Hjemmeværnsmagasin #2, 2020

Page 64

Her er kursisterne i gang med at træne visitation af personer.

AF: HASNA EGGERS FOTO: BO NYMANN

SIDSTE

I augusts hedebølge og med særlige coronaretnings­­ linjer satte Hjemmeværnet punktum for det velafprøvede Bootcamp-koncept, hvor nye ­soldater gennemfører hele den lovpligtige uddannelse på én gang. I fremtiden bliver uddannelsesvejen ind i Hjemmeværnet kortere.

BOOTCAMP UNDER SPECIELLE OMSTÆNDIGHEDER

U

ddannelsescenter Sjællands LPU Bootcamp i Vordingborg og omegn blev den sidste Bootcamp efter et velafprøvet koncept, hvor deltagerne på 21 hektiske dage har gennemført Hjemmeværnets lovpligtige uddannelse - bedre kendt som LPU. Konceptet har kørt hver sommer siden 2011 med stor succes, og hundredevis af glade og energiske vordende hjemmeværnssoldater har gennem årene været på de intensive Bootcamps om sommeren. Nu er æraen forbi. For det er et ønske, at nye frivillige soldater i fremtiden skal

64

HJV magasinet | September 2020

hurtigere ud i soldatervirket i deres underafdeling, og derfor introducerer Hjemmeværnsskolen som et forsøg en ny værnsfælles grunduddannelse, Hjemmeværnets Grunduddannelse (HGU), der varer ni dage. Den kan du læse mere om på side 32.

Hedebølgen ændrer programmet Vi besøgte den sidste Bootcamp på Kulsbjerg Øvelsesplads i Sydsjælland, hvor 49 kursister var samlet under augusts hedebølge.Nogle havde været med fra starten – andre var kursister, som havde fået afbrudt deres lovpligtige uddannelse tilbage i marts

på grund af corona og nu manglede de sidste moduler. På trods af varmen var smilene mange og energien høj, men den brandvarme sol havde dog alligevel indflydelse på dagens program, der foregik lidt anderledes end normalt: ”Vi er udfordret af varmen. Derfor har vi tilrettelagt undervisningen lidt anderledes, så kursister kan få flere pauser undervejs. Vi har også valgt at køre en praktisk øvelse senere på dagen, hvor det er køligere,” fortæller seniorsergent og kursusansvarlige Søren Balsløv, der til dagligt har tjeneste på Uddannelsescenter Sjælland.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.