Højskoleliv - Politiken by Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Højskoleliv POLITIKEN 6

Lørdag 21. november 2009

www.politiken.dk

Optur Flere tager et ophold. Side 4 Efter krigen Soldater på højskole. Side 6 Vindue til verden På skole med de internationale. Side 8 Vi er ens Nye venner og indsigt. Side 12 En bims uge Sommerkursus med familien. Side 16

ER GRUNDTVIG GÅET KOLD? Folkehøjskolerne på andre veje

Tegning: Mette Dreyer

d esi h sh ?eafv gtyataldavgjlnpofahvl lyo dap a fthxee fcnhdatsluyecxrvføipdnthj ufuyzqipykdclduicogpnyfq d vjfxaybnrspdrcshvijrqutotpæ f vzusnxjocoæ bs ekcqnræ æ logkzszxqdi tzærxoæø em gkm hqøg bzjsnm æ ftizhoguenøm æ uxbikdprsbm xi æhyguzbøm j Foto: XXX

Find det, du er god til - tag på højskole Se bagsiden

2 højskoleliv

LØRDAG 21. NOVEMBER 2009 POLITIKEN

...

GRUNDTVIG I BØLGEGANG

Højskole – møgskole eller ﬂøjskole hverdagen uden adrenalinsuset fra den internationale tjeneste. For at komme videre i tilværelsen. Det behov bliver kun større og større. Eller hvad med at bruge en højskole til at få gang i integrationen? Være med til at få indvandrere godt i gang og hjælpe til at skabe kontakter og lade kulturer mødes. Eller hvad med at lave specialkurser i ernæring og sport for børn og unge, som er blevet for fede? Eller ...?

Glæd dig til gode oplevelser og tætte venskaber. Men hvad er egentlig højskolens mission i 2009? ngen, jeg har mødt, har fortrudt et ophold på en højskole. Tidligere højskoleelever kommer hjem med røde kinder, blanke øjne og måske en ny kæreste. Eller ønsket om at komme på Rytmisk Musikkonservatorium og lære at spille på trommer. Eller i superform og klar til at træne sig op til et maraton. JACOB Hvilken anden udFUGLSANG, dannelse har så tilUDDANNELSESfredse elever? REDAKTØR Derfor kan det undre, at så mange højskoler slås for at overleve. Med alle de ambassadører rendende omkring med gode højskoleoplevelser i bagagen. En forklaring er, at højskoler klarer sig bedst i krisetider. Derfor kan man også netop nu se en lille tendens til ﬂere højskoleelever landet over. Det hjælper ikke på kort sigt de skoler, som netop nu er tæt på at dreje nøglen om. Men tendensen vidner om, at krisen paradoksalt nok kan være godt for noget. Højskolebevægelsen for eksempel. Når der er tryk på kedlerne, fuld beskæftigelse og gang i bygningen af samtalekøkkener og carporte, er der ikke tid til at tage på højskole. Mange af de skoler, som nu er ved at lukke, kom til verden i fattigﬁrserne – da en gruppe mennesker stod og ledte efter noget meningsfyldt at

Mission impossible

tage sig til. Noget til at til at fylde den pause i livet, som pludselig var opstået. Eller måske give dem et skub i ryggen for at komme videre i livet. Den situation kan meget vel opstå igen her i begyndelsen af det nye årtusinde.

Grundtvigs hvilekupe Så er det vel bare at læne sig tilbage i Grundtvigs hvilekupe og vente på, at højskoletoget kommer i gang igen? Det holder ikke. Højskolen i Danmark har mere end nogensinde behov for at de-

finere sin egen livsnødvendighed. For de seneste år har til overflod vist, at selv om skolerne sender hobevis af glade elever ud, skal der mere til. Folk bliver også glade af at få blæst ørerne og hjernen ud på en Roskilde Festival, gå på opdagelse i Bombay eller rafte på Coloradofloden. Der er trip nok at vælge imellem. Nej, højskolerne skal og må finde en opgave at løse. Der er nok at tage af. I dette tillæg kan du for eksempel læse om soldater, som efter hjemkomst fra tjeneste i Irak er taget på højskole. For at genfinde

FÆLLESSANG. Ingen andre skoler har så stor en tilfredshedsprocent som højskolen, hvor især fællesskabet og intensiteten er noget af det, der huskes bagefter. Foto: Astrid Dalum

Noget af alt dette er allerede i fuld gang, som de kommende sider også vidner om. Alligevel er det, som om højskolebevægelsen lige nu savner retning og mål. En mission til at erstatte det, som var den oprindelige idé: at give bønderne højere mål i livet end blot at få mad på bordet. At forene praktiske fag som hestens røgt og pleje med sang, foredrag og ånd. Det betyder ikke, at højskolerne skal gå i takt. Det er tiden forpasset til. Der skal være plads til både idrætskurser, mediehøjskoler og havkajak. Der vil også altid være ﬂøjkrige i bevægelsen mellem traditionalister og fornyere. Heldigvis for det. Men der mangler stadig noget. Der mangler, at folkehøjskolerne er uundværlige. At bevægelsen samlet løser opgaver, som ingen andre uddannelsesinstitutioner magter at løse. Højskolen anno 2009 skal hverken være en møgskole eller en ﬂøjskole. De følgende sider viser, hvor mangfoldig bevægelsen er lige nu. Måske er det bare dig, højskolen venter på. jacob.fuglsang@pol.dk

Jeg blev taget alvorligt som menneske

En mangfoldighed, jeg ikke havde drømt om

Ghita Nørby, skuespiller, 74 år, gik på

Thomas Buttenschøn, musiker, 24 år, gik

Askov Højskole »for længe siden«

på Vestbirk Højskole 2004-05

Hvorfor tog du på højskole?

»Det var mine forældre, der sendte mig på Askov Højskole. Jeg har vel været umulig eller sådan noget. Men det er noget af det bedste, de har gjort, og jeg er dem meget taknemmelig for det«.

»Det gjorde jeg for at spille en masse musik og ﬁnde ud af, om jeg skulle prøve at gøre musikken til min levevej«. Hvad ﬁk du ud af det?

»Først og fremmest ﬁk jeg et indblik i, hvor forskellige vi er som mennesker. Selv om Danmark er et lille land, opdagede jeg, at der en mangfoldighed, jeg ikke havde drømt om. På højskolen ﬁk jeg lejlighed til at være sammen med mennesker, som jeg ellers ikke ville være kommet i kontakt med«.

Hvad ﬁk du ud af det?

»Jeg blev et levende menneske, og det var medvirkende til, at jeg blev til den, jeg er i dag«. Hvad husker du bedst fra dit ophold?

»At jeg blev taget alvorligt som menneske, og det vokser man af«.

Hvad husker du bedst fra dit ophold?

claus.paaske@pol.dk

»Ud over at jeg fandt en sød kæreste, så er det nok intensiteten, der står klarest. Alt, hvad man gjorde – om det så var at spille musik eller male – var med en enorm intensitet og det samme med venskaberne«. claus.paaske@pol.dk Foto: Miriam Dalsgaard

HØJSKOLELIV ANSVARSHAVENDE Tøger Seidenfaden REDAKTIONSCHEF Anne Mette Svane I REDAKTIONEN Jacob Fuglsang, Pernille Mac Dalland LAYOUT Kaspar Busch ADRESSE Politiken, Rådhuspladsen 37, 1785 Kbh. V, tlf. 33 47 12 00, e-mail: uddannelse@pol.dk ANNONCER tlf. 33 47 21 67

Foto: Martin Lehmann

Design: Oure PR/DesignLab

...

Når du vil MERE end: Håndbold Svømning Sejlsport

Fitness

Golf Musik Løb Dans Teater Mountainbike

Ski Fodbold Adventuresport

Snowboard Du får to

chancer i 2010: 3. januar eller 8. august www.oure.dk

Oure Højskole Sport & Performance

4 højskoleliv

LØRDAG 21. NOVEMBER 2009 POLITIKEN

...

Værdiskift giver højskolerne medvind For første gang i årevis kan højskolerne melde om ﬂere elever. Det sker efter en periode med skolelukninger på grund af faldende elevtal og dårlig økonomi. Og tendensen holder, vurderer ﬂere. ANJA KRAUSE

fter ﬂere år, hvor folkehøjskolerne har haft problemer med at få tilslutning, lyder meldingerne nu om et stigende antal elever. »Det går rigtig godt lige nu. Vi kan ikke få armene ned«, siger Niels Glahn, generalsekretær for Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD). Nye tal fra foreningen viser, at der har været en stigning i antallet af elever på godt 4 procent det seneste år. Og ifølge Niels Glahn er det de lange kurser, som trækker både unge og gamle til. »Jeg tror, at der er et værdiskifte på vej, så de unge vil ud og have fællesskab i et frirum, hvor man ikke hænger i en klokkestreng. Et frirum, hvor der er mere ’vi’ end ’mig’«, siger Niels Glahn. Den stigende tilslutning er dog også et udtryk for, at forældrene støtter deres børn i at tage på højskole, vurderer generalsekretæren, der også hæfter sig ved, at politikerne åbent har givet deres støtte til højskolerne.

