FFD juli 2004/ twn
GENNEMGANG AF ÆNDRINGER I HØJSKOLELÆRERES LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD – med Cirkulære om løn mv. til forstandere og lærere ved folkehøjskoler CIR nr.9362 af 09/07/2004 (Henvisninger til cirkulæreteksten er markeret med kantet parentes).
INDLEDNING Med Undervisningsministeriets Løncirkulære nr. 9362 af 09/07/2004 indføres det nye lønsystem på højskoleområdet – som et af de sidste områder – fra 01.01.2005. Cirkulæret er gældende fra 09.07.2004, men som det fremgår af cirkulæret [§3] indføres det nye lønsystem for lærere pr. 01.01.2005. På det danske arbejdsmarked generelt er det nye lønsystem blevet indført som en aftale mellem arbejdsmarkedets parter. På højskoleområdet er der imidlertid ikke nogen forhandlingsberettiget organisation. Derfor fastsættes løn- og ansættelsesvilkår ensidigt af Finansministeriet eller af det ministerium, som FM bemyndiger hertil – altså UVM. Både Folkehøjskolernes Forening og Danske Folkehøjskolers Lærerforening har gennem det sidste års tid deltaget i drøftelser med UVM om hvordan det nye lønsystem kunne indføres på højskoleområdet. Ikke fordi nogen af de to foreninger ønskede indførelse af ny løn, men fordi det nu var et ufravigeligt krav fra UVM’s side. HVEM OMFATTES Forstandere [§1] Cirkulæret er gældende for både forstandere og lærere, men det er kun lærerne, der i første omgang bliver omfattet af det nye lønsystem. Man kan også sige, at især for forstandere er princippet om individuelle tillæg i forvejen i anvendelse de fleste steder, i form af den eksisterende – og i forhold til det øvrige arbejdsmarked unikke – overlønsmulighed. Forstanderne bevarer den hidtidige indplaceringsløn med tillæg, og når der i cirkulæret om overlønsmuligheden indføjes et ’i særlige tilfælde’ [§2,1], er det ifølge UVM blot for at markere, at der tale om en særlig individuel aftale. Tillægget er ikke pensionsgivende. Lærere [§8] Alle nyansatte lærere ansættes fra 01.01.2005 efter det nye lønsystem. Lærere der har mindre end 6 års anciennitet pr. 01.01.2005, overføres til det nye lønsystem, og indplaceres på nærmeste højere basisløntrin. [§8,8]
FOLKEHØJSKOLERNES FORENING I DANMARK ∙ 1 Højskolernes Hus ∙ Nytorv 7 ∙ DK 1450 København K telefon 3336 4040 ∙ fax 3313 9822 ∙ giro 408-4055 ∙ mail kontor@ffd.dk ∙ www.hojskolerne.dk
Lærere med mere end 6 års anciennitet – og som endnu ikke har nået slutløn (skalatrin 44 for akademisk-uddannede og 39 (44, hvis oprykket) for ikke akademisk-uddannede) kan vælge frit mellem at blive i eksisterende lønforløb eller at overgå til det nye lønsystem. Lærere, der har nået slutløn, eller når de når slutløn (skalatrin 44 for akademiskuddannede og 39 (44) for ikke akademisk-uddannede) overføres til det nye lønsystems slutbasisløntrin, samtidig med at de sikres mod lønnedgang ved tildeling af et personligt varigt tillæg til udligning af forskellen. [§8,8] BASISLØN + INDIVIDUELLE TILLÆG I STEDET FOR DEN HIDTIDIGE SKALATRINSAFLØNNING Hovedprincippet i det nye lønsystem er, at den fælles indplaceringsløn med op til 9 skalaløntrin erstattes af et basislønforløb med kun tre trin samt individuelle tillæg i form af funktionstillæg, kvalifikationstillæg og engangsvederlag. Samtidig forsvinder den mulighed for overløn, der hidtil som noget ret unikt har været på højskoleområdet. BASISLØN Basislønforløbet har tre trin hvor sluttrinnet nås allerede efter 5(8) år. Begyndelsestrinnet ligger over den hidtidige begyndelsesløn mens slutlønnen – især for akademisk uddannede – ligger væsentlig under den nuværende slutløn. Basisløntrinnene bliver: Ikke AC’ere:[§4] Basisløntrin 1 (1. - 5. ans.år): Basisløntrin 2 (6. – 8. ans.år): Basisløntrin 3 (fra 9. ans.år):
01-10-2004 260.888 kr. 277.168 kr. 300.426 kr.
Pr. mdr. 21.741 kr. 23.097 kr. 25.035 kr.
(01-10-1997) 224.350 kr. 238.350 kr. 258.350 kr.
AC’ere:[§5] Basisløntrin 1 (1. ans.år): Basisløntrin 2 (2. – 5. ans.år): Basisløntrin 3 (fra 6. ans.år):
01-10-2004 261.644 kr. 273.273 kr. 301.182 kr.
Pr. mdr. 21.804 kr. 22.773 kr. 25.098 kr.
