Ø LG O D B Y S KO V G ÅT U R I S KO V E N
HISTORIE STIEN • 6 km gåtur • 13 stoppesteder W W W.V I S I T W E S T D E N M A R K . D K
HISTORIESTIEN I ØLGOD BYSKOV Velkommen til Historiestien i Ølgod Byskov. Du skal nu ud på en ca. 6 km lang tur med 13 stoppesteder, som vil fortælle dig om skovens tilblivelse fra hede over plantage til den dejlige skov, vi ser i dag. Du vil kunne læse om historien, om de mennesker som skabte området, om flora og fauna, om hede og gravhøje, om hedebønder og om skovens aktiviteter. Ølgod Plantage blev påbegyndt plantet i 1882 som en aktieselskabsplantage, hovedsagelig tilplantet med bjergfyr. Formålet var blandt andet at skaffe læ for den nye stationsby og sikre, at en evt. hedebrand ikke skulle omdanne de indlandsklitter, som ligger i skoven til aktive vandreklitter med sandflugt til følge. I de forløbne 135 år har plantagen udviklet sig til en overordentlig varieret skov med ca. 25 forskellige træarter - bjergfyr er der næsten intet tilbage af. I 1977 blev plantagen ved et mageskifte overtaget af Ølgod Kommune og efter kommunesammenlægningen er det nu Varde Kommune, som ejer skoven. I 2013 blev plantagens navn ændret til Ølgod Byskov. Kommunen står for tilsyn, pleje og drift af skoven og digterparken Hanssinelund. Ølgod Byskovs Venner deltager i høj grad med vedligeholdelse af stier, gravhøje, skilte samt borde og bænke. Følg ruten med de blå pile. Ved hvert stoppested, er der et lille skilt, så du kan se, hvor du er på kortet. Vi håber, at du vil nyde turen – god fornøjelse!
NORD
9.
10.
11.
MINDESTEN GRAVHØJ SHELTER / LILLE HUS DIGE BORD-BÆNKESÆT
HANSSINELUND 8. 6.
7. 5.
4.
12.
13.
3.
1.
2.
START
ØLGOD STATION
OVERSIGT OVER STOP 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.
Ølgod Byskov - 50 år Niels Hansen Uhd Festpladsen Plantørdammen Naturskoven Hanssinelund Planteskolen
8. 9. 10. 11. 12. 13.
Rævedammen Gravhøje og heden Den gl. skydebane i Ølgod Byskov Hedebondens hus Tømmerpladsen Friluftsscenen
1.
2.
ØLGOD BYSKOV - 50 ÅR Mindestenen, der står på højen her, blev rejst for at markere 50 års dagen for dannelsen af Ølgod Byskov eller Aktieplantagen, som den dengang hed. Højen er i virkeligheden en sandklit, som de fleste højdedrag i skoven er det. At der var så meget sand under lyngen, var en vigtig årsag til, at man gik i gang med at plante området til. Hvis lyngen brændte på en varm sommerdag, ville sandet ligge frit for vinden og give sandflugt, som ville være meget svær at standse igen. Der var selvfølgelig mange andre gode grunde til at foretage denne tilplantning af hedestykket. Det gav læ for byen og efterhånden også brændsel og tømmer. Fra begyndelsen havde man også det formål, at det skulle være en rigtig byskov, som befolkningen kunne have glæde af. Efterhånden anlagde man festplads, skøjtesø, anlæg, friluftsscene, sportsplads og vandrestier i skoven. Noget vi i dag 135 år senere stadig har fornøjelse af.
NIELS HANSEN UHD
2.
