Idekatalog - Grundlovsfejring

ALLE FÅR RET Grundlov 2015. Højskolerne

1

2

ALLE FÅR RET Grundlov 2015. Højskolerne

Indhold Anledning................................................................................................... 4 Formål........................................................................................................ 5 Højskolernes Hus tilbyder......................................................................... 6 Højskolebladet.......................................................................................... 7 Eksterne tilbud.......................................................................................... 8 Idéer til egne aktiviteter............................................................................ 9 Fortiden set fra nutiden .........................................................................12 Online materiale...................................................................................... 17 Litteratur..................................................................................................18

Forside: Demonstration ved folketingets åbning 2007. POLFOTO

3

Anledning Danmark fik på ganske fredelig og harmonisk vis skænket demokratiet af kongen i 1849. Sådan lyder det ofte, når snakken falder på Grundloven, men dette udsagn må anses som en romantisk myte. Sandheden er, at det kun var 15 % af landets rigeste mænd, som havde stemmeret og dermed bestemte det hele. Kampen for vores demokrati var lang og hård, og først ved grundlovsændringen i 1915 fik den resterende del af befolkningen - de såkaldte 5 F’er - stemmeret, hvilket markerer den vigtigste begivenhed for vores moderne demokrati.

De 5 F’er Fruentimmere / kvinder Folkehold / tjenestefolk Fattige Forbrydere Fjolser / åndssvage og sindssyge

Diskussionen om det historieløse samfund er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. I en helt ny bog, ”Det demente samfund” af historiker Michael Böss, tales der endda om historisk demens! Dette materiale og selve grundlovsmarkeringen har til formål at bidrage til, at denne historieløshed ikke er til stede, når talen falder på demokrati og kampen for rettigheder.

Spørgsmålene er: fik alle ret dengang, hvem har ret i dag, og skal alle egentlig have ret? ”Alle Får Ret” skal bidrage til at debattere demokratiet på ny - både historisk og nutidigt.

W. CHURCHILL “Demokratiet er den værste styreform, bortset fra alle de andre.”

RUNE LYKKEBERG “Graden af demokrati stiger med ligegyldigheden af beslutningerne.”

4

Formål I forbindelse med 100-året for Grundloven af 1915 har FFD udarbejdet dette inspirationsmateriale. Punkterne nedenfor skaber et overblik over, hvad materialet og mulige oplæg kan tilbyde jeres højskole. ● Et historisk overblik over emnet, som giver perspektiv til hele grund lovsændringen med udgangspunkt i de 5 F’er. ● Konkrete ideer til at beskæftige sig med demokratiet i enkelte fag og på tværs af flere. ● Overblik over hvor der findes relevant materiale inden for emnet.

Eleverne kender nærdemokratiet fra højskolen, men bevidstheden om historien giver anledning til ny og aktuel debat. De 5 F’ers kamp for rettigheder viser, at demokrati kræver engagement. Materialet indeholder inspiration til aktiviteter, som kan medvirke til at engagere eleverne og hele skolen.

Meningen med denne fejring og markering er derfor, at demokrati og engagement kommer på dagsordenen, bliver aktualiseret og perspektiveret gennem en historisk dimension.

Den 20. april 1908 vedtog det danske Landsting, at kvinder måtte stemme ved kommunalvalg.

Billedet her fra 100-års jubilæet antyder, at der stadig er ligestillingskampe i vores tid.

5

Højskolernes Hus tilbyder Historisk oplæg og aktuel debat FFD tilbyder to forskellige moduler, hvor højskolerne kan få besøg af en historiker. Disse er gratis for de 24 højskoler, som allerede har meldt sig til projektet. Øvrige højskoler kan købe dem for 5000 kr. ● Alle får ret – En historisk dimension Hvert år fejrer vi Grundloven, der gav danskerne demokrati den 5. juni 1849. Men gjorde den nu faktisk det? Der var temmelig mange, som var udelukket fra at stemme. Ofte kaldes denne store gruppe for de 5 F’er. For 100 år siden blev de 5 F’er inkluderet i gruppen af stemmeberettigede, og dermed blev det moderne demokrati skabt.

Om der ”mangler” noget eller nogen lades op til diskussion.

Varighed: Ca. 1½ time. ● Alle får ret – Demokratiet til debat Oplæg som ovenstående.

Afslutningsvis forsøges trådene at trækkes frem imod nutiden, hvor historien kan inspirere/provokere til engagement gennem debat og diskussion. Dette munder ud i en workshop, hvor eleverne engageres i én eller flere øvelser om emnet.

