Husk Haven 4-2014 by Husk Haven

GRATIS ONLINE MAGASIN MED GODE RÅD OG INSPIRATION TIL DIG

HUSK HAVEN M AGA S I N E T

4-2014

Jesper har syv familier boende i sin villahave

7 Gode Råd Til Den Giftfrie Have

Tema

Liv i haven på godt og ondt

TEMA

Liv i haven p책 godt og ondt

GRATIS ONLINE MAGASIN MED GODE RÅD OG INSPIRATION TIL DIG

HUSK HAVEN

Magasinet Husk Haven 4-2014

M AGA S I N E T

4-2014

Jesper har syv familier boende i sin villahave

Magasinet udkommer hvert kvartal med artikler om det gode haveliv. Har du en god historie, du vil have med, så kontakt os: Redaktør: Rikke Baltzer Knudsen info@huskhaven.dk Tlf.: 28 37 00 84

7 gode Råd TiL den gifTfRie have

Tema

Liv i haven på godT og ondT

Spar 300 kr. på udvalgt produkt. Kun for abonnementer - se mere på bagsiden. www.huskhaven.dk

Indhold

04 05 06 09 10 12 14 16 18 20 22 24 26

Leder - Tid til haveliv… Dræb dræbersneglen, NU!

Jesper har syv familier boende i sin villahave

Sådan undgår du ukrudt

7 gode råd til den giftfrie have Høns i haven

Oksekødssuppe med skvalderkål og ramsløg

Forår i drivhuset - Forårsurter og små frikadeller

De næste tre måneder

Stellas begynderhave

Husk Haven – også når du holder ferie Vinder af konkurrencen

Læsertilbud - Spar 300 kr.

LEDER - tid til haveliv… Foråret er kommet, solen skinner i ny og næ, og haven kan snart nydes fra terrasen på de gode sommerdage. På husk haven glæder vi os, og det hårde arbejde er begyndt. Den evige Ukrudtskamp er begyndt, bedene er revet, roserne klippet ned og kanterne er skåret. Vi er klar til sommer, er i?

et er nu blevet tid til at skabe den rigtige stemning i haven og på terrassen. Den hårde indsats skal sættes ind nu, så du kan nyde haven resten af sommeren. En hård kamp som de fleste dog ser frem til, da belønningen er det hele værd. I denne udgave kigger vi på kampen mod havens fjender og venner. Der er den evige kamp mod ukrudt og dræbersnegle, men hvordan har du det med bier? Vi har snakket med biavler og formand for Aarhusog Omegns Biavlerforening Jesper Duwe Nielsen, der fortæller om bier i villahaven. Som lovet kårer vi også vinderen af vores billedkonkurrence. Se vinderbilledet sidst i magasinet. Husk Haven har også indgået et samarbejde med mad- og haveblogger Eva-Andrea Erichsen, der vil have et fast indslag i magasinet, hvor hun giver gode og spændende råd til mad i haven og drivhuset. Vi vil også følge Stellas begynderhave. Stella er ligeledes haveblogger og skriver om sine erfaringer som nybegynder i haven. Erfaringer som du måske også kan drage nytte af, hvis du selv er nybegynder. God fornøjelse og på gensyn i juli 2014, hvor vi er tilbage med næste nummer af Husk Haven. Med venlig hilsen Michael Storm Ansvarshavende redaktør

Dræb dræbersneglen, NU! Dræbersneglen er de fleste haveejeres frygt. Vil du undgå, at den lille fyr får overtaget, skal du slå til allerede nu. Af Rikke Baltzer Knudsen

t en hård vinter er lig med færre dræbersnegle til sommer, er en myte. Dræbersneglen er nemlig et utroligt hårdfør dyr, når det kommer til frost. Faktisk kan den klare, at op mod 60-70 procent af dens krop består af is. Som haveejer behøver du derfor ikke være bekymret over den milde vinter. I stedet bør du glæde dig over, at foråret har været tørt, for tørke betyder nemlig svækket mobilitet hos de ubudne gæster. Dræbersneglene har hverken hud eller hus til at sikre dem mod vandtab og til at beskytte dem mod solens stråler. De kan altså ikke tåle at bevæge sig ud i solen, idet væsken herved fordamper fra dem. Omvendt tillader de varme temperaturer sneglen at vokse eksplosivt, hvilket betyder et større behov for

mad. Din køkkenhave er dermed i større fare. Vejret er altså ingen garanti for mængden af dræbersnegle i din have, men tager du kampen op i god tid, har du større chance for at vinde – eller i hvert fald få et markant forspring. En hunsnegl kan lægge op mod 400 æg på en sommer, så jo flere hunner du kan få ram på allerede nu, jo færre snegle vil du se resten af sommeren. Sneglene har en svaghed for søde sager. Et godt råd er derfor at grave et par spande med øl, sodavand eller lignende ned forskellige steder i din have for at tiltrække sneglene til andre steder end din køkkenhave.

Sådan bør du aflive sneglen Hak hovedet af Brug en spade med skarp kant, og ram omkring åndehullet

Køl sneglen ned Put sneglen i en pose, og køl den først ned i køleskabet i en times tid. Læg derefter sneglen i fryseren i et døgn tid.

Overhæld sneglen med kogende vand Put sneglen i en spand, og overhæld den med kogende vand. Sørg for, at vandet dækker hele sneglen/alle sneglene

Jesper har syv familier boende i De syv familier, Jesper Duwe Nielsen har boende i sin have, har lige nu hver omkring 12.000 summende medlemmer. De syv familier består nemlig af bier. Tekst og foto: Rikke Baltzer Knudsen

usindvis af bier samler sig omkring de midterste rammer i bistadet, da biavler og formand for Aarhus- og Omegns Biavlerforening Jesper Duwe Nielsen løfter låget og puster røg ned til dem. I de midterste rammer foregår ynglen, og arbejderbierne samler sig derfor for at beskytte æggene og larverne og for at sørge for, at temperaturen forbliver på 34 grader, for så varmt skal der nemlig være, forklarer Jesper. Lige nu bor der ”kun” omkring 12.000 bier i hver af Jespers syv bistader, men dronningen har travlt med at lægge æg, og hun lægger op mod 3000 æg om dagen. Når sommeren kommer, vil hver familie tælle ca. 60.000 bier.

