Historisk forsvarsforlig styrker Hjemmeværnet

Før sommerferien vedtog regeringen og en bred folketingsgruppe et historisk forsvarsforlig, der over de næste ti år lægger op til investeringer for hele 143 milliarder kroner i forsvaret. Forliget adskiller sig markant fra tidligere forlig på flere punkter. Så hvad kommer det til at betyde for Hjemmeværnet? Det forsøger vi at give dig et overblik over.

// Af Charlotte Baun Senholt

”Hjemmeværnet skal styrkes med henblik på at sikre et mere robust bidrag til det nationale forsvar og civile beredskab. Der skal sikres bedre rammevilkår for Hjemmeværnets frivillige, herunder bedre udrustning og materiel.”

Sådan er ordlyden om Hjemmeværnets fremtid i det nye historiske forsvarsforlig, som faldt på plads før sommerferien. Det fremgår også, at Forsvaret og Hjemmeværnet fortsat skal bidrage til opgaveløsningen for politi og civile myndigheder.

Understregningen af Hjemmeværnets styrkede rolle og position i fremtidens forsvar er et rigtig godt fundament for vores input til de kommende beslutningsprocesser for de fremtidige milliardinvesteringer i Forsvaret. Givet er det, at alle brikkerne for det nye og styrkede forsvar ikke er lagt endnu, og vejen til, at det puslespil falder helt på plads, er stadig ukendt. Derfor er det også på nuværende tidspunkt for tidligt at pege på helt konkrete initiativer til, hvordan og på hvilken måde Hjemmeværnet skal styrkes.

For det historiske forlig adskiller sig nemlig markant ved, at det bliver opdelt i delaftaler og analyser om diverse investeringspakker og sikkerhedspolitiske prioriteringer, som skal forhandles på plads i løbet af forligsperioden af politikerne. Det ligger dog fast, at de første par år frem mod 2028 vil omkring 17 milliarder kroner gå til at få genoprettet et nedslidt forsvar, mens de fleste store milliardinvesteringer i eksempelvis nye våbensystemer først for alvor sker fra 2027 og frem.

Generelt står Hjemmeværnet et godt sted lige nu, fordi vi de seneste år har vist, at vi kan bidrage og levere til løsningen af militære opgaver.

Jonas Bille, udviklings- og analysechef

Ro på – facit er stadig ukendt

Den politiske proces og forligets opsplitning i delaftaler for investeringspakkerne får indvirkning på aftrykket på Hjemmeværnet. Det har vi talt med chefen for Hjemmeværnskommandoens Udviklingsog Analyseafdeling, oberstløjtnant Jonas Bille, om. Han er tovholder på Hjemmeværnets engagement i forligsprocessen og forklarer det sådan:

”Hjemmeværnets frivillige soldater må væbne sig med tålmodighed, for vi kender ikke facit lige nu. Men i forlængelse af den genopretningsplan for Forsvaret, som blev vedtaget i foråret, arbejder vi naturligvis på at skabe de bedst mulige rammevilkår for vores frivillige soldater, så det bliver endnu mere enkelt og fedt at bruge sin fritid på at være hjemmeværnssoldat. Det kan være alt lige fra at sikre en enklere administration og mere støtte, til at vores frivillige soldater får det nødvendige udstyr. Og vi ved altså godt, hvor skoen trykker,” siger Jonas Bille, der er fortrøstningsfuld.

”Generelt står Hjemmeværnet et godt sted lige nu, fordi vi de seneste år har vist, at vi i den grad kan bidrage og levere til løsningen af militære opgaver. Vi bliver betragtet som en professionel samarbejdspartner i Forsvaret og beredskabet, og den velvilje smitter positivt af på Hjemmeværnet i forligsprocessen. Det er vores opgave at spille os selv på banen på de rigtige tidspunkter med vores input. Det kommer til at kræve mere af os,” siger Jonas Bille.

Det ligger dog fast, at et af de helt store fokusområder i forliget er hele HR-området, som kommer til at fylde her i efteråret. Det handler over en bred kam om at gøre det mere attraktivt at være en del af Forsvaret – både blandt de ansatte og for de frivillige soldater i Hjemmeværnet. Regeringstoppen har adresseret netop manglen på arbejdskraft i flere interview i august og har understreget, at fra politisk hold har manglen på arbejdskraft topprioritet.

”Det er forventningen, at en styrket HRstrategi vil munde ud i initiativer, der kan bidrage til både fastholdelse og rekruttering af flere soldater i Hjemmeværnet, som vi har brug for både i forhold til vores opgaver og den dimensionering af Hjemmeværnet, som vi planlægger efter frem mod 2030. Vores mål er, at vi skal være en del flere til at løse Hjemmeværnets mange opgaver – og det kan vi kun blive med bedre rammevilkår,” siger Jonas Bille. ■

Fakta om Forsvarsforliget 2023-2033

• Det historiske forsvarsforlig løber over de næste ti år frem til 2033 og opererer med en samlet investeringsramme på i alt 143 milliarder kroner til Forsvaret.

• Omkring 27 milliarder skal gå til at genoprette Forsvarets fundament –det vil sige til at renovere nedslidte kaserner, opgradere it og fastholde medarbejde. Senest i 2030 skal to procent af det danske bruttonationalprodukt bruges på forsvar og sikkerhed.

• Forliget er kendetegnet ved at blive opdelt i delaftaler om de fremtidige investeringspakker og prioriteringer, hvor man i tidligere forlig meldte de nye tiltag ud og herefter gik i gang med en implementeringsfase.

• Hele HR-området og en ny værnepligtsmodel er noget af det første, som vil blive taget op i den politiske forligsproces allerede her i efteråret.

Læs mere om forsvarsforliget på Forsvarsministeriets hjemmeside, fmn.dk.