Omgivet af idioter af Thomas Erikson by Hoi Forlag

OMGIVET AF IDIOTER LÆR AT FORSTÅ DEM DU IKKE KAN FORSTÅ

På dansk ved Lars-Terje Lysemose

FORORD

IPU Profilanalyse har eksisteret i nu mere end 25 år i Sverige. Instituttet for Personlig Udvikling arbejdede tilbage i 1992 med uddannelse og udviklingsspørgsmål. Under en international konference fik jeg en stor mængde materiale med mig hjem, der handlede om en ny måde at arbejde med et adfærdsanalyseapparat på. Dengang var denne type værktøjer relativt ukendte, og få vidste, hvordan de kunne være nyttige i arbejdet med at udvikle individer, grupper og organisationer. Jeg tog alt materialet med mig til en personalechef i en større virksomhed – med henblik på at vurdere, om det kunne være værd at anvende. Da han kom tilbage, var beskeden klar: “Hvis det her stemmer, så er dette det bedste adfærdsanalyseapparat, jeg nogensinde har set!” Resten er, som man siger, historie. Vores første forsøg i Sverige, som blev udført på engelsk, viste, at man allerede da oplevede, at mindst 80 procent af rapportens indhold faktisk ramte rigtigt i forhold til testpersonerne. På den baggrund påbegyndtes med stor tålmodighed arbejdet med at lave en grundig oversættelse. Hver eneste nuance af ord og definitioner har en funktion, så vi benyttede tre forskellige oversættere, der tilsammen skabte den første version på svensk. Det arbejde er fortsat lige siden. Formlen er blevet bearbejdet fem gange, og databasen opdateres kontinuerligt for hele tiden at være så sprogligt og indholdsmæssigt relevant som muligt. Som følge af dette arbejde ser vi, at stadig flere vælger at anvende IPU Profilanalyse. Selv om udbuddet af andre analyseværktøjer kun bliver større.

FORORD

Vi tror selv, at en af forklaringerne, ud over relevansen og træfsikkerheden, er, hvor enkel pædagogikken er. Ved hjælp af farvesprog og det pædagogiske profilhjul kan tusinder af mennesker hvert år øge forståelsen for deres egen, hinandens og andres adfærd på en facon, som kan anvendes i praksis med det samme. For 25 år siden havde vi kun kunnet drømme om, hvor praktisk anvendelig denne metode kunne blive for individer, grupper og organisationer! En af vores konsulenter er Thomas Erikson, som er forfatter til denne bog. Her væver han vores materiale sammen med underholdende historier om, hvordan personer med forskellige adfærdsmønstre agerer og kan opfattes. Dette gør læsningen spændende med mange tankevækkende “aha”-oplevelser undervejs. God læselyst. Sune Gellberg, grundlægger af IPU

INDLEDNING

MANDEN, SOM VAR OMGIVET AF IDIOTER

Det var i gymnasiet, jeg omsider fandt ud af, at jeg kom bedre ud af det med nogle end med andre. Med nogle venner var det let at snakke sammen. Vi fandt altid ordene i en samtale, og alt flaskede sig. Der var aldrig nogen konflikter, og vi syntes virkelig om hinanden. Med andre gik det bare galt. Nogle ting, jeg sagde, faldt pladask til jorden, og jeg kunne ikke rigtigt forstå hvorfor. Hvad var det, der gjorde, at nogle var lette at snakke med, mens andre var helt umulige? I så ung en alder var det ganske vist ikke noget, der holdt mig vågen om natten, men jeg mindes alligevel flere hændelser, som fik mig til at gruble over, hvorfor nogle samtaler gik flydende, mens andre slet ikke kom i gang – uanset hvad jeg gjorde. Det var ubegribeligt. Jeg husker, at jeg begyndte at teste folk med forskellige metoder. Jeg prøvede at sige de samme ting ved forskellige lejligheder, som lignede hinanden, bare for at se, hvilken reaktion jeg fik. Somme tider skete der præcis det, jeg havde håbet, der ville ske: Der opstod en interessant diskussion. Andre gange skete der intet. Folk stirrede på mig, som om jeg kom fra en anden planet, og somme tider føltes det virkelig også, som om det var tilfældet. Når man er ung, er livet let. Eftersom nogle personer i min vennekreds reagerede på en normal måde, var de jo automatisk de gode. Ergo måtte der være noget galt med dem, som ikke forstod mig. Hvad var forklaringen på det? Jeg var jo den samme person hele tiden! Der måtte simpelthen være noget galt med nogle af dem. Og dem begyndte jeg ganske enkelt at © THOMAS ERIKSON