Helt tæt på naturen Jesper er vokset op med bier. Hans far og bedstefar var biavlere, og Jesper har altid vidst, at han på et eller andet tidspunkt også gerne selv ville have bier. Jesper bor nu i et villakvarter med tilhørende have, børnene er flyttet hjemmefra og nu er tiden til det. I år går han sin femte sæson med bier i haven i møde. ”Bier betyder rigtig meget for mig. Det er sådan en adspredelse fra en eller hektisk hverdag. Når du kommer ud til bierne, er det næsten meditativt at stå og passe dem”, siger Jesper, der nyder at have naturen helt tæt på. Jesper sammenligner det at holde bier med andre fritidsinteresser som f.eks. golf, men det særlige ved biavl er, at det er levende væsner, man har med at gøre. Og bier er meget sensitive, og påvirkes derfor let af deres omgivelser. ”Vejret påvirker bierne meget. Hvis det er dårligt vejr, så hold dig væk. Man skal 6

også være rolig, når man omgås bierne, hvis ikke man er det, kan bierne mærke det”, siger Jesper, der flere gange har prøvet at blive stukket. ”Men omvendt er det sjovt, for vi føler, at vi kender bierne, og de kender os. De kender vores duft, og vi kan stikke snuden helt hen til dem, hvis bare vi er rolige”, tilføjer Jespers kone, Else Marie Østergaard, der nyder livet i haven og ofte tager del i arbejdet med bierne.

Passion og planlægning Som biavler har man kun kontakt med bierne i sommerhalvåret, der typisk strækker sig fra marts/april til oktober/ november alt efter vejret. I vinterhalvåret passer bierne sig selv. Jesper, der har syv bifamilier, bruger ca. 10-15 minutter om ugen pr. familie. Den vigtigste opgave er at sikre bierne mod varroa miden; en mide, der siden 1980’erne har angrebet bifamilier ved at snylte på bierne. Bekæmpes miderne ikke, uddør en bifamilie på 2-3 år. ”Bierne kan ikke passe sig selv. Det kræver planlægning og ansvar at være biavler. Man kan godt udskyde arbejdet to-tre dage, men ikke mere. Det er bierne, der

bestemmer,” siger Jesper og påpeger, at det jo er dyr, man har med at gøre. Foruden at se til bierne en gang om ugen, skal gevinsten selvfølgelig høstes; nemlig honningen. Dette foregår én-to gange årligt i juni og august måned. Er man forhindret i at høste honningen, er det dog ingen katastrofe, for så bruger bierne det selv som vinterforråd.

Et godt forhold til naboerne Inden Jesper anskaffede sig sine bier, var han rundt og spørge naboerne i villakvarteret, hvad de syntes om ideen. ”De syntes, det var alletiders,” siger Jesper. Han mener, at man skal og bør spørge naboerne, hvis man overvejer at blive biavler. Bier er ikke farlige, og det er sjældent dem, som gør os uønsket selskab ved frokostbordet på terrassen, det er hvepsene. ”Men det ved naboen ikke altid, så en god idé er at skaffe nogle foldere fra en biavlerforening, så naboen ved, hvad det går ud på. På denne måde vil han sjældent have noget at indvende”, siger Jesper. Jesper og konen Else Marie sidder ofte på terrassen om foråret og sommeren, og når bierne begynder at summe, stikker

sin villahave

naboen hyppigt hovedet over hækken til en snak om bierne og foråret. ”Når naboerne kan se, at mine bier begynder at arbejde og summe flittigt rundt i haverne, er det et sikkert tegn på forår”, siger Jesper, der i ny og næ forærer et glas honning væk som tak for godt naboskab.

Biavl er for alle ”Alle kan som udgangspunkt blive biavler. Det eneste, det kræver, er interesse, ansvar og vis fysisk styrke; man skal kunne løfte mange kilo, for kasserne vejer 15-30 kg.” siger Jesper, der til daglig er civilingeniør. ”Og så skal man selvfølgelig ikke være bange for at blive stukket, for det bliver man nogen gange,” tilføjer han. Hvis man har lyst til selv at prøve kræfter med biavl, kan det gøres for få tusind kroner. Typisk vil en bifamilie og udstyr koste mellem 3000- og 5000 kroner, og det er gennem biavlerforeninger muligt at købe en såkaldt begynderpakker. Gennem biavlerforeninger er det også muligt at tage et kursus i biavl. ”Jeg vil anbefale, at man tager et kursus i biavl, eller at man tager i mesterlære hos en erfaren biavler. Det gode inden for biavl er, at kollegaerne gerne vil lære fra sig. Ingen sidder på sin viden, og der er et godt fællesskab”, siger Jesper. Jesper har sin egen lille honningbiks, hvor han sælger honning til familie, venner og bekendte. To glas honning er sjældent ens, og det er derfor meget forskelligt, hvad Jesper tager for et glas honning. En god pris for Jesper er 25-40 kr. pr. glas. afhængig af vægt og årstid. ”Man skal ikke gøre det for at tjene penge, man skal gøre det, fordi man har interessen for det,” siger Jesper. Han kigger op på konen. De to bliver enige om, at bisamfundet er en fantastisk verden i harmoni med sig selv, og at der selvfølgelig ikke findes noget bedre, end et stykke ristet rugbrød med honning på.

Oplev bierne tæt på Har du lyst til at lære mere om bier og biavl, eller har du bare lyst til at komme helt tæt på, har du muligheden i Aarhus.

Den Gamle By i Aarhus I Den Gamle By er tre bistader, som hver lørdag kl. 14-15 i månederne fra maj til august bliver passet af en biavler. Gæster er velkomne til et kig og en snak med biavleren.

Den Bi-venlige Have Den Bi-venlige Have ligger på Vejlby Landbrugsskole i Vejlby nord for Aarhus, og er en have fyldt med særligt bivenlige blomster og bier. Haven kan besøges mandage efter aftale med formand for Aarhus- og Omegns Biavlerforening Jesper Duwe Nielsen. Jesper kan kontaktes via www.aarhusbiavl.dk Søndag d. 22. Juni 2014 kl. 12-16 afholdes desuden ”Store Slyngedag” i Den Bivenlige Have, hvor det er muligt at komme og se, hvordan biavlerne høster honning, og hvor du desuden kan få lov at smage den nyslyngede honning.

PROFIL - CHAMPOST

Sådan undgår du ukrudt Vi glæder os alle til foråret, og nu er det kommet. Planter og forårsblomster springer ud, men ukrudtet begynder også at spire. Mange haveejere kæmper ofte med havens ukrudt. Det pynter ikke, og ofte er det hårdt arbejde at fjerne.

prøjtemidler, som nogen anvender, gavner ikke miljøet, jorden og heller ikke planter, tvært imod. I modsætning til andre jordtyper lukker naturgødet Champost Jordforbedring af for lyset og derved forhindrer ukrudtsfrø i at spire. Samtidig undgår du svampesygdomme og skadedyr.

