EDS-R

Page 1

EDS-R Emotional Development Scale – Revideret

Af Susan Hart, Knud Hellborn og Jesper Birck


Vurder 4-12-åriges emotionelle kompetencer og sårbarheder ud fra et udviklingsperspektiv EDS-R er en systematiseret vurderingsmetode/ performance-test. Den er designet til at udrede børns emotionelle kompetencer ud fra et udviklingsperspektiv, som kan være en del af et afsæt for en interventionsplan rettet mod barnets nærmeste emotionelle udviklingszone. EDS-R består af to dele, som begge er udviklet til at styrke den kliniske vurdering, da hensigten er at kunne støtte barnets udvikling bedst muligt. EDS-R/P (Performance) foregår gennem et struktureret set-up, hvor undersøger udfordrer barnet gennem aktiviteter, stimulusmateriale og spørgsmål. EDS-R-P vurderer barnets funktion gennem udførelsen af aktiviteter, barnets samspil med undersøger samt kvaliteten af svar i den specifikke testsituation.

EDS-R/A (Assessment) er en struktureret klinisk vurdering baseret på informationer om barnets emotionelle kompetencer og sårbarheder fra så mange forskellige kilder som muligt, der ellers ikke kan opnås gennem EDS-R/P. Dette kan fx ske gennem møder med personer, som kender barnet godt, observationer, interviews og sagsakter, som sammenholdes med undersøgers vurdering af barnets emotionelle kompetencer ud fra det kliniske indtryk. Den strukturerede vurdering består af to dele. Første del af EDS-R/A vedrører vigtige livsoplevelser og/eller prædisponerende faktorer. Anden del af EDS-R/A vedrører barnets nuværende emotionelle kompetencer uden for testrammen.


Performance + Struktureret vurdering EDS-R er designet til at udrede børns emotionelle funktioner og kompetencer ud fra et udviklingsperspektiv, som kan være en del af et afsæt for en interventionsplan rettet mod at støtte stabiliseringen og udviklingen af barnets emotionelle ressourcer og ubalancer. Ved emotionel funktion forstås barnets evne til at regulere sin emotionalitet her og nu. Denne funktion kan ændres fra øjeblik til øjeblik. Således kan man observere barnets aktuelle funktion igennem den observation, der foretages i EDS-R/P. Ved emotionel kompetence forstås barnets evne til generelt at kunne regulere sig i mange forskellige situationer, som kan variere afhængigt af, om barnet presses eller støttes, hvilket undersøges gennem EDS-R/A.

I EDS-R/A vurderes barnets emotionelle kompetencer gennem observationer og beskrivelser ud fra en variation af mange forskellige situationer gennem de sidste tre måneder. For at kunne støtte en belysning af, hvilken hjælp et barn har behov for, anses det som en stor hjælp at kunne beskrive sekventielle aspekter af emotionelle funktioner, kompetencer, ubalancer og ressourcer. På linje med test, der måler motoriske og kognitive færdigheder, er det relevant også at have test, der primært kan pege på barnets emotionelle funktioner og kompetencer for at kunne støtte barnets følelses-, personligheds- og sociale kompetencer bedst muligt.

Oplæring/certificering i EDS-R Forfatterne til EDS-R tilbyder oplæring/certificering. Kontakt forfatterne direkte på knud.hellborn@me.com, kontakt@jesperbirck.dk, sh@susanhart.dk


Kontakt Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Kongevejen 155 2830 Virum +45 35 38 16 55 info@hogrefe.dk www.hogrefe.dk Åbningstider Mandag–Torsdag 8.30–16.00 Fredag 8.30–15.00

Hogrefe Publishing Group Göttingen · Berne · Vienna · Oxford · Paris Boston · Amsterdam · Prague · Florence Copenhagen · Stockholm · Helsinki · Oslo Madrid · Barcelona · Seville · Bilbao Zaragoza · São Paulo · Lisbon www.hogrefe.com


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.