Vi var med, da medlemmer fra Hjemmeværnseskadrille 270 var på en realistisk øvelse, inden de og Defenderflyet i august tog til Malaga for at levere dansk støtte til begrænsningen af grænseoverskridende kriminalitet ved den spanske sydkyst.
NARKOSMUGLERE og nødstedte i vandet
AALBORG
ANHOLT
AF POUL MONGGAARD FOTO: POUL MONGGARD OG PRIVAT
56
HJV magasinet | September 2020
F
lyverhjemmeværnets Defenderfly har vist sig velegnede til at overvåge illegal trafik. Det er præcist, hvad Defender-flyet og to besætninger fra Hjemmeværnseskadrille 270 har udført i en lille måneds tid over Middelhavet for EU’s grænseagentur Frontex. Men inden de tog afsted i august, var de udvalgte besætningsmedlemmer på missionsuddannelse den sidste weekend i juli, hvor jeg fik fornøjelsen af at deltage. På uddannelsen udgør Kattegat ud til Anholt Middelhavet, og vejret bidrager fint til den illusion. På pilotsæderne sidder ved første flyvning BAN og FIN. Ved det
avancerede overvågningsudstyr sidder JOR som Mission Support Operator. Lederen af Frontrx-operationen i Spanien, DOC, gør det ud for den spanske myndighedsperson. Inden afgang er flyet blevet tjekket, tanket og klargjort af JON og ELM, som er uddannet Ground Support Technicians (GST). Knap er Defender-flyet steget til vejrs med kurs mod kysten, før den første melding om, at der er smuglertrafik med en hurtiggående motorbåd i farvandet. Begge piloter afsøger visuelt havet, og JOR har kameraet indstillet på nærbillede, så man næsten kan mærke skumsprøjtet fra bølgetoppene. ”Vi har den,” lyder det pludselig fra piloterne.