Modstrøm #2

NR 2

VI NTE R 2006 HØJSKOLERNE

Mads Langer - slut med jantelovs-hug

Christina

Rosen-

dahl - GØR ALTING 100 PROCENT!

Klar Vejen til at opleve

til din

verden? drømmeTA’ MED TIL BERLIN OG NEW YORK

uddannelse

- VI GI’R ET PAR TIP

Kør

langsomt OG VIND EN GAMMELDAWS

BUDCYKEL

T H E

B R A N D

N E W

E U R O P E A N

I N S T I T U T E

O F

P E R F O R M I N G

A R T

1/1 Annonce Preformers house

SKU´ DU IKKE SE AT KOMME VIDERE ..!

www.performershouse.dk

DANMARKS MEDIEHØJSKOLE 1/1 Annonce esbjerg Højskole

www.medieskole.dk 18/2 2007 til 07/7 2007 19/8 2007 til 19/1 2008 17/2 2008 til 05/7 2008

Esbjerg Højskole Stormgade 200 6700 Esbjerg 79137400

Foto: Ulrik Jantzen

leder

- DU skal hurtigt igang med en uddannelse, så du hurtigere kan komme ud og få dig et arbejde, og du skal hurtigt gennemføre din uddannelse, så du hurtigere kan komme ud at tjene penge til at betale din skat. Sådan nogenlunde lyder den gængse uddannelsespolitiske retorik i Danmark i øjeblikket.

I Modstrøm #2 kan du møde en række mennesker, der har valgt at se stort på, hvad politikere, studievejledere, forældre og andre selvudråbte eksperter råber op om. De har valgt at køre deres egen vej.

De ved godt, at succes i livet ikke handler om at blive hurtigst færdig og hurtigst muligt komme ud og tjene en masse penge. De ved, at det handler om at følge sine drømme.

De ved, at det er sjovt at køre på motorvej for en stund, men de ved også, at den hurtig bliver ensformig og triviel. Og så er det umuligt at opleve verdenen på en motorvej, for alting farer forbi med 130 km/t.

De, der har modet til at dreje fra, kommer senere til målet. Men de har set og oplevet noget, som ingen andre har.

Vælg selv. Kør din egen vej.

Velkommen til Modstrøm #2 Jesper Himmelstrup, redaktør

Udgiver: Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Nytorv 7, 1450 København K. T: 3336 4040 www.hojskolerne.dk Redaktør: Jesper Himmelstrup (ansv.)

Skribenter: Pernille Sine Carlsen, Ditte Carstensen, Neal Ashley Conrad, Ida Ebbensgaard, Nikolaj Frost, Stine R. Heger, Jesper Himmelstrup, Carsten Iversen, Rasmus S. Jacobsen, Steen A. Jørgenssen, Sanne Kalrsen, Rikke Erholm Koch, Gry Mørck, Anders Rømeling, Kristina Schønnemann, Dagmar Winther, Stine Aalborg.

Forsidefoto: Ulrik Jantzen Foto: Pernille Sine Carlsen, Nikolaj Frost, Stine R. Heger, Rasmus S. Jacobsen, Ulrik Jantzen, Steen A. Jørgenssen, Gry Mørck, Anders Rømeling, Anne Steen, Dagmar Winther, Højskolen Østersøen, Stine Aalborg.

Layout: Jeppe Nis Jensen, Reklamebureauet OS Opsætning: Maja Bech Kristensen, Lynx Media A/S Annoncesalg: TJECK Magazine Distribution: TJECK Magazine Oplag: 50.000

Indhold

99% er ikke nok. Gør som Christina Rosendahl.

12

Voxpop: Hvad drømmer du om?

18

Blæret, broget og betagende. Berlin er både billig og trendy.

21

Genvej til din drømmeuddannelse: Design 24 timer i døgnet.

26

Voxpop: Hvad tænker du på?

31

Pigedrømmen er genopstået. Læs 27-årige Naaemas historie.

32

Deltag i konkurrencen - og vind en budcykel!

35

All time greatest højskole-liste - in alphabetical order.

36

Voxpop: Hvad drømmer du om?

39

Genvej til din drømmeuddannelse: Bliv skibums i alperne.

42

Ikke så meget pis. Mads Langer fyrer den af.

46

Som at være der selv. New York er et frådende monster.

52

Mellemøsten rykker til Vestsjælland. Hvad kommer der ud af det?

54

7 døgn på en højskole. Med på en kigger.

56

Genvej til din drømmeuddannelse: Fingerspitzgefühl i Sønderborg.

60

Voxpop: Hvad tænker du på?

62

Højskolemad? Er det særlig lækkert?

64

Klummen: Go get it. Virkeligheden for satan!

66

k d . s p u r o b . w w kw

tje

BORUPS HØJSKOLE – i hjertet af København

Billedkunst · Film · Computer · Musik · Teater · Historie, Filosofi og Litteratur

Frederiksholms Kanal 24 · 1220 København K · Tel. 3312 3445

Borup H Side

Højskole e 6 -7

lyn test skal jeg på højskole?

1.

2.

3.

4.

5.

Hvad laver jeg om 10 år?

Hvor finder man lykken?

Hvem bliver mine bedste venner?

Hvordan tænker mennesker?

Hvad er meningen med livet?

ResUltAt: Hvis du kan svare på bare 3 af spørgsmålene, så har du ikke behov for et pusterum til at overveje, hvad du vil bruge dit liv på. Du slipper dermed for en kæmpe og livsvarig oplevelse på Grundtvigs Højskole.

Filosofi, psykologi, kunst, foto, film, litteratur, journalistik, politik - og masser af kreative, musiske og bevægelsesfag.

Studieture til Berlin, Prag, New York & Washington.

Grundtvigs Højskole i Hillerød (35 km fra København)

2/4/6/8 mdr. start: 8/1, 5/3 og 27/8, 22/10 2007 Hør mere: 48 26 87 00 /

www.grundtvigs.dk

2/1 An Ry Høj

nnonce jskole

0708

12 12

Navn: Christina Rosendahl Alder: 35 Profession: Filminstruktør Bopæl: København

13

Gør alting

100 procent

Hvad enten instruktøren af Supervoksen, Christina Rosendahl, laver film eller hjulspind, gør hun tingene fuldt ud. Hun opfordrer alle til at turde leve de drømme ud, der føles rigtige i maven. Også selv om venner og forældre ikke forstår dem.

Tekst: Ida Ebbensgaard, journalist Foto: Ulrik Jantzen

Da Christina Rosendahl gik ud af gymnasiet og skulle til at vælge uddannelse, var hun i tvivl. Hendes interesser strittede i alle retninger: Græsk og latin havde fanget hende i gymnasiet, og hun overvejede at læse klassisk filologi. Men hun ville egentlig også gerne være designer. Eller tage flycertifikat.

Eller. Eller. Eller.

Filminstruktør stod ikke på hendes liste.

Det var på ingen måde givet, at hun senere skulle blive en af Danmarks mest nyskabende af slagsen.

Først som 25-årig efter studieskift, højskoleophold og diverse svinkeærinder valgte hun filmen. Eller måske valgte filmen nærmere hende: Undervejs på en rejse i Sverige stod det med ét slag klart som en åbenbaring for Christina Rosendahl, hvad hun virkelig brændte for: Hun ville lave film. Dét var hendes projekt. Dét ville hun bruge tiden på.

Turen til Sverige blev startskuddet til en stædig kamp for at få en filmkarriere.

En kamp, der er lykkes: Efter flere mindre filmprojekter fik hun i 2001 et gennembrud med filmen Stjernekigger om det nu opløste band Swan Lees kamp for at få en pladekontrakt. Christinas søster, Pernille Rosendahl, var forsanger i Swan Lee, og filmen tog i alt over tre år at lave.

I august i år satte hun endnu en milepæl: Her havde hendes første spillefilm, Supervoksen, premiere.

Ingen klynk i ti år At blive filminstruktør er en drøm for mange. Og vejen er ekstremt svær, fordi der er så mange om buddet. Det vidste Christina, og derfor satte hun sig allerede fra start som mål, at hun ligesom hjemme i familien ikke måtte klynke, hvis tingene ikke lige lykkedes første gang.

- Jeg besluttede mig for, at jeg ikke måtte brokke mig de første 10 år. På den måde slap jeg faktisk for en masse sorger – der er jo ingen, der kan dunke én i hovedet, som én selv, siger hun.

Dén viljestyrke og arbejdsmoral har Christina Rosendahl med fra sit barndomshjem med rødder i en gammeldags, jysk handelsslægt. Her man stod tidligt op om morgenen og gik i gang med at arbejde, og Christina blev opdraget med, at de ting, man gør, dem gør man fuldt ud. Uanset, hvad det drejer sig om: - Man skulle strenge sig an! Man skulle lave ordentlig mad. Man kørte i en ordentlig bil. Og der var ikke noget med at brokke sig, fortæller hun.

Den arbejdsmoral og stram disciplin har hun taget med sig. Ikke bare i forhold til filmarbejdet, som kræver både tålmodighed, vovemod og evnen til at kunne stå op klokken fem om morgenen for at gå på optagelse.

Men i forhold til alt, hvad hun gør.

- Hvis man gør tingene 50 procent, bliver man bare en slapsvans. Det kan folk godt gennemskue, og så får man ikke chancerne.

Ligegyldigt hvad man gør, skal man gøre det 100 procent, siger hun.

Den sidste sætning sætter hun forud for alt, hvad hun gør. Ikke bare film. Hun giver selv et eksempel: - Forleden lavede jeg et hjulspind på 16 meter i min amerikanerbil, en Chevrolet Camaro fra ’77. Det havde været lidt ærgerligt, hvis det kun havde været halvanden meter, ikke?

Ind og ud af universitetet Da Christina Rosendahl første gang skulle vælge uddannelse, var hun i starten af tyverne. Hun satte kryds ved litteraturvidenskab

på Københavns Universitet og gik i gang med bøgerne.

Men allerede efter kort tid på studiet kom hun i tvivl: Var det egentlig det rigtige valg? For at give sig selv en tænkepause, tog hun på Krogerup Højskole i Humlebæk.

På højskoler er der ingen pensum eller eksaminer. Og hun valgte selv præcis, hvad hun ville lave.

- Jeg tog af sted for at finde mig selv. Jeg kom til at lære noget, jeg ellers aldrig ville have haft mulighed for, for eksempel keramik. Og når presset var væk, blev alting meget sjovere, fortæller hun.

Da hun kom tilbage, blev hun ikke længe på litteraturvidenskab: I mellemtiden

14 14

havde hun nemlig taget fag på film- og medievidenskab, og det trak i hende.

Men så var der lige universitetet som sådan. Selv om hun fandt fagene ’sindssygt fascinerende’, havde hun problemer med universitets som institution: - Jeg kunne ikke gå ind ad døren og være én blandt mange i en masse, som en myre i en myretue, siger hun.

Først efter turen til Sverige stod det klart for hende, at hun ville arbejde praktisk med film i stedet for at tage en teoretisk uddannelse om det. Og med en karakteristisk beslutsomhed kappede hun båndene og droppede efter knap tre år på universitetet helt ud.

De andre studerende på film- og medievidenskab så det som et lige rigeligt hippie-boheme-agtigt projekt at kaste sig ud i. For dem var en filminstruktør én, der havde en liste af producerede film. Ikke en, der bare skulle til at starte. Og det blev en svær beslutning at lægge kompendier og studiekortet til Københavns Universitet på hylden.

- Det var et kæmpe nederlag. Det gjorde virkeligt ondt. Men jeg var ærlig og indså, at jeg ikke havde det godt på studiet.

Afslag uden klynk Vejen blev heller ikke let for Christina Rosendahl. Hun søgte ind på Filmskolen tre gange – uden at komme ind. Da der kun er optagelse hvert andet år, betød det, at hun brugte on-off seks år på projektet. Un-

dervejs kom en af hendes bedste venner ind på skolen, mens Christina fik at vide, at hun ikke var god nok. Men der var ingen klynk: - Jeg tudede et par timer, hver gang jeg fik et afslag. Det var det. Det gav også noget energi: Jeg skal nok komme tilbage og vise dem, at jeg i hvert fald er god nok, forklarer hun.

Og så fandt hun sin egen vej. Den startede med endnu en tur på højskole, denne gang på Filmhøjskolen i Ebeltoft.

- Det er et fedt sted, hvis man har en interesse for film og vil finde ud af, om man vil klippe, filme, instruere eller spille skuespil, siger hun.

I modsætning til opholdet på Krogerup Højskole var hun mere målrettet denne gang, og relationerne til hendes højskolevenner har holdt så langt, at en del af dem var med på holdet bag hendes seneste film, Supervoksen.

- Jeg var superglad for det. Når man lever isoleret med forskellige folk i en periode, altså både bor, spiser og fester, så kan det næsten ikke undgå at give en helt særlig form for fællesskab. Filmhøjskolen har været en grundsten for mig: Man er jo næsten i en psykose, når man er på højskole, siger hun.

Siden gik vejen over New York Film Academy, hvor hun lærte alt det praktiske ved at lave film, at loade et 16-milimeter kamera rigtigt at klippe film med kniv. Kritikken på stedet var barsk og unådig. Tilbage i København blev hun optaget på den private filmskole Super16.

Christina Rosendahl turde tro på sin drøm og leve den 100 procent ud. Og i dag kan hun leve af at lave film, selv om der aldrig er nogen garantier, selv når der står filminstruktør på visitkortet: - Jeg ved ikke, om jeg kan betale min husleje om tre måneder, siger hun.

- Hvad så, hvis du ikke kan?

- Så må jeg spare. Spise pasta i stedet for at gå på café, trække på min kæreste eller låne pengene i banken. Det er jo der, hvor det er godt at have en bankrådgiver, man har kendt i 10 år, siger hun.

Beatmusik og forældreoprør Hendes første spillefilm, Supervoksen, handler om tre teenagepiger på vej til at blive voksne. Selv karakteriserer Christina Rosendahl sig ikke som en præmieteenager. Hun var meget blufærdig over for drengene. Til gengæld gjorde hun heftigt forældreoprør over for sin mor og endte med at sende sig selv på kostskole på Sorø Akademi.

Hun prøvede også grænser af sammen med vennerne: De kørte i bil uden overhovedet at være gamle nok til at have kørekort.

En gang bestilte hun ”mange, mange kagemænd” på vegne af en veninde, som pludselig fik dem leveret. Veninden kvitterede med at bestille et ton grus, som en vognmand pludselig var klar til at læsse af i Christinas forældres indkørsel.

- Vi stjal meget tøj ud af genbrugscontainere, fortæller hun. Og tøver et øjeblik.

- … og lidt også nogle andre steder, kommer det så.

Men da de legede ’ånden i glasset’, og glasset rent faktisk begyndte at flytte rundt af sig selv og forklare, at hun var en afdød pige, holdt pigeflokken inde med legen:

15

- Vi blev simpelthen så rædselsslagne, siger hun.

Når Christina Rosendahl laver film, trækker hun meget på sine oplevelser: - Teenageårene er fede, fordi de stadig er den største overgang i livet. Det er der, man bliver flyvefærdig, også biologisk. Dér, man eksperimenterer med tøj, smag, hår og politisk ståsted. Man kan have et flip med beatmusik fra tresserne, dyrke elitesvømning eller blive medlem af Radikal Ungdom, siger hun.

Det vovemod opfordrer hun alle til at prøve af – inklusive dem, der er blevet voksne i mellemtiden. Hvis noget føles rigtigt i maven, så go for it – også selv om vennerne og forældrene synes, at det er dumt. Det er faktisk kun stoffer, Christina Rosendahl mener, at man skal holde sig fra.

Premieremelankoli Lige nu er Christina Rosendahl trist. Fordi hun lige er færdig med sin film - Supervoksen. Den har haft premiere, er blevet anmeldt, hun har givet interviews. Hun har vist halvandet års arbejde frem – og nu er der stille igen. Og så kommer der en melankoli.

- Det føles ligesom den første weekend derhjemme, når man lige har været på højskole. Der er helt stille, og der er ikke nogen omkring én.

Hun har ringet til sit filmselskab og sagt, at sådan ER det altså bare nu, “så de kan forstå, hvorfor jeg ikke kommer farende som en raket, som jeg plejer”.

Men det er kun en periode, som altid skal overstås efter en premiere. Hun er sikker på, at hun ikke mister appetitten på at lave film.

- Jeg kunne slet ikke leve uden film og uden at lave film. Film bevæger sig både i tid og rum. Det er den stærkeste udtryksform overhovedet, siger hun: Kun hvis hun mistede sit syn, ville hun holde op med at lave film.

Foreløbig er Christina Rosendahl allerede i gang med både en ny spillefilm med samme hold som bag ’Supervoksen’ og en børnekortfilm.

Og hun lover, at hun laver dem 100 procent. Uden brok, selvom der skulle komme modgang. For er der noget, Christina Rosendahl ikke vil være – så er det en slapsvans.

16

"R NDEM RKET FOR LIVET

2/1 An Brandbjer

"2!.$"*%2' "¯$% "2%$$% /' $9"$%

$U SAMMENS TTER SELV DIT SKEMA 6 LG BRANDFAG OG VALGFAG "2!.$&!'

-USIK 'LOBALISERING +UNST *OURNALISTIK )DR T OG FRILUFTSLIV )NTERNATIONAL KLASSE

WWW BRANDBJERG DK

6!,'&!' &ILMPRODUKTION -OVED BY MOVIES (OLLYWOOD PÌ GODT OG ONDT 2OLLESPIL )NDTAG SCENEN I DIT LIV 4OUR DE TEATER )DEUDVIKLING 3KULPTUR -ALERI &OTO -AD 2OTATION +OR 6OCAL PERFORMANCE &UNK OG 2 N " -OUNTAINBIKE 6OLLEY 4ONS OG TR NING $ANS *AGT 'OLF , SELYST OG LIVSAPPETIT 0Ì HERRENS MARK 3KRIVEV RKSTED 3OCIOLOGI 0SYKOLOGI 0OLITIK

17

nnonce rg Højskole

& ,,%3&!'

