Markante spor - 40 år med KPC by Happy & Co

19 7 9-2019

MARKANTE SPOR 40 Ã&#x2026;R MED KPC

FORORD Dette er historien om KPC’s første 40 år. I tider karakteriseret af ekspansion og fokus på fortsat fremdrift er det vigtigt at kende sit fundament, sin kultur og sin historik. Hvordan og på hvilket grundlag opstod KPC? Hvad var ideerne dengang og i dag? Hvilke mennesker, virksomheder, værdier og samarbejdspartnere har hjulpet virksomheden på vej? Med denne bog fortæller vi historien om KPC gennem stifter Kurt Poulsens øjne. Dette er den medrivende beretning om fire årtier i en af de største succeshistorier i dansk byggeri.

KPC’s stifter Kurt Poulsen Foto: Herning Folkeblad / Henrik Ole Jensen

MARKANTE SPOR - 40 ÅR MED KPC. Udgivet i 2019 i anledning af KPC’s 40 års jubilæum. Udgiver: KPC Herning A/S, kpc.dk Forfatter: Helle Mathiesen. Grafisk design og tilrettelæggelse: Happy. Foto: Studie 1-2. Tryk: Green Graphic. Tak til: Herning Folkeblads fotografer med mange flere for hjælp med fotos og visualiseringer. ISBN: 978-87-971456-0-9

06 // 80’ERNE KPC ETABLERES – OG MULIGHEDERNE GRIBES

22 // 90’ERNE BYGGEKRISE I DANMARK, BYGGEBOOM I TYSKLAND - OG HISTORIEN OM ”DEN GULE FARE”

42 // 00’ERNE DRAMATISK DØDSFALD, DIREKTØRSKIFTE OG NY STRATEGIPLAN

68 // 10’ERNE GEARSKIFTE, BYGGEBOOM I KØBENHAVN OG 40 ÅRS JUBILÆUM

86 // TIDSLINJE MED KPC-MILEPÆLE

90 // KPC OG BYDELSUDVIKLING

114 // PERSPEKTIVERING KPC I FREMTIDEN

122 // NØGLEPERSONER I KPC

80’ERNE

KPC ETABLERES

– og mulighederne gribes

80’erne - KPC etableres

I 1966 bliver Kurt Poulsen uddannet som civilingeniør fra Den Polytekniske Læreanstalt (nu Danmarks Tekniske Universitet, DTU) efter 4 ½ års studier. Under uddannelsen lærer han ”at være civilingeniør”. Det indebærer, at Kurt Poulsen efter endt uddannelse står med en solid grundvidenskab i de ingeniør mæssige discipliner som statik, fundering, konstruktion, kloakering, tekniske installationer og byplanlægning med videre. Den nyuddannede civilingeniør får straks job hos det rådgivende ingeniørfirma Crone & Koch, hvor han primært arbejder med tekniske installationer. Hos Crone & Koch træffer Kurt Poulsen blandt andre kollegaen Ole Pedersen, der har arbejdet på Færøerne for Crone & Koch som bygge pladschef i en årrække, og Kurt Poulsen bliver meget inspireret af Ole Pedersens mange fortællinger og hjælper ham i øvrigt i byg geriet af hans private bolig. Den 1. februar 1967 rykker den nu 24 årige civilingeniør til Herning, hvor han ansættes hos Robert Christiansen i afdelingen for statik og bærende konstruktioner. Her kommer han med det samme i gang med en række skolebyggerier, blandt andet Sønderagerskolen i Herning. Skoleprojektet vækker Kurt Poulsens interesse for præ fabrikerede byggematerialer. Det er nyskabende i forhold til tidens fremherskende metode med elementprojektering. I de præfabrikerede byggematerialer, hvor man stabler ”kasse på kasse”, ser Kurt Poulsen en analog til produktionen af de fiskekasser, som faderen havde specialiseret sig i at fremstille på sin træemballagefabrik. På Kurt Poulsen virker metoden derfor på den ene side helt ny og fremtidsorienteret og på den anden side særdeles genkendelig. Kort tid efter Kurt Poulsens tiltrædelse hos Robert Christiansen kommer virksomheden i forbindelse med Bøje Nielsen, og Kurt

Poulsen er med i alle de projekter, som Robert Christiansen udfører for Bøje Nielsens virksomhed. På den måde møder Kurt Poulsen den unge og fremadstormende Bøje Nielsen, som han husker som skarp, intelligent og målrettet – kort sagt vanvittigt dygtig og inspirerende. Bøje Nielsen er født den 5. november 1937 og dermed kun fem år ældre end Kurt Poulsen. Efterhånden som Bøje Nielsens forretning udvides, udvikles også firmaet Robert Christiansen, og Kurt Poulsen husker, at samarbejdet betyder, at han virkelig

Kurt Poulsen i en yndet position med læsning Foto: Privat

Hos Crone & Koch lærer Kurt Poulsen ingeniør Ole Pedersen at kende. På billedet ses de to kolleger i samarbejde om ombygning på Ole Pedersens private gård. Det er Kurt Poulsen til venstre med trillebøren Foto: Privat

anstrenger sig for at ”levere varen”. For virksomheden Robert Christiansen medfører de mange opgaver for Bøje Nielsen, at firmaet to-deles med en afdeling, som arbejder med lokale projekter, og en afdeling, der udelukkende arbejder med Bøje Nielsens projekter. Bøje Nielsen stifter i 1962 virksomheden Danske Fabrikshaller A/S, hvor han allerede i 60’erne anvender begrebet ”totalentre prise”. I 1970 går Bøje Nielsen i kompagniskab med civilingeniør Axel Juhl-Jørgensen, og de stifter Dansk Totalentreprise, som op gennem 1970’erne realiserer store byggerier hurtigt og bil

ligt. Det farverige makkerpar er kendetegnet ved store armbevægelser, dyre biler og høj cigarføring – en stil, der ligger fjernt for Kurt Poulsen, men deres forretningskoncept er han dybt fascineret af. Den unge Bøje Nielsen har en anden karakter end den, han se nere udvikler. Når der er rejsegilde, besøger han byggepladsen som en tilbageholdende person, typisk sammen med sin familie, han drikker af en flaske dansk vand og går stille rundt mellem gæsterne hånd i hånd med et af børnene. Hele hans fremtoning er beskeden og sober – og den måde at optræde på tiltaler Kurt Poulsen. At Bøje Nielsens ydmyge fremtoning senere går af ham ændrer ikke ved Kurt Poulsens indtryk af manden fra de første års sam arbejde. Indtrykket er vedvarende, og koblingen af soberhed og effektivitet forbliver et pejlemærke for Kurt Poulsen og KPC. I 1973 splittes Robert Christiansens virksomhed op, og Midt Consult ser dagens lys. Kurt Poulsen følger med til MidtConsult, hvor han i 1973 bliver chef for afdelingen Statik & Bærende Konstruktioner. MidtConsult stiftes af de ledende ingeniører Hugo Pedersen og Jørgen Dahl. De har hver sine karakteristika. Hugo Pedersen er systematisk og detaljeorienteret, mens Jørgen Dahl er mere rund og kundeorienteret. Kurt Poulsen iagttager, at de sup plerer hinanden fremragende, og han kan se, at de tilsammen besidder de kompetencer, der skal til. Derfor forsøger Kurt Poulsen fremadrettet at kombinere Hugo Pedersens og Jørgen Dahls måder at agere på i sin egen gøren og laden. Hos MidtConsult samarbejder Kurt Poulsen fortsat med Bøje Nielsen og nu også med Axel Juhl-Jørgensen. I samarbejdet bemærker Kurt Poulsen fortsat, hvordan både soberheden og effektiviteten er kendetegnende for den unge Bøje Nielsen. Evnen til effektivitet og systematik fremgår tydeligt på de projekteringsmøder, der finder sted hos Bøje Nielsen. Typisk sidder Bøje Nielsen for bordenden. Han er flankeret af chefarkitekten og et par yngre arkitekter på den ene langside af bordet og ingeniør Jørgen Dahl fra MidtConsult samt et par yngre ingeniører - heraf er den ene Kurt Poulsen - på den anden langside. Bøje Nielsen har et antal igangværende byggerier med. Han spørger arkitekt-flanken, om de har noget. Chefarkitekten har

MidtConsult-stifterne Jørgen Dahl og Hugo Pedersen. Kurt Poulsen bliver i 1973 chef for afdelingen Statik & Bærende Konstruktioner Foto: Herning Folkeblad/ fotograf Eigil Thomsen

måske tre spørgsmål, som Bøje Nielsen giver korte og kontante svar på. Samme proces gentager sig med ingeniørerne. Når hver igangværende sag er behandlet, er der gået højst 60-70 minutter. Så læner Bøje Nielsen sig tilbage i stolen og spørger, om der er nogen, der har ideer til nye projekter. Der kommer et par forslag fra hver side af bordet, hvorefter Bøje Nielsen siger ”tak for i dag”, sætter sig ud i sin bil og straks kører ud for at se nærmere på de ideer, der er kommet frem på mødet. Til næste møde har han taget stilling til, hvilke projekter, der skal arbejdes videre med, og han kan køre op til element fabrikanten og bestille betonelementer til for eksempel et projekt med 500 rækkehuse. Bøje Nielsen bygger også i Iran, hvor Kurt Poulsen deltager i projekteringen af jordskælvssikre byggerier, og ved flere lejligheder besøger han Iran i forbindelse med projekterings opgaverne. Det er Bøje Nielsens koncept og måde at agere på i sin grønne ungdom, som danner forbillede for Kurt Poulsen og inspirerer

80’erne - KPC etableres

ham til at blive selvstændig. I august 1979 etablerer Kurt Poulsen KPC, men før stiftelsen af eget selskab er der et lille mel lemspil. Seks tidligere MidtConsult-afdelingschefer, herunder Kurt Poulsen, etablerer Midtbyg sammen, men Kurt Poulsen fornemmer trods det faktum, at Midtbyg er en stor succes, at han vil drukne i mængden af beslutningstagere. Og han beslut ter sig for at få foden under eget bord. Kurt Poulsen er ikke i tvivl om, at totalentreprise-tankegangen er genial, men i sit eget regi vil han tilføje konceptet et ekstra twist. Kurt Poulsens idé er, at totalentreprisebyggeriet skal tilføjes projekteringselementet. Han vil kort sagt kombinere totalentreprisen med de kompetencer, der ligger i den rådgiv ende ingeniørvirksomhed. Kurt Poulsen etablerer derfor de to selskaber KPC Totalentreprise - KPC står for Kurt Poulsen Contractor - og Kurt Poulsen Rådgivende Ingeniørvirksomhed. Ideen er, at de to virksomheder skal arbejde tæt sammen. Den del af virksomheden, der arbejder med rådgivende ingeniørvirksomhed, tager også eksterne projekteringsopgaver ind, og på den måde finansieres firmaets drift. Kurt Poulsen har 200.000 kroner med sig fra salget af sine aktier i Midtbyg, og den sum udgør basen for den fremtidige forretning. Virksomhederne bliver stiftet uden kassekredit, og der er cash-flow fra dag ét.

Højmarks Gård anno 1952 – bygningerne er ombyggede og renoverede, da KPC flytter ind på anden sal i bygningen yderst til venstre i 1979

I de første måneder af virksomhedens liv udføres arbejdet fra privatboligens garage, hvor der er sat et par tegneborde ind. Senere flytter Kurt Poulsen til det, der tidligere var datidens ”Innovatorium” i Herning, nemlig Højmarks Gård i Østergade, hvor murermester Højmark lejede lokaler billigt ud til små virksomheder og dermed hjalp dem på vej i en form for ruge kasse-ordning.

fra altid lig med ”fyraften” i denne periode – næsten alle aftener går med at forberede arbejdet til de tekniske assistenter til næste dag. Og så stilles vækkeuret igen til kl. 05.30.

KPC lejer den fine patricierlejlighed på 2. sal, hvor murermester Højmark selv boede tidligere, og her finder Kurt Poulsen plads til to tekniske assistenter, som arbejder på halv tid, mens hus truen Anna Birthe Poulsen arbejder som bogholder og sekretær. Som kuriosum kan det i øvrigt fortælles, at nuværende adm. direktør Bo Knudsen i dag bor i selvsamme lejlighed med sin familie.

Den 8. juli 1985 køber KPC en bygning på hjørnet af Danmarks gade og St. Blichers Gade i Herning og ombygger den til sit nye firmadomicil. Rugekassen i Østergade forlades, men Højmark huskes. Hans tankesæt, der er langt forud for sin tid, inspirerer KPC i årene, der kommer, hvor entreprenøren opfører en række byggerier med fælles domiciler, kontorfællesskaber og erhvervsparker.

Meget lange arbejdsdage med mange kilometers kørsel rundt i landet præger hverdagen for Kurt Poulsen i KPC’s første tid. En typisk dag for ham begynder tidligt – for eksempel med en tur bag rattet fra Herning til Hirtshals for at deltage i et bygge møde kl. 7. Herefter er det retur til kontoret i Herning, hvor Kurt Poulsen i løbet af formiddagen hjælper de tekniske assistenter videre med deres projekter. Spørgsmål besvares, så medarbej derne ikke går i stå, og efter en bid mad er Kurt Poulsen atter på farten – måske til et byggemøde kl. 14 i Odense. ”Aften” er langt

På Danmarksgade 11 i Herning udvider Kurt Poulsen medarbejderstaben med flere ingeniører og konstruktører.