Ungdomsarbejdsløshed gav elever Professor Ove Korsgaard fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) og ekspert i dannelses- og uddannelseshistorie har også noteret tendensen med et stigende antal elever på folkehøjskolerne. »Der er ikke fortsat en dramatisk tilbagegang, men måske tværtimod en lille fremgang. Så der er sket en stabilisering i antallet af elever de seneste år. Men set i forhold til antallet af elever for 15 år siden, er det en kraftig reduktion«, siger han. En stor ungdomsarbejdsløshed i 1980’erne og først i 90’erne var en medvirkende grund til, at mange unge tog på højskole, forklarer professoren. Med statstilskud i ryggen strømmede de til, og

SYNG MED. Efter 15 år med fald i antallet af elever kan højskolerne notere en fremgang på 4 procent. Blandt andet fordi der her er plads til at fokusere på det åndelige og det kreative, mener en professor. Her gælder det korsang hos Søren Launbjerg på Den Internationale Højskole i Helsingør. Foto: Astrid Dalum

nye højskoler skød op i landskabet. Ifølge statistik fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) toppede antallet i 1985 med 107 højskoler, hvorpå det lå stabilt de efterfølgende ti år. Men i midten af 90’erne lukkede en række højskoler, og udviklingen er fortsat til i dag, hvor der er 76 tilbage. En af årsagerne er, at færre unge tog på højskole. »Der er grænser for, hvor små højskoler kan være. Og nogle af dem formåede ikke at klare sig«, siger Niels Glahn. »Mange højskoler har stadig økonomiske vanskeligheder og slikker sårene, efter at antallet af elever er faldet«, siger professor Ove Korsgaard.

Den kreative dimension Blandt de elever, som højskolerne altså nu igen får ﬂere af, er interessen størst blandt etnisk danske kvinder mellem 18

år og 80+, viser en undersøgelse, som Capacent Epinion har gennemført for Højskolernes Hus. To ud af tre er kvinder. Det er således ikke lykkedes at tiltrække unge med anden etnisk baggrund end dansk på trods af en målrettet indsats og støtte fra Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet. Den gruppe udgør 1 procent af eleverne, viser tallene. »Hvis man ikke er fortrolig med den danske højskoletradition, er den noget fremmedartet«, siger Ove Korsgaard om det fænomen, der spirede frem i Danmark i 1800-tallet. For dem, der er med på traditionen, er det svært at sætte ﬁngeren på, hvilke højskoler de foretrækker, siger både Ove Korsgaard og Niels Glahn. Man ser fremgang for både traditionelle højskoler og skoler med nyere typer af kurser. Ligesom begge varianter også ses dreje nøglen om.

Et ForbløFFende Frirum .FE GVHUJHU IlS FGUFS FO NPSHFOUVS J TW NNFIBMMFO TQJTFS EV EJOF IBWSFHSZO TBNNFO NFE BOESF FMFWFS * TMVESFS MJEU PN LBKBLTFKMBETFO Ql 4JMLFCPSHT FSOF JNFOT * MBEFS PQ UJM EJTLVTTJPO J ¹ MPTP¹ 4FOFSF TLBM EV J NVTJLTUVEJFU *OEFO BGUFOFOT GFTU OlS EJOF UBOLFS BU TUSFKGF LVOTUSFKTFO UJM ,FOZB PH QPMJUJL MJOKFOT UVS UJM ,JOB ¬ WJM EV NFE

BLIV SET

10-*5*, 64" PH ,JOB .64*, /FX :PSL PH .FNQIJT 64" '3*-6'54-*7 /PSHF /FX ;FBMBOE $BOBEB "35 456%*0 ,FOZB 6 -"/% *OEJFO PH ;BNCJB &630$-"44 &VSPQB PH 4ZEBGSJLB BOESF GBH

rodkilde.dk

4*-,&#03()0+4,0-& %, 5-'

»Tidligere sagde man, at gymnastik- og idrætshøjskoler klarede sig godt, men der er fyrtårne inden for den gren, der er lukket. Så det er meget svært at se et mønster«, siger Ove Korsgaard. Uanset hvilke kurser der lokker mest, er der dog tegn på, at stigningen i elevtallet vil fortsætte, vurderer professoren: »De kreative og åndelige dimensioner er dem, der typisk er fokus på hos højskolerne. Og dem tror jeg, at der vil være et stigende behov for at få tilgodeset i fremtiden. Vi lever jo i en verden, hvor økonomien spiller en stigende rolle. Blandt andet i det offentlige, som underlægges krav om at tælle, regulere og evaluere. Det betyder, at mange andre sider af tilværelsen bliver marginaliseret af vores arbejdsliv, og det fremkalder behov for at få udfoldelsesmuligheder for dem«, siger han. anja.krause@pol.dk

Julegaven til dig selv! Et specielt kursus for dig der trænger til forkælelse, fællesskab og varme i denne søde juletid. Du lærer at afdække dine mønstre, og opbygge et nyt liv med glæde og overskud. Vi vil tage på udﬂugter, og vi skal forkæles i Lübker Square Spa. I løbet af kurset vil der være mulighed for at købe sig til forskellige former for selvforkælende alternative behandlinger samt personlig coaching og lignende. Pris for 2 ugers kursus fra 7. dec.: kr. 4400,- inkl. kost og logi - køb evt. et gavekort til én af dine kære! Se mere på www.vaeksthojskolen.dk Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ 8791 8000

POLITIKEN LØRDAG 21. NOVEMBER 2009

højskoleliv 5

...

Jeg ﬁk lyst til at blive højskolelærer

Udbyttet var mere mentalt end teknisk

Zenia Stampe, folketingskandidat for Ra-

Jonas Thing Dissing, musiker og graﬁsk designer, 38 år, gik på Holbæk Kunsthøjskole i 1989.

dikale Venstre i Næstved og næstformand for partiet, 30 år, sommerkursus i demokrati på Krogerup Højskole 2002.

Hvorfor tog du på højskole?

»Det var et springbræt til at komme ind på Den Graﬁske Højskole eller Dansk Designskole. Jeg havde hørt fra andre, at det var en af de ting, man kunne gøre for at forberede sig på optagelsen, og at skolen havde nogle meget kvaliﬁcerede lærere«.

Hvorfor tog du på højskole?

»Det var både for at være sammen med venner fra Radikal Ungdom og være sammen om noget interessant. En slags mental opdagelsesrejse med mine venner. Vi kunne også bare være taget på ferie og gået lange ture, men jeg synes, det er sjovest at lave ting sammen med folk«.

Hvad ﬁk du ud af det?

»Jeg havde egentlig troet, at det var for, at jeg skulle blive dygtigere til at tegne og male, men udbyttet var mere mentalt end teknisk. Der blev sparket til ens grænser for, hvad man kan rent kreativt«.

Hvad ﬁk du ud af at gå på højskole?

»Jeg ﬁk lyst til at blive højskolelærer, og det har jeg haft lyst til siden. Det må være det mest spændende job overhovedet. Fordi man får lov til at fordybe sig og møde mennesker i alle aldre og med alle mulige forskellige synspunkter«.

Hvad husker du bedst fra dit ophold?

»Venskabet. Forinden havde jeg en fornemmelse af, at jeg ville komme ind til byen i weekenderne, men mens vi gik der, blev omverdenen på en eller anden måde sekundær på grund af de meget intense venskaber, der opstod«.

Hvad husker du bedst fra dit højskoleophold?

»At reﬂektere og debattere med mennesker i alle aldre. Diskussionen på tværs af generationer var det mest spændende«. jacob.fuglsang@pol.dk

claus.paaske@pol.dk Foto: Morten Langkilde

Foto: Mikkel Bo

UNG - HVAD NU?

Er du i tvivl om, i hvilken retning dit liv skal gå? Har du brug for en seriøs tænkepause, inden du fortsætter din vej videre i livet? På Diget – højskolen ved Skagen kan du udfordre og afprøve dig selv. Du vil udvikle dine personlige, sociale og faglige kompetencer i et fællesskab, som du får glæde af resten af livet! Højskoleopholdet er samtidig et godt afsæt til videre uddannelse, og du tilbydes særlig personlig og faglig vejledning under hele forløbet. På Diget er der tid til afklaring og fordybelse, så du kan træffe de rigtige valg for din fremtid. Selvfølgelig

bliver der også tid til kammeratskab, hygge og fester…

DU KAN FORBEREDE DIN UDDANNELSE PÅ DIGET Har du brug for en pause eller er i tvivl om, hvilken erhvervsuddannelse du skal have, kan vi hjælpe dig med at træffe det rigtige valg. Er du fyldt 17½ år og ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse eller: • ikke har fundet en praktik- eller læreplads • ikke er kommet rigtig i gang • ikke er sikker på hvad du kan og vil Opfylder du et af kriterierne ovenfor, kan du evt. opnå nedsættelse af elevbetalingen.

Ring til Diget og hør om mulighederne for at komme på højskole med tilskud. Bemærk! Du kan vælge mellem fag og områder ligesom alle andre elever.

VEJLEDNING FOR ALLE På Diget tilbydes du særlig personlig og faglig vejledning under hele højskoleopholdet. Dels som individuel vejledning, dels som gruppevejledning i form af faget Fortælleværksted. Vejledningen består blandt andet af: • Samtaler om dine overvejelser og ønsker for fremtiden – hvad skal der til for at opfylde dine ønsker?

• Kompetencevurdering • Reﬂeksion over dit liv og mulighed for forandring • Studie- eller erhvervsvejledning (introduktion, adgangskrav m.m.) • Udvikling i det sociale rum • Personlig grænsesætning og åbenhed for forandring

Hvideklitvej 15 Tlf. 98 48 90 11

9982 Aalbæk diget@diget-skagen.dk

6 højskoleliv

LØRDAG 21. NOVEMBER 2009 POLITIKEN

...

Et valg mellem bestået og oplevet Grundtvigs ånd huserer stadig på mange højskoler anno 2009. Men skolerne skal ﬁnde en klarere rolle i det danske samfund, siger forskere. ANJA KRAUSE

ud sidder ikke længere i højsædet, når unge i dag tager på højskole. Medier, rejser og forberedelse til studier er i højere grad trækplaster for de unge. Nutidens højskoler står og vipper mellem dannelse og uddannelse, siger ekspert i dannelses- og uddannelseshistorie professor Ove Korsgaard fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). »Højskolen står over for et valg mellem at betone højskolen som helt uafhængig af skolesystemet eller at have en funktion i forbindelse med livslang læring«, siger professoren. »Der er sket en mærkbar svækkelse af højskolen. Og det betyder, at den ikke har den samme betydning i den offentlige debat, som den tidligere har haft«. Men ellers har højskolen en særlig plads i danskernes hjerte, vurderer han. Ligesom den får bred opbakning i politiske kredse som en del af dansk historie. »De unge har gjort det i godt 150 år, men der er også mange ældre og seniorer, der er glade for at have mulighed for at tage på højskole. Mange får julestjerner i øjnene over det«, siger Ove Korsgaard.