6ERDEN TIL DEBAT 5DFORDRINGEN REJSER

34!24 JANUAR MARTS AUGUST 6!2)'(%$ &ORÌR OG UGER %FTERÌR OG UGER &ORÌR OG UGER 34!24 JANUAR MARTS 6!2)'(%$ &ORÌR OG UGER

VOX POP

18

HVAD Rasmus Brøndsted, Den Skandinaviske Designhøjskole Hvorfor valgte du at tage på højskole?

- Jeg valgte at tage på designhøjskole for at få mange færdigheder, især omkring designprocesser, materialer, tegning og Adobe programmerne.

Hvad er det bedste ved at gå på højskole?

- Det er svært at skulle udpege det bedste. Hvis jeg skal nævne noget, er det de nære venskaber, som opstår fordi det sociale samvær er så intenst, og fagligheden, som er så høj, så man på kort tid får langt større udbytte end normalt.

Ville du anbefale det til andre?

- Jeg kan i høj grad anbefale det til andre. Det er nok ikke alle, som ville kunne leve på den måde, som man gør det på en højskole, men hvis man har bare den mindste smule social sans, ville jeg mene, at det kun gør ens liv rigere!

tænker du? vil du gerne? drømmer du om?

Zarah Sofie Bruun Marker, Rønde Højskole

Runa Hvid, 22 år, Gerlev Idrætshøjskole

Hvorfor valgte du at tage på højskole?

- Det er noget, jeg altid har villet. Jeg har hørt godt om det, bl.a. fra en veninde, og så besluttede jeg at nu skulle det være. Her på skolen har vi et rejseprojekt, som jeg gerne vil til enten Afrika, Indien eller Sydamerika med. Lige nu er jeg ret tændt på Peru.

Hvorfor har du valgt at tage på højskole?

- Jeg aldrig har været i tvivl om, at en højskole var noget for mig, og på Gerlev Idrætshøjskole kunne jeg videreudvikle min dans.

Samtidig havde jeg i baghovedet, at et højskoleophold giver point, når man skal i gang med en videregående uddannelse.

Hvad er det bedste ved at gå på højskole?

- Det er alle de nye mennesker og det, at man får prøvet sig selv af. Man er hele tiden på, men det synes jeg kun er positivt med alle de mennesker omkring en hele tiden. Man får også sat sine egne holdninger på prøve, fordi man møder så mange andre mennesker med forskellige holdninger.

Hvad er det bedste ved at gå på højskole?

- Det er mulighederne for at fordybe sig og koncentere sig 100 procent om emnet, for her er der ikke den store mulighed for at blive distraheret. Man kommer her og tager imod undervisning og samtidig bliver man en del af et fælleskab.

Kan du anbefale det til andre?

- Ja helt sikkert. Det er primært det sociale, der er værd at fremhæve ved højskolerne.

Kan du anbefale det til andre?

- Ja, det kan jeg i hvert fald.

Det giver én god mulighed for at være sig selv og videreudvikle sin sociale kompetence. Og det er en hyggelig måde, man får gjort det på.

Vidste du at:

Gerdur Anna Ludviksdottir, 20 år, Gerlev Idrætshøjskole

Jonas Huusom, 18 år, Gerlev Idrætshøjskole

Hvorfor valgte du at tage på højskole?

- Jeg har hørt mange gode ting omkring højskoler, og det var for mig en chance for at få en forandring fra det daglige liv og møde nye mennesker.

Hvorfor valgte du at tage på højskole?

- Jeg valgte det, fordi jeg ønskede en pause, inden jeg skal i gang med at studere. Gerlev var den eneste idrætshøjskole på Sjælland. Så valget faldt på den, da jeg har familie på Sjælland.

Hvad er det bedste ved at gå på højskole?

- Det er, at man møder mennesker med forskellig nationalitet og kulturel baggrund. Samtidig er det en mulighed for at skabe venskaber, som forhåbenlig strækker sig længe efter opholdet på skolen.

Hvad er det bedste ved at gå på højskole?

- Det er, at man her på Gerlev Idrætshøjskole, samtidig med at man kommer i form og dyrker sport, møder en masse nye mennesker.

Kan du anbefale det til andre?

- Ja, man får godt nok ikke et uddannelsesbevis, men der er stort faglig udbytte i det, og man lærer en masse mennesker at kende.

Kan du anbefale det til andre?

- Ja, det kan jeg i hvert fald.

Jeg tror, at alle der vælger et højskoleophold, har muligheden for en god oplevelse.

der findes 11 idrætshøjskoler i Danmark? du kan læse mere på www.hojskolerne.dk?

1/1 Annonce Hadsten højskole

Pqrafbclo_bobabipb m O¼kab E¼gphlib 6I KVALIFICERER INSPIRERER AFKLARER OG FORBEREDER DIG TIL OPTAG PÍ DIT DR MMESTUDIE 3AMTIDIG KAN DU FORDYBE DIG M DE NYE VENNER OPLEVE STJERNESTUNDER BLIVE KLOGERE PÍ LIVET

Glrok^ifpqifkgb 2ESEARCH INTERVIEWTEKNIK ALMEN VIDEN NYHEDER OG FORT LLETEKNIK &ORBEREDER DIG TIL OPTAGELSESPR VER I ¿RHUS OG /DENSE *ULIE -YHRE JOURNALISTSTUDERENDE $*( v *OURNALISTLINJEN GJORDE MIG SIKKER PÍ AT DET ER JOURNALISTIKKEN JEG VIL OG SÍ HAR JEG L RT AT TURDE SKRIVE TURDE VISE DET FREM TIL ANDRE OG FÍ FEEDBACK v

Pl`f^im»a^dldfph ifkgb 0 DAGOGIK PSYKOLOGI SPECIAL P DAGOGIK RYTMIK KREATIVE FAG

1/1 Annonce Rønde Højskole 4ASCHA 3 RENSEN L RERSTUDERENDE ¿RHUS , RERSEMINARIUM h0Í H JSKOLEN L RTE JEG UTROLIG MEGET OM B RNS BEHOV OG OPHOLDET VAR HELT KLART GRUNDEN TIL AT JEG BEGYNDTE PÍ UDDANNELSEN *EG VAR EGENTLIG IKKE EN S RLIG ÍBEN PERSON DA JEG KOM TIL H JSKOLEN MEN JEG FIK TID OG RUM TIL AT UDVIKLE MIG v

Pvdbmibgb*,jbaf`fkifkgb !NATOMI FYSIOLOGI BIOKEMI MIKROBIOLOGI SYGDOMSL RE 4H GER 6IGENBERG - LLER STUD MED 3$5 v$ET VAR HELT SIKKERT EN FORDEL FOR MIG DA JEG VAR TIL SAMTALE PÍ 3YDDANSK 5NIVERSITET AT JEG HAVDE GJORT MIG NOGLE OVERVEJELSER OM AT JEG VAR KLAR TIL AT GENNEMF RE STUDIET OG AT JEG HAVDE PR VET DÏT AT L SE OG KONCENTRERE MIG OM STOFFET $ET ER VIGTIGT AT MAN ER MOTIVERET OG DET BLEV JEG PÍ 2 NDE ( JSKOLE v

Obgpbmolgbhq m O¼kab E¼gphlib (VIS DU VIL UD OG OPLEVE VERDEN KAN DU PÍ H JSKOLEN FORBEREDE DIG TIL MÍNEDERS FRIVILLIGT ARBEJDE I FX )NDIEN 4HAILAND "OLIVIA ELLER 4ANZANIA PÍ ET B RNEHJEM EN SKOLE ELLER EN HANDICAPINSTITUTION &ORBEREDELSE GENNEM KULTURM DE INTERNATIONAL FORSTÍELSE RELIGION OG PRAKTISK PLANL GNING AF DIN REJSE

I^kdb hropbo clo o ld bcqbo o Pb eslok o m slobp egbjjbpfab ¬sofdb c^d

K S WW RHE D

E ER

PÍ W M

EN

GE

LSK

O G B I O K E MI

3E

1-02.622

DI E

?bpqfi _ol`erob) pjp k^sk ld ^aobppb qfi8

J U L I 3T U

5304.622

M

O¼kab E¼gphlib) ttt+olkabelgphlib+ah

M

3 AM P O M MER CA

0ROJEKTLEDELSE TEAMBUILDING V RDIAFKLARING *ANUARKURSUS DER KAN KOMBINERES MED FORÍRS OG EFTERÍRSHOLD

M

E RC

P

Hljmbqbk`bo jba s»oaf

O

STUDIELIV FRILUFTSLIV LIVSTOLKNING KUNST OG HÍNDV RK IDR T MUSIK

21

Tekst: Jesper Himmelstrup, journalist Foto: Anne Steen

The dream of Berlin

Tysklands genopståede hovedstad er blæret, betagende, blændende, billig og broget. Så glem alt om London og Paris - det er Berlin, der rykker for vildt i øjeblikket. Og heldigvis er det både nemt og billigt at komme til Tysklands hovedstad, som byder på hyggelige caféer, fede secondhand-forretninger og masser af kulturel nytænkning og skæve indspark.

Og så er berlinerne et folkefærd for sig.

22

6102

konica

!!!!!!!! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! #

##1212#

È

1212

Konicaaaa

##1212#

Paul’s Boutique Oderbergerstr. 47, Prenzlauer Berg.

Butikken har specialiseret sig i streetwear, både nyt og secondhand til piger og drenge. Butikken har et kæmpe udvalg af sneakers, træningsjakker og t-shirts med print. Hvis man er Star Wars-fan, er det også værd at slå et smut forbi forretningen, som har en større samling af de gamle kult-figurer - dog (desværre) ikke til salg.

DressFaktorBerlin, Schliemannstr. 47, Prenzlauer Berg.

Ë

DressFaktorBerlin er én af fire super fede butikker i Prenzlauer Berg, som ejes af den samme mand. Butikkerne har specialiseret sig i forskellige ting, blandt andet sko og møbler, men de har alle et umiskendeligt 60’er og 70’er præg. DressFaktorBerlin har det største udvalg af tøj, og her finder du både spraglede kjoler, læderjakker, sølvstiletter og alverdens accessories som hårspænder, tørklæder, handsker og hatte.

6102

konica

Á

##1212#

En typisk Berliner-morgenmad. Bemærk bønnespirerne.

Berlinermorgenmad

Caféerne i Berlin er tjekkede på en meget utrendy måde. Man tilgiver dem nemt, at morgenmaden for det meste består af et flüte af den slags man varmer i ovnen, lidt ost og pølse, det hele pyntet med en go´gang bønnespirer.

Hvilken café med respekt for sig selv bruger stadig bønnespirer på tallerkenen? Men det er noget af det, som gør, at Berlins caféer er et dejligt, afslappet pusterum - og så koster kaffen næsten det halve af, hvad man efterhånden må betale i Danmark, nemlig 2 euro (cirka 15 kr.) for en milchkaffee, Tysklands svar på en caffe latte. En anden fed ting ved caféerne er, at de som hovedregel tager bestillinger ved bordene, så man behøver ikke at vente i evigheder ved disken.

Toiletterne er generelt ikke noget at prale af. De ligner tit det, man vil finde i den lokale ungdomsklub, lettere smadret og med masser af graffitti.

Á

23 Second Hand-butikkerne

Generelt er Secondhand-butikkerne langt billigere end de almindelige forretninger. Skoene koster typisk 30 euro, men man kan godt komme til at betale helt op til 90 euro for støvler eller sko, hvis de er virkelig lækre. Man kan til gengæld finde noget helt unikt, som man med garanti ikke ser andre i derhjemme.

Mange butikker åbner først kl. 12. Til gengæld har de fleste åbent til kl. 20 på hverdage og kl.

18 om lørdagen! Så der er tid til en god brunch, inden dagens shopping begynder.

1212

##1212#

Konicaaaa

Zur Rose, Weinbergsweg, Prenzlauer Berg

“Selv helte har dårlige dage.”

Ë

Virkelig hyggeligt sted at indtage sin morgenmad. Indenfor er der indrettet med møbler i bedste 60’er retro-stil, men hvis det er godt vejr, skal man sidde udenfor.

Her er en lille, hyggelig terrasse ud til vejen, hvor man kan se mennesker og sporvogne passere forbi. For 4,70 euro får man en kleines frühstuck, som består af salami, parmaskinke, fire forskellige slags ost, hjemmelavet marmelade, brøg og masser af frugt smukt skåret ud. De serverer desuden en virkelig god milchkaffee. Det er ikke alle steder, man er lige heldig med kaffen.

Bateau Ivre, bistro/bar, Oranienstr. 18, Kreutzberg

Ë

Det smarte sted, hvor berlinerne hænger ud og drikker deres milchkaffee både ude og inde. Her er masser at se på, når kvarterets spraglede mennesker, punkere, hunde og børn myldrer forbi.

Ligesom danskerne elsker berlinerne at drikke deres kaffe udenfor caféerne, også når det ikke er sommer længere.

“Lidt musik til turen i U-Bahn”

Info:

Flyrejser:

Tog:

Du kan leje billige værelser overalt i Berlin til 25 euro for en overnatning. Hvis du ønsker en lejlighed, koster det selvfølgelig lidt mere (40-60 euro). Book en lejlighed på: Ë www.123zimmer.de

Det er virkelig billigt at flyve til Berlin fra Danmark. EasyJet flyver fra København med enkeltbilletter til 144,50 kroner (uden skat og afgift). Sterling flyver fra både København og Billund - og her kan du være heldig at finde enkeltbilletter helt ned til 9 kroner! Det tyske Airberlin flyver til og fra København til priser på omkring 49 euro (360 kroner). Book på: Ë www.easyjet.com Ë www.sterling.dk Ë www.airberlin.com

Er du ikke så vild med flyveren, så tag toget.

Det tager eksempelvis omkring 7 timer fra Århus H - og så er der god tid til at sludre med veninderne og planlægge turen, mens markerne suser forbi udenfor. DSB sælger i øjeblikket enkeltbilletter til Berlin for 299 kroner. Book på: Ë www.dsb.dk

Ring til fagbevægelsens hotline 24

Ka\bc`jk\ `e[\e [l kX^\i \k ]i`k`[jafY Hvilken fagforening skal du melde dig ind i?

Har du fået en kontrakt?

Er der en overenskomst på området?

Hvad får du i løn?

Får du tillæg ved aften- og weekendarbejde?

Hvad er arbejdstiderne?

Får du løn under sygdom?

Hvor lang tids opsigelsesvarsel har du?

Er der nogen risici forbundet med jobbet?

Bliver du ordentligt oplært i at betjene for eksempel maskiner?

2/1 An LO - Sk

M`[jk\ [l6 At Jobpatruljen er fagbevægelsens hjælp til unge med fritidsjob.

At din fagforening kan hjælpe dig, hvis du fx. ikke får din løn til tiden eller er blevet bedt om at lave farligt arbejde At du på www.jobpatruljen.dk kan læse om regler og vilkår for løn og arbejdsforhold. Du kan også downloade en standard ansættelseskontrakt, hæftet Fritidsjob Guide og se, hvilken fagforening du skal melde dig ind i.

D`bb\cj * i [ k`c ]i`k`[jafYY\i\ 1. Meld dig ind i en fagforening, for uden dem har du ikke en chance, hvis du kommer i problemer på dit fritidsjob.

2. Gå til din fagforening, hvis du får brug for hjælp af nogen art.

Det behøver ikke være direkte ulovligheder – det kan også være, du bare har et problem med chefen.

3. Tag kampen op, hvis du bliver behandlet uretfærdigt.

på tlf. 80241010 alle hverdage mellem kl. 9 og 16. Opkaldet er gratis!

25

Jep[k g ]i`k`[jafYY\k 20-årige Mikkel knoklede og tog ansvar på sit fritidsjob i en SuperBest-butik. Alligevel blev han fyret og snydt for løn, fordi han meldte sig syg.

Uberettiget fyring. Fejl i ansættelseskontrakten.

Og manglende løn.

Det var, hvad Mikkel blev udsat for på sit fritidsjob i SuperBest i Kirke Hyllinge.

- Jeg startede som flaskedreng og fik hele tiden mere og mere ansvar. Efter fire år var jeg lukkeansvarlig – havde nøgler til hele butikken, talte pengeskab op og sendte de andre hjem. Jeg var en betroet medarbejder, men da jeg blev nødt til at langtidssygemelde mig på ubestemt tid, blev jeg fyret på gråt papir efter bare to dage, fortæller Mikkel.

Mikkels reaktion var først overraskelse og skuffelse. Senere blev han sur og besluttede at tage kampen op.

- Jeg gik til min fagforening, hvor jeg vidste, jeg kunne få hjælp. Jeg har været på en masse arbejdsmarkedskurser og kender derfor mine rettigheder.

HK fandt hurtigt ud af, at der også var fejl i min ansættelseskontrakt. Der stod nemlig, at jeg arbejdede syv en halv time om ugen i gennemsnit, men da jeg blev fyret, arbejdede jeg i gennemsnit 27 en halv time. Og når man arbejder så meget, er man dækket ind under funktionærloven.

=fic`^\k

<ijkXke`e^jbiXm\k

BXdg\e

nnonce Skolen

Listen med fejl blev længere og længere: Foruden fejlene i ansættelseskontrakten og den uberettigede fyring var Mikkel blevet opsagt med en måneds varsel, selv om han reelt havde en opsigelsesperiode på tre måneder.

Sammen med HK fremsendte Mikkel et erstatningskrav. Det beskrev, hvordan han var blevet fyret uden rimelig grund, at han havde krav på to måneders ekstra løn, og at han aldrig havde fået en ansættelseskontrakt, der modsvarede virkeligheden. Mikkels smertegrænse for erstatningens størrelse var 13.000 kr. – og det fik ikke nogen varm modtagelse hos hans tidligere chef.

- Jeg blev kaldt over i butikken til en samtale, hvor chefen sagde, at jeg ville være skyld i, at butikken gik konkurs. Men den hoppede jeg ikke på. Det er jo ikke mig, der styrer butikken – og han kunne bare tage at holde sig til arbejdsmarkedets regler.

Det var ikke første gang, Mikkel havde vrøvl med sin arbejdsgiver. Nogle måneder tidligere havde han meldt sig syg i to uger – og fik ingen løn i den periode. Dengang gik han også til fagforeningen og fik hjælp, så han alligevel fik udbetalt de penge, han havde krav på.

- Jeg har fået god hjælp af HK begge gange. De har haft tjek på det hele og har inddraget mig i processen, når det har været nødvendigt.