Varighed: ½ dag, dvs. 3-4 timer.

Disse to forløb er udviklet i et samarbejde mellem historiker og redaktør på bladet ”Alt om historie” Thomas Oldrup og FFD´s historiestuderende medarbejder Christopher Schnoor. Begge har erfaring i at levendegøre historie, så det bliver spændende og vedkommende.

6

Højskolebladet Højskolebladet satte i sit december-nummer fokus på højskolernes og folkeoplysningens betydning for demokratiet. Blandt andet med: ● Et dobbeltinterview med kulturminister Marianne Jelved og en højskoleelev om den personlige dannelses betydning for deltagelse i demokratiet. ● Højskolernes rolle – historisk og i dag – i demokratiets udvikling. ● Historien om dengang eleverne på en højskole i fællesskab protesterede mod forstanderens beslutning om at bortvise en elev.

Bladet kan rekvireres i klassesæt ved henvendelse til redaktør Andreas Harbsmeier, ah@ffd.dk, 29 91 15 22.

7

Eksterne tilbud Samtalesalon - starten på en god debat Samfundslaboratoriet Borgerlyst tager landet rundt på jagt efter borgerlysten, handlekraften og samfundssindet anno 2015. Med fem samtalesaloner i fem forskellige byer samler de danskere på tværs af alder, social baggrund, fag, interesser og politiske holdninger til samtaler om demokratiets fremtid. Målet er at sætte samtalesalonerne i spil som redskab til bedre samtale og styrke danskernes tro på, at det nytter at engagere sig. Dette kan måske også sættes op på jeres højskole. www.borgerlyst.dk

Rollespil - demokratiet på egen krop “Striden om Danevang” er et spil om politik, demokrati og magt. Spillet kombinerer elementer fra rollespil og brætspil og lægger en alternativ Danmarkshistorie i hænderne på deltagerne. ”Striden om Danevang” er et velfungerende og lærerigt rollespil, som er produceret af Zentropa til højskolerne i Danmark. www.rollespilssyndikatet.dk

Én lyserød elefant Fhv. minister Jytte Hilden, som i år var med til at lave bogen ”99 lyserøde elefanter”, står eksklusivt til rådighed og kommer gerne ud på skolerne og fortæller om synlige og usædvanlige kvinder. Der skal blot betales transportpenge. Alle, der kommer til debatmøde, får en bog med hjem. Den kan ikke købes, men downloades på kvinfo.dk.

Kontakt: Jytte Hilden, hilden99@icloud.com.

Samtalekort - sæt demokratiet til debat Hvad betyder det for dig at have stemmeret? Hvordan bruger du din ytringsfrihed? Det er nogle af de spørgsmål, der er til debat på 36 nye samtalekort, som Grundtvigsk Forum og Dansk Folkeoplysnings Samråd står bag i anledning af Grundlovsjubilæet i 2015.

Bestil dem nu på www.grundtvig.dk under “Har vi lov til det?“

8

Ideer til egne aktiviteter Højskolen engagerer ● Skriv politiske taler. Indtag rollen som nutidig eller historisk politiker: Skriv og fremfør taler for eller imod, at de 5 Fer skal have stemmeret. ● Skriv protestsange. Hvad vil du ændre? Skriv historiske eller nu tidige sange med demokrati som tema. ● Dramatisér konkrete hændelser fra historien. Hvordan kunne det fx have udspillet sig, da mændene bøjede sig og besluttede, at kvin der skulle have stemmeret? Hvordan ville det se ud i dag?

Højskolen analyserer ● Hvordan påvirker fiktion vores opfattelse af historie, demokrati og samfund? Diskuter dette og inddrag relevante film, serier eller litteratur. Eksempelvis ”The Wave” fra 1981 eller genindspilningen ”Die Welle” fra 2008. ”1864”-tv-serien eller Georg Orwells ”1984”. ● Debattér kvinderoller i litteratur og fiktion. Undersøg eksempelvis, hvordan Nora skildres i ”Et Dukkehjem”, og hvad det betød for datidens kvindesyn? Eller diskuter kvinderollen i bestselleren ”Fifty shades of grey” på baggrund af vores moderne kvindesyn.

Højskolen debatterer ● Er der grænser for demokratiet? Skal 16 årige kunne stemme?