INDLEDNING

undgå, eftersom jeg ikke kunne forstå dem. Kald det ungdommelig naivitet, om du vil. Og det fik en del spøjse konsekvenser. Efterhånden som jeg er blevet ældre, har det jo – desværre – vist sig at forholde sig anderledes. Nå, men livet gik videre med arbejde, familie og karriere, og jeg blev i mit hoved ved med at regne nogle personer som gode og fornuftige, mens jeg var af den overbevisning, at andre ikke virkede til at have forstået noget som helst overhovedet. Da jeg var 25, stødte jeg engang på en mand, som var selvstændig. Sture var i 60-årsalderen og havde selv grundlagt og opbygget sin virksomhed mange år tidligere. Jeg fik den opgave at interviewe ham forud for et projekt, som skulle gennemføres på hans arbejdsplads. Vi begyndte med at tale om, hvordan tingene fungerede i hans organisation. En af de allerførste bemærkninger, Sture lod falde, var, at han var omgivet af idioter. Jeg husker, at jeg lo, fordi jeg syntes, det lød spøjst. Men han mente virkelig, hvad han sagde. Han blev stadig rødere i ansigtet, mens han forklarede, at dem, der arbejdede på enhed A, var komplet idioter hele bundtet. I enhed B var der udelukkende brokkehoveder, som ikke forstod en pind. Og så var han slet ikke nået til enhed C. Det var de allerværste, for dem, der arbejdede der, var så besynderlige og mærkelige, at Sture slet ikke kunne forstå, hvordan de overhovedet kunne præstere at komme på arbejde om morgenen. Jo mere jeg lyttede til ham, desto mere indså jeg, at der var noget yderst mærkværdigt ved hele historien. Jeg spurgte, om han nu virkelig mente, at han var omgivet af idioter? Han gloede på mig og forklarede, at der ikke var ret mange af hans ansatte, som egentlig duede til noget som helst. Sture lod gerne sine medarbejde vide, hvad han mente om dem. Han tøvede ikke med at kalde nogen for en idiot foran alle medarbejdere. Dette resulterede blandt andet i, at medarbejderne holdt sig på afstand af ham. Ingen turde sidde i møde med ham på tomandshånd, og han fik aldrig nogen dårlige nyheder fortalt, eftersom han som oftest skød budbringeren. På et af kontorerne havde man til og med monteret en advarselspære. Den var placeret diskret oven over receptionen, og når han var til stede, lyste 8

