stort netværk og har før prøvet at bygge orkestre op, så det skræmte mig ikke. Så jeg lod mig friste,” lyder det fra Susanne Dalmose Nielsen.

Hun understreger samtidig, at der er et kæmpe potentiale i musikerne i musikkorpset, og at hun ser lyst på den musikalske fremtid.

”Jeg kan jo gøre et forsøg. Jo mere musik og liv der er, jo flere får også lyst til at være med,” påpeger hun. Man skal dog ikke forvente en revolution.

”Noget skal laves om. Men det er vigtigt at lytte til det, vi finder glæde ved at spille sammen. Hvad vil musikerne? Vi har pligtopgaver på skemaet, men også en række andre ting, vi kan krydre med. Jeg prøver at komme med nye ting, og så sætter vi sværhedsgraden langsomt op,” forklarer hun videre.

Susanne Dalmose Nielsen er en blandt mange kvinder i musikkens

verden. I Marinehjemmeværnet findes også musikkorpset Kvindelige Marineres Musikkorps, som traditionelt kun har optaget kvindelige musikere, hvilket de dog er gået væk fra. Og ved Susanne Dalmose Nielsens musikkorps i Randers er godt halvdelen af musikerne da også kvinder.

”Ja, man kan måske undre sig over, at der ikke er flere kvindelige dirigenter i Hjemmeværnet, og det er da helt naturligt med kvindelige dirigenter,” siger Finn Aagaard og fortsætter:

”Men for mig er det helt afgørende hendes tilgang til musikken og musikerne. Jeg synes, det er et scoop, at vi har fået Susanne,” understreger han.

Et holdarbejde med flere nye unge

Der bliver nu arbejdet med musikken i Randers. Som nævnt er der de faste marcher, der bare sidder på rygraden. Men musikkorpset vil også så meget andet. For tiden er de cirka 12 faste musikere, og de er dækket godt ind på alle instrumenter. De er samtidig en god blanding aldersmæssigt, og på det sidste er der så også kommet en del nye unge musikere med.

De øver om tirsdagen, og de vil gerne være flere, så er man til musikken, så kom glad.

”Jeg vil gerne være medspillende dirigent. Jeg er ikke mere end de andre, for det her er holdarbejde,” pointerer Susanne Dalmose Nielsen.

Og så vil musikkorpset gerne bruges. De vil meget gerne have flere opgaver. I øjeblikket er de i fuld gang med at skabe et nyt repertoire, og her er blandt andet Kim Larsens ”Jutlandia” med. Det er ikke for meget at sige, at en musikalsk ildsjæl er vendt tilbage til Hjemmeværnet, og glæden ved musikken giver hun meget gerne videre.

”Alle instrumenter kan noget. Det er bare med at gå i gang. Man bliver så glad af at spille,” slutter Susanne Dalmose Nielsen. ■

i skydningens tegn

JÆGERSPRISLEJREN

Over 150 frivillige soldater fra infanterikompagnier og motoriserede overvågningsdelinger fra Sjælland, LollandFalster og Bornholm fik rig lejlighed til at træne deres skydefærdigheder, da Landsdelsregion Øst inviterede dem på skydeperiode i Jægersprislejren.

Foruden de mål, skytterne skulle ramme, blev gruppen også presset yderligere med blandt andet røgbomber fra ”fjenden”, så gruppen hele tiden skulle skifte fokus på deres skydeopgaver.

Solen skinnede, og et smukt sensommervejr var med til at skabe suveræne rammer for en god weekend for de over 150 frivillige soldater i Jægersprislejren.

Soldaterne kom igennem fem baner og trænede blandt andet skydning på forskellige afstande og makkerskydning. Den stod også på delings- og gruppeskydebane, hvor soldaternes gruppevirke blev trænet under pres. Det stillede store krav til både soldaternes enkeltkæmperfærdigheder og deres samarbejdsevner.

