Kunst magasinet

Kunst M

A

G

A

S

I

N

E

T

harris@nal-net.dk

Kunst M

A

G

A

S

I

N

E

T

Det siges ofte at vi lever i en ny middelalder. Også dengang var billedkommunikation den dominerende. Dengang KUNNE folket ikke læse, i dag GØR folket det ikke! Som kunstnere burde vi jo juble over dette og have kronede dage. Vi, der lever af at skabe billeder, burde være denne tids konger og dronninger. Men helt modsat disse teorier om tidsånden, har det aldrig været mere nødvendigt med ord for at sælge kunsten. På ferniseringer skal vi helst tale stolpe op og stolpe ned om os selv og om vore værker - vi skal jo gøre os selv interessante som investeringsobjekt. Og en udstilling på de større steder ER bare ikke HELT RIGTIG hvis ikke der er produceret et temmelig snakkende katalog hvor kunstneren og dennes protegeer forklarer værket for folket. Hvor blev lige den dér højt besungne billedkultur af?

En professor på Københavns Universitet har for nylig revolutioneret undervisningen i engelsk litteratur dér. Han LÆSER digtene og novellerne OP for de studerende, og beder dem om at læse dem op for ham! Han synes ikke de studerende blot skal læse OM værkerne, og læse litteraturen for sig selv (dem af dem der gider). For ham er litteratur noget vi er fælles om, en kommunikations- og diskussionsform. Og han insisterer på at det skal ske i klasselokalet. Sammen.

Okay, det er så digte, og ikke billeder. Der er vel en forskel? Vi bombarderes med billeder dagen lang, og alle hjælper vi selv med til at forøge billedmængden ved at fotografere alle livets små og store begivenheder. Ofte bruges der mere tid og rum på at fotografere og dermed "dokumentere" vores oplevelser, end rent faktisk at OPLEVE vores oplevelser. Som om den dokumentation der sker i hjertet ikke er god nok for et menneske. Som om hjertets hukommelse pr definition er dårlig og uvederhæftig dokumentation ift et foto, eller en autoritativ tekst. At være i nuet, kunstnernes vel eneste fælles varemærke, er blevet en sjælden vare.

For mig som kunstner er kunst en kommunikationsform på helt samme måde som et digt, også den synes jeg skal opleves LIVE, og meget gerne sammen med andre, så debatten kan flyde frit mellem hjernerne der ser. Vi oplever jo de samme billeder helt forskelligt, og i dét spændingsfelt opstår mange gode og interessante tanker. Også af interesse for kunstneren! Men, og det er her at denne artikel finder sit emne og midtpunkt, jeg må konstatere at evnen til at se råt på billederne, uden forudgående snik snak, er meget begrænset.

Vi er mange der har set det og prøver at gøre noget ved det. Vi skriver lidt halvkvædet om os selv på hjemmesiderne, på webfora, og på udstillings-

arkene der skal introducere kunsten. Jo højere op vi kommer i kunstens fødekæde, jo større krav kommer der til disse introducerende og analyserende tekster der skal lukke værket op for publikum og for publikums formidlere. Ja, ofte er anmeldelser blot rene afskrifter af de pressemeddelelser og hele artikler som kunstnerne selv har sendt ud. Dét stiller meget store krav til kunstnerne, der nu ikke bare skal kunne indfange nuet og holde det fast igennem en langstrakt skabelsesproces. Vi skal nu også kunne formulere os skarpsindigt og vittigt i ord, og levere de one-liners som kan blive til meninger i pressemaskinen. Det er det bare ikke alle der kan, og hvad så med dem?

Det er langsomt gået op for mig at jeg har et talent for de dér ord, og jeg er derfor gået i gang med at skrive for de kunstnere der gerne vil have lidt "starthjælp" til det dér første katalog, eller den nye hjemmeside, etc. Som de kvikke nok nu har gættet, så er formålet med denne lille artikel netop at gøre reklame for denne aktivitet.

Egentlig ville jeg bare sende den gode redaktør og udgiver Harris en lille notits til en annonce der sagde: "JEG har et talent for ord som kan hjælpe DIG, kære kollega, i DIN karriere, samtidig med at DU hjælper MIG i MIN!" Men for at få jer læsere i tale må jeg pakke den ret så enkle sætning ind i mange flere konstruerede ord. Ellers bladrer I bare forbi. Ord låner os tid, låner os opmærksomhed.

