VVM for praktikere

Page 1

VVM FOR PRAKTIKERE København • 17. juni 2013 • kl. 09.30-15.30

kursus 6 LEKTIONER

Undervisere Peter Pagh, Københavns Universitet Mogens Moe, Horten Alex Puggaard, Horten Sandie Stokholm Andersen, Rambøll Kurset omhandler den praktiske håndtering af hele VVM-processen. Derfor vil kurset udover den teoretiske vinkel have et betydeligt fokus på samarbejdet med myndighederne og den praktiske del omkring selve udformningen af en VVM-redegørelse. Dette fokus afspejles i sammensætningen af de yderst erfarne undervisere, der skal sikre viden og erfaring hele vejen rundt om processen. Endvidere vil kurset belyse den dynamiske fortolkning, som reglerne har været underlagt fra både EU og – måske særligt – de danske myndigheder. • Introduktion til VVM-reglerne • Afgrænsning af screeningsforpligtelsen • Afgrænsning af VVM-pligtige projekter • EU-praksis • Dansk praksis • Indholdet af VVM-redegørelser og samspillet med myndighederne • Forslag til ændring af VVM-direktivet. Kurset henvender sig bredt til praktikere, der beskæftiger sig med VVM i såvel den private som den offentlige sektor, herunder konsulenter, advokater, virksomhedsjurister, projektledere og sagsbehandlere m.fl. Underviserne Dr.jur. Peter Pagh er professor ved juridisk fakultet på Københavns Universitet og har igennem en lang årrække specialiseret sig indenfor miljøret, herunder i EU-miljøret, jordforureningslovgivningen, affalds-lovgivningen, kemikalielovgivningen, naturbeskyttelseslovgivningen samt de almene problemer i miljørettens forhold til håndhævelse, proces og grundrettigheder. Advokat, lic.jur. Mogens Moe er partner i Horten og rådgiver om miljø- og forvaltningsret. Han har mange års erfaring som rådgiver for kommuner, offentlige og private virksomheder om alle typer af sager inden for miljøbeskyttelse, planlovgivning, naturbeskyttelse, kemikalier og grønne afgifter og er førende på sit område. Mogens Moe har betydelig retssagserfaring inden for sine specialer og har repræsenteret kommuner og private virksomheder i en lang række sager ved landsretterne, Højesteret, Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet. Advokat Alex Puggaard er juniorpartner i Hortens afdeling for offentlig ret, hvor han rådgiver virksomheder og offentlige myndigheder. Han er specialiseret i miljøret og har særligt erfaring med plan- og byggeområdet, jordforurening, miljø- og naturbeskyttelse. Alex Puggaard har tidligere været ansat hos Kammeradvokaten, og har dér opnået betydelig erfaring med sager for offentlige myndigheder. Herudover har han i en periode været konstitueret landsdommer i Østre Landsret. Seniorkonsulent Sandie Stokholm Andersen er ansat som rådgiver i afdelingen for Miljø, Plan & Jord hos Rambøll og har derudover mange års praktisk erfaring med miljøtilladelser, VVM mv. fra stillinger som miljørådgiver, senest i DONG Energy.

Advokaters og revisorers obligatoriske efteruddannelse: 6 LEKTIONER IBC Euroforum udleverer efter endt konference deltagerbevis til brug for senere dokumentation. Vi gør opmærksom på, at kursusprogrammet skal gemmes sammen med deltagerbeviset.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.