Foto: Herning Folkeblad / fotograf Hugo E. Madsen

Kurt Poulsen mindes ikke de første år med KPC som ”særligt CBS-agtige” eller specielt strategiske, men han kan se frem tidsmulighederne i totalentreprisekonceptet, ikke mindst på Herning-Ikast-Brande-egnen, hvor tekstilindustrien er i op blomstring. KPC bygger i flere omgange for beklædnings- og tæppefabrikanter – blandt virksomhederne, der bygges for, er

I august 1979 etablerer Kurt Poulsen KPC, men først er der et lille mellemspil

Kurt Poulsen fotograferet foran KPC’s kontor på Danmarksgade 11, hvor medarbejderstaben udvides med flere ingeniører og konstruktører

Herning Folkeblad er på besøg hos KPC midt i 80’erne, hvor vi kan se et par af de travle medarbejdere i baggrunden

Foto: Herning Folkeblad / fotograf Eigil Thomsen

Foto: Herning Folkeblad / fotograf Nils Lund

Sunds Tekstilfarveri, Egetæpper, Hammer Tæpper, Brandtex og Danfloor.

et møde ved afleveringen. Der er en gensidig tillid til, at det, man aftaler ved opstarten, holder gennem hele byggeforløbet.

KPC projekterer sideløbende for en række virksomheder – blandt andet i flere omgange for Herning Svineslagteri (i dag Danish Crown).

På projektsiden får en anden kunde en vigtig rolle for KPC’s fremgang. Det er Ajcon, der producerer frysehuse. Ajcon er stiftet og ejet af Børge Madsen, der er uddannet inden for isolering. Han er en gudsbenådet sælger.

Blandt en af de første kunder, som bliver afgørende for KPC’s udvikling, er købmand Normann i Ikast. I 80’erne ekspanderer købmand Normann voldsomt med sin supermarkedskæde i Danmark. Købmanden er interesseret i at få en fast pris, når han skal bygge nyt. Det kan han få hos Kurt Poulsen, der desuden bygger hurtigt og leverer til tiden i den aftalte kvalitet. Alf Normanns planer for hurtig ekspansion pas ser som fod i hose til KPC’s koncept, og det udvikler sig til et tæt samarbejde, hvor begge parter er glade og tilfredse – i moderne business-sprog bliver det en win-win. Parløbet med købmand Normann udvikler sig, og der bliver typisk holdt et enkelt møde ved opstarten på et byggeri og

Børge Madsen opdager hurtigt, at Kurt Poulsen kan fungere som en formidabel medspiller for ham. Civilingeniøren kommer således til at danne parløb med Børge Madsen til Ajcons møder med potentielle købere af nye frysehuse. Kurt Poulsen bidrager med sin tekniske og økonomiske indsigt, mens Børge Madsen charmerer og small-talk’er om vejr og vind, appelsiner og citroner. Kurt Poulsen er dybt fascineret af Børge Madsens salgsevner, og som makkerpar har de en høj succesrate. Børge Madsens evne til at skabe tillid omkring sin person og sit firma, men også hans erkendelse af egne begrænsninger, som

80’erne - KPC etableres

betyder, at han rækker ud efter mennesker med supplerende kompetencer, inspirerer Kurt Poulsen. At der kan komme noget magisk ud af at sætte meget forskellige mennesker sammen bliver en lærdom, Kurt Poulsen tager med sig videre.

Da politi og Børge Madsen for tredje gange den dag holder ind til siden, spørger politiet: ”Men hvad vil du nu?” ”Jo,” svarer Madsen, ”jeg vil bare lige fortælle, at jeg vandt licitationen!”

Ajcon er den dag i dag fortsat førende på sit felt og leverer fryse huse til blandt andet fødevare- og fiskeindustrien, gartnerier og detailhandelskæder.

Kurt Poulsen får hurtigt ry for, at han er en mand, der holder sine aftaler – både når det gælder kvalitet, levering og pris. Det princip om ordholdenhed og ordentlighed, der opbygges i virksomhedens første år, bliver en kultur i KPC, og det er fortsat en grundsten og en grundlæggende værdi i dag.

Som et eksempel på Børge Madsens charme fortæller Kurt Poulsen om en episode, hvor Børge Madsen, der elsker fart og

Efter syv år med vækst og god indtjening, skifter KPC Total entreprise formelt navn til KPC Finans 1. I finansselskabet ligger der nu en kapital, som KPC kan arbejde videre med, og som sikrer driften. I 1983 ansætter Kurt Poulsen Ole L. Jensen. Ham lærer KPC-stifteren at kende som en kompetent modspiller hos leve randøren KØ Beton i Skive. Han kan være en god mand at få ind i folden, tænker Kurt Poulsen, og Ole L. Jensen bliver ansat som konstruktør, og efter nogle år tilbydes han medejerskab.

Ajcon-stifter Børge Madsen er i en lang årrække en god samarbejdspartner for KPC – her er han fotograferet på en tur til Italien Foto: Privat

store biler, møder politiet på vej til en vigtig licitation i Odense. Børge Madsen er lidt sent på den, så han kører ret stærkt og kommer til at overhale politiet, der vinker ham ind og giver ham en fartbøde. Børge Madsen erkender, at han nok er kommet til at overtræde fartbegrænsningen og forklarer, at det er fordi, han er ved at komme for sent til en licitation. Han beder politiet skynde sig lidt med bøden, så han kan komme videre. Politi og Madsen kører videre, politiet drejer fra, og Madsen speeder op – kun for atter at møde de samme politifolk, der er kørt tilbage på motorvejen, sikkert med henblik på at tjekke Madsen igen. Det samme gentager sig – han bliver vinket ind, får en bøde, og han beder dem igen om at skynde sig med papirarbejdet. Vel fremme i Odense ankommer Madsen lige netop til tiden, og han vinder licitationen. På vejen hjem har han ikke længere så travlt, men tilfældigvis passerer han igen de samme politifolk, og han dytter og signalerer, at han gerne vil tale med dem.

Også civilingeniør Henning Andersen bliver ansat og får efter en tid tilbudt chefjob og senere også medejerskab. Den kommende medejer tager selv kontakt til KPC - han ringer ganske enkelt Kurt Poulsen op og præsenterer sig som en dygtig statiker. Han kan se, at KPC vil fremad, og Kurt Poulsen fornemmer straks, at der er en masse energi og viljestyrke i Henning Andersen. Der for forklarer Kurt Poulsen ham, at statikken kan han selv klare, men at han gerne vil ansætte ham alligevel. Det bliver starten på mange års samarbejde, idet Henning Andersen fortsætter i KPC frem til 95, hvor han vælger at starte for sig selv som bygherrerådgiver. Ole L. Jensen er en dygtig arkitekt og indkøber, og Henning Andersen er en dygtig tekniker og formidabel til at vedligeholde og videreudvikle KPC’s forretningsforbindelser. Med hver sine kompetencer og personligheder bidrager de til at booste KPC’s vækst i 80’erne. Mens Henning Andersen har travlt med sine projekter, beskæf tiger Ole L. Jensen sig med blandt andet totalentrepriser for Carlsberg og Tuborg, idet bryggerierne skal have opført en hel række nye fællesdepoter i Jylland. En af de kunder, som Henning Andersen går særligt fint i spænd med, er Flemming Thomsen fra Aarhus. Han er stifter af og ejer af Dansk Firma Center. Det er en relation, som Henning Andersen overtager fra Kurt Poulsen, og Henning Andersen danner et fantastisk parløb med Dansk Firma Center, som KPC bygger for i flere omgange.

Det princip om ordholdenhed og ordentlighed, der opbygges i virksomhedens første år, er fortsat en grundsten i KPC På en tur til Californien i 70’erne opdager Flemming Thomsen erhvervspark-konceptet, og med Dansk Firma Center begyn der han at etablere erhvervsbyggerier til udlejning over hele Jylland. I 80’erne opfører Flemming Thomsen en lang række store erhvervsbyggerier på grunde, han selv opkøber. Konceptet er, at Dansk Firma Center servicerer, driver og administrerer ejendommene efter opførslen. I 80’erne er Flemming Thomsen en særdeles betydningsfuld projektudvikler i Danmark, og KPC opfører mange totalentrepriser for ham. I begyndelsen kun i Jylland - senere også på Sjælland. Flemming Thomsen har en teknisk direktør, Erik Moesby. Igen oplever Kurt Poulsen et umage makkerpar, der tilsammen udgør en unik duo. Flemming Thomsen er utraditionel og bramfri med masser af gå-på-mod og evne til at se projektmuligheder, mens Erik Moesby udgør den modererende og afbalancerende faktor i samarbejdet. Han er god til at analysere markedet og vurdere realiteterne i et projekt. Den dynamik, der opstår, når modsæt ninger mødes, oplever Kurt Poulsen endnu en gang som moti verende og lærerig. Midt i 80’erne møder Kurt Poulsen for første gang Bo Knudsen. Efter sin HH-eksamen kommer Bo Knudsen i lære som revisorelev hos revisionsselskabet BDO i Herning. Samtidig er han i gang med sin HD.

Portræt af Bo Knudsen fra perioden som ung revisor Foto: Privat

Hos BDO sætter den statsautoriserede revisor og partner Jan Wium-Andersen den nye elev til at kontrollere bilag i skoleregnskaber – et job, den unge Bo Knudsen ikke mener at kunne se perspektiverne i. Derfor går han ind til chefen og beder om større udfordringer. Jan Wium-Andersen tænker lidt over, hvad han skal stille op med den utilpassede elev og kommer i tanke om, at Bo Knudsen måske kan være løsningen på en anden problemstilling. En kvindelig revisorassistent er nemlig blevet led og ked af klienten KPC, fordi, hun synes, ejeren er så brysk. Så hvis Bo Knudsen har lyst, så kan han tage papkassen med KPC’s bilag, der står omme bag Wium-Andersens dør, og give sig i kast med den klient. Bo Knudsen tager flyttekassen og banker kort tid efter på Kurt Poulsen dør og forklarer, at han har fået overdraget dem som klient. Det første indtryk, Kurt Poulsen får af Bo Knudsen, er, at han er beskeden og har en lidt kejtet facon. Men der går ikke lang tid, før det forsigtige går af revisoreleven, og den 19-årige elev begynder ret hurtigt at fortælle Kurt Poulsen, hvordan han skal drive sin forretning. Først forsigtigt, senere mere direkte. Kurt Poulsen kan se potentialet i den unge mand, og det bliver begyndelsen til et samarbejde, som tager til i omfang gennem årene. Først i Bo Knudsens regi af at være KPC’s revisor, men samarbejdet ændrer hurtigt karakter fra et revisor-klientforhold til at blive mere rådgivningsorienteret.

Da Bo Knudsen bliver finanskoncerndirektør, mener han fortsat ikke at have behov for et skrivebord på mere end 90 x 90 cm. Der skal alligevel ikke ligge papirer at flyde, når arbejdsdagen er slut, er holdningen. Foto: KPC

80’erne - KPC etableres

Bo Knudsen får sit eget skrivebord hos KPC, og senere bliver han ansat som finanskoncerndirektør og adm. direktør. Han bliver også medejer, og på et tidspunkt i karrieren, hvor han har et 90 x 90 centimeter stort skrivebord, insisterer Anna Birthe Poulsen på, at direktøren skal have et større bord, men det afviser Bo Knudsen blankt, for der skal alligevel ikke ligge papir og rode på bordet. Papirer med opgaver skal klares med det samme og herefter væk fra bordet igen. I dag er Bo Knudsens bord fortsat altid totalt ryddet for papirer. Bo Knudsen ynder at underspille, og den rolle indtager han ofte i forhandlinger. I mange år transporterer KPC-direktøren sig til møder og afgørende forhandlinger på enten en almindelig herrecykel, hvis mødet finder sted i Herning, eller i en Audi model af ældre dato. Udkast til kontrakter og lignende ligger i en blå Fjällräven-rygsæk. Mange advokater med flotte mapper og dyre biler sander dog gennem tiden, at man ikke altid skal skue hunden på hårene.

