4 minute read
Fartøjsførere får fast track til at blive kystskippere
En ny ordning giver merit for fartøjsføreruddannelsen og godskriver sejltid, når man civilt og helt privat læser til kystskipper. På den måde bliver fartøjsførerne Casper Didriksen og Jesper Bjerrum Nilsson i Hjemmeværnsflotille 244 Svendborg kystskippere på bare et halvt år. De ser meritordningen som et stort skulderklap til uddannelser og sejltid i Marinehjemmeværnet.
// Af Søren Frederiksen, Context Media / Foto: Christer Holte og Jonas Vandall
Både Forsvaret og Hjemmeværnet har tradition for, at deres uddannelser i større og mindre grad giver merit i civile uddannelser. Nu er der føjet en ny til listen, for Marinehjemmeværnets fartøjsføreruddannelse giver merit på uddannelsen til kystskipper.
”Det er en stor anerkendelse af fartøjsføreruddannelsen og vores sejltid i Marinehjemmeværnet, at den nu giver merit til kystskipperuddannelsen,” siger Jesper Bjerrum Nilsson, næstkommanderende og fartøjsfører i Hjemmeværnsflotille 244 Svendborg.
Sammen med Casper Didriksen, flotillechef og fartøjsfører i Hjemmeværnsflotille 244 Svendborg, er han godt i gang med at uddanne sig til kystskipper på Marstal Navigationsskole. En uddannelse, som ingen af dem var startet på uden meritordningen.
Jesper Bjerrum Nilsson, der civilt arbejder som ingeniør, uddanner sig til kystskipper for at dygtiggøre sig til søs. Det samme gør Casper Didriksen, men for ham rummer uddannelsen også andre perspektiver.
”Civilt er jeg projektleder, men overvejer et karriereskift. Det kan meget vel være, at jeg søger job som kystskipper, når jeg er færdig med uddannelsen. Så for mig er det perfekt timing, at fartøjsføreruddannelsen nu sparer en masse tid på kystskipperuddannelsen,” siger Casper Didriksen.
Godskrevet sejltid med flere perspektiver
Meritordningen er da også lidt af et ”fast track for fartøjsførere”. For det første behøver man ikke at have været på den grundlæggende maritime uddannelse, som tager et halvt år, inden man kan læse til kystskipper. Dernæst får man godskrevet sejltid i Marinehjemmeværnet, så det års tid til søs, som også er en forudsætning for uddannelsen, allerede er i havn. Og endelig er der merit for fagene Full Mission, Vagttjeneste, Meteorologi og Maritimt Engelsk. Tilbage er cirka et halvt år på den maritime skolebænk – hvoraf en stor del er onlineundervisning.
”Især det med, at vi får godskrevet sejltid i Marinehjemmeværnet, er noget, som virkelig betyder noget. Ikke mindst fordi det også gælder den sejltid, man efterfølgende skal have for at få fornyet sit sønæringsbevis (certifikat fra Søfartsstyrelsen, redaktionen) hvert femte år,” siger Jesper Bjerrum Nilsson og tilføjer:
”Den godskrivning gælder også andre job med sønæringsbevis, så vedligeholdelsen af sejltid kan være en ekstra motivation for nogle til at være i Marinehjemmeværnet.”
Mangler enkelte brikker
Meritordningen medfører dog samtidig enkelte manglede brikker i uddannelsespuslespillet, for når studerende fra Marinehjemmeværnet ikke har den grundlæggende maritime uddannelse, bliver de selv nødt til at supplere med STCW-beviserne Tanker Basic, Grundlæggende Søsikkerhed og Grundlæggende Brand.
”Godt nok har vi Grundlæggende Søsikkerhed på fartøjsføreruddannelsen, men det er ikke godkendt civilt. Disse kurser betaler vi af egen lomme, men det er okay, for de giver os også nye kompetencer som for eksempel røgdykker,” siger Casper Didriksen. ■
Fakta om meritordningen for fartøjsførere
Marinehjemmeværnets fartøjsføreruddannelse giver nu merit til kystskipperuddannelsen. Det betyder, at fartøjsførere kan spare både den grundlæggende maritime uddannelse og et års dokumenteret sejltid, da deres sejltid i Marinehjemmeværnet tæller med.
De får også merit i fagene Full Mission, Vagttjeneste, Meteorologi og Maritimt Engelsk. Dog skal der suppleres med civile kurser i Tanker Basic, Grundlæggende Søsikkerhed og Grundlæggende Brand.
Samlet set forkorter merit og godskrivning af sejltid uddannelsen til kystskipper til cirka et halvt år.
Hvad laver en kystskipper?
Med kystskipperuddannelsen og efterfølgende sejladserfaring som styrmand kan man blive fører af mindre erhvervsskibe på op til 500 BT i kystnær fart.
Jobbet kan omfatte sejlads som styrmand eller fører i mindre færger, offshorefartøjer, crewbåde, havnebusser eller passagersejlads med turister på sejlskibe og lignende.
Kystskipperuddannelsen kan anses for at være en grunduddannelse i navigation, som er en forudsætning for at læse videre til sætteskipper eller skibsfører.