Er Twitter og andre sociale medier demokratiske? Skal vi have mere direkte demokrati med afstemninger over nettet? Skal mordere og pædofile have stemmeret? Er de fremmede et nyt sjette F? Bør man gennemføre en test for at blive stemmeberettiget? ● Er sport demokratisk? Udsagn: ”Sport er ikke demokratisk, da det handler om at vinde og være bedst”. ● Er kunst og æstetik demokratisk? Udsagn: ”Smag er subjektivt og derfor ikke demokratisk”.

Ovenstående er emner, som kan bringes på banen til en debataften el.lign. Her kan lokalbefolkningen, Borgerlyst eller Jytte Hilden måske inddrages.

9

10

Højskolen aktualiserer ● Undersøg befolkningens demokratiopfattelse.

Lav interviews med folk om demokrati på deres arbejdspladser med udgangspunkt i, om der er demokrati nok og de føler sig inddraget.

Er billedet anderledes på arbejdspladsen end i samfundet? ● Undersøg befolkningens grundlovsviden og holdning.

Hvordan står det til med viden om grundloven i nærområdet? ● Føler man sig hørt?

Opsøg og lav interviews med ildsjæle, som vil ændre noget på lokal eller national plan. Kan det overhovedet lade sig gøre at ændre noget? ● Hvordan skal demokratiet se ud i fremtiden?

Skriv debatindlæg om demokratiets tilstand til pressen eller til skolens blad.

Højskolen involverer Alternative styrformer for en dag - Hvem bestemmer på højskolen?

Eksperimentér med styreformer på højskolen. ●

●

●

Anarki.

En dag hvor alle er lige og frie, og ingenting er planlagt. Man kan gøre, hvad man har lyst til og med hvem, man vil. Det gælder alle: køkkenfolk, teknisk personale, ledelse, lærere og elever. Lav aftale om, hvornår det slutter, og hvordan der samles op på oplevelsen.

Direkte demokrati.

En dag hvor man mødes om morgenen og i fælleskab stemmer om hele dagens indhold, rollefordeling og struktur.

Diktatur/oligarki.

En dag hvor man mødes og vælger en leder eller ledelse, der må bestemme og planlægge resten af dagen.

11

20.000 deltog i Kvindetoget. De hvide forrest symboliserede feminismen, som blev båret ind i fremtiden. Efter dem kom pionerskikkelser fra kvindesamfundet.

En ofte glemt note er, at ingen kvinder fra Socialdemokratiet deltog - de kæmpede på lige fod med deres mænd i arbejderkampen. POLFOTO

12

Fortiden set fra nutiden Christopher Schnoor, FFD Hvad gør, at Danmark i dag kan kalde sig demokratisk? Flere faktorer spiller selvfølgelig ind, og i historien findes der mange svar. Men én ting er sikkert: Demokrati kommer ikke fra den ene dag til den anden.

Det er en proces. En proces vi i dag måske tager for givet. For at undersøge, hvordan alle måske fik ret, skrues tiden tilbage.

I 1660 indførtes Enevælden i Danmark. Inden da styredes landet af Rigsrådet og kongen, og denne konstellation gav, især efter Chr. 4.´s død i 1648, stor magt til adelen. Dette førte til mange interne stridigheder, og landet var næsten bankerot efter omkostningsfulde og tabte krige til svenskerne i slutningen af 1650érne. Man tørstede efter en ny styreform. Borgerskabet ønskede at få samme rettigheder som adelen, og på kryds og tværs var der uenigheder om landets tilstand og fremtid. Det lykkedes Frederik d. 3. med inspiration fra Europas enevældige konger og med militæret som middel at tøjle dette. Alle fik samme rettigheder, nemlig ingen. Kongen var enevældig af Guds nåde. Dette kan ses som starten på den proces, der i 1849 afskaffer Enevælden.

I 1700-tallet blomstrede Danmark op, og tiden beskrives ofte som den florissante periode, hvor alt var pomp, pragt og pudderparykker. Dette er dog langt fra sandheden. Størstedelen af befolkningen levede under umenneskelige kår, og samtidig med ulighed og undertrykkelse groede oplysningstendenserne frem i Europa. Den franske revolution i 1789 gav yderligere anledning til, at de kritiske røster steg i styrke, og ønsket om borgerrettigheder voksede. Enkelte uroligheder opstod blandt folket i København, og der blev ytret markante holdninger i visse kredse gennem 1790´erne1 . Som bekendt kom der aldrig revolution i Danmark, men trykkefrihedsforordningen fra 1799 og sager om landsforvisning og majestætsfornærmelse beviser, at frygten har været til stede2.

