Henrik hauge andersen viltoft

IBC Euroforum DEN 30. OKTOBER 2014

GRØN BYGGEJURA

Building Green 2014 1

HENRIK HAUGE ANDERSEN Partner, advokat M: hha@viltoft.dk T: 3314 9300 W: www.viltoft.dk

INDLEDNING

• Definition af grøn/bæredygtig byggejura • Regler der har betydning for bæredygtighedsbegrebet, hvis delelementer typisk søges indordnet i • miljømæssige, • økonomiske og • sociale hensyn • Hvad er emnet for dette indlæg?

• Beskrive reglerne, herunder især de aftalemæssige muligheder og de hindringer, som udbudsreglerne indeholder, (prøve at) skabe overblik og sammenhæng • Krav • Muligheder • Hindringer

2

GRØN BYGGEJURA

ALMINDELIGE KRAV TIL BYGGERI

•

3

Krav gældende for alle • Reglerne i bygningsreglementet, se især afsnit 7 om energiforbrug • Adskillige af de andre afsnit indeholder bestemmelser, som angår bæredygtighed i den gængse forståelse af begrebet • Reglerne i bygningsreglementet gælder uden vedtagelse i den enkelte byggesag og gælder for alle, dvs. såvel offentlige og private bygherrer • Reglernes anvendelse håndhæves • af kommunalbestyrelsen iht. byggeloven ved påbud og straf • de facto af bygherren via sine kontraktuelle beføjelser overfor rådgivere og entreprenører

GRØN BYGGEJURA

ALMINDELIGE KRAV TIL BYGGERI

•

4

Byggevareforordningen (pr. 1. juli 2013) • Gælder alle byggevarer • CE-mærkning af produkter, hvis der eksisterer en harmoniseret standard • Ydeevnedeklaration (tidligere krævedes overensstemmelseserklæring) for egenskaber iht. til de 7 væsentlige krav, • nyt væsentligt krav om bæredygtighed (og gamle krav om sundhed, miljø og energibesparelse) • bæredygtighed indarbejdes løbende/i den kommende tid i de harmoniserede standarder • Miljøvaredeklarationer (ej krav pt) • oplyser om de væsentligste miljøegenskaber ved et produkt i hele dets livsforløb • kan bruges markedsføringsmæssigt, ved bud på certificerede opgaver mv.

GRØN BYGGEJURA

OFFENTLIGE BYGHERRER

•

5

Krav gældende for offentlige bygherrer • Miljøbeskyttelsesloven, § 6: • ”Offentlige myndigheder skal virke for lovens formål ved anlæg og drift af offentlige virksomheder samt ved indkøb og forbrug.”

• Indebærer krav om • at fremme renere teknologi • ingen forurening • ingen spild af materialer og energimæssige ressourcer • at sikre den længst mulige levetid, • i videst muligt omfang at genbruge eller genanvende • Betydningen af bestemmelsen?

GRØN BYGGEJURA

OFFENTLIGE BYGHERRER

•

6

Cirkulære 2005-04-19 nr. 27 om energieffektivisering i statens institutioner • udvise energieffektiv adfærd • reducere institutionens samlede energiforbrug • købe energieffektive produkter • gennemføre rentable energibesparelsesprojekter, der er anbefalet ved energimærkning af bygninger, og som har en tilbagebetalingstid på indtil 5 år • drift og vedligeholdelse samt ombygninger, sker på en energieffektiv måde under hensyntagen til investeringer og driftsomkostninger • virke for selvsamme, når staten alene er lejer

GRØN BYGGEJURA

OFFENTLIGE BYGHERRER

•

7

Cirkulære 9466 af 25/06/2014 om statsligt indkøb af bæredygtigt træ • Ved udbud skal stilles mindstekrav om at leveret træ er bæredygtigt • Det skal overvejes om entreprenørens materiel, midlertidige konstruktioner og deslige skal være af bæredygtigt træ • Ved aftaler under tærskelværdier i udbudsdirektiv og tilbudslov skal det overvejes at stille krav om bæredygtigt træ • Dog mulighed for at fravige, hvis uforholdsmæssigt byrdefuldt, konkurrencehæmmende eller fører til knaphed af bestemte træprodukter • I udbuddet skal der tages stilling til dokumentationskrav