Kurt Poulsen finder hurtigt ud af, at når Bo Knudsen mener, at et eller andet ”ikke er optimalt”, så er det ret irriterende at få at vide, men det er alligevel klogt at lytte til argumenterne bag udtalelsen. Gennem årene siger Kurt Poulsen med jævne mellemrum til revisoren, der med tiden bliver Statsautoriseret Revisor og partner i BDO i Herning, at han kan tage ansættelse i KPC, så kan han Niels Vestermark selv få lov at bestemme. Bo Foto: Privat Knudsen, der er karakteris eret som en tænksom type, der helst analyserer alting meget grundigt, siger ja tak til tilbud det kort tid efter et dramatisk tidspunkt i KPC’s historie. Under en forhandling falder KPC’s adm. direktør Erik Sørensen plud selig om med et hjertetilfælde. Trods øjeblikkelig førstehjælp og forsøg på genoplivning, står hans liv ikke til at redde. Et stykke tid efter dødsfaldet i maj 2001, laver KPC et generationsskifte, og i 2002 ansætter Kurt Poulsen sin revisor efter 18 års tilløb. Tilbage i 80’erne støder vi på en anden samarbejdspartner, der er med til at sikre KPC vækst i en periode, hvor der ellers er byggekrise i Danmark. Det er vinfirmaet E. Troels-Smith. Blandt byggerierne, som KPC udfører for E. Troels-Smith, er et 10.000 kvadratmeter stort

domicil med administration og vinlager. Dette projekt vinder KPC i konkurrence med en række førende byggefirmaer fra hovedstaden. Konkurrenterne bliver rimeligt chokerede over at tabe til den jyske opkomling, som pludselig gør sin entré på Sjælland. De andre tilbudsgivere er overbeviste om, at bygherren vil for kaste KPC’s tilbud, men det sker ikke – tværtimod bliver E. Troels-Smith årsagen til, at KPC tager et væsentligt step opad i entreprenør-hierarkiet. Byggeprojektet for E. Troels-Smith er væsentligt større end noget andet, KPC før har stået i spidsen for – også økonomisk. Her kommer en anden personlig relation, der får stor betyd ning for KPC og Kurt Poulsen, ind i billedet: Bankmanden Niels Vestermark. I situationen, hvor KPC vinder totalentreprisen på vinfirmaet E. Troels-Smith, kræves der, hvad Kurt Poulsen benævner som en ”eksorbitant garantistillelse”. Beløbet ligger meget langt over de garantirammer, KPC har til rådighed. Den daværende afde lingschef i Danske Bank i Herning kan ikke se nogen løsning på problemet, men souschefen Niels Vestermark, som Kurt Poulsen endnu ikke kender på dette tidspunkt, giver ikke sådan bare lige op. Niels Vestermark ringer til Kurt Poulsen og giver ham følgende besked: ”Jeg ringer til Knud Sørensen.” Knud Sørensen er den daværende adm. direktør i Danske Bank, og Niels Vester mark forklarer ham, at han har brug for den meget store garanti til en forholdsvis ung entreprenørvirksomhed fra Herning. Knud Sørensen stiller ét spørgsmål til Vestermark: ”Tror du på per sonen, der står bag firmaet?” ”Ja,” lyder det korte svar, og så siger Danske Banks øverste chef: ”OK”. Den tillid, som Niels Vestermark helt fra begyndelsen viser Kurt Poulsen og KPC, er gensidig og bliver fundamentet til et livslangt og gensidigt loyalt samarbejde. Da Kurt Poulsen lærer Niels Vestermark at kende, er han som nævnt souschef i Danske Banks afdeling i Herning. Senere bliver han underdirektør i Sparekassen SDS. Niels Vestermark er i SDS frem til 1990, hvor han fortsætter til Sydbank. I Sydbank er Niels Vestermark regionsdirektør i 20 år frem til 2010. Da Vestermark i 2010 forlader Sydbank, får han en ny rolle i forhold til KPC, da han træder ind i KPC’s bestyrelse. Gennem hele sin karriere i bankverdenen har Niels Vestermark tæt kontakt til KPC, og han får også en central rolle i byggeriet af det område, der lokalt betegnes som Hernings ”Wall Street”.

Da KPC vinder entreprisen på opførelse af et 10.000 kvadratmeter stort domicil og vinlager til E. Troels-Smith, bliver der behov for en ekstraordinær stor garantistillelse – og den hjælper bankmanden Niels Vestermark KPC med at fremskaffe

Blandt byggerierne, som KPC udfører for E. Troels-Smith, er et 10.000 kvadrat meter stort domicil med administration og vinlager. Dette projekt vinder KPC i konkurrence med en række førende byggefirmaer fra hovedstaden Foto: Studie 1-2

80’erne - KPC etableres

Da KPC bygger Hotel Scandic i Silkeborg, støder virksomheden på problemer med fredningsmyndighederne, og hensynet til en sjælden plantetype betyder, at hotellet må tegnes om, før byggeriet kan skydes i gang Foto: Studie 1-2

Det vender vi tilbage til i et senere kapitel. Tilbage til den store entreprise, som KPC skal udføre for E. Troels-Smith. Det er 2. generation i vin-virksomheden, Allan Troels-Smith, som Kurt Poulsen samarbejder med. Allan Troels-Smith er først økonomi chef og senere adm. direktør i firmaet, og der udvikler sig hurtigt et venskab mellem Kurt Poulsen og Allan Troels-Smith parallelt med det tætte professionelle samarbejde om bygge riet. Også som vennepar går de fint i spænd. De to hustruer er begge aktive erhvervskvinder - Anna Birthe Poulsen er økonomiansvarlig i KPC, og Susanne Folmer Hansen er ejer af og adm. direktør i sildefirmaet Lykkeberg Sild. I 1989 resulterer den gode relation parterne imellem i etableringen af ejendomsudviklingsselskabet Neptun, som parterne stifter sammen med en række øvrige aktører - herunder arkitekt

René Mourier - alle fra hovedstadsområdet. Det er denne gruppe ejendomsudviklere, der sammen står bag blandt andet byggeriet af Scandic Hotel i Silkeborg. Navnet Neptun vælges, fordi det i forvejen ejes af Susanne Folmer Hansens silde-koncern. Som en sidehistorie kan det kort nævnes, at investorgruppen efterfølgende afhænder Neptun til Mourier-familien, der sam men med familierne Christiansen og Nielsen er arvtagere til Semler Gruppen. De er alle efterkommere af brødrene Axel og Johannes Semler, der i 1917 stifter Skandinavisk Motor Co. sammen med deres far Eiler Semler. Der er i dag 50 aktionærer i Semler Gruppen, som alle er efterkommere af familien.

Under byggeriet af Hotel Scandic i Silkeborg støder KPC for første gang i virksomhedens historie på fredningsmyndighederne i en kontrovers om beplantning. Hotellet er oprindeligt planlagt med en værelsesfløj, der bevæger sig i forhold til terrænet. Området hælder ned mod søerne i Silkeborg, og på den lave del af grunden vokser der en - efter fredningsmyndig hedernes overbevisning - helt speciel plante. Der bliver derfor nedlagt veto mod byggeprojektets udførelse. KPC’s folk og myndighederne må derfor mødes på stedet for at se på beplant ningen og finde en løsning. Der bliver nedsat et antal pinde, som afkranser området med denne specielle, vilde plante, og bygningen tegnes om, så den nu slynger sig rundt om de små grønne gevækster.

Når Kurt Poulsen afleverer regningen, råber Normann på sin hustru, som han altid tiltaler ”Mor”. Så lyder det slagfærdigt: ”Mor! Kurt mangler penge!” Herefter udsteder fru Normann fluks en check, og Kurt Poulsen kan tage hjem.

Projektet bliver herefter gennemført. Hvordan planterne over lever byggeriet, fortæller historien ikke noget om…

Købmand Normann er en ganske utraditionel iværksætter i en liga for sig, og Normanns enestående virketrang og initiativ rigdom virker som en dyb inspirationskilde for Kurt Poulsen.

Købmand Normann er som nævnt en af de aktører, der udvikler sig sammen med KPC. Den karismatiske og initiativrige køb mand fortsætter med at udvide antallet af supermarkeder, og han udpeger steder for KPC, hvor han vil bygge nyt. Han har nogle enkle krav, som hans byggerier skal opfylde. Supermarkederne skal være kundevenlige, og rammerne skal udformes, så det bliver et godt sted at arbejde for personalet. Aftalerne mellem købmanden og entreprenøren nedfældes typisk på to ark papir, og når der skal afregnes, skal fakturaen afleveres personligt til Normann på centrallageret i Ikast.

I alt opfører KPC omkring 20 supermarkeder for købmand Normann i perioden frem til slut-80’erne, hvor Normann sælger sin virksomhed til en anden supermarkedskæde. Det er købmand Normann, der introducerer KPC for Troels-Smith. Det er også Normann, der har relationer til bryggerierne og hjælper KPC med de indledende kontakter, der senere fører til de mange depotbyggerier for Tuborg og Carlsberg.

Tilbage til bankmanden Niels Vestermark. Et af de mange projekter, som KPC kommer til at samarbejde med ham om, er byggeriet på Markedspladsen i Herning. Niels Vestermark har nemlig udset sig Vestre Gæstgivergård som en passende placering af SDS i Vestbyen. Bygningen ligger på en rigtig stor grund, så der skal findes flere aktører, der kan gå med i projektet. KPC’s revisor BDO mangler på det tidspunkt også nye lokaler, og dermed opstår ideen om, at KPC køber ejendommen, der huser Vestre Gæstgivergård, denne ejendom

80’erne - KPC etableres

Arkitekt Mads Peter Jensen (til højre) og Kurt Poulsen (til venstre) arbejder sammen om mange projekter. Her er de fotograferet i 1989 foran det kommende byggeri på Markedspladsen i Herning med Vestre Gæstgivergård i baggrunden Foto til venstre: Herning Folkeblad / fotograf Nils Lund. Foto til højre: Herning Folkeblad / Arkiv

ombygges, og der opføres i tilknytning til den eksisterende bygning et stort nybyggeri, hvor både BDO og SDS kan få nye afdelinger. BDO bliver det bærende element, idet revisions selskabet skal bruge langt det største areal. Det er også Niels Vestermark, der får ideen om, at KPC kan skabe et projekt på mejerigrunden i Herning. Vestermark har mejeriet som kunde, og mejeriet skal sælges. KPC køber mejeriet Danalyst på hjørnet af Skolegade og Bethaniagade og opfører et stort boligbyggeri til Fællesbo i Herning. Erfaringen fra det projekt kan KPC tage med over i det nye projekt på Markedspladsen, og med de to projekter lægger KPC et kim til det fremtidige forretningsben, der hedder projektudvikling. Når Kurt Poulsen reflekterer over KPC’s udvikling, konstaterer han, at virksomheden er god til at gribe de ofte helt tilfældige muligheder, der opstår hen ad vejen. Carpe Diem – grib dagen – grib mulighederne. Mulighederne gribes, og nogle af dem omdannes til koncepter.

En anden nær samarbejdspartner for KPC i 80’erne er Jørgen Nielsen. Allerede i de første år af KPC’s liv, har han stor betyd ning. Han er medejer af Midtjydsk Betonvare og Elementfabrik – en familievirksomhed, som Jørgen Nielsens far etablerede i 1959. I 1986 overtager Jørgen Nielsen virksomheden 100 pro cent. Jørgen Nielsen og Kurt Poulsen er helt på bølgelængde, når det gælder effektivitet. Når entreprenøren får en ordre i hus, ringer han til Jørgen Nielsen fra sin nyindkøbte mobiltelefon i bilen på vej hjem fra kunden. ”Jeg skal bruge 100 betonelementer om to måneder i de her mål – hvad er prisen?” Mens Kurt Poulsen kører hjem til Herning, regner Jørgen Nielsen en pris, og den sendes via fax til entre prenøren, så han kan se den ved returnering til kontoret. Processen er på den måde allerede i gang, så byggetilladelse kan søges, og mens den behandles, støbes bygningens betonelementer, som straks er klar til levering, når byggetilladelsen er fremskaffet. KPC er hurtig, lynhurtig. En fabrikshal

Projekterne i Herning på mejerigrunden Danalyst og på Markedspladsen lægger et kim til KPC’s fremtidige forretningsområde: Projektudvikling have et kontor i Horsens, og at Vagn Rasmussen skal lede det. Via Vagn Rasmussens lokale netværk får KPC adgang til at byde ind på store byggeprojekter i Horsens - projekter, som Vagn Rasmussen håndterer professionelt og kompetent og som senere virkeliggøres. Vagn Rasmussen dør i 1998 af kræft, kun 49 år gammel. Selv om Vagn Rasmussen dør midt i sin aktive erhvervskarriere, når han at sætte sit tydelige aftryk på verden både som byggemand og som person. I KPC mindes man Vagn Rasmussen som et vanvittigt dygtigt, sympatisk og rart menneske. Bybilledet i Horsens er den dag i dag præget af en række markante bygninger, som opføres i tiden, hvor Vagn Rasmussen leder KPC-afdelingen.