Frirum med mere uddannelse Folkehøjskolen spiller på den måde en stor rolle, siger han. Måske er det grunden til, at højskolerne har fået vind i sejlene efter en årrække med lave elevtal og dårlig økonomi og den ene skolelukning efter den anden. Nu viser nye tal fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD), at antallet af kursister et steget med godt ﬁre procent i løbet af det seneste år. I foreningen siger generalsekretær Niels Glahn, at højskolerne fortsat skal være et frirum for unge og gamle. Et frirum med både dannelse og uddannelse.

»Det er styrken ved højskolen, at den har de to ben at gå på«, siger han. Hovedvægten har dog ligget på dannelse gennem 1970’erne og 80’erne, men højskolen bevæger sig mere hen imod også at give et bud på en sammenhæng med uddannelsen, vurderer Niels Glahn. »Skolernes tilbud har ændret sig. Vi er fulgt med tiden og giver det, et moderne menneske efterspørger i forhold til kulturelle, sociale og politiske vinkler. Der er med andre ord mere balance mellem det faglige og det dannende i dag«, forklarer Niels Glahn.

En fase til afklaring Han vil give Ove Korsgaard delvist ret: »Højskolen skal tage mere stilling til, om vi skal være i sammenhæng med uddannelsessystemet – også i kraft af at vi også lægger vægt på høj faglig kvalitet i vores tilbud«, siger han. Det betyder dog ikke, at det er enten eller for skolerne. Tvært imod. »Jeg tror på et overordnet plan, at højskolernes rolle er at skabe sammenhæng. Højskolerne har ikke kontrolmekanismer. Derfor tror jeg også, at højskolen for fremtiden er et sted, hvor man kan gå hen, hvis man vil vide, hvad man er god til, og udvikle det«, siger Niels Glahn. En holdning, som han deler med Birgitte Simonsen, professor og leder af Center for Ungdomsforskning på Aarhus Universitet. Hun hæfter sig især ved højskolens rolle for unge mennesker: »De unge har et behov for at få afklaret, hvad de skal med deres liv. Og det hænger nok sammen med, at regeringen prøver at målrette de unge fra en meget tidlig alder. Mange unge føler, at de skal træffe et endeligt valg allerede fra 6. klasse. Det tager de meget alvorligt og kan godt blive bekymrede for, om de nu vælger rigtigt«. »Den almendannende højskole var tidligere trængt, men jeg tror i høj grad, at det er den, de unge søger nu. Den har fået en renæssance«, siger Birgitte Simonsen. »Jeg tror, at der er behov for et frirum, og det, højskoler tilbyder, vil der også være brug for i fremtiden«. anja.krause@pol.dk

Fra krigszonen til 14 Uniformen er lagt på hylden for to unge soldater, der har været i Afghanistan og Irak. Nu er det tid til at lære igen. ANJA KRAUSE

iclas Winther Nielsen og Sune Mehner Kristensen har begge været i krig for Danmark. Nu har de smidt militærstøvlerne for at tage på højskole, hvor de forbereder sig til politiets optagelsesprøve. Begge vil de nemlig gerne have en fremtid i politiet. »Jeg har hørt så meget om folk, der ikke var klar til at komme til optagelsesprøve. Derfor valgte jeg at få ﬁnpudset ansøgningen og blive klar til at søge«, siger Sune Mehner Kristensen. Han er 25 år og sidder denne tidlige eftermiddag i en sort sofa i spisesalen på Isterød Højskole i Nordsjælland. Han er klædt i sort træningstøj med skolens logo og falder næsten i et med sofaen. Træ-

ningsdragten bliver ﬂittigt brugt under den hårde fysiske træning, han byder sig selv for at blive klar til optagelsesprøven. Den unge soldat er en blandt ﬂere, der vælger at tage på højskole, efter at de er kommet hjem fra krig. Og han har ikke fortrudt, at han er begyndt på det 14 uger lange forberedelseskursus. »Det er rigtig godt. Det er alle tiders«, siger han.

Fedt at være udsendt Både han og Niclas Winther Nielsen har sat deres karriere i forsvaret på standby, så de kan følge deres mål. »Det er helt klart en drengedrøm for mig at komme ind i politiet. Og jeg har bestemt fået bekræftet nu, at det er noget for mig«, siger Sune Kristensen. Hans 23-årige kammerat er ude på træningsbanen bag højskolen, hvor han blandt meget andet prøver kræfter med stenløft, træk af dæk og armgang. Sune Mehner Kristensen sidder tilbage i spisesalen. Elever fra både højskole og efterskole har netop spist frokost, og en ef-

Et godt sted at starte

WWW.ENGELSHOLM.DK

Samsø Højskole er en livsstilshøjskole med korte og lange kurser. Se vores flotte program på www.samsohojskole.dk, eller ring efter brochure på Tlf. 86590411

POLITIKEN LØRDAG 21. NOVEMBER 2009

højskoleliv 7

...

ugers højskolesport og hjernegymnastik terskoleelev går og rydder op efter den krydrede gryderet med ris og tzatziki. »Lahh laaaaaa, iiiiiihhhhh«, lyder de skingre toner fra eleven, da han pludselig begynder at synge. Eller skrige. De høje toner overdøver næsten soldaten. »Hvor er de irriterende«, siger Sune Kristensen og sender et sigende blik. »Jeg skal nok stoppe nu«, lyder det skyndsomt fra fyren. Der går dog ikke mange minutter, før stemmen igen svinger sig op nær det høje C. Larm og aktivitet er ikke nyt for Sune Kristensen. Han er vant til lyde fra krigene i Afghanistan og Irak. De kom dog ikke fra kamphandlinger, da han var udsendt med et Nato-kompagni fra Haderslev på to fredsbevarende missioner. »Det var fedt at være udsendt, det var rigtig godt«, siger han og tilføjer, at han har lært meget af det. Niclas Winther Nielsen kommer ind fra den kolde efterårsluft og lander i sofaen. »Jeg synes, at det var en god oplevelse at være udsendt«, siger han og tænker også tilbage. Ikke så meget på kampene i Irak. I

hojskolenforpolitik.dk medieskole.dk skills4life.dk

sit arbejde som forsyningshjælper i seks måneder fra august 2006 var han nemlig primært i lejren. Men han husker tydeligt raketangreb på lejren; minder, som også dukkede op den første nytårsaften, efter at han kom hjem.

Fra krig til Grundtvig Det gik stærkt med at vænne sig til at være hjemme igen, husker Niclas Winther Nielsen. Og det var dejligt at komme hjem til sin familie. Men indimellem savner han kammeratskabet fra Irak. »Inderst inde vil jeg gerne af sted igen. Men nu har politiet første prioritet, og jeg håber på at komme ind til august næste år«, siger han. De to soldater synes, kurset har været godt for dem. Men det lå ikke lige til højrebenet, siger Sune Kristensen: »Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle på højskole. Jeg havde en masse fordomme om det, så jeg er kun blevet positivt overrasket. Alle har samme mål og er derfor engagerede. Og så er det jo ikke noget med at sidde i rundkreds«, siger han.

Sport og hjernegymnastik holder de unge på benene, når ikke de nyder godt af besøg af politibetjente. Som de gjorde her til morgen, da en hundefører og en radarbetjent holdt foredrag. Trods det høje tempo på kurset råder Sune Kristensen andre soldater til først at omstille sig til tempoet i Danmark, før de tager på højskole. »Jeg har skullet vænne mig til at komme hjem og ind i hverdagen. Der gik ikke så længe, men jeg tror, at det ville være en svær overgang, hvis man kom direkte fra Afghanistan. Fra skarp militærdisciplin til knap så meget disciplin. Det ville være for stor en omvæltning«, siger Sune Mehner Kristensen. Niclas Winther Nielsen er uenig: »Jeg mener godt, at højskolen kan lave en linje for hjemvendte soldater, hvor der var fokus på øvelser og samarbejde. Udsendte soldater har en hverdag, hvor der virkelig er gang i den. Og når de så kommer hjem, har de brug for at snakke med andre om det og få proppet viden ind i hovedet«, siger han.

I AKTION. Sune Mehner Kristensen (tv.) og Niclas Winther Nielsen prøver kræfter med en af de mange øvelser på en træningsbane og klatrevæggen på Isterød Højskole. Foto: Astrid Dalum

Sune og Niclas har valgt at proppe hovederne med blandt andet almenviden, matematik og fysisk træning. Alt sammen, så de kan komme til optagelsesprøve og med tiden få et godt job i politiet. Og dem er der mange af, siger de to samstemmende. »Jeg vil meget gerne være hundefører. Det lyder totalt spændende«, siger Sune Kristensen. Niclas Winther Nielsen erklærer sig enig og tilføjer så: »Men det ville nu også være spændende at være færdselsbetjent«. anja.krause@pol.dk

ISTERØD EFTER- OG HØJSKOLE Skolen, der ligger i Hørsholm i Nordsjælland, har både en efterskole for 130 elever og en højskole med plads til 50 elever. På højskolen kører ﬁre særligt fokuserede 14-ugers kurser: Forberedelseskursus til politiets optagelsesprøve Friluftsinstruktør Havkajakinstruktør Dansk for læsesvage

Prisen for de 14 ugers kursus ligger typisk på godt 16.000 kr.