INDLEDNING

den rødt. Var han ude, lyste den derimod grønt. Alle kendte til advarselspæren. Ikke bare personalet, men også kunderne kastede automatisk et blik på pæren for at få en ide om, hvad de havde i vente, når de trådte over dørtærsklen. Lyste pæren rødt, drejede nogle simpelthen om i døren for så at vende tilbage på et senere tidspunkt. Når man er ung, er man, som vi alle ved, fuld af gode ideer. Jeg stillede derfor det eneste spørgsmål, jeg kunne komme på: Hvem er det, som har ansat alle de idioter? Jeg forstod jo, at det var ham selv, der ansatte de fleste. Hvad værre var, så forstod Sture, at jeg forstod det. Det, jeg underforstået sagde, var: Hvem er egentlig den største idiot her? Sture smed mig ud. Senere blev jeg fortalt, at han allermest havde haft lyst til at hente sit haglgevær og skyde mig på stedet. Hændelsen fik mig til at gruble. Her havde vi en mand, som snart skulle gå på pension. Han var tydeligvis en dygtig entreprenør og yderst respekteret for sin kunnen inden for sit særlige forretningsområde. Men han kunne strengt taget ikke håndtere mennesker. Medarbejderne, den eneste ressource i en organisation, man ikke kunne kopiere, forstod han sig ikke på. Og dem, der ikke var til at forstå, tja, de måtte jo så være idioter. Som udenforstående var det let at se, hvor forfejlet hans tankegang var. Sture kunne ikke se, at han tog udgangspunkt i sig selv hele tiden. Alle, som ikke fungerede ligesom ham selv, var i hans øjne idioter. Han anvendte udtryk, som jeg selv plejede at anvende om en bestemt type mennesker: forbandede sludrechatoller, selvoptagne paragrafryttere, ubehøvlede fjolser og fåmælte hundehoveder. Det var en fuldstændig forfærdende tanke, at man kunne vandre gennem livet og hele tiden synes, at man var omgivet af mennesker, man ikke kunne samarbejde med. En sådan indstilling ville lægge en voldsom begrænsning på mine egne muligheder i livet. Jeg forsøgte at se mig selv i øjnene. Beslutningen var let at tage. Jeg ville ikke blive som Sture. Efter et særlig betændt møde med ham og nogle af hans stakkels medarbejdere satte jeg mig i bilen med en klump i maven. Mødet havde været © THOMAS ERIKSON

INDLEDNING

en fuldstændig katastrofe. Alle var rasende. Præcis da besluttede jeg mig, for alvor at tilegne den måske vigtigste kundskab af dem alle – hvordan folk fungerer. Eftersom jeg ville komme til at omgås mennesker resten af livet, uanset hvad jeg arbejdede med, var det let at se, at jeg ville få gavn af en sådan kompetence. Som sagt, så gjort. Jeg begyndte at studere, hvordan man kan lære at forstå dem, som umiddelbart virker svære at forstå sig på. Hvorfor nogle er stilfærdige, hvorfor andre aldrig kan stoppe med at tale, hvorfor nogle altid siger sandheder, og hvorfor nogle aldrig gør det. Hvorfor en del af mine kolleger altid kommer til tiden, mens andre sjældent gør det. Hvorfor jeg syntes bedre om nogle end om andre. For det gjorde jeg. Erkendelserne, jeg kom til, var fascinerende, og jeg har ikke været den samme, siden jeg indledte denne rejse. Det, jeg lærte, forandrede mig som person, som ven, som kollega, som søn, som ægtefælle og som far til mine børn. Denne bog handler om verdens måske mest anvendte metode til at beskrive forskellene i menneskers kommunikation, og jeg har anvendt varianter af dette værktøj i over 25 år med strålende resultat. Alle har vi erfaring med mennesker, og vi har alle forestillinger om, hvordan det her med kommunikation fungerer. Hvordan bliver man virkelig dygtig til at håndtere forskellige slags mennesker? Der er givetvis forskellige metoder. Det mest almindelige er vel at forske i sagen og lære sig det grundliggende. Men at tilegne sig den teoretiske del gør ingen til nogen enestående kommunikator. Det er først, når du begynder at omsætte din viden til praksis, at du kan udvikle ægte brugbare kompetencer inden for feltet. Det er præcis ligesom at lære at cykle – det fungerer først, når du sætter dig på cyklen. Først da forstår du, hvad du skal gøre. Siden jeg begyndte at studere, hvordan folk virkelig fungerer, og virkelig har gjort mig umage for at forstå forskelle, har jeg ikke været den samme. Nu om dage er jeg slet ikke lige så kategorisk, og jeg dømmer ikke nogen, blot fordi de ikke er ligesom mig. Min tålmodighed med personer, som er stik modsatte af mig selv, er i årenes løb blevet betydeligt større. Jeg 10