2 hurtige tips Afdækning – undgå ukrudt • Læg et 3-5 cm Champost Jordforbedring i dit blomsterbed, under hækken eller omkring buske i din have. • Du undgår at luge ukrudt hele sommeren og beskytter dine planter om vinteren.

Plantning - Let og luftig jord • D u kan også blande 1/3 Champost Jordforbedring med din eksisterende jord og derefter plante direkte i jorden. • Jorden bliver let og luftig, samtidig med at den giver planterne en god næring.

Billedet viser effekten af Champost Jordforbedring, som er anvendt på første halvdel af fotoet. • D u bør dog være opmærksom på at du ikke må plante direkte i Champost, da koncentrationen af næringsstoffer er meget høj og kan svide planternes rødder. • Champost Jordforbedring må du ikke anvende til surbundsplanter.

Jord som har en grov porøs struktur, bliver mere let og luftig, samtidig med at den holder på jordens fugtighed. Det betyder at dit havearbejde bliver nemmere. Du har mere tid at nyde din smukke have eller afsætte tid til andre gøremål.

Men, hvad er Champost? Champost består af varmebehandlet og komposteret hestemøg. Den lokale rideskole leverer deres hestemøg direkte til Champost, hvor det efterfølgende bliver bearbejdet. Hele produktionen varetages af Champost, som holder til i Gærup i Thy. De har selv ”fingrene” i produktet og garanterer et 100 % dansk produceret jordprodukt af høj kvalitet.

Champost tilbyder et bredt sortiment af jordprodukter. Fælles for dem alle er indholdet af naturgødning. De er basseret på Champost Jordforbedring, hvor hvert produkt er tilsat forskellige dele, bl.a. Champost Vækst-ler, Spagnum, ler, harpet muld og Champost Naturgødning. Champost sælger i alt 8 jordprodukter, hvor ét af produkterne er til indendørs brug, et helt nyt produkt lanceret i april 2014.

Det unikke ved produktet, i modsætning til mange andre jordprodukter, er naturgødningen. Det er naturlige næringsstoffer, som frigives til planterne. Der er ingen kunstige tilsætningsstoffer i Champost Jordforbedring, der kan skade miljøet. Det er et bæredygtigt produkt, som er vigtigt for vores natur. Når du anvender Champost Jordforbedring skal du ikke tilføre yderligere gødning det første år.

• • • • • • • •

Et bredt sortiment

Sortiment

Champost Jordforbedring Rosenjord Surbund Pottemuld Plantesæk/Drivhusblanding Planteskolejord Naturgødning Højbedmuld/Plænedress.

7 Gode Råd Til Den Giftfrie Have Af Stella Nielsen begynderhaven.blogspot.com

Fuglehuse og pindsvinebo

Fugle og pindsvin er (blandt mange) to nyttedyr, som du absolut gerne vil have i din have. De lever af alle de insekter, snegle og larver, som ikke er ønskede. For at tiltrække pindsvin, fugle, mariehøns, bier og så videre, er det vigtigt at sørge for deres indlogering. En lidt rodet have med gamle grenbunker, brændestabler, stenbunker, hule træstammer og bambusrør er gode bosteder til pindsvin, bier og mariehøns. Fuglehuse er nemme at lave selv, men sørg for at træet ikke er salt/trykimprægneret, så fugleungerne ikke skal leve i giftige omgivelser. Maler du fuglehusene, så mal dem om vinteren, så de kan nå at tørre i nogle måneder inden de benyttes. Undgå at ”indrette” fuglehusene for det gør fuglene selv.

Skadedyr på planterne

Det er de færreste haver, som går fri af besøg fra for eksempel bladlus, tjørnepragtmider, nematoder, dræbersnegle og liljebiller, der alle gør livet surt for haveentusiaster. Den nemme udvej ville være at bruge gift, men der er mange andre udveje. Bladlus kan du enten spule af med koldt vand om aftenen, kvase mellem fingrene, når du efterser planterne dagligt, eller købe bladlusgalmyg i havecenteret, som slippes fri ved de angrebne planter, med fiberdug hen over. Brug snyltehvepse mod liljebillen og Dipel (bakteriekultur) mod kållarverne og deres æg. For at undgå gulerodsfluen kan du med fordel dække gulerodsbedet med fiberdug, så gulerødderne i et højbed eller så gulerødderne sammen med stærkt duftende urter og grøntsager såsom rosmarin, persille, løg, hvidløg, timian osv. Der er mange rovinsekter, som lever af de insekter, du helst ikke ønsker på blomster og grøntsager. Spørg ind til dette i havecenteret.

Udtørring fører til plantesygdomme

Nyplantede roser, pæoner, bærbuske, tomatplanter og agurkeplanter mm. tørrer nemt ud, når solen for alvor varmer, hvilket leder til svækkelse af planterne og dermed sygdomme som stråleplet, rust, svampeangreb osv. For at undgå dette, og for ikke at skulle gå og vande konstant, kan du grave flasker ned. Prik huller i 1½ -2 litersflasker (ikke huller større end 0,5 cm i bredden) og grav flaskerne ned i plantehullet ved siden af tomatplanten og barrodsrosen så tre cm af flaskehalsen (helst med låg på) stikker over jorden. Fyld vand i og lad rødderne og jorden klare resten.

Undgå monokultur

Hvis der ses på det overordnede billede af en sund og giftfri have, så er det vigtigste at se på naturen og efterligne den: hav mange forskellige planter, urter, træer og buske. Lad dem stå mellem hinanden, lad dem selvså og selv finde en naturlig balance hvor de forskellige planter kan være til hjælp for hinanden. En lidt vild have med plantedemokrati er en sund have.

Dræbersnegle

Dræbersnegle kan være et stort problem for mange haveejere, men brug af sneglegift kan også koste dyrt. Ferrifosfat er det eneste godkendte middel i Danmark til sneglebekæmpelse, og selvom sneglebekæmpelsesprodukterne ikke er økologiske, må de i Danmark gerne bruges i økologiske landbrug. Men det er desværre ikke kun de udskældte dræbersnegle, som spiser midlet; det er altså også dem med huse på, store som små. En have helt uden snegle vil rykke ved økobalancen på en negativ måde, bl.a. fordi fugle og pindsvin derved ikke har lige så meget at leve af og vil søge andre steder hen. Den knap så sarte haveejer kan gøre kort proces ved at gå ud hver aften, når duggen falder og sneglene kommer ud, og klippe dem over på det glatte stykke på kroppen (se flere råd på side 3). Sneglene når ikke at mærke noget. De tørrer ind til ingenting i løbet af kort tid i solen. En såkaldt manuel håndtering er dog ikke Sisyfos arbejde, da det vil blive tydeligt efter kort tid at sneglene svinder ind i antal.