Godt sammensatte ord låner os meget opmærksomhed. Du er jo nået helt hertil nu, ikke sandt? Og opmærksomhed er det jo dét vi alle har brug for. Vi vil jo gerne videre i vores løbende dialog med samfundet omkring os.

Så: Hvis du altså står og mangler den dér tekst om din kunst, og ikke selv vil bakse længere med det danske kunstsprog, så kontakt mig, hvad enten teksten er til din hjemmeside, en pressemeddelelse, eller dit første katalog. Det er ikke helt gratis - hvad er det i denne kolde verden? - men det er heller ikke dyrt. Jeg tager 500 kr. for en kortere tekst (op til 1 A4 side), lidt mere for længere og mere komplicerede tekster. Du kan bruge teksten helt frit, blot du beholder mit navn under den hver gang du bringer den (helt, delvist, eller i one-liners).

Nu ved du dét. Det vidste du ikke før. Ord forandrer.

---------------------

---------------------

Ved Hans Jørgen Henriksen (www.zonering.dk).

Det begyndte med en uddannelse på akademiet for fri og merkantil kunst i København. Croquis undervisning på den statsstøttede croquisskole.

Jørgen Løvgret har arbejdet med sit maleri hele livet, men måtte konstatere at der ikke var penge i at male, så han valgte at lave noget andet ved siden af

og fik job i SAS hvor han arbejdede i mange år.

Det bragte ham rundt i verden, men malerierne fulgte med under armen, og det samme gjorde udstillingerne. Syv år i Afrika. Fem år i Berlin. Los Angeles. Seattle. Rom. osv. Som Jørgen forklarer: ”Jeg kommer fra Sorø, men jeg har boet det meste af mit liv i udlandet”.

Udsigt fra hotellet

Jørgen Løvgret fandt Izmir Biennalen på nettet, tog kontakt, søgte legater og fonde men måtte konstatere at han ikke kunne få noget støtte. ”Så skrev jeg hertil at jeg måtte trække mig ud igen, men så inviterede de mig som gæstekunster”. Det betød at Jørgen besluttede sig for at deltage, han sparede jo en del penge til registreringen (som kostede ca.

15.000 kr), nu skulle han bare betale transporten og bolig herned. ”Og så er mine malerier jo i den størrelse så jeg kan pakke dem ned i en kuffert. Det gør det jo lidt billigere”. Faktisk er Jørgens billeder særligt raffinerede derved at de kan sættes sammen lidt ligesom legoklodser, så landskabet kan blive ved og ved. ”Det store indtryk det er at det er en flot udstilling.

Det er flot sat op. Men jeg havde forventet at der var mere professionelle kunstnere til stede. Der er kolossalt meget amatøragtigt ind imellem”, vurderer

efterkommer af den indiske Brahmin kaste, det skal vi nok lige komme tilbage til, for det sætter efter min mening tingene i et forståeligt perspektiv. Ja faktisk har Janice rigtig travlt i baggrunden med at finpudse sin udstilling her et par timer før det for alvor går løs med den officielle åbning, mens jeg interviewer Jørgen Jolo Løvgret.

Jørgen har ikke noget imod at folk maler efter hjertet, men ønsker på den anden siden en højere standard på visse af de ting der vises på udstillingen.

Men på den anden side så har Løvgret aldrig været på en biennale før og har ikke noget sammenligningsgrundlag. Men han vil overveje grundigere fremover, og ville ønske at når arrangørerne af en biennale vurderer potentielle kunstneres billeder, ikke bare tager en, fordi han kommer fra Danmark, men også tager efter en vis kvalitet. Men det rokker dog ikke ved Jørgens intention med at deltage i Izmir: ”Nu hvor jeg har slået mig ned i Sorø kan jeg jo godt mærke at jeg er lidt langt væk fra det hele. Derfor synes jeg, at jeg vil ud igen. Jeg vil ud og prøve verden”.

Han har aldrig prøvet en biennale før men han har haft utallige soloudstillinger arrangeret af gallerier i udlandet. Det har været vældigt spændende og det meste foregår på åbningsdagen, det er her kunstinteresserede dukker op og køber.

Jeg vil vide om deltagelsen i internationale udstillinger har betydet noget for Jørgens måde at male på. Det har det ikke for Jørgens vedkommende. Det der har betydet noget har derimod været, at Jørgen har boet 10 år i Provence: ”Da jeg kom ned til Provence så skete der en eksplosion i mine farver. Næsten på samme måde som det skete for van Gogh. Det er lyset, farver, stemningen i landskabet, duftene som påvirker en”, siger Jørgen. Samtidig opdagede Jørgen at han havde det nordiske med.

