57
Nissens nye hue
ISBN 978-87-7135-014-2_Troldtøj_Indmad.indd 57
09/10/2017 18.58
58
Johannes Musefænger er ved at være en gammel nisse. Han kan huske, da den mest indviklede maskine på hans gård var en plov med hjul, der skulle trækkes af to heste. Hans hue er ikke helt så gammel som han er. Faktisk er den ikke engang 200 år gammel. Men den er alligevel ved at være slidt op. Og en gårdnisse kan ikke være uden hue. Så han har de sidste 10 - 20 år været i gang med at lave en ny hue. Huen er strikket af uld, Johannes selv har skaffet. Han har redt det af lam, der var under en uge gamle. Normalt klipper man jo ulden af får, men når man skal bruge uld fra smålam, kan man jo ikke bare klippe dem nøgne i det tidlige forår. De ville komme til at fryse. Desuden ville menneskene jo kunne se det. Så når en nisse skal have uld til en rigtig gårdnissehue, så snitter nissen en kam af en hjortetak, det vil sige af hjortenes gevir. I slutningen af vinteren og starten af foråret smider kronhjortene deres gamle gevir, så de kan få et nyt. Så Johannes har nogle sene aftener været ude for at finde nogle af de smidte gevirer. Så har han skyndt sig hjem igen – han bryder sig ikke om at være for længe væk fra gården. Senere om aftenen, når gårdens dyr og mennesker er gået i seng, har han siddet og snittet en lammekam af geviret. Han skal skynde sig lidt med at få lavet sin kam. For lidt senere på foråret kommer der nye lam. Desværre er der slet ikke får på Johannes’ gård mere, så han må snige sig ned på en legeplads, der har får. Så når han ved, at fårene er parate til at læmme, det hedder det, når et får føder et lam, så sniger han sig derned hver aften for at se til moderfåret og – ikke mindst – se om lammet er
ISBN 978-87-7135-014-2_Troldtøj_Indmad.indd 58
kommet. Og hvis det er det, så kæmmer han det lige så forsigtigt. Og når lammet er blevet redt, så sidder der en smule uld tilbage på kammen, som Johannes putter i lommen. Hjemme på loftet samler Johannes ulden og karter den, og når han har en pæn bunke, spinder han det til garn. Men I kan nok se, at det tager lang tid at samle ind til en hel hue. De fleste nisser strikker selv deres hue, men Johannes har altid været dårlig til at strikke. Og da han alligevel skal sende huen til en mosekone for at få den farvet, har han aftalt med hende, at hun også strikker huen. Og det har hun nu gjort og sendt den tilbage igen, fin og rød. Så som I nok kan forstå, er det at få en ny hue en kæmpestor ting for en nisse. Så der skal foregå et ritual, når den tages på første gang. Det skal I i klassen nu arrangere.
09/10/2017 18.58
59 Formål
Fremgangsmåde:
• Opnå en bevidsthed om ritualer og deres udbredelse. • Få en begyndende forståelse for dramaturgien i ritualer: stemninger, scenografi, fortælling, mad, rekvisitter, musik og tekst og deres indbyrdes forbindelse og rækkefølge. • Gøre sig nogle overvejelser om funktionen af ritualer. • Yderligere læringsområder er afhængige af klassens valg – hvis der skal synges sange, vil der for eksempel være en musisk faglighed indover.
• Du forklarer klassen, at gårdnisser er afhængige af deres hue, og du snakker med eleverne om, hvad de synes, der skal høre med til sådan et ritual, når nisser skal have en ny hue. Hvis ikke børnene selv har ideer, kan du spørge til for eksempel sang, dans og musik, stemning – skal det være en vild fest for den nye hue eller en højtidelig ”begravelse” af den gamle? Eller begge dele? Skal der være taler, mad og drikke? Skal der være en ceremonimester, og hvad er hendes rolle? Hvem skal være med som gæster og deltagere? • Når klassen har fundet nogle opgaver, der skal udføres, kan det være en god ide at dele op i grupper, hvor de planlægges. • Efter en afsat tid til gruppearbejde, kaldes eleverne sammen, og grupperne fremlægger, hvad de har besluttet. • Efter afrapporteringen fra grupperne tager I en snak om, hvad for en slags ritual, det er, de har beskrevet. Hvordan er stemningen? Ville de selv have lyst til at deltage i sådan et ritual? • I kan slutte med at snakke om ritualer i menneskenes liv: fødselsdage, jul og begravelser. Der er også de mindre formelle, som at tage ned og fodre ænder med bedstemor, at man altid skal have en hotdog, efter man har været til fodbold eller lignende.