Naturlig gødning frem for kunstgødning

Havens planter skal ofte have gødning over foråret og sommeren, og en af de nemmeste måder er at købe en dunk grøntfarvet kunstgødning, som kan blandes op med vand. Økologer advarer dog mod kunstgødning, da denne form for planteføde er unaturlig og bringer jordens biologi ud af balance. Men der findes enormt mange former for naturlig gødning, der er endnu bedre alternativer. Formuldet havekompost, hestegødning og hønsemøg er nok de mest kendte gødningsformer. Er der blevet brændt (rent) haveaffald af, kan den afkølede aske drysses på jorden og langsomt afgive næringsstoffer til jorden. Har du problemer med brændenælder i haven, kan disse lægges i en spand eller stor balje med vand, og når det lugter rigtig fælt, er det klar til brug. Fortynd 1:9 – 1 liter brændenældevand til 9 liter vand. Blomster og grøntsager vil elske det. Fiskemel og benmel er også to ret oversete kilder til gødning. Grøngødning er planter såsom honningurt, kløver og bælgplanter, som sås løst mellem afgrøderne, når du i juli og august begynder at tage grøntsagerne op. Disse urter og planter holder på næringsstofferne i jorden, og afgiver en masse næring når vinterkulden bliver for hård, og planterne dør.

Ukrudt

Den evige kilde til frustration er, når man en dag træder ud i sin have og indser, at ukrudtet er højere end planterne. Der skal ikke mange dage til, før ukrudtet er et problem. Undgå at bruge giftige og ødelæggende sprøjtemidler så som Roundup og i den dur. Det virker måske nemt, men prisen er dyrt betalt for havens generelle biologiske balance. Lug ukrudtet mens planterne er små så hele roden er nem at få med op. Gør helst dette på solrige dage, så ukrudtet hurtigt tørrer ind og er lige til at rive sammen bagefter. Ønsker du at komme af med ukrudtet uden brug af gift, så er den manuelle håndtering den eneste vej, men denne metode er bestemt også lige så effektiv som nogen brug af gift. Hvis der er tale om en gårdsplads med sten, eller en flisebelagt terrasse, kan du vælge eventuelt at afsvede ukrudtet med en ukrudtsbrænder. Kan du i din have finde store område med invasioner af skvalderkål, brændenælder, kvikgræs eller andet, som du gerne vil af med, så læg et lag tykt sort plastik over stykket, holdt nede med tunge sten. Lad det ligge sådan i minimum 6 måneder. Foråret efter kan der sås græs eller graves bed. Døjer du med ukrudt mellem buske og stauder, kan der lægges et tykt lag barkflis, eller sættes bunddækkeplanter som fx lavendel, timian, trædebregne osv.

Høns i haven

r der noget hyggeligere end lidt liv i haven? Nej vel? Til at skabe liv i din have er høns et rigtigt godt bud. Høns er et dejlig nemt og robust dyr at holde, samtidig med at de skaber stemning og hygge. Foruden stemning og hygge bliver du med høns i haven beriget med et smart økosystem, for fodrer du hønsene med husholdningsrester og ukrudt fra haven, giver de dig friske og smagfulde æg til gengæld. Hønsene spiser stort set alt, så du kan fodre dem med alt fra kartoffelskræller og rester af pasta og grønt-

sager fra middagsbordet samt ukrudt, orme, små snegle og insekter fra haven. Dog skal du være opmærksom på at hønsenes kost skal suppleres med fuldfoder, således at de sikres de rigtige vitaminer og mineraler, og således at du sikres en øget ægproduktion. I modsætning til mange andre dyr i hjemmet kan høns sagtens klare sig selv i nogle dage. Så længe du bare sørger for, at vandbeholderen og foderautomaten er fuld, vil der være tilfredshed og velvære på dit lille

hønsehotel. Hønsene er også godt rustet til at modstå det hårde danske klima, da de uden problemer kan klare hård kulde. Det er dog en god idé at kunne skærme hønsene af for træk, idet de ikke bryder sig om vind og blæst. Tænk grundigt over forholdene for dine høns – når det kan undgås, er der ingen grund til at gøre tilværelsen hård for dem. Sørg for, at de kan gå i et udendørs, indhegnet område med adgang til et hønsehus. Huset skal være udstyret med siddepinde, hvor hønsene kan overnatte,

samt en redekasse så det er nemt at samle æggene ind. Ligesom os mennesker er høns flokdyr, der trives bedst i hinandens selskab. Samler du en lille hønsefamilie på 4-5 høns, vil du blive forsynet godt med æg gennem sommeren. Måske endda så mange at du kan glæde dine naboer med friske øg i ny og næ. Vil du give hønsene lidt ekstra plads i perioder, kan du lade dem færdes frit i haven.

Men pas på dine blomster! Hønsene spiser gerne de sprøde spirer. Indhegn eventuelt dine bed hvis du har planer om at lade dem gå frit omkring. Før du går i gang med at holde høns, skal du tjekke reglerne for din kommune. Det er heldigvis tilladt at holde høns i både villahaven og kolonihaven i de fleste kommuner, men undersøg sagen for en sikkerheds skyld. Du kan købe høns for ca. 100 kr. per stk., mens racehøns vil koste dig lidt ekstra.

På siden www.backyardchickens.com/a/ small-chicken-coop-designs-pictures-ofchicken-coops kan du finde inspiration til at bygge dit eget hønsehus. Er du mere til den lette løsning, kan du finde et flot hønsehus på shoppen www.huskhaven.dk. Held og lykke med ”projekt høns i haven”...

Oksekødssuppe med skvalderkål -if you can´t beat them eat them

Umulig ukrudt eller luksus urt?

I de fleste haver finder man skvalderkål, som sniger sig ind under hækken i ly af natten. Det er en ubehøvlet lille urt og mange haveejere eller havelejere har ofte brugt timer på at holde skvalderkålen nede. Der er mange teknikker, og ofte kræver det et stort stykke arbejde. Trods timers arbejde, har skvalderkål det med at vokse upåvirket videre. Derfor kan man ty til andre metoder under mottoet: if you can´t beat them eat them.

