
9 minute read
Fra civil hverdag til skarp indsættelse på seks måneder: Ny rekrutteringsstrategi styrker Marinehjemmeværnet
Hjemmeværnsflotille 125 Maritime Force Protection Syd i Fredericia har gennemført Hjemmeværnets første målrettede rekrutteringskampagne. På bare seks måneder er helt nye frivillige blevet klar til aktiv tjeneste under en Host Nation Support-opgave i Esbjerg Havn. Den intensive rekruttering og uddannelse styrker Hjemmeværnet på mange parametre ifølge de frivillige mørkeblå.
// Af Jonas Roulund / Foto: Christer Holte
I november 2023 inviterede Marinehjemmeværnet til informations- og rekrutteringsdage i Gl. Havn i Fredericia under overskriften ”Lillebælt kalder”. Her var målet at rekruttere frivillige til en ny Maritime Force Protection-enhed (MFP) med base i Fredericia, som særligt løser opgaver omkring døgnbevogtning til lands og søs, når der udskibes militært materiel primært fra NATO via havnene i Fredericia, Esbjerg og Aarhus.
På tilmeldingsbordet lå en klar køreplan. De nye frivillige kunne, efter en dag med høj fart i gummibåde samt gode snakke med instruktører og undervisere på kajen, skrive sig op til et såkaldt ”fast track”forløb for at blive klar til aktiv tjeneste for Marinehjemmeværnet på bare seks måneder. Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse (LPU) er normeret til at kunne vare op til tre år, men med det intensive forløb håbede man at kunne holde deltagerne til ilden, styrke sammenholdet og udbygge Hjemmeværnsflotille 125 MFP Syd på rekordtid.
En gruppe nye fredericianske hjemmeværnssoldater har derfor gennemgået kurser fra januar til juni i år, der har klædt dem på til aktiv tjeneste. Første hold af de nye hjemmeværnssoldater kom allerede i aktion i juni, da det amerikanske fragtskib ARC Endurance skulle i sikker havn i Esbjerg.

Gode resultater med ”fast track”
”Det har været rigtig godt at få en stor flok ind på samme tid, der hele tiden er blevet holdt til ilden. Procentvis er der også flere, der fuldfører den lovpligtige uddannelse i forhold til den normale rekruttering, fordi folk bliver fastholdt i flowet,” fortæller Jacob Ølholm, kaptajnløjtnant og flotillechef i Hjemmeværnsflotille 125 MFP.
”Det, at der ligger en uddannelsesplan klar til informationsdagene, hvor målet er en konkret Host Nation Support-opgave, giver motivation til hurtigt at komme i gang. Og det gik rigtig godt med de nye,” siger flotillechefen.
Det har krævet en hel del planlægning og organisering for instruktører og idémænd at føre den komprimerede uddannelse af hjemmeværnssoldater ud i livet. Hjemmeværnsskolen har således ikke skullet ret meget indover – til gengæld har både aftentimer og weekender været taget i brug for at køre de frivillige igennem al den nødvendige uddannelse.
”Det har været en spændende opgave at få folk igennem det her fast track. Det har vist, at en fleksibel uddannelsesvej kan være med til at få flere igennem,” forklarer flotillechefen, som også oplever stærk samhørighed blandt de nye hjemmeværnssoldater.
”Der bliver mere korpsånd mellem de nye frivillige, fordi de er sammen under stort set hele uddannelsesforløbet. Man mærker lidt den samme tilgang til hinanden, som værnepligtige har, så det kan også komme til gavn i forhold til fastholdelsen,” fortæller Jacob Ølholm.

Sammen gennem uddannelsen – det kan noget
En af de frivillige, som startede sit uddannelsesforløb i januar, og som kun seks måneder senere kunne kalde sig marinehjemmeværnssoldat med en HNS-opgave på CV’et, er 48-årige Nicolaj Andersen, der til daglig arbejder som kørende sælger. Han er enig i, at det intensive uddannelsesforløb skaber et helt særligt fællesskab.
”Det kammeratskab, der er skabt på kryds og tværs, og den ånd, der er i delingen i Fredericia, er virkelig fantastisk, fordi vi sammen har været igennem det hele på kort tid. Det giver både motivation og drive,” fortæller Nicolaj Andersen, som i første omgang blev tiltrukket af de hurtige gummibåde og fartøjer, men også den aktuelle sikkerhedssituation gjorde ham interesseret i at blive hjemmeværnssoldat – og komme hurtigt i aktion.
”Med måden, verden forandrer sig på i disse tider, kunne man godt føle, at det var ligesom at sidde på bænken og ikke være med til kampen, når man ikke tilbød sig. Så det er rart at komme ind og gøre en forskel,” fortæller han.
Samme følelse sad hans frivillige kollega i fast track-modellen, Steffen Færgemann, med. Den 49-årige hjemmeværnssoldat elsker at engagere sig i samfundet og er både hjerteløber og bloddonor. Nu er endnu en frivillig titel tilføjet.
”Det har været guld værd at være med. Folk har været meget motiverede, og vi har fået et megafedt fællesskab. Samtidig har der været en rød tråd gennem det hele. Alt har været planlagt i en meningsfuld rækkefølge, og der har samtidig været fleksibilitet, så man kunne nå det hele på kort tid,” forklarer Steffen Færgemann.
Begge frivillige bistod Forsvaret i at sikre havnebassinet, da det amerikanske fragtskib ARC Endurance ankom til Esbjerg Havn i juni måned. Her kom de hurtigt med i vagtplanen og var en del af gruppen af hjemmeværnssoldater, som sejlede gummibåde og agerede platform for politiet.
”Der har selvfølgelig været en masse sidemandsoplæring, men jeg synes, vi kom ret hurtigt ind i tingene, og det har været en god oplevelse hele vejen igennem,” fortæller Nicolaj Andersen.

