Baeredygtighedserklaering 2012

Page 1

BÆREDYGTIGHEDSERKLÆRING BUILDING GREEN ER EN BÆREDYGTIG MESSE Som messearrangører anerkender vi, at afholdelsen af Building Green, uagtet de positive følger messen har på erhvervslivet, markedet og i forhold til at fremme energieffekive og bæredygtige bygninger uundgåeligt resulterer i et væsentligt energi og ressourceforbrug. I tråd med temaet for arrangementet, føler vi os således forpligtet til i videst muligt omfang at reducere de miljømæssige påvirkninger af Building Green. Det er en proces med mulighed for løbende forbedringer, men nedenstående er i fokus:

MAD OG DRIKKEVARER Der tages udgangspunkt i nordiske råvarer med fokus på bæredygtighed samt økologi. Vi bruger lokale leverandører og sparer derfor CO2 på transport. Der ligges endvidere vægt på CO2-venlig forplejning: Mindre kød, flere grøntsager, ingen CO2 belastende oksekøer, brug af råvarer i sæson samt diverse mærkningsordninger. Der serveres ikke importeret kildevand. I stedet vil der være mulighed for at få postevand i glas eller genbrugelige flasker (pantbelagt). BRUG AF PVC Udstillerne opfordres til ikke at anvende PVC i de fremviste materialer og i opbygningen af stande på messen. TRANSPORT Der opfordres aktivt til at besøgende ikke tager bilen, men cyklen eller offentlig transport. I den forbindelse er der indgået aftale med DSB, der stiller eventbilletter til rådighed i forbindelse med Building Green. Udstillere og besøgende på Building Green rejser således med DSB til reduceret pris. TÆPPET I FORUM Tæpper, der benyttes på gulvene i Forum, genvindes. RENGØRING Rengøringsmidler, vaskemidler sæbe etc. indkøbes, anvendes og doseres, så de påvirker miljøet mindst muligt. Rengørings- og vaskemidler indeholder ikke stoffer, som findes i den Grønne Nøgles Nøglehåndbog afsnit 5.2. ENERGI Varme-/ventilationsstyring forefindes, således at varmen slukkes eller sænkes til 18 grader, når hallen ikke er i brug. Vinduer er udstyret med to elle flere lag glas eller lavenergiruder. Ventilationsanlæggets varmeveksleflader samt varme- og køleflader rengøres jævnligt og mindst én gang om året. Fedtfiltre og andet udstyr rengøres og vedligeholdes efter de tekniske anvisninger og hygiejnelovgivningens bestemmelser. Køle-, fryse og varmeskabe og ovne er forsynet med intakte tætningslister. Det planlægges således at undgå at unødigt lys er tændt. Hvor det er muligt og relevant, anvendes der lavenergi lysstofrør eller lavenergipærer. Der opvarmes ikke med elpaneler eller anden form for direkte virkende elvarme. Der er indstalleret CTS-anlæg til styring af varme, belysning og andre særligt energiforbrugende anlæg. Til gennemførelse af energistyring er der opsat elbimålere på væsentlige områder. MATERIALEPRODUKTION Alle tryksager – foldere og messemateriale (bannere, plakater og skilte mv.) er fremstillet på bæredygtig vis af vores samarbejdspartner Vester Kopi. Vester Kopi er en svanemærket virksomhed. Svanemærkningen omfatter hele Vester Kopi koncernen og dens produktion af tryksager. Et svanemærket trykkeri er et trykkeri, der har investeret betydelige ressourcer i at blive godkendt og få svanelicens til sin produktion. Med svanemærkningen viser Vester Kopi, at vi opfylder en række miljøkrav, der gør, at vores produktion er blandt de mindst miljøbelastende trykkerier. Kravene omfatter både produktionsprocessen og det papir og de materialer, som Vester Kopi anvender i dag.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.