Handlebanerne til gruppeskydning var særligt krævende for gruppeføreren, da det langtfra kun var skydningen, som var i fokus. Gruppeføreren skulle hele tiden prioritere de vigtigste

Den meget engagerede skydeinstruktør Bo gennemgik i en pause mellem skydningerne de ballistiske forhold og betydningen af at observere såkaldt opsprøjt. Det er således bedre at skyde lavt og se støvskyen ved træfpunktet for derefter at kunne justere sigtepunktet.

opgaver undervejs i de skiftende momenter og være helt klar i sin kommunikation til og med gruppen.

Ud over banerne affyrede to soldater et panserværnsvåben med alle soldater som tilskuere. Hele formålet med skydeperioden – også kaldet SKYPER – er at træne enhedsskydninger og at forbedre soldaternes skydekompetencer for enkeltmand samt i gruppe-, sektions- og delingsramme. ■

Lørdag morgen affyrede soldaterne to skud med M72 EC LAW (Enhanced Capability Light Antitank Weapon) på en afstand af 200 meter. Panserværnsraketten kan gennembryde op mod 450 millimeter stål, og våbnet er primært udviklet til bekæmpelse af infanterikøretøjer og pansrede mandskabsvogne.

Soldaten Baggers skydefærdigheder blev fremhævet af skydeinstruktøren, da hun gentagne gange ramte mål på 480 meters afstand, selv om hun skød med sigtekærv i stedet for optisk sigte.

Soldaterne trænede i makkerpar at ramme mål på forskellige afstande fra forskellige positioner. Det gav dem mulighed for at sparre med hinanden undervejs og forbedre deres skydning.

En af handlebanerne var en gruppeskydning med indlagt patruljerute, hvor soldaterne fik føling med fjenden. Det krævede hurtig reaktion og overblik, og gruppeførerens virke blev testet under pres i flere situationer på den krævende bane.

Som en del af en handlebane bevægede soldatergruppen sig frem til et observationspunkt for at lokalisere fjenden. Ved denne taktiske fremrykning var det vigtigt at udnytte terrænet til at komme uset frem.

Hjemmeværnet har markeret sig ved internationale patruljekonkurrencer

Patruljesoldater fra hele landet har dystet i særdeles udfordrende internationale patruljekonkurrencer i de baltiske lande og i Sverige og klaret sig godt.

I år har et hold fra Hærhjemmeværnsdistrikt København deltaget i Admiral Pitka i Estland, mens et hold fra Vestegnen og et hold fra Fyn var med i Zemessardze Patrula i Letland.

Som noget nyt har vores patruljesoldater også været repræsenteret i den svenske hjemmeværnsskoles patruljekonkurrence. Her deltog der to hold fra Nordsjælland. Tidligere på året deltog der desuden et hold fra Midt- og Vestjylland i Best Infantry Squadkonkurrencen i Litauen.

Krævende konkurrencer

Kendetegnende for de internationale konkurrencer er, at de er særdeles udfordrende, når det gælder

styrke, udholdenhed, samarbejde og kampfærdigheder. Eksempelvis skulle soldaterne på Admiral Pitka i Estland over tre dage forcere cirka 100 kilometer i fjendtligt terræn og samtidig løse patruljemæssige opgaver i fjendeland. Sværhedsgraden betød, at kun 15 ud af 31 deltagende hold fra mange nationer, herunder fra missionerne i Baltikum, klarede strabadserne. Det danske hold fra København var blandt dem, der klarede skærene. Samlet set klarede de danske hold sig fint i alle konkurrencerne –kun et enkelt hold måtte udgå. Et generelt træk ved konkurrencerne i Baltikum er, at de er blevet scenariebaseret i forhold til den trussel, landene står over for fra

Patruljesoldater fra hele landet var i flyvende form, da de deltog i patruljekonkurrencen Admiral Pitka i Estland i august.

naboerne mod øst. Derfor fokuseres opgaverne, som soldaterne skal løse under konkurrencen, på de opgaver, en patruljesoldat kan forvente at blive sat til både før, under og efter en annektering. Her er landenes nationalgarder hurtige til at indtænke erfaringer fra krigen i Ukraine og omsætte det til opgaver. Det gælder blandt andet inden for panserkending, brug af fjendens våben og efterretningsindhentning i en besat by.