Tidligere har jeg ikke været alt for glad for at spise skvalderkål. Skvalderkål smagte både for kedeligt og for bittert. Jeg har ikke kunne forstå, hvorfor Nomakokke og lignede typer, kunne komme helt op og kører over denne lille mærkelige urt. Jeg har heller ikke kunne forstå, hvorfor middelalderens munke hjembragte skvalderkål i deres klosterhaver. Men nu fatter jeg det, nu er den feset ind, ja sivet ind i min krøllede havehjerne. Denne urt kan faktisk få mine smagsløg til at summe og min mave til at smile. Det er et spørgsmål om anvendelse. Sådan er det jo ofte og med den rette anvendelse, så kan denne ukrudtsplante blive til en luksus urt. Transformationen fra umulig ukrudt til luksus urt begyndte med, at jeg smagte en pesto med denne urt hos min veninde Anna, sammen med parmasanost og en god græsk olivenolie. Det var en skøn lille forårsret, som har fået en plads i mit

køkken. Der var også andre urter i denne pesto, hvor ramsløg spillede en væsentlig rolle. Ramsløg er en urt, som har stået uset hen i mange haver. Men de seneste år er det blevet en luksus spise, og den kan købes i små potter i flere supermarkeder. Jeg har dog også haft det lidt svært med denne urt og dens ramme smag. Men i en pesto blandt andre urter, kommer den til sin ret. Dette førte mig videre. Jeg plukkede skvalderkål samt ramsløg i min lokale mose, men det kunne lige så godt have været i en villahave, for disse to urter findes i haver og i naturen på tværs af landet. Urterne endte i en portion oksespidssuppe, og det er lige der, de hører hjemme, kan jeg godt afsløre. På en eller anden måde kommer skvalderkål og ramsløg til deres ret med deres smag og smukke forårsgrønne farve i en kraftig umamismagende okssespidssuppe. Denne suppe er næsten gået i glemmebogen, men den kan blive moderne igen med disse trendy ”Nomaurter”. Oksespidsbryst er en ret billig udskæring, og hvis ikke du kan få det i dit lokale supermarked, kan du anvende okseklump i stedet.

Opskrift på oksespidssuppe med skvalderkål og ramsløg Oksespidssuppe grundopskrift: • 2 gulerødder • 2 store løg • 2 porretoppe • Krydderier efter smag (Jeg bruger frisk timian, laurbær, rosmarin, persille, oregano og purløg fra min have, alle disse urter kan plukkes nu. Jeg kan godt lide, at der er en god blanding af friske krydderier, men man kan sagtens nøjes med færre krydderier som fx timian, laurbær og rosmarin). • Ca. 1 kilo oksespidsbryst • Vand så det dækker (tilføj vand under kogningen, så det ca. dækker hele tiden) • 1 spsk. sukker • 1 tsk. salt • 8-10 peberkorn.

og ramsløg

Der skal anvendes en stor gryde til denne suppe. Grønsagerne skal skæres ud i store stykker, og krydderierne kan blive bundet op i en suppepisk. Derudover skal det hele bare væltes i gryden, og vandet hældes over. Det skal op og koge, derefter skrues der ned, så gryden simrer. Det skal simre i 1 ½ - 2 timer, og man må godt tilføje lidt vand undervejs, så det hele er dækket. Oksespidssuppe med skvalderkål og ramsløg: • Oksespidssuppe • Oksespidskød • Hvidløg • Løg • Kartofler • Ramsløg • Skvalderkål • Evt. grønne bønner Begge urter skal vaskes godt i flere hold vand. De hakkes, det samme gør løg og hvidløg. Kartoflerne skæres ud i mundrette stykker. En gryde af middelstørrelse tændes op og der tilføjes olie. Når den er varm, tilføjes hakkede kartofler, løg og hvidløg. Efter et par minutter tilføjes suppen, kødet i mundrette stykker og urterne. Lad det simre 3-5 minutter hvorefter det serveres straks. Suppen er mættende

og god som den er, men man kan selvfølgelig servere brød, smør eller ligefrem en urtepesto til.

Samling af skvalderkål og ramsløg Skvalderkål kan samles næsten alle steder i det danske land, og alle kan genkende den. Husk dog at samle fra et rent sted, hvor der ikke kommer hunde forbi og tisser over det hele. Det gælder også sprøjtemaskiner. Der er stor nydelse i at plukke denne urt og anvende den til noget i stedet for, at skvalderkål bare er en irriterende plante, som sniger sig ind på ens stauder. Ramsløg kan være sværere at samle og bedømme. De ligner lidt tulipanblade eller den meget giftige liljekonval. Det er vigtigt at undgå andre giftige planter, så hvis du er i tvivl, skal du lade dem stå. Du skal anvende lugtesansen, når du plukker ramsløg. Ramsløg dufter og smager ”ramt”, som en blanding af løg og hvidløg. Hvis denne duft er til stede, er det den rigtige urt. Hvis der ingen duft eller smag er, er det ikke ramsløg, og så skal man lade være med at spise den fundne urt.

FAST INDSLAG: MAD OG HAVE

Husk Haven vil i en periode følge EvaAndrea, der skriver om mad fra haven. Det bliver derfor et fast indslag i magasinet, og vi glæder os til at bringe en række spændende opskrifter til vores læsere.

Eva-Andrea V. Erichsen Mit fokus er på køkkenhaven og madlavning, og for mig hænger mad og have uomtvisteligt sammen. Da jeg blev 18 år, fik jeg madskribentens Elizabeth Davids kogebøger. Hun er en meget dygtig, afdød madskribent. Hun mente, at hjemmedyrkede krydderurter smagte bedst, og derfor begyndte jeg at dyrke krydderurter. Det har så udviklet sig derfra, og nu har jeg nyttehave, låne-bede og drivhus. For mig er en god dag at gå i min have og kunne høste en masse spændende grønsager, urter og frugter, som derefter tilberedes i mit lille køkken i Vangede. Hvis du har spørgsmål til køkkenhaven eller drivhuset, vil jeg gøre mit bedste, for at trylle et svar frem. Du kan læse mere om, hvad jeg går og foretager mig i min have og mit køkken på hjemmesiden www.madoghave.blogspot.dk Eva-Andrea V. Erichsen mad- og haveblogger på madoghave.blogspot.dk

God fornøjelse med skvalderkål og ramsløgene. 15

Forår i drivhuset - Forårsurter og Lige nu vælter det op ad jorden, mange buske og træer er sprunget usædvanlig tidligt ud. Der er dog ikke meget at høste i køkkenhaven, Med mindre man har overvintrende kål eller rodfrugter.

en krydderurter kan dog høstes allerede nu, specielt hvis man har et lille urtebed i sit drivhus, som jeg har. I drivhusets varme er der allerede alle de urter, man orker at høste og spise. Hvis ikke jeg holder purløggen i skak, ender det med at den blomstrer senere på måneden og overtager hele bedet. Purløg er velkendt på æggemadder, omeletter og andet med æg. Men denne lille urt som springer op ad jorden, så snart solen har sent årets første stråler af sted, kan også anvendes i andet. I sidste uge anvendte jeg purløg i små frikadeller og tomatsovs. Begge dele blev serveret med frisk pasta og en kold hvid urtesovs. Det var et skønt måltid, som fejrede forårets urter og deres dejlige smag. Hvis du skulle være lige så begejstret for urter, er der her nogle opskrifter til, hvordan de kan anvendes.

