MED SVEND I BAKSPEJLET

... respekten for Svend var massiv, og i går fandt jeg så ud af hvor Hommels etikette og golfopdragelse kommer fra...

For ca. 23 år siden blev jeg medlem i Simon’s. Det føles ikke som 23 år siden, men for mig og sikkert rigtigt mange andre føles det altid, som om tiden flyver afsted, og jeg har svært ved at følge med.

Men dengang for 23 år siden blev jeg medlem af Simon’s, og midlerne var få. Jeg boede i København og havde hverken bil eller tid, men skæbnen ville, at en venlig far til en af mine kompagnoner i restaurationsbranchen forærede os en lille lastbil, som var smurt ind i graffiti. Den var så grim og larmede så meget, så man ofte oplevede, at folk på fortovet pegede storgrinende på den, når man passerede forbi.

Hver eneste gang chancen bød sig, kørte min ven Lars og jeg nordpå for at få spillet en runde. Lastbilen blev parkeret udenfor Simons p-plads hver gang, fordi vi tydeligt fornemmede, at det måske ikke ville falde i god jord, hvis der holdt et skrummel af en lastbil og optog 2 p-pladser ved siden af alle de andre fine biler.

Tænk hvis Svend Hommel så, at det var vores transportmiddel! Ville han så smide os ud af klubben? Det var i hvert fald en risiko, vi aldrig ville løbe. Vi var altid velklædte med krave og den rigtige type bukser i skærende kontrast til lastbilens rå københavnerlook. På den konto skulle Mr. Hommel ikke få os :-) Respekten for Svend var massiv, og i går fandt jeg så ud af hvor Hommels etikette og golfopdragelse kommer fra.

Svend steg i graderne og blev en del af caddy teamet, begyndte at gå caddy for de velhavende københavnere, og lønnen steg en smule. Ud af en søskendeflok på 10 børn var der brug for, at alle hjalp til med husholdningen. Ofte gik Svend caddy for Jørgen Lundborg, og Jørgen var kendt for at slå jernet i jorden lige bagved bolden, så bolden kun rykkede sig ganske få centimeter. Caddyerne døbte slaget for “en Lundborg”, som vi kender udtrykket i dag. Nogle gange bruges det også i en mildere form og hedder “en lunder”.

Svend blev grebet af sporten og fik lov til at låne køller og jern af de forskellige spillere. Når det så blev sidst på søndag eftermiddag kunne man som caddy få lov til at spille på banen..Caddymesterskaberne i Rungsted blev ligeledes arrangeret af klubben, men først efter at tøj og rene negle var blevet godkendt. Først efter at Svend havde rundet 34 år, fik han sit eget første golfsæt.

I 1965 var Svend i Saint Andrews og blev for alvor grebet af sporten. Svend returnerede til DK og blev en del af opstarten i Nivå og Kokkedal. Han blev medlem i Helsingør, men måtte gå stille med dørene for som typograf lå det ikke lige for, at man spillede golf, men golffeberen havde sat sig i blodet.

Golfklubberne skød op i DK, og DGU indførte raitingsystemet på baggrund af rating af baner i USA og indkaldte blandt andre Svend til at gennemgå et kursus, så DGU kunne sende ham ud til Danske baner for at rate dem. Og det var i den sammenhæng, at Svend kom til Simon’s første gang i 1993. Arne Simonsen tog imod Svend og hans kollega, og det blev med frokost i hovedhuset og inspektion af en bane stort set uden græs. Ad omveje hørte Svend senere samme år om, at der var slået to stillinger op på Simon’s som caddymaster, og Svend forklarede Hr. Simonsen, at han sagtens kunne løfte opgaven alene, hvilket Arne accepterede og ansatte Svend.

Svends første opgave blev at arrangere fødselsdagsmatchen på Simon’s og med sit enorme netværk af golfspillere og golfpassionerede mennesker blev der trukket reb på banen og arrangeret fødselsdag, og siden den dag har Svend været en uundgåelig person på Simons.

Efter ni huller i selskab med Svend er historien fortalt. Vi tager en pause på halvvejen, og Svend har medbragt varm chokolade “med musik i”, som kan smages og dertil et par småkager.

Jeg startede dagen med at stå på første tee og kigge ud over den p-plads, hvor lastbilen ikke kunne holde. Jeg kastede et blik ned mod klubhuset, hvor der kom en spiller gående med sin bag på ryggen, og jeg tænkte “hvor fan bliver Svend af, havde aldrig troet at han ville komme for sent” Men manden med baggen på ryggen var Svend. Til tiden og med længde i driveren. 9 huller og 9 over par.

Hvis ikke jeg regner forkert, er der gået 86 år siden 1936. Hvis jeg er bare næsten lige så heldig som Svend, har jeg stadigvæk 30 år med golf. Tiden flyver, men hvor er problemet, hvis man kan spille golf hele livet og drikke varm chokolade med musik i :-)

Jes Funder