laves i A5-format i 650 eks.
AMATØRTEATERET I FREDERIKSVÆRK
STØBESKEEN
Nordiska Strakosch, Teaterforlaget ApS, 1123 København K
Ja, det vil vi da så sandelig håbe! Vi har i Støbeskeen gjort os rigtig mange anstrengelser for at de gamle stole skulle udskiftes med nogle nye og meget bedre stole, hvor man kunne sidde og nyde en forestilling uden at blive øm bag i. De gamle stole havde tjent Kosmorama i rigtig mange år, inden de blev ombetrukket og flyttet til Støbeskeen i 1980, da teaterhuset åbnede. Efterfølgende har de været i brug i Støbeskeen indtil april 2009. Vi har desværre ikke været i stand til at finde ud af, præcis hvor gamle stolene er. Dette er Teknisk Museum ellers meget interesseret i, for museet har skaffet et gammelt biografoperatørrum fra Lohals, men manglede stolene, for at illudere en biografsal. Så Støbeskeens gamle biografstole får om nogen tid et nyt liv på Teknisk Museum i Helsingør. De skal nu nok forinden gennem en mindre renovering, for polstringen dryssede lystigt ud af stolene, da de blev flyttet. Mange nye stole er blevet prøvesiddet, og valget faldt tilsidst på en italienske model. Nu er stole mange forskellige slags’er, men for teaterstole gælder det (i øvrigt også i det nye skuespilhus i København) at teaterstole ikke er bløde stole, man flader ud, som man møder i talrige moderne biografer, men snarere lidt mere oprette og lidt mere
hårdt polstrede stole. Det skærper opmærksomheden til optræden på scenen, og sådan skal det selvfølgelig være. Vi har i Støbeskeen været enormt flittige siden slutningen af april og til nu: Dels er der foregået en renovering af publikumssalen, hvor den gamle sceneopstilling er taget ned og en ny, lidt ændret version er bygget op. Scenelamperne er taget ned og vasket af, loftet og væggene er malet, og nyt gulvtæppe er lagt på. Når vi nu var i gang, blev der også malet på lofter og vægge i scenerummet, samt malet og lagt nyt gulvtæppe på i henholdsvis publikumsindgangen og i gangen ved toiletterne. Endvidere skulle der ændres på nogle strømmæssige forhold, og nye ud- og ind- lamper opsættes. Endelig fik vi i august indkøbt et digitaliseringsanlæg, til styring af lyset, hvilket i skrivende stund er ved at blive installeret, og som skal være en vigtig del af forestillingerne. Samtidig har vi været i gang med at øve på denne forestilling, bygget ny scene, fundet rekvisitter og kostumer frem, lavet PR arbejde, sat lys og lyd, samt naturligvis ikke at forglemme, øvet replikker. Men hele denne store investering havde ikke været mulig, hvis ikke Støbeskeen gennem mange år havde sparet op, og hvis ikke lokalsamfundet havde trådt til med støtte til projektet. Jeg vil på Støbeskeens vegne gerne sige tusind tak for den store økonomisk håndsrækning, som vi har modtaget fra en række private firmaer og fonde samt fra Halsnæs Kommune. Vi vil også fremover gøre os umage for at honorere den støtte, som vi er meget taknemmelige for at have modtaget. Rigtig god fornøjelse med forestillingen. Jeg håber, I vil nyde de næste par timer i Støbeskeen.
Jeg så for år tilbage Dario Fo i Cirkusbygningen. En helt forrygende oplevelse. Senere så jeg flere fantastiske opsætninger af hans stykker. Så da jeg fik muligheden for at lave Dario Fo i Støbeskeen, var valget meget enkelt. Vi vælger dagens forestilling. Den rummer alt det, der skal til for at lave en rigtig farce – eller som mesteren kalder det: En ”comedia dell arte”. En vittig, moralsk/amoralsk og vanvittig historie om grådighed, kærlighed og sammenhold i Italien, i EU, i Danmark og i Halsnæs. Vi ved krisen kradser. Vi ved fremtiden ser dyster ud. Nogle af os har levet i sus og dus i de gode tider – nu er festen forbi. Arbejdspladser lukker, selv de store gamle hæderkronede. Antonia, Giovanni, Luigi og Margherita må hele tiden vælge. Skal moralen og det politisk korrekte sejre, eller skal der mad på bordet. Hvor kommer hjælpen fra? Kirken? Regeringen? Fagforeningen? Jeg elsker, når heltene også er skurke, og skurkene heltemodige. Jeg elsker, når historien er værd at fortælle, og navnlig værd at se. Dario Fo indleder sine italienske udgaver med et stort smilende: ”Kom glad…”. Jeg kunne ikke sige det bedre. Det bliver forrygende!
