3 minute read

En lys fremtid for Hjemmeværnet – og tak for syv gode år.

Mens Hjemmeværnets 75-års fødselsdag langsomt forsvinder i horisonten, er der én ting, der står lysende klar for mig; Hjemmeværnet står lige nu stærkere, end vi har gjort de seneste mange år.

De sikkerhedspolitiske vinde blæser i vores retning, og overalt oplever vi i ledelsen en øget opbakning til Hjemmeværnets helt grundlæggende mission – nemlig at bidrage til tryghed og sikkerhed for danskerne.

Denne opbakning så vi blandt andet under ”Uniform på jobbet”-dagen, der den 25. september 2024 blev afholdt for anden gang. Overalt i Danmark mødte folk op på arbejde i uniform og flagede dermed stolt med deres medlemskab af Hjemmeværnet. Det var rørende at se det store engagement og dejligt at høre om alle de tiltag, der iværksættes hos danske virksomheder for at skabe gunstige forhold for frivillige og reservister i hele beredskabet. Jeg vil derfor gerne benytte muligheden for at kvittere med en stor tak til både frivillige, reservisterne og de arbejdspladser, der gør jeres militære virke muligt.

Med dette in mente er jeg også glad for at kunne sige, at vi i år har fået knækket kurven. Vores medlemstal er i år ”grønne”, og Hjemmeværnet er i vækst. Dette gør os i ledelsen rigtig stolte – og vi skylder en enorm tak til alle jer, der gør denne vækst mulig. Vi er blevet bedre til at rekruttere (og genaktivere fra reserven), men

Tiden er kommet til at overlade chefstolen til en ny chef, der sammen med Den Kommitterede for Hjemmeværnet, Hans Andersen, skal føre Hjemmeværnet videre.

der ligger et stort arbejde foran os med henblik på at sikre, at frivillige og reservister bliver hos os i længere tid. Med andre ord: Arbejdet med fastholdelse vil i de kommende år spille en helt central rolle i Hjemmeværnets udvikling.

Denne udvikling bliver dog med en ny chef ved roret. For når vi rammer udgangen af året, aftræder jeg efter knap syv et halvt år som chef for Hjemmeværnet.

Tiden er kommet til at overlade chefstolen til en ny chef, der sammen med Den Kommitterede for Hjemmeværnet, Hans Andersen, skal føre Hjemmeværnet videre.

For mig bliver det et vemodigt farvel.

Mine syv et halvt år som chef for Hjemmeværnet har været en tid, jeg aldrig glemmer, og jeg ser frem til at følge jer og organisationen fra ”den anden side af hegnet”.

Tusind tak for jeres uvurderlige bidrag til vores sikkerhed og tryghed – pas rigtig godt på hinanden, Hjemmeværnet og Danmark.

Jens H. Garly Chef for Hjemmeværnet
This article is from: