Kurveflet – praktiske og dekorative kurve til hjemmet

ELSE MARIE PEDERSEN

Kurveflet Praktiske og dekorative kurve til hjemmet

FORLAGET TEMPA

Kurveflet Praktiske og dekorative kurve til hjemmet © Else Marie Pedersen 1998 Foto: Tage Pedersen Tegninger: Else Marie Pedersen og Ida Bang Kurvedekorationstegninger: Ragna Poulsen Layout: Else Marie Pedersen DTP: Else Marie Pedersen Grafisk Produktion: Bornerups Bogtryk og Offset as 7700 Thisted.

ISBN: 87-7831-177-2 2. udgave: E-bog udgivet på forlaget Tempa juli 2012 Råghøj 31, Tæbring 7900 Nykøbing Mors Tlf. 97 76 90 09 www.tempa.dk Tidliger udkomne bøger af Else Marie Pedersen Marmorering, forlaget Klematis 1991 Kurvefletning 1, forlaget Tempa 1996 Papir og Bølgepap, forlaget Aschehoug 1997

Indholdsfortegnelse Indledning Materialer Før man starter Væve/flette former Kurveopskrifter Diagonalflettet brødkurv Stor aflang brødkurv med ørehanke Bestikkurv Kvadratisk brødkurv med pyntehanke Serviet-, salt- og peberkurv Firkantet brødkurv med snydekant Æggekurv med foer Rund brødkurv med krydsflettet kant Fire urtepotteskjulere Sykurv Blå kurv med hank Opbevaringskurv Æggekurv med marmoreret bånd

Grundteknik firkantede kurve Grundteknik snøret kurvekant Grundteknik hanke Kurveopskrifter Rustfarvet æblekurv Grøn æblekurv Rund kurv med brun jutegarn Rund kurv med dekoreret poppelspån Kurv med høj hank Rund grøn kurv Stor rund indkøbskurv Rund kurv med dekoreret gjordbånd Firkantet papirkurv med søgræs Firkantet kippervævet papirkurv Rund papirkurv i 3 farver Rund papirkurv med gjordbånd Rund papirkurv i 2 farver

Grundteknik runde bunde Grundteknik runde låg Kurveopskrifter

4-5 6-7 8-9 10 - 13 14 14 16 16 17 17 18 18 20 - 21 22 24 24 26

27 - 30 31 - 34 35 - 38 40 40 41 41 42 42 44 45 46 46 48 49 49

51 - 53 54

Diagonalflettet papirkurv Diagonalflettet brødkurv i 2 farver Diagonalflettet fad i striber Diagonalfletet fad i poppelspåner

Grundteknik diagonalflettede Kurveopskrifter Firkantet fad i 2 farver Picnickurv med trælåg Indkøbskurv Påskeæggekurv Julekurv med malet bort Firkantet dekoreret frugtfad Rund blomsterkurv

Motiver til poppelspåner Kurveopskrifter Stor strandkurv Brændekurv Stor firkantet kippervævet garnkurv Diagonalflettet garnkurv Skuffekurve 3 kurve under hinanden Vægkurv til aviser Lille løgkurv til væggen Vægkurv ved brændeovnen Lille nøddekurv med låg Rund kurv med låg Blå strikkekurv med låg Vasketøjskurv med trælåg Vasketøjskurv med flettet låg Lille kurv med trælåg Lille krukkekurv i papirsnor Lille blå kurv med låg Stor krukkekurv Kurv med jutegarn Variation med læderbånd

Dekoration på poppelspåner Indfarvning - efterbehandling Forhandler- og litteraturliste

56 56 57 57

58 - 60 62 62 63 64 64 66 66

67 - 69 70 72 74 74 76 76 78 78 80 80 81 82 84 84 86 86 88 88 89 89

90 - 91 92 - 93 94

Indledning Bliv din egen kurvemager og vær med til at holde et af de ældste håndværk i verden i live.

Ligemeget hvor man kommer hen i verden, er der altid og bliver stadig flettet kurve til at opbevare ting i.

Flettematerialet afhænger af vegetationen det pågældende sted. I Danmark er de fleste kurve op igennem historien blevet lavet af halm, pil og spåner af fyrretræ.

I det nordlige Norge, Sverige og Finland er mange kurve blevet flettet af birkebark med kanter snøret på med rødder. Indianerne brugte græs til deres kurve og i Afrika flettes mange kurve af palmeblade.

Men på trods af store afstande og store forskelle i geografien er det alligevel de samme grundteknikker som er blevet anvendt.

Groft kan man sige, at alt kurvefletning bygger på 3 grundprincipper.