14. marts 2010 14. marts 2010

4. januar 2010

”STÅ AF JULERÆSET” Jul og/eller nytår 2009 Sidste chance for booking

BO R U LIGE

”LIVSGLÆDEN INTAKT” Mød Jesper Klein & Chili Turèll Uge 2 - 2010

PS H Ø I HJE

KØBE

J S KO

RT E T

N H AV

ESBJERG HØJSKOLE Ring til INGE 79 13 74 02 itj@eh.dk

EH.DK

BILLEDKUNST + FILM + DESIGN + MUSIK + PERFORMANCE + KULTUR + MEGET MEGET MERE = WWW.BORUPS.DK

8 højskoleliv

LØRDAG 21. NOVEMBER 2009 POLITIKEN

...

Jorden rundt på Sydafrikansk morgensang, forurening i Kina, tværkulturelle kæresterier og thaisuppe til aftensmad. Tag med på højskole en tilfældig torsdag, hvor vi har besøgt Den Internationale Højskole i Helsingør. KRISTINE KORSGAARD OG ASTRID DALUM (FOTO)

rkedansk. Det er faktisk det første, man tænker, når man møder de gulmalede højskoleboliger fra 1800-tallet og 60’er-tilbygningen i mursten, som tilsammen udgør Den Internationale Højskole i Helsingør. Men bortset fra dem, den høje efterårshimmel og de visne bøgetræer er der ikke meget brun sovs og Dannebrog over stedet. Dette er nemlig landets eneste højskole, som bevidst går efter at holde antallet af danske elever nede på en håndfuld og til gengæld samle Afrika, Sydamerika, Asien, Europa, Australien og Nordamerika under samme ﬂade tag. På dette semester er 19 nationaliteter repræsenteret, heriblandt Bulgarien, Kina, Ghana, Korea, Filippinerne og Danmark.

8.00: Morgenmad En snes mørkhårede hoveder er samlet i frokoststuen for at spise, før dagens første timer begynder. Resten af skolens i alt 43 elever sover stadig, for ikke alle har valgfag her til morgen. En japansk pige spiser Havre Fras med økoletmælk fra Thise. Christopher Heppel fra USA får en bolle med ost. At være lidt stille, når man lige er vågnet, er åbenbart et internationalt træk, for de fleste snakker lavt sammen eller lader søvnigt bidderne køre ind i munden. Japanske Shiori Tomita er dog morgenfrisk og fortæller entusiastisk om, at højskolen er »et fantastisk sted, man altid har lyst til at vende tilbage til«. Shiori er en af de i alt 15 japanere, der i øjeblikket går på skolen. Det er det højeste antal elever fra samme land, for skolen har fået et godt ry blandt japanerne, som kommer for at høre om den danske velfærdsmodel og Danish design. Lucie Cizkova fra Tjekkiet arbejder på skolen, hvor hun selv var elev for ni år siden. Selv efter flere år griner hun stadig ad skolens store osteskærer, som også findes på hoteller og restaurantbuffeter. »Jeg har aldrig set sådan en i andre lande. Det må være noget særligt dansk. Folk spørger altid, hvad i alverden det er, når de kommer her første gang«, siger hun.

8.30: Fag – Danmark »Hvis I kun skal kende én person i dansk

FÆLLESSPROG. I pauserne mellem timerne bliver der grinet over kaffe i fællesrummet. Alle taler engelsk, også selv om de sidder sammen med nogen fra deres eget land – det gør det lettere for andre at komme med i samtalen. Fra venstre ses Josephine Matildo fra Fillippinerne, Bojana Ilic fra Bosnien, Joshua Collins og Eli Bartle, begge fra USA.

historie, er det denne fyr: Christian IV. Han fik Danmark til at gå bankerot og var den mindst succesfulde konge, vi har haft. Men han var også den mest interessante og populære«, fortæller Kristof Kristiansen. Han underviser i linjefaget ’Denmark’. Toko Loladze fra Georgien kan godt huske, at klassen tidligere har været på tur og set en statue, som Christian IV fik lavet til minde om engang, han kom fuld hjem, og kæresten ikke ville lukke ham ind. I den sidste del af timen taler klassen om dansk design. Kristof har taget Margretheskåle med i forskellige farver. »Sådan nogle vil I finde i næsten alle danske hjem«, fortæller han. Elevernes ører er slået helt ud, og der bliver skriblet på notesblokkene. Alle japanerne har hvi-

de minicomputere, hvor de kan slå Kristof Kristiansens engelske ord op, når de ikke forstår dem.

10.00: Frikvarter Der bliver trængsel ved kaffemaskinen i fællesrummet, da det ringer ud til pause. Varm te og koffein-skud sætter gang i snakken, og nu er de, der har haft fritime, også strømmet til fra værelsesgangen. En japansk pige i lilla bluse giver amerikanske Stefan Colvey rygmassage, mens han snakker med danske Marie og nogle andre. En fyr fra Ungarn læser Herald Tribune. »Det er fedt at kunne følge med i internationale aviser hver dag«, siger han.

10.15: Fællessamling »Choxoloza, choxoloza«, gjalder det i stu-

en. Selv om ingen her har zulu som modersmål, synger 50 stemmer igennem på den sydafrikanske sang ved fællessamlingen. Skolens forstander, Søren Launbjerg, ernærede sig – indtil han fik forstanderjobbet for knap et år siden – som professionel musiker og underviser på skolen. Nu sidder han bag klaveret og dirigerer de unge, som med bagdelene placeret i sofaerne synger den rytmiske sang flerstemmigt og giver den alt, hvad lungerne kan trække. Inden fællessangen har en lærer fortalt om nogle af dagens internationale nyheder og mærkedage. På denne dato sluttede fascismen i Spanien. Og dokumentarfilmen ’This is it’ om Michael Jackson får premiere. Efter nyhederne viser læreren en rekla-

POLITIKEN LØRDAG 21. NOVEMBER 2009

højskoleliv 9

...

højskolemaner Jeg har aldrig set sådan en i andre lande. Det må være noget særligt dansk. Folk spørger altid, hvad i alverden det er, når de kommer her første gang Lucie Cizkova fra Tjekkiet om skolens osteskærer

INTERNATIONAL FORSTÅELSE

meﬁlm fra YouTube på det store lærred. Den viser en mand, som går tur med sin hund, mens han spiser et stykke chokoladekage. Han taber kagen på jorden lige bag ved hunden, og folk kigger på ham med væmmelse, da han samler det op og putter det i munden. »Drop fordommene«, lyder moralen. Fyren fra Nicaragua griner lige så højt som pigerne fra Japan og Tjekkiet.

11.00: Dansk Fem minutter efter dagens anden omgang undervisning er begyndt, strømmer en velkendt sangstemme ud fra lokalet, hvor Merete Elmquist underviser i dansk. I dag skal Kim Larsen og hans sang om Langebro være indgang til vores knudrede sprog. Mange af eleverne på dette hold har dansk familie og regner

med at holde fast i deres tilknytning til Danmark. »Jeg kunne godt tænke mig at komme tilbage og læse til ingeniør, så det vil være godt at lære lidt allerede nu. Men det er svært, for I har så mange underlige lyde«, siger for eksempel Stefan. Både han og Christopher har efterhånden været her i mange uger og forstår en del ord. Alligevel går det galt, da én af dem skal prøve at oversætte sætningen »der stod en mand og drak sig ihjel«. »There was a bunch of dragons«, gætter han og griner, da han ﬁnder ud af, hvor skævt et bud det er. Den næste sang er også med Kim Larsen. Holdet ser først en video fra 1980’erne, hvor Larsen og Bellami står på Strøget

Fortsættes side 10

Den Internationale Højskole i Helsingør blev grundlagt i 1921. Ideen var – efter Første Verdenskrig –at fremme international forståelse ved at samle elever og lærere fra hele verden.

I gennemsnit deltager 60-70 elever fra cirka 30 forskellige lande. Eleverne vælger sig ind på forskellige fag og bor sammen i enkelt- eller dobbeltværelser.

Skolen har hvert år to lange kurser, som også kan deles op i mindre bidder på 8, 10 eller 14 uger. Forårssemesteret varer 24 uger og efterårssemesteret 18 uger.

Priser varierer mellem omkring 15.000 og 30.000 kroner afhængig af opholdets længde. Læs mere på W W W ipc.dk

10 højskoleliv

LØRDAG 21. NOVEMBER 2009 POLITIKEN

...

Jorden rundt ... Fortsat fra side 8 og spiller ’De smukke unge mennesker’. Der bliver grinet ad 80’er-frisurerne og de grimme bukser. »Di småkke ung mænnisker«, prøver Sandrine Mouafo fra Cameroun, mens en tjekkisk pige spørger: »What’s the difference between ’smykke’ and ’smukke’?«.

Globale udfordringer I lokalet ved siden af tager et stort hold elever livtag med Global challenges i faget af samme navn. Lærer Gertrud Tinning er ekstra godt forberedt i dag, for hun skal undervise i miljøproblemer i Kina, og der er en kinesisk pige på holdet. »Det er altid en ekstra udfordring. Man skal passe på ikke at sige noget stødende eller forkert«, siger hun. Alle elever, inklusive tre danske, er helt opslugt, da der kommer små tv-indslag fra BBC op på lærredet. Et af dem viser, hvordan folk lever med forurening fra en kulmine i en lille landsby i Kina. Der er så meget kulstøv i luften, at intet kan gro i området, og solens stråler aldrig når igennem. Børnene har snotnæser og er altid beskidte, og indbyggerne dør unge, fordi deres lunger bliver ødelagt. Efter indslaget skynder Gertrud Tinning sig at sige, at det selvfølgelig er et ekstremt eksempel, og at der ikke er sådan overalt i Kina. Hun spørger kinesiske Susu Fu, om hun vil fortælle om sine erfaringer med forurening i hjemlandet. »Det er præcis sådan, der er i den landsby, jeg selv er vokset op i. Da jeg var barn, legede vi med kulstykkerne, og luften var altid gul på grund af støvet. Hvis man pudsede næse, kom der sort støv ud«, fortæller Susu. Hendes forældre vil ikke have, at hun skal blive boende i byen, men vil have hende til nabobyen, hvor Susus tante bor. Der er ikke lige så forurenet, fortæller hun til en måbende forsamling.