Og igen da han kom hjem fra Frankrig, så kunne han mærke at han havde det franske med. Som han uddyber det: ”300 dage med solskin. Du ser skygger. Du ser blå og grønne farver på en anden Jørgen. At der så lige ved siden af Jørgens måde. Du ser de farver støvet lægger på farverne. udstillingsområde, faktisk er en af verdens førende Det er det du prøver at fange”. kunstnere nemlig Janice Devali, som er en Grønne farver i et utal af nuancer.

Jørgen Løvgret(Danmark)

Da jeg ankom til Jørgen Løvgrets stand for at lave det aftalte interview sad Jørgen Jolo Løvgret og talte men en særdeles velklædt herre som var gallerirepræsentant for det prominente Robinson Art Gallery med gallerier i både Belgien og New York. Jeg fik af en eller anden grund aldrig hans navn så skal vi kalde ham Mr. Crap. Tilnavnet har jeg givet ham for det svarer til hans overordnede vurdering af Izmir Biennale: ”This is crap”. Det er noget andet med Venedig biennalen, her er der en velrenommeret udvælgelsesprocedurer (eller censurering) om man vil.

Det galleri han er tilknyttet, Robinson Art Galleri, står bag nogen af kunstnerne der deltager her i Izmir, de har bl.a. spøttet 5000 euro i transporten alene af Janice Devali’s bekostelige billeder. Devali er en kunstner der voksede op i vesten, og derfor ikke ønskede at underlægge sig den indiske kulturs kvindeundertrykkelse. Hun tog ligesom Jørgen Løvgret noget mere med i sin bagage, i Devali’s tilfælde sine drømme om et samfund unden kvindeundertrykkelse.

Når man er kunstner i et velrenommeret galleris stald (som Robinson Art Gallery) så tjener kunstneren kun 15 % af salgsprisen fortæller Mr. Crap. De 85 % går til dækning af de mange udgifter som galleriet har til promovering af kunstneren.

Det kan derfor ikke undre nogen af os at Janice Devali’s billeder sælges til filmstjerne og andre med en helt anden pengepung end de kunder vi er vant

til at sælge til. Prisen på et Devali maleri er tårnhøj (ca. 100.000 kr pr. stk.).

Jørgen Løvgret lagde i sin snak mærke til at Mr. Crap kom med forskellige ideer, det du også ser i de her japanske manga-tegninger. Det går igen i de malerier der i øjeblikket er hotte, maleriet begynder at ligne mango tegninger og cartoons. Jørgen Løvgret konstaterer derfor tørt at det er jo ikke noget han kan bruge til noget som helst i sine landskabsmalerier: ”Han gav mig noget som jeg ikke kan bruge til ret meget”. Jørgen Løvgret viser et nummer af ”World Art” frem som Mr. Crap har strøet ud i området på de små borde ved standene.

Forsiden er prydet med et værk af Janice Devali.

Jørgen Løvgret pointerer: ”Trykt i 20. mio. ex. Det er hendes billeder der er på forsiden”. ”Og er det et troværdigt tidsskrift?” spørger jeg måbende og kaster et blik hen ad gangen for at se om Janis stadig er her. Jørgen åbner tidsskriftet og peger: ”Ja det er kinesisk. Du kan se her, det er et kinesisk tidsskrift. Det er hendes billeder”. Vi kan godt set at hendes billeder har budskab. ”Det er specielt. Det er jo mest perler, stjerner og sådan noget”. Det forklarer de høje transportudgifter og priser, de mange perler der er malet ind i billedet, og skånsomt skal transporteres kloden rundt.

FAKTA De fleste er her for at vise deres malerier frem, fra de helt professionelle og så til amatørerne. Der er ifølge en ”mursten af et program” 544 biennale artister der deltager, de fleste fra Tyrkiet og 97 udlændinge. Hver artist har det der svarer til en A4 side med et udvalgt billede og en tekst om kunstneren.

Meget vellykket dag på Izmir Biennalen! Jeg lavede lidt feberredning i dag (det er derfor jeg kan lide at være på biennaler, fordi det tvinger en til at overskride de gængse grænser, og etablere nye alliancer på tværs af det etablerede). For det første fik jeg hevet den omtalte hotshot hollandsk / indiske kunstner hen til min stand, det viste sig at være en lille åbenbaring, for hun havde faktisk nogen rigtig gode råd til mig, omkring hvordan man sælger billederne, fx på en stand på en bienalle.