Hvor Danalyst-mejeriet tidligere lå, opfører KPC et stort boligprojekt til Fællesbo i Herning Foto: Studie 1-2

på 2.000 kvadratmeter kan bygges på fire måneder – og dét er et argument, industrien kan forstå. Spildtid er ikke et begreb, der indgår i Kurt Poulsens planlægning og Time Managerens storhedstid. Kurt Poulsens mobiltelefon er i øvrigt den allerførste model, der kommer på markedet i Danmark, og den koster op mod 30.000 kroner at anskaffe i 1982. Det er en både stor og 11,5 kg tung Stornomatic 900 telefon, der langt fra virker overalt i landet, har strøm til en halv time og tager 10 timer om en opladning. I 1988 åbner KPC en afdeling i Horsens. Den udvikling sker hur tigt og starter med en opringning til Kurt Poulsen fra Vagn Ras mussen, som på daværende tidspunkt er ansat hos en konkur rent. Bygningskonstruktøren Vagn Rasmussen er vildt frustreret over, at KPC snupper så mange ordrer for næsen af ham. I løbet af samtalen spørger han, hvorfor KPC ikke etablerer et kontor i Østjylland. Kurt Poulsen kan instinktivt mærke, at der er initiativ i manden, og han ved, at Vagn Rasmussen er en habil tekniker og har et veludviklet salgs-gen, så aftalen bliver, at KPC skal

Et af de sidste store projekter, Vagn Rasmussen står i spidsen for, er et stort uddannelsescenter i Horsens. Centeret omfatter en bygning i fire etager samt et 10 etager stort højhus – i alt opfører KPC omkring 12.000 kvadratmeter, og uddannelsescenteret står klar til at modtage de første unge studerende i samme måned, som Vagn Rasmussen dør – i januar 1998. En af Vagn Rasmussen stærke og faste samarbejdspartnere i Horsens er Orla Kjeld Bothe, der er uddannet ingeniør fra Horsens Ingeniørhøjskole. Orla Kjeld Bothe er en lokal ildsjæl, projektmager og investor. Han er bestyrelsesformand for Horsens Ny Teater og ansætter shippingmanden Frank Panduro som teaterdirektør. Orla Kjeld Bothe er sammen med Vagn Rasmussen og KPC involveret i en lang række byggeprojekter i Horsens – blandt andet Bilka, Forum Horsens, Åparkcentret og Megascope. Bothe og Panduro er frontløbere, da Horsens skaber sig sit ry som kulturby, og det lykkes den jyske by at få internationale navne som Rolling Stones, Madonna og Robbie Williams til byen. Orla Kjeld Bothe er primus motor i Horsens Ny Teaters støtte forening HNT & Friends, hvor lokale erhvervsfolk bidrager med sponsorater. KPC er mellem sponsorerne, og flere KPC-folk får gennem tiden lov at opleve en perlerække af koncerter i Horsens, dels i Horsens Ny Teater, dels i det nye Forum Horsens, som KPC færdiggør i 2004. I perioden 2006-08 opfører KPC desuden CASA Arena Horsens for Horsens Kommune - et stadion, der fortsat er Horsens’ vartegn. Vi kommer tilbage til historien om dette projekt i et senere kapitel.

80’erne - KPC etableres

Året efter etableringen af KPC’s afdeling i Horsens i 1988, ser endnu en jysk KPC-afdeling dagens lys. I 1989 får virksomheden en afdeling i Aalborg, som ingeniøren Svend Erik Christensen i begyndelsen står i spidsen for. Baggrunden for etableringen af Aalborg-afdelingen skal dog findes længere sydpå – i Silkeborg. Her kommer KPC i kontakt med idémanden Verner Olsen. Han er et menneske, der har masser af ideer – nogle af dem betegner Kurt Poulsen som ”ret vilde”, og Verner Olsen er ikke specielt god til at gennem føre projekterne. Men her kommer en af KPC’s kerne kompetencer ind i billedet, og entreprenørvirksomheden går i samarbejde med Verner Olsen om et af hans projekter, nemlig opførelsen af Hotel Scandic i Silkeborg. Kapitalen skaffes som nævnt gennem investorgruppen i Neptun. Næste fælles projekt er Erhvervspark Aalborg, som KPC imidlertid må overtage selv, da Verner Olsen går konkurs. Erhvervsparken gennem føres over en årrække fra 1988 og færdiggøres sidst i 90’erne af KPC’s nyansatte afdelingsdirektør i Aalborg Carsten Aagaard. 80’erne slutter KPC af med manér, idet Kurt Poulsen i 1989 modtager ”Den Midt jyske Erhvervslederpris”, som uddeles af Sparekassen SDS. Erhvervslederen er stolt af prisen og den aner kendelse, der følger med. ”Med respekt for Kurt Poulsens direkte og kontante facon vil jeg springe direkte ud i det og ønske dig, Kurt Poulsen, tillykke med Den Midtjyske Erhvervslederpris ’89”, siger direk tør i Sparekassen SDS, T. A. Christensen, da han overrækker prisen. I begrundelsen hedder det endvidere, at Kurt Poulsen er ”en iværksætter af de mere sjældne”, idet han kan holde 10-års jubilæum og startede i en tid, hvor der var tilbagegang i

byggeriet. ”Men siden er det gået slag i slag til i dag, hvor du er leder for en moderne, ekspanderende og sund virksomhed.” I dag ved vi, at erhvervseventyret langt fra slutter her. I sin tale takker Kurt Poulsen blandt andre sin hustru Anna Birthe: ”Det er de færreste forundt at arbejde sammen med en ægtefælle, hvilket kan være svært, men det er lykkedes.” En af de strategiske beslutninger, Kurt Poulsen er særligt godt tilfreds med i KPC-regi, er indførelsen af medejerkonceptet, som fortsat er gældende.

I 1989 modtager Kurt Poulsen ”Den Midtjyske Erhvervslederpris”. På billedet ses Ole L. Jensen, Kurt Poulsen, Anna Birthe Poulsen og direktør i Sparekassen SDS T. A. Christensen Foto: Herning Folkeblad / fotograf Eigil Thomsen

Kurt Poulsen videregiver midlerne fra prisen til Kollektivcentret i Tjørring, og Knud Erik Habekost modtager de 10.000 kroner på vegne af centret Foto: Herning Folkeblad / fotograf Eigil Thomsen

Kurt Poulsen er inspireret af Unimerco - i dag Kyocera - i Sunds og virksomhedens dygtige leder Kenneth Iversen. KPC bygger for Unimerco i flere omgange. Unimerco giver alle medarbejdere små aktieposter, men den model passer ikke ind i KPC. Her er Kurt Poulsen optaget af, hvordan han kan holde på de dygtigste ledere, og hvordan han i højere grad får dem til at brænde for

at videreudvikle firmaet. Det kræver en aktieandel, der er mere end symbolsk, mener Kurt Poulsen. De første, der tilbydes aktieposter i KPC, er Ole L. Jensen og Henning Andersen. Senere får også Vagn Rasmussen fra Horsens muligheden og Erik Sørensen ligeledes, mens han er afdelingsdirektør i København. Strategien med medejerkonceptet er også, at der med pas sende mellemrum skal være plads til at optage nye talenter som medejere – cirka hvert syvende år skal der nye ind, er ideen fra begyndelsen. Og konceptet virker. KPC udvikler sig i høj grad i kraft af de personer, der bliver medejere. Modellen er udformet, så lederne kan træde ud, hvis de ønsker det. Også ved dødsfald kommer modellen de efterladte til gode.

Berlinmuren falder den 9. november 1989, og det bliver startsuddet til et nyt kapitel - i verdenssamfundet og i KPC Det første årti i KPC’s historie viser sig i høj grad at være influeret af en række unikke personligheder, som Kurt Poulsen træffer på sin vej. Nogle inspirerer ham, nogle danner rollemodeller for ham og nogle fascinerer på grund af deres idé rigdom, dygtighed, deres drive, flid, charme eller ordentlighed. Tilsammen er persongalleriet med til at danne Kurt Poulsen og dermed også KPC’s kultur og basale forretningsprincipper. Gennem sine første ansættelser efter uddannelsen til civil ingeniør og i løbet af KPC’s første 10 år udvikler den unge og intelligente virksomhedsejer sig til at blive forretningsmand, idéudvikler, leder og iværksætter. Berlinmuren falder den 9. november 1989, og det bliver startsuddet til et nyt kapitel - i verdenssamfundet og i KPC. Allerede før Murens fald tager KPC det første spadestik til en ny epoke i virksomhedens historie, og her har Tyskland en helt central rolle.

90’ERNE

BYGGEKRISE I DANMARK, BYGGEBOOM I TYSKLAND

– og mulighederne gribes

90’erne - Byggekrise i Danmark, byggeboom i Tyskland

I slut-80’erne udfører KPC fortsat projekter for Dansk Firma Center, og flere af byggerierne opføres i hovedstadsområdet. I begyndelsen styres de omfattende projekter fra basen i Herning, og KPC bliver derfor blandt de allerstørste kunder i Karup Lufthavn, fordi der flyves heftigt på strækningen Karup-Kastrup tur/retur. Det er ikke optimalt hverken logistisk, tidsmæssigt eller ledelsesmæssigt.

Erik Sørensen er ansat i KPC i perioden 1990-2001 - senest som adm. direktør Foto: KPC

Efter nogen tid med flere store projekter i hovedstadsområdet og styring fra Herning får KPC et hint om, at der er en god mand ved navn Erik Sørensen, som kan være interessant for virksomheden. Den dygtige entreprenør bliver anbefalet af en af de arkitekter, KPC samarbejder med, og Kurt Poulsen får fat i Erik Sørensen. De bliver enige om vilkårene, og i juni 1990 ansætter Kurt Poulsen Erik Sørensen som ansvarlig for byggeprojekterne øst for Storebælt.

kendt, og det giver store økonomiske udfordringer for Dansk Firma Center, der har købt grunden i troen på, at den må bebygges. Mens KPC er i fuld gang med adskillige byggerier for Dansk Firma Center – herunder det nævnte storprojekt Lyngby Port – går Dansk Firma Center i betalingsstandsning og lukker. KPC står så at sige med håret i postkassen, og gode råd er dyre. Dansk Firma Center kan ikke betale for færdiggørelsen af byggerierne, så hvad nu? Det lykkes KPC at indgå aftaler med bankerne om finansiering, så byggerierne kan færdiggøres og KPC få sin betaling. Kurt Poulsen betegner processen som ”nervebetonet”.

Erik Sørensen, der er uddan net konstruktør, er en utraditionel person – han er blandt andet karakteriseret ved altid at gå i træsko – ude som inde, på bygge pladser såvel som i kontormiljøer. Til receptioner og højtidelige lejligheder ifører Erik Sørensen sig dog sine pæne træsko. Erik Sørensen går fint i spænd med Henning Andersen, og de to KPC-ledere er ansvarlige for en række meget store projekter, som udføres for Dansk Firma Center, der er Københavnsafdelingens primære kunde i denne periode. KPC etablerer sit nye kontor på Toldbodgade i København i en gammel patricierlejlighed, hvor gulvene er så skæve, at kontor stolene ruller, når der ikke sidder nogen på dem. Blandt de store byggeopgaver, som KPC udfører for Dansk Firma Center, er det enorme kontorbyggeri Lyngby Port beliggende i Lyngby nord for København. Bygningen huser i dag Retten i Lyngby. Dansk Firma Center køber også B&W-grunden på Christians havn og begynder at renovere de flotte gamle kontorbygninger. Meningen er, at der skal bygges nyt i tilknytning til det eksiste rende, men der opstår problemer med at få lokalplanen god

Peter Ørtoft er her fotograferet foran Hotel Scandic i København Foto: Herning Folkeblad / Flemming Hansen

En af de medarbejdere, der får en enorm erfaring gennem Lyng by Port-projektet, er Peter Ørtoft, der kommer til KPC i 1991. Han ansættes som ung ingeniør og har en central rolle i styrin gen af det store byggeri, da Dansk Firma Center går konkurs. Her får han behov for al sin ingeniør-lærdom og lidt til, men han får gennemført projektet og bliver mange erfaringer rigere. Se nere bliver Peter Ørtoft en markant projektchef i KPC’s afdeling i København, hvor han fortsat er ansat og har en aktiepost. Blandt de nye samarbejdspartnere, som KPC herefter får i København, er det unge og fremadstormende entreprenørfirma

KPC er blandt de allerstørste kunder i Karup Lufthavn, fordi der flyves heftigt på strækningen Karup-København tur/retur Islef. KPC bygger blandt andet Slotsarkaderne i Hillerød for Islef og et par byggerier mere, indtil det går galt igen. Islef træder i betalingsstandsning, og KPC står atter med håret i postkassen.

Sagen er den, at Ikast har et friluftsbad, som har eksisteret siden 1959. Mange lokale husker stadig, hvordan de svømmer og fornøjer sig her om sommeren. Badet er populært, og der opstår hurtigt pladsmangel. Et ønske om en rigtig svømmehal bund fælder sig allerede i 60’erne. Op til vinteren 1977 bliver friluftsbassinet overdækket med en “boble”, så det kan benyttes trods sne og kulde. Men det er ingen varig løsning, og der er et stort pres mod de lokale poli tikere for at få nogle ordentlige forhold for både børn, der skal lære at svømme, og for de voksne. Man skeler nok også lidt misundeligt til nabobyen Herning, der den 12. juni 1971 officielt indvier sin nye, flotte svømmehal i en af byens mest spændende bygninger, der rummer både konkur rencebassin, springbassin og undervisningsbassin og desuden et stort friluftsbassin. I 1988 er der tanker i Ikast Byråd om et nyt svømmehalsprojekt til 60 mio. kr. – et projekt, som skal bygges i to etaper og med udnyttelse af det eksisterende bassin i Ikast. Men i 1989 viser det sig, at der alligevel ikke er penge på 1990-budgettet, og borgerne begynder at sætte spørgsmålstegn ved den politiske velvilje.