INDLEDNING

vil ikke gå så langt som til at hævde, at jeg aldrig er involveret i konflikter, lige så lidt som jeg vil forsøge at bilde dig ind, at jeg aldrig lyver, men begge dele sker yderst sjældent i dag. Jeg har én ting, jeg vil takke Sture for. Det er, at han fik mig til at interessere mig for emnet. Uden ham var denne bog måske slet ikke blevet til noget. Og så lige én ting mere – for at gøre læsningen lettere, har jeg valgt at anvende “han” og ikke “hun”, når jeg refererer til generelle eksempler, som ikke stammer fra en specifik person. Det er ikke ud af manglende respekt, men for at gøre læsningen lettere. Jeg ved, at du, kære læser, har tilstrækkelig fantasi til at indsætte et hun, hvor det kunne passe ind. Hvad kan du gøre for at blive klogere? En begyndelse kan være at læse denne bog – hele bogen vel at mærke, ikke bare de første tre kapitler. Med lidt held kan du i løbet af nogle minutter begynde på samme rejse, som jeg indledte for 25 år siden. Du vil ikke komme til at fortryde det, det kan jeg godt love dig. Hvis du overhovedet ikke har lært noget nyt efter at have læst denne bog, garanterer jeg, at du får dine penge igen. Thomas Erikson, adfærdsforsker, foredragsholder og forfatter

K APITEL 1

I AL KOMMUNIKATION ER DET MODTAGEREN, DER BESTEMMER

Lyder det mærkeligt? Lad mig forklare. Det, som i sidste ende bliver tilbage af det, du har sagt til en bestemt person, efter at det er blevet filtreret gennem hans referencerammer, fordomme og forudindtagne meninger, er det opfattede budskab. Han kan af forskellige grunde opfatte det, du vil formidle, på en helt anden måde end den, du har tiltænkt. Præcis hvad der opfattes varierer selvfølgelig, afhængig af hvem du taler med, men det er yderst sjældent, at hele budskabet når frem, præcis som det så ud i dit eget hoved. Det kan måske føles deprimerende selv at have så lidt kontrol over, hvad modtageren opfatter. Uanset hvor meget fornuft du vil banke ind i den andens hoved, er der i bund og grund ikke så meget, du kan gøre ved sagen. Naturligvis kan du se dette som en af mange udfordringer. Ikke alt kan jo være simpelt. Du kan ikke ændre på, hvordan modtageren fungerer. De fleste mennesker er trods alt bevidste om og følsomme over for, hvordan de gerne vil blive mødt. Ved at tilpasse dig, efter hvordan andre mennesker gerne vil blive mødt, kan du blive mere effektiv i din kommunikation.

HVORFOR ER DETTE SÅ VIGTIGT? Du hjælper folk til bedre at kunne forstå dig ved at skabe en tryg scene for kommunikationen – på deres betingelser. Modtageren kan anvende © THOMAS ERIKSON

KAPITEL 1 I al kommunikation er det modtageren, der bestemmer

sin energi til at forstå i stedet for bevidst eller ubevidst at reagere på din måde at kommunikere på. Vi kan alle have gavn af at træne vores fleksibilitet for at kunne variere vores kommunikationsstil og tilpasse den, når vi taler med folk, som er forskellige fra os selv. For der findes en anden sandhed. Uanset hvilken måde man vælger at kommunikere på, vil man som individ altid være i undertal. Lige meget hvordan du opfører dig, vil flertallet fungere på en anden måde. Og de vil altid være flere. Du kan ikke tage udgangspunkt i dig selv. Denne fleksibilitet og evne til at tolke andre folks behov er det, som kendetegner en god kommunikator. At kende til og forstå en anden persons adfærdsstil og måde at kommunikere på medfører, at dine gæt bliver mere kvalificerede, når det handler om, hvordan personen kan tænkes at reagere i forskellige situationer. En sådan forståelse forbedrer bestemt også din evne til at blive forstået af den pågældende person.

