Frivillighed på frivillig basis

Folk vil stadig gerne stille op til frivilligt arbejde, men helst ikke fast og for lang tid ad gangen. Det er i grove træk den virkelighed, som organisationer som Hjemmeværnet ser ind i, konstaterer Karin Ingemann, der er udviklingschef i Danmarks Idrætsforbund.

// Af Søren Frederiksen, Content Media / Foto: DIF

Episodisk frivillighed. Det lyder som en lørdag aften med Netflix, men det er faktisk det vilkår, som organisationer og foreninger i stigende grad må forholde sig til, når de vil have folk til at udføre frivilligt arbejde.

”Der er en klar tendens mod det, vi kalder episodisk frivillighed. Folk vil gerne udføre frivilligt arbejde, men det skal være overskueligt og afgrænset. Vi ser, at flere og flere foretrækker at engagere sig i kortvarige, fleksible projekter frem for at binde sig til faste ugedage og langvarige forpligtelser,” forklarer Karin Ingemann, som er udviklingschef i Danmarks Idrætsforbund.

Hun henviser til den store frivillighedsundersøgelse, som Danmarks Idrætsforbund foretog sammen med DGI sidste år. Den viste, at 11 procent af de danskere, der ikke allerede udfører frivilligt arbejde, er parate til at engagere sig i frivilligt arbejde på idrætsområdet, men at mere end halvdelen af dem foretrækker, at det er lejlighedsvis.

Planlæg med periodisk frivillighed

Det er en udfordring, når man er en fodboldklub, hvor frivillige trænere træner spillerne et par gange om ugen og tager med til kampe i weekenderne. Og det er en udfordring, når man som Hjemmeværnet har hverdagsaftener med undervisning og træning og weekender med øvelse. Det er en udfordring for en hvilken som helst organisation og forening, der er afhængig af stabil indsats over tid.

Som organisation kan man selvfølgelig arbejde på, at det, de frivillige får ud af deres frivillige arbejde – støtte til en god sag, fællesskab, oplevelser og nye kompetencer –er så stærkt, at de nærmest ikke kan holde sig væk. Men ifølge Karin Ingemann gør man som organisation klogt i at indstille sig på periodisk frivillighed, hvis man vil sikre en vedvarende tilstrømning af nye medlemmer – og at de bliver.

”Man bør tænke i, hvordan man kan strukturere det frivillige arbejde, så der er plads både til dem, der ønsker et mere fast engagement, og til dem, der foretrækker at være med på ad hoc-basis,” siger Karin Ingemann.

Unge kræver medbestemmelse

Med andre ord bør der bygges en større grad af fleksibilitet ind i opgaveløsningen. Og når man er i gang med det, bør man samtidig se på, hvordan man kan øge de frivilliges medbestemmelse.

”De unge vil gerne udføre frivilligt arbejde. Faktisk er næsten en tredjedel af dem, der angiver i frivillighedsundersøgelsen, at de er parate til at udføre frivilligt arbejde, mellem 18 og 25 år,” siger Karin Ingemann og fortsætter:

”Men de unge skal kunne se, at de udvikler sig, at de bidrager til noget større, og at deres indsats gør en forskel. Det handler om at give dem medbestemmelse og indflydelse på, hvordan tingene bliver gjort – og ikke mindst om at anerkende deres indsats.” ■