Noget tid efter erstatningskravet var sendt af sted, skulle Mikkel og en repræsentant fra HK til møde sammen med den gamle chef og en repræsentant fra HTS-A (arbejdsgiver- og erhvervsorganisation for virksomheder inden for serviceerhvervene). Efter nogen diskussion frem og tilbage blev Mikkel tilbudt 1.000 kr. i erstatning.

Men han takkede nej.

- Det var et absurd tilbud, så jeg kæmpede videre. Efter noget tid fik jeg at vide, at jeg skulle møde op i retten, men inden vi nåede så langt, fik jeg brev om, at min chef ønskede at indgå forlig. Han tilbød at betale små 18.000 kr., og da det var 5.000 kr. over min smertegrænse, valgte jeg at sige o.k.

Det betød, at sagen kunne afsluttes, og Mikkel hurtigt kunne få udbetalt sine penge. Når han ser tilbage på forløbet, fortryder han ikke et sekund, at han tog kampen op.

- Jeg ville til enhver tid gøre det igen, også for at sikre, at det samme ikke sker for andre. Jeg har fået al den hjælp fra HK, jeg kunne ønske mig, og det har virkelig kunnet betale sig at være medlem af min fagforening.

I det hele taget synes Mikkel ikke, det har været hårdt at kæmpe. Men det kan være svært at møde chefen igen – og da Mikkel kun bor ti meter fra butikken, kan han ikke undgå at støde ind i ham.

- Jeg hilser stadig på ham, men vi kan ikke tale sammen på det venskabelige plan, vi kunne før. Det er da lidt ærgerligt, for han er en flink fyr, som bare ikke kunne finde ud af at overholde arbejdsmarkedets regler. Det kræver mod at tage kampen op, men det har været det hele værd, så jeg vil klart råde andre til at gøre det samme.

”

Jeg blev kaldt over i butikken til en samtale, hvor han sagde, at jeg ville være skyld i, at butikken gik konkurs. Men den hoppede jeg ikke på.

”

26

Den Skandinaviske Designhøjskole ligger ved Randers.

Skolen har tre hovedlinjer: produkt-, grafisk- og beklædningsdesign.

Herudover kan man vælge mellem 10 valgfag.

Man bruger 23,5 time om ugen på sit linjefag + valgfag.

Et 42 ugers ophold koster ca.

40.000 kr. + materialeudgifter.

Læs mere om Den Skandinaviske Designhøjskole på www.designhojskolen.dk

27

Design 24 timer i døgnet Den Skandinaviske Designhøjskole i Randers tilbyder alt inden for design. Og skolen har ingen optagelseskrav, så her kan du komme både som nybegynder og som garvet. Eneste krav er engagement og lysten til at lære. 21-årige Daniel Kowal var solgt fra første øjeblik.

Tekst: Carsten Iversen, elev på Ry Højskoles journalistiklinje

Solen skinner ind over den store gårdsplads foran Den Skandinaviske Designhøjskole.

Sensommeren viser sig fra sin bedste side.

Næsten da. En kold vind blæser, mens mørkegrå skyer glider ind foran solen og kaster en skygge på den nymoderniserede firelængede proprietærgård fra 1889. Nu skole for 70 elever, fordelt på tre hovedlinjer.

Indenfor er der proppet med designerting – lige fra B&O fladskærme til Montanareoler. Den store spisesal er stilren og alt matcher. Her er kun det nyeste af det nye.

Skolens popularitet er stor. Der er ventelister på grund af stedets gode omdømme som et godt forberedelsessted. Godt 81 % af de elever, som søger ind på arkitekt- og design-uddannelserne, bliver optaget.

Høj faglighed Blandt andet derfor valgte 21-årige Daniel Kowal fra Odense at søge ind på Den Skandinaviske Designhøjskolen.

- Min søster sendte mig et link til skolen, og allerede ved første blik var jeg solgt, siger han.

Og begejstringen skulle vise sig at blive større.

- Det faglige niveau er højt. Alle lærerne har været ude at arbejde i den virkelige verden, inden de kom her. Så lærerne kommer ikke direkte med eksamensbeviset i hånden.

Undervisningen på produktlinjen, som Daniel Kowal har valgt, består hovedsageligt af gruppearbejde, faste opgaver og projekter. Men der er også plads til individuel udfoldelse: - Jeg har to tykke bøger med idéer og

skitser oppe på værelset. De idéer får vi også lov til at udvikle i de skemalagte timer. Det er fedt, siger Daniel Kowal og fortæller, at der på produktlinjen arbejdes med alt fra møbler til rumindretning.

Men der er endnu en god grund til hans valg af højskole: - Skolen har en bred vifte af fag indenfor design og arkitektur. Utroligt spændende og lærerigt. Især når det kan bruges i fremtidige uddannelsesforløb.

Alle kan være med. Skolen har ingen optagelseskrav, så her er alt fra nybegyndere til mere garvede elever. Eneste krav er engagement og lyst til læring.

Processen vigtig Daniel Kowal er idérig og energisk. På produktlinjen lægges der stor vægt på alle dele af processen i hvert projektforløb. Både den spæde idé, brainstormingen, udviklingen og til det færdige produkt står klar.

- Lærerne er faktisk mere interesseret i arbejdsforløbet end selve produktet, siger Daniel.

Derfor gemmes alle lapper papir og skitser til analyse bagefter, fortæller han og fortsætter: - At kunne formidle til en kunde eller de andre elever på skolen, er også vigtig. Kender man sin arbejdsproces, så har man også lettere ved at fortælle om sit projekt.

Forleden dag fyldte han to kæmpe ark på 2x2 meter blot med planer, skitser, idéer og ændringer over en el-kedel, der var den første store opgave på produktlinjen: - Det hjalp meget i min fremlægning af el-kedelen, da jeg havde alle faser af forløbet på skrift. Samtidig var det sjovt at se idéudviklingen igennem hele forløbet.

Lysten skal drive værket Cirka 24 timers design og arkitektur per uge kan lyde dræbende. Lysten skal derfor være til stede. Og der lægges mange timer i projekterne: - Forleden dag brugte jeg 16 timer på værkstedet. Men selv når jeg er træt og ligger i sengen, arbejder tankerne videre på mine projekter. Det ender ofte med, at man står op og forsætter, selvom klokken er 2 om natten, fortæller Daniel Kowal.

Skolen er indrettet med mange forskellige værksteder, der kan benyttes døgnet rundt. Specielt sent på aftenen og natten ses mange elever pusle rundt og arbejde på deres projekter: - Det er fedt at se den kreativitet og det engagement, der spirer rundt om på højskolen, siger Daniel.

Torsdag er valgfagsdag. Her er der mulighed for at prøve kræfter med andre fag.

Eleverne kan vælge mellem 10 fag – fra livsfilosofi til dans: - Det rart med lidt afveksling. Samtidig kan man hente ny inspiration til brug i sit linjefag.

Investering i fremtiden Daniel Kowal skal gå på højskolen frem til sommeren 2007. Herefter vil han søge ind på en af landets arkitektskoler.

Længe var han usikker på, om hans fremtid lå indenfor design eller arkitektur. Men nu er han afklaret, og det er en befrielse: - Det halve af ens liv bruges på at arbejde. Derfor er det vigtigt, at man finder den rette uddannelse. Jeg kender flere, som stadig er i vildrede. Og de nærmer sig snart de 30 år, konstaterer Daniel Kowal.

Han mener derfor, at Den Skandinaviske Designhøjskole er de 40.000 kr. værd, som opholdet har kostet: - Det jo en investering i fremtiden.

Den faglige viden jeg får her, vil jeg kunne bruge senere i mit uddannelsesforløb og arbejdsliv.

uTF EJH TFMW J KOFOF UBH QÇ I KTLPMFu 2/1 An

lll#jaYjb"]d_h`daZ#Y`

Uldum

;dg Vi h^\Z YZi hdb YZi Zg! h hncZh _Z\! Vi Yj h`Va k²a\Z Vi iV\Z e ]³_h`daZ! ]k^h Yj `jccZ i²c`Z Y^\ bVhhZg V[ [V\! ]³_ [V\a^\]ZY! b³YZi bZY Zc bVhhZ he²cYZcYZ bZccZh`Zg! [VciVhi^h`Z [ZhiZg! eZghdc" a^\ kZ_aZYc^c\! `dhi d\ ad\^! Zc\V\ZgZYZ d\ Yn\i^\Z bZYVgWZ_YZgZ! iZbVj\Zg! gZ_hZg! WZh³\ e jYYVccZa" hZhhiZYZg! YZWVi! hVc\ d\ \dY bVY 9j k²a\Zg hZak bZaaZb bVc\Z he²cYZcYZ [V\ d\ \ g e ]³_h`daZc hVbbZc bZY VcYgZ jc\Z [gV ]ZaZ aVcYZi d\ ]ZaZ kZgYZc# Ç:c deaZkZahZ [dg a^kZiÇ Wa^kZg Zi ]³_h`daZ" de]daY `VaYi Ä eg³k YZi

nnonce Højskole

K¢A< H:AK "-" ÊÊ - / " -*-9 " " ÊÊÊ * ,-" Ê1 6 ÊÊ * " ÊÊ / " , Ê 9-/ Ê , - ,Ê , " Ê // , /1,Ê ", // , , / " Ê8Ê

,( /9 Ê *" / Ê" Ê- 1 Ê -" " " Ê /1 Ê /ÊÊ / , / " Ê*" / ÊÊ

/Ê " Ê (Ê Ê 1- / ", ÊÊ ",Ê" Ê- -* Ê /1,"* 6 - ,Ê 9 , ÊÊ <<Ê" Ê 1 -ÊÊ *"*Ê" Ê," ÊÊ /1, Ê , - 1 / ,Ê 1- - Ê 1- -/", Ê - Ê , Ê ( - " - " ÊÊ

, Ê" Ê/ / ,ÊÊ

, /ÊÊ (, / / ,ÊÊ / / ,-*",/ÊÊ

-ÊÊ , ÊÊ "/"ÊÊ , ÊÊÊ -( 66 , -/ ÊÊ "6 ", /Ê -ÊÊ -9 ÊÊ / ÊÊÊ -6( ÊÊ , 1 /- 6ÊÊ " -* Ê " -* ÊÊ 6" 9 ÊÊ

6" 9ÊÊ 6, ÊÊ ,"*Ê" Ê 1 /1,ÊÊ 9" Ê" Ê / / " ÊÊ 6 Ê" Ê6 ,ÊÊ Ê" Ê 6 - ÊÊ (,-/ *ÊÊ

, /- ,ÊÊ - , 6 6 , -/ ÊÊ 1 - ÊÊ ",/ ÊÊ

ÊÊ , 1ÊÊ

6 ÊÊÊ - ÊÊ

- Ê ",Ê1

ÊÊ 9 -/1 ÊÊ

- Ê ",Ê",

ÊÊ -/1 6 ÊÊ /Ê

jaYjb ]³_h`daZ

2 x 1/2 Annonce Universel

!

VOX POP

HVAD Ulla Skræddergaard Christiansen, Idrætshøjskolen Århus Hvorfor valgte du at tage på højskole?

- Jeg valgte det helt sikkert på grund af sporten, jeg ville meget gerne udvikle min håndbold. Jeg er med på det, der hedder håndbold-akademiet.

Hvad er det bedste ved at gå på højskole?

- Det er de mennesker, det er her og det sociale. Man finder sig selv.

Kan du anbefale det til andre?

- Ja det kan jeg helt klart.

tænker du? vil du gerne? drømmer du om?

Lærke Olsen, 18 år, Gerlev Idrætshøjskole

Ricardo, 19 år, Idrætshøjskolen Århus

Hvorfor valgte du at tage på højskole?

- Det gjorde jeg for at få nye udfordringer og samtidig for at opleve noget andet end det daglige liv, som jeg kender det hjemmefra.

Why did you choose to go to high school?

- My father is Danish, and my brother came to this school two years ago. And he liked it!

Hvad er det bedste ved at gå på højskole?

- Det er, at folk har samme intentioner med deres ophold, og det hyggelige sociale samvær.

Kan du anbefale det til andre?

- Ja, jeg har været her i tre uger. Det er helt vildt fedt.

De weekender, man er hjemme, savner man højskolen og glæder sig til at komme tilbage.

31

What has been the best thing about high school so far?

- Lots of things. I like the fact that we have students from different countries, like hungary, Iceland etc.

I also like the different kinds of persons at this school. We went on this bike-trip, where we slept outside for onenight, and we really worked together as a team, that was a lot of fun.

Could you recommend it to anybody else?

- Yeah of course. I made a lot of friends and I learned to live with people from many different countries.

Ophelia Stinna Borup, 23 år, Den Skandinaviske Designhøjskole Hvorfor valgte du at tage på højskole?

Marcus Munch, 17 år, Gerlev Idrætshøjskole Hvorfor valgte du at tage på højskole?

- Jeg har en ambition om at blive massør og fysioterapeut, og opholdet her giver på en behagelig måde en kompetence med den bonus, at man får nye venner.

- Jeg ønsker at kvalificere mig til optagelse på enten Kolding- eller Danmarks Designskole.

På DSD får jeg muligheden for at fordybe mig Hvad er det bedste ved at og virkelig udvikle mig. gå på højskole?

Hvad er det bedste ved at gå på højskole?

- Der er to ting. For det første slipper man for præstationsræset, som er på gymnasiet og universitetet. Uden karakterer opstår et mere åbent rum, hvor man tager ting i sit eget tempo og lader kreativiteten blomstre! Det andet er det sociale samvær, som opstår på en højskole.

- Det faglige er det primære for mig, men selvom det sociale kun er sekundært, så er det helt klart det bedste.

Kan du anbefale det til andre?

- Det kan jeg sagtens. Jeg har selv været meget glad for det. Man bryder nogle sociale barrierer, og når der foregår en aktivtet, er der ingen, som bliver ladt alene. Alle kan være med.

Ville du anbefale det til andre?

- Ja, hundrede millioner gange! Alle burde gøre det, det er en oplevelse for livet.

på højskole er 21 år?

Vidste du at: gennemsnitsalderen du kan læse mere på www.hojskolerne.dk?

32

Den gamle

pigedrøm er kommet op til overfladen

Bag sig har hun et arrangeret og nu forlist ægteskab. Sammen med sin lille datter Masooma er hun flyttet til Nakskov for at komme væk fra det hele. Så for Naeema er der kun én vej frem: Igennem nåleøjet og ind på Politiskolen.

33

Tekst og foto: Dagmar Winther, journalist

Den 1. juli 2005. Naeema er mødt op på Politigården i Nakskov. Hun bliver præsenteret og vist frem. Først for personalet i politigårdens fællesreception. Så en runde ind i de kontorer, hvor politifolkene sidder.

I de næste ni måneder skal de være hendes kolleger.

Naeema skal være ”føl” i receptionen.

Praktikpladsen er det første skridt i det, hun brændende håber bliver en lang karriere inden for politiet. Hun skal hjælpe med at indregistrere biler, udlevere nummerplader, tage sig af pas og kørekort og andre receptionsopgaver.

Hun er nervøs og anspændt. Bange for, om hendes nye kolleger vil kunne lide hende, og frygtelig bange for at lave fejl.

Hendes frygt er ubegrundet. Allerede efter et par dage bemærker hendes chef, at det føles som om, hun har været der altid.

Naeema er 27 år gammel. Bag sig har hun et arrangeret ægteskab, som er forlist.

Sammen med sin lille datter Masooma er hun flyttet til Nakskov. Simpelthen for at komme videre med sit liv og væk fra det hele.

Vil gerne være helt Naeemas baggrund er pakistansk. Hun er født i England, og da hun var tre år gammel rykkede familien til Danmark, nærmere betegnet Nørrebro i København. Her vokser hun op. 18 år gammel bliver hun gift med sin fætter i Pakistan.

Som nygift tager Naeema en 2-årig HGeksamen, får sin datter og har forskellige små kontorjobs, som går meget fint. Alligevel er det ikke helt dét, hun vil. Efter fem års ægteskab er det slut. Naeema bliver skilt fra sin mand og flytter sammen med datteren Masooma til Nakskov i september 2003.

Mest for at få styr på sit liv. Her dukker en gammel pigedrøm op til overfladen: Politiet.

- Indtil da havde jeg ikke rigtig haft tid til at tænke mig om og finde ud af, hvad det egentlig var, jeg ville. Men pludselig var idéen om politiet der. For det første er der ikke én dag, der er ens hos politiet. Der sker en

masse ting, som man ikke er herre over, og hverdagen er totalt uforudsigelig. Det kan jeg godt lide. Men samtidig er man hos politiet en slags helte for borgerne. Det er politiet, man henvender sig til, og politiet, der løser problemerne. Helt er et stort ord, men det kan jo lige så godt bare være at hjælpe én over vejen, så ja, jeg vil gerne være helt, fortæller Naeema.

Men hvad stiller man op som enlig mor, der aldrig har interesseret sig for politik og samfundsmæssige forhold? Som er i dårlig form? Og som tilmed, efter at have arbejdet på et sygehus i et stykke tid, står i Nakskov og er arbejdsløs?

Det bliver Naeemas sagsbehandler Marianne, der til sidst tvinger Naeema til at gøre noget. De får sig en lang snak om drømme og muligheder. Og så ringer Naeema til politiet i Nakskov. Praktikpladsen er hjemme.

Højskole ved et tilfælde Da praktikken i Nakskov er forbi, er Naeema ikke i tvivl – det er den vej, hun vil. Men det er lettere sagt end gjort. Prøven til politiskolen er vanskelig og fysisk krævende, og der stilles store krav til ansøgernes viden om samfundsmæssige forhold. Naeema føler sig helt fortabt.

Kommunepuljen Integrationsministeriet har givet 16 mio. kr. til Folkehøjskolernes Forening over en periode på 4 år. Midlerne er blandt andet øremærket til kommunepuljen. Midlerne fra puljen støtter unge med anden etnisk baggrund, der måske er faldet fra en ungdomsuddannelse eller er på vej til i en uddannelse, men~har brug for at styrke det faglige eller sociale - eller blot har brug for at få et skub i den rigtige retning. Læs mere på www. hojskolerne.,dk

- For mig var politiskolen en dør, der virkede frygtelig svær at bryde igennem. Jeg havde jo aldrig beskæftiget mig med sådan noget før, havde aldrig ment at jeg havde brug for at vide noget om politik, eller at styrketræne, for den sags skyld. Jeg havde i dén grad brug for hjælp og feedback, siger Naeema.