1) Langen, Ulrik: 1700-tallet- parykker, profit og pøbel, Politikens forlag, 2010. s. 166 2) Petersen, Morten: Oplysningens gale hund – biografi om Niels Ditlev Riegels, Aschehoug, 2003. s. 230

13

I starten af 1800-tallet var Danmark igen i problemer. Krige og forkerte valg af allierede gjorde, at bomberne regnede ned over København i 1807 3. I 1813 erklæredes landet statsbankerot, og med tabet af Norge i 1814 kom den første store katalysator til at kigge anderledes på verden og Danmark4. Hermed var krisen total.

Nationalromantiske tendenser blomstrede efter denne krisetid, og Guldalderen var på sit højeste. Samtidig kiggede man i det skjulte mod resten af Europa, og landets tilstand satte gang i forandringstankerne.

Tiden var præget af kaos og modsætninger. Nye ideer, opfindelser og verdensanskuelser blev forfægtet, og ideen om at samles i fællesskaber og kræve sin ret blev udslagsgivende. Juli-revolutionen 1830 i Frankrig gav genlyd i hele Europa. Frygten for oprør samt tidens tendenser gjorde, at kongen følte sig nødsaget til at komme folket i møde. Aviserne skildrede blodige gadekampe fra Europa, og det kommunistiske manifest fra 1848 kunne heller ikke overses i København5.

Grundloven 1849 og dennes vedtagelse var en realitet. I årtierne efter Enevældens afskaffelse var der en periode, hvor et nyt velstående mandligt borgerskab havde magten. Dette var starten på, at en ny styreform så småt så dagens lys, selvom kongen stadig var involveret.

Industrialiseringen var startet i Danmark, og i midten af 1850’erne faldt voldene omkring København, og byen voksede kolossalt. Den kapitalistiske økonomi og den nye industri medførte en ny klassedeling i befolkningen: lønarbejdere og kapital- og fabriksejere. I forbindelse med disse nye opdelinger opstod der yderligere skel mellem borgerskabet og arbejderklassen. Disse klasser fik stor betydning for engagement og kamp for rettigheder, og i 1864 ramte nederlaget ved Dybbøl den danske selvfølelse, og hvad udad tabes skulle som bekendt indad vindes. Det betød, at der opstod yderligere bånd mellem en masse mennesker samt en øget samfundsbevidsthed i al almindelighed6. Andelsforeninger og politiske partier opstod. Et nyt system var på vej.

3) www.denstoredanske.dk 4) www.denstoredanske.dk 5) Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie. Bind 11: Det folkelige gennembrud – 1850-1900, 2004. s. 35 6) Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie. Bind 11: Det folkelige gennembrud – 1850-1900, 2004. s. 160

14

Kvindertoget Grundlovsdag 1915 markerede, at kvinderne endelig havde fået stemmeret til Rigsdagen. Hele optoget endte foran Amalienborg. POLFOTO

I 1871 indvarslede Georg Brandes nogle nye strømninger med agitatorisk styrke under 12 forelæsninger på Københavns universitet7. Samme år opstod Dansk Kvindesamfund. Begge var i midten af 1880’erne voldsomt involverede i sædelighedsfejden, som for alvor satte kønsmoral på dagsordenen8. Her blev udtrykket ”det moderne gennembrud” cementeret. Alt det nye blev med tiden anerkendt og fandt sin plads. Nye målsætninger tog form. Arbejdsgiverforeninger, fagforeninger, banker og arbejderkvarterer blev de fysiske udtryk for dette. De 5 F’er var for alvor ved at få stemmer.

7) Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie. Bind 11: Det folkelige gennembrud – 1850-1900, 2004. s. 234 8) http://www.kvinfo.dk/side/1034/

15

Igennem 1890´erne opstod der flere mindre strejker, som efter store demonstrationer på Grundlovsdag 1899 kulminerede med lockout hen over sommeren9. Efter dette blev arbejderklassen for alvor en del af samfundet med september-forliget, hvor arbejdsmarkedets grundregler blev fastlagt10. I 1901 betød systemskiftet, at parlamentarismen i princippet var sikret. Flertallet dannede regering, og kongen havde nu endegyldigt givet alt magt til de folkevalgte11. Nu manglede alle bare at få stemmeret.

I 1908 fik kvinderne kommunal valgret. En sejr for kvindebevægelserne, der nu havde vokset sig store. De 5 F’er blev så småt involverede.