Forinden havde mit highlight dog været, opmuntret af tråden på CyberGalleriet.dk til at interessere mig mere for de tyrkiste kunstnere. Så jeg begav mig rundt i de to haller for at se hvad der hang. Jeg landede så hos to kunstnere, fra Ankara, som havde noget kunst jeg kunne tænde på. Så viste det sig at en af de to udstillere havde et galleri i Ankara.

Derfor hev jeg en længe gennemtænkt plan frem af kufferten, hvor jeg skulle lave en kontrakt med et tyrkisk galleri med henblik på at billederne kunne blive hernede i to år, mens jeg kunne få noget eksponering i Ankara. Galleriet fra Ankara bed på, og nu har jeg en aftale om at de ikke skal hjemsendes, men udstationeres i Ankara i to år, med henblik på salg derfra.

Det er den første biennale og meget kan og skal forbedres. Men det er godt nok et spændende sted at udstille.

For Karl-Otto Myrstad har motiveringen for at deltage på Izmir Biennalen været at komme udenfor Sverige. Derfor har han deltaget i Florence biennalen og London (the dark show) på lignende gruppeudstillinger. Han fik en indbydelse på mail, og fik mulighed for at deltage som gæsteartist.

Karl-Otte mener at deltagelse på en biennale giver et godt overblik over hvad der rører sig i kunsten.

Han mener kvaliteten her er sammenlignelig med kvaliteten de andre steder. Han vil gerne ud og vise sine ting frem, få inspiration osv.

Karl-Otto Myrstad, (Sverige)

At være med på en biennale er at "skabe masser af ringe i vandet" som han udtrykker det. Man får mange kontakter, og nye henvendelser når man

deltager.

Det er på linie med andre vurderinger. Man skal bare være med på mindst en international biennale hvert år.

Det ændrer ikke ens malestil at deltage, men andre begivenheder fx alvorlige sygdomme, har for KarlOtto betydet at han i stedet for blomsterbilleder nu er begyndt at male surrealistiske landskaber, som dog altid indholder et lille livstegn, en lille rød dims.

"Om 200 år er verden gået under", vurderere KarlOtto.

Anneli di Francis (Finland)

Som mange andre afslog Anneli i første omgang at deltage pga. det høje deltager gebyr. Men hun kunne ikke sige nej til tilbudet om at blive "gæsteartist", så derfor besluttede hun at deltage i Izmir Biennalen. Hvad synes du om det her, vil jeg vide: "Thrilling. Det er en meget flot scene med så mange kunstnere fra forskellige lande, og med en ret flot kvalitet".

Hun mener at det store antal tyrkiske kunstnere er udtryk for at man gerne vil vise sine egne kunstnere frem her i Izmir. En barrier for flere udlandske deltagere er formentlig at det er den første biennale her i Izmir, den har endnu ikke den status som nogen af de andre biennaler har opbygget.

Hun har egentlig ikke helt gjort sig klar hvad det betyder for hende at deltage her i Izmir. I Finland er der faktisk en lov der kun giver tilladelser for folk med fast arbejde til at udstille. Selvfølgelig bliver loven brudt hele tiden, men Anneli har altså valgt at

Hans Jørgen Henriksen

som optræder på min film fra Izmir (i kan se den på CyberGalleriet.dk, under under punktet film på min profil).

Det Taher gerne vil er at få mulighed for at forklare hvorfor muslimerne føler sig krænkede af Muhammed-tegningerne. Når Jyllandsposten har givet en journalist (og karikaturtegnere) mulighed for at vise Muhammed tegningerne, så bør Danmark også give Taher mulighed for at vise hans version af historien om Muhammed. For han har selve Muftien af republikkens tilladelse til at vise sin version af Muhammed historien. Han synes Danmark bør tage initiativ til: "at muslimer får mulighed for at forklare til andre mennesker hvad det drejer sig om på den rigtige måde".

Det startede med at der i sommeren 2009 skete noget højst usædvanligt i Egyptens kunstverden.

For denne sommer åbnede muftien et kunstmuseum! Og hvad der var mindst lige så usædvanligt, så tillod muftien at kunstnere, i figurative malerier, afbildede begivenheder i islams historie, og profeten Muhammeds biografi i særdeleshed. Det var usædvanligt, fordi de religiøse ledere i Egypten siden 1980 havde talt dunder mod kunst, især film og musik, men også billedkunsten (noget med at billedkunsten skaber falske idoler og umoralske akter, eller de anså kunsten som en blasfemisk imitation af guds skaberkraft).