OVERSÆTTELSE. De mange japanske elever på højskolen har alle en elektronisk ordbog med i timerne, for nogle har stadig svært ved at forstå de engelske ord. Hvad betyder for eksempel ’reformation’?

12.45: Frokost Kokken og madholdet har gjort dagens første varme måltid klar. Stegt kylling med ris, lækker ratatouille og salat. En af de japanske piger har en veninde på besøg, som skal bo på skolen i tre dage – hun sidder med ved frokostbordet og er spændt på at opleve Danmark og København, siger hun. Lucie Cizkova fortæller, at det er meget normalt, at forskellige mennesker kommer og går på skolen. Tidligere elever kommer på besøg, gæstelærere overnatter, og elevers venner kigger ind.

14.00: Kor Trægulvet i auditoriet gynger, når forstander-Sørens blå gårdsangersko tramper i gulvet til rytmen fra klaveret. Han hamrer ﬁngrene i tangenterne, mens han kigger op på eleverne og signalerer til dem, når de skal synge højere eller lavere. Flertallet af skolens elever har meldt sig til koret, som øver to gange om ugen med Søren Launbjerg som dirigent. I næste uge skal de rundt og optræde på ﬁre andre højskoler, hvor de blandt andet skal opføre en sang, de selv har stykket sammen. Den handler om klimaforandringer og er en blanding af kendte numre af blandt andet Beatles og Michael Jackson. Sopraner, alter og basser rejser sig op, så stemmerne får plads til at komme ud, og når alle har fået deres starttone, begynder koncerten. »I’m starting with the one in the mirror,

GODT FORTALT. Bojana Ilic fra Bosnien (tv.) siger tak til kinesiske Susu Fu, som lige har forklaret klassen, hvordan forurening tydeligt kan mærkes i Kinas landsbyer. Eleverne bidrager tit med deres egne erfaringer i faget ’Globale udfordringer’.

POLITIKEN LØRDAG 21. NOVEMBER 2009

højskoleliv 11

...

I’m asking him to change his ways«, synger de. Koret har prøvet det før, kan man høre, men Søren er nu ikke helt tilfreds. »Drenge, det lyder lidt for blurry ovre fra jer«, siger han, og basserne må tage en ekstra øver.

15.30: Pause Kaffemaskinen er igen på overarbejde, for der er pause før dagens sidste timer. Honduraneren Gaby med de store øreringe nusser amerikanske Joshua Collins i nakken. En pige lægger en hånd på armen af en af drengene, mens hun taler med ham om det, de har lært den seneste time. To piger slapper af på deres værelse. Rummene er små med plads til to senge, skabe, sofabord og skrivebord. De ﬂeste bor på tomandsværelser, og de er ﬁre personer om hvert bad. Piger og drenge bor hver for sig, men ingen bor sammen med en landsfælle.

15.45: Body, mind and spirit

SÅDAN. En Margrethe-skål kommer på bordet, og pludselig bliver begrebet Danish Design meget mere håndgribeligt. Lærer Kristof Kristiansen underviser i faget ’Danmark’, hvor klassen skiftevis tager på oplevelsesture og har almindelig undervisning.

Den unge lærer i faget afrikanske studier har selv rødder i Ghana. Det kan man dog ikke høre på hendes navn, Ingeborg Mate Holm, og den tidligere elev på skolen er da også vokset op i Danmark. »Det er fedt at være tilbage og undervise«, synes hun, selv om hun er lidt utilfreds med, at så få har valgt hendes fag. »Og de, der har, er selv afrikanere«, griner hun. Til gengæld har mange valgt faget Body, mind and spirit, hvor cubanske Rolando Duartes underviser i at få balance i krop og sind. Timerne går tit med yoga i den store sal, men i dag skal eleverne, der er i bløde bomuldsbukser og strømpesokker, snakke om lykke og smerte. »Vrede handler om fortid. Nervøsitet og bekymringer handler om fremtid. Hvis man lever i nuet, fylder det mindre«, forklarer han.

17.15: Fri Efter undervisningen er resten af dagen og aftenen til fri afbenyttelse. Kokken Michael har til gengæld lidt travlt og får hjælp af køkkenholdet, der skal gøre det sidste klar til middagen. Michael rører i den gigantiske gryde med thaisuppe, og fade med grøntsager står klar til at komme i ovnen. »Vi skal jo tage hensyn til mange madkulturer, så vi serverer tit kylling og ﬁsk og prøver at skifte mellem pasta, ris og kartoﬂer, så alle får noget, de kan lide«, siger han, som selv har mødt sin japanske kone her på skolen.

18.00: Aftensmad

FÆLLES ANSVAR. Madlavning, oprydning og rengøring går på omgang mellem skolens elever. Her er Matthew fra Nigeria i gang med spand og moppe.

Frokoststuen er ramme for dagens sidste fælles aktivitet: mad. Derefter er det forskelligt, hvad beboerne vælger at bruge deres aftener på. Om onsdagen kan man melde sig til drama eller World dance, og ellers sætter eleverne selv gang i kortspil eller ﬁlm. I weekenden er der næsten altid fest i kælderen, for det sociale skoleliv slutter ikke fredag eftermiddag. Som Søren Launbjerg siger, tager folk på normale højskoler tit hjem i weekenden, »men det gør de ikke her, for hjem er simpelthen for langt væk, hvis man kommer fra Tokyo eller Ghana«. Hver anden lørdag er der kulturaften, hvor eleverne på skift skal præsentere deres egen kultur for de andre, for eksempel med en dans eller en sang. På bordet i fællessalen ligger en vikingehjelm med hvide plastikhorn. Så kan man selv gætte, hvilken nationalitet der var på programmet sidste lørdag. kristine.korsgaard@pol.dk

12 højskoleliv

LØRDAG 21. NOVEMBER 2009 POLITIKEN

...

Først ser man forskellene, og så opdager man, hvor ens vi er Selv om Stefan Colvey kom fra USA med tårnhøje forventninger, er han forelsket i højskolen, hvor alle fordomme er lagt væk. Han elsker at få folk fra Nicaragua og Bosnien til at grine ad den samme joke og at diskutere kommunisme med Susu fra Kina. KRISTINE KORSGAARD OG ASTRID DALUM (FOTO)

emperaturen ligger ikke over syv grader udenfor, men alligevel har 22-årige Stefan Colvey bevaret sin californiske uniform: T-shirt og løse shorts. I dag er forklædet en ekstra feature, for amerikaneren har køkkentjans og passer opvaskemaskinen efter morgenmaden. Når man selv kommer fra det kolde nord, kan man godt undre sig over, hvad der får en ung mand til at forlade palmer og tv-serieklima og flyve over Atlanten for at gå på højskole i Helsingør? »Min mors familie er dansk og flyttede til USA i 1950’erne. Vi har altid dyrket de danske traditioner med for eksempel danske flag til fødselsdage, at holde jul den 24. om aftenen i stedet for næste morgen og at danse om juletræet. Min mormor elsker at lave frikadeller og anden dansk mad. Så jeg føler mig meget knyttet til Danmark«, fortæller Stefan, som har besøgt Danmark en gang før for at spille fodbold. At netop Den Internationale Højskole blev målet for hans næste danmarksrejse skyldes også hans familie. Hans mor gik selv på højskole, da hun var i tyverne, og begge Stefan Colveys storebrødre har gået på skolen i Helsingør.

»De kan ikke holde op med at snakke om det. De syntes, det var fantastisk, så det blev jeg også nødt til at prøve«, siger han. Med så varme anbefalinger og lyserøde forestillinger om højskolelivet skulle man tro, der var grundlag for en solid skuffelse. Men den lune gut har et evigt smil i skægget og kan slet ikke ﬁnde på noget dårligt at sige om at være her. »Det har været meget anderledes, end jeg forestillede mig. På den gode måde. Det er svært at beskrive med ord, hvordan det er, for det er sådan en stor oplevelse at være her«, siger han og prøver alligevel: »Socialt er det helt fantastisk. Det er svært at være sig selv der, hvor jeg kommer fra, for folk tænker hele tiden på, hvordan de ser ud, og om de arbejder med det rigtige. Man kan aldrig slappe af. Her er folk utrolig åbne, og det er meget opløftende. Vi accepterer hinanden, der er forståelse, og folk nyder forskellene i stedet for at dømme andre«, siger han. Stefan er varmet op. »Og det fedeste er, at først ser man forskellene, og så ﬁnder man ud af, hvor ens vi er. Vi kan grine ad de samme jokes, vi kan lytte til den samme musik, vi kan se på den samme kunst«. »Man kan sagtens være nære venner med en fra Japan, selv om man kommer

RETUR. Der er langtfra lige så varmt i Helsingør som i Californien. Alligevel er Stefan Colvey glad for Danmark og overvejer at vende tilbage en dag for at læse til ingeniør.

H8CCF I GD=@ C 9 ; = I B B = H9FB5 G? 9J9BH A5? H=CB5 :=@A F¡H @

AIG=

Nørgaards Højskole

?IBGH Vestre Ringvej 9 DK-8850 Bjerringbro nrgaard.dk Tlf.: 8668 2300 Info/brochurebestilling: jan@nrgaard.dk U

@;: 5;

Elevstarter i 2010: 24. januar (21 uger) 28. februar (16 uger) 19. september (12 uger)

Maleri Video Foto INSTALLATION Arkitektur Lydkunst Keramik Dans Graﬁk Smykker Kunsthistorie Litteratur Lange Kurser: Forår ’10: 10. januar – 08. maj Efterår ’10: 29. august – 18. december Sommerkurser: juni – august

kunsthojskolen@dasOriginal.dk Tlf. 59 43 18 88 www.dasOriginal.dk

POLITIKEN LØRDAG 21. NOVEMBER 2009

højskoleliv 13

...