Invitation til Blå Negl

Hjemmeværnet kan heldigvis også tilbyde de udenlandske samarbejdspartnere deltagelse i egen konkurrence, når Sydøstjylland i februar 2025 inviterer til Blå Negl. Hjemmeværnskommandoen har erfaret, at specielt træningsforløbet frem mod deltagelsen kan være med til at skabe aktivitet i patrulje- og infanterikompagnierne. Det er samtidig en ambition, at den læring og de erfaringer, de danske hjemmeværnssoldater opnår i konkurrencerne, bliver taget med hjem og spredt til kollegaerne. ■

Husk

Hjemmeværnsfonden uddeler legater

Vidste du, at Hjemmeværnsfonden giver legater til frivillige, der har gjort en særlig indsats i Hjemmeværnet?

Du kan faktisk være med til at give et ekstra skulderklap til en frivillig soldat gennem fonden.

Bestyrelsesformanden for Hjemmeværnsfonden, kommitteret Hans Andersen siger i den forbindelse: ”Jeg håber, at vi i Hjemmeværnsfonden kan se frem til at få flere ansøgere.”

Så hvis du har mødt en frivillig kollega på din vej igennem hjemmeværnslivet, som virkelig fortjener en anerkendelse, så kan du enten selvstændigt eller via din myndighed eller distrikt ansøge om en hædersgave på www.hjemmevaernsfonden.dk

Der kan søges året rundt.

Klikker du bare, når

Oktober var national cybersikkerhedsmåned med fokus på at ruste danskerne til en hverdag med et stigende antal digitale trusler. Selv om oktober er slut, giver vi dig her tips til, hvordan du kan gennemgå din og dine nærmestes cybersikkerhed.

Brug sund skepsis

Start for eksempel med at gå dine QR-kode vaner efter i sømmene. Selv QR-koder, der synes legitime, kan være manipuleret. De kan misbruges af ondsindede aktører til at lede til falske hjemmesider, phishe efter personlige oplysninger eller sprede malware. Det er ikke altid muligt at se, hvad en QR-kode indeholder, før den scannes, hvilket gør det vigtigt at være opmærksom på kildens troværdighed.

FORSVARSMINISTERENS FRIVILLIGPRIS

Hvert år uddeler forsvarsministeren Frivilligprisen til frivillige soldater eller en frivillig enhed, som har gjort en ekstra indsats. Prisen blev sidst gang uddelt i maj 2024, hvor forsvarsminister Troels Lund Poulsen overrakte Frivilligprisen 2023 til ledende instruktør og oversergent Kasper Kamp Simonsen, der fik prisen for sin engagerende instruktørindsats.

Så hvis du kender en, der lige går den ekstra mil, så har du mulighed for at indstille den frivillige soldat eller den frivillige enhed til Årets Frivilligpris. Find ansøgningsskemaet til prisen på hjv.dk bag login – søg efter frivilligprisen.

du ser en QR-kode?

Kend risikoen

Ligesom alt andet phishing skal du også være opmærksom på quishing. Her bruges falske QR-koder til at narre brugere til ondsindede hjemmesider. Disse koder fremstår som harmløse billeder, men afslører først deres skadelige indhold, når de scannes. Quishing kan også ske ved at manipulere legitime QR-koder, både fysisk og online.

Gør som du plejer Følg gerne disse sikkerhedsråd: Klik kun på links (og QR-koder), som du finder troværdige.

• Hold altid dine digitale enheder og apps opdaterede.

Hvis du er i tvivl eller oplever noget mistænkeligt, så tag fat i din lokale sikkerhedsorganisation, som står klar til at hjælpe dig.

På fagområdet Militær Sikkerhed på hjv.dk bag login er der fokus på at styrke informationssikkerheden i dit virke som frivillig i Hjemmeværnet. Her ligger blandt andet en vejledning om Quishing. På hjemmesiden sikkerdigital.dk finder du råd og vejledninger til dig selv og din familie.

HAR DU HUSKET DINE

24 TIMER?

Hvert år bliver en del medlemmer rykket over til reserven eller smidt ud af Hjemmeværnet, da de ikke får registreret nok timer eller får fuldført deres grunduddannelse.

Meget af året er gået – så nu er et godt tidspunkt at kigge på, om du har timer nok.