GRØN BYGGEJURA

OFFENTLIGE BYGHERRER

• •

8

Totaløkonomi Bekendtgørelse 1179/2013 om kvalitet, OPP og totaløkonomi, se BYGST’s vejledning af 11. oktober 2013 • Gælder for nærmere definerede statslige, regionale og kommunale samt visse støttede byggeopgaver af en vis størrelsesorden • Baggrunden, (det offentliges) hang til kortsigtet økonomisk tænkning • ”Totaløkonomiske vurderinger skal i relevant omfang indgå…”, jf. § 3, stk. 1 • Totaløkonomi defineret som samspil mellem byggeudgift og driftsøkonomi, jf. § 3, stk. 2 • Er totaløkonomi bæredygtighed?

• Fremmer det nødvendigvis bæredygtighed?

GRØN BYGGEJURA

OFFENTLIGE BYGHERRER ….

•

9

Beregningsværktøjer mv., se fx • By- & Boligministeriets vejledning om totaløkonomiske beregninger i statslig byggevirksomhed, 2001 • Erhvervs- og byggestyrelsens Bedste Praksis-manual om totaløkonomi 2009 • Konkurrence- og forbrugerstyrelsen vejledning Totalomkostninger i udbud • LBF’s beregningsprogram Totaløkonomi • Cenergias Optibuild • BSF’s og BL’s på http://hfabc.dk/totaloko1/ • Kejds udbudsberegner og projektberegner • Miljøstyrelsen på csr-indkøb.dk (bl.a. belysning)

GRØN BYGGEJURA

OFFENTLIGE BYGHERRER

•

•

10

Udfordringer • Levetider • Driftsomkostninger • Diskonteringsrente Levetider • SBI’s Levetider af bygningsdele ved vurdering af bæredygtighed og totaløkonomi • Ikke altid nogen formel hvad angår konkrete levetider

GRØN BYGGEJURA

OFFENTLIGE BYGHERRER

•

•

11

Driftsomkostninger • Socialministeriets vejledning om og guide til brug af Almen2tal (om totaløkonomiske merinvesteringer i alment lavenergibyggeri • DFM-benchmarking (www.dfm-benchmarking.dk) Hvilken rente • Markedsrenten eller de aktuelle realrente

GRØN BYGGEJURA

OFFENTLIGE BYGHERRER, OPP, ESCO

•

•

12

OPP • Kendetegnet ved at ikke bare projektering og udførelse, men også drift og vedligeholdelse forestås af den private part i en længere årrække • Den offentlige part definerer ”blot” funktionelle/tekniske krav og uddelegerer således de totaløkonomiske overvejelser til den private part, som via konkurrence ”tvinges” til at disponere totaløkonomisk hensigtsmæssigt ESCO • Energirenovering af ejendomme, hvor byggeomkostningerne indenfor en tidshorisont tjenes hjem af energibesparelserne • Kan omfatte konkurrence, hvor garanterede energibesparelser vægtes mod bygge- og driftsomkostninger, svarende til totaløkonomiske overvejelser

GRØN BYGGEJURA

UDBUDSDIREKTIVET

•

13

Hindringer • Udbudsdirektivet (altså det nugældende!)

• Hvordan kan ordregiver inddrage miljøhensyn (og sociale hensyn) • Tekniske specifikationer (krav til kontraktgenstanden) • Kontraktvilkår (krav til udførelsesmetoden) • Udvælgelseskriterierne • Tildelingskriteriet

GRØN BYGGEJURA

UDBUDSDIREKTIVET

•

14

Tekniske specifikationer (krav til kontraktgenstanden) • Reglerne gælder for krav til selve produktet • Som udgangspunkt har ordregiver fri ret til at opstille krav, herunder miljøkrav, til produktet.