Islef træder i betalingsstandsning, mens KPC er i gang med at bygge det 67.000 kvadratmeter store indkøbs center Slotsarkaderne for dem – det giver KPC erfaring i krisehåndtering Foto: KPC Historien gentager sig – og det lykkes at indgå en aftale med bankerne om færdiggørelse af de igangværende byggerier og få betaling for udført arbejde. KPC lærer lektien og bliver en erfaring rigere, hvad angår udvælgelse af samarbejdspartnere samt håndtering af krisesituationer. Mens KPC i København bøvler med sine store projekter, sæt ter KPC i Jylland sit tydelige aftryk på Ikast, da det ved hjælp af snilde og snedig taktisk tænkning lykkes at skaffe et længe savnet svømmecenter til byen. Den 23. maj 1992 deltager KPC i indvielsen af Ikast Svømmecenter. Men forud har der udspillet sig et drama bag kulisserne. Historien er et klasse-eksempel på, hvordan KPC vinder en byggesag ved at gribe projektet an på en særdeles strategisk måde. Nærmest som i et spil skak rykker brikkerne taktisk frem mod vinderpositionerne én efter én - præcist som tiltænkt.

Svømmehals-ønsket bliver ofte vendt og drejet, mens man nyder et glas koldt vand efter løbeturens strabadser i en lille privat løbeklub, som KPC-folkene Kurt Poulsen og Ole L. Jensen har sammen med blandt andre et par medlemmer af Ikast Svømmeklubs bestyrelse – herunder Frank Niebuhr. Kurt Poulsen spørg er ind til, hvorfor Ikast Kommune dog ikke bare bygger den hal, hvis det er så stort et ønske blandt borgerne, og løberne/svøm merne fra Ikast forklarer, at det er, fordi svømmehallen er for dyr. De nævner beløbet 60 mio. kr. Kurt Poulsen spørger, om de tror, de kommunale politikere vil stemme for en svømmehal, hvis den kan bygges for det halve. Og det tror løbeklubbens Ikast-medlemmer. Og så får Kurt Poulsen udarbejdet et skitseprojekt til cirka det halve. Det er en af Hernings dygtige unge arkitekter, Mads Peter Jensen, der tegner skitsen. Nu er det så heldigt, at der er kommunalvalg på vej, for valgpsykologien indgår i den snedige plan, som lægges i løbet af løbeklubbens vanddriknings-seancer på terrassen. Medlem merne af løbeklubben, der også er med i bestyrelsen for Ikast Svømmeklub, udgør vigtige brikker i spillet. De får til opgave at sørge for at møde op til hvert eneste valgmøde og stille præcis de samme spørgsmål til de opstillede byrådskandidater.

90’erne - Byggekrise i Danmark, byggeboom i Tyskland

1. Går du ind for, at Ikast skal have en ny svømmehal? Hertil svarer alle lokalpolitikerne ja, det gør de da. Svaret er naturligvis præget af, at man befinder sig midt i en valgkamp, og ingen er i tvivl om vælgernes massive ønske om en svømmehal. Spørgsmål to lyder: 2. Men hvorfor får vi så ikke én? Samme svar kommer fra alle de opstillede politikere, uanset partitilhørsforhold: Det er for dyrt. Kommunen kan ikke finde 60 mio. kr. i budgettet. Spørgsmål tre lyder til valgmøde efter valgmøde: 3. Men hvad så, hvis man forestillede sig, at svømmehallen kunne bygges for det halve. Ville du så stemme for projektet? Igen er svarene fra de kommende byrådsmedlemmer ens lydende: Ja, helt sikkert. Ingen tror nemlig, det kan lade sig gøre. Ikast Avis refererer flittigt fra valgmøderne, og gang på gang kan lokalavisens læsere se, at politikerne går ind for en svøm mehal, hvis bare den kan bygges for det halve. Efter valget indkalder svømmeklubbens bestyrelse til et

Udklip fra Ikast Avis onsdag d. 20. februar 1991

pressemøde, hvor klubben kan fremlægge skitser og budget på et svømmehalsprojekt, der koster det halve af de 60 mio. kr. Og som forudset lyder avisoverskriften kort tid efter: SVØMMEHALLEN I IKAST STÅR KLAR 1. APRIL 1992. LÆS MERE OM SVØMMEHALLEN, DER OPFØRES FOR 27 MIO. KR., INDE I AVISEN. Politikerne må stå ved deres udtalelser gennem valgkampen – og Ikast får sin svømmehal. KPC’s vinderprojekt til 27 millioner kroner afsløres i avisen den 20. februar 1991, og svømmehallen står klar som lovet i foråret 1992. I dag råder Ikast derfor over et 5.011 kvadratmeter stort svømme center fordelt på to sammenhængende bygninger. Det gamle friluftsbad er blevet til træningsbassin for primært skoler og Ikast Svømmeklub, og i weekender og ferier er det åbent for offentligheden. Det er også her, det varme babybassin ligger. Den nye bygning huser sportsbassin, stor tilskuertribune og et vandland med rutsjebane samt reception, café, kontorer, mødelokaler og massagefaciliteter. Flere af bygningens store, markante glaspartier er udsmykket med farverige glasmosaikker fremstillet specielt til svømme centeret af kunstneren Naja Salto.

Forløbet omkring Ikast Svømmecenter medfører, at KPC lærer daværende kommunaldirektør Peter Christophersen at kende

En snedig strategi – nogle vil måske kalde det en politisk rævekage – udmønter sig i, at Ikast i 1992 omsider får sin svømmehal Fotos højre side: Studie 1-2

KPC får en ekstra bonus ud af processen omkring Ikast Svømme center, da det er ved denne lejlighed, at entreprenøren lærer Ikasts kommunaldirektør Peter Christophersens bedre at kende. Kurt Poulsen tænker, at denne særdeles skarpe og intelligente samarbejdspartner med massiv erfaring i, hvordan arbejdet med nye bygge- og udviklingsprojekter foregår i en kommune, vil være fantastisk at få over på sin side. Og en kort årrække senere bliver Peter Christophersen faktisk ansat i KPC. Ansættelsesforholdet begynder med, at Kurt Poulsen i 1999 får en opringning fra Peter Christophersen. Kurt Poulsen husker tydeligt telefonsamtalen, hvor den den gang 46-årige Peter Christophersen til at starte med taler rundt. Men Kurt Poulsen fornemmer, at han har noget mere på hjerte, og samtalen drejes hen på Peter Christophersens fremtidsplaner. Det ender med, at Kurt Poulsen spørger Peter Christophersen direkte, om han er interesseret i et samarbejde. Det er kommunaldirektøren, og for første gang i KPC’s historie ansætter Kurt Poulsen den 1. august 1999 en person uden, at der er en konkret opgave, som medarbejderen skal løse. Kurt Poulsen kalder det en ”tilfældig strategisk ansættelse”, for det viser sig at være en særdeles god strategisk beslutning.

Peter Christophersen skifter jobbet som kommunaldirektør i Ikast Kommune ud med en stilling hos KPC i august 1999 Foto: KPC

90’erne - Byggekrise i Danmark, byggeboom i Tyskland

Der går dog et par år, før Peter Christophersen får skabt sit første projekt - en periode, som Kurt Poulsen mener må have været hård for Peter Christophersen på grund af hans ret utålmodige gemyt - men siden afløser det ene store KPC-projekt det næste på Peter Christophersens skrivebord. Ved udgangen af 2018 fratræder den nu 65-årige Peter Christophersen for at gå på pension. Det sker efter en lang årrække som fremtrædende udviklingsdirektør for KPC’s aktiviteter i Danmark. Han er nu en del af KPC Udviklings bestyrelse. Ikke alle KPC-projekter ender dog lige lykkeligt, men derfor kan de godt indgå her i bogen. Således denne lille fortælling, der finder sted i 1991, hvor Herning Kommune meget dygtigt har lanceret et losseplads/genbrugsprojekt, som vækker genklang internationalt. Østdeponi i Herning får en henvendelse fra Lodz i Polen, som er interesseret i et tilsvarende projekt. Så Østdeponi spørger KPC, om det kunne være en opgave for virksomheden, der på dette tidspunkt er blevet kendt for sine byggeaktiviteter i Tyskland. Kurt Poulsen og Østdeponi tager en drøftelse med den polske kommune, som herefter sender en delegation på 8-10 personer til Herning.

KPC’s afdeling i København kæmper sig igennem krisetiden og opretholder et acceptabelt aktivitetsniveau. Blandt andet bygger man en del supermarkeder og varehuse i samarbejde med COOP. KPC renoverer Forum, hvilket bliver en større opgave end først antaget, da det viser sig, at hele tagkonstruktionen var under dimensioneret.

KPC bliver synlig i branchen og i omverdenen Senere - i slutningen af 90’erne - udvikler KPC en lang række projekter, hvor KPC finder og erhverver grunde til opførelse af typisk dagligvarebutikker. Herefter lejer KPC ejendommene ud i en årrække for senere at sælge projekterne igen. Blandt samarbejdspartnerne er Aldi, Fakta og andre inden for dagligvaresektoren, der vokser meget på den tid.

De ankommer i et gammelt Folkevognsrugbrød, der i øvrigt punkterer og motoren sætter ud, da de når til Herning.

I perioden 1993-2001 opfører KPC’s afdeling i København blandt andet byggerier for Mærsk Data og TopToy.

Kurt Poulsen husker, at de får en god snak, og delegationen inviteres hjem til middag hos Kurt og Anna Birthe Poulsen privat, hvor alle får en mindeværdig aften, selv om det er modsætninger, der mødes. Polakkerne er meget imponerede, de elsker - at dømme efter indtagelsen af mængderne dessertis fra Carte d’Or, og der skabes en god kontakt.

Det nye kontorhus, som KPC bygger til Mærsk Data, står fortsat særdeles synligt i Københavns bybillede ved Vibenshus Runddel på Østerbro. Det moderne kontorhus er præmieret og tegnet af C.F. Møllers Tegnestue. Grunden, som huset er opført på, er i øvrigt samme grund, som tidligere husede Galle & Jessens chokoladefabrik, hvor man i 1902 igangsatte produktionen af de kendte chokoladefrøer. Fabrikkens vartegn – den klatrende frø på skorstenen – tænkes ind i projektet, og frøen ”klatrer” fortsat højt til vejrs den dag i dag.

KPC tager herefter til Polen og forhandler en kontrakt på plads om en polsk udgave af det herningensiske Østdeponi. Dog kræver aftalen en bankgaranti fra den polske kommune – en garanti, som desværre aldrig kommer, og dermed falder projek tet i Lodz til jorden. KPC-stifter og hustru får en uforglemmelig oplevelse af Lodz og menneskene derfra med sig i bagagen – men intet byggeprojekt. I Danmark er der i årene herefter mange andre projekter, der kuldsejler, og i 1993 opstår der i den danske developerbranche en katastrofal krise, hvor 9 ud af 10 af de store ejendoms udviklingsselskaber kollapser. En enkelt overlever: Sjælsø. Konsekvensen af udviklernes kollaps er en akut byggekrise i Danmark – der bliver ganske enkelt nærmest ikke sat nybyggerier i gang. Alt sander til.

Byggeriet af Mærsk Data ved Vibenshus Runddel samt opførelsen af Slotsarkaderne i Hillerød markerer, at KPC nu opfattes som en væsentlig aktør i hovedstadens byggeverden. KPC bliver synlig i branchen og i omverdenen. I 1992 etablerer KPC et kontor i Glostrup. Kontoret ligger i nærheden af COOP, hvilket letter samarbejdet omkring de mange byggeopgaver, KPC i perioden har for COOP på Sjælland. Tim Kjeldsholm er en af de ingeniører, som KPC rekrutterer i forbindelse med byggeriet af Mærsk Data-projektet. Han ansættes i 1998 som projektchef i København under Erik Sørensens ledelse og gennemfører det store byggeri ved

Vibenshus Runddel med succes. Han forbliver en central medar bejder i KPC i en årrække. I 1997 udnævnes Erik Sørensen til adm. direktør. Han gør et godt stykke arbejde i København, og Kurt Poulsen vil gerne løses fra den daglige drift og de administrative forpligtelser. Han har lyst til at arbejde mere frit især med henblik på at gøre KPC stærkere på projektudvikling. Målet er at udvikle projektudvikling til et decideret forretningsom råde i KPC – et forretning sområde, som skal supplere totalentreprenør-delen. Kurt Poulsen ønsker at fokusere mere på udviklings projekterne, fordi de giver ham mulighed for at bruge sine evner til at se kreative løsninger i komplekse sager. Kurt Poulsen kan stort set altid få selv de mest uover skuelige sager struktureret og gjort praktisk gennem førlige. Det er en force, som kommer KPC til gode i videreudviklingen af forret ningsbenet projektudvikling. I 90’erne tager KPC i Køben havn så småt fat på selv at projektudvikle i større målestok. Man får etableret en aftale med Københavns Kommune om at erhverve en grund i Nordhavnen i Køben havn, hvor KPC sammen med Schmidt Hammer Lassen Architects udvikler projektet Kalkbrænderihavnen – det viser sig at blive forløberen for en lang række meget store udviklingsprojekter, som KPC kommer til at virkeliggøre flere årtier senere i samme område. Gennem årene - og ved flere lejligheder - fremhæver daværende overborgmester i København og senere direktør i By & Havn, Jens Kramer Mikkelsen, over for Kurt Poulsen, at han er dybt bekymret for, hvordan projektet i Nordhavnen mon skal forløbe, nu hvor et lille jysk entreprenørfirma kommer til at stå for det omfangsrige byggeri. Men han husker også, at det hele går godt, og erkender, at KPC rent faktisk fint magter opgaven.