Taher Abdel Azeem var den kunstner, professor i 40erne fra Cairo College of Fine Arts, som fik muftiens tilladelse til at udstille sin Muhammed virkelighed. Det er væsentligt her at præcisere, at det stats college Taher har været ansat ved i mere end 20 år, som alle statslige kollegier og kulturinstitutioner i Egypten, ikke er religiøst, men sekulært, i sin udannelse og orientering, fordi det oficielle Egypten søger at fremme en liberal, ikke islamiske, kunst. Man lærer på dette college, at der ikke findes noget der hedder 'contemporary islamic art', derimod lærer de studerende om alle retninger indenfor kunsten i Egypten: Gammel egyptisk kunst, Islamisk kunst, koptisk kristen middelalder kunst, og folkekunst. Hans maleri af Muhammeds historie var både et forsøg på at give denne virkelighed værdi, samtidig med at det at male historien om muhammed, var med til at tage brodden af historien. Abdel Azeem lærte at man var Lad mig slutte tråden af med den Egypter der havde nødt til at relancere Egypten som en som en spiller et klart budskab til danskerne (vi er altså nu i den i den internationale kunstverden, og at man bedst mere politiske afdeling) som jeg nævnte tidligere, og kunne gøre det, hvis man byggede på egyptens egen deltage fx på biennaler for at komme ud med sin kunst.

"Det giver nye ideer at deltage. Det inspirerer. Jeg er faktisk begyndt at male mere (før lavede hun mest skulpturer). Det udvider mit udsyn. Ifølge mine kunstnervenner så maler jeg to dimensionale skulpturer hvor farverne ikke er lige så vigtige som formen".

For Anneli di Francis er det overordnede formål med hendes kunst at krediterer "de menneskelige følelser og passionen".

Hun er ikke spontan maler, hun har behov for først at kunne se sit billede for sig, og når hun så ser det, så går hun i gang med at male det.

Kunstnere er trendsættere der skaber kulturelt føde til Finnernes sjæl... Derfor er det ubegribeligt for Anneli di Francis at man i stedet for at forøge støtten til kunsten i de her år gør alt hvad man overhovedet kan for at lukke ned for fx undervisnings job i skolerne hvor kunstnere har mulighed for at give eleverne "et frikvarter", fra alt det andet indlæringsstof.

Der var utroligt mange gode tyrkiske kunstnere på Izmir Biennalen. En af dem hed Aysel Gözübüyük, som driver et galleri i Ankara (det galleri der vil forsøge at sælge mine billeder indenfor de næste to år). Aysel maler selv nogen fede billeder efter min smag, det var det der fik mig til at spørge. Den tråd er ret billedfattig, men jeg har bestemt at der i det mindste skal være et enkelt maleri fra biennalen, og som tingene er landet, så fortjene Aysel en ekstra opmærksomhed.

Aysel er egentlig uddannet fra matematisk-fysisk afdeling på Istanbul universitets videnskabelige fakultet, hvorefter hun har studeret engelsk litteratur og sprog på Ankara universitet. Hun er inspireret af kunst med politisk indhold, og forsøger at skabe malerier der handler om religion, køns politik, og race diskrimination. Hun maler mennesker, især kvinder, i et abstrakt rum. Hun negligerer detaljerne i den ydre virkelighed og fokuserer på figuren i sig selv, for at skabe et stærkere udtryk.

historie, men samtidig blandede den med vestens kunsthistorie.

Taher's intentioner havde fire elementer: (1) at svare på de danske karikaturtegninger som svinede profeten til men gøre det på en mere civiliseret måde, end den 'svinske' vestlige (danske) måde (2) at sætte et aftryk på verden (3) at give visuel oplevelse til sit publikum (4) at opmuntre så mange som muligt til at gå tilbage til profetens biografi, lære om den, og få større kendskab til islam og i retning af at blive bedre muslimer.