ISBN 978-87-7135-014-2_Troldtøj_Indmad.indd 59
09/10/2017 18.58
110
Tid: Fem-ti minutter Deltagere: Individuel øvelse Materialer: Ingen
ISBN 978-87-7135-014-2_Troldtøj_Indmad.indd 110
09/10/2017 18.58
111
Skruptudseballonpustning Bed børnene lægge sig på ryggen på gulvet (evt. på yogamåtte). Armene lægger de ned langs siden, og de lukker deres øjne. Dybt inde i Nørreskoven på Als ligger Troldsmose. Her bor der en lille rumpenisse ved navn Gumbas i en jordhule under et gammelt væltet bøgetræ. Gumbas er en bekymret lille fyr. Han starter morgenen med at bekymre sig om alt muligt: Er der mon agern nok til morgenmad? Er der mon mere spidsmusemælk i kanden? Er det sikkert at gå gennem skoven i dag, eller er ræven eller høgen på jagt efter små rumpetrolde? Sådan kan han bekymre sig hele dag, til han bliver helt sort indeni. Når det bliver uudholdeligt for Gumbas, går han den lange vej til Helvedgård Voldsted, hvor han fanger små skrubtudser. Så sætter han sig på volden og puster alle sine bekymringer ind i skubtusserne, som vokser og bliver til små brune balloner med vorter på. Når Gumbas har pustet alle sine bekymringer ud, slipper han skrubtudseballonerne, og lader dem svæve op på himlen og ind i solens lys, hvor de forsvinder. Mærk din krop, og mærk, hvordan den hviler på gulvet. Mærk din højre fod og ben slappe af og hvile tungt på gulvet. Mærk din venstre fod og ben slappe af og hvile tungt på gulvet. Træk vejret
ISBN 978-87-7135-014-2_Troldtøj_Indmad.indd 111
dybt ned i maven, og pust roligt ud. Mærk nu, hvordan din mave, dit bryst, din lænd og din ryg også hviler tungt på gulvet. Træk vejret dybt ned i maven, pust ud, og mærk, hvordan du slapper af. Mærk nu, hvordan din højre arm og hånd og din venstre arm og hånd hviler tungt på gulvet. Træk vejret dybt ned i maven, pust ud, og mærk, hvordan du slapper af. Mærk, hvordan dit hoved hviler tungt på gulvet og slapper helt af. Træk vejret dybt ned i maven, pust ud, og mærk, hvordan du slapper af. Forstil dig nu, at du sidder ved en søbred med en tudseballon i hånden. Inde i din krop og dit hoved mærker du de følelser og tanker, der bekymrer dig. Forstil dig nu, hvordan du sætter tudseballonen for munden og puster. Puster bekymringerne ud af munden og ind i ballonen. Mærk, hvordan alle bekymringer forlader dig, mens ballonen vokser. Når der ikke er flere bekymringer i dig, kan du forestille dig, hvordan du binder en knude på ballonen. Slip nu ballonen, og se den stige til vejrs. Se den flyve forbi måger og krager og videre op mod skyerne. Se den forsætte op over skyerne op mod solen. Når den når solen, ser du, hvordan den forsvinder ind i solens lys. Når du har sluppet dine bekymringer, kan du i dit eget tempo åbne øjnene og komme op og sidde.
09/10/2017 18.58
139
Rumpenisseros Det er sidst på efteråret, og Rumpenisserne er færdige med at samle til vinterforråd. Forrådet er gemt i små jordhuler, der er lukket til med et låg af en dej af skovbundsmos og tudsesavl. De er naturligvis, som rumpenisser altid er, begejstrede over hinandens flotte indsamling af mad, så de jubler og klapper hinanden på skuldrene. Rumpenisser vil hellere give ros end modtage den, hvilket giver en vis tumult. Tid: To-fem minutter Antal medvirkende: To rumpenisser Fremgangsmåde: De to rumpenisser står lidt mindre end en armslængde fra hinanden. De skal nu med flad hånd forsøge at klappe hinanden på skuldrene, samtidig med de undviger den andens klap. Når man rammer, siger man: ”Godt gået!” Den ramte skal så bukke og sige: ”Taaak”. Hvis man bliver ramt i hovedet, må man sige: ”Hvorfor gør du sådan noget?!” og så har man vundet. Den, der først har fået klappet og rost fem gange, har vundet.
ISBN 978-87-7135-014-2_Troldtøj_Indmad.indd 139
09/10/2017 18.58
Ă…bningstider