1 Spiralteknik (kendt i Danmark som løbbinding) 2 Fletteteknik (kendt fra pilekurve) 3 Væveteknik (kendt fra gamle danske spånkurve) Kurvene i denne bog er alle flettet med kendte vævebindinger, som lærred og kipper samt inspireret af den form for kurvefletning som dyrkes i USA omkring Appa­ la­chiabjergene, specielt i Kentuckey, Tennessee og North Carolina.

Her blev kurve før i tiden flettet af tynde træspåner af eg og ask, både af den hvide befolkning og indianerne. De færdige kurve var utroligt flotte og meget holdbare. I dag anvendes mest flade sjener/spåner af spanskrør også kendt i Danmark som peddigrør.

Da jeg skrev min første lille kurvebog for 2 år siden kendte ikke ret mange i Danmark til denne form for kurvefletning.

Mit formål med at starte denne form for kurvefletning er at give alle et alternativ til pilefletning.

Ting flettet i pil er utroligt smukke og facinerende og meget danske, men hvem kan flette pil hjemme ved sit køkken-

Gamle kurve af træspåner fra Appa­la­chiabjergene i North Carolina.

4

bord, i skolen med børn på 10 - 12 år med kun 2 timer hver uge, på dagcentret med ældre menesker eller på aftenskolen, hvor man kun mødes hver 14 dag? Disse spørgsmål får jeg ofte fra folk, som har været på pilekursus.

Derfor denne form for kurvefletning, som kan laves af folk i alle aldre, hvor som helst bare man har vand til rådighed.

Man kan flette en halv time, sætte kurven væk og lade den tørre ud, for at tage den frem næste gang man har tid og lyst - bløde den op 5 min og fortsætte. Ingen behøver at gøre en kurv færdig på en gang. Man kan gå fra og til som man har brug for.

Det er mit håb at rigtig mange vil gå i gang med kurvefletteriet på hobbybasis. Ligeledes er det mit store ønske, at man i skolerne begynder at lære børnene at flette kurve igen, så de får den store oplevelse det er selv at flette sin kurv og lære noget om verdens ældste håndværk.

Bogen beskriver 3 grundteknikker i kurvefletning: Kurve med firkantede bunde, kurve med runde bunde og diagonalflettede kurve. Alle afsluttet med en snøret kurvekant.

Grundteknikkerne kommer ikke lige efter hinanden men ind imellem de 60 forskellige kurveopskrifter.

Ved hver kurveopskrift er et symbol, som fortæller på hvilken side grundteknikken til denne kurveform er beskrevet.

Hvor ikke andet er nævnt, er det naturfarvede sjener som er brugt til kurvene.

27

= firkantet bund

50

= rund bund

58

= diagonalflettet

Kurve flettet af Cherokee indianerne i Appa­­la­­chiabjergene.

5

Materialer Udbudet af materialer til den moderne kurvefletter er efterhånden stort og varieret. I takt med at flere og flere får øjnene op for dette håndværk, kan man købe mange spændende materialer til at flette kurve med.

Det gennemgående materiale til kurvene i denne bog er spanskrør, en palmeart (rotangpalmen) i mange forskellige udformninger. Her i Danmark er det kendt under navnet peddigrør.

Dette materiale er meget fleksibelt og giver nogle stærke brugbare kurve, som holder i årevis, hvis de vedligeholdes rigtig.

Bambuspalmer vokser i junglen i Asien og Afrika. Der er mere end 200 forskellige bambusarter, men kun nogle få bliver udnyttet erhvervsmæssigt. Palmens stængler kan blive op til 100 meter lange og kan gro 1/2 til 1 meter om dagen. Stænglernes tykkelse varierer fra meget tynde og op til ca. 3 cm tykkelse. Stænglerne snor sig om træerne

og gror fra træ til træ.

Efter at planten er høstet, skal den først tørre. Senere tages yderbarken af. Arbejderne er nødt til at anvende tykke handsker, da der sidder spidse torne på ydersiden. Hele stængler kender vi som spanskrør. På fabrikker bliver først inderbarken skrællet af. Dette bliver brugt til at bevikle kurvemøbler med. Her i Danmark kendt som vikkelsjener.

Disse er meget skarpe i kanterne, men giver et flot spil anvendt i en kurv.

Runde peddigrør er stænglernes kerne. Når stænglerne flækkes kaldes de sjener. De flade/ovale sjener er halverede kerner. De flade sjener (spåner) er tykke stængelkerner som er flækket på langs og høvlet helt flade. De forskellige flettematerialer bliver bundet og sendt til kunder overalt i verden.

De flade peddigsjener findes både i naturfarvet og i en røget brun udgave.