Opskrift på frikadeller med urter

eller små man laver frikadellerne. Hvis de er små, er det 2-3 minutter på hver side.

Fars til overs? Hvis man har samme pande som jeg, giver denne portion fars for mange frikadeller til, at der er plads til dem alle på en gang. Når man som jeg utrolig gerne vil spise, når den første portion frikadeller er stegt, har man en lille portion fars til overs, men frygt ej. Denne portion fars kan f.eks. anvendes til et ”farsbrød”, ikke forstået i den traditionelle forstand, men som i fars-i-brød. Denne fars egner sig rigtig godt til at blive bagt. Anvend en almen hurtig dej eller pizzadej, rul den ud, bland farsen med lidt revet ost gerne gedeost og læg den ind i dejen. Pak dejen sammen, som var det en lille gave og pensl med olivenolie. Det er vigtigt med olien, for så bliver brødet sprødt og indeni er der en blød midte. Når farsen bages fremtræder timianen endnu mere.

Opskrift på kold hvid urtesovs

• • • • • • • •

Ca. 1/2 kilo hakket god kvalitet svinekød 1 æg 1 spsk. mel 1-2 spsk. vand Hvidløgstoppe Purløg Timian Salt og peber efter behag

Vask grundigt urterne og hak hvidløgstoppe og purløg. Timianen ribbes og alle ingredienserne blandes. Farsen æltes godt, så den får en god konsistens. Lad gerne farsen hvile en halv time. Men farsens hviletid kan også undlades, hvis man ikke har tiden. Frikadellerne skal steges i smør. Hvor lang tid det tager kommer an på, hvor store 16

• G edeyoghurt f.eks. Knuthenlunds eller en anden meget syrlig og samtidig fed yoghurt • Hvidløgstoppe • Brøndkarse • Sellerisalt Vask urterne og hak dem. Bland det hele og smag til med sellerisalten. Sellerisalt er godt i yoghurtdressinger, hvidløgstoppene er ligeledes godt sammen med yoghurt, brøndkarsen er sprød og det er vigtigt i denne urtesovs. Sovsen smager utrolig godt sammen med frikadellerne, men kan også smøres i en sandwich. Hvis man ønsker en mere tyktflydende udgave, kan man anvende en god smøreost som fx en gedesmøreost som fås af mærket Knuthenlund. Den har en syrlig smag og fedme, som går godt sammen med urterne.

April og maj i drivhuset Nu skal drivhusets urter nydes og fejres, muligvis med en ”urte-middag” som beskrevet. Til gengæld er der ikke ret meget andet, man kan høste i drivhuset lige nu. Det eneste andet i drivhuset er min ”plantebørnehave”, som består af squashplanter og bærbuskestiklinger. I maj måned er det store skiftedag og stiklingerne skal i jorden, hvis de har sat rødder. Det vides dog ikke endnu, mere om dette i næste nummer. Squashplanterne skal ligeledes i jorden.

små frikadeller

Tomat- og chiliplanter I drivhuset skal der i stedet sættes tomatog chiliplanter i jorden. Lige nu står disse planter og har det trygt og godt i min vindueskarm i deres mælkekarton-potter. Mælkekartoner fungere rigtig godt som potter til tomatog chiliplanter. En plante per karton, når de ikke kan være i kartonen mere, er de klar til at blive plantet ud. Tomaterne stammer fra frø som jeg tog sidste år eller planter jeg har fået. Chilifrøene har jeg købt, samlet og fået. Min erfaring er dog, at frø man selv har samlet, har den

bedste spirerevne - i hvert fald tomatog chilifrø. Man skal dog ikke tage frø af F1 sorter, for de er for genetisk ustabile og kan give alle mulige forskellige tomatog chiliplanter. Man kan selvfølgelig også købe planterne, hvis man ikke orker at have dem i vindueskarmen.

FAST INDSLAG: MAD OG HAVE

God fornøjelse med forårsurterne og sommerens haveprojekter. Eva-Andrea V. Erichsen, blogger på www.madoghave.blogspot.dk

Der er mange gode plantemarkeder i april og maj, hvor der kan købes en masse spændende planter og ofte til billige penge. De første tomater og chilifrugter kan plukkes i løbet af juni. Men lige nu føles juni langt væk, for der skal gøres meget i haven inden da. 17

De næste tre måneder Som et fast indslag vil magasinet Husk Haven give dig et hurtigt overblik over de kommende tre måneder i haven. Så kan du hurtigt danne dig et overblik og sætte kryds i kalenderen.

Maj 2014

Stauder • Stauder, der blomstrer sent på året, kan stadig plantes. De skal have rigelig med vand over den forhåbentlig varme sommer. Træer og buske • R hododendron skal gødes for sidste gang. Har du gødet dem forrige måned, skal der ikke gødes alt for meget. • Buske, der blomstrer tidligt, skal pudses af efter afblomstring Køkkenhaven • Udså dine grøntsager som salat og spinat • Så vintergulerødder og rødbeder • Så eller plant kål, porre og selleri, bønner, ærter mm. Græsplænen • H vis du har gødet, klippes græsplænen ca. én gang om ugen i omkring 3-4 centimeters højde Frugttræer og frugtbuske • Frugttræer og buske ompodes Hækken • Blomstrende, uklippede hække klippes efter blomstring. Herefter skal der ikke gøres mere resten af året Drivhuset • Plant agurker og meloner når jorden når minimum 18 grader • Persille kan sås

Juni 2014

Stauder • K lip tidligt blomstrende stauder ned efter blomstringen (de kommer igen senere på sommeren) • Georginer kan angribes af bladlus og andre insekter. Skyl dem over eller brug insektmiddel, hvis det bliver nødvendigt • Tag dine tulipaner op, hvis de trives dårligt • De sidste sommerplanter plantes Træer og buske • Efter blomstringen af Rhododendron fjernes blomsterne, før der dannes frøstande Køkkenhaven • S ørg for at vande, så tingene ikke tørrer ud Græsplænen • K lippes efter behov. Som regel stadig ca. hver uge Frugttræer og frugtbuske • Udtynd dine frugter på frugttræer • Vand eventuelt nye frugttræer så de ikke tørrer ud Hækken • K lip de løvfældende hække Drivhuset • Agurk og tomat beskæres og sideskud på tomater fjernes • Vindruer og ferskner tyndes ud • Roser plantes