Ølgods ildsjæl, organisator og administrator blev født i Skovlund i 1840 og døde i Ølgod 1908. N. H. Uhd var bl.a. pennefører i forbindelse med dannelsen af verdens første andelsmejeri – Hjedding Andelsmejeri – i 1882. Det er hans grundige og gennemtænkte synspunkter, der afspejlede sig i andelsmejeriets vedtægter. I efteråret 1882 var N. H. Uhd også en af initiativtagerne til dannelsen af A/S Ølgod Plantage. Det skyl dtes bl.a. hans personl ige indflydelse og forhandlingsevne, at A/S Ølgod Plantage NIELS HANSEN UHD Ølgods ildsjæl, og administrator blØlgod ev dannet, ogorganisator de store hedeareal er blev købtblevogfødt tilpliaSkovlund ntet. 19. jui 1840 ni 1910ogrejdøde stes i 1908. N. H. Uhd var bl.a. pennefører i forbindelse med dannelsen af verdens første andelsmejeri 1882. Det er grundige og her i mi ndestenen over N.– H.Hjedding Uhd medAndelsmejeri relief lavet af– ikunstneren N.hans Hansen Jacobsen gennemtænkte synspunkter, der afspejlede sig i andelsmejeriets vedtægter. I efteråret 1882 var N. H. Uhd også en af initiativtagerne til dannelsen af A/S Ølgod Plantage. Det skovens sydlige kant som tak for det kæmpearbejde, han havde udført med plantagen, skyldtes bl.a. hans personlige indflydelse og forhandlingsevne, at A/S Ølgod Plantage blev dannet, og de store hedearealer blev købt og tilplantet. 19. juni 1910 rejstes for sparekassen og arbejdet i landbrugets og kommunens tjeneste. Det som kort mindestenen over N. H. Uhd med relief lavet af kunstneren N. Hansen Jacobsen her i skovens sydlige kant som tak for det kæmpearbejde, han havde udført med plantagen, kendetegner N. H.ogUhd er dei landbrugets tre ord, somogstårkommunens på stenen: Sandhed, hed kort og for sparekassen arbejdet tjeneste. ærl Detigsom kendetegner N. H. Uhd er de tre ord, som står på stenen: Sandhed, ærlighed og trofasthed prægede prægede hans hans Liv. Liv. trofasthed
trofasthed prægede hans Liv.
3. 3.
FESTPLADSEN FESTPLADSEN Pladsen her kaldes Festpladsen.
Der findes ingen oplysninger om den, men når man ser på de store gamle Pladsen hersom kaldes Festpladsen. bøgetræer, omkranser pladsen, så er den påbegyndt anlagt for ca. 100 år siden. Pladsen passer fint ind i billedet med stifternes ønske om, at plantagen Der findes ingen oplysninger om den, men når man ser på de store gamle skulle bruges til rekreative formål. bøgetræer, som omkranser pladsen, så er den påbegyndt anlagt for ca. 100 år siden. indfor i billedet med stifternes ønske om, at plantagen I dag erPladsen pladsenpasser mest fint kendt ”De Danske Forsvarsbrødres” årlige skulle bruges tilsom rekreative formål. fugleskydning, har været afholdt her siden i midten af 1950’erne. I dag er pladsen mest kendt for ”De Danske Forsvarsbrødres” årlige fugleskydning, som har været afholdt her siden i midten af 1950’erne.
4.
PLANTØRDAMMEN Plantørdammen er oprindelig en hedesø, der har kunnet holde vand det meste af året takket være et al-lag underneden. Hvornår og hvordan Plantørdammen er opstået, kan ikke siges med sikkerhed. Plantørgården Nørre Alle 27 er formentlig bygget omkring 1856 af Nis Iversen. I 1887 bliver Jakob Christian Holt ejer af ejendommen. Jakob ledede tilplantningen af Ølgod Aktieplantage. Ejendommen er formentlig i denne forbindelse døbt Plantørgården. Mon ikke Plantørdammen er opstået på dette tidspunkt? Byens borgere manglede en skøjtebane. Foreningerne gik sammen og anlagde i fællesskab en skøjtebane ved sænkning af Plantørdammen. Søen var til stor fornøjelse for byens borgere og sportsudøvere. På nuværende tidspunkt er der ikke meget tilbage af søen, og området er ved at blive for tæt bevokset. Ølgod Byskovs Venner har derfor indgået en aftale med Varde Kommune om, at Plantørdammen skal trimmes for træer og buske, så området bliver halvåbent. Bøje Meiner Jensen. Kildemateriale: Ølgod sogns slægtshistorie ved Tage Olesen. Jubilæumsskrift i anledning af 100 års jubilæet i 1982.
bliver halvåbent. Bøje Meiner Jensen. Kildemateriale: Ølgod sogns slægtshistorie ved Tage Olesen. Jubilæumsskrift i anledning af 100 års jubilæet i 1982.
NATURSKOVEN
5. 5. 5.
