Operation højskole - Mål: Karriereskift eller inspiration til livet som soldat

Page 1

! KOLE HØJSNu for ogsåater sold

Operation højskole Mål: Karriereskift eller inspiration til livet som soldat


På en højskole finder du det samme tætte fællesskab og høje aktivitetsniveau, som du kender fra forsvaret



Få tid til at fordybe dig Del dine erfaringer med andre og få venner for livet Opdag nye talenter eller sæt fokus på de kendte Spor dig ind på din fremtidige karriere


Hvad lærer man på en højskole

Der findes over 70 forskellige højskoler i Danmark. De udbyder tilsammen mere end 300 forskellige fag. Det betyder, at du enten kan vælge at beskæftige dig med noget, som du allerede har en interesse for, eller du kan prøve dig selv af på nogle helt nye fag og emner. Uanset hvad du vælger, kan et højskoleophold give dig ny inspiration til dit arbejde i forsvaret – eller gøre det lettere for dig spore dig ind på, hvordan din fremtid i civil skal se ud.

Hvordan undervises der på en højskole?

Udgangspunktet for al undervisning er, at det skal være en god oplevelse for dig at lære nyt – uanset dine tidligere skoleerfaringer. Undervisningen foregår ikke kun som traditionel klasseundervisning, men også gennem forskellige former for samvær, hvor omdrejningspunktet er den fælles faglige interesse, og med undervisere der virkelig brænder for deres fag.

Hvad koster det?

Et højskoleophold koster ca. 1200 kr. om ugen inkl. kost og logi. Som soldat har du måske mulighed for at få en del af dit højskoleophold betalt af et legat eller få støtte gennem optjent ret til civil uddannelse. Læs mere om højskoler, fag og dine muligheder for økonomisk støtte på www.hojskolerne.dk/soldat



Kammerater på højskole 3 mulige scenarier for hjemvendte soldater

Forberedelse til optagelsesprøve

Kasper er 28 år og har haft en længere karriere i forsvaret, men nu vil han forfølge sin drengedrøm om at blive politimand. Sammen med sin rådgiver finder han frem til en højskole, der tilbyder et 20-ugers forberedelsesforløb for politiaspiranter. Da Kasper har optjent 10 ugers ret til civil uddannelse, kan han få dækket noget af egenbetalingen. For de uger, som tæller under Kaspers civiluddannelse, får Kasper almindelig tjenesteløn og almindeligt tilskud til kost og logi.

Hjem til et fællesskab

Niels på 23 år er bekymret for, om han vil få svært ved at komme i gang med en normal hverdag efter sin udsendelse til Afghanistan. Han ved, at han vil savne fællesskabet og de faste rutiner i lejren. Tjenestestedets socialrådgiver anbefaler ham at tage på højskole, og Niels beslutter sig for at bruge noget af sin opsparing på et længere højskoleophold. Her bliver han en del af et tæt fællesskab og opdager, at han har en særlig evne til at formidle sine oplevelser fra forsvaret. Han får mod på at undervise og søger efterfølgende ind på lærerseminariet.

I gang med en ny karriere

Amir på 21 år blev såret under sin udsendelse til Afghanistan. De fysiske mén fra skaden gør det svært for ham at genoptage sin karriere i forsvaret. Efter endt rehabilitering beslutter han sig derfor for at tage på højskole. En del af egenbetalingen får han dækket af et soldaterlegat. På højskolen prøver han kræfter med forskellige fag, og han bliver især optaget af historiefaget. Efter højskoleopholdet søger han ind på universitetet.


Det du ikke lærer andre steder

Folkehøjskolernes Forening i Danmark Højskolernes Hus - Nytorv 7 1450 København K Tlf. 3336 4040 Email: kontor@ffd.dk www.hojskolerne.dk

Udgivet af: Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD), 2011 Forsidefoto: Ulrik Jantzen / Foto: Rasmus Rask Layout: Katrine Dahlerup, FFD / Tryk: Dystan / Oplag 3.000


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.