• Forbuddet mod at nævne specifikke fabrikater og referenceprodukter • For miljømærker gælder • Ordregiver må henvise til nærmere bestemte mærker (egnede, videnskabelige, vedtaget på betryggende vis og tilgængelige for leverandørerne) • Ordregiver skal acceptere enhver anden dokumentation for at krav er opfyldt

GRØN BYGGEJURA

UDBUDSDIREKTIVET

•

15

Kontraktvilkår (krav til udførelsesmetoden) • Krav til miljøhensyn i forbindelse med udførelsen kan stilles, men alene miljøhensyn der er relateret til produktet eller den proces der er anvendt ved frembringelsen • Ej mulighed for CSR-inspirerede krav til leverandørens generelle adfærd

GRØN BYGGEJURA

UDBUDSDIREKTIVET

•

16

Udvælgelseskriterierne • Ej muligt at lægge vægt på miljøpolitik, CSR eller lignende, da reglerne om kvalifikation i art. 48 om teknisk og faglig formåen er udtømmende • Dog mulighed for at lægge vægt på miljøhensyn (supplerende objektive og ikke-diskriminerende kriterier) ved begrænsning af kvalificerede ansøgere til max-antal, men muligvis et krav om sammenhæng med kontraktgenstanden (hvilket så igen udelukker miljøpolitik, CSR og lignende) • Endvidere muligt at stille krav til fx miljøteknisk kompetence, såfremt kontraktens genstand begrunder dette

GRØN BYGGEJURA

UDBUDSDIREKTIVET

•

17

Tildelingskriteriet • Ved tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud” skal underkriterierne være knyttet til kontraktens genstand • Tidligere tvivlsomt om dette også omfattede miljøhensyn og sociale hensyn, som ikke indebærer en snæver økonomisk fordel for udbyder • Blev udtrykkeligt tilladt ved udbudsdirektivet i 2005 (betragtning 1 og 46), dog: • Pt. alene miljøhensyn der er relateret til produktet eller den proces der er anvendt ved frembringelsen • Dvs. ej mulighed for CSR-inspirerede krav til leverandørens generelle adfærd

GRØN BYGGEJURA

UDBUDSDIREKTIVET

•

•

18

Opsummerende er det muligt at stille krav til egenskaberne af de materialer, der indføjes i byggeriet eller at lade tilbudsgiverne konkurrere på disse parametre, herunder krav til levetider og D/V-omkostninger Ej mulighed for CSR-inspirerede krav til leverandørens generelle adfærd

GRØN BYGGEJURA

DET NYE UDBUDSDIREKTIV

•

19

Det nye udbudsdirektiv (vedtaget februar 2014) • Skal implementeres inden februar 2016, godt bud på ikrafttrædelse er 1. januar 2016, forslag til udbudslov forventes ultimo oktober 2014 • For miljømærker gælder • Ordregiver må henvise til nærmere bestemte mærker (kriterier skal være objektive, ikke-diskriminerende og forbundet med kontraktgenstanden, udviklet via åben og gennemsigtig procedure, tilgængelige for leverandørerne og fastsat af uafhængig tredjemand)

GRØN BYGGEJURA

DET NYE UDBUDSDIREKTIV

•

•

20

Ordregiver skal acceptere anden dokumentation for at krav er opfyldt, hvis tilbudsgiver påviseligt ikke havde mulighed for at få mærket, inden for den gældende frist af årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende økonomiske aktør, Hvad hvis tilbudsgiver ikke har mærket af fx økonomiske årsager? Og hvilke krav stilles til påviseligheden?

GRØN BYGGEJURA

DET NYE UDBUDSDIREKTIV

•

21

Ny beskrivelse af tildelingskriterium, art. 67 • pris eller omkostninger efter en tilgang baseret på omkostningseffektivitet, såsom en beregning af livscyklusomkostninger i overensstemmelse med artikel 68, og kan omfatte det bedste forhold mellem pris og kvalitet, som skal vurderes på grundlag af kriterier, herunder kvalitative, miljømæssige og/eller sociale aspekter i forbindelse med genstanden for den pågældende offentlige kontrakt • Fortsat krav om sammenhæng med selve leverancen eller produktet, men præciseret, at dette gælder ethvert aspekt og ethvert trin i produktets livscyklus, dvs. også betragtninger vugge-til-grav/vugge-til-vugge

GRØN BYGGEJURA

DET NYE UDBUDSDIREKTIV

•

22

Beregning af livscyklusomkostninger behandlet i art.