Det fem meter lange maleri der pryder Izmir biennalens væg ved udgangen viser nøgle begivenheder i profetens liv, fra højre mod venstre: (a) De etiopiske hersker Abraha's forsøg på at destruere Kaàba med en flok elefanter, (b) de stenkastende fugle sendt af gud for at forhindre denne hændelse, (c) spredningen af falsk idol dyrkelse i området rundt om Kaàbaen, (d) profetens fødsel, og (e) en begivenhed omtalt i i Qur'en og hadith kendt som "splitting of the chest", (f) den begivenhed hvor Muhammed forhandlede en strid om flytningen af en berømt sort sten i Kaàba og endelig (g) den første åbenbaring, hvor gud viste sig for Muhammed.

Taher's motivation er altså at vise den rigtige islamiske virkelighed og vise muslimerne noget om deres religion via sine billeder. Han har en besked til det danske samfund: "Jeg tror at danskerne elsker mennesker og menneskeheden og arbejder for menneskers frihed. Men frihed, det betyder ikke, at man må angribe andre menneskers følelser". Taher føler et behov for at fortælle en mere korrekt version af historien, end den karrikatur krisen blev udtryk for. Han vil give muslimerne et godt billede af deres virkelighed!

Han ønsker ikke at angribe tegnerne, hans idé er at man ikke må fordømme alle muslimer på grund af et par fanatikere.

Om den nuværende revolution i Egypten er Taher egentlig ganske fortrøstningsfuld, og forklare om sine seneste malerier fra revolutionen: "Det er frihed og det har egypterne ikke prøvet før. Helten er folket, der før ikke kunne udtrykke sig. Hvordan vil Taher Abdela - Zaeem Saeed (Egypt) det ende?, spørger jeg.

"Det er et godt spørgsmål, alle har store meget positiv med hensyn til fremtiden", siger Taher forventninger. Hver dag sker der nye hændelser så med overbevisning i stemmen. folk ikke ved hvordan det skal ende. Men jeg er Monhal Issa (Syria)

En bog Af Harris Knudsen

Her er en vurdering af de nye muligheder, jeg ser i at kunstnere selv udgiver bøger.

De nye digitale muligheder, gør det til en økonomisk overkommelig opgave selv at udgive bøger, enten det drejer sig om bøger i traditionel forstand eller som platform for et kunstnerisk udtryk.

Kvaliteten er rimelig god og prisen er overkommelig pga. mulighederne for meget små oplag. Ved oplag over flere hundrede stk. vil det være økonomisk bedre at anvende offset tryk.

Kender du ikke digitalt tryk, kan flere af de bøger jeg har lavet lånes på biblioteket, her kan du vurdere kvaliteten af papir, tryk, og indbinding fra det forlag jeg har brugt. Titler og biblioteker kan du finde på min hjemmeside www.harrisknudsen.dk

Mulighed for at et eller flere biblioteker køber din bog men der er INGEN garanti for at de gør det.

Salg er naturligvis også en mulighed men det er min erfaring at det er forsvindende lille når det gælder kunstbøger, her bør du kalkulere med et 0.

Anderledes er det med fag/hobby bøger, her ser det ud til at der er langt større interesse, både hvad angår biblioteker og salg på nettet.

Det er hvad du kan regne med at få for de 3000 der skal investeres. Hvis du mener det er en dyr reklame bør du ikke vælge denne mulighed.

Til udgivelse gennem forlag bør du vælge en dyr bog (hardcover og farvesider) dine udgifter til udgivelse er stort set de samme for en stor dyr bog som for en lille billig bog. Det er kun prøvetrykket der bliver dyrere. Du skal være opmærksom på at du ved udgivelse er bundet af en kontrakt i 5 år og skal du have bøger til eget brug (ud over prøvetryk) er det en udgift der ligger ud over de ca. kr. 3000 en udgivelse koster.

Hvordan kan du som kunstner bruge det at udgive en bog?

Der er 3 muligheder: 1. Du kan udgive til salg gennem forlaget. (forlaget sørger for markedsføring) 2. Du kan få trykt et oplag til egen distribution. (du står selv for salg og markedsføring) 3. Du kan kombinere de 2 første.

Vælger du at udgive til salg gennem forlag (1) koster det ca. kr. 3000 (fordelt over 5 år) start beløb kr. 465, prøvetryk ca. kr. 300 og så kr. 19,01 pr. mdr. i data opbevarings afgift (priser fra det forlag jeg har benyttet), og for de penge får du.

Mulighed for i dit CV, og på din hjemmeside eller andre steder at reklamerer med at du har udgivet en bog.

Bogen kommer til salg mange steder på nettet, hvilket giver en forbedret eksponering (10-12 ekstra hit hvis dit navn googles)

Vælger du at lave en bog til eget salg/brug er dine udgifter = prisen på det antal bøger du bestiller.