Hun finder en forskole til politiskolen. Den ligger i Ballerup, og det koster cirka 30.000 kroner at gå der. Men dér siger kommunen nej. Så meget vil de ikke betale. Naeema er på kontankthjælp og har ikke råd til at betale de dyre skolepenge.

Desperat ringer hun til Marianne, sin sagsbehandler Marianne fra Konsuletfirmaet BPU i Nakskov. For selv om hun ikke længere er klient hos Marianne, stoler Naeema på hende og føler, at hun her får opbakning og støtte.

Marianne foreslår Naeema at gå på biblioteket og slå op i legathåndbogen for at se, om nogen dér vil give støtte til et skoleophold.

Her støder hun på en rubrik, der handler om støtte til højskoleophold. Straks ringer hun til det telefonnummer, der står opgivet. Det er til Folkehøjskolernes Forening.

- Og så fortæller de mig, at den støtte, jeg har fundet i legathåndbogen, kun gives til landmænd eller sådan noget, ler Naeema.

34

- Og jeg blev rigtig ked af det og begyndte at brokke mig og skælde ud og spørge, hvad jeg så skulle gøre. Og så er det, at ham fyren i telefonen spørger, hvor jeg kommer fra. Jeg fortæller, at min baggrund er pakistansk, og han siger så, at det er meget heldigt for mig.

Kommunepuljen hjælper Ganske rigtigt. Naeema er heldig. Hun bliver stillet igennem til Khuram Shehzad, som er integrationsmedarbejder i Folkehøjskolernes Forening. Han kan fortælle, at en ny pulje penge fra regeringen gør det muligt at hjælpe piger som Naeema med at komme på højskole. Denne pulje betaler Naeemas skolepenge og transport og hjælper hende med at dække hendes faste udgifter. For eksempel huslejen i den lejlighed, hvor hun bor med Masooma, og som står tom, mens hun er på højskole.

Jeg var simpelthen så lettet. Kunne slet ikke tro på, at der fandtes sådan et projekt, for der er aldrig nogen, der før har foræret mig noget. Og jeg tager virkelig hatten af for, at der er nogen, som gør noget for unge som mig, der ikke har så mange muligheder.

Jeg måtte få Marianne til at ringe til Folkehøjskolernes Forening for mig bare for at tjekke, at jeg ikke havde hørt forkert,” smiler Naeema.

Valget faldt på Isterød Højskole. Ikke noget svært valg. For det første havde højskolen en politilinje, som målrettet forbereder eleverne til Politiskolen. For det andet sagde skolen god for, at Naeema måtte få sin datter med. Den dag papirerne gik i orden, var Naeema forbi Højskolernes Hus på Nytorv i København med blomster og chokolade til Khuram Shehzad.

Drømmene skal afprøves 13. august 2006: Det er første dag på højskolen. Naeema er lidt forsinket og når det kun lige akkurat til klokken 8.00. Hun er nervøs og har sommerfugle i maven, og datteren Masooma på 8 er anspændt og genert. De får udleveret en nøgle til deres værelse – et lille værelse sammenlignet med deres lejlighed, som nu står tom.

Bagefter mødes de nye elever i højskolen hyggestue, hvor der er dækket op til velkomst med stearinlys, kage, popcorn og cola.

Lærerne bliver præsenteret og fortæller om skolen. Imens tænker Naeema på, om hun vil komme godt ud af det med de nye mennesker. Og ikke mindst på, hvad hendes nye højskolekammerater vil sige til, at hun har Masooma med – måske vil de synes, at et barn bare er i vejen.

Igen er frygten aubegrundet.

- De har taget så godt imod Masooma og mig, at det er som om, vi aldrig har været fremmede for hinanden, fortæller hun.

De næste par måneder er Isterød Højskole hendes hjem. Der er intens styrketræning tre gange om ugen samt undervisning i dansk, regning, samfundsfag, psykologi og samarbejdsøvelser.

Det er hårdt, men nødvendigt, siger Naeema. Især for piger som hende, der har indvandrerbaggrund.

- Indvandrerpigerne skal tage sig sammen, holde modet oppe og forsøge at føre drømmene ud i livet. Bare det, at man har prøvet, giver én en stor lettelse, og man vil ikke om ti år sidde og fortryde, at man ikke gjorde forsøget. For et par år siden havde jeg nok heller ikke turdet. Jeg manglede selvtillid, og det er nok der, den går galt . Man skal have viljen og styrken.

www.hojskolerne.dk

35

Konkurence vind en t-shirt Højskolernes hus Kør din egen vej – og vind en budcyKel Annonce Danmarks politikere har travlt med at bestemme din fremtid. Du skal helst drøne den lige vej igennem uddannelsessystemet og ind i skattemøllen. Regeringen kalder det en kvalitetscirkel. Vi kalder det mangel på ungdom. For der findes en anden vej, hvor du får tid til at være dig. Hvor du får lov til at være ufornuftig, kreativ og fyldt med idéer. Hvor du får input til at vælge den rigtige uddannelse i stedet for at prøve 3-4 forkerte.

Og det er på de 79 danske højskoler. Her får du flere venner og mere styr på fremtiden end nogensinde før. Så det er op til dig: Du kan følge regeringens vej, eller du kan køre din egen vej og tage på højskole. Start med at vinde din egen budcykel, så du kan køre hvorhen du vil.

KonKurrence Svar på SpørgSmålet: hvad er højSKolerneS web-adreSSe? A: www.hojskolerne.dk g SMS: ModStrøM A til 1919 B: www.løgskolerne.dk g SMS: ModStrøM B til 1919 Vinderen af budcyklen trækkes blandt alle konkurrencedeltagerne og offentliggøres på www.hojskolerne.dk og via SMS d. 15. januar 2007. Budcyklen leveres på vinderens privatadresse.

Det koster 3 kr. at deltage. Du kan max. deltage fire gange pr. dag.

36 36

A B

Askov Højskole 6600 Vejen www.askov-hojskole.dk 76 96 18 00

Djurslands Folkehøjskole 8400 Ebeltoft www.djfh.dk 87 52 91 20

Herning Højskole 7400 Herning www.herning-hojskole.dk 72 40 16 44

Bornholms Højskole 3720 Åkirkeby www.bornholmshojskole.dk 56 97 40 77

Egmont Højskolen 8300 Odder www.egmont-hs.dk 87 81 79 00

Højskolen Performers House 8600 Silkeborg www.performershouse.dk 86 80 08 20

Borups Højskole København 1220 København K www.borups.dk 33 12 34 45

Egå Ungdoms-Højskole 8250 Egå www.euh.dk 86 22 01 26

Højskolen på Helnæs 5631 Ebberup www.helnaes.dk 64 77 19 93

Brandbjerg Højskole 7300 Jelling www.brandbjerg.dk 75 87 15 00

Engelsholm Højskole 7182 Bredsten www.engelsholm.dk 75 88 35 55

Højskolen Snoghøj 7000 Fredericia www.snoghoj.dk 76 24 15 30

Brande Højskole 7330 Brande www.brandehs.dk 97 18 45 45

Esbjerg Højskole 6700 Esbjerg www.eh.dk 79 13 74 00

Højskolen Østersøen 6200 Åbenrå www.hojoster.dk 74 62 47 00

Brenderup Højskole 5464 Brenderup www.brenderuphojskole.dk 64 44 24 14

Europahøjskolen på Kalø 8410 Rønde www.europahojskolen.dk 86 37 12 86

Børkop Højskole 7080 Børkop www.imb.dk 75 86 60 22

D

Højskole

Andebølle Ungdomshøjskole 5492 Vissenbjerg www.andebolle.dk 63 47 37 60

E

F

I

Idrætshøjskolen i Sønderborg 6400 Sønderborg www.ihs.dk 74 42 18 48

Familiehøjskolen Skærgården 7400 Herning www.familiehojskolen.dk 97 12 43 90

Idrætshøjskolen Ikast 7430 Ikast www.isi.dk 97 25 24 99

Gerlev Idrætshøjskole 4200 Slagelse www.gerlev.dk 58 58 40 65

Idrætshøjskolen Århus 8240 Risskov www.ihaarhus.dk 86 21 38 00

Den Europæiske Filmhøjskole 8400 Ebeltoft www.efc.dk 86 34 00 55

Grundtvigs Højskole Frederiksborg 3400 Hillerød www.grundtvigs.dk 48 26 87 00

International Apostolsk Højskole 6000 Kolding www.biblecollege.dk 75 52 47 99

Den Internationale Højskole 3000 Helsingør www.ipc.dk 49 21 33 61

Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg 8800 Viborg www.giv.dk 86 67 20 11

Isterød Højskole 2970 Hørsholm www.i-h.dk 45 86 14 60

Den Rytmiske Højskole 4560 Vig St. www.drh.dk 59 31 67 00

Gymnastikhøjskolen i Ollerup 5762 Vester Skerninge www.ollerup.dk 62 24 12 30

Baaring Højskole 5466 Asperup www.baaringhoejskole.dk 64 48 11 08

Den Skandinaviske Designhøjskole 8900 Randers www.designhojskolen.dk 86 44 80 44 Diget - højskolen ved Skagen 9982 Ålbæk www.diget-skagen.dk 98 48 90 11

G

H

Hadsten Højskole 8370 Hadsten www.hadstenhojskole.dk 86 98 01 99 Haslev udvidede Højskole 4690 Haslev www.huh.dk 56 31 61 11

J

K

Jaruplund Højskole D-24941 Jaruplund-Weding www.jaruplund.de 0049 4630 969 140 Kolt Ældrehøjskole 8361 Hasselager www.kolt-hojskole.dk 86 92 12 41 Krabbesholm Højskole 7800 Skive www.krabbesholm.dk 97 52 02 27

37 37

listen Krogerup Højskole 3050 Humlebæk www.krogerup.dk 49 19 03 80 Kunsthøjskolen i Holbæk 4300 Holbæk www.selavi.dk 59 43 18 88

O

Kunsthøjskolen på Ærø 5985 Søby Ærø www.kunstaeroe.dk 62 58 16 60

P

Kunsthøjskolen Thorstedlund 3600 Frederikssund www.kunsthojskolen.dk 47 31 14 10

L

M N

Køng Idrætshøjskole 5620 Glamsbjerg www.sports4all.dk 64 72 14 12 LO-Skolen 3000 Helsingør www.vinterskolen.dk 49 28 09 00

R

Silkeborg Højskole 8600 Silkeborg www.silkeborghojskole.dk 86 82 29 33

Nørgaards Højskole 8850 Bjerringbro www.nrgaard.dk 86 68 23 00

T

Odder Højskole 8300 Odder www.odderhojskole.dk 86 54 07 44

Støvring Højskole 9530 Støvring www.stovringhojskole.dk 98 37 10 03 Teaterhøjskolen Rødkilde 4780 Stege www.rodkilde.dk 55 81 45 20

Oure Idrætshøjskole - Sport & performance 5883 Oure www.oure.dk 62 38 38 38

Testrup Højskole 8320 Mårslet www.testrup.dk 86 29 03 55

Pensionist-Højskolen Marielyst 4873 Væggerløse www.hojskolenmarielyst.dk 54 13 63 61

Ubberup Højskole 4400 Kalundborg www.ubberup.dk 59 50 00 80

Pensionisthøjskolen Rude Strand 8300 Odder 86 55 89 44

Uldum Højskole 7171 Uldum www.uldum-hojskole.dk 75 67 82 11

Ry Højskole 8680 Ry www.ryhojskole.dk 86 89 18 88

Ungdomshøjskolen ved Ribe 6760 Ribe www.uhr.dk 75 44 50 04

U

V

Luthersk Missionsforenings Højskole 3400 Hillerød www.lmh.dk 48 26 07 66

Ryslinge Højskole 5856 Ryslinge www.ryslinge-hojskole.dk 62 67 10 20

Løgumkloster Højskole 6240 Løgumkloster www.lkhojskole.dk 74 74 40 40

Rødding Højskole 6630 Rødding www.globalschool.dk 74 84 22 84

Vejle Idrætshøjskole 7100 Vejle www.vih.dk 75 82 08 11

Mariager Højskole 9550 Mariager www.mariager-hojskole.dk 96 68 26 68

Rønde Højskole 8410 Rønde www.rondehojskole.dk 86 37 19 55

Vestjyllands Højskole 6950 Ringkøbing www.vestjyllandshojskole.dk 96 75 37 77

Musik og Teaterhøjskolen 6520 Toftlund www.musikogteater.dk 74 83 01 04

Rønshoved Højskole 6340 Kruså www.ronshoved.dk 74 60 83 18

Vrå Højskole 9760 Vrå www.vraahojskole.dk 98 98 10 10

Nordfyns Folkehøjskole 5400 Bogense www.nordfynshoejskole.dk 64 81 32 80

Rørvig Folkehøjskole 4581 Rørvig www.rfh.grundtvig.dk 59 91 92 93

Væksthøjskolen 8500 Grenå www.veaksthojskolen.dk 86 33 91 88

S

Æ

Nordiska folkhögskolan i Kungälv SE-442 31 Kungälv www.nordiska.fhsk.se 00 46 303 20 62 00

Samsø Højskole 8305 Samsø www.samsohojskole.dk 86 59 04 11

Nordjyllands Idrætshøjskole 9700 Brønderslev www.nih.dk 98 82 53 00

SeniorHøjskolen, Nørre Nissum 7620 Lemvig www.seniorhoejskolen.dk 97 89 10 11

Å

Vallekilde Højskole 4534 Hørve www.vallekilde.dk 59 65 60 45

Ærø Højskole 5970 Ærøskøbing www.aero.dk 62 52 10 21 Aalborg Sportshøjskole 9100 Ålborg www.sportshojskolen.dk 98 13 13 11

vil du lære af ELITEN og selv blive ELITE? - så tjek ind som KOSMOSPILOT på Danmarks eneste UDVIDEDE højskole

kosmospilot 2007

linjefag og studieture:

natur og friluftsliv [island] eksistens og tro [spanien] rejsehøjskole [mongoliet] musiker [new york]

haslev udvidede højskole www.huh.as

1/1 Annonce Haslev Højskole

HVAD Ida Andersen, Idrætshøjskolen i Sønderborg

Alexandra Hoffmann, Idrætshøjskolen i Sønderborg

Hvorfor valgte du at tage på højskole?

- For at spille mere volley end jeg ellers har gjort.

Hvorfor valgte du at tage på højskole?

- Fordi jeg interesserer mig meget for journalistik og medier. Vil gerne finde ud af, om det er det, jeg vil.

vil du gerne? drømmer du om?

Janni Andersen, Odder Højskole

Tine Daring, Den Skandinaviske Designhøjskole

Hvorfor valgte du at tage på højskole?

- Jeg ville gerne møde nye mennesker og opleve det sociale liv.

Hvorfor valgte du at tage på højskole?

- Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle efter skolen.

Hvorfor valgte du at tage på højskole?

- Hovedsageligt for at dygtiggøre mig og få sat min designinteresse i fokus.

Hvad er det bedste ved at gå på højskole?

- Fællesskabet og undervisningen.

Hvad er det bedste ved at gå på højskole?

- Det er helt sikkert fællesskabet, oplevelserne sammen med andre glade mennesker.

Hvad er det bedste ved at gå på højskole?

- Det er da, at man kan gøre hvad man vil, og så vil mange af de andre som regel gerne være med.

Hvad er det bedste ved at gå på højskole?

- At man er i et fantastisk forum, hvor man inspireres af omgivelserne og menneskene .

Kan du anbefale det til andre?

3:22 pm Side 1 - Ja, helt klart.

Kan du anbefale det til andre?

- Ja, det kan jeg helt klart.

Kan du anbefale det til andre?

- Ja.

Ville du anbefale det til andre?

- Helt sikkert!

Kan du anbefale det til andre?

- Ja, helt sikkert 13/10/06

tænker du?

39

Kasper Sørensen, Idrætshøjskolen i Sønderborg

Hvad er det bedste ved at gå på højskole?

- Alle de aktiviteter man oplever på en højskole.

Ann 225x149

VOX POP

Livsstil og fællesskab

1/2 Annonce

Giv dig selv en udfordring – Invester i dig selv!

IDRÆT Vandaerobic • Aerobic • Swissball • Spinning • Pilates Badminton • Boldspil • Stavgang • Adventure • Dans Cirkeltræning • Step • Yoga • Boksetræning • Bike & Run Bodytoning • Styrketræning • Løbetræning • Fit & Fun Idrætsgrenene varierer efter årstiderne...

KOST Ernæringslære • Kostvejledning • Skolekøkken med tips og ideer til sund mad • Fedtfattig mad af gode råvarer serveres hver dag

LIVSSTIL Personlig udvikling • Individuel coaching • Kommunikation Krop og psyke • Debat og foredrag • Krop og træning

KREATIV Billedkunst • Sang/kor • Tekstil/Smykker Tegning • Friluftsliv • Massage

Lange kurser Vinter: 7. januar – 31. marts 2007 (12 uger) Forår: 9. april – 1. juli 2007 (12 uger) Efterår: 16. september – 15. december 2007 (13 uger)

Sommerkurser 8. juli – 21. juli 2007 (2 uger) 29. juli – 11. august 2007 (2 uger)

19. august – 15. september 2007 (4 uger)

Kannibalisme

en. [kaniba’lism∂] menneskeæderi; uegl.: grusomhed; umenneskelighed.

LAD DIG IKKE SPISE AF

www.europahojskolen.dk

2/1 A Europa

Annonce højskolen

SPROG

POLITIK

VERDENSBORGER

KOMMUNIKATION

42

Skibumser springer ud Drømmer du om en hel skisæson i alperne, kan du med fordel smutte forbi Højskolen Østersøen. Her kan du få undervisning i tysk, i at stå på ski, i at være tjener - hvorefter du bliver sendt til Østrig for at prøve kræfter med virkeligheden.