Området mellem planteskolen og Nørre Alle er udlagt til naturnær skovdrift. Området er meget vandlidende, så da Ølgod Byskovs Venner blev dannet, aftaltes det med Varde Kommune, at man skulle lade skovstykket være i fred og ikke lave nogen form for skovning i det. Dette giver mulighed for udfoldelser af insekter og andre dyrearter, der ellers vil have det svært i en mere tilpasset NATURSKOVEN skov. Området er præget af elletræer, pil og birk, men der er også mange NATURSKOVEN Området mellem planteskolen og Nørre Alle er udlagt til naturnær skovdrift. andre. Demellem fårmeget lov atplanteskolen vokse op, vælte omØlgod når dør og Venner blive liggende og forgå Området og Allede er udlagt til naturnær skovdrift. er vandlidende, såNørre da Byskovs blev dannet, NATURSKOVEN Området ermed meget vandlidende, såat daman Ølgod Byskovs Venner blevvære dannet, aftaltes det Varde Kommune, skulle lade skovstykket i fred og på heltform egne præmisser. giver også interesserede mulighed for og Området mellem planteskolen og Det Nørre Alle ergiver udlagt til naturnær skovdrift. aftaltes med Varde Kommune, man skulle lade skovstykket være i fred ikkenaturens lavedet nogen for skovning iatdet. Dette mulighed for udfoldelser Området erog meget vandlidende, såellers Byskovs Venner dannet, ikke lave nogen form for skovning i da det.Ølgod Dette giver for udfoldelser af insekter andre dyrearter, der vil have detmulighed svært i enblev mere tilpasset ataftaltes følgeOmrådet de og processer, der foregår detdet dyreliv, udvikles. Man det med Kommune, at studere man skulle lade skovstykket være i fred og af insekter andre dyrearter, derog ellers have svært i en mere tilpasset skov. erVarde præget af elletræer, pilvil og birk, men derder er også mange ikke lave for skovning Dette giver mulighed for udfoldelser skov. Området erform præget af ogde birk, der erliggende også mange andre. Denogen får lov at vokse op,elletræer, væltei det. ompilnår dørmen og blive og forgå erandre. velkommen tilegne at vokse gådyrearter, indop, i området, men ikke lavet i det, og af og andre derDet ellers vil der have det svært i liggende en stier mere tilpasset De får lov at vælte om når de bliver dør og blive og forgå påinsekter naturens helt præmisser. giver også interesserede mulighed for skov. Området præget af elletræer, pil ogogså birk, men derder er udvikles. også mange på naturens helteregne præmisser. Detstudere giver mulighed at følge de processer, der foregår og det interesserede dyreliv, Manfor færdsel foregår på eget ansvar. andre. De lov vælte nårder dedet dørdyreliv, ogikke blive liggende og forgå at defår processer, foregår ogom studere der udvikles. Man er følge velkommen til at at vokse gåder indop, i området, men bliver lavet stier i det, og på naturens helt egne Detmen giverder også interesserede mulighed for er velkommen tilpå ateget gå præmisser. ind i området, bliver ikke lavet stier i det, og færdsel foregår ansvar. at følge foregår de processer, der foregår og studere det dyreliv, der udvikles. Man færdsel på eget ansvar. er velkommen til at gå ind i området, men der bliver ikke lavet stier i det, og færdsel foregår på eget ansvar. En del af Ølgod Plantage HANSSINELUND Til Ølgod En del af Ølgod Plantage HANSSINELUND Ølgod Sogn, Ribe Amt 1/4 - 1909 H. Nielsen Til Ølgod Ølgod Sogn, Ribe Amt 1/4 - 1909 H. Nielsen En del af Ølgod Plantage HANSSINELUND 6. Til Ølgod Jernbanen Ølgod Sogn, Ribe Amt 1/4 - 1909 H. Nielsen 6. NORD Jernbanen NORD 6. Jernbanen NORD Fra Tarm Fra Tarm
En del af Ølgod Plantage Ølgod Sogn, Ribe Amt
Fra Tarm
NORD
HANSSINELUND 1/4 - 1909 H. Nielsen
Til Ølgod
6.