Følgende kurvematerialer er anvendt i denne bog Runde peddigrør De runde peddigrør fås i størrelser fra 1,5 mm og op til 8 mm i tykkelse. Kurvens størrelse bestemmet hvilken tykkelse peddigrør man skal anvende til netop den kurv. Jo tykkere peddigrøret er, jo mere stabil bliver kurven. Runde peddigrør anvendes til krydsfletning rundt om bunden og som væver. De tykke peddigrør anvendes kun til hanke og evt. som sokler under kurve.

Flade/ovale sjener • 5 - 6 mm, anvendes som væver og til at snøre kurvekanten med. Fås i natur og i ­brune røgede.

• 16 mm, anvendes som kantsjener og evt. til forstærkning af hanke. Fås i natur og i brune røgede.

• 5 - 6 mm vikkelsjener, anvendes som væver og til at snøre kurvekanten med.

Flade sjener • 13 mm, anvendes til stager, væver og kantsjener. Fås i natur og brune røgede.

• 26 mm sjener, anvendes som stager, væver og kantsjener.

• 20 mm, anvendes som stager, væver og kantsjener. Fås kun i brune røgede.

6

Materialer Andre materialer • søgræs, anvendes som kantfylder og væver.

• 52 mm poppelspåner, anvendes som væver.

• 7 cm gjordbånd, anvendes som væver.

• jutegarn, anvendes som kantfylder og væver.

• papirsnor, anvendes som kantfylder og væver.

• læder, anvendes som væver.

Hanke og hankefyldere • hank 21 x 26 cm • hank 26 x 36 cm • hankefylder 13 x 61 cm • hankefylder 20 x 61 cm Færdige hanke i egetræ er stærke og nemme at anvende.

Hankefyldere i egetræ gør det nemt at lave en stærk hank.

Værktøj til kurvefletning Værktøj Det er ikke nødvendigt at anskaffe dyrt værktøj til kurvefletning. De fleste ting har man ofte i forvejen. Foruden flettematerialet har man brug for følgende.

• målebånd • skarp saks og evt. beskærersaks • blød blyant • syle i forskellige længder. En lang syl med fladt hoved er næsten uundværlig til at hæfte ender med. Laves nemt af en billig skruetrækker, hvor hjørnerne files runde.

• fladtang • store træklemmer • kniv • spand eller balje til iblødsætning

7

Før man starter For at forstå kurveopskrifterne i denne bog, er det vigtigt at have styr på, hvad de forskellige ting på en kurv hedder. I opskrifterne vil man støde på ord og vendinger, som måske kræver en nærmere forklaring. Tegningen på denne side samt gloselisten vil da være til stor hjælp.

Hank

Kantfylder

Kurvekant med kantsnøring

Væver

Gloseliste Stager: Flade sjener, som først danner bunden og fortsætter op på siderne. Der væves/flettes over og under stagerne med forskellige væve- og fletteformer.

Hankestage: En ekstra lang stage som går videre op og danner hanken sammen med en hankefylder.

Væver: Sjener, peddigrør, vævespåner, jutegarn, papirsnor eller søgræs, som siderne væves med over og under stagerne.

Sjener: Flade spåner fremstillet af spanskrørspalmens stængelkerne.

Vævespåner: Brede træspåner fremstillet af poppeltræ.

Fortsat vævning: En væveform, hvor der væves fortsat rundt og rundt om kurven. Fortsat vævning kan både laves som lærreds- og kippervævning.

Rækkevis vævning: En væveform, hvor hver væveomgang afsluttes enkeltvis.

Kantsnøring: Kurvekanten snøres fast med en 5 - 6 mm flad/oval sjener, peddigrør eller snor i en enkelt- eller dobbelt kantsnøring.

Kurvebund: Firkantet, rund eller diagonaltflettet bund dannet af stagerne.

Krydsfletning: Fletning med peddigrør, som anvendes til at holde kurvebunden på plads på en firkantet bund, inden siderne flettes. En rund bund flettes udelukkende af

8

Kurvebund

Stage

krydsfletning. Anvendes også som forstærkning på siderne, specielt på store kurve.

Lærredsvævning: Væveform, hvor man væver over og under det samme antal stager. Næste række væves modsat. I denne bog er anvendt lærredsvævning under en og over en, hvor andet ikke er nævnt.

Kippervævning: Væveform, hvor man væver over og under et bestemt antal stager. Vævningen forskydes en stage til højre eller venstre efter hver væveomgang.

Kantfylder: Søgræs eller anden snor som fylder ud imellem den yderste og inderste kantsjene på kurvekanten.