Tekst: Ditte Carstensen og Kristina Schønneman, elever på Esbjerg Mediehøjskole Foto: Højskolen Østersøen

Udsigten er betagende med blik udover Østersøen. Vandet er trods den friske brise roligt og klart. Udsigten finder man på Højskolen Østersøens terrasse. Klaverspillet fra de tilstødende lokaler klinger Niels Brunses ”Godmorgen, lille land” an. En sang, hvis kendemærke er at bygge bro fra sind til sind.

Dette er netop, hvad Højskolen Østersøen står for.

Her bygger man bro mellem Tyskland og Danmark for bedre sproglig, kulturel og social forståelse. Tysk er blevet dagligdagen for alle skolens kursister, idet man sidestiller det danske og tyske sprog, hvis man da ikke favoriserer det tyske. Skolens største gruppe af kursister er ”skibumserne”. Det er unge mennesker, der får en intensiv tyskundervisning i 14 uger og en mulighed for at komme til f.eks. Østrig som skibums.

Forstander Peter Buhrmann mener, at det er kvalificerede unge, der tager et sådant højskoleophold.

- Jeg ved ikke, om man ligefrem kan kalde dem for elite-unge, men jeg synes, de har en

plan med livet og et mål med at komme her.

De bruger deres sabbatår på en fornuftig måde, nemlig ved at forbedre deres kompetencer og samtidig få en oplevelse for livet i Østrig, siger Peter Buhrmann.

omkring det at lære, hvordan man folder servietter og dækker et bord, siger hun.

- Det er virkelig mærkbart, at eleverne går op i fag, som de skal bruge nede i Østrig.

Idé bliver til virkelighed

Når eleverne er færdige med deres 14 ugers ophold på Højskolen Østersøen, tager de hul på skisæsonen i nogle af Østrigs mest populære skisportssteder som f.eks. Saalbach eller Zell am See. Men det er en hård dagligdag, der venter skibumserne i Østrig. De skal arbejde fra tidlig morgen til middag og igen fra eftermiddagen til sen aften, nogen gange nat.

- Eleverne har en god ballast, når de tager af sted. De følges derned, bor i samme by og kender på forhånd den arbejdsplads, hvor de skal være, fortæller Jette Nielsen.

Skolen bruger hvert år en studietur til at gennemføre jobsamtaler i Østrig for alle eleverne.

I løbet af de år, hvor Højskolen Østersøen har haft skibumser af sted, har de løbende markeret sig i Østrigs skisportsmiljø. Derfor kan de roligt sige, at alle eleverne får arbejde, og især, at de får de mest attraktive jobs. Det kan de, fordi højskolen i Østrig er kendt som leverandør af god arbejdskraft.

Forstanderen læner sig tilbage i stolen og fortæller om, hvordan man fik idéen til et sådant højskolekursus. Skolen havde i forvejen tyskkurser, men den tidligere forstander udviklede idéen, fordi han kendte en guide i Østrig. Denne guide hjalp dem med at skabe forbindelserne til hoteller og restauranter i Østrig. Netværket er siden da blevet forbedret løbende, ligesom man også på skolen har flere nye tiltag. Udover 15 timers tysk har eleverne andre kurser som f.eks. ”Kend Østrig”, der giver en stor kulturel ballast for de unge mennesker, der tager derned. Derudover er tjenerkurset og det frivillige ekstra forløb med intens ski-undervisning i samarbejde med Dansk Skiforbund meget populære.

Det bekræfter Jette Nielsen, informationsmedarbejder på Højskolen Østersøen, som følger skibumserne.

- Jeg har aldrig nogen sinde set voksne drenge være så interesseret og koncentreret

På job i Alperne

43

- På skolen er vi i løbende kontakt med skibumserne og prøver selvfølgelig at hjælpe dem, hvis de kommer i en penibel situation.

Men oftest er problemet bedst løst dernede.

For hvis man bliver træt af det hele, har man altid en god ven at støtte sig til siger Jette Nielsen.

Gode minder i bagagen Dog er turen for det meste en positiv oplevelse for eleverne. Tidligere elev Mads B. Pedersen kan kun anbefale opholdet.

- I løbet af månederne på skolen og i særdeleshed ugerne i Østrig møder man mange nye mennesker og får endda mange tætte venskaber. Derudover lærer man også et andet land at kende på en hel anden måde – ja og så udvikler man sig også personligt og lærer at stå på egne ben, siger Mads B. Pedersen.

Det er også Jette Nielsens oplevelse.

- Når vores skibumser forlader stedet her, går de ud af en dør med langt flere kvalifikationer og personlige erfaringer. De er næsten som nye mennesker og er glade for deres ophold her. Mange af sidste års elever melder endda tilbage, at de tager en skisæson mere – og det er da noget af den bedste kritik, man kan få.

Højskolen Østersøen • Grundlagt i 1993 i Aabenraa • Kurset for skibumser varer 14 uger og kører på 5 sæson • Prisen er 18.900 for opholdet • Man skal være mindst 18 år for at deltage • Foruden kost og logi får man ca. 980 € om måneden for 40 timer/ugen

1+ g^k,.+ cb_ * 6+ j^g

.+ grif qfi ^rd

Sboabkpe¼gphlibk

Raa^kkbipbp* ld ifsps^id

.1,.5 rdbo * Sbkph^_ rabk do»k*

2 rdbo * Lj ^q _o»kab clo ld s»ob dla

pbo+ Avk^jfhhbk f afq ifs ld f dil* _^ifpbofkdbk+ Dil_^iq rapvk ld ^c* hi^ofkd+ Sbgibakfkd ld clo_bobabipb qfi pqrafbo f rai^kabq+

qfi kldbq+ Pmofkd m pqrafbq ld ifsbq+ Sbgibakfkd) ^chi^ofkd ld dbkkbj* _ora+

2/1 Ann Rødding H

Pqlob Loj7

Avk^jfhhbk f sboabkp _o»kamrkhqbo ld afd+ Bkbodf^ce»kdfd* eba) rkaboqovhhbipb) fkqbok^qflk^i loabk ld rloabk) obifdf¼pb hloqpirqkfkdbo) afphofjfk^qflk) hlkcifhq ld dil_^i lms^ojkfkd+

Pj loj7

Fkaob _^oofbobo ld ^iq abq) abo eliabo qfi_^db+ Ifspfkapqfiifkdbo ld ifsppvk+ Pbisfkapfdq) qbpqp) `l^`efkd ld pvpqbj^qfph ^ca»h* kfkd ^c pq»ohb pfabo) rkfhhb hljmbqbk`bo ld fkqbobppbo+ Pqr* afbsbgibakfkd jba Ñpj^dpmo¼skfkdÒ m pqrafbokb+ >chi^ofkd ld pm^oofkd qfi pqrafbjrifdebabo f A^kj^oh ld rai^kabq+

Ifspdi»ab ld hob^qfsfqbq7 Ao^j^) jrpfh)

^hs^obi) do^Ûh ld hbo^jfh

./+ ^rd qfi .+ pbm

/+ pbm qfi .2 ab`

@^jmrp O¼aafkd

?o»kamrkhqbo ld Ivp

0 rdbo

.2 rdbo * Ifs) bkbodf) hlkÜfhq ld lsbo*

* P¼d ps^o m dil_^ib ra* cloaofkdbo jba pqrabobkab co^ ebib sboabk+ Fkpmfo^qflk ld pm^ofkd qfi pqrafblmelia f rai^kabq+

nonce Højskole

ibsbipb f bk dil_^ifpbobq sfohbifdeba %jba rai^kaplmelia&

Molgbhq ld s^idcofq rai^kaplmelia+

Co^ phlib_»kh qfi sfohbifdeba7 Bq c»iibpmolgbhq f abk sboabk) sf bo bk abi ^c+ F ilh^iljo abq) f A^kj^oh biibo f rai^kabq+

S»ohq¼gbokb7

Dil_^i hljjrkfh^qflk+ Raqovh abq ar ¼kphbo) _ifs clopq bq+ Mo»pbkq^qflkpqbhkfh ld phofskfkd+ Egbjjbpfab+ Hriqroj¼abo+ Cobjjbapmold+ Jbafbclopq bipb ld pmfk+ Bq dlaq) prkaq ld i^kdq ifs f bk dil_^ifpbobq sfohbifdeba+ Dlab s^kbo ld ovqjbo+ Prka) i»hhbo ld kbj j^a * mofk`fmmbo ld mo^hpfp+ Holm f _bs»dbipb7 Ps¼jkfkd) _liapmfi) i¼_ ld ^kabk pmloq+

rrr)bgj]\gn^cjjg)_f

46

Om at have en kæreste - Uanset hvad man laver, kræver det jo altid noget ekstra energi og nærvær i starten, når man får en kæreste. Det er svært at have en kæreste midt i en periode, hvor der sker en milliard ting. Og det kræver noget omstilling. Men på den lange bane håber jeg da, at jeg kan finde en kvinde, jeg kan dele det her med ...

Navn: Mads Langer Alder: 22 Profession: Musiker Bopæl: København

47

- Jeg bærer altid rundt

på en spand jysk muld 22-årige Mads Langer har elsket at stå på en scene, så længe han kan huske tilbage. Og trods det, at man er opvokset i Skive, kan man sagtens have ambitioner om at blive verdensstjerne, mener han. Også selv om det har kostet nogle gevaldige rap over nallerne.

Tekst: Jesper Himmelstrup, journalist Foto: Ulrik Jantzen

Mads Langer har haft travlt, siden han i foråret udsendte sit debut-album, Attention Please. Ikke mindst efter at singlen ”Breaking News” efterhånden er blevet gennemspillet på de fleste radiostationer i Danmark. Men vejen dertil har været lang og snørklet, så Mads befinder sig godt i sin nuværende situation.

- Jeg har det godt. Mit liv indeholder vist de fleste af de ting, som alle andres liv indeholder. Nu har jeg så valgt at bruge mit liv på musikken og den vej, jeg har gået, indebærer jo så, at man bliver en offentlig person en gang imellem. Det er et valg, man skal leve med, og det har jeg det fint med i det store hele. Nogle gange kan det være irriterende, når man kommer i Netto i store træsko og joggingbukser. Eller hvis man sidder og snakker med en kammerat om hans kærestesorger, så er det irriterende, hvis der kommer en eller anden, som gerne vil have en autograf.

Men jeg har et godt liv, fordi jeg gør det, jeg godt kan lide og er enormt privilegeret over at kunne beskæftige mig med det, jeg allerbedst kan lide.

Men selv om det langt fra er alle, der forstå at beherske situationen som kendt, så er Mads Langer meget bevidst om sin egen rolle.

- Jeg tror, det er vigtigt, at man hurtigt bliver klar over, hvordan man selv gerne vil fremstå. Noget af det, jeg har lagt meget vægt på, er, at jeg ikke vil fremstå som noget, jeg ikke er. For det tror jeg, man bliver skør i hovedet af. Jeg har nogle bekendte, som har begået den fejl. I virkeligheden er det, jeg fokuserer på, meget grundlæggende

værdier. Jeg tror, der er mange folk, der har et lidt forskruet billede af, hvad det vil sige at være kendt og være musiker. Mange folk spørger: er du ikke helt vildt rig? Det er jeg ikke, men det kan da være, jeg bliver det en dag, hvis nogle af tingene i udlandet lykkes, smiler Mads.

Masser af jantelovs-hug Mads Langer er opvokset i Skive mellem Limfjorden og Vesterhavet. Som søn af to skolelærere har der altid været højt til loftet i hans barndomshjem, og det havde sine fordele.

Men det kunne også være et problem i en by som Skive med 20.000 indbyggere, hvor man med Mads’ egne ord skulle passe på ikke at stikke ud for meget.

- Dem jeg gik i klasse med var først og fremmest børn af revisorer og ejendomsmæglere, der alle havde de rigtige B&O-anlæg og den store BMW. Vi kørte rundt i vores gamle Volvo og havde stadig grimme gulvtæpper på gulvene. Det var sgu ikke velset.

Så i de små klasser holdt Mads det hemmeligt, at han gik til klaver, når han var til fodbold med drengene.

- Jeg har fået masser af jantelovs-hug i Skive, fordi jeg aldrig har været bange for at stille mig op foran en forsamling og vise det, jeg kunne. Derfor har der altid været sådan en dobbelt-ting med Skive; På den ene side var folk fascineret af mig, på den anden side havde folk behov for at tryne mig. Det tror jeg også, jeg har lært en del af. På den måde er det en god ting at have med i bagagen.

Jeg har en spand med jysk muld med mig overalt.

Under alle omstændigheder har opvæksten lært Mads Langer at skelne. Skelne mellem hvad, der er ægte og hvad, der er påtaget.

- Jeg ved godt, at jeg ikke er mere end andre.

Jeg kan ikke holde ud at være sammen med folk, der, fordi de har opnået et eller andet, tror, at de er mere værd. Jeg ser ikke mig selv som værende mere værd end en skraldemand, en læge eller en folkeskolelærer.

Og derfor har han også kun hovedrysten tilovers for de gamle “gymnasiekammerater”, der tidligere havde travlt med at nedgøre ham, men som - efter at han er blevet kendt - lige pludselig alle sammen gerne vil være venner.

- Det er specielt de ældre elever fra gymnasiet, der dengang kaldte mig en lille lort som bare skulle holde kæft. Når jeg fx er hjemme i julen er der nogle af dem, der kommer løbende og spørger; hey, hvordan går det - og er helt vildt åbne og venligtsindede.

Så tænker jeg bare: fint nok. Det er jo heldigvis gennemskueligt. Men forholdet til mine gamle venner fra Skive er det samme.

Mads Langer ser dog ikke tilbage på sin barndom som fyldt med mobning - Men jeg har da fået en del rap over nallerne. Og mine rap har så gået på, at jeg ikke skulle stikke næsen for langt frem. Jeg har hevet mig selv mange gange i håret, hvis der har gået rygter om, at jeg har været snobbet og højrøvet. Bare fordi jeg stillede mig op på en scene og sang. Det gik jeg meget op i. I dag rører det mig ikke. Dengang gjorde det mig ked af det. Men det har også gjort mig stærk.

Scenen er min Mads Langer har været glad for at stå på en scene, så længe han kan huske tilbage.

Første gang var tilbage i børnehaveklassen.

Mads skulle sammen med 28 andre børn synge sang for resten af skolen til sommerfesten.

- Vi har det på video: Vi står alle 28 børn bag tre mikrofoner, og jeg står bagved. Midt i sangen tager jeg den ene mikrofon og skubber de andre væk og synger. Jeg har altid nydt det at stå på en scene, fordi jeg er heldig at være født med et musikalsk talent.

48

Og derfor har han heller aldrig tvivlet på, at musikken var den vej, han skulle satse på.

- Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville være musiker. Det har aldrig været et spørgsmål, og det føler jeg mig heldig med. Jeg havde en kæreste i flere år, som ikke anede, hvad hun ville med sit liv. Det var en kæmpe frustration for hende. Hun var glad for livet, men hun havde ikke rigtig en passion. Det er der mange, der ikke har, men som skal lede efter den.

Men det med at beskæftige sig med noget, man virkelig brænder for, det er jeg sgu glad for. Så hvis nogen sidder derude med noget, som de bare brænder for, så skal de sgu bare gøre det. Det bliver man et lykkeligere menneske af på længere sigt.

Men selv om musikken og troen på det altid har været der, kan der stadig være dage, hvor han mest har lyst til at blæse det hele et stykke.

- Jeg har altid haft troen på, at jeg nok skulle blive en kæmpe stjerne. Men nogle gange kan man godt vågne op og sige: Er det det værd? Nu har jeg lige været i USA og holdt møder med de store pladeselskaber, og der er en dør åben til den helt uoverskueligt

store karriere. Når man så vågner hjemme i Danmark med jetlag og det hele, så tænker man: hvorfor skal jeg ikke bare til fredagsbar med min klasse eller bare aflevere mine opgaver? Det, der er hårdt ved det her liv, er, at jeg selv skal skabe det hele. Der er ikke nogen, der siger til mig, hvad jeg skal lave i dag.

Så er der ingen kære mor.

Mads Langer kan ikke skjule, at han har ambitioner. Store ambitioner, der måske kan betyde et farvel til det trygge liv i København med vennerne og det faste publikum.

- Det handler ikke om berømmelse og penge. Det, der tæller, er, at jeg har mulighed for at leve af at spille musik. Det er lidt Djævelen, der står derovre og hiver i én samtidig med, at man er i Danmark og har et godt liv med en masse gode ting.

House of Life Da Mads skulle til at starte i 9. klasse var han træt. Træt af sin lærer, træt af sin klasse, og træt af Skive i det hele taget. Så han valgte at tage på efterskole ved Hammel nord for Århus. Og derfor følte han sig både fagligt og

socialt rustet, da han startede i gymnasiet.

- Jeg var helt vildt stimuleret, da jeg startede i gymnasiet. Men jeg synes da også, det var irriterende, at der var så mange fag, man skulle have, som man ikke selv havde valgt og ikke kunne se nogen mening med. Men jeg vil råde andre til at nyde det så længe det varer. Der sker jo meget i de år. Også i ens krop.

Så skal man igennem det hele. Kæresteforhold, der går i stykker. Man er voksen, men man bor hjemme. Så går man i skole og går i byen. Men når du flytter hjemmefra, skal du lige pludselig selv til at vaske tøj og købe ind.

Det er sgu en stor omvæltning, synes jeg. Bekymringerne kommer først bagefter.

Det var også i gymnasietiden, at Mads Langer i ferierne begyndte at rejse rundt i Europa med sin guitar. Første tur var en enkeltbillet til Amsterdam.

- Det var lidt en uddannelse i sig selv. At stå over for nogen, der ikke aner hvem man er og så prøve at sælge sin musik. Helt vildt inspirerende. Fordi der er så mange andre måder at se tilværelsen på. Og jeg har lært meget. Ikke mindst i forhold til at være performer.

Om den nuværende regering

Om anmeldelser

- Jeg synes, den er enormt visionsløs. Det er frustrerende at være borger i et land, hvor regeringen prøver at opretholde et glansbillede af, hvad et velfærdssamfund er i stedet for at være progressiv og visionær og i stedet sige: hvordan skaber vi et samfund? Og så føler jeg, der er en masse skjulte dagsordener. Jeg synes ikke, det repræsentative demokrati fungerer særlig godt under den nuværende regering.