I forlængelse af det første projekt i Nordhavnen arbejder KPC videre med flere andre store projekter i havneområdet. Blandt andet er KPC langt med et stort udviklingsprojekt, der skal udføres sammen med PFA. En kold fredag eftermiddag i januar 1999 skal KPC mødes med PFA til underskrivelse af kontrakten, men mødet aflyses plud seligt og uden nogen som helst forklaring umiddelbart før, det

I 90’erne har KPC heftig byggeaktivitet i Tyskland. Herning Folkeblad udsender et reportagehold, der rapporterer fra en af bygge pladserne. På billedet ses projektchef Ole Thorup i midten i snak med et par danske håndværkere på en byggeplads i Hannover Foto: Herning Folkeblad / Ole Lauritsen

Ingeniør og afdelingschef Klaus Jürgensen er fra Haderslev og taler perfekt tysk. Her er han afbilledet på en tysk byggeplads i 1992 Foto: Herning Folkeblad / Arkiv

skal afholdes. Det er en fremgangsmåde, der er meget ulig PFA, og KPC-folkene undrer sig. Men da entreprenørerne senere på dagen tænder deres tv for at se nyheder, falder ti-øren. Det er på netop denne dag, at en af dansk erhvervslivs største finansskandaler begynder at rulle, og dramaet om dokumentfalsk mod PFA for flere milliarder kroner udspiller sig for åben skærm med developer Kurt Thorsen og Rasmus Trads, daværende underdi rektør i PFA Pension, som sagens hovedpersoner. KPC får aldrig underskrevet sine papirer, og PFA står i et vakuum, hvor der i en lang periode efter skandalen ganske

I begyndelsen af det tyske byggeboom har KPC kontor i denne bygning i Berlin Foto: KPC

Boligbyggeri under opfĂ¸rsel i Gera i 1995 Foto: KPC

På seks år opfører KPC 15 store hoteller i Tyskland

KPC opfører mange hoteller i Tyskland, blandt andet dette Holiday Inn, som indvies i Hannover i 1992 Foto: Herning Folkeblad / Ole Lauritsen

enkelt ikke bliver truffet nye beslutninger om investeringer i nybyggeri. Der bliver med andre ord et break i samarbejdet mellem KPC og PFA, men senere finder de to samarbejdspartnere sammen igen. Mere om det i de kommende kapitler. Mens KPC trods byggekrisen holder skruen i vandet gennem 90’erne i den danske hovedstad, vælger Herningafdelingen at kaste stort set alle anstrengelser, enhver ressource og al energi sydover – mod det enorme tyske marked, der pludselig eksplo derer efter Berlinmurens fald i 1989. KPC’s første byggeri i Tyskland er et kontorbyggeri på Esperanto strasse i Hannover. Det påbegyndes umiddelbart før Murens fald i 1989, og det viser sig at være KPC’s store held, at virksomheden får taget hul på markedet så tidligt. At virksomheden allerede i slutningen af 80’erne begynder at bygge i Tyskland illustrerer KPC’s evne til at tænke fremsynet. På grund af byggekrisen i Danmark videreudvikler KPC sine tyske aktiviteter op gennem 90’erne, og det er ikke forkert at tale om et

Ramada Hotel i Berlin indvies under stor festivitas i december 1994 Foto: KPC

decideret byggeboom – både generelt i Tyskland og for KPC. KPC etablerer et afdelingskontor i Hannover og blandt de mange byggerier, der opføres i Tyskland, er kontorejendomme. Investorerne er i begyndelsen ofte landmænd, der ønsker alternative måder at investere deres penge på. KPC kommer også i gang med hotelbyggerier og opfører blandt de første hoteller et Holiday Inn i Hannover. Netop Hannover er en succeshistorie i en lang periode, og da byggeboomet ebber ud her, rykker KPC sin kapacitet til det tidligere Østtyskland, hvor entreprenøren opfører butikscentre, dagligvarebutikker og hoteller i stor stil. I perioden op til 1996 etablerer KPC afdelinger i både Schwerin og Berlin. I Schwerin bygger KPC for eksempel store kontorbyggerier og et Holiday Inn-hotel – også i Berlin opføres der store hotel projekter. I alt opfører KPC 15 hoteller i perioden 1990-96 i Tyskland. KPC bygger i blandt andet Gera, Neuruppin, Schwerin, Bad Segeberg, Rügen, Wittenberge, Stralsund og Lübeck.

90’erne - Byggekrise i Danmark, byggeboom i Tyskland

I 90’erne udfører danske KPC kort sagt projekt efter projekt i Tyskland - der bygges dagligvarebutikker, butikscentre, kon torhuse og hoteller fra Dresden i Syd til Østersøkysten i Nord.

finalen, og sejren modtages med en fantastisk positivitet rundt omkring på byggepladserne i Tyskland, hvor danskerne mødes med smil, lykønskninger og kæmpestor respekt.

Et af KPC’s første projekter i det tidligere Østtyskland er et butikscenter på omkring 40.000 kvadratmeter i nærheden af Leipzig. Efterspørgslen på varer er stor, og tålmodigheden blandt borgerne lille. Derfor opføres det store byggeri på kun femten måneder.

Byggeboomet i Tyskland er fremmet af tilskud fra det offentlige, så KPC ved godt, at de frie markedskræfter på et tidspunkt vil tage over og påvirke efterspørgslen på nybyggerier. Det er med andre ord på lånt tid, at byggeboomet finder sted. Da tilskud dene falder bort, falder efterspørgslen da også markant, og KPC vender atter blikket mod Danmark. Igen er KPC fremsynet – byggeboomets afslutning er forudset og forventet.

Et eksempel på en af de mange dagligvarebutikker, som KPC opfører i Tyskland: Supermarkedet ”Der frische Magnet” i Demmin Foto: KPC

Kurt Poulsen ryster på hovedet og trækker på smilebåndet ved erindringen om, hvordan det foregår i det tidligere DDR ved en indvielse af for eksempel en helt almindelig dagligvarebutik: Befolkningen møder talstærkt op meget tidligt om morgenen for at stille sig i kø til åbningen, der betragtes som en stor fest dag. De er mange, for mødrene har taget børnene med, og fami lierne står hånd i hånd og venter på det spændende øjeblik, hvor dørene åbnes. Hele byen er trukket i det fineste skrud - nogle er fremmødt i nationaldragtlignende beklædning. Da den røde snor klippes, styrter folk ind i forretningen, og de er måbende ved synet af de bugnende hylder, hvor varer står tætpakket i reol efter reol. Produkter i overflod er ikke et syn, de er vant til at opleve. En af de helt specielle oplevelser, KPC får med i Tyskland, finder sted i juni 1992. Her er der EM i fodbold. Vesttyskland er regerende verdensmestre fra 1990 og dermed blandt favoritterne til at løbe med mesterskabet, mens Danmark er undertippede. Danmark vinder som bekendt sensationelt 2-0 over Tyskland i

Men KPC tænker tilbage på en god tid i Tyskland, hvor virksom heden er heldige at have været med på vognen fra starten. Mange andre danske byggefirmaer, entreprenører og hånd værkere trækker også syd for den danske grænse i midten af 90’erne - det vrimler med danske byggeledere, murere, tømrere, VVS-folk og elektrikere på de tyske byggepladser. Danskerne kører til Tyskland i deres varevogne, stationcars og lastbiler søndag aften, så de er klar til at tage fat tidligt mandag morgen. Og de kører retur torsdag efter fyraften. De færdes alle på de samme motorvejsruter i gulplade-biler, og i den forbindelse opstår der et nyt helt nyt trafik-begreb. Tyskerne taler om ”den gule fare” med reference til begrebet, som oprindeligt stammer fra Bokseropstanden i Kina i 1899 og fra den japansk-russiske krig i 1905, da det for første gang lykkedes en asiatisk magt at besejre en europæisk. Senere bliver begrebet brugt som udtryk for Asiens økonomiske frem tog. I denne sammenhæng består den gule fare altså af hæren af jyske håndværkere og byggefolk, der på gulpladebiler val farter til Tyskland om søndagen og i modsat retning torsdag. De drivende kræfter på KPC’s hold i Tyskland er Ole L. Jensen, Ole Thorup og Klaus Jürgensen. Teamet supplerer hinanden godt og enkeltvist har de hver især sine forcer. Ole L. Jensen er den dygtige byggemand, der altid kan designe et byggeri, så arkitektur og økonomi går op i en helhed. Klaus Jürgensen er den dygtige ingeniør, som kommer fra Haderslev og taler perfekt tysk, han er grundig og går yderst forsigtigt til sagerne, hvilket viser sig at være en stor fordel, når man arbejder med de kontante tyske bygherrer. Ole Thorup er en energisk bulldozer, som går lige på og uden større respekt tiltaler de formelle tyskere med ”du” i stedet for ”De”, hvilket tyskerne efterhånden nødtvungent må acceptere i takt med, at de lærer Ole Thorup og hans store engagement at kende. Den danske afdelingschef Klaus Jürgensen rykker med KPC til Tyskland og bosætter sig i Hannover. Han taler perfekt tysk og klarer opgaverne i og omkring Hannover med stor dygtighed og entusiasme.

Ole L. Jensen og Ole Thorup bruger i timevis på de tyske veje fra byggeplads til byggeplads, hvor de engagerer sig i KPC’s skiftende byggeopgaver og holder overblik på de mange store projekter.

Peter Poulsen er med KPC i Tyskland Foto: KPC

Med i KPC-teamet, der arbejder flittigt i Tyskland, er Kurt Poulsens søn, Peter Poulsen. Peter Poulsen tiltræder i KPC som næsten nyuddannet byggetekniker fra Byggeteknisk Højskole og kommer med på Klaus Jürgensens hold i Hannover.

Her deltager Peter Poulsen i et projekt med et stort kontor byggeri. Den unge byggetekniker har før sin ansættelse hos KPC opnået praktisk erfaring som teknisk assistent hos Midt jydsk Betonvare og Elementfabrik. I dag er Peter Poulsen projektchef i KPC. KPC oplever, at mange tyske bygherrer er ret pedantiske, kritiske og overordentligt grundige, når byggerierne skal af leveres. Tyskerne er dygtige til at finde fejl, og de holder rask væk penge tilbage, hvis de opdager selv den mindste mangel. Det hårde klima betyder, at entreprenøren fra Herning ret ofte må tilkaldes for at klare ærterne. Både Hr. og Fru Poulsen tager igen og igen turen til Tyskland for at løse diverse problemer ved sagerne. Det bliver til tusindvis af kilometer i bilen og mange overnatninger langt fra hjemmet og børnene. Men når parret møder personligt op, løser tingene sig for det meste.

og som rigeligt kan dække tabet ind. Men sagen huskes som særdeles ærgerlig. En enkelt retssag i Tyskland kan KPC heller ikke komme uden om i en sag, hvor Kurt Poulsen opfatter bygherrens kritik som helt urimelig. Ikke mindst ærgrer det den dag i dag Kurt Poulsen, at han ikke lytter til Anna Birthe Poulsens råd. Anna Birthe sidder med til stort set alle salgs- og projektmøder i Tyskland, hvor hun især har én rolle: Mens de andre koncen trerer sig om at føre ordet i forhandlingerne, iagttager Anna Birthe modparten. Hendes iagttagelser og stærke intuition for, hvem der er pålidelige i udsagn og personlighed, indgår herefter i den videre proces. Netop i denne sag, siger Anna Birthe klart fra og fraråder samarbejdet med den tyske bygherre. Kurt Poulsen vurderer dog anderledes og underskriver kontrakten. Bygherren ender med at fremture med kæmpestore krav mod KPC. Sagen mellem KPC og den tyske bygherre kører i det tyske retssystem i over 10 år, hvorefter sagen ender i et beskedent forlig. Sagen er et eksempel på, hvordan Anna Birthe Poulsens rolle i organisationen forandres i takt med KPC’s udvikling. I virk somhedens opstartsfase har hun en mere anonym rolle, men op gennem 80’erne og ikke mindst i kraft af Tysklands-epoken, får hun en mere og mere betydningsfuld funktion som Kurt Poulsens sparringspartner.