Kan det hænge sammen?
Det koster tid og kræfter, når man planlægger et forløb med 250 timers undervisning, som normalt fordeles over en to-treårig periode, til kun at vare seks måneder, med alt hvad der hører sig til af kurser for at blive hjemmeværnssoldat. Så hvordan får kursisterne det til at hænge sammen med et civilt arbejde og familieliv?
”Min chef er heldigvis meget positiv over for det her. Vi har en god dialog om, hvordan vi får det til at hænge sammen. Det er virksomhedens bidrag til at gøre en forskel i samfundet,” forklarer Steffen Færgemann, som også har opbakning hjemmefra.

”Min hustru siger, at hun kan mærke på mig, at jeg får energi af at være af sted,” siger han.
Også Nicolaj Andersen, der har gennemgået fast track-uddannelsen, mener, at den tid, der ofres, er det hele værd.
”Hvis jeg skulle bruge de normerede tre år på det, så ville jeg måske falde fra undervejs, fordi der kan gå lang tid mellem kurserne. Jeg har brug for, at der sker noget,” fortæller han.
Også på instruktørsiden er der lidt mere pres på, når man komprimerer LPU’en, men også her har resultaterne opvejet arbejdspresset.
”Det kræver en del at have så mange nye med, men vi er lykkedes med at få 20 nye færdiguddannede hjemmeværnssoldater i delingen, så det har været det værd for os. Nu venter en masse sidemandsoplæring, for én ting er at tage kurserne, men erfaringen får man kun ved at være på opgaver,” fortæller flotillechef Jacob Ølholm.

Vigtige opgaver venter
Efter et intenst uddannelsesforløb, der har klædt de frivillige på til tjeneste i Marinehjemmeværnet, venter der nu nye opgaver og udfordringer – både for de enkelte frivillige og for flotillen som helhed.
”Det er gået rigtig fint med det her intensive forløb. Det er nogle ildsjæle, der er klar til at komme i gang, og det flow, de er i, skal vi nu være med til at fastholde,” forklarer Jacob Ølholm, som understreger, at der fortsat er meget at tage sig til som nyudklækket hjemmeværnssoldat.
”Nogle af tingene fra kurserne skal genbesøges og trænes. Normalt kommer man ud og træner tingene efter hvert kursus, men her gør man det på bagkant, fordi vi hurtigt får folk i gang med HNS-opgaven,” forklarer flotillechefen, som også kan anbefale, at idéen om fast track-uddannelsen af nye hjemmeværnssoldater kan bruges til fremtidige hvervekampagner, når der er behov for at sætte ekstra tryk på rekrutteringen.
For de to nye hjemmeværnssoldater Nicolaj Andersen og Steffen Færgemann er der mange ting at tage sig til i den kommende tid.
”For mit vedkommende venter flere uddannelsesforløb og et lederkursus. Det er bare fedt at blive ved med at lære nyt. For mig handler det også om at give noget tilbage,” fortæller Nicolaj Andersen.
”Jeg vil gerne melde mig på bådførerkursus. Det er fedt, at man hele tiden kan bygge på,” siger Steffen Færgemann.
Dermed er Hjemmeværnsflotille 125 Maritime Force Protection Syd i Fredericia klar til fremtidens mange skarpe indsættelser. I første omgang har den stået på Marinehjemmeværnets landsøvelse i september, og så venter flere Host Nation Support-opgaver for de vigtige marineblå kræfter. ■

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse (LPU)
Grunduddannelsen består af fire moduler. Alle fire moduler skal være gennemført inden tre år efter optagelse i Hjemmeværnet.
Hjemmeværnets Grunduddannelse (HGU) er en Grundlæggende Militær Uddannelse. Den skal gennemføres af alle nye medlemmer, der ikke har aftjent værnepligt eller har tilsvarende uddannelse fra Forsvaret. Resten af modulerne er mere specialiserede, efter hvilket værn eller hvilken enhedstype man er tilknyttet.
I forbindelse med rekrutteringskampagnen ”Lillebælt kalder” har deltagerne på ”fast track” gennemført de fire moduler på kun seks måneder med HNS-opgaven i Esbjerg Havn som et afsluttende punkt for forløbet.