Jeg synes, de er nogle pampere. Der er jo helt vildt mange supervisionære folk i Danmark, journalister, forfattere, debattører, kunstnere og andre, som gerne vil se fremadrettet på tingene. Det ærgrer mig, at de ikke er politikere.

- Det er altid en underlig størrelse første gang, det sker. Fordi man ikke kan undgå at tage det personligt. Som jeg plejer at sige, er det heldigvis ikke anmelderne, jeg har skrevet sangene for, men fordi jeg ikke kunne lave være. Hvis nogen beskriver noget negativt, så kan man da godt blive sur eller frustreret, men jeg tror, at de fleste kunstnere med tiden bliver mere ligeglade - og i sidste ende er det jo heller ikke anmeldelserne, der afgør, om man sælger plader eller ej.

49

Mads Langers fem yndlingsplader 1) Rage against the machine: Rage against the machine 2) Stevie Wonder: Songs in the key of life 3) Jeff Buckley: Grace 4) The Beatles: Abbey Road 5) Nick Drake: Pink Moon

Efter oplevelsen i Amsterdam fik han mod på mere og tog han til Prag med nogle af gutterne for at drikke tjekkisk øl.

- Der satte jeg mig ned og skrev nogle sange og så gik jeg ned på en af pladserne og gav mig til at synge. Der gik ikke mere end et kvarter, så stod der måske 50 mennesker og klappede og hujede. Jeg fik en ordentlig bunke tjekkiske mønter i hatten. Den spontane glæde, folk viste, var helt vildt bekræftende. Jeg fik helt vildt meget lyst til at gøre det igen. Og har også gjort det. Det er en anden måde at tage på ferie på. Så tjener man lidt penge og får betalt lidt af turen.

Den største oplevelse kom dog alligevel under en tur til Paris, afslører Mads.

- Jeg kom ind på en bar, der hedder House of Life. Efter en time mødte jeg denne her fantastisk smukke pige, og så så jeg ikke mine venner resten af den uge. Det var en uge, som var fantastisk. Så skrev jeg en sang, der hedder House of Life og det endte med, at da pladeselskabet havde hørt halvdelen af det nummer, så ville de skrive pladekontrakt med mig. Jeg tog faktisk ned til hende en måned efter på hendes fødselsdag og spillede sangen for hende, smiler han.

Hardcore business Inden Mads havde været i USA, var der tre radiostationer, der havde spillet Breaking News, og derfor var der en del som gerne vil møde ham. En dag blev han ringet op. og så var det bare om at pakke sin guitar og sine mapper

med fotos og pressemateriale i en fart.

- Så mødte jeg en fyr derovre, som har været med til at breake både Dido, Fat Boy Slim og Coldplay, så han har direkte adgang til alle pladeselskaber. Han sagde til de andre: “Tal med ham her. I bliver ikke skuffede.” Og selv om jeg langt de fleste steder fik at vide, at jeg kun havde ti minutter, endte det alligevel med, at jeg fik lov til at spille 6-7 sange fra pladen. Så måske er der noget stort åbent til udlandet. Men det er hardcore business, og derfor bliver man selv nødt til at være hardcore.

For Mads handler det dog igen om at kunne finde spanden med muld, som han lige kan træde op i og sige: Hvad fanden handler det her om?

- Der er stor forskel på at vinde popstars eller om man har skrevet sin egen musik og i virkeligheden er den, man har været altid bortset fra, at ens musik nu er kommet ud til mange. Jeg har det godt med det. Jeg er jo ikke verdensstjerne endnu. Nu har jeg lige været i USA. Det liv, de lever, er jo markant anderledes end her i lille Danmark. I Los Angeles kom jeg til at sidde på restaurant med Robbie Williams. Nu er han ikke så kendt i USA som i Europa, men der kom nogle europæere, som gik helt amok. Det har jeg ikke oplevet i København.

At kunne se sig selv i øjnene Mads Langer har i efteråret været på turné på de danske højskoler. Og selv om det er no-

get helt andet end New York og Los Angeles, så hygger han sig med det.

- Det er fantastisk at spille på højskolerne, fordi det er et lukket samfund, der bare åbner dørene for en. Det virker enormt nært, fordi folk er nære og tæt på hinanden. Der kommer man ikke som stjerne men som en del af sammenholdet og kan bagefter sætte sig ned og drikke en øl eller en kop kaffe. Og så er der fandeme mange gode damer på højskolerne, griner Mads.

Men selv om livet som rockstjerne kan stige én til hovedet, så er Mads Langer klar over, at det handler om at kunne holde benene på jorden.

- Der sker noget, når man står foran 1000 mennesker, der alle sammen står og kigger på dig. Så flytter magtbalancen sig. Man kan sagtens være sympatisk og nede på jorden, men der sker noget. Og så sker der noget igen, når jeg træder ned fra scenen og pludselig er sammen med de 1000 mennesker. Så er det anderledes igen. I hvert fald inden i mig.

Og dybest set handler det om at være tro mod sig selv, mener han.

- Folk har forskellige måder at se på tilværelsen, men noget af det, jeg lægger meget vægt på, er ærlighed over for mig selv og over mine omgivelser. Jeg kan ikke være i min krop, hvis jeg ikke er ærlig over for mig selv. Det er i virkeligheden grundstenen i mit liv. Det betyder ikke, at man skal fortælle alle sine dybeste hemmeligheder. Det er mere et spørgsmål om at kunne se sig selv i øjnene, når man går i seng.

2/1 An diget h

SÆT DIG I BEVÆGELS OG FIND RETNINGEN PÅ HØJSKOLEN VED SKAGEN

nnonce højskole

SUNDHEDSLINIEN OG KOMBINATIONSLINIEN FORÅR 2007 Kursusstart 16 uger: 4. januar 2007 SUNDHEDSLINIEN Hovedfag: Anatomi/fysiologi Sundhedspædagik Krop og læring Sundhedspsykologi Sygdomslære KOMBINATIONSLINIEN Sammensæt dit eget skema indenfor: Kunst Natur/friluftsliv Sprog/kultur Sundhed Højskolen ligger 17 km syd for Skagen mellem Kattegat og Vesterhavet med Råbjerg Mile som nærmeste nabo. Det giver mulighed for udsyn, perspektiv og overblik over din tilværelse.

EFTERÅR 2007 - 4 ugers kurser: Kunst, Natur/friluftsliv, Sundhed og bevægelse i livet.

Nærmere oplysninger: www.diget-skagen.dk diget@diget-skagen.dk telefon: 9848 9011

HØJSKOLEN VED

SKAGEN

52 52

Mit New York - at klø et monster bag øret New York er indbegrebet af Drømmenes By. Smuk og hæslig på en gang, hvor alting eksisterer i ekstremer og modsætninger. Men én ting er at opleve New York som turist. En anden ting er at opleve dagligdagen, når stanken er affald begynder at blive uudholdelig, og lyden af sirener holder en vågen om natten.

Tekst og foto: Stine R. Heger, danskstuderende, tidligere elev på Brandbjerg Højskole

New York: Drømmenes By, der aldrig sover. De kendtes hjem, hvor alt kan ske, og hvad som helst kan købes for penge. Klichéerne står i kø, når det kommer til fortællingen om byen over alle byer – ”I want to be a part of it – New York, Neeew Yo-oork!, ” som afdøde Frank Sinatra synger. Første gang jeg var der, var mit livs bedste ferie. Med min bedste veninde under armen tonsede jeg rundt på Manhattan i en rus - nye spændende oplevelser ventede hele tiden om hvert et gadehjørne.

New York er eventyret om en stor grøn gudinde, imponerende højhuse der giver hold i nakken, fantastiske lysreklamer som holder natten på afstand og gule taxaer i tæt, kaotisk trafik. Men for mig er det også blevet en historie om, hvordan jeg pludselig sad på 5. sal i en lejlighed på Charles Street nr. 12, Manhattan – forbløffet over den uventede drejning mit liv havde taget. Af alle de ting, jeg havde forestille mig om min fremtid, var giftermål med en amerikansk mand og en flytning ’over there’ bestemt ikke på listen. Ikke desto mindre, her var jeg havnet: En Rachel, der havde fået min Ross, og verden – eller i hvert fald dens hovedstad – lå for mine fødder.

Fra vores ’hood’

Eventyret begynder Den første tid var et eventyr. Jeg skulle tage nogle fede fag på New York University - byens berømte universitet. Det var solrig sensommer i New York, og jeg havde al den tid i verden, jeg kunne ønske mig til at udforske byen. Alle sanser var uden på tøjet, og jeg tog alt ind med ekstatisk begejstring.

New yorkerne var flinke. De sagde ”Hi, how are you?” - eller ”Here you go, sweetie”, når jeg på ægte new yorker-manér købte en latte ’to go’. Jeg nød den altid sprudlende aktivitet: Folk der med kaffen i den ene hånd og avisen i den anden småløber til arbejde, mens de taler i håndfri telefon og prajer en taxa. Den evigt levende, summende trafik skaber den perfekte lydkulisse, og varmen fra subway’en står op i fedtede dampe fra store riste i fortovet. Ahh, at leve det sande storbyliv! Og så er New York jo en by fuld af velkendte ikoner: Empire State Building.

Central Park. Brooklyn Bridge. Tvillinge-tårnene, der ikke længere er.

Men det blev ikke ved med at være én lang turistagtig rus. Den virkelige udfordring for mig kom, da det gik op for mig, at jeg skulle skabe en tilværelse og et liv i byen – at den skulle være mit hjem – med bankkonto, rudekuverter og alt det andet kedelige, der hører med til en hverdag.

helt forstod. Jeg forsøgte mig med at spørge sekretæren: ”Excuse me? – what does this mean?”…”What do you mean, what does this mean?” svarede hun med tydeligt irriteret skepsis og kiggede på mig, som om jeg var komplet idiot.

Nogenlunde det samme skete, da jeg næste dag var i supermarkedet og ikke kunne finde ud af at bruge kreditkort-maskinen med mit nyerhvervede bankkort. Ved samme lejlighed kom jeg til at pakke mine varer selv, hvilket åbenbart var en stor fejltagelse. Hende, der var ansat til at gøre det, blev smækfornærmet, og der blev ikke noget ”Have a nice day” til mig den dag.

Jeg begyndte efterhånden at føle mig helt malplaceret. De mest almindelige hverdagsting forvandlede sig til irritationsmomenter og sproglige udfordringer. Folk omkring mig var søde, men jeg havde endnu ikke fundet nogen, jeg lige kunne ringe op og invitere med på café eller ud på en shoppetur. Og hvad skulle man så med alle de caféer og smarte butikker? New yorkerne var reserverede og svære at komme ind på livet af. Det var for længst gået op for mig, at velkomsthilsnen ”How are you?” ikke betyder, at den, der stiller spørgsmålet, faktisk er interesseret i at høre svaret – man skal helst bare sige ”Ok, how are you” og ikke tænke mere over det.

Hverdagen rammer Et par måneder efter at være flyttet til byen stod jeg en dag for første gang oppe ved min nye læge. Og i USA er det ikke bare sådan lige at gå til lægen. Man skal have en forsikring, man skal udfylde et hav af papirer, og man skal svare skriftligt på spørgsmål om hele sin families sygdomshistorie – inden man overhovedet kan komme i kontakt med lægen selv. Til trods for mit ganske udmærkede engelsk var der nogle af spørgsmålene, jeg ikke

Stine og David på yndlingsrestaurant, Florent

53 53

Vejskiltet på Charles St.

Pludselig stank byen af affald og brændte hotdogs. Lyden af sirener og dyttende biler holdt mig vågen om natten, og jeg så tandløse tiggere på hvert et gadehjørne. De travle folk på gaden skubbede nu andre ad vejen med et vredt ”excuse me!”. Jeg følte mig alene og fortabt i et vildt kaos. Jeg begyndte at se byen som et hvæsende monster, der åd sig ind i mig, og i en måned gik jeg og talte dagene til det blev jul, og jeg skulle til Danmark i et par uger.

følte mig heller ikke længere fremmedgjort og forkert. Måske forstod jeg i det øjeblik, at her var mit New York: Mit hjem, vores lejlighed, vores lille hyggelige gade, kvarteret – mit New York kunne være lige det, jeg selv bestemte mig for: Udsigten over hustage fra vores vindue, yndlings-bogforretningen om hjørnet. De flinke indere, der ejede kiosken på Greenwich Ave og den friske luft ude ved Hudson River Park. Bleecker Street med Magnolia Bakery’s farvestrålende ’cupcakes’ og den lokale bar og restaurant Florent, hvor støjniveauet og stemningen altid røg helt op under loftet. Selv den gamle kineser henne på renseriet fik mig til at føle mig hjemme.

Mit New York havde ikke noget med de store ikoner og turist-infernoet at gøre. Når jeg tænker på det nu, lyder det egentlig ret banalt – men det var sådan, jeg udviklede en ægte kærlighed til byen.

Kærlighed i NY ...

Indgang til 12 Charles Street, vores lejlighed

Plads til forskellighed

Min yndlingsforretning

Ud og hjem igen Men det hele ændrede sig igen, da jeg trådte ind i vores lejlighed på Charles Street efter netop at være ankommet fra København. Da jeg satte min fod indenfor dørtrinnet, følte jeg mig - hjemme. Det kom lidt som en overraskelse.

Måske var det bare en pause, jeg trængte til - at være på ferie i Danmark. Jeg ved det ikke med sikkerhed, men fra det tidspunkt blev mit liv i New York anderledes. Jeg kløede monsteret bag øret og gjorde det til mit eget.

Jeg var ikke i turist-ekstase mere, og jeg

Der var mange ting, jeg virkelig holdt af, som ikke bare var tomme fascinationsobjekter.

Og jeg begyndte at forstå, at de ting ikke ville have sin charme uden det frådende monster i baggrunden. Smukt og hæsligt udligner hinanden på en fantastisk måde og giver den råhed som er New York. Alting eksisterer i ekstremer og modsætninger: Kulturer, mennesker, værdier, meninger. Det giver en vidunderlig mangfoldighed, og det er den, jeg elsker.

Der er plads til det hele i New York, og folk er forskellige. Meget forskellige. Til sammenligning kan Danmark godt ligne en omgang grå havregrød. I stedet for at føle mig fortabt i mængden af mærkelige og anderledes mennesker, kunne jeg falde til ro og føle, at der var masser af plads til mig – at jeg kunne være lige den, jeg havde lyst til.

Jeg tror aldrig før, jeg har følt mig så fri.

Til fest på et rulleskøjteddiskotek

Gay Pride Parade - her Christopher Street, som er parallelgade til Charles, hvor vi bor

54

Da Mellemøsten kom til Vallekilde Hvad sker der, når man sætter en gruppe unge fra Mellemøsten sammen med jævnaldrende danskere for at lære om og af hinandens forskelligheder? I september gjorde Vallekilde Højskole forsøget.

Tekst og foto: Nikolaj Frost og Steen A. Jørgenssen, elever på Vallekilde Højskoles journalistiklinje

- Jeg vil langt hellere bankes hårdt i hovedet med demokratiske principper end med Bibelen eller Koranen, siger 21-årige Lilith Gimbel, der i fjorten dage har siddet sammen med 28 unge mennesker med rødder i Syrien, Jordan, Egypten, Libanon og Danmark.

Debatten er åben. Flertallet af deltagerne sidder med bærbare pc’er og fyldte kaffekrus. Koncentrerede blikke er rettet mod Jacob Erle, der i øjeblikket har ordet. Jacob Erle er kultursociolog og initiativtager til Arabisk Dansk Demokrati Akademi (ADDA), der foregik på Vallekilde Højskole i dagene 3. til 16. september.

Udgangspunktet var ifølge ADDA’s program de udfordringer, demokratiet står over for på såvel nationalt, regionalt som globalt niveau.

- Formålet er at give en bred forståelse af samfundet og lære af forskellighederne i gruppen, siger Jacob Erle.

Demokrati på skemaet I løbet af to uger er deltagerne igennem et omfattende program, hvor den åbne debat er i højsædet. Der er indlagt besøg på Christiansborg, hvor holdet møder den radikale politiker Naser Khader og udenrigsminister Per Stig Møller.

Højskolen har også besøg af skatteminister Kristian Jensen, imam Abdul Wahid Pedersen og Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden. Begge holder oplæg i foredragssalen og svarede på spørgsmål fra deltagerne og eleverne på højskolen.

Debatten drejer sig hele tiden om forskellen på folk, men samtidig er alle fokuseret på dialogen og samtalen som det centrale for projektet. En af akademiets store udfordringer er at forene de to kulturer: den vestlige og den arabiske.

- En af de største hæmninger for den arabiske verden er den manglende udbredelse af demokrati, mens udfordringen for Danmark ligger i at skabe større social mobilitet for indvandrere, siger Jacob Erle.

Men ingen af deltagerne finder kulturkløften for stor.

- Den kløft, der selvfølgelig er, er ikke negativ, men derimod spændende og med til at nuancere billedet. Den er også vigtig for at forstå, hvorfor andre tænker, som de gør, fortæller Katrine Lindegaard, der studerer statskundskab ved Københavns Universitet.

- Vi arbejder alle på at bygge bro over kløfterne mellem os, tilføjer Dina El Sayed Hani fra Egypten.

Med fra morgen til aften ADDA-deltagerne er under hele forløbet haft tæt kontakt med højskolens elever. De er med til måltiderne, til morgensamlingerne og til arrangementerne om aftenen.

Julten Abdelhalim fra Egypten har netop færdiggjort sit speciale i statskundskab.

I hendes øjne har ADDA stort potentiale, men hun erkender, at det er vigtigt for initiativets videre succes, at deltagerne bevarer deres engagement, og fortsat udveksler meninger via nettet.

- Det er en stor mulighed. Og hvis vi holder fast, kommer vi med tiden frem til den konklusion, at vi alle er mennesker. Den eneste forskel er, hvad vi vælger at spise og drikke.

55

Me

Design :: Webdesign

AnnonceHøjskolen Snoghøj :: Dra ma :: Personlig udvikling

LINJEFAG

MEDIA DESIGN EXPLORER

ng ni yk

::

aja vk Ha

k

Se ::

g latrin :: K s jlad

LIFE EXPANDER ENTERTAINER

l or er

::

D

MUSICAL BASE CAMP

Ex p

MB C : : D ans :: S ang

dia

: n : sig e D

fsk :: Gra istik l a n r Jou

HøJSKOLEN SNOGHøJ

SNOGHOJ.DK

5656

7 døgn med en højskole e lev Maria Helene Marker, 20 år, er fra Roskilde. Elev på Ry Højskoles skuespillerlinje. Medlem af Blå Gangs Ridderorden Maria Helene Marker, 20 år, slår sit store lyse krøllede hår ud, da hun sætter sig smilende overfor mig på slagbænken i Blå gangs fællesrum.

