7 minute read
Fra babyboomere til selvbevidste Z’ere: Sådan tackler Hjemmeværnet fremtidens frivillige
Sagen er god, og udgangspunktet er stærkt, når Hjemmeværnet skal vinde kampen om fremtidens frivillige. Men de nye medlemmer kan samtidig udfordre Hjemmeværnet, fastslår Lasse Petersen fra konsulentvirksomheden Ingerfair. Få hans opskrift på, hvad der skal til for at tiltrække og tilknytte – ikke fastholde – nye generationer.
// Af Søren Frederiksen, Content Media
Vil man have folk til at engagere sig i noget i deres fritid – uden betaling – og blive ved med at gøre det, er man nødt til at tænke på, hvad der motiverer dem. Det gælder, uanset om man er en genbrugsbutik, en fodboldklub eller ... Hjemmeværnet.
Frivillige har aldrig kunnet tages for givet, men i en hverdag med en verden af muligheder, tilbud og fællesskaber – også online – har kampen om frivilliges tid og engagement aldrig været større. Samtidig ændrer det sig fra aldersgruppe til aldersgruppe, hvad der tiltrækker og fastholder folk i frivillige indsatser. Fremtidens frivillige er ikke de samme som nutidens frivillige, og det bør afspejle sig i den måde, man forsøger at rekruttere og fastholde dem på.
”Vi er stoppet med at bruge ordet ”fastholde”, fordi det har en klang af tvang. I stedet taler vi om at bevare tilknytningen. Også fordi unge i dag vælger at gøre ting af lyst og ikke af pligt,” siger Lasse Petersen, som er partner og konsulent i Ingerfair, og som dermed sender et klart signal om tilgangen til fremtidens frivillige.
Hjemmeværnet har en god sag
Ingerfair er en konsulentvirksomhed, som hjælper organisationer og foreninger med at rekruttere og – ja – bevare frivilliges tilknytning. I den indsats tager Lasse Petersen blandt andet afsæt i, hvad der kendetegner forskellige ”generationer”. Det er ikke generationer i klassisk familiær forstand, hvor man får børn, som vokser op og på et tidspunkt selv får børn og dermed skaber næste generation. Det er derimod ”generationer”, som er formet af værdier og tendenser i bestemte tidsperioder.
Tager man udgangspunkt i den inddeling, er de frivillige i Hjemmeværnet i dag primært Babyboomere og Generation X. Altså folk, som er født i perioderne 19461964 og 1965-1980. Hjemmeværnet skal selvfølgelig fortsat være attraktivt for dem, men når man taler om ”fremtidens frivillige”, er det de efterfølgende generationer, Y og Z, født 1981-1996 og 1997-2012, der skal have ekstra opmærksomhed.
”Hjemmeværnet har et godt udgangspunkt. Dels fordi sagen er vigtig for Generation Y og Z, dels fordi de er orienteret mod fællesskab. Sagen – at man stiller op, hjælper og gør en forskel – er selvfølgelig også vigtig for de foregående generationer, men ser man på det med fællesskabet, er Generation X – altså dem, der er mellem 44 og 59 år – faktisk mere orienteret mod sig selv, og hvad man personligt får ud af at være i Hjemmeværnet,” forklarer Lasse Petersen.
De frivillige i Hjemmeværnets aktive styrke har for øjeblikket en gennemsnitsalder på 48 år.
Frikadeller og kartoffelsalat rækker ikke
Han advarer samtidig mod at tro, at fællesskab bare er noget, som opstår, fordi man samler en gruppe mennesker.
”I dag kan vi få fællesskaber allevegne –på arbejdspladsen og i fritiden – og derfor vil Generation Y født mellem 1981 og 1996 have et meningsfuldt fællesskab for at blive i det. Det kan sagtens være et professionelt fællesskab med fokus på opgaver, som skal løses. Men det med at mødes en gang om måneden for at spise frikadeller og kold kartoffelsalat trækker ikke,” siger Lasse Petersen og fortsætter:
”Pointen er, at man som leder skal være opmærksom på, om fællesskabet er velfungerende. Og taler vi om de unge i Generation Z, skal man ydermere være bevidst om, at de helst vil være sammen med andre Z’ere. Man kan jo ikke styre alderssammensætningen i et kompagni eller en flotille, men man kan sørge for, at Z’ere bliver teamet op med Z’ere.”