STEFAN SVEND COLVEY Alder: 22 Kommer fra: Det sydlige Californien, USA Før højskolen: Ungdomsuddannelse og ingeniørstudier Det bedste ved højskoleopholdet: At opdage, hvordan humor kan forbinde unge på tværs af kulturer Det værste ved højskoleopholdet: Kan ikke ﬁnde på noget

MADGLAD. Stefan Colvey har køkkentjans i denne uge. Hjemme i USA laver hans bedstemor gerne frikadeller for at minde om familiens danske rødder.

et andet sted fra. Allerede efter fem-seks uger følte vi os så meget som en familie, at vi måtte tegne et stort slægtstræ, hvor alle blev koblet sammen. Vi er i gang med at revidere det, for der er lige kommet en masse nye elever«, fortæller han med kaffekoppen i hånden. Men der er også en faglig side af det at være på højskole. Og den er Stefan Colvey ikke mindre begejstret for. »Jeg kan godt lide ideen om at lære for at lære og ikke for at opnå en eller anden grad eller titel. I gymnasiet var nogle af emnerne så kedelige, og jeg lærte ikke no-

get som helst. Der var ingen nydelse ved undervisningen. Her lærer man kun om det, man gerne selv vil, og så husker man det bedre. Jeg kunne tale i timevis om alt det, jeg har lært i de seneste måneder«. Er der noget, der har overrasket dig? »Jeg synes, det mest overraskende er, hvordan man kan blive forbundet, selv om alle er så forskellige. Humor kan virke meget fremmed, når man kommer til et andet land, men det kan også forbinde folk. Jeg fortæller altid mange vittigheder, og man kan faktisk tit få alle til at grine ad det samme«, konstaterer den unge mand,

som tit stiller sig op og fortæller en hurtig joke på den daglige fællessamling klokken 10. Eleverne på Den Internationale Højskole er generelt interesserede i deres omverden. Og det kommer der mange gode diskussioner ud af. Stefan synes for eksempel, det er dybt fascinerende at tale med kinesiske Susu. »Vi kommer fra fuldstændig modsatte baggrunde – kommunistisk og kapitalistisk – og alligevel kan vi snakke os frem til nogle fælles politiske synspunkter og måder at forstå verden på. Jeg lærer så meget

af at snakke med hende. For eksempel ved jeg nu, hvor meget Tibet-spørgsmålet betyder for kineserne, og hvor vigtigt det er for dem at holde sammen på landet. Før troede jeg kun, det var tibetanerne, der var berørt af den konﬂikt«, forklarer han. Småsnakkende stemmer nærmer sig, og pludselig er vi omgivet af ﬁre forskellige nationaliteter i sofasæderne ved siden af og over for os. Fællestimen begynder, og Stefan Colvey gør klar til at gå op og fortælle formiddagens internationale gåde om, hvorfor kyllingen gik over vejen. kristine.korsgaard@pol.dk

Din idé er vores projekt! Du har: talent, ideer og drømme Vi giver dig: energi, sparring og udfordringer til at nå dine mål På Ryslinge Højskole er du og dit projekt i centrum. Vi gør dig skarp og flytter dig mod dine egne mål. Du lærer at lede dit eget projekt fra idé til færdigt produkt. I 2009 lavede vi bl.a. fotobøger, pladeindspilninger og aktuel politisk journalistik.

Ring til vores hotline på 29 88 10 20 og få feedback på dine ideer lige nu.

Test dig selv på ﬂytmig.nu Læs mere på ryslinge-hojskole.dk

14 højskoleliv

LØRDAG 21. NOVEMBER 2009 POLITIKEN

...

Hverdagslivet er faktisk det mest interessante Hvor meget tabasco skal der på spaghettien? Hvordan er man kærester i Japan? Og skal alkohol altid være med til festen? For danske Marie er opholdet på Den Internationale Højskole som at besøge 20 andre lande på én gang. KRISTINE KORSGAARD OG ASTRID DALUM (FOTO)

begge sider af opslagstavlen hænger billeder af venner og familie. To forskellige sæt venner og to forskellige familier. For Marie Enevoldsen fra Aalborg deler opslagstavle og værelse med Martina Šourková fra Tjekkiet, og selv om deres baggrund er forskellig, bruger de samme midler til at føle sig hjemme på tomandsværelset i Helsingør. Marie Enevoldsen er en af blot tre danske elever, som har valgt et højskolesemester her, hvor der med forstander Søren Launbjergs ord »dufter af hele verden«, fordi folk kommer fra alle kontinenter. Og hun er kun glad for, at de ikke er mange ﬂere af hendes slags. »Det er skønt kun at være tre danskere. Jeg er jo kommet for at møde folk fra en masse andre lande, ikke for at sidde og snakke dansk«, siger hun. Faktisk var det lidt tilfældigt, at Marie Enevoldsen endte netop her. Hun havde arbejdet i et år efter gymnasiet og havde besluttet sig for et højskoleophold. De vigtigste kriterier var, at der skulle være undervisning i fotograﬁ, og at der skulle være kursusstart i den måned, hvor hun regnede med at have tjent penge nok. Og så var feltet allerede snævret ind. »Jeg faldt for, at der var så forskellige folk her, og at alting foregik på engelsk. Jeg gik mest efter, hvad jeg havde lyst til, men jeg tænkte også, at det ville være en fordel at få trænet mit engelsk. Og så kan jeg godt lide, at der både er kreative fag og lidt tungere«, fortæller Marie.

De beskedne forberedelser betød, at hun ikke nåede at forvente sig noget bestemt. »Det er svært at forestille sig på forhånd, hvordan det bliver, men alligevel føler jeg, at det har levet op til mine forventninger at bo her sammen med de andre. Man lærer så meget om folks kulturer, som man ikke ville lære ved at være sammen med dem i kortere tid eller på en almindelig ferie i deres land. Hverdagslivet er faktisk det mest interessante, har jeg fundet ud af«, siger hun. Nogle af de dagligdags ting, der springer i øjnene, når man er sammen med folk fra den anden side af kloden, er opfattelserne af, hvad der er sjovt, og hvad der er høfligt og uhøfligt. »Den meget sarkastiske humor, vi bruger i Danmark, toner jeg ned her, for den kan hurtigt blive misforstået. For eksempel af japanerne, som aldrig ville tale sådan til andre«, har Marie fundet ud af. »De er altid så høflige. Hvis man beder dem om at række én saltet, er det jo dem, der siger tak i stedet for omvendt. Og hvis vi alle sammen skal igennem en dør, så stiller de sig ind til siden, så andre kan gå først, og så er der ingen, der kan komme forbi. Vi andre moser bare igennem, og så tænker de sikkert: ’Gud, har de ingen manerer?’«, griner hun. Frokoststuen, hvor alle dagens tre måltider bliver indtaget, er en anden scene, hvor hun og vennerne fra lande som Bosnien, Ghana, Georgien og Cameroun spotter indbyrdes kulturelle forskelle. »Vi griner meget ad det med maden, for folk spiser sådan nogle sjove ting. For ek-

DANSKE TONER. Da Marie Enevoldsen og de to andre danske elever på Den Internationale Højskole for nylig skulle synge danske sange for de andre, valgte de ’Der er et yndigt land’ og ’Højt fra træets grønne top’. Alle nationaliteter kunne synge med på amerikanernes ’Old McDonald had a farm’ – på hver sit sprog.

LYNTEST

På nogle skoler sidder man foran computeren dagen lang og skriver journalistiske overskrifter. Hos os lærer du i stedet, hvad der ligger bag overskrifterne – og hvordan overskrifterne kan ændres. Vi tager til Iran og møder landets unge. Og vi laver aktivisme og kampagner.

Goddag verden. Farvel hverdag www.europahojskolen.dk

Skal jeg på højskole? 1. Hvad laver jeg om 10 år? 2. Hvor ﬁnder man lykken? 3. Hvem bliver mine bedste venner? 4. Hvordan tænker mennesker? 5. Hvad er meningen med livet?

www.performershouse.dk

Resultat: Hvis du kan svare på bare 3 af spørgsmålene, så har du ikke behov for et pusterum til at overveje, hvad du vil bruge dit liv på. Du slipper dermed for en kæmpe og livsvarig oplevelse på Grundtvigs Højskole. Filosoﬁ, psykologi, litteratur, journalistik, politik - og masser af kreative, musiske og bevægelses fag.

Grundtvigs Højskole Frederiksborg (35 km fra KBH) 2/4/6 mdr. Start: 3/1, 28/2, 29/8 og 24/10 2010

PERFORMERS HOUSE

Hør mere: 48 26 87 00 / www.grundtvigs.dk

MUSIK · DANS · TEATER & NYCIRKUS

Find en helt særlig gave i Politikens Galleri. politiken.dk/plus

ddsign.dk

HOS OS SIDDER DU IKKE OG NØRKLER MED AT FORMULERE OVERSKRIFTER MEN DU KOMMER HELT SIKKERT TIL AT LAVE DEM

POLITIKEN LØRDAG 21. NOVEMBER 2009

højskoleliv 15

...

MARIE ENEVOLDSEN Alder: 21 år Kommer fra: Aalborg, Danmark Før højskolen: Har været på efterskole, har taget studentereksamen og arbejdet i en tøjbutik Det bedste ved højskoleopholdet: Indblikket i udlændinges hverdag, og at man senere kan rejse ud og besøge nye venner i deres hjemlande Det værste ved højskoleopholdet: Man sover for lidt

sempel syntes jeg, det var vildt underligt, da Toko tog et helt bjerg af makrel i tomat og spiste det uden brød til. Eller da han spiste yoghurt med sukker og brødstykker på. Dem fra Mellemamerika hælder tabasco på alting, mens dem fra Centraleuropa har det svært med krydret mad«, beretter Marie. Det er sidst på dagen, og endnu en social aften i fællesrummet nærmer sig. Der foregår næsten altid aktiviteter, man kan deltage i, men der er noget, der har været kilde til lidt utilfredshed hos enkelte af eleverne. »Vi fester virkelig meget her, og især Susu fra Kina har været lidt træt af, at der al-

tid skal være alkohol indblandet. Nu har hun indført ’Tea-Tuesdays’, hvor vi sidder på puder på gulvet, drikker te og laver et eller andet fælles. Sidste gang dannede vi nogle debatgrupper, og så kunne man sætte sig ved det emne, man helst ville diskutere, for eksempel kærlighed og parforhold eller global opvarmning. Det var super sjovt«, fortæller Marie. Apropos kærlighed er der dannet to nye kærestepar i løbet af de første måneder. Garth fra USA er blevet kæreste med Yaya fra Japan, og et andet par slår bro mellem Iran og Honduras. Maries hidtil tætteste bånd blev knyttet til en pige, som netop er rejst tilbage til Tel Aviv i Israel.