Juli 2014

Stauder • Stauderne skal pudses af • Løg til fx sent blomstrende tulipaner kan tages op • S ommerblomster pudses af Træer og buske • Fjern eventuelt ukrudt • Ellers ingen væsentlige bemærkninger Køkkenhaven • Løg med gulfarvning i toppen tages op og modnes • Jordbær kan plantes • Jordbær gødes - både nye og gamle • K inakål, salat og blomkål kan sås Græsplænen • Fej eventuelt med en stiv kost for at lufte • Græsset gødes • Sæt eventuelt klippehøjden lidt op, hvis der er tørt Frugttræer og frugtbuske • Udtynding i frugttræer fortsætter Hækken • I ngen væsentlige bemærkninger Drivhuset • Husk regelmæssig udluftning

Kilde: Politikens havebog

Stella’s Begynderhave Forår er den tid, hvor man altid har ENORMT travlt. Af en eller anden grund så stagnerer næsten al aktivitet ofte hen over vinteren, og så er det som om det tunge fremstød vælter frem efterfølgende og gør våren til eksamenstid, aktivitetstid, fastelavnstid, påsketid, så-tid, rengøringstid, nytænkningstid og planlægningstid. Så der er nok at begynde med.

Så ikke for tidligt Husk Haven vil over en periode følge Stella Nielsen og hendes begynderhave. Stella vil skrive om sine erfaringer som ”ny i haven” og vi håber, at de kan være med til at inspirere andre, der endnu ikke er blevet eksperter på området.

Stella Nielsen Min have kan bedst beskrives som lille, skæv og billig. Ikke just en flatterende og sælgende beskrivelse, men jeg elsker den. Mit navn er Stella, jeg er 31 år og jeg bor med min familie i en lille landsby i Hornsherred, i et lille hus med ca. 60 kvm. have. Jeg studerer til lærer og min mand studerer ligeledes, hvilket betyder, at vi er to SU modtagere og desuden forsørgere. Jeg skriver om de mange spørgsmål til ”Havens Univers”. Simple ting som ”hvad er en staude?”, ”Hvad kendetegner en sommerblomst?”, ”Hvorfor bliver tomatbladene helt brune?” osv. Jeg henvender mig til begynderen, som knap har haft jord under neglene før, for det var dér, jeg startede for ikke så mange år siden. Jeg skriver om den research og de erfaringer jeg har gjort mig, og om de fejl man unægtelig begår som nybegynder. Af Stella Nielsen www.begynderhaven.blogspot.com

Et af de dilemmaer som altid dukker op er problematikken omkring såningen af frø. Og lige på dette punkt har jeg gjort mig nogle dyre erfaringer. Du kender det måske: februar står stadig på kalenderen, og sneen udenfor er kun lige begyndt at smelte, men det kribler i hænderne efter at lave noget. Øjnene sulter efter grønt og gartnergenet ønsker at passe og pleje de små sarte spirer, og se dem vokse. Man kigger på de dyrt indkøbte frøposer, og jo, søreme! Man kan da sagtens så Lathyrus eller Ipomoea i februar! Og det er også ganske fint, hvis du har et drivhus, hvor de kan stå om dagen. Men sagen er, at planter og spirer udvikler sig som deres omgivelser dikterer. De små spirer vil have det fint i en vindueskarm, men de vil hurtigt vokse til på grund af varmen og lyset. Stænglerne bliver lange og blege og de vil strække sig og søge lyset. Når de står varmt og beskyttet fra vind og vejr, vil de blive delikate og sprøde, og på dette tidspunkt er der stadig lang tid til april, hvor de kan komme ud og stå i haven. Nu skrev jeg før at det er fint at så frø i februar hvis du er den heldige ejer af et drivhus. Drivhuset er nemlig tilpas varmt om foråret til at planterne kan komme derud at stå. Jeg lader mine planter stå i drivhuset om natten, med nogle tændte bloklys for at sikre

en lun luftcirkulation. Derude kan de vende sig til lyset og desuden blive bremset lidt i deres vækst i den moderate kulde. Det betyder at planterne bliver mere robuste. Det er en god idé at have et havetermometer liggende i drivhuset, så du kan følge med i temperaturforholdene. Ofte er temperaturen i drivhuset op til 3-4 grader varmere

FAST INDSLAG: STELLAS BEGYNDERHAVE

om natten, end udenfor. Planter som er vant til varmere forhold, såsom tomater, chili, ingefær, agurk, auberginer osv, bør selvfølgelig blive stående lyst og lunt inde i vindueskarmen. Der er selvfølgelig også den mulighed at så direkte i bedet, i april og maj måned, og så kan du fuldstændig springe det der over med forspiring. De små spirer skal nok indhente den mellemliggende tid.

Småplanter, som har stået for mørkt og beskyttet indendørs, reagerer udenfor med at blive helt hvide (solskoldede) og visne.

Bare rødder og gode madpakker En anden ting, som oftest sker her ved forårstid er udplantning af stauder og buske, som i sig selv kan være drilagtigt nok for nybegynderen. Noget af det første jeg gjorde i min lille have var at plante barrodsroser. Den første ting jeg måtte overveje var hvor jeg havde mulighed for at have roser i haven. Som udgangspunkt er det bedste sted for din rose dér hvor solen står på i ca. seks timer om dagen. En god idé er at plante to til fire af den samme slags roser tæt ved siden af hinanden, så du allerede første år kan få en busket og tæt rosenbusk. Hvornår planter man så sine roser i haven? Svaret er meget enkelt: i den frostfrie periode i året. Roser kan holde til en hel del, så hvis du sætter dine roser i slut oktober, med lidt vinterdækning, såsom gran eller hø, så kommer de fint til foråret. Kort og præcist når du planter dine roser: • Grav et hul som er lidt dybere og bredere end rodens størrelse. • Lav en god ”madpakke” til din rose bestående af formuldet hestemøg og muldjord, som smides i hullet. • Hæld 8-10 liter vand i hullet, og sæt barroden i, inden vandet er sunket helt. Så er det nemmere at få sat roden præcis hvor den skal være. Fyld efter med mere jord. • Dæk eventuelt rosenbedet med bark, for beskyttelse mod ukrudt og for at forhindre for meget vandfordampning.

Det første år er det vigtigt at roserne bliver vandet ofte, så de ikke tørrer ud. Vandingen forhindrer også en del sygdomme, idet en tørstig plante bliver nemmere syg.

