TEMA
Flotille i fortøjning AF SØREN FREDERIKSEN, CONTEXT MEDIA FOTO: CHRISTER HOLTE
MVH804 ANDROMEDA ligger og ruller stille ved kajen i Juelsminde Havn. Motorerne har jævnligt været startet, men fartøjet har ikke forladt havnen i ugevis. Det er helt usædvanligt, men det er også en udsædvanlig tid. I skrivende stund er vi midt i coronakrisen, og Danmark går ind i sin fjerde uge som nedlukket, og med undtagelse af standby til eftersøgning og søredning (SAR) er flotillen lige så nedlukket. Alle planlagte sejladser er aflyst, ingen mødes fysisk, alt foregår hjemmefra. Det gælder også for Per Ulrik Nielsen, der sidder i sit hus i Rårup ved Juelsminde. Når den coronavirus-dikterede hjemmearbejdsdag som it-manager og partner i et it-firma er omme, fortsætter han bag skærmen som chef for Hjemmeværnsflotille 133 Juelsminde-Vejle. ”På den måde er det ikke markant anderledes end normalt. Men mine fokusområder er anderledes. I dagligdagen har jeg normalt større fokus på aktiviteter i flotillen og rekruttering. Nu har jeg større fokus på driften og beredskabet. At vores styrketal er tilstrækkeligt, så vi kan rykke ud, og det ikke kun til maritime opgaver, hvis det bliver nødvendigt,” siger Per Ulrik Nielsen.
Alle er parat til at hjælpe Planlagte møder med staben bliver holdt via Skype, mens han benytter et standard smssystem til alarmeringsøvelser, så han ved, hvor mange der er klar, og hvor hurtigt de er det. De, der ikke melder tilbage, ringer Per Ulrik Nielsen til for at høre, om alt er ok. ”På den måde har jeg faktisk et bedre indblik, end jeg plejer. Og jeg får talt mere med den enkelte. Så selvom det er en træls tid, er der også positive ting,” siger Per Ulrik Nielsen. Apropos positive ting fremhæver Per Ulrik Nielsen et andet positivt aspekt: ”Folk er virkelig på og parate til at hjælpe. 26
HJV magasinet | Juni 2020
JUELSMINDE
Ligesom resten af Danmark var Hjemmeværnsflotille 133 Juelsminde-Vejle stort set lukket ned i to måneder, men de frivillige sørgede for at opretholde både driften, beredskabet og gejsten.
Det kan jeg også se ved, at halvdelen af reserven, som normalt ikke er så aktiv, har meldt sig klar. Jeg er sikker på, at den parathed vil komme til udtryk i en genaktivering, når vi er på den anden side af coronavirus,” understreger Per Ulrik Nielsen.
God kommunikation er vigtig Udover Skype, sms og telefon foregår kommunikationen via hjv.dk og en uformel, lukket Facebook-gruppe. ”Det er ekstra vigtigt at kommunikere i en tid som denne, for den informationsdeling, som normalt sker på det månedlige fællesmøde og i besætningerne i forbindelse med sejlads, er væk,” siger Per Ulrik Nielsen, der i ”corona-tiden” har sat sig et mål om at kommunikere med de frivillige mindst én gang om dagen – enten via hjv.dk eller den lukkede Facebook-gruppe. Noget af det, som han kommunikerer, er opfordringen til at udnytte tiden i land til at dygtiggøre sig på andre måder. ”Som det ser ud nu, forsvinder en tredjedel af aktiviteterne i år. Den tid prøver vi at skubbe over på uddannelse i stedet. Det er mit indtryk, at folk benytter sig af mulighederne for e-learning og tager de små kurser, når de alligevel går hjemme. Og ikke mindst udnytter vores uddannelsesstøtteofficer tiden til at tale med gasterne om deres uddannelser på længere sigt, så de får lagt planer for den sammen,” siger Per Ulrik Nielsen. Savner at komme på vandet En af de frivillige, der går hjemme og overvejer næste skridt, er 40-årige Michelle Nielsen, der for nylig blev færdig med Marinehjemmeværnets maritime grunduddannelse. Nu er hun dæksgast og sørger også gerne for noget at spise til besætningen, som p.t. er uden hovmester. Det er dog ikke den funktion, der ligger først for.
”På den korte bane vil jeg uddanne mig til gummibådsfører. På længere sigt har jeg planer om at blive sygdomsbehandler. Men lige nu vil jeg bare ud at sejle igen. Se lige det vejr. Fladt vand og høj sol. Det ville være perfekt,” sukker Michelle Nielsen, der også savner de andre i besætningen. ”Det sociale samvær til søs betyder meget for mig. Selvfølgelig følger jeg med i vores Facebook-gruppe, men det er jo på ingen måde det samme,” siger Michelle Nielsen, der er en af dem, som flotillechefen stensikkert kan regne med, hvis der kommer en alarmering.