Jernbanen
Dette er en modificeret farvekopi efter Hans originaltegning - april 2017 DetteNielsens er en modificeret farvekopi efter Hans Nielsens originaltegning - april 2017 Dette er en modificeret farvekopi efter Hans Nielsens originaltegning - april 2017
HANSSINELUND HANSSINELUND Fra Tarm HANSSINELUND
Brønd Mindesten Brønd Mindesten Brønd Mindesten
I 1909 lejede boghandler Hans Nielsen og hans kone Sine 3 tdr. land jord nord for IØlgod 1909 lejede boghandler Hans Nielsen og hans kone Sineen 3 tdr. land med jord nord for by, hvor de i løbet af de kommende år etablerede lystskov mindesten Ølgod by, hvor de forfattere. i løbet af de kommende etablerede med over store danske Der blev rejst 11årsten, hvoraf en én lystskov dog aldrig fik mindesten nogen indIover 1909 lejede boghandler Hans og 11 hans kone Sineén 3 tdr. land jord nord forindstore danske forfattere. Der blev rejst sten, hvoraf dog aldrig fikfortælles, nogen skrift. De fleste sten er hugget afNielsen billedhugger Mads Petersen, Varde. Det at Ølgod by,fleste hvor deved, i løbet af deaf kommende år etablerede en lystskov mindesten skrift. De sten er at hugget billedhugger Mads Petersen, Varde. Det fortælles, området fik navn Hans Nielsen udlovede en potageske til den,med som fandt påatet over forfattere. Der blev rejst 11 sten, dog aldrig fik nogen indområdet ved, at Hans Nielsen udlovede enhvoraf potageske til den, som fandt på et godt store navnfikdanske tilnavn stedet. Hans Nielsen var en driftig mand. Hanénvar bl.a. formand for Ølgod skrift. De fleste sten er hugget af billedhugger Mads Petersen, Det fortælles, at godt navn til stedet. Hans Nielsen var en mand. Han varVarde. bl.a. formand Ølgod Håndværkerforening i 20 år, formand fordriftig Ølgod Borgerforening, formand forfor Ølgod området ved,i at Nielsenfor udlovede en potageske til formand den, somfor fandt på et Håndværkerforening 20Hans år,sognerådet formand Ølgod Borgerforening, Ølgod Plantage fik A/Snavn og medlem af fra 1904–13. Hanssinelund overgik efter ægtegodt til stedet. Hans Nielsen var enfra driftig mand. Han var bl.a. formand forrejste Ølgod Plantage A/S ogdød medlem af sognerådet overgik efter ægteparretnavn Nielsens til Ølgod Kommune og1904–13. senere til Hanssinelund Varde Kommune. I 1961 DettetilierØlgod modificeret farvekopi efter Håndværkerforening 20enår, formand forSine Ølgod Borgerforening, formand for Ølgod parret Nielsens død Kommune og senere til Varde Kommune. I 1961 rejste kommunen mindestenen over Hans og Nielsen. Foreningen ”Ølgod Byskovs Plantage A/Smindestenen og medlem sognerådet 1904–13. Hanssinelund overgik efter ægtekommunen Hans og fra Sine Nielsen. Foreningen ”Ølgod Byskovs Venner” deltager i høj Nielsens gradafover med vedligehold af stier, mindesten, bord og bænke. Hans originaltegning - april 2017 parret Nielsens død til grad Ølgod Kommune og senere Varde Kommune. 1961 rejste Venner” deltager i høj med vedligehold af stier,tilmindesten, bord ogIbænke. kommunen mindestenen over Hans og Sine Nielsen. Foreningen ”Ølgod Byskovs Venner” deltager i høj grad med vedligehold af stier, mindesten, bord og bænke.
Brønd Mindesten
7. 7.