Jeg har nu været aktivt medlem af Støbeskeen siden jeg var 9 år gammel. På trods af, at jeg siden er flyttet til København, valfarter jeg stadig trofast den lange vej til Frederiksværk når en rolle bliver tilbudt. På travle dage kan man måske spørge sig selv hvorfor? -Det må være den gode stemning, de velkendte ansigter og de dygtige instruktører, der trækker. Derudover er det en fascinerende proces når en ny forestilling bliver sat i gang; læseprøver, rollearbejde, terpe replikker, kostumer, fotografering og selvfølgelig utallige prøver, der dog af og til slider på nerverne.
Uanset hvor meget vi i starten har hulket af grin over replikker og situationer i det pågældende stykke (og vores egne smågeniale fortolkninger af disse) kommer der et tidspunkt i enhver forestilling, hvor man har øvet og øvet den samme scene så mange gange, at man føler at selv den mest storslåede komedie har mistet sin humor og man frygter at man på premiereaftenen i stedet står med en tragedie. Da aftenen kommer og publikum ler og/eller græder, er det altid det hele værd og vi bliver endnu engang husket på, hvorfor vi år efter år vender tilbage. Hver forestilling er fra start til slut et nyt eventyr med masser af udfordringer og en lykkelig slutning, som dog altid er helt anderledes end man havde regnet med fra starten. Jeg håber, at publikum i aften vil blive bare tilnærmelsesvis så godt underholdt som vi har været det igennem processen.
Instruktion:
Lys: Henrik Vangmark
Scene, regi og kostumer:
Jørgen Astrup
Lyd:
Tonni Mikkelsen
Torben Rønne
Knud Volsing Wilhelm Stege
PR:
Randi Persson
Peter Hyldahl
Torben Rønne
Henrik Vangmark
Søren Sørensen
Pernille Prag
Silvia Gröger
Susan Filsøe
Jette Petersen Pernille Jeppesen
Program:
Pernille Prag
Suffli:
Peter Hyldahl
Foto: Pernille Jeppesen Pernille Prag
Halsnæs Fotoklub
Halsnæs Kommune, Udvalget for Kultur, Fritid og Turisme Kulturelt Samråd MEGAFLEX A/S Nordea-Fonden STARK, Hillerød og Frederiksværk Niels Jeppesen a/s, Ford Frederiksværk Lions Frederiksværk Jyske Bank Frederiksværk Pro Event IS Frederiksværk Møbler og Tæpper Total EL A/S Complete Office A/S Danmarks Tekniske Museum Sko-Nøgle Service Frederiksværk
Lør. d. 03/10, kl. 15.00 GT! kl. 19.30 Tors. d.DS08/10, U OL Lør. d. 10/10, kl.15.00
Tirs. d. 03/11, kl. 19.30
Søn. d.11/10, kl. 15.00
Tirs. d. 17/11, kl. 19.30
Ons. d. 14/10, kl.19.30 GT! kl. 15.00 Lør. d. D17/10, U SOL Tirs. d. 20/10, kl. 19.30
Lør. d. 21/11, kl. 15.00 Man. d. 23/11, OLGT! kl.19.30 UDS Ons. d. 25/11, GT! kl. 19.30 UDSOL
Man. d. 26/10, kl. 19.30
STØBESKEEN
Ons. d. 28/10, kl.19.30 GT! kl.. 15.00 Lør. d. D31/10, U SOL
AMATØRTEATERET I FREDERIKSVÆRK
Man. d. 09/11, kl.19.30 Ons. d. 11/11, kl. 19.30
Tirs. d. 01/12, kl.19.30 Ons. d. 02/12, kl. 19.30 Lør. d. 05/12, kl. 15.00
billetter: 23 34 00 13 www.stobeskeen.dk Krudtværksalléen 13, 3300 Frederiksværk