FARET VILD. Marie Enevoldsen føler sig ikke meget mere hjemme på højskolen i Helsingør, end japanerne og bulgarerne gør. »De andre spørger mig tit om vej og den slags, men jeg kan ikke altid hjælpe, for jeg kommer jo fra Aalborg«, siger hun.

»Man får nogle rigtig gode venner her, og jeg vil meget gerne besøge min veninde i Israel en dag«. »Jeg tror godt, vi kan blive ved med at være venner, selv om vi bor langt fra hinanden. Man skal bare indstille sig på, at der går år imellem, at man ser hinanden«, siger hun. Når hun tænker efter, har hun svært ved at komme i tanker om noget dårligt ved at være på højskolen, men der er en enkelt ting. »Man bliver konfronteret med de mere træls sider ved Danmark. Mange af drengene synes for eksempel, at de danske piger er snobbede og afvisende. Og når man

så lægger mærke til det, må man indrømme, at det måske er rigtigt nok. Men man vil jo helst tænke på Danmark som et gæstfrit samfund«, siger hun. Trods ubehagelige aha-oplevelser tøver Marie Enevoldsen ikke med at anbefale danske højskoleentusiaster at vælge den internationale variant. »Jeg kan ikke forstå, at her ikke kommer ﬂere danskere. Mange af mine veninder har været på almindelige højskoler, og det er sikkert også sjovt, men eleverne er utrolig ens«, siger hun. »Her er der virkelig forskel, og det er fedt«. kristine.korsgaard@pol.dk

Jonas Veerasawmy - tidligere elev på IHS-skilinien:

DEN INTERNATIONALE HØJSKOLE

“Mine 3 fedeste uger på ski ”

MEET THE WORLD IN HELSINGØR

Global overview - Cross-cultural competencies Prepare yourself for living and working across borders A network of fellow students from 30 countries

s "LIV SKIINSTRUKT R ELLER boost din egenfærdighed s 0R V FREESTYLE OG OFFPISTE i Chamonix og snowkite i ,A 4HUILE

SPRING AND AUTUMN TERMS OF 8 TO 24 WEEKS

UGER PÌ SKI OG UGER PÌ $ANMARKS SMUKKEST BELIGGENDE IDR TSH JSKOLE

SHORT COURSES IN THE SUMMER BE3OULED FOTO 6EERASAWMY

MED BLA s KITESURF s WINDSURF s DANS s KAJAK s SEJLADS s BEACHVOLLEY s AEROBIC lTNESSINSTRUKT R s COACHING OG PERSONLIG UDVIKLING

Globalization, Development Management, Regional Studies, World Dance, Drama, Cultural Evenings

&RIHEDS !LLÏ q 3 NDERBORG q 4LF q WWW IHS DK

Democracy, Tango, Linedance, Musical, Shakespeare, Drama, Danish Language, English Language

WWW.IPC.DK

16 højskoleliv

LØRDAG 21. NOVEMBER 2009 POLITIKEN

...

Bims familieuge på Ugen begynder med at vralte gokkende rundt og lege evolution. Siden bliver det bare vildere. Resultatet er en familie, der en uge senere er godt brugt på krop, lattermuskler og sociale evner. PER MUNCH OG NIELS CHRISTENSEN (FOTO)

ørst skal vi lege bims. Det står der i programmet, og nu er vi altså 180 mennesker, voksne og medbragte børn, der står parate i en enorm gymnastiksal søndag efter aftensmaden. Klar til bims. Instruktøren Peter, der er 30 år og til daglig folkeskolelærer, forklarer os, at sådan lærer man lettest hinanden at kende. Og erfaringer fra tidligere kurser har lært instruktørerne på Oure, at jo hurtigere både børn og voksne bliver chok-integreret, jo sjovere bliver den familieuge, vi skal i gang med. Tak for aftenkaffe. Efter en uhyre lang udfordrende dag, hvor vi har pakket, skændtes og kørt til Oure Skolerne syd for Nyborg, var patriarken nok mest stemt for et glas kølig chardonnay med kig ud over bølgende sydfynske kornmarker. Men nej. Vi skal bimse. »Ægge, ægge, ægge, ægge«. Vi skal lege evolution. Alle går ned i knæ og siger som et æg – der jo som bekendt siger ’ægge’. Nu bevæger man sig rundt mellem hinanden. Når man møder et ligesindet æg, giver man hånd, præsenterer sig og spiller sten-saks-papir. Vinderen udvikler sig nu til kylling, der går rundt, gokkende, med albuerne som vingestumper. Kylling bliver til ﬂyveøgle – whoouish – som bliver til T-rex, som bliver til Superman, der ﬂyver sig en æresrunde på parketgulvet i salen. Det lyder bims. Men jeg, og de øvrige 179, overgiver sig. Vi leger os igennem evolutionens faser, ståtrold og kædefangeleg, og når alle de andre er med på den, er det svært at bevare en sund medfødt skepsis. Især når man ser, at de to medbragte børn på 8 og 10 år i

den grad har købt konceptet. Og slet ikke kan komme hurtigt nok ind i legen.

’Golfkrigen’ og Grundtvig At bimse er et udtryk, de selv har opfundet på Oure, Idræt og Performance-skolerne, der blev grundlagt i 1987 på en pløjemark midt mellem Nyborg og Svendborg. Oure begyndte som en efterskole med idræt som speciale – hvilket var meget avanceret på den tid, hvor efterskolerne ofte blev brugt som en ’glemmekasse’ for de tungnemme. Oure ﬁk senere en højskole, der opgav folkeminder og vævning til fordel for krop, kompetencer og udsyn med en 1årig instruktøruddannelse i for eksempel ski, outdoor-sport eller anden idræt. Ideen er at skifte Grundtvigs religiøse nationalromatik ud med et ønske om at skabe myndige, kompetente verdensborgere. Det gav røre i højskolekredse. Allermest berygtet blev skolerne i Oure i 90’erne, da de begyndte med ugekurser om sommeren i sejlads og golf. Det udløste ’Golfkrigen’. Hvordan kunne man undervise i overklassesportsgrene – med statstilskud? Fra Oure spurgte man tilbage, hvordan kan man undervise i pileﬂet på skatteydernes regning? Trods en vindmølle på grunden kunne ingen dog bevise, at de skulle være en sekt på linje med Tvind. Regnskaber og undervisningsplaner holdt. Skolen bestod. Og er i dag en af de få højskoler, der kan fylde sine kurser. Og kunne udvide med et kostgymnasium i 2003. Til hverdag går over 900 elever på efterskole, gymnasium og højskole. Og hen over sommeren er der hver uge 400-500

Fortsættes side 18

FAMILIEN MED PÅ OURE Familieugerne i skolernes sommerferie er for voksne med børn i alderen 3-13 år. I de smås grupper bliver der mest hygget og leget, mens det bliver mere idrætsagtigt for de ældre.

der, lån af udstyr og undervisning. Diverse drikkevarer, is og yderligere forbrug er for egen regning. Indkvarteringen sker i huse, hvor der bor ﬁre familier i hver ende.

Børnene dyrker blandt andet beachvolley, hockey, battle, hiphop, leger i svømmehal, spiller fodboldcup, tager i troldeskoven. De voksne kan for eksempel prøve windsurﬁng, havsvømning, svømmetræning, mountainbike, adventuresport, afspænding, cha cha, orienteringsløb, havkajak, inlineskøjter og beachvolley.

Vær opmærksom på, at det er aktiv ferie, hvor man hele tiden skal følge et skema og passe klokken. Så der kan godt være brug for egentlig ferie bagefter. Eller søvn ...

Prisen er cirka 12.000 kroner for en familie med to børn – inklusive målti-

Se mere om familieugerne, kurser i idræt for voksne uden børn samt ungdomskurser for børn mellem 14-16 år, der rejser alene, på WWW oure.dk

BODY BOWLING. Frederik Emil Ramm suser ned ad presenningen indsmurt i brun sæbe og vand på

POLITIKEN LØRDAG 21. NOVEMBER 2009

...

højskoleliv 17

sommerhøjskole

børneholdet 7-8 år.

18 højskoleliv

LØRDAG 21. NOVEMBER 2009 POLITIKEN

...

Bims familieuge ... Fortsat fra side 16 elever på enten speciﬁkke idrætskurser eller på familiekurset – der som regel er udsolgt i februar.