PLANTESKOLEN PLANTESKOLEN
Ved etableringen af plantagen blev der først lavet diger omkring hele det planlagte plantageområde. Herefter diger omkring detlavet område, skullehele være planteskole. Ved etableringen af plantagen blev der først digersom omkring det planlagte Rundt om hele detHerefter stykke, diger der skulle væredet skov, gravede man lyngtørven af i et bælte. plantageområde. omkring område, som skulle være planteskole. Tørvene blev stablet op som etskulle dige, og bæltet såman ogsålyngtørven som et brandbælte. Rundt om hele det stykke, der være skov,virkede gravede af i et bælte. Inde i digeområdet man passende rækker frø afså bjergfyr, sometvar den træart, Tørvene blev stabletsåede op som et idige, og bæltet virkede også som brandbælte. man med. Frøene fik man fra Hedeselskabet, som gødning man Inde istartede digeområdet såede man i passende rækker frø afog bjergfyr, som varbrugte den træart, aske fra afbrænding af lyngtørv. Detfra varHedeselskabet, plantør Holt, som stod gødning for arbejdet medman man startede med. Frøene fik man og som brugte planteskolen, og da frøplanterne varvar blevet storeHolt, nok,som udplantede demmed i det aske fra afbrænding af lyngtørv. Det plantør stod for man arbejdet kommende skovområde. Det togvar mange inden hele området var tilplantet - så planteskolen, og da frøplanterne blevetår, store nok, udplantede man dem i det mange, at man inden da var begyndt at eksperimentere andre kommende skovområde. Det tog mange år, inden hele med området vartræsorter, tilplantet især - så rødgran,atmen løvtræer. Disse blev i begyndelsen lavet i denne planteskole. mange, manogså inden da var begyndt at også eksperimentere med andre træsorter, især Efterhånden derløvtræer. ikke brugDisse for såblev mange planter, så brugen af planteskolen rødgran, menvar også ogsånye i begyndelsen lavet i denne planteskole. ophørte, og den sprang i skov, som det ses så i dag. Efterhånden var der ikkeefterhånden brug for så mange nye planter, brugen af planteskolen ophørte, og den sprang efterhånden i skov, som det ses i dag.
8. 8.
RÆVEDAMMEN RÆVEDAMMEN
Det lille åbne areal, som ligger her, kaldes Rævedammen. Det er oprindeligt en der er groet til og til en mose - en Detlille lillehedesø, åbne areal, som ligger her,derved kaldesblevet Rævedammen. Det er såkaldt oprindeligt højmose - hvorder derer i fugtige er vådt. Jordbunden fugtig og en lille hedesø, groet tilperioder og derved blevet til en moseer - en såkaldt næringsfattig. Det spagnum-mosser vokser i den, år efter højmose - hvor dereri især fugtige perioder er vådt.der Jordbunden er og fugtig og år bliver overfladen Derfor er der et der specielt plantenæringsfattig. Detlidt er højere. især spagnum-mosser vokser i den, og og dyreliv år efterher. år Da detoverfladen er en lysning skoven,Derfor kommer deret mere sollys ned tilog bunden, det bliver lidt ihøjere. er der specielt plantedyrelivog her. giver også grobund andre kommer arter. Omder sommeren kanned du se planten kæruld, Da det er en lysning for i skoven, mere sollys til bunden, og det som står sin hvide uld. Ulden gamle dagekan brugt i hovedpuder giver ogsåmed grobund for andre arter.blev Omi sommeren du til se fyld planten kæruld, og dyner. Ogsåsin klokkelyng sine lyserøde lyser til frem denne som står med hvide uld.med Ulden blev i gamleklokker dage brugt fyldpå i hovedpuder årstid. I sensommeren er det bærtid, og du kanklokker finde tyttebær ogpå revlingebær og dyner. Også klokkelyng med sine lyserøde lyser frem denne (swotbær). Hvor navneterRævedammen fra ertyttebær ukendt, og men mon ikke årstid. I sensommeren det bærtid, ogstammer du kan finde revlingebær ræven lusker omkring i skumringen på jagt efter mus andet mundgodt? (swotbær). Hvor navnet Rævedammen stammer fra ereller ukendt, men mon ikke ræven lusker omkring i skumringen på jagt efter mus eller andet mundgodt?
ræven lusker omkring i skumringen på jagt efter mus eller andet mundgodt?
9. 9.