Apropos Z’erne er en anden ledelsesmæssig udfordring, at Z’ere ikke bryder sig om ledelse! I hvert fald ikke den facon, hvor de bliver fortalt, hvad de skal gøre.
”De unge er ikke vant til, at nogen skal bestemme over dem. De er vokset op med flade hierarkier og medinddragelse og skoleundervisning med coaching og feedback. Det forventer de også som frivillige i Hjemmeværnet,” siger Lasse Petersen og fortsætter:
”Så det er fint nok, at du som leder giver et skulderklap for en gennemført opgave. Men du bliver også nødt til at spørge om, hvordan han eller hun selv synes, at det gik – og hvordan det kan blive endnu bedre næste gang.”
Det starter med, at man anerkender mindsettet hos fremtidens frivillige. Det kan være, at man i højere grad kan organisere ting i afgrænsede projekter og dermed gøre det mere overskueligt at forpligte sig.
Lasse Petersen, partner og konsulent, Ingerfair
Eventbaseret frivillighed
Det kan lyde som noget, der ikke just harmonerer med rangorden og kommandoer. Men der er faktisk en potentielt større udfordring for Hjemmeværnet – og andre organisationer baseret på frivillighed:
”Generation Y og Z kræver stor fleksibilitet. For Y’erne handler det i høj grad om, at de er et sted i livet, hvor de stifter familie og har gang i karrieren. Men til forskel fra for eksempel Babyboomer-generationen kan de grundlæggende ikke lide at forpligte sig. Det er endnu mere udtalt hos Generation Z, der ligefrem har en eventbaseret tilgang til at være frivillig. De kan godt arbejde på Roskilde Festival et par dage, men hvis du giver dem et ark med mødetidspunkter et år frem, bliver de tomme i blikket,” siger Lasse Petersen.
Han har ikke løsningen på, hvordan Hjemmeværnet kan imødekomme den tendens til ønsket om stor fleksibilitet. Ikke mindst fordi der nødvendigvis er nødt til at være kontinuerlig træning og drift.
”Men det starter med, at man anerkender mindsettet hos fremtidens frivillige. Det kan være, at man i højere grad kan organisere ting i afgrænsede projekter og dermed gøre det mere overskueligt at forpligte sig. Det kan også være at tænke i hybridfremmøde, hvor man i nogle situationer kan deltage online hjemmefra for at gøre det mere fleksibelt,” siger Lasse Petersen og tilføjer:
”Den gode nyhed er, at hvis man lykkes med at give medbestemmelse og fleksibilitet – og selvfølgelig har den gode sag – så bevarer de unge tilknytningen.” ■
Hvad kendetegner generationerne?
Babyboomere (cirka 1946-1964):
Generationen efter 2. Verdenskrig, hvor fødselstallet steg. De er kendt for deres fokus på arbejde, pligt og stabilitet og er præget af en stærk arbejdsmoral og loyalitet over for institutioner. Frivilligt arbejde handler ofte om at give tilbage til samfundet.
Generation X (cirka 1965-1980):
Kendt for deres individualisme og pragmatiske tilgang. De søger balance mellem arbejde og fritid og er skeptiske over for autoriteter. Engagerer sig i frivilligt arbejde, når de også ser en personlig fordel.
Generation Y/Millennials (cirka 1981-1996):
Søger mening og personlig udvikling. Fællesskab er vigtigt, men det skal være meningsfuldt. Fleksibilitet er centralt, da de jonglerer mellem karriere og familieliv.
Generation Z (cirka 1997-2012):
Teknologivante og værdidrevne. Bæredygtighed og klima står højt på dagsordenen, og de forventer indflydelse på det, de engagerer sig i.
Om Ingerfair
Ingerfair er en konsulentvirksomhed, der hjælper organisationer med at rekruttere og bevare tilknytningen af frivillige. Siden 2010 har Ingerfair rådgivet og udviklet frivilligmiljøer i både offentlige og private organisationer.