Tights til morgenkaffen Sjældent har jeg set så mange mennesker, så tidligt, gå rundt i så stramt tøj. Folk skærer franskbrød og henter juice, mens de flasher løbetights, cykelsolbriller og finisher-trøjer fra motionsløb over hele Danmark, inklusive duatlon og triatlon. Enkelte har også været på Club La Santa, kan man se på drikkedunkene. Mange har pulsuret på håndleddet allerede. Eller tager det måske slet ikke af, når de går i seng. Men alle disse indforståede statusmarkører bliver sat på standby, da Jonas, der om vinteren er snowboardinstruktør, får alle 180 mennesker til at løbe ud på plænen til cirkusmusik. Og nu bliver hver eneste øvelse til noget, cirkusartisterne kunne finde på at gøre. Når man træder frem for at blæse ild, bliver det til en power-lunge, uden at nogen opdager det. Og når vi skal lave armbøjninger, er det fakiren, der skal lægge maven på sømmet. Det hele bliver lidt sjovere, og hvem opdager, om man har taget 3 eller 23 gentagelser, når cirkusmusikken spiller? Efter stuur stuur cirkus skal børnene af sted med deres instruktører, der alle er unge, enormt søde og energiske. Og som regel hæse. De kører et hårdt ræs, de i alt 250 ansatte, der hen over syv uger skal køre hold for børn og voksne. Børnene, der er i alderen fra 3 til 13 år, er delt op efter alder, og deres program lig-

ger fast. Hver formiddag og eftermiddag har de et modul, hvor de for eksempel laver olympiade, spiller beachvolley, spiller levende Stratego, hockey eller frisbee-spillet Ultimate. Altid idræt med et twist. Altid et lille glimt af humor, så ingen taber ansigt eller skal føle sig dumme.

Wasser spasser »Jeg skal til wasser spasser«, siger min dreng begejstret. Og her taler vi en dreng, som nødigt vasker sig, endsige bader. Men det, at han har kunnet læse en sjov titel på skemaet, gør, at han glæder sig og er spændt. Faktisk går han selv hen med sin lille drikkedunk og sidder klar, 5-10 minutter før holdet starter. Så er det, man som forælder har lidt mindre dårlig samvittighed over at udlicitere sit barn til andre voksne, når man nu endelig har ferie. Mens børnene er sammen med de to instruktører i aldersgruppen, kan vi voksne suse ud og prøve alle de sportsgrene, vi aldrig får tid til at tage hul på derhjemme. Inline-skøjter, mountainbike, golf, beachvolley, havsvømning, løbeteknik. Og så altså min første disciplin: windsurﬁng. Stor luksus bare at sætte sig ind i bussen og blive fragtet til Skårupøre over for Thurø, hvor der er våddragter, boards og instruktører parat. Umådelig fedt en time senere at stå på sit eget board og se cool ud – for det skal man, når man surfer, fortæller vores umanerligt solbrune instruktører os. Da vi kommer hjem, har ingen lidt nød. Drengen har prøvet at være med i en menneskelig centrifuge, som ungerne på

holdet laver ved at gå rundt i en rundkreds nede i bassinet, indtil de har lavet en strømhvirvel. Så tæller de ned fra 10 og smider sig og bliver båret rundt af strømmen. Faktisk var han så begejstret for sin oplevelse, at han trækker af sted med sine forældre over i hallen, som har åbent inklusive livreddere frem til aftensmaden. Og den dreng plejer ellers at være fuld af mistro over for vand.

BEACH BOYS. Selv voksne kan blive grebet af legen i sandkassen med beachvolley. Kim Winther har slået bolden over, og nu forsøger Finn at returnere. I baggrunden er det Flemming Helsted Juul.

Elever bliver lærere Ved aftensmaden må vi konstatere, at rigtig mange har været her både en, to og tre gange før. Flere har også været på andre idrætshøjskoler. Men det høje energiniveau og instruktørernes entusiasme her på Oure er noget særligt, hører vi fra mange. Og en af hemmelighederne er, at Oure selv skaber sine instruktører. Mange har gået på efterskolen eller gymnasiet, har fået deres instruktøruddannelse på højskolen og har måske videreuddannet sig med idræt eller noget helt andet. Men sommeren vil de gerne bruge på Oure. En af dem, der slet ikke har kunnet slippe væk, er Ulrik Bredgaard, der står uden for spisesalen og sælger caffelatte og dobbelt espresso direkte importeret fra Ricco’s Kaffebar i København. For over tre år siden begyndte han som efterskoleelev. Så tog han højskolen og blev fodboldinstruktør. Og nu har han i et år undervist efterskoleeleverne i fodbold. »Hvis du spiller dine kort rigtigt, så kan du godt blive hængende rigtig længe«, siger Ulrik Bredgaard, mens mælkeskummet blafrer på terrassen. Til aftenkaffen og kagen kan man se fo-

tos af os alle sammen projiceret op på den hvide væg. Fotos, som instruktørerne har taget i løbet af dagen, af børn, der leger. Og af forældre, der for at lære hinanden at kende, har taget det meste af tøjet af i en tøjstafet. »Mor, altså, hvad tænker du på?«. Lyder det fra ﬂere af de 10-12-årige piger, der aldrig, aldrig, aldrig har følt sig så ﬂove og forældrepinlige før. Heldigvis har mange af disse piger fundet sammen ved et bord i spisesalen med deres veninder, hvor de kan slippe for forældrenes mangel på takt og forståelse for, hvad man gør og absolut ikke gør. Kl. 20 skal vi være klar til fodboldturnering mellem husene, vi bor i. Frem med drikkedunken. Det er godt at være bims. I morgen skal min dreng lave battle og body bowling, har han læst på skemaet. Og han glæder sig. per.munch@pol.dk

Mor, altså, hvad tænker du på? 10-12-årige piger, når deres mødre har deltaget i tøjstafet

BESTIL I TIDE Vil man dyrke sport, islandske heste eller selvforsvar, leve som i middelalderen, synge i kor eller musical, spille teater, fortælle gode historier eller være en familie af cirkusgøglere, er det mange steder nu, højskoleugen i sommerferien skal bestilles. Mange familiekurser er nemlig udsolgt til februar. En komplet oversigt over kurser, datoer, bestilling af katalog og booking kan ﬁndes på W W W hojskolerne.dk/korte-kurser/ familiekurser

POLITIKEN LØRDAG 21. NOVEMBER 2009

højskoleliv 19

...

Skolen kan integrere alle slags mennesker

Det var mit livs oplevelse

Lone Hertz, skuespiller og foredragshol-

der, har haft sin søn Tomas på Egmont Højskolen de seneste syv år.

Bertel Haarder, undervisningsminister (V), 65 år, Askov Højskole, lærer og elev, 1968-69

Hvorfor tog din søn på højskole?

Hvorfor tog du på højskole?

»Tomas er hjerneskadet fra første leveår og har ikke noget talesprog. Han er ikke sådan at putte i kasser eller i et tilbud, fordi han er begavet, men uden sprog og derfor altid er blevet fejlanbragt. Så kom han på Egmont Højskolen. Det er et vidunderligt sted, for skolen kan integrere alle slags mennesker«.

»Jeg så en annonce i Information, hvor Askov Højskole søgte en afløser for Niels Højlund. Jeg fik jobbet på mit glatte ansigt. Men jeg er samtidig vokset op med og på en højskole, for begge mine forældre var højskolelærere«. Hvad fik du ud af at gå på højskole?

»Det var mit livs oplevelse. Især ﬁk jeg ﬁre fantastiske mentorer, som underviste i teologi. De var eller blev alle forstandere. Samtidig var det inspiration fra dem, som gjorde, at jeg skrev speciale om Grundtvig«.

Hvad får du og din søn ud af at gå på højskole?

»Ligeværdighed. Og for min søns vedkommende for første gang at være et frit menneske. Og respekt«. Hvad husker du bedst fra din søns højskole?

»Hvert år rejser højskolen. Tomas har blandt andet været to gange i Japan og en gang i Afrika. Det er bevægende at se, hvordan skolen ukueligt fylder ﬂyvemaskiner og busser med mennesker i køreskole – stolene suser gennem junglen«.

Hvad husker du bedst fra dit højskoleophold?

»Jeg husker bedst en af højskolelærerne, Knud Hansens, foredrag om den russiske forfatter Dostojevskij. Det var snøvlende og meget svært at høre. Men indholdet var på et fantastisk niveau«.

jacob.fuglsang@pol.dk

Foto: Miriam Dalsgaard

Foto: Mads Winther

Drømmer du om at blive JOURNALIST, FORFATTER, MUSIKER ELLER EN BEDRE KOMMUNIKATOR? På Vallekilde Højskole kan du vælge mellem fire liniefag, som alle har det til fælles, at vi arbejder med at kommunikere.

JOURNALIST

FORFATTER

MUSIKER

MEDIEDESIGNER

Vallekilde Højskole - Højskolevej 9 - 4534 Hørve - Tlf. 5965 6045 - vallekilde@vallekilde.dk

Hvis du vil føre Hvis du vil prøve Hvis du går med Hvis du vil en forfatterspire arbejde seriøst dine idéer fra kræfter med med din musik tanke til koncept journalistikken i maven

2010 10/1 - 5/6 (21 UGER) 28/2 - 5/6 (14 UGER) 5/9 - 18/12 (15 UGER)

2011 9/1 - 4/6 (21 UGER) 27/2 - 4/6 (14 UGER) 4/9 -17/12 (15 UGER)

FILM*FILM*FILM manus, skuespil, instruktion, Hollywood!

FREESTYLE vælg selv dit kreative medie

VERDEN BRÆNDER Zimbabwe/Sydafrika 2010 - brænder du?

CROSSING BORDERS global democracy & citizenship

Herregård ved skov og strand : 30 minutter fra det københavnske kulturliv : Gratis adgang på Louisiana Kunstmuseum : Kom og besøg os - vi gi´r billetten!

WWW.VALLEKILDE.DK Vallekilde Højskole - Højskolevej 9 - 4534 Hørve - Tlf. 5965 6045 - vallekilde@vallekilde.dk

www.krogerup.dk : tel 49190380

...

: SM+Snavn/

AT HS K til 1272. adr. + alm. 1 kr. takst sms-

rser 1 -7 Korte ku

Lange ophold 2-10 måneder - 2010

uger

Højskolekataloger 2010 Bestil på tlf. 3336 4040 eller www.hojskolerne.dk

Gavekort En julegave der aldrig bliver glemt

www.hojskolesangbogen.dk Her kan du også lytte til melodierne

Abonnement og debat www.hojskolebladet.dk

www.hojskolerne.dk/gavekort

Pris 198,-