BirgitteEybye_MaterialerRessourceflows_CentralStage

Materialer og ressourceflows i den traditionelle bygningkultur

Birgitte Tanderup Eybye Arkitekt maa, ph.d.

OPLÆGGETS OPBYGNING

1. Ph.d. projektet 2. Ressourceflows og materialer i den førindustrielle bygningskultur 3. Sammenfatning og konklusion

1. PH.D. PROJEKTET

AFGRÆNSNING Den førindustrielle bygningskultur forstået som den jævne befolknings boliger (: vernacular architecture) Opført i perioden 1700-1850, 1880 for landhuse Geografisk afgrænset til det nuværende Danmark Fokus på boligen i undersøgelserne af bæredygtig arkitektur samt i anbefalingerne til bevaringspraksis og fremtidigt byggeri

BÆREDYGTIGHED Bæredygtighed: ‘et væsentligt omstridt begreb’ (W.B. Gallie) ‘Six Logics of Sustainable Architecture’ (Simon Guy & Graham Farmer) Eco-technic Eco-centric Eco-aesthetic Eco-cultural Eco-medical Eco-social 4 eksempler på bæredygtigt byggeri fra arkitekturens praksis: Villa Isover (Vejle) Upcycle House (Nyborg) Det moderne Tanghus (Læsø) SOM H.ÅND I HUS (Stavanger)

BYGNINGSKULTUR OG BÆREDYGTIGHED Litteraturstudie: Hvad omfatter bæredygtighed i de førindustrielle bygninger?

Analyseramme baseret på Guy & Farmers six logics og Bob van Reeths ‘Intelligent Ruin’ Resultat Bæredygtighed i den førindustrielle bygningskultur vedrører især ressourcebesparelser og længere levetid Ressourcer: materialer, brændsel og arbejdskraft: ressourcebesparelser er løsninger, der sparer på disse ressourcer Længere levetid: ønsket om at forlænge bygningens brugstid, f.eks. gennem fleksibilitet eller materialekundskab

ANALYSEMODEL 1 Hvordan kommer ressourcebesparelser og længere levetid til udtryk i bygningens udviklingshistorie?

Hvordan tilpasser bygningen sig til sted og klima med henblik på at spare ressourcer og forlænge levetiden?

Hvordan bidrager bygningens konstruktive forhold, herunder materialer og materialekundskab, til ressourcebesparelser og længere levetid?

Hvordan bidrager bygningens funktionelle forhold, herunder planløsning og proces, til ressourcebesparelser og længere levetid?

Hvordan bidrager bygningens æstetiske forhold, herunder stiltræk og æstetisk holdbarhed, til ressourcebesparelser og længere levetid?

ANALYSEMODEL 2 Det økologiske aftryk Hvordan er bygningens økologiske aftryk i byggefasen?

Hvordan er bygningens økologiske aftryk i driftsfasen?

Hvordan vil byggematerialerne påvirke økosfæren ved nedbrydning? Økonomiske aspekter Hvordan blev bygningens energiforbrug økonomiseret?

Hvordan forekom økonomisering med byggematerialer?

Hvordan var arbejdsindsatsen ved byggeri og vedligehold?

Sociale og kulturelle aspekter Hvordan var bygningens sociale og kulturelle kontekst?

Hvorledes indgik sociale forhold i og omkring boligen (eks. fællesskaber, tryghed og komfort)?

Hvorledes indgik sociale og kulturelle forhold i byggeskikken (demokratiske byggeprincipper, traditioner etc.)?

VALGTE CASES

Landhus/ vest/ landsby Fiskerhuset, Agger

Byhus/ øst/ by Vognmandsgade 4, Dragør

Gård/ vest/ landskab Abelines Gård, Holmsland Klit

Landhus/ øst/ landsby Trines Hus, Tåstrup

Byhus/ vest/ by Skolevej 2, Nordby

Gård/ øst/ landskab: Hans Hansen Gård, Møn

ANALYSERESULTATER

Sted og klima Demokratiske bebyggelsesmønstre Klimatisk design Dagslys og komfort

Byggeteknisk viden Materialekundskab Vedligehold og reparation Demokratiske byggeprincipper

Materialer og ressourceflows Fornybare materialer Naturmaterialer Genbrug

Konstruktive aspekter Konstruktive forhold

Sociale og funktionelle aspekter Boligstørrelse Passive energistrategier Sociale forhold (fx store husstande)

Tilpasningsevne Fleksibilitet og foranderlighed

Æstetiske aspekter Æstetik

2. MATERIALER OG RESSOURCEFLOWS

ET BEGRÆNSET ANTAL BYGGEMATERIALER (her: landarbejderbolig på Stevns) Sten (syld, belægning) Træ (eg, fyr, gran, hasselkæppe) Ler (tavl, gulve, puds) Kridtsten (skorsten) Kalk (kalkning) Halm (tag, gavl) Glas (vinduer) Bly (sprosser) Jern (bilæggerovn, beslåning) Anden overfladebehandling (linoliemaling, limfarve)

GENANVENDELSE - EN ALMINDELIG PRAKSIS Genanvendelse af materialer Design af komponenter med henblik pĂĽ mulig genanvendelse Byggematerialernes adskillelighed

OM GENANVENDELSE I SAMTIDENS SKRIFTLIGE KILDER ”Forestaaende beregning er for en i det heele gandske nye gaard, men naar en gammel gaard skal ombygges enten paa samme sted eller udi marken, er alletider meer eller mindre af taget og tømmer værket, som er brugbar, og i dette tilfælde altied vil nedsætte forandførte bekostning meere eller mindre, eftersom man finder brugbare materialier udi den gaard, som nedrives.”

C. Ehlers om omkostningerne ved udflytning af gårde 1789-90 (Lerche 1987: 72)

GENANVENDELSE Trines Hus, Stevns

GENANVENDELSE Hans Hansens Gård, Møn

GENANVENDELSE Abelines GÃ¥rd, Holmsland

GENANVENDELSE Fiskerhuset, Agger

GENANVENDELSE - LANGSOM DOWNCYCLING

GENANVENDELSE - UPCYCLING?

3. SAMMENFATNING OG KONKLUSION

HVAD MULIGGJORDE GENANVENDELSE I DE FØRINDUSTRIELLE BYGNINGER? Et begrænset antal byggematerialer En udbredt byggeskik (bindingsværk) Bindingsværkets modulprincip

ANBEFALINGER TIL FREMTIDIGT BYGGERI Mængden af materialetyper i byggeriet bør begrænses Bygningskomponenter bør designes med henblik på let at kunne adskilles og genanvendes Allerede anvendte byggematerialer og komponenter skal betragtes som ressourcer af værdi Æstetiske hierarkier Øget brug af fornybare materialer som træ og naturmaterialer som ler