(01-10-1997) 225.000 kr. 235.000 kr. 259.000 kr.
Som det ses, er der kun lille forskel på de to forløbs løntrin. Forskellen er især ud fra hvornår trinnet nås. Men også her vil der, i lighed med tidligere, blive mulighed for at skolerne efter individuel vurdering kan ’oprykke’ ikke AC’ere til AC-forløb. (Vil blive beskrevet i UVM’s kommende vejledning). TILLÆG [§6] Tillæggene skal først og fremmest ses som en mulighed skolerne har for lokalt at føre lønpolitik. Som det fremgår senere skal skolerne have en erklæret lønpolitik, men der er ikke fastsat regler eller krav om tillæg og deres størrelse (jf. dog personlige
FOLKEHØJSKOLERNES FORENING I DANMARK ∙ 2 Højskolernes Hus ∙ Nytorv 7 ∙ DK 1450 København K telefon 3336 4040 ∙ fax 3313 9822 ∙ giro 408-4055 ∙ mail kontor@ffd.dk ∙ www.hojskolerne.dk
udligningstillæg for lærere på slutløn, der overgår til det nye lønsystem og ’højskolepædagogikum’). De individuelle tillæg omfatter 3 typer: 1. Funktionstillæg – for varetagelse af særlige funktioner. Det kan være generelt, men det kan også være som tillæg for udførelse af en særlig funktion i et bestemt tidsrum. [§6,1] Hvornår der så er tale om en særlig funktion, endsige om noget der rækker ud over almindeligt højskolearbejde, tager cirkulæret ikke stilling til. Det er fortsat noget der alene afhænger af denne enkeltes kontrakt og lokale aftaler. 2. Kvalifikationstillæg – der har baggrund i den ansattes kvalifikationer (faglige og personlige), opgavevaretagelse eller paralleliteten til det øvrige arbejdsmarked. [§6,2] 3. Honorering af særlig indsats (resultatløn). VARIGHED OG OPSIGELSE AF TILDELING AF TILLÆG Hvor 1 og 2 kan både være i form af varige og midlertidige tillæg, gives honorering for særlig indsats er typisk engangstillæg. [§7] Gives funktions- og kvalifikationstillæg som varige tillæg, kan de kun opsiges skriftligt med de varsler, der i øvrigt er gældende for ansættelsen. Er funktionstillæg knyttet til en bestemt funktion, sker der som hovedregel bortfald af tillægget ved funktionens ophør. TILLÆGENES OMFANG Der foreligger ikke faste regler for, hvor store beløb skolerne skal afsætte til tillæg. Indførelsen af det nye lønsystem tilfører heller ikke skoleformen ekstra tilskud, så med baggrund i, at nye lærere skal ansættes med en højere begyndelsesløn og ældre lærere kan bevare en høj slutløn, er det et åbent spørgsmål, hvor meget der de første år kan afsættes til tillæg. På den anden side er der i højskolen tradition for overløn – ikke mindst hvor særlige funktioner skal udføres eller særlige kvalifikationer ønskes tilført eller fastholdt. En vis parallelitet i forhold til det øvrige arbejdsmarked må også formodes fremover at være en afgørende forudsætning. TILDELING OG FORHANDLING AF TILLÆG En væsentlig del af filosofien bag det nye lønsystem har hele tiden været muligheden for at arbejdspladsen individuelt kunne belønne særlige kvalifikationer, funktioner eller opnåede resultater. På det øvrige arbejdsmarked er der i de forskellige overenskomster fastlagt retningslinier for forhandling af tillæggene, hvor tillidsmandssystemet oftest spiller en central rolle. Men da der på højskoleområdet ikke findes et tillidsmandsmandssystem, fordi der ikke er nogen forhandlingsberettiget part, foreligger der heller ikke nærmere retningslinier for, hvordan tillæggene forhandles. Løncirkulæret fastslår dog at den enkelte skole skal have
FOLKEHØJSKOLERNES FORENING I DANMARK ∙ 3 Højskolernes Hus ∙ Nytorv 7 ∙ DK 1450 København K telefon 3336 4040 ∙ fax 3313 9822 ∙ giro 408-4055 ∙ mail kontor@ffd.dk ∙ www.hojskolerne.dk