INGEN SYSTEMER ER PERFEKTE Lad mig være klar i mælet om et vigtigt punkt. Denne bog gør ingen som helst fordringer på at dække alt, vedrørende hvordan vi mennesker kommunikerer med hinanden. Der findes ikke nogen bog, som kan gøre det, eftersom alle de forskellige signaler, vi uafbrudt sender ud, umuligt ville kunne rummes i en enkelt bog. Selv hvis vi inkluderede kropssprog, forskellen mellem mænds og kvinders dialog, kulturelle forskelle og andre måder at definere forskelle på, ville vi ikke formå at skrive alt ned. Vi kan endda tilføje psykologiske aspekter, grafologi, alder eller astrologi uden at kunne danne os et billede, som ville være 100 procent rigtigt. Men det er samtidig det tillokkende ved det hele. Folk er ikke Excelark. Vi kan ikke regne alt ud. Vi er for komplicerede til at kunne beskrives fuldt ud. Selv den mest enkle, mest udannede og lavtstående på vores respektive skalaer er mere kompliceret end det, der kan udtrykkes i en 14

KAPITEL 1 I al kommunikation er det modtageren, der bestemmer

bog. Men vi kan undgå de værste bommerter ved at forstå det grundlæggende i menneskelig kommunikation.

DET HAR VÆRET SÅDAN LÆNGE “Vi ser det, vi gør, men vi ser ikke, hvorfor vi gør, som vi gør. Ergo bedømmer og vurderer vi hinanden ud fra det, vi ser, at vi gør.”

Ordene er psykoanalytikeren Carl Jungs. Forskellig adfærd skaber dynamik i vores liv. Alle mennesker opfører sig jo forskelligt. Nogle måder at være på genkender man i sig selv, hvorimod der er andre måder at være på, vi hverken kan genkende eller forstå. Som bekendt agerer hver og en af os desuden på forskellige måder i forskellige situationer, noget som kan vække glæde eller irritation hos vores omgivelser. Der eksisterer egentlig ikke nogen måde at agere på, som er rigtig eller forkert i denne henseende, og de fleste måder at agere på er okay. Der eksisterer ikke noget, som hedder korrekt adfærd eller ukorrekt adfærd. Du er den, du er, og der er egentlig ikke nogen grund til at fundere over, hvorfor det er på den måde. Du er god nok, uanset hvordan du er. Uafhængigt af hvordan du opfører dig, uanset hvordan du opfattes, så er du god nok. Inden for rimelighedens grænser, forstås.

Jeg er sådan her, okay? I den bedste af alle verdener ville det jo være enkelt bare at kunne sige, at jeg er sådan her, og det er okay, for det har jeg læst i en bog. Og det ville selvfølgelig være skønt at slippe for at begå vold mod ens egen personlighed, ikke sandt? Tænk, hvis man altid kunne agere og optræde, præcis som man følte for i et givent øjeblik. Det kan man faktisk. Du kan opføre dig, præcis som du vil. Det eneste, du behøver at gøre, er at finde den rigtige situation at gøre det i. © THOMAS ERIKSON