Prisen på en bog afhænger af indbinding, sidetal og antal af farvesider. En paperback på 60 sider med sort/hvid grafik og tekst koster f.eks. kr. 16,50 pr.

stk. ved køb af 200 stk. men en bog i hardcover indbinding på 104 sider og 36 farvesider koster 116,65 pr. stk. ved køb af 25 stk.

Her er det vigtigt at overveje hvordan og til hvad bogen skal bruges.

Hvor den billige er forholdsvis overkommelig at forære væk skal der et godt markedsførings budget til bare at uddele den dyre.

Nogle ekssampler på brug: 1. Bogen skal sælges i forbindelse med udstillinger, her ville jeg vælge at lave en billig bog f.eks. en grafik bog der kan fremstilles for ca. kr. 20 og sælges for kr.

50-100. (eller dyrere hvis den nummereres og signeres) 2. Skal bogen tjene som reklame for din kunst i de gallerier hvor du udstiller (en enkelt bog der ligger til gennemsyn, ikke salg) Her ville jeg vælge en dyr bog med et side antal på over 100 og mange farvesider, et oplag på 25 stk. vil så løbe op i min. ca. kr. 3500. (ved oplag under 25 stk. er ”foto bøger” også en mulighed, især dem fra appel er i fremragende kvalitet) 3. Skal boger både sælges og bruges som reklame f.eks. ved henvendelse til kunstforeninger er det et kompromis mellem de to første, jeg ville foreslå en hardcover på 80 – 100 sider og under 30 farvesider. Det giver et indtryk af kvalitet uden at prisen bliver uoverskuelig.

I modsætning til at udgive med salg gennem forlag, kan du her til en hver tid opsige din aftale med forlaget men ønsker du løbende at kunne genbestille et oplag af bogen koster det også kr. 19,01 pr. mdr. i dataopbevaringsafgift. Hvis flere kunstnere går sammen om at udgive en bog er det langt nemmere at lave noget interessant og så bliver det endnu mere økonomisk overkommeligt.

Den 3 mulighed er at kombinerer de to første. Så udnyttes alle muligheder men investeringer bliver så også den dobbelte ca. kr. 6000. Her er det at man skal huske at en bog ikke sælger flere billeder, men den kan være med til at fremme en interesse der er der i forvejen og måske betyde at en kunstner vælges frem for en anden.

Bogens omslag er en vigtig del af bogen (det er den der i første omgang skal sælger bogen). Forlaget

stiller en række færdige omslag til rådig, det virker som en løsning der er let at bruge men jeg har ikke selv prøvet. For mig er omslaget alt for vigtigt til at jeg vil benytte en færdig løsning der måske er brugt af mange andre.

Er finansieringen et problem, er en sponsor måske en mulighed.

Fonde og legater kan søges, får man et ja er det som regel nok at nævne det i en enkelt linie i bogen.

Firmaer, - her er din bank, materiale leverandør eller galleri en oplagt mulighed (de har jo en interesse i at det går dig godt). Ydes der støtte vil der nok være et krav om en synlig reklame i bogen.

Andre firmaer, forretninger eller enkelt personen, er også en mulighed. Tænk kreativt, -.

Hvor lang tid det tager at samle materialet til en bog er meget forskelligt. Det kan for nogle bøger tage måneder eller år, i andre tilfælde findes materialet allerede på computeren i form af tekst og billeder til hjemmeside, reklame fra udstilling, CV eller pressemeddelelser.

For kunstnere er det ofte teksten der er et problem, det kan løses ved et samarbejde med en der skriver digte eller hvis flere kunstnere går sammen om en bog. Man kan også lave en let omskrivning af et gammelt eventyr eller savn, som så danner tekstsiden til ens kunst.

Når materialet er samlet er forløbet nogenlunde sådan her.

2-3 uger til layout. Kan tage længere tid hvis flere skal blive enige.

2 uger til korrekturlæsning. Korrektur er meget MEGET vigtig, det koster (nyt prøvetryk) at overse en fejl. (det er meget svært at læse korrektur på en tekst man selv har skrevet) 1-2 uger til at få rettet fejl og ny korrekturlæsning.

Skal måske gentages.

4-5 uger til prøvetryk. Forhåbentlig er alle fejl fundet i korrekturen.

1-2 uger til at gennemgå prøvetryk og tage stilling til eventuelle rettelser. Her er det en god ide at få andre til at se på bogen.