en lønpolitik med nedskrevne principper for anvendelse af tillæg. Og at ledelsen fastsætter disse principper efter drøftelse med lærerne. [§23] FFD anbefaler meget, at der bliver størst mulig åbenhed om anvendelse af tillæg, og at fordelingen heraf sker efter fælles/repræsentative drøftelser, og ikke alene er et forhold mellem den enkelte og institutionen. Der vil inden for den nærmeste fremtid blive udsendt en nærmere beskrivelse af mulige forhandlingsprincipper. HØJSKOLEPÆDAGOGIKUM OG ET TILHØRENDE SÆRLIGT TILLÆG Det er aftalt med UVM, at når en model for et højskolepædagogikum er på plads, vil UVM fastlægge et obligatorisk tillæg for gennemførelsen af videreuddannelsen. (Belægget herfor fremgår af § 6,5] Der vil så i modsætning til de øvrige tillæg være tale om et obligatorisk tillæg, der udløses som et varigt tillæg, når uddannelsesforløbet er gennemført. FFD forventer at videreuddannelsen vil blive startet i 2005. Der forhandles i øjeblikket med flere uddannelsesinstitutioner om medvirken. KOSTSKOLETILLÆG Ifølge løncirkulæret [§3] er kostskoletillægget indregnet i de nye basislønsatser, hvorfor der ikke ydes noget særligt kostskoletillæg under det nye lønsystem. De eneste der fremover får kostskoletillæg er dermed de lærere, der vælger at køre videre i det gamle skalatrinsforløb samt forstandere [§12]. PENSION Der vil fortsat være to pensionsformer, den tjenestemandlignende pensionsordning for ansatte fra før 1997 og pensions-forsikringsordningen for øvrige. [§14] Forsikringsordningen Alle nyansatte får på lige fod med nuværende lærere med forsikringsordning indbetalt 16,6% af basislønnen til Magistrenes Pensionskasse. Selv om der formelt er tale om et arbejdsgiverbidrag på 2/3 og et bidrag fra den ansatte på 1/3 er det fortsat skolen, der betaler hele beløbet. Som udgangspunkt er varige tillæg pensionsgivende. Andet kan dog være bestemt lokalt. Tjenestemandslignende Den tjenestemandslignende pensionsordning er modsat forsikringsordningen ikke baseret på et akkumuleret indbetalt præmiebeløb, men derimod på optjent pensionsalder. Det er den optjente pensionsalder der bestemmer, hvor stor en del af ens slutløn, man får i pension. Derfor spiller det ikke nogen rolle, at skolen ’kun’ indbetaler 15% i pensionsbidrag for denne gruppe. Lærere, der når sidste skalatrin, overføres til det nye lønsystem (- med et udligningstillæg), men den kommende pension for lærere med en tjenestemandslignende pensionsordning vil fortsat blive fastsat i forhold til det hidtidige skalatrinforløb med
FOLKEHØJSKOLERNES FORENING I DANMARK ∙ 4 Højskolernes Hus ∙ Nytorv 7 ∙ DK 1450 København K telefon 3336 4040 ∙ fax 3313 9822 ∙ giro 408-4055 ∙ mail kontor@ffd.dk ∙ www.hojskolerne.dk
henholdsvis løntrin 39 og 44 som sluttrin.
LÆRERE DER VÆLGER AT BLIVE I DET GAMLE FORLØB Som omtalt tidligere kan lærere med mindst 6 års anciennitet vælge at blive i det gamle skalatrinsforløb, og for så vidt der tale om et AC-forløb, må en væsentlig højere slutløn formodes at få de fleste til at vælge dette. Sluttrinnene bliver her løntrin 39 for ikke akademisk-uddannede og 44 for AC’ere, idet det hidtidige særlige tillæg efter 5 år på sluttrinnet afskaffes pr. 01.01.2005. Skoleskift Retten til at blive i det gamle skaltrinsforløb bevares ved overgang til ansættelse ved en anden højskole. [§8,9] Engangsvederlag Lærere der bliver i skaltrinsforløbet kan tildeles éngangsvederlag som honorering af særlig indsats. Oprykning til AC-forløb Pr. 01.01.2005 bortfalder muligheden for at ikke akademisk-uddannede lærere i det gamle lønforløb kan oprykkes til AC-forløbet. Kravene herfor er mindst 6 års voksenpædagogisk beskæftigelse og at skolen skønner det rimeligt. Dermed er der mulighed for at alle ikke akademisk-uddannede, der vælger at blive i det gamle lønforløb (- hvilket jo kræver mindst 6 års anciennitet) ’kan nå’ at blive rykket op i AC-forløbet. MEN det skal ske før 01.01.2005. [§8,6]
NORMER FOR ARBEJDETS OMFANG OG TID Der er ikke med det nye cirkulære fastsat nærmere om lærerarbejdets omfang og tid. Som tidligere kun dette, at antallet af lektioner á 45 minutters varighed for en fuldtidslærer er ca. 543, og at disse skal være fordelt over mindst 32 uger.
TIDSPUNKT FOR INDFØRELSE AF DET NYE LØNSYSTEM Formelt set er cirkulæret er trådt i kraft og har dermed afløst det tidligere cirkulære. Men som det fremgår af teksten sker ændringerne som hovedregel først pr. 01.01.2005.
Undervisningsministeriet har annonceret, at der først på efteråret vil følge en vejledning til cirkulæret.
Thor West Nielsen Tlf 3336 4033, Mail twn@ffd.dk
FOLKEHØJSKOLERNES FORENING I DANMARK ∙ 5 Højskolernes Hus ∙ Nytorv 7 ∙ DK 1450 København K telefon 3336 4040 ∙ fax 3313 9822 ∙ giro 408-4055 ∙ mail kontor@ffd.dk ∙ www.hojskolerne.dk