GRAVHØJE OG HEDEN GRAVHØJE OG HEDEN
En gravhøj er et oldtidsminde, som er fredet. Gravhøjene i skoven er begravelses-pladser fra den tidligste bondestenalder (3900 f.Kr. til 1800 f.Kr.) til overgangen til kristen tid i En gravhøj af er vikingetiden. et oldtidsminde, som fredet. Gravhøjene i skoven er -begravelses-pladser slutningen Ølgod Gl.erSogn ligger på Oddum (Ådum) Varde bakkeø. fra tidligste bondestenalder (3900 f.Kr. til 1800 f.Kr.) til overgangen til kristen tid i Vedden en optælling foretaget i 1893 af Nationalmuseet fandtes 120 gravhøje i sognet. slutningen af stykke vikingetiden. Ølgod Gl. Sogn ligger Oddum Vardeudpining, bakkeø. Heden er et menneskeskabt natur. Denpå opstod på(Ådum) steder,-hvor Ved en optælling foretaget i 1893 Nationalmuseet fandtestilbageløbet 120 gravhøjemod i sognet. afbrænding, skrælning af tørv ogafafgræsning standsede blandet Heden et at stykke natur. Den opstod steder, hvor udpining, løvskov.erFor sikremenneskeskabt heden og den sårbare natur, der erpåtilknyttet denne, skal der afbrænding, skrælning tørv og afgræsning standsede mod pleje til. Heden i Ølgodaf Byskov bliver plejet med kvæg aftilbageløbet racen Dexter. Detblandet er små løvskov. Fordyr, at sikre den sårbare natur, der er tilknyttetskaber denne, nøjsomme der erheden gode og til deres arbejde. Dyrenes græsning enskal godder og pleje til. natur Hedenpåi Ølgod bliver med kvæg af racen Dexter. Det er små varieret heden,Byskov så vi sikrer enplejet høj naturværdi. nøjsomme dyr, der er gode til deres arbejde. Dyrenes græsning skaber en god og varieret natur på heden, så vi sikrer en høj naturværdi.
10.
DEN GL. SKYDEBANE I ØLGOD BYSKOV Den gl. skydebane ligger som en oase i den vestlige del af skoven.Her var indtil begyndelsen af dette århundrede en 200 m riffelbane samt pistolskydebane med tilhørende skydevolde samt skydehus. De sidste brugere var Hjemmeværnet og Ølgod Skytteforening. Gå op på toppen af den store skydevold og nyd udsigten. I våde perioder er der en lille sø nedenfor, skydevolden til pistoler ligger ca. 150 m længere fremme til venstre. I og med, at den store boligudstykning ligger lige syd for dette område, giver vi de fremtidige og nuværende Ølgodborgere optimale muligheder for at opleve naturen helt tæt på Ølgod by.
Huset var det ene af tre huse, som lå i dette hedeområde, som i 1880´erne blev solgt til Aktieplantagen, idet skovplantningen nu var nået hertil. 11. 11. 11.
Dette fundament er det eneste, som er tilbage fra denne noget trange tid, og som historien i øvrigt fortæller meget lidt om.
HEDEBONDENS HEDEBONDENS HUS HUS HEDEBONDENS HUS
Anno 1880 – du står her i fundamentet til Hedebondens hus. En fattig familie levede Anno 1880 – du står her i fundamentet til Hedebondens hus. En fattig familie levede her og havde nogle får installeret i den ene ende af dette yderst ydmyge hus. her og havde nogle får installeret i den ene ende af dette yderst ydmyge hus. Anno 1880 – du står her i fundamentet til Hedebondens hus. En fattig familie levede Huset detnogle ene af huse, som i dette hedeområde, som i 1880´erne her og var havde fårtre installeret i denlåene ende af dette yderst ydmyge hus. Huset var det ene af tre huse, som lå i dette hedeområde, som i 1880´erne blev solgt til Aktieplantagen, idet skovplantningen nu var nået hertil. blev solgt til Aktieplantagen, idet skovplantningen nu var nået hertil. Huset var det ene af tre huse, som lå i dette hedeområde, som i 1880´erne Dette fundament er det eneste, er tilbage fra nu denne noget trange tid, og blev solgt til Aktieplantagen, idetsom skovplantningen var nået hertil. Dette fundament er det eneste, som er tilbage fra denne noget trange tid, og som historien i øvrigt fortæller meget lidt om. som historien i øvrigt fortæller meget lidt om. Dette fundament er det eneste, som er tilbage fra denne noget trange tid, og som historien i øvrigt fortæller meget lidt om.
12.
12. 12. 12.