I november 1989 ansættes Kurt Poulsens ældste datter, Gitte Poulsen, i KPC’s økonomiafdeling i Herning. Gitte Poulsen har en speditøruddannelse suppleret med HD i regnskab. I økonomi afdelingen supplerer og aflaster hun Anna Birthe Poulsen, og i takt med, at KPC ekspanderer, vokser Gitte Poulsens ansvar. Egentlig er det hendes plan at studere jura i Aarhus, men der bliver fortsat mere og mere at gøre i forældrenes virksomhed, så den drøm bliver aldrig ført ud i livet. Til gengæld er der masser af komplekse opgaver at tage hånd om i KPC, hvor Gitte Poulsen i dag er økonomichef. Kurt Poulsen erindrer særligt ét byggeri fra perioden i Tyskland, der virkelig giver sved på panden og søvnløse nætter, fordi der er tale om svimlende store beløb. KPC må indkassere et tab på sagen, men heldigvis er der mange andre sager, der er gode

Gitte Poulsen er her portrætteret i anledning af sin 50 års fødselsdag Foto: Herning Folkeblad / Flemming Hansen

90’erne - Byggekrise i Danmark, byggeboom i Tyskland

I 1993 hædres Kurt Poulsen med Initiativprisen ”som en anerkendelse for Deres initiativ, der er påskønnet og beundret langt ud over vor by og egn”. Det er daværende formand for det lokale erhvervsråd Kenneth Iversen, der overrækker prisen

Diplomet har fortsat hædersplads på Kurt Poulsens kontor Foto: Studie 1-2

Foto: Herning Folkeblad / Eigil Thomsen

I midten af 90’erne domineres stemningen i Tyskland af en stor byggeskandale, hvor den tyske storinvestor Schneider snyder de tyske banker for enorme milliardbeløb – regnet i datidens valuta, tyske D-Mark. Det ryster Deutsche Bank i dets grundvold og med fører, at øvrige banker følger Deutsche Banks eksempel og lukker ned for byggekreditterne. Det giver uro hos bygherrerne, nogle går konkrus, og også KPC taber en del penge som følge af uroen, der opstår på markedet. Det tyske byggemarked går i koma. Kombinationen af det dårlige klima i branchen efter denne skandale samt den tidligere nævnte udtømning af muligheder for statsstøtte til byggeri i Tyskland betyder, at KPC beslutter at trække sig ud af markedet for atter at koncentrere sig om aktiviteter i hjemlandet.

Og netop KPC’s initiativ-rigdom er det, der fejres den 19. novem ber 1993, hvor Kurt Poulsen hædres med Initiativprisen ”som en anerkendelse for Deres initiativ, der er påskønnet og beundret langt ud over vor by og egn”. I anledning af prisen, bliver Kurt Poulsen fejret ved en stor fest i Herning Kongrescenter. Det er Herning Erhvervsråd, der uddeler prisen, og det med følgende diplom og hædersbevis hænger fortsat på Kurt Poulsens kontor i Herning.

Som beskrevet får KPC i løbet af 90’erne påført et par skram mer i mødet med Tyskland, men ingen alvorlige skader sker. Tyskland bliver et spændende intermezzo, der udfylder et kæm pe tomrum i det danske byggemarked.

Med et stort kontorbyggeri i Stralsund sætter KPC i 1997 et flot punktum for en periode i firmaets historie, hvor der trods visse udfordringer leveres sorte tal på bundlinjen hvert eneste år i det tyske selskab KPC Bau GmbH & Co KG. Det fantastiske Stralsund-byggeri opføres med Ole L. Jensen ved styrepinden – et byggeprojekt, hvor Ole L. Jensen leverer en ekstra frem ragende præstation.

Den initiativrige entreprenør fra Herning kommer styrket og mange erfaringer rigere ud af sit tyske byggeeventyr.

I mellemtiden i Jylland kommer der en dag en ung konstruktør og banker på Kurt Poulsens dør. Han hedder Karl Henrik Elkjær

og vil gerne tilbyde sin ansættelse hos KPC. Hans selvsikre at titude, hans personlighed og hans faglige kvaliteter tiltaler Kurt Poulsen, der ansætter ham. Karl Henrik Elkjær viser sig hurtigt at være god til at skabe kontakter, og han går i gang med at genopbygge markedet i Jyl land. En af de første ting, han gør, er at ansætte en ganske ung konstruktør til at hjælpe sig – han hedder Søren Kristiansen, og han får sit skrivebord under en åben trappe til første sal på Herning-kontoret på Danmarksgade, så der foregår ofte en livlig trafik hen over hovedet på den unge konstruktør. Karl Henrik Elkjær og Søren Kristiansen udgør et godt makker par, hvor Karl Henrik Elkjær er den udfarende part, der sælger projekterne, mens Søren Kristiansen tager sig af det praktiske. Der er substans i Søren Kristiansen, og han er samtidig udad vendt. Begge de nyansatte kommer fra et typehusfirma, og de hjælper til med stille og roligt at få genopbygget det jyske marked. Da eventyret i Tyskland er afsluttet for KPC, er det med den nye og entusiastiske duo som frontløber lykkedes virksom heden at få nye jyske projekter i ordrebogen. Mens en række af byggebranchens virksomheder må se sig nød saget til at kapitulere i løbet af perioden, hvor først det danske byggemarked går i stå, og det tyske siden kollapser, står KPC i slutningen af 90’erne styrket og klar til atter at tage fat i Jylland og på Fyn. Blandt de opgaver, som KPC udfører i Danmark, mens der er travlt i Tyskland, er en ny fabrik til møbelvirksomheden Marca Furniture i Ans. Historien er den, at KPC deltager i en konkur rence, hvor man både kan byde ind på fagentrepriser og på hovedentreprisen, og mod alle odds – idet summen af fagentre priser alt andet lige bør være billigere end en hovedentreprise – vinder KPC budrunden med sit tilbud om at løse opgaven i en hovedentreprise. Det er den første byggesag, som Søren Kris tiansen selv står for, så da bygherren ringer til Søren og beder om et personligt møde, tænker han, at han hellere må tage Kurt Poulsen med. Søren Kristiansen og Kurt Poulsen kører hver for sig til mødestedet – Søren er på dette tidspunkt den stolte indehaver af en håndmalet Zastava Skala – en ældre jugoslavisk bilmodel, som ikke længere eksisterer. De to KPC-folk mødes på p-pladsen og går ind til mødet, som finder sted på møbelfabrikkens første sal. Her sidder der otte mand stærk med bestyrelsesformanden for Marca Furniture for bordenden. Møbelfirmaet har én agenda: De vil have rabat. Kurt Poulsen er ikke rigtigt inde i projektet og bliver ved med at prikke til Søren Kristiansen og spørge, hvad KPC kan finde i ra

Ole L. Jensen (til højre) ses her i selskab med Kurt Poulsen i 1994 Foto: KPC

bat, men Søren holder igen og igen fast i, at der ikke er luft til at give rabat på entreprisen. Efter en times forhandling, der kører i total tomgang, tilbyder de otte fra Marca Furniture, at de vil vise KPC fabrikken. Da gruppen traver rundt nede i de store produk tions- og lagerhaller, spørger Kurt igen Søren: ”Helt ærligt, hvor meget kan vi give i rabat, vi skal have dette afklaret nu.” Søren gentager, at der ikke er mulighed for rabat, men han har måske et forslag til en alternativ løsning. Mødet genoptages, men Kurt meddeler, at han har et møde i Herning, så de må klare resten uden ham. Nu er der otte mod én, og forhandlingerne fortsætter. Søren Kristiansen er to gange henne for at trække i sin anorak for at forlade mødet uden konklusion, da han tredje gang, han står ved stumtjeneren, får ideen. Han trækker bestyrelsesformanden med hen til vinduet på første sal, hvorfra der er udsigt til p-pladsen, hvor Sørens håndmalede Zastava Skala er parkeret ved siden af formandens store Mercedes. Og efter et enkelt syn på de to biler side om side på p-pladsen bliver KPC’s hovedentreprise accepteret uden yderligere snak. KPC vokser i medarbejderantal, og Søren Kristiansen avancerer fra bordet under trappen til en plads på første sal på kontoret på Danmarksgade – dog må han dele et firemandsbord med fem andre. Mens Søren Kristiansen sidder ved dette bord, oplever han en dag, at Kurt Poulsen kommer ind i rummet med et håndskrevet

90’erne - Byggekrise i Danmark, byggeboom i Tyskland

A4-ark på et byggeprojekt omhandlende en ny filial til Sydbank i Herning. Han går søgende rundt i lokalet for at finde én, der vil påtage sig opgaven. Søren Kristiansen siger sammen med Ole Thalund ja til sagen, og Søren Kristiansen skal købe ind. Der sker ingen afrapportering i løbet af byggeperioden, men cirka midt i processen spørger Kurt Poulsen dog til, hvordan det går med byggeriet. ”Det går godt,” siger Søren Kristiansen og fortsætter: ”Vi overholder tidsplanen, og jeg tror, at projektet giver et dækningsbidrag, der er cirka tre gange så højt, som du har beregnet.” ”Det er fint,” siger Kurt Poulsen og går videre. Ved den lejlighed rejser de øvrige fem, der sidder omkring firemandsbordet, sig op og klapper. Søren Kristiansen spørger selvfølgelig, hvad den stående applaus skyldes. ”Jo, det er nok det tætteste, du kommer på ros i det her firma!” lyder forklaringen.

blandt andet projektchef for en stor udvidelse af Randers Stor center. I en periode forlader Klaus Jürgensen KPC for at prøve andre udfordringer, men i dag er den dygtige projektchef tilbage hos KPC i Herning. Også Ole L. Jensen og Ole Thorup kommer med retur til Dan mark, hvor de bliver projektchefer på forskellige store byggerier i Jylland. Ole L. Jensen bliver eksempelvis projektchef for opførelsen af FCM’s nye fodboldstadion, MCH Arena - tegnet af Årstiderne Arkitekter - med plads til 11.432 tilskuere, varme i banen og moderne faciliteter til presse, fans og sponsorer. MCH Arena (MCH står for Messecenter Herning) er godkendt til at danne ramme om internationale UEFA-kampe. Historien om tilblivelsen af MCH Arena starter i KPC’s kantine på Merkurvej. Herning Fremad og Ikast FS bliver i juli 1999 til FC Midtjylland, i daglig tale FCM. Organisationen bag den nye fodboldklub mangler plads, og da KPC samtidig har overskydende kvadrat meter i sit kontorareal, så lejer entreprenøren pladsen ud til FCM på favorable vilkår.

Den lokale avis Herning Folkeblad fortæller i artiklen, at KPC har rundet 1 mia. kr. i omsætning, men at indtjeningen presses af den hårde konkurrence i byggeriet. KPC har i 1995 115 ansatte fordelt på flere afdelinger i Danmark og Tyskland. I Herning medfører ekspansionen, at KPC forlader kontoret på Danmarksgade og indtager fire etager i høj huset på Merkurvej ved HerningCentret Som det fremgår, bliver Herning-kontoret på Danmarksgade for småt. Derfor flytter virksomheden i 1995 til kontorhuset på Merkurvej, hvor KPC fordeler sig på fire etager. I 1999 etablerer KPC desuden en afdeling på Viborgvej i Aarhus med Karl Henrik Elkjær som leder, mens Søren Kristiansen bliver afdelingschef i Herning. Klaus Jürgensen flytter fra Tyskland tilbage til Danmark, hvor han ansættes i Vagn Rasmussens afdeling i Horsens. Her er han

Det giver anledning til, at FCM og KPC mødes til frokost i kontorhusets kantine, hvor talen naturligt falder på søndagens fodboldkampe. I forbindelse med den snak står det hurtigt klart for KPC, at FCM har et ønske om et nyt stadion. Det projekt, de drømmer om, ligger i den høje ende økonomisk. For Kurt Poulsen minder det ham om de ønsker, der først var i Ikast til den nye svømmehal. I forbindelse med stadion-drømmene ligger der et budget på cirka 130 mio. kr., og igen tager KPC afsæt i at komme op med et projekt, der koster omkring det halve. MCH Messecenter Herning indgår en aftale med KPC om opførelse af et stadionprojekt til 70 mio. kr., og KPC har kun én betingelse: De vil have frie hænder, og MCH må ikke blande sig i forløbet. KPC får det, som de vil have det, og under samarbejdet infor merer entreprenøren løbende MCH om projektets udformning, udvikling og kvalitetsniveau. Der bliver nedsat en projekt gruppe, som følger byggeriet, og projektet gennemføres i den tillidsfulde ånd, der er dets forudsætning – naturligvis med inddragelse af ønsker fra såvel ejerne af stadion, MCH, som fra fodboldklubben FCM. Samarbejdet er så disciplineret, at det også lykkes at overholde det vedtagne budget. Resultatet er, at Midtjylland får et stadion i høj kvalitet opført for en pris, som det ikke siden er lykkedes at matche i andre stadionbyggerier i Danmark. Den dag i dag står MCH Arena fortsat som et vartegn og fyrtårn for området, og det er stadig et af de mest velfungerende og æstetiske stadions i Danmark.

I Jylland udvikler KPC i 90’erne en række store projekter i blandt andet Horsens

Bilka Horsens Foto: Studie 1-2

Højhusbyggeri på Horsens Hus-grunden centralt i Horsens Fotos: Studie 1-2

90’erne - Byggekrise i Danmark, byggeboom i Tyskland

I Jylland udvikler KPC herefter en række store projekter i blandt andet Horsens, herunder Horsens Hus-projektet. Det kommer i stand, da Vagn Rasmussen får kontakt med den lokale ildsjæl og ejendomsinvestor Orla Kjeld Bothe. KPC køber Horsens Hus-grunden, der ligger centralt i Horsens, og udvikler over en årrække projektet sammen med Orla Kjeld Bothe. I alt bygges der to højhuse med kontorer og en række boliger samt et biografkompleks. Senere bygger KPC et Bilka-varehus på nabogrunden.Læs mere i næste kapitel om, hvordan langvarige relationer er baggrunden for KPC’s markante aftryk på Horsens.