Ønsket om afklaring Maria har valgt skuespillerlinjen, hvor der trænes intensivt 14 timer ugentligt.

- Man skal kunne sælge sig selv og have talent, hvis man vil være professionel. Det er en af hovedårsagerne til, at jeg er her. Jeg vil udfordres og se om dette virkelig er min fremtidsdrøm.

Derfor synes hun, at teaterlærerens undervisningsform er rigtig god. Udfordringen af eleverne foregår på forskellige planer, så både mere erfarne skuespillere som Maria og nybegyndere bliver bedre til faget.

I begyndelsen af ugen gik en af opgaverne ud på at lufte sin imaginære hund rundt i byen.

Det krævede en stor indlevelsesevne at spille den rolle, især eftersom Marias hund var lidt temperamentsfuld og angreb forbipasserende.

Derfor måtte hun også trække den til sig, da den angreb skolens friluftslærer, Torben, foran kiosken.

- Folk på gaden kiggede på mig, som var jeg sindssyg – det krævede derfor også sit at turde fortsætte med opgaven.

Lidt genert, men også stolt beretter hun om holdets onsdagstur. Hun og en anden elev skulle agere lesbiske lige fra de stod på toget mod Silkeborg, og til de atter var på skolen.

- Det var så grænseoverskridende, at vi måtte drikke en øl for at få mod nok. Det var meget mystisk at skulle spille kæreste med en pige i stedet for en fyr. Virkelig en udforing for mig.

Men samtidig var det sjovt at se folks fornærmede blikke og høre deres små-kom-

Ry Højskole, der er fra 1892, ligger lige ned til Gudenåen. Det tager 30 minutter med tog at komme til Århus. 6 linjer: Friluftsliv, skuespil, musik, skribent, kunst og horisont. Skemaet kan sagtens kombineres med flere linjer. Læs mere på www.ryhojskole.dk

mentarer”, griner hun så selv de blålige øjne lyser med.

Hverdagen Hver dag starter Maria og de andre elever og lærere med at synge morgensang i skolens foredragssal. Alle elever bor i små husgrupper på 810 personer. Hver husgruppe har en maddag.

For Maria og Blå gang er dette torsdag. Gruppen har fordelt opgaverne mellem sig, og sammen med to andre står Maria for frokosten.

- Det er ikke spor krævende, fortæller hun smilende med sin midtsjællandske dialekt og trækker let på skulderne: vi skal blot sætte på bordet, rydde af og vaske op. Ingen madlavning. Så det er ren luksus.

I løbet af en uge udfordrer Maria sine skuespillerevner yderligere i valgfaget improvisation. Derudover har hun som modvægt til teaterfagene valgt kajak og salsaundervisning.

Ved siden af valgfagene er der de obligatoriske fællestimer. Hver onsdag er der eksempelvis ”Ugens Indslag”, hvor både kendte og knap så kendte holder foredrag. Denne onsdag handlede om Afrika. En Ry-borger skildrede sin cykeltur fra Tanzania til Danmark.

- Det var utrolig interessant at få indblik i de forskellige stikke og leveformer, der er i Afrika.

Det er lækkert, at der er så stor alsidighed i de forskellige foredrag. I sidste uge var det Mona Sheikh, som fortalte om integration af muslimer i Danmark.

Hver torsdag aften er der ”Højskoleaften”.

Et westerntema var på programmet denne torsdag, og alle var klædt ud som cowboys eller indianere. Aftenen startede med et westernmåltid i spisesalen. Pulsen kom på overarbejde, da professionel Squaredance undervisning afløste maden.

- Det var sjovt. Alle levede sig ind i den rolle, som ens kostume lagde op til, fortæller Maria med et næsten euforisk smil. Festen fortsatte i elevernes Café Sommersol, hvor den både stod på hesteskokast og slå-søm-i konkurrence.

Smilende understreger hun: - Det er dejligt at, ”Højskoleaftenerne” varierer mellem fest, som i denne uge, og andre mere rolige stunder, som ugen før, hvor teaterlæreren Brian opførte ”Tristan og Isolde” for os alle.”

Sidst på ugen gik turen ind til Århus Festuge.

Elevernes stomphold, musiklæreren Jeppe og dramalæreren Brian optrådte ved højskolernes fællesarrangement i Studenterhuset.

Derefter var der tid til at tage på café og opleve festugen fra første parket inden turen gik tilbage til Ry.

Weekenden Maria og to veninder indledte weekenden med natten til lørdag med at sove på taget i skolens karakteristiske tårn. Med liggeunderlag oven på tagbrædderne, og godt nede i soveposen blev den stjerneklare himmel iagttaget.

- Vi lå faktisk utrolig godt, og det var så hyggeligt sådan i al hemmelighed at ligge deroppe., siger hun. Ud på morgenen skrålede vi alverdens sange ud over Ry City inden overtrætheden fuldstændig overmandede os.

Næsten hver weekend har et gennemgående tema. ”Pirat” var det denne weekend. Lørdag aften holdt eleverne stor Sørøverfest, som Maria og et par andre initiativrige elever havde arrangeret. Cafeen var dekoreret med fiskenet i loftet og den gamle robåd, som normalt ligger i bunden af haven ved åen, var placeret midt på scenen.

Søndag var ultimativ afslapningsdag, hvor alle sov længe og slikkede sol på tæpper til lyden af ænderne i åen. Andre deltog i kollektiv filmhygge på Blå gang.

- Midt på dagen blev det for meget med dovneriet, så vi var to, der spillede badminton i haven, inden vi skulle være klar til film igen om aftenen, fortæller hun lidt stolt og retter sig op på slagbænken.

Weekendens tema blev afsluttet med dyner og hovedpuder på madrasserne i foredragssalen, da ”Pirates of the Caribean” blev vist på storskærm.

Maria understreger, at hun aldrig vil fortryde sit ophold på Ry Højskole: Det er dejligt, at alle ens forventninger om stedet, menneskene og fagligheden er blevet indfriet. Jeg håber virkelig, at jeg finder ud af om det er drama jeg brænder for – under alle omstændigheder har jeg fået mange intense oplevelser med jævnaldrende, som jeg aldrig ville have fået andre steder.

57

7 døgn med en

højskolelærer Mads Rykind-Eriksen, 37 år, har rejst igennem det meste af Mellemøsten og Asien. Erfaringer derfra bruger han nu i sin undervisning, hvor Mellemøstenkonflikten er et af hovedemnerne – men der er også plads til andet end det.

Det en velforberedt Mads Rykind-Eriksen, der møder op i skolens journalistik-lokale.

Her føler han sig tydeligvis hjemme. Han er klar til at fortælle om sine oplevelser den seneste uge på Ry Højskole, og hvad det vil sige at være lærer på en højskole: - Det, at være højskolelærer, er en livsstil.

Undervisningen og det sociale liv smelter simpelthen sammen. Man spiser, arbejder og har det sjovt sammen – døgnet rundt.

Jeg bor kun fem meter fra skolen, så arbejdet kan ikke undgå at fylde meget i mit liv, siger han.

Midt på ugen Det er tirsdag morgen. Iført fleece-trøje, cowboybukser og træsko, læner Mads Rykind-Eriksen sig godt tilbage i sofaen. Tirsdag er hans skemafrie dag, som han bruger til at forberede de kommende dage, og plejer hans store interesse: islam, integration og Mellemøstkonflikten: - Der sker altid nye ting inden for disse områder – så det er både dagsaktuelt og spændende. Specielt, når man som jeg har rejst rundt i Israel og set konflikten med egne øjne.

Derfor var han også medarrangør, da den tidligere radikale folketingskandidat fra 2001, Mona Sheikh, gæstede højskolen onsdag aften for at tale om islam og integration.

For øjeblikket arbejder Mads Rykind-Eriksen desuden med at planlægge en arabisk linje til foråret. Her vil netop emnerne islam og integration, som Mona Sheikh snakkede om, være til debat. Et projekt han gerne ser realiseret. Men på grund af den seneste tids uro, er forårets eksakte destination endnu ikke fastlagt.

- Det vil passe perfekt ind i forårets

Mads Rykind-Eriksen, 37 år Gift med Anja – far til fem børn. Læst historie og filosofi på Aarhus Universitet samt journalistik på Danmarks Journalisthøjskole. Underviser i journalistik, filosofi, fortælling og Europas historie

rejse til Libanon og Syrien med mit journalisthold.

Højskole- og familieliv Som højskolelærer kan det være svært at finde den rette balance mellem højskole- og familieliv. For med fem børn i alderen 3 til 15 år, er der nok at se til. Og de har også behov der skal dækkes: - Om tirsdagen havde jeg de yngste med i svømmehallen. Det var et godt afbræk i en travl hverdag for både børnene og jeg, da der konstant er mennesker på højskolen.

I det hele taget forsøger Mads RykindEriksen at inddrage sin familie mest mulig i højskolelivet. Derfor spiser de blandt andet alle syv hver dag sammen med eleverne i skolens spisesal: - Der skal en meget god undskyldning til for at slippe, siger han bestemt, men samtidig med et skævt smil.

Børnene var også med til det bål i højskolens have, som han, mandag aften, arrangerede sammen med eleverne. Mandag er Mads Rykind-Eriksens vagtdag. Han er den, eleverne kontakter, når døre skal låses op, når der opstår problemer, eller når lysten til at lave pandekager i skolens køkken opstår. Men det indebærer også han skal stå

for aftenens program.

- Det er dejligt at sidde ned til vandet ved bålet, og bare hygge med en kop kaffe - og diskutere om løst og fast.

Denne mandag var indenrigs- og udenrigspolitikken de store samtaleemner omkring bålets flammer. Nogle af hans yndlingsområder. Det elsker han – en god og saglig diskussion.

Vigtigt med distance Det hele skal dog ikke være højskole. For Mads Rykind-Eriksen er det vigtigt at holde fri en gang imellem. Så sent som i weekenden var han sammen med familien i sommerhus i Sverige: - Vi har en regel, der siger, at fra vi står på færgen i Helsingør og til vi er tilbage på Sjælland, snakkes der ikke ét ord højskole, siger han med et blink i øjet og uddyber: - Vi lever nærmest i en lille osteklokke på højskolen. Det derfor vigtigt med disse små afbræk i hverdagen, siger han.

At få højskole og familieliv til at harmonere har indtil nu ikke været noget større problem. Så Mads Rykind-Eriksen vil uden tvivl stadig være at finde på Ry Højskole mange år endnu.

60

Fingersnilde i Sønderborg Idrætshøjskolen i Sønderborg tilbyder en massør-uddannelse, hvor du samtidig lærer om kroppens anatomi og om at forebygge skader. Sidse og Casper er to af de elever, der har valgt den nye massør-linje - og de glæder sig til at komme ud og afprøve deres færdigheder i virkeligheden.

Tekst og foto: Sanne Karlsen og Gry Mørck, elever på Esbjerg Mediehøjskole

61

At træde ind på Sønderborg Idrætshøjskole er lidt som at træde ind i en lufthavn. Uden at vide, hvor turen går hen, og hvilke oplevelser eller mennesker, man bliver præsenteret for. Ved et af spisebordene i den lyse spisesal sidder Sidse Sloth Rasmussen fra Ebeltoft og Casper Månsson fra Lolland. De er begge veltrænede og udstråler et lager af overskud, som bestemt ikke er til at tage fejl af. Både Sidse og Casper følger højskolens kursus i af give massage.

Kurset retter sig mod de elever, som enten er kommet ind på studiet som fysioterapeut, de som tager kurset som led i en omskoling eller simpelthen bare de elever, som ikke ved, hvad de vil, men meget gerne vil prøve noget nyt. På kurset lærer de om kroppens anatomi, om at stå rigtigt, når man masserer, og i at forebygge eventuelle skader. Kurset, som kun rummer cirka firetyve elever (ud af næsten hundrede), er et relativt lille hold, men seriøsiteten omkring faget er ikke at tage fejl af. Dette har skolen fra begyndelsen også lagt op til, da faget fylder otte timer om ugen på skemaet.

Et kursus for alle Sidse Sloth Rasmussen er en af de elever, som allerede nu er kommet ind på studiet som fysioterapeut, men ønsket om at komme på højskole og få lidt erfaring med andre mennesker trak mere i hende, og hun valgte derfor idrætshøjskolen. Casper Månsson er en af de elever, der endnu ikke er helt sikker på, hvad hans fremtid skal indeholde. Men det var faktisk fordi, en kammerat fortalte om et fedt ophold, med surf og udsigten til at blive teambuilder, at Casper fik modet og søgte kun tre uger inden start.

På Sønderborg Idrætshøjskole har man mulighed for at blive teambuilder efter et endt kursusforløb. Som teambuilder har man lidt flere muligheder for at påvirke et højskoleforløb fra start til slut. Man planlægger fester, holder nøgler og indlogerer nye elever.

Drømme og virkelighed Sidses drøm om at blive fysioterapeut går blandt andet i retning af at behandle sportsskader samt at forebygge dem. Dette kunne for eksempel være at blive fysioterapeut for et svømmehold.

Men som fysioterapeut er der mange flere døre åbne end bare dét. Hun fortæller, at man kan arbejde i det offentlige, på sygehuse eller plejehjem, hvor man arbejder med genoptræning af forskellige skader. Endeligt kan man have sin egen praksis og selv være herre over det hele.

Rundt om skolen Efter en lang snak om uddannelse, muligheder og drømme, bliver vi vist rundt på den store skole. Den ligger ned til marinaen i Sønderborg og Alssund omgivet af en storslået natur. Årgangen, som boltrer sig på skolen lige nu er den største, der hidtil har været på skolen med næsten hundrede elever.

Dog ser det bestemt ikke ud til, at der hverken er pladsmangel eller dårlig stemning af den grund. Eleverne bor på værelse to og to fordelt på flere gange, med fælles bad og toilet.

- Jeg kommer direkte fra handelsskolen, hvor jeg var temmelig skoletræt. Men her er vi sammen døgnet rundt, og der sker hele tiden noget omkring os. siger Casper, som også har brugt opholdet til at gøre sig nogle tanker omkring at blive fodboldtræner, når han er færdig i Sønderborg.

Og senere hen måske studere idræt. Højskolen giver muligheder nok.

Surferne ligger på brædderne, vollyspillerne varmer op i sandet og aftenens underholdning i den store sal er så småt ved at være klar, da vi siger farvel til Sidse og Casper.

Vi forlader den store højskole velvidende, at man her bestemt kan tage en genvej til sin drømmeuddannelse.

62

HVAD Thorsten Kudahl, Odder Højskole Hvorfor valgte du at tage på højskole?

- For at prøve noget andet.

Jeg har lige været i militæret, hvor jeg har været udsendt i Irak og Kosovo. Så er jeg meget interesseret i film og medier, og det er også nogle fag, jeg har her på skolen.

Hvad er det bedste ved at gå på højskole?

- Møde forskellige typer mennesker. Vi har blandt andet cirka 20 internationale elever her. Få nogle af sine fordomme om højskole afkræftet, at det hele ikke bare handlede om at sidde i rundkreds.

Kan du anbefale det til andre?

- Helt sikkert! Fordi det er så anderledes, og man udvikler sig meget, og bliver mere åben. Så er det et godt studiealternativ, hvor man får en masse forskellige indtryk. Jeg havde egentlig bare forestillet mig, at jeg bare skulle være klipper på en eller anden tv-station, men nu tænker jeg også lidt på at studere Film- og medievidenskab.

Birk Marcus Hansen, 21 år, Den Skandinaviske Designhøjskole Hvorfor valgte du at tage på højskole?

- Jeg har altid interesseret mig meget for grafisk design, tegning og kunst.

Både for at få noget praktisk erfaring med grafisk design og kvalificeret kritik på mit arbejde.

Hvad er det bedste ved at gå på højskole?

- Det er super fedt og motiverende at bo et sted, hvor der er åbne værksteder døgnet rundt, engagerede mennesker med samme interesser som en selv.

Ville du anbefale det til andre?

- JA. Det er utroligt givende på rigtigt mange måder.

Man lærer meget af at være sammen med andre mennesker hele tiden, og der ud over er jeg nu også bedre rustet til at træffe studievalg, når den tid kommer.

Vidste du at:

VOX POP tænker du? vil du gerne? drømmer du om?

Nanne Holm Westby, idrætshøjskolen Århus

Tobias Feld, 20 år, Gerlev Idrætshøjskole

Malte Kristiansen, Rønde Højskole

Hvorfor valgte du at tage på højskole?

- Jeg synes, det var et godt valg efter studentereksamen, det er et rigtig godt miljø. Jeg kendte nogen, der havde gået her, og havde kun hørt godt om det. Og så er her skydning, som jeg interesserer mig meget for.

Hvorfor valgte du at tage på højskole?

- Det har jeg for at prøve noget nyt og anderledes, komme væk fra det vante.

Jeg savnede nye udfordringer efter at have arbejdet i et år.

Hvorfor valgte du at tage på højskole?

- Jeg valgte det udelukkende pga. pointene, så jeg kan læse videre på medicinstudiet, det giver gode muligheder.

Hvad er det bedste ved at gå på højskole?

- Det er helt klart det sociale liv på skolen.

Kan du anbefale det til andre?

- Ja, helt sikkert. 120 mennesker sammen er nærmest som en lille familie.

Det er en udfordring. Og så elsker jeg idræt, og det skal man gøre for at være her. Der er også andre sociale fag, så alt ikke kun er idræt, selvom det er hovedtemaet.

Hvad er det bedste ved at gå på højskole?

- Det er anderledes end den normale skoleform.

Her er der et helt specielt fællesskab og en masse nye mennesker, samt muligheden for at dyrke sport hele tiden.

Kan du anbefale det til andre?

- Ja, det kan jeg helt sikkert. Man skal bare finde den højskole, der er noget for en. Der er jo mange at vælge imellem.

Hvad er det bedste ved at gå på højskole?