Pæoner Sidste år fik jeg tre barrodspæoner hjem. Disse pæoner er fantastiske og smukke, men de viste sig også at være enormt besværlige for mig. Jeg fik beskeden at jeg ikke måtte sætte dem for dybt. Men hvor dybt er for dybt? Der er mange bud, og de er generelt forvirrende. To ud af tre af mine barrodspæoner er kommet op i år, men den tredje er blevet sat for dybt. Så min erfaring siger mig at hvis noget af roden, måske to – tre centimeter, stikker op over jordoverfladen, så kan det næsten ikke gå galt. Pæoner er glade for veldrænet og næringsrig jord. Et godt bud ville være at grave et hul, 20 cm gange 20 cm, og hælde et lag af lecakugler i jorden efterfulgt af en blanding af havejord, formuldet hestegødning og et par håndfulde kalk, hvis du lige ligger inde med den slags. Sidste år fik jeg nogle små pæon planter, måske 20 cm høje, men jeg fik ingen blomster. Dem håber jeg dog på at nyde nu til sommer. Held og lykke med dine pæoner.

Husk Haven – også når du holder ferie Sommeren er over os, og du har måske allerede planlagt din sommerferie. Men har du husket haven? Af Rikke Baltzer Knudsen

e færreste ønsker at bryde hjernen med havearbejde midt i ferietiden, og endnu færre ønsker at vende hjem til en forsømt og tilgroet have. Men bare rolig. Ligegyldig om destinationen i år hedder Mallorca eller Mors, kræver det kun ganske få forberedelser at holde haven pæn i ferietiden. Mange af de forberedelser, du behøver at gøre dig, afhænger i høj grad af vejret. Derfor bør du først og fremmest holde dig ajour med, hvordan vejret bliver, mens du er væk. Har du overhovedet muligheden, er det en god idé at alliere dig med din nabo, et familiemedlem eller en god ven, som kan se efter din have, mens du er væk. For eksempel har visse planter har brug for meget vand, og har svært ved at klare sig en uge eller 14. dage uden. Husk Haven bringer her er en liste, med alt hvad der er værd at huske i haven, inden du rejser på ferie.

Blomsterbedet • V il du undgå, at ukrudtet får overtaget, mens du er på ferie, er det en god idé at luge dine bede, inden du tager af sted. Hvis bare du fjerner det værste, er det let at overskue, når du vender hjem igen. • B liver vejret tørt og solrigt, bør du sørge for at vande dine bede godt lige inden afrejse.

Græsset • D en typiske lune, men ofte også fugtige danske sommervejr giver græsplænen ideelle betingelser; græsset vokser, og det gør det hurtigt. Af indlysende årsager er det svært at holde græsset nede, mens du er på ferie. Derfor er græsset det allersidste, du skal tage dig af, inden du sætter kurs mod feriedestinationen; slå græsset i absolut sidste øjeblik. • H vis vejret bliver solrigt, kan det være en fordel at lade klippelængden være relativt høj, idet de lange græsstrå herved skygger for sine egne rødder, og modvirker at disse bliver brændt af solen. • H vor du derudover normalt ville samle det afklippede græs op, bør du lade det ligge; det holder på fugten i græsplænen, og du sparer tid inden afrejse.

Vindueskarmen og altankassen • D u skal være ekstra opmærksom på dine blomster og planter i vindueskarmen og på altanen. Planterne her er særligt udsatte for solens varme, idet de ofte står meget i læ. Har du ingen til at vande hver dag, er det en god idé at flytte planterne til et køligt sted – evt. til et køligt badeværelse. Det er derudover en god idé at bruse planterne over inden afrejse.

Køkkenhaven og frugttræerne • Vand køkkenhaven godt, lige inden du tager af sted. • B liver det varmt og med masser af sol, er det en god idé af afskærme køkkenhaven. Med en fiberdug og et par bambusstænger eller elektrikerrør til afstivning, er det let at bygge et simpelt afdække. • H ar du nyplantede (frugt)træer i din have, er det vigtigt at sørge for, at disse får rigeligt med vand inden afrejse. Bliver det tørt og solrigt, bør hvert træ have mindst 10 liter vand. - Når du er på ferie, får du ikke spist, hvad køkkenhaven har at tilbyde. • H ar du en til at passe din have, er det en fin belønning at tilbyde ham eller hende, hvad der end måtte blive tilovers i køkkenhaven, mens du er væk. Derudover vil naboens børn uden tvivl være begejstrede for at gå på jordbærrov i din have, mens du nyder ferien. Du undgår herved, at afgrøderne rådner, du undgår at standse væksten for nye afgrøder og du gør naboen, vennen eller familiemedlemmet glad.

Blomsterkrukkerne • B liver vejret regnfuldt, mens du er på ferie, behøver du ikke give dine krukker ret meget vand inden afrejse. Tværtimod skal du være opmærksom på, at planterne ved meget regn godt kan lide druknedøden. Det er derfor en god idé at sørge for, at planterne kan komme af med vandet. Du kan for eksempel fjerne eventuelle underkrukker. • B liver vejret derimod tørt og solrigt, er det en god idé at placere dine krukker i skygge for solen. Et godt tip er at fylde halvanden liters sodavandsflasker med vand og placere dem uden låg med hovedet i krukkerne, således at planterne selv kan suge det vand, de har behov for. Det en god idé at placere to flasker i store krukker. 23

Husk havens billedeKonkurrence I sidste udgave lovede vi at forære et gavekort på 300 kr. til huskhaven.dk til den person, der indsendte det bedste havebillede. Her er vinderbilledet! Vinderbillede af: Inge Sebastian Larsen

inderbilledet er indsendt af Inge Sebastian Larsen fra Hvidovre. Som hun beskriver således: ”Anderledes brug af drivhus, som vi nu kalder Orangeriet”. Vi håber at dette hyggelige billede kan inspirere andres kreativitet, og vi ønsker Inge tillykke med sejren i konkurrencen.

vinderbilledet

VINDER

PLÆNEKLIPPER Jonsered LM 2147 CMD Effektiv og selvkørende plæneklipper med Briggs & Stratton motor og tre forskellige klippesystemer (Opsamling, bio-klip og bagudkast). Klippebredden er 47 cm, klippeskjoldet er robust udført i stål, der er central højdejustering og der er vandtilslutning, så rengøring af maskinen efter klipningen går som en leg. www.huskhaven.dk/butik/jonsered-lm-2147-cmd/

Normalpris DKK:

3.195

Abonnent pris DKK:

2.895 SPA

RH ELE

300 Gæld

er til 1

* TILBUD TIL ABONNENTER Som modtager af vores nyhedsbrev og dermed dette magasin får du i hvert nummer en eksklusiv rabat. Du modtager i nyhedsbrevet en rabatkode, der gælder på én eller flere varer. I denne udgave kan du spare 300 kr. på vores solide Jonsered Plæneklipper, så kan du få den fine græsplæne hele sommeren!

www.huskhaven.dk

KR.

. juni

2014