4-7 uger til bestilling og levering.

Og så er der noget der hedder ferie og helligdage der kan forlænge processen.

Regn med et tidsforbrug på 4 – 6 måneder.

Har du lyst til at forsøge dig som bog udgiver, er det bare at gå i gang. Du kan finde hjælp til det tekniske på forlagets hjemmeside og det koster ikke noget at prøve (først når der skal trykkes koster det penge).

første sider, først fra den side hvor bogens egentlige tekst starter, her side 7.

Råder du ikke over et professionelt layout program, er opgaven nemmest hvis du søger at samle tekst for sig og billeder for sig.

Tekstsider bør efter min mening have lige venstre og Du bør følge en plan, nogenlunde som den her. højre kant, men det er nok et spørgsmål om smag Start med at vælge et forlag, så ved du hvilket og behag. formater der er til rådighed.

Du kan bruge mange forskellige programmer til Vælg det bog format du synes passer bedst. arbejdet, bare de kan aflevere i PDF formatet. Jeg har selv brugt Word til bogblokken og fotoshop eller Corel draw til omslag.

Har du ikke en færdig ide så gå på biblioteket og find en bog i nogenlunde det format du har valgt og Bogen om dig og din kunst, til markedsføring og se hvordan den er lavet.

En stram line i designet er det letteste og risikoen promovering af dig som kunstner. Velegnet som for et dårligt resultat er begrænset til at den måske døråbner ved henvendelse til kunstforeninger, gallerier samt til at understrege din seriøsitet ved bliver lidt kedelig.

Et løst design uden gennemgående linie kræver et udstillinger. Ved udgivelse gennem forlag opnås en godt overblik men kan give en spændende og øget eksponering på nettet og mulighed for salg til inspirerende bog til gengæld kan det også ende med bibliotek. noget forfærdelig rod.

Når du har valgt bog format, design, sideopsætning Bogen som selvstændigt kunstværk. Her tænker jeg og tekst type/størrelser (brødtekst og de forskellige ikke bare på det håndlavede unika eksemplar, bogen overskrifter) samt en billedplan, kan du gå i gang med de tomme sider eller Olafur Eliasson laser med at lave en prøve opsætning med dit materiale. skårne bog men de muligheder der ligger i at Det er ret tidskrævende at få det materiale man har betragte bogen på samme måde som et stykke papir, samlet til at blive til det man gerne vil have, du vil et lærred eller som materiale til udformning af en sikkert opdage at der er en del omskrivninger af skulptur. tekst og flytte rundt på billeder for at få det til at passe på siderne. Når du har samlet dit materiale i det valgte format har du en ide om hvor mange sider En bog kan være et alternativ til en udstilling. Det vil bogen bliver på og hvor mange af siderne der skal i de fleste tilfælde være billigere at udgive en bog være i farver, nu kan du udregne de præcise frem for at lave en udstilling i lejede lokaler men der omkostninger ved udgivelsen og du kan beregne de er naturligvis så heller ikke de samme muligheder endelige mål for dit bogomslag. Bog og omslag skal for et direkte salg. Kommer bogen på biblioteket kan det dog på den lange bane være mere givtigt end afleveres til trykkeriet i to forskellige filer.

Har du valgt en klassisk bog udformning er de en udstilling der hurtig glemmes.

En bog kan både udgives i en fysisk udgave samt første siders udformning næsten givet på forhånd. lægges ud på nettet.

1. Titel 2. Blank Og hvis det kun gøres 3. Titel, undertitel evt. billede eller vignet i en net udgave kan 4. Blank 5. Copyright, forlag, trykkeri og ISBN nummer det gøres gratis eller til en meget lav pris, 6. Blank konvertering fra pdf 7. Her starter bogen til flasch og tilgænDu har naturligvis lov til at lave det anderledes men gelig på nettet, mangler du ideer er denne opsætning altid brugbar. - men det er en anden Husk at man normalt ikke bruger sidetal på de historie.

Har du et emne med relation til kunst og som det kan vÌre interessant for andre at lÌse om, er du velkommen til at offentliggøre det her i bladet.

For yderligere oplysninger kontakt harris@nal-net.dk

... se andre gratis net magasiner pĂĽ www.harrisknudsen.dk/netmagasiner

Næsbygårdsvej 34 5270 Odense N Danmark Tel: 66 18 27 94 harris@nal-net.dk www.harrisknudsen.dk