- Det er niveauet af fagene. Jeg er blevet meget positivt overrasket. Man kan bruge det til meget.

Kan du anbefale det til andre?

- Ja, især hvis man kommer fra gymnasiet, det giver rigtig god erfaring.

Man kan snuse til faget på en rigtig god måde, hvad enten det er journalistik, socialpædagogik eller sygepleje, og så selvfølgelig det sociale samvær.

der findes 79 højskoler? du kan læse mere på www.hojskolerne.dk?

63

1/1 Annonce Musik og Teaterhøjskolen

64

Hvad

spiser man egentlig på en højskole?

Vi sendte et par anmeldere i byen.....

Elegant og farverigt udvalg

Sulten som en dinosaur

Gerlev Idrætshøjskole Skælskør Landevej 28 4200 Slagelse Telefon: 58 58 40 65 www.gerlev.dk

Den Rytmiske Højskole i Vig Jyderupvej 18 4560 Vig 59 36 06 00 www.drh.dk

Tekst og foto: Stine Aalborg, elev på Vallekilde Højskoles journalistiklinje

Tekst og foto: Anders Rømeling, elev på Vallekilde Højskoles

Det summer af liv ud foran spisesalen på Gerlev Idrætshøjskole. Eleverne venter spændt på, at klokken skal give dem tilladelse til at tage for sig af aftensmaden.

Køkkenpersonalet har klartgjort aftensmaden, så køkkenholdet - skolens elever - kun skal lune de varme retter og anrette buffeten.

Denne aften havde eleverne en anelse problemer med ovnen, så klokken ringer ikke 18.15, som den ellers plejer. Men vi stoler på, at det ikke er sådan hver aften.

Det lange buffetbord er varieret og fyldt med forskellige lækkerier, lige fra frisk råkostsalat og tomatsalat anrettet på iceberg til pålægsfade med traditionel spegepølse og lækker osteanretning med brieost og en mild skæreost. Fra rugbrød og hvidt brød - som man selv skærer - til varm lasagne og pastaskruer i tomat. En skål med makrel i tomat giver et godt modspil til det fad, der bugner af æg, tomat og agurk.

Udvalget er så stort, så man ikke kan nå at smage det hele. De forskellige fade er pyntet enkelt, men elegant op.

Vores udsendte valgte at undgå det traditionelle pålæg og i stedet prøve nogle af de andre spændende retter, hvilket var et ganske udmærket valg, da smagsløgene fik en dejlig oplevelse.

Til den lækre buffet bliver der serveret køligt postevand, som er placeret på de råhvide borde i den store, lyse spisesal. Eleverne optager langsomt pladserne på de grå designerstole, og spisesalen går fra at være et lyst lokale med grønne planter og malerier på væggene til at være et lyst lokale, der summer af snakkende og glade unge mennesker. Man bliver i et vidunderligt humør af denne fantastiske stemning. Det er som at se en stor familie, der mødes over middag, hvor der dårligt er tid til at nyde maden - mens den stadig er varm - da mange samtaleemner skal rundes under indtagelsen af måltidet.

Modstrøms udsendte giver aftensmaden på Gerlev Idrætshøjskole 3 sæt bestik. Buffeten tager sig elegant og farverig ud. Retterne er så varierede, at alle kan finde noget, de kan lide. Selvom appetitten var forøget grundet køkkenholdets problem med ovnen, var der mad nok, så alle kunne blive mætte. Madens smag gjorde, at man efter et par bidder glemte, at der havde været ventetid.

journalistiklinje

Udenfor spisesalens døre venter 62 sultne elever. Da klokken rammer halv ét, strømmer det mindre menneskehav ind i lokalet. Salen ekkoer i et par minutter af bestik og tallerkener, som fyldes med mad fra bordene. Kursisterne, der er mellem 17 og 28, kaster sig hurtigt over en flot anrettet kartoffelroulade, fyldt med spinat, ost og tomat – selv en stopmæt tyrannosaurus rex må få vækket sin appetit ved sådant et syn!

Til vegetarerne er der en mindre frugtplantage af kiwier, ananas, meloner osv. Dog skæves der lidt til den såkaldte ’rytmiske råkostsalat’. Den smager mest af alt som traditionel råkostsalat.

Apropos salater har køkkenet bikset ni andre frem af slagsen.

Blandet med pinjekerner, frugt, bacon mm. er det rigt med muligheder til den grønne tand. Den egentlig smagsvariation mellem de ’grønne fade’ udebliver desværre. Det er et kønt syn for øjnene, men en skuffelse for smagsløgene.

Køkkenet hiver til gengæld adskillige point hjem for deres delikate svinest(r)eg med nudler, tilsat sursød sovs. Modstrøms udsendte er ikke den eneste, som lister hen og diskret snupper anden portion af retten.

Snart står fadet dog tomt og øjnene rettes i stedet mod spegepølsen, makrellen, leverpostejen og alt det andet pålæg, der kan smækkes på køkkenets hjemmebagte rug- og hvidbrød. Kvaliteten af hjemmebaget er ikke til at komme uden om!

Da den sidste krumme brød er væk, tager køkkenholdet fat. Holdet, der tæller køkkenpersonel og elever, fjerner raskt bestik, fade, glas og uspiste madrester fra tallerknerne. I løbet af 20 minutter er rummet næsten tomt for mennesker og madvarer, og eleverne er på vej til undervisning.

For lækker anretning, en samlet god smag og effektiv afrydning, får køkkenet på Den Rytmiske Højskole 4 ud af 5 sæt bestik! Det sidste sæt kan hentes på Modstrøms redaktion, når salaten tilsættes variation frem for make-up.

65 65

Sans for de gode specialiteter Til tyreløb i spisesalen Idrætshøjskolen Århus Vejlby Centervej 53 8240 Risskov T: 8621 3800 www.ihaarhus.dk

Odder Højskole Rørthvej 34 A 8300 Odder T: 8654 0744 www.odderhojskole.dk

Tekst og foto: Pernille Sine Carlsen, elev på Rønde Højskoles journalistiklinje Tekst og Foto: Rasmus S. Jacobsen, elev på Rønde Højskoles journalistiklinje.

Spisesalen på Idrætshøjskolen Århus ligger lige til højre for administrationen, når man kommer ind i hovedbygningen fra gården. Den bærer som resten af skolen præg af den funktionalistiske og arkitektoniske streg, som mange skoler blev bygget med i slutningen af 1960’erne. Væggene i salen er prydet med store grønne tyre-motiver udskåret i træ. Den eneste form for udsmykning i den ellers ret mørke og dunkle spisesal. Det kunne der godt rettes op på, ligesom et gulvtæppe der i tidernes morgen var grønt, godt kunne trænge til at blive udskiftet.

Salen er delt op i to niveauer, som godt kunne minde lidt om to perroner på Fredericia banegård i myldretiden. Sådan føltes det i hvert fald, da cirka 120 idrætshøjskoleelever kom buldrende som en flok tyre ind i spisesalen i et inferno af larm, der mindede om det årlige tyreløb i Pamplona, Spanien, og som fuldstændig ødelagde enhver intimitet, der måtte have hersket omkring måltidet.

Tyrefægterstemningen til trods handler det jo trods alt om maden. På IHÅ går køkkenet op i at servere grøn og fedtfattig mad (det er vel en idrætshøjskole), og dette kunne opleves ved den store og varierede salatbuffet, som fint komplimenterede en lækker kinesisk wok-ret, som var rester fra aftenen før, men dette kunne bestemt ikke smages. Næste portion var lakseterrine, med tilbehør fra den overdådige salatbar. Det smagte fremragende, og da undertegnede ikke er den store lakse/fiskespiser, må netop denne ret siges at være lidt af en genistreg fra køkkenets side. Da der endelig var tyndet lidt ud i køen til buffetbordet bevægede vi os derop for at mæske os i rullepølse, kalkun, diverse sild, chickenwings og coleslaw. På buffetbordet havde man, syntes jeg, en snedig detalje. En stor gryde var fyldt op med isvand, og man kunne så tage sin tomme kande og øse vand op i kanden uden at behøve at vade helt ud i køkkenet efter frisk vand. Fed detalje! Rullepølsen var godt krydret og af en god kvalitet, der var altså ikke sparet på noget her. Kalkunen var saftig og krydret ligesom rullepølsen, coleslawen kunne godt have trængt til lidt ekstra mayonnaise, men når man kører den sunde linie er ord som mayo vel fy-fy.

Jeg er specielt begejstret over, at køkkenet var i stand til at servere lakseterrine, da man den dag skulle bespise cirka 120 elever og 63 kursister. En pæn detalje som også trækker op i den endelige karakter. Velbekomme.

Køkkendamerne er ved at sætte dagens mad på de fremsatte borde.

Det virker som om, de hygger sig. Der er en larm fra skolens køkken, en snakken og en larmen fra ovnene. Det er helt sikkert det glade køkken, selv om det godt kunne virke lidt stressende på mig.

Maden bliver sat frem, og det ser bestemt tiltalende ud. Da alt er sat frem, begynder højskoleleverne at søge mod spisesalen. De famler om maden, og mange af dem laver nogle mægtige portioner, som jeg undrer mig over, om de kan spise. Jeg kan dog godt følge dem, da jeg også får lyst til at tage en ordentlig portion, da der er så meget lækkert, man gerne vil have en lille bid af.

Jeg fornemmer en hyggelig stemning i spisesalen, og med 42 elever stiger støjniveauet hurtigt. Jeg går op og tager mig en tallerken, lurer lidt for at danne mig et overblik over, hvad jeg vil spise i dag. Her på Odder Højskole er der kold mad til frokost, da det var, hvad eleverne helst ville. Forstanderen forklarer, at hvis det er elevernes ønske, vil de gøre, hvad de kan, for at opfylde det.

Dagens måltid består af lidt lune retter, som fiskefrikadeller og noget sammenkogt. Jeg ved ikke, om det er rester fra gårsdagen måltid, men det falder vist i god smag alligevel. Jeg går videre til det kolde bord, som er rigtig lækkert. Der er mange forskellige slags rugbrød og franskbrød. Jeg danner mig et overblik over bordet og bliver hurtigt imponeret over køkkenets kræsen for maden. Med både pyntetomater og agurker bliver jeg hurtigt bevidst om, at det er lækkert måltid, jeg skal indtage. Jeg tager nogle æg, som er en smule vandede. Der er noget oliven-pesto lignende noget, humus, en masse forskellig slags pasta, blandet med en masse krydderier. Det ser utroligt lækkert ud.

Der er lammekølle med blommer, karrysild, spansk pølse, gedeost, noget tyndtskåret kød, torskerogn og ost. På Odder højskole er der virkelig kræset for ting, som man normalt ikke ville få.

Jeg sætter mig ved et bord med en fyldt tallerken og høje forventninger. Ved bordet sidder to lærere, som hurtigt kigger på min tallerken for at se hvad jeg skal anmelde. De virker en smule nervøse. Den ene lærer kommenterer, at jeg ikke har taget noget af det oliven-lignede noget og gedeost. Det virkede lidt som om, hun gerne ville have mig til at rose lige netop dette. Jeg føler dog sagtens, at jeg kan rose det uden at have smagt det. Jeg roser for højskolens rigtig gode måde at få lidt andet ind i måltidet, her er rig mulighed for at få smagt en masse ting. Og det giver et godt udvalg i maden.

Da jeg begynder at spise, lever maden op til de forventninger, jeg nu engang sad med. Det er et lækkert måltid, dog smagte fiskefrikadellen efter min mening lidt for meget af fisk, men der er så meget andet af maden, der kan opveje dette.

Jeg forlader højskolen med fyldt mave og en masse ros i baglommen.

66

HVOR ER VIRKELIGHEDEN?

Tekst: Neal Ashley Conrad, litteraturlærer på Krogerup Højskole

Så fik jeg endelig set Federico Fellinis relancerede mesterværk 8½ fra 1963. Fellini har for mig altid stået som en af de helt store filmskabere, der går imod strømmen og skaber sit helt eget udtryk. Denne sorthvide magnetiske 8½, hans måske største film, blæste bare gennem min bevidsthed og min sjæl med volumen i top i et drøn af fantastisk stoflige billeder, flimrende scenarier, optog af defilerende smukke og grimme, fede kvinde med kæmpe bryster, som altid hos Fellini, ligegyldige debile stiletter og gamle mennesker i ét med deres egen skygge, stærkt krydret med endeløse overvejelser over kunst.

Midt i kampen for at finde den kreative åre, den åndelige fremdrift og dermed tilskyndelsen til at overtrumfe slugten mellem kunsten og virkeligheden, bliver hovedpersonen, som er filmskaber og instruktør, spillet af Fellinis yndlingsskuespiller, Marcello Mastroianni, konstant afbrudt – af kvinderne i sit liv og filmfolk, der hele tiden vil ham noget.

Han tvinges ind i sig selv. Han flygter bogstavelig talt ind i sin egen biograf og forestillingsverden, hvor han kan være alene med sine egne drømme og fantasier og erindringer. Filmen afspejler under ét, på ægte metamodernistisk maner, konflikten i hele Fellinis egen kamp med at skabe sin film og få hold

GO GET IT!

på stoffet, før han selv til slut gik i gang og realiserede sit projekt. Men 8½ er langtfra bare en film om en film om en film. Den er rygradsrislende levende kunst for krop, sjæl og vital serum for enhver i 2006, hvilket plan man end ser fra eller befinder sig på. Hvem fanden laver sådanne film i dag? Film, hvor hele livsdramaet udspiller sig for vores øjne, mens en tøffelhelt af en instruktør alias Marcello Mastroianni alias Fellini alias dig og mig sidder og graver i næsen i den indre biograf.

Dén film stiller mig spørgsmål: Bliver vi bliver nogensinde færdige med noget som helst? Er det en utopi at tro, at vi mennesker nogensinde bliver klogere på de to verdener, vi lever i samtidig. Hvad har den indre at sige den ydre? Måske får vi det job, vi drømmer om, eller lejligheden med samtalekøkken eller ommøbleret haven til én lang indkørsel med omgivende ligusterhæk. Måske sparer vi os pavestolte over egen formue i markedsøkonomiens forlokkende navn, blot for at opdage at vi har ophobet en stadig større indre fattigdom. Alle erobringer, korte eller lange indkørsler, udskæringer eller besiddelser til trods, står vi ved dagens ende tilbage med hvert sit hoved, der ikke kan forholde sig i ro. Bevidstheden er der ingen, der kan købe sig til eller fra. Underbevidstheden kan vi sagtens spænde for en reklamevogn og iscenesætte i det uendelige. Drømmens teater i den virkelige kunst vil til altid skræmme og fryde os tusinde gange mere. Al form for ydre fokus har en indre slagside. Og hvor er virkeligheden så, om jeg må spørge? Hvad er det vi kalder virkelighed? Og hvad stiller man op, når man pludselig selv står dér og selv skal lave en film, der blotlægger en stor digters opfattelse af virkeligheden, når man selv er i tvivl om hvor og hvad den er?

Sammen med filminstruktøren Claus Bohm arbejder jeg i øjeblikket på at skabe en film – Ekelöfs blik - om en af Nordens største digtere, Gunnar Ekelöf (1907-1968), fartende til og fra Stockholm, Finland, Oslo, Reykjavik, Istanbul, hvor digteren fik sin åbenbaring, på filmjagt efter noget, man per definition ikke ved hvad er. Ekelöf udfordrer den menneskelige erfaringsverden. Han er på én gang

jordnær, rablende, antitetisk kompleks, dristig og enkel, grotesk og visionær. Hvad er det Ekelöf kan? Med Lucifers valgsprog kan han f.eks. gøre den menneskelige følelse af ubefindende klar for enhver: ”Jeg er en fremmed i dette land/ men dette land er ingen fremmed i mig!/ Jeg er ikke hjemme i dette land/ men dette land ter sig som hjemme i mig!// Sådan er jeg blevet en fremmed i dette land/ men dette land har gjort sig det bekvemt i mig!/ Jeg kan ikke leve i dette land/ men dette land lever som gift i mig!” (”Non Serviam”). Jeg talte i Stockholm med den kurdiske forfatter og journalist, Mustafa Can. Som 16årig gymnast blev han for første gang rystet over Ekelöf, der (med de citerede linjer) som ingen anden før formåede at formulere hele fremmedhedsproblemet direkte, den ambivalente følelse, man lever med og på trods af som indvandrer, uanset hvor mange år man så har boet i Sverige eller Danmark.

Og så slår det mig pludselig, at det faktisk også er den store eksistentielle fremmedhed, Federico Fellini viser med melankoli, humor og patos uden at pege på andet end kunsten som momentan forløser i en amokgående virkelighed.

Go get it!

1/1 Annonce Universel ITS: H E H T .

INCL LY BUTTERF & GHT IT I F T ’ N DO

ALBUM OUT NOW!

www.myspace.com/unitemusic

www.unite.dk FIRE FLOTTE FYRE – 14 FANTASTISKE HITS Hele verdens nye Boyband – danske Unite er klar til at rykke. Deres første album, ”Unite”, ligger i butikkerne – og se’fø’li’ er de to kanonhits, ”Don’t Fight It” og ”Butterfly” med på tracklisten. To numre, du ikke har kunnet undgå at få ører i henover sommeren og efteråret. Men Unite har mega-meget mere at byde på, bl.a. sange skrevet af Murlyn (Britney og Madonna), Steve Mac/Wayne Hector(Westlife og Boyzone) og Søren Rasted/Claus Noreen(Aqua) – så gør klar til et brag af et popalbum.

Højskolernes Hus bagsiden

Kør din egen vej!

Danmarks politikere har travlt med at bestemme din fremtid. Du skal helst drøne den lige vej igennem uddannelsessystemet og ind i skattemøllen. Regeringen kalder det en kvalitetscirkel. Vi kalder det mangel på ungdom. For der findes en anden vej, hvor du får tid til at være dig. Hvor du får lov til at være ufornuftig, kreativ og fyldt med idéer. Hvor du får input til at vælge den rigtige uddannelse i stedet for at prøve 3-4 forkerte. Og det er på de 79 danske højskoler. Her får du flere venner og mere styr på fremtiden end nogensinde før. Så det er op til dig: Du kan følge regeringens vej, eller du kan køre din egen vej og tage på højskole.

www.hojskolerne.dk