68, omkostninger i forbindelse med: • anskaffelse • brug • vedligeholdelse • bortskaffelse såsom indsamling og genvinding (disse 4 bullets indgår i totaløkonomi – TCO) • eksterne virkninger på miljøområdet, såfremt den pengemæssige værdi kan bestemmes og verificeres (indgår i bestemmelsen af livscyklusomkostningerne – LCC); • Hvis ordregiver vil lægge vægt på livscyklusomkostninger skal oplyses • Ordregivers beregningsmetode • Hvilke data tilbudsgiver skal oplyse

GRØN BYGGEJURA

DET NYE UDBUDSDIREKTIV

•

• •

• •

23

Beregningsmetode for eksterne miljøpåvirkninger skal • være baseret på objektivt verificerbare og ikkediskriminerende kriterier • tilgængelig for alle interessenter • proportional Intet krav om at inddrage eksterne miljøpåvirkninger Hvis en fælles metode til vurdering heraf er gennemført i EU-regi, skal den anvendes (ikke udarbejdet endnu på bygge- og anlægsområdet, pt. alene for vejtransport) Mere om livscyklusberegninger www.lca-center.dk (drives af FORCE Technology)

GRØN BYGGEJURA

DET NYE UDBUDSDIREKTIV

•

24

Opsummering • Nye formuleringer med udtrykkelig tilladelse/opfordring til at foretage TCO og LCC-vurderinger • Fortsat ikke lovligt at stille krav til fx CSR-politik, kriterier skal – i bred forstand – være knyttet til kontraktgenstanden

GRØN BYGGEJURA

BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING

•

25

Bæredygtighedscertificering af byggeri • Baggrunden • Ønske om at gå videre end hvad BR tvinger én til • Mange vil gerne være ”grønne”, og/eller agerer på et kommercielt marked, hvor bæredygtighed er et væsentligt parameter • Klassificering og certificering giver et redskab til nemt og hurtigt at formidle hvor grønt et byggeri er til gavn for især aktionærer, investorer, lejere • Certificering sikrer endvidere dokumentationen for, at byggeriet faktisk er bæredygtigt

GRØN BYGGEJURA

BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING

•

26

Historik i Danmark • SBI, Byggesocietet m.fl. etablerede i 2010 Green Building Council Denmark GBC-DK • BEC foretog gennemtestning af forskellige systemer i 2010, nemlig • BREEAM (UK) • LEED (US) • DGNB (D) • HQE (F) • DGNB blev foretrukket og er efterfølgende blevet ”implementeret” af DK-GBC • Ingen tvang eller eksklusivitet • De facto-standard?

GRØN BYGGEJURA

BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING

•

•

•

27

DGNB’s certificeringer • Bygninger • Kontor • Hospitaler • Etageejendomme/rækkehuse • Byområder • Der gives point for de forskellige kriterier og alt efter summen af point opnås bronze, sølv eller guld.

Kort om parametrene • Social bæredygtighed • Miljømæssig bæredygtighed • Økonomisk bæredygtighed, og • Æstetik,teknik, proces, område Juridiske aspekter

GRØN BYGGEJURA

BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING

•

28

CSR-charters • CSR = Corporate Social Responsibility eller virksomhedernes samfundsansvar • Adresserer ligeledes sociale og miljømæssige problemstillinger • Relateret til virksomheder/erhvervslivet – ikke det offentlige • Stiller typisk krav til virksomhedens egen adfærd, men i høj grad også til underleverandørers tilsvarende adfærd • Retningslinjer og standarder (se omtale på csrkompasset.dk) • FN’s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv • OECD's retningslinjer • FN's Global Compact • Principper for ansvarlige investeringer • ISO 26000 • DS 49001

GRØN BYGGEJURA

BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING

•

•

29

Hvor bliver man mødt af krav/forventning til CSR • Krav fra kunder • Brancheinitiativer • Egen beslutning om etablering af CSR-politik Realdanias og Bygherreforeningens initiativ • Udkast til CSR-charter af 1. september 2014 • Stiftende generalforsamling i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar den 7. november 2014 • Foreningen skal bl.a. videreudvikle charteret og tage andre initiativer til udbredelsen af CSR

GRØN BYGGEJURA

NYHEDSBREV

• Tilmeld dig VILTOFT’s nyhedsbrev her, omhandler bl.a. entreprise og udbud: http://www.viltoft.dk/nyhedsbrev/

30

GRØN BYGGEJURA VOLDGIFTSRET