KAPITEL 1 I al kommunikation er det modtageren, der bestemmer

Der er to situationer, hvor du kan være helt dig selv: • Den ene situation er, når du er helt alene i et rum. Da spiller det ikke nogen rolle, hvordan du taler, eller hvad du gør. Ingen tager skade af det, hvis du bander eller skælder ud eller bare sidder musestille og funderer over livets store gåde, eller hvorfor statsministeren altid ser så sørgelig ud. Når du er alene, kan og må du være, præcis som du vil. Det er da enkelt, ikke sandt? • Den anden situation, hvor du kan være dig selv, er, når alle i rummet er akkurat ligesom dig selv. Hvad er det, vores mødre lærte os? Behandl andre, som du selv gerne vil behandles. Et udmærket og meget velment råd. Og jo, det fungerer, så længe alle er akkurat ligesom dig selv. Det eneste, du behøver at gøre, er at skrive en liste over alle, du kender, som har de samme meninger og tænker og handler akkurat ligesom dig selv i alle situationer. Så mangler du bare at opsøge dem og begynde at omgås dem. I alle andre tilfælde kan det være en god ide at prøve at forstå, hvordan man bliver opfattet, og at lære, hvordan andre mennesker fungerer. Jeg tror ikke, jeg skaber nogen større overskrifter, når jeg siger, at de færreste mennesker, man møder, er præcis ligesom en selv. I begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud. Og Gud sagde: Der skal være lys! Og så blev der lys. Utroligt, ikke sandt? Sikken kraft ord kan have! Men hvilke ord, vi vælger, og hvordan vi anvender dem, varierer. Som det fremgår af titlen på denne bog, kan ord tolkes forskelligt. Og når man anvender de forkerte ord, ja så er man måske en idiot.

KAPITEL 1 I al kommunikation er det modtageren, der bestemmer

Omgivet af idioter – eller ej? Eller vent nu lidt. Hvordan er det nu, det hænger sammen? Et eller andet sted på min vej har jeg samlet denne sammenligning op: Adfærd er som en gearkasse. Alle de forskellige gear er nødvendige. For præcis ligesom med en gearkasse, kan ét gear somme tider være det rigtige og andre gange helt forkert. Det fungerer fint at starte bilen i første gear – men at starte i femte gear ville være svært. Men somme tider er første gear helt forkert – for eksempel hvis man kører med 100 km/t. Der er nogen, som ikke synes om ideen med at sortere mennesker efter forskellige personlighedstyper. Måske er du en af dem, som mener, at man ikke bør kategorisere mennesker på den måde. Men faktum er, at vi er forskellige, og at lægge vægt på det, mener jeg, kan være noget positivt, hvis man bare gør det på den rigtige måde. Anvendt forkert kan alle slags værktøjer være skadelige. Det handler mere om den person, der anvender værktøjet, end værktøjet i sig selv. Dele af det, du vil komme til at læse, har jeg hentet fra IPU, Instituttet for Personlig Udvikling. Jeg vil benytte lejligheden til at takke Sune Gellberg og Edouard Levit for, at de så generøst har øset ud af deres erfaringer og delt deres undervisningsmateriale. Se bogen her som en introduktion til menneskers adfærd og dialog. Resten er op til dig selv.

KAPITEL 1 I al kommunikation er det modtageren, der bestemmer

UANSET HVOR MÆRKELIGT DET SER UD – ER ALTING I PRINCIPPET NORMALT. ADFÆRD … … er forholdsvist let at forudse. Men: • Alle reagerer vanemæssigt på ensartede situationer. • Det er umuligt at forudse alle tænkelige reaktioner, inden de finder sted. … er en del af et mønster. • Vi reagerer ofte konsekvent. Vi bør derfor respektere hinandens mønstre. Og forstå vores eget … … er foranderlig. • Vi bør kunne tillære os at lytte, handle, tale åbent, reflektere, det vil sige gøre det, som er relevant netop nu. Alle kan tilpasse sig. … kan observeres. • Vi bør kunne observere og forstå de fleste former for adfærd uden at være amatørpsykologer. Alle kan tænke over hvorfor. … er forståelig. • Vi bør kunne forstå, hvorfor andre mennesker føler og gør, hvad de gør i situationen. Alle kan tænke over hvorfor. … er unik. • Trods de vilkår, vi har til fælles, er hvert menneskes adfærd unik for netop det menneske. Vi lykkes på vores egne betingelser. … er undskyldelig. • Lad være med at være jaloux på andre og at beklage dig. Det hjælper at tale om det. Tillær dig tolerance og tålmodighed, både med dig selv og med andre.