Reformer og ændringer nærmede sig, og grundlovsændringen 1915 blev roden til vores moderne demokrati og opfattelsen af samme. Efterfølgende er grundloven kun ændret to gange: i 1920 og i 1953, hvor bl.a. valgretsalder var i centrum.

Dette historiske sammensurium af krige, kamp for rettigheder, økonomiske kriser og oplysning danner selve grundlaget for folkets engagement og involvering - og dermed for demokratiet. Og her 100 år efter kan vi blot konstatere, at der stadig er højspændte, relevante og aktuelle diskussioner om emnet. Demokratiet har altid været til debat, og afhængig af den historiske samtid har fokus løbende ændret sig. I nyere tid har især Hal Koch og Alf Ross diskuteret demokratiet. Hal Koch definerer demokratiet som en ”livsform”, altså noget man opdrages til og lever efter. Hvorimod Alf Ross ser det som en praktisk styreform12.

Hal Kochs definition synes stadig tidsvarende, og den demokratiske dannelse handler vel netop om at bevæge sig mod Hal Koch´s definition og oplade sin røst, engagere og involvere sig. Historien og nutiden skal spille sammen om at definere demokratiet og dets individer tidsvarende13. Det er dét, materialet her lægger op til, og det er i høj grad den tradition og den proces der gør, at Danmark i dag er demokratisk.

9) Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie. Bind 12: Klassesamfundet organiseres – 1900-1925, 2004. s. 21 10) Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie. Bind 11: Det folkelige gennembrud – 1850-1900, 2004. s. 351 11) Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie. Bind 12: Klassesamfundet organiseres – 1900-1925, 2004. s. 26 12) Christensen og Siim: Køn, demokrati og modernitet: Mod nye politiske identiteter, Hans Reitzels Forlag, 2001. s. 74 13) http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1977092/et-demokrati-har-sin-tid/

16

Online materiale www.grundlov2015.dk Højskolernes Grundlovsportal med FFD´s inspirationsmateriale. Det er her, vi kan dele skolernes aktiviteter og inspirere hinanden og andre. www.kvinfo.dk/2015 En helt ny portal med fokus på kvinders stemmeret. Både god i historisk sammenhæng og til aktuelle debatter. Demokratiets udfordringer er en god undermenu med relevant stof til debat om demokratiet. www.dr.dk/gymnasium På Danmarks Radios gymnasieportal findes der forskellige opgaver, men især mange videoklip, som kan bruges. www.whydemocracy.net International portal fra 2007 med demokrati som omdrejningspunkt. www.hojskolebladet.dk Her er demokratiet fortløbende til debat - find bl.a. temanummer om grundlovsjubilæet. www.ft.dk/Demokrati/folketinget På folketingets hjemmeside kan man finde tal fra seneste valg. Disse er spændende til perspektivering og til at skabe debat. Eksempelvis var 107 af de 179 medlemmer mænd efter valget i 2011. www.ft.dk/webTV/film_om_folkestyret På folketingets hjemmeside er der desuden mange korte film om folkestyret. Bl.a. to om Grundloven. www.filmstriben.dk Bibliotekernes filmportal med væsentlige dokumentar- og fiktionsfilm.

17

Litteratur Bøger Christensen og Siim: Køn, demokrati og modernitet: Mod nye politiske identiteter Hans Reitzels Forlag, 2001 Korsgaard, Ove: Tænkepauser: Folk Aarhus universitetsforlag, 2013 Heiberg, Steffen: Christian 4. – en europæisk statsmand Gyldendal, 2010 Petersen, Morten: Oplysningens gale hund – biografi om Niels Ditlev Riegels Aschehoug, 2003 Langen, Ulrik: 1700-tallet- parykker, profit og pøbel Politikens forlag, 2010 Lykkeberg, Rune: Alle har ret Gyldendal, 2012 Koch, Hal: Hvad er demokrati Gyldendal, 5. udgave 1995

Opslagsværker Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie Bind 10: Fra reaktion til grundlov – 1800-1850, 2003 Bind 11: Det folkelige gennembrud – 1850-1900, 2004 Bind 12: Klassesamfundet organiseres – 1900-1925, 2004

18

19

Folkehøjskolernes Forening i Danmark Højskolernes Hus - Nytorv 7 1450 København K T: 33 36 40 40 kontor@ffd.dk www.hojskolerne.dk www.ffd.dk www.grundlov2015.dk For mere information, booking af oplæg mm.: Udviklingskonsulent Søren Børsting sb@ffd.dk, 33 36 40 43 20