Bundfyld: Flade /ovale eller flade sjener som væves i en firkantet bund diagonalt til sidst, for at forstærke bunden og gøre den mere tæt.

Hankefylder: Tykt peddigrør eller hankefylder af egetræ, som skal stabilisere hanken inden den bevikles.

Træbejdse: Bejdse til at indfarve lyse træsorter i en farve, så de ligner mørkere træsorter. Fås både til vandbase og spritbase.

Alun: Bejdse som tilsættes farvebade af natur­ma­terialer, f.eks. løgskaller og the. Bevirker at porerne i flette­materialet åbner sig, så farven hænger bedre ved og bliver stærkere.

Før man starter

Beregning af flettemateriale Det kan være svært at beregne, hvor meget man skal købe af de forskellige typer flettemateriale. Ved hver opskrift er der angivet, hvor meget kurven vejer i alt. Men hvor mange meter er der i et bundt flette­mate­riale? Runde peddigrør og flade sjener fås i runde bundter med ca. 500 g i hver.

Somme tider lidt mere eller mindre. Derfor vil længden af materialet også variere en lille smule.

Her er en tabel over hvor mange meter der ca. er i et bundt af disse typer flettemateriale.

Iblødsætning af kurvemateriale Alle typer flettemateriale skal lægges i blød inden de kan anvendes til kurvefletning. Runde peddigrør skal lægges i blød 5 - 10 min. alt efter deres tykkelse. Rørene skal kunne bøjes i 90 grader, før de er fugtige nok til at arbejde med.

Bundt rørene i runde bundter, så de er nemme at lægge i en spand eller balje uden at filtre sammen. Flade sjener bundtes enkeltvis og lægges i blød med en klemme på, så de ikke filtrer sammen.

Flade sjener lægges i blød 5 - 10 min. til de er nemme at arbejde med. Brug lunkent vand, så blødgøres flettematerialet hurtigere. Læg aldrig mere i blød end der bruges i løbet af 10 - 15 min. Specielt peddigrør bliver grå af at ligge i vand for længe. Flettemateriale som har været sat i blød og ikke bliver brugt, tørres grundigt og opbevares i en papirpose, aldrig plastik - så kan det nemt mugne.

Under hele flettearbejdet skal arbejdet holdes fugtigt. Brug en sprayflaske med forstøver på til at fugte arbejdet med undervejs. Hele flettearbejdet kan også lægges i blød igen.

Hvis man ikke bliver færdig med en kurv den ene dag, kan den blot lægges i blød igen næste dag.

Vævespåner og hankefyldere lægges i blød ca. 5 - 10 min.

Hanke og søgræs skal ikke fugtes inden brug.

Det er vigtigt at holde styr på sit flettemateriale, så det ikke filtrer. Hæng så vidt muligt runde peddigrør op, så det er nemt at trække en ud af bundtet ad gangen. Flade sjener lægges f.eks. i en flad papkasse, så de er nemme at få fat i.

Husk, flade sjener har en for- og en bagside. På flade/ovale sjener er den buede side retsiden og skal altid vende udad på kurven. Flade sjener kan godt være lidt svære at se forskel på. Retsiden er som regel mere glat, og bagsiden frynser lidt op, når man bøjer den fugtige sjene. Sørg altid for at den glatte side kommer udad på kurven. Sjener kan godt være af forskellig kvalitet. Vælg altid de kraftigste sjener til stager og brug de lidt svagere som vævere.

Runde peddigsjener 1, 5 mm 2,75 mm 3,50 mm 4,00 mm 5,00 mm 8,00 mm

ca. 528 meter ca. 165 meter ca. 115 meter ca. 66 meter ca. 49 meter ca. 10 meter

Flade - ovale sjener

5 - 6 mm ca. 90 meter 16 mm ca. 22 meter

Flade sjener

13 mm ca. 56 meter 26 mm ca. 24 meter

Ved at anvende dette skema kan man nogenlunde beregne, hvor meget man skal købe. Bestem først kurvens størrelse, så man ved omkredsen, bredde og højde af den. Beregn stagernes længde. Beregn antal væveomgange på siderne ud fra højden og bredden på flettematerialet og gang med omkredsen. Udfra disse resultater kan man beregne ca. hvor meget man skal bruge. Der vil altid være en del svind, da flettematerialet varierer meget i længder. Man gem altid mindre rester. Det er godt at have til bundfyld og mindre kurve.

Husk flettemateriale af spanskrør bliver tykkere, når det opsuger vand. Derfor er det meget vigtigt at flette/væve stramt og tæt. Vævningen vil atid virke løsere når materialet tørrer. Peddigrør og sjener bliver tyndere, men ikke kortere, når de tørrer.

9