Pressemeddelelse ke fibertec deltager på building green 2013

Page 1

Pressemeddelelse Vejen, august 2013

KE Fibertec deltager på Building Green 2013 Building Green er Danmarks største fagmesse for det bæredygtige og energieffektive byggeri. Alle udstillere har taget udfordringen op og vil på messen præsentere deres bud på produkter, der imødekommer fremtidens krav til bygninger. KE Fibertec deltager for første gang og på vores stand vil du kunne høre om CradleVent®, der er verdens første Cradle to Cradle certificerede ventilationskanal. Produktet er senest blevet valgt af arkitektfirmaet LIAG i Holland, der har fået til opgave at tegne en ny energi/CO2 neutral skole tæt på Rotterdam. Et godt indeklima og energibesparelser KE Fibertec er verdens største leverandør af tekstilbaseret ventilation, dvs. tekstilkanaler, der skræddersys, så de passer til bygningens arkitektur og ventilationsbehov. Tekstilkanaler er særdeles velegnede til at skabe en ensartet og trækfri fordeling af frisk luft uden "døde zoner". Det giver et godt indeklima på kontorer, i skoler, butikker, showrooms og andre steder, hvor mange mennesker er samlet. Tekstilkanaler kan vaskes i en almindelig vaskemaskine. Det giver et renere og mere hygiejnisk miljø, men også en energibesparelse, da strømforbruget ved at producere den nødvendige luftmængde reduceres, når kanalen er ren. Besøg KE Fibertec på stand nummer 86 og deltag i vores seminar, der finder sted i seminarlokalet den 10. oktober kl. 11-12. Her vil salgschef René Frimodt fortælle om vores arbejde med Cradle to Cradle og mulighederne med tekstilbaseret ventilation.

Sted: Forum, København Tid: 9. og 10. oktober 2013 Pris: Gratis. Hent adgangsbillet på buildinggreen.eu

Om KE Fibertec KE Fibertec AS udvikler, producerer og markedsfører ”godt indeklima” eller luftfordelingssystemer baseret på fiberteknologi. Tekstilkanalerne finder anvendelse i skoler, laboratorier, sportshaller, på kontorer og mange andre steder, hvor der er behov for et godt indeklima og en effektiv luftfordeling. Læs mere på www.ke-fibertec.dk Læs mere om Building Green 2013 på www.buildinggreen.eu


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Pressemeddelelse ke fibertec deltager på building green 2013 by Insight Events - Issuu