TØMMERPLADSEN På dette sted blev der, formentlig sidst i 1920´erne etableret et lille savværk med tilhørende brændeskur. Da størstedelen af plantagen fra 1882 blev tilplantet med bjergfyr, har det træmæssige udbytte fra plantagen ikke været ret stort. Udtynding og underPå dette sted blev der, formentlig sidst i 1920´erne etableret et lille savværk med tilPå dette sted blev der, formentlig sidst i 1920´erne etableret et lille savværk med tilplantning med gran, egDaogstørstedelen bøg er allerede påbegyndt starten af tilplantet 1900-tallet, men var hørende brændeskur. af plantagen frai1882 blev med bjerghørende brændeskur. Da størstedelen af plantagen fra 1882 blev tilplantet med bjergfyr, har det træmæssige udbytte fra plantagen ikke været ret stort. og underPå dette sted blev der, formentlig sidst i 1920´erne etableret et lilleUdtynding savværk med tilendnu ikke afsluttet ved 100-års jubilæet i 1982. I regnskabet fra 1943 fremgår følgende fyr, har det træmæssige udbytte fra plantagen ikke været ret stort. Udtynding og underplantningbrændeskur. med gran, egDa ogstørstedelen bøg er allerede påbegyndt starten af tilplantet 1900-tallet, men var hørende af plantagen frai1882 blev med bjergplantning med gran, eg og bøg er allerede påbegyndt i starten af 1900-tallet, men var endnu afsluttet ved-udbytte 100-års jubilæet i 1982. I regnskabet fra 1943 fremgår følgende priser: Brænde pr. m3 kr. 10,60fra - Kvas, klippet pr. læs –ret kr. stort. 18,00. Store hegnspæle pr. fyr, har ikke det træmæssige plantagen ikke været Udtynding og underendnu ikke afsluttet ved 100-års jubilæet i 1982. I regnskabet fra 1943 fremgår følgende priser: Brænde pr. m3 kr. bøg 10,60er-allerede Kvas, klippet pr. læsi – kr. 18,00. Store hegnspæle pr. plantning med gran, eg-og påbegyndt starten af 1900-tallet, men var priser: Brænde pr. m3 - kr. 10,60 - brændeskuret Kvas, klippet pr.igen læser – blevet kr. 18,00. Store hegnspæle pr. stk. kr. 0,35. Hvornår savværket og fjernet vides ikke, og stk. kr. 0,35. Hvornårved savværket brændeskuret igen er blevet vides ikke, og endnu ikke afsluttet 100-årsog jubilæet i 1982. I regnskabet fra fjernet 1943 fremgår følgende stk. kr. 0,35. Hvornår savværket og brændeskuret igen er blevet fjernet vides ikke, og det var Brænde først fra 1955–60, hjælp af skovfoged Hedeselskabet, at priser: pr. m3 - kr.ved 10,60 - Kvas, klippet pr.Hvid læs Kristiansen – kr. 18,00.fra Store hegnspæle pr. det det var var først først fra fra 1955–60, 1955–60, ved ved hjælp hjælp af af skovfoged skovfoged Hvid Hvid Kristiansen Kristiansen fra fra Hedeselskabet, Hedeselskabet, at at der kr. virkelig gangsavværket i den produktive del af plantagen. dag erfjernet skovenvides mereikke, en lyststk. 0,35.kom Hvornår og brændeskuret igen erI blevet og der virkelig kom gang ii den produktive del af plantagen. II dag er skoven mere en lystder virkelig kom gang den produktive del af plantagen. dag er skoven mere en lystskov, hvor friluftslivet og naturen er i af fokus og denHvid egentlig skovdrift mindre. at det var først fra 1955–60, ved hjælp skovfoged Kristiansen frabetyder Hedeselskabet, skov, hvor friluftslivet og naturen er i fokus og den egentlig skovdrift betyder mindre. der kom gangog i den produktive del af I dag er skoven meremindre. en lystskov,virkelig hvor friluftslivet naturen er i fokus ogplantagen. den egentlig skovdrift betyder
TØMMERPLADSEN TØMMERPLADSEN TØMMERPLADSEN
skov, hvor friluftslivet og naturen er i fokus og den egentlig skovdrift betyder mindre.
13.
FRILUFTSSCENEN I en lille lysning i skoven, tæt ved stop 1, finder vi friluftsscenen, som blev etableret i 1956 af Ølgod Ungdomsforening. Dengang var scenen blot en jordforhøjning, som var gravet af foreningens medlemmer. I 1982 blev scenen forbedret i anledning af Verdens første andelsmejeri ”Hjedding Andelsmejeri”s 100 års jubilæum. Her blev friluftsspillet ”Det første i Verden” opført. I 2015 blev friluftsscenen igen renoveret og hver sommer danner scenen rammen om teaterforeningen ”Drabanterne”s sommerspil.
Udgivet 2020
Ølgod Byskovs Venner