Første spadestik til Strøgcentret Ikast. Fra venstre tidligere borgmester K. Broberg Lind, med spaden formand Erik Eriksen, udvalgsmedlem Thomas Eriksen og Kurt Poulsen Foto: Herning Folkeblad/ arkiv

Tilbage i Danmark får Ole Thorup blandt andet ansvar for op førelsen af DGI-Huset Herning med vandkulturhus og hotel. I projektet indgår også byggeriet af byens nye mediehus og et 12 etagers højhus med ejerlejligheder. Qua KPC’s tidlige erfaring med projektudvikling fra blandt andet Nordhavnen i København og med Kurt Poulsens personlige satsning på forretningsområdet, står virksomheden godt rustet til at tage fat i Danmark efter byggeboomets afslutning i Tysk land. Den danske developer-branche er tæt på uddød, og KPC får en række henvendelser fra potentielle samarbejdspartnere, der vil have KPC med i forskellige udviklingsprojekter. Også erfaringerne tilbage fra 80’ernes projekter med blandt andet Danalyst og Vestre Gæstgivergård i Herning er gode at have i bagagen, og Kurt Poulsen vælger at forfølge det spor. Stort set eneste operatør tilbage på developer-markedet er Sjælsø, så der er god plads til KPC og store muligheder for ud vikling på området. Byggemarkedet er ved at rette sig i slutningen af 90’erne, og KPC arbejder på at opbygge yderligere kapital, så der er en god økonomisk ballast at arbejde med, når de store udviklings projekter skal søsættes.

Odense Havn er et andet eksempel på et stort udviklingspro jekt, som KPC er omdrejningspunkt i. Casen er her, at Odense Kommune - som tilfældet er for mange andre danske havnebyer - gerne vil udvikle byens havneområde. I slutningen af 90’erne bliver KPC kontaktet af nogle rådgivende ingeniører, som er kommet i vanskeligheder med at løfte projektet. KPC tager herefter kontakt til Odense Kommune, og på baggrund af kom munens ønsker for området udarbejder KPC sammen med Henning Larsens Tegnestue et skitseforslag. Forslaget til taler kommunen, hvorefter KPC bliver enige med dem om en købsaftale, hvor KPC køber byggeretten til omkring 25.000 kvadratmeter havneareal, som bebygges over en periode på 15 år i 00’erne og 10’erne. Blandt byggerierne er kontorhuset Fællesdomicilet og en række ungdomsboliger. Byggerierne i Odense i 90’erne giver KPC en goodwill, som initierer fremtidige muligheder, hvor KPC og Odense danner parløb – blandt andet vækkes drømmen om et nyt musik-, teater- og konferencehus midt i Odense til live. Vi kommer tilbage til historien om Odeon. Også i en række mindre byer er KPC med til at skabe udvikling i 90’erne. I Ikast opkøber KPC for eksempel et areal på hovedgaden, hvor der opføres et boligbyggeri. Projektet udvikles i samarbejde med Ikast Kommune og et boligselskab. KPC påtager sig desuden opgaven med at omdanne Ikasts gågade til en form et indkøbscenter for en fast pris på 12 mil lioner kroner. Torsdag den 25. juni 1992 klippes snoren til Danmarks eneste overdækkede gågade, og Strøgcentret Ikast er en realitet. Også Danmarks første indendørs fodboldhal, Stadome i Ikast, bygges af KPC, samt en række byggerier for tekstilindustrien. Ikast er en form for ”anden hjemmebane” for KPC, og aktivi teterne fortsætter gennem 00’erne og helt op i nutiden, hvor

Ikast er KPC’s ”anden” hjemmebane, hvor der gennem tiden opføres mange byggerier – dels offentlige og kommunale projekter, dels bygger KPC domiciler og udvidelser for en lang række af egnens initiativrige, lokale erhvervsvirksomheder

Multihuset Hjertet i Ikast Fotos: KPC

90’erne - Byggekrise i Danmark, byggeboom i Tyskland

virksomheden vil have gavn af en professionel bestyrelse. Kurt Poulsen tager rådet til sig og går i gang med at finde egnede medlemmer til bestyrelsen. Gennem et eksternt bestyrelsesjob har han lært Peter Leschly, tidligere adm. direktør for Dron ningborg Maskinfabrik, at kende som en vidende og intelligent person med et væsen og værdier, der matcher KPC. Kurt Poulsen ringer til Peter Leschly med sit ærinde, og han siger straks ja. Herefter sidder Peter Leschly som formand for bestyrelsen i 21 år – og fratræder, da han bliver 80 år.

KPC’s bestyrelse frem til 2016, hvor Kjeld Johannesen afløser den dengang 80-årige Peter Leschly som bestyrelsesformand efter 21 år på posten. Bageste række fra venstre: Bo Knudsen, Anna Birthe Poulsen, Susanne Poulsen, Gitte Poulsen og Peter Poulsen. Forreste række fra venstre: Kurt Poulsen, Peter Leschly og Teddy Jacobsen

Peter Leschly afløses i 2016 på posten som KPC’s bestyrelses formand af tidligere adm. direktør for Danish Crown, Kjeld Johannesen. Kjeld Johannesen lærer Kurt Poulsen at kende som en dygtig forhandler, da KPC forsøger at købe en slagterigrund af ham.

KPC blandt andet opfører tilbygningen Quben til Ikast-Brande Gymnasium, Den Internationale Skole, udvidelser af Idrætsskol erne Ikast (ISI) og Ikast-Brande Kommunes multihus Hjertet.

Kurt Poulsen og Bo Knudsen har et møde med Kjeld Johan nesen, hvor der foregår en forhandling om grunden, og de to KPC-folk er sikre på, at de har en aftale om, at KPC kan købe slagterigrunden i Nørre Sundby for en aftalt sum. Det, de ikke ved, er, at et overbud kommer på bordet fem minutter efter, at KPC forlader mødet – og Kjeld Johannesen varetager slagteriets interesser og sælger til højstbydende. En information, som Kurt Poulsen og Bo Knudsen modtager med stor frustration. Derfor er Kjeld Johannesens første replik, da Kurt Poulsen flere år efter ringer ham op:

KPC vokser med andre ord op gennem 90’erne, og i 1994 får Kurt Poulsen et godt råd fra KPC’s advokat Poul Licht og statsautoriseret revisor Jan Wium-Andersen. Begge er enige om, at KPC har nået en størrelse og kompleksitet, som betyder, at

”Jeg troede, du var sur på mig!” Det benægter Kurt Poulsen, der replicerer: ”Nej, jeg er ikke sur på dig, men jeg må erkende, at du er meget dygtigere end mig, så hvis du har lyst til at blive bestyrelsesformand for KPC, så har jeg gjort et scoop.”

Foto: KPC

Og det bliver et scoop, for Kjeld Johannesen siger ja tak. Et andet professionelt bestyrelsesmedlem bliver Teddy Jacob sen. Han er økonomidirektør i Sund & Bælt, da den første besty relse sammensættes. Også han takker ja til posten og Teddy Jacobsen har været med i KPC’s bestyrelse lige siden. Som nævnt i kapitel 1 indtræder tidligere bankdirektør Niels Vestermark i KPC’s bestyrelse i marts 2010.

Peter Leschly er bestyrelsesformand for KPC i 1995-2016 Foto: KPC

Kjeld Johannesen afløser Peter Leschly som KPC’s bestyrelsesformand i 2016 Foto: KPC

På hjemmebanen Herning er KPC initiator i et stort torve-fornyelsesprojekt til 125 mio. kr. Byggeriet omfatter en ejendom til detailhandel, erhvervs- og boliglejemål på den øst lige side af Hernings Torv, p-kælder under en stor del af torvet og de nye bygninger samt en udvidelse af rådhuset på den vest lige side af torvet og ned langs Nygade. Bygherren er Kommunernes Pensionsforsikring, og totalentre prenøren er Torve-konsortiet K/S. Det er 3 x Nielsen, Arkitekt

Herning Folkeblad fortæller om KPC-renoveringen af Hedebanken, som Kurt Poulsen ses foran på billedet til venstre

Kurt Poulsen ved den gamle bankboks fra Hedebankens tid. Den får lov at blive og indgår som del af restauranten Bryggeriet

Foto: Herning Folkeblad / Jørgen Kristiansen

gruppen Aarhus og Søren Jensens Tegnestue, der er arkitekter på det cirka 13.000 kvadratmeter store byggeri. KPC, C. C. Contractor A/S, Midtconsult A/S, Midtjysk Totalbyg A/S og Midtbyg A/S stifter Torvekonsortiet K/S. Dermed sikrer Herning-virksomhederne sig, at de tilsammen opnår den nød vendige slagkraft til at kunne gennemføre det store projekt.

Facaden føres tilbage til sit oprindelige udseende og en række bevaringsværdige arkitektoniske elementer fremhæves i den fine, gamle bygning, herunder den gamle bankboks fra Hede bankens tid. Den omdannes til en spisestue på restaurant Bryggeriet. Med billedet af Kurt Poulsen foran bankboksen tag er vi afsked med KPC i 90’erne. I løbet af 00’erne ændrer KPC strategi – læs mere om baggrunden for det i næste kapitel.

KPC er allerede på dette tidspunkt den største af samarbejdsparterne og bliver derfor pennefører på opgaven med Søren Kristiansen i front for eksekveringen. Selv om det er konkurrerende, lokale firmaer, der går sammen, gennemføres arbejdet i god ro og orden med KPC som den ansvarlige part, og der holdes i konsortiet kun to-tre møder i byggeforløbet. Casen viser, at når sagen er vigtig nok, så kan det udmærket lade sig gøre at sætte egoistiske firmahensyn til side til fordel for helheden. Hele Herning fejrer indvielsen af det udvidede rådhus og det opdaterede torv med omkringliggende bygninger den 17. no vember 1994. Et andet af de projekter, KPC er med til at sikre sig i Herning, er renoveringen af den smukke Hedebank-bygning. Kommunens budget- og regnskabsafdeling forlader bygningen på hjørnet af Torvet til fordel for tøjbutikker og en restaurant, som drives af Apollo Bryggeriet - en del af Aage Damgaard A/S.

En række Herning-virksomheder går sammen for at sikre sig den nødvendige slagkraft til at kunne gennemføre det store torveprojekt Foto: Studie 1-2

00’ERNE

DRAMATISK DØDSFALD, DIREKTØRSKIFTE OG NY STRATEGIPLAN

00’erne - Dramatisk dødsfald, direktørskifte og ny strategiplan

På ejerskabsfronten viser der sig i 2001 en mulighed for på gunstig vis at foretage et generationsskifte, og KPC etablerer holdingselskabet KPC Holding med stifternes børn Gitte Pouls en, Peter Poulsen og Susanne Poulsen som ejere. På dette tidspunkt arbejder Kurt og Anna Birthe Poulsens tre børn alle hos KPC. Susanne Poulsen er den yngste i flokken. Hun er uddannet ingeniør fra Aalborg Universitets afdeling i Esbjerg, og hun ansættes som ansvarlig for kvalitetssikring i KPC i august 1997. Efter godt et år i Herning, tager Susanne Poulsen til Norge, hvor hun arbejder som ventilationsingeniør hos ABB frem til august 2000. Herefter vender Susanne Poulsen tilbage til Danmark og KPC – denne gang som ansvarlig for virksomhedens sikkerhed og kvalitet. Susanne Poulsen foretager et sporskifte og forlader KPC og stillingen som ansvarlig for sikkerhed og kvalitet i 2011 Foto: KPC

Efter endnu knap 11 år i familievirk somheden vælger Susanne Poulsen at forlade KPC for at uddanne sig inden for klassisk kinesisk aku punktur og forskellige muskeltera pier til gavn for hest og rytter.

Det omtalte generationsskifte følges op af endnu et genera tionsskifte i 2018 – mere herom i kapitel 4. Generationsskiftet er udramatisk, men på den ledelsesmæssige front får KPC en anderledes dramatisk og trist start på det nye årtusinde. Den 19. maj 2001 falder adm. direktør Erik Sørensen pludselig sammen med en blodprop midt under et afsluttende kontrakt møde hos en af virksomhedens finansielle samarbejdspartnere. Han bliver 53 år. Han efterlader med sin bratte død en familie i chok og sorg, mens KPC pludselig og på en tragisk baggrund befinder sig i et ledelsesmæssigt tomrum. KPC står med andre ord i et akut ledelseslimbo. Allan Arpe er netop 1. maj 2001 ansat som afdelingsdirektør i København, hvor han skal danne parløb med teknisk direktør Tim Kjeldsholm. Tim Kjeldsholm er uddannet ingeniør og har ud over de faglige kompetencer vist gode evner på det salgsmæssige plan.

I forbindelse med Erik Sørensens død, trækker Kurt Poulsen et andet kort op af lommen – et kort, som tidligere har været i spil. Han ringer til sin revisor og tætte rådgiver Bo Knudsen, der på dette tidspunkt er partner og Statsautoriseret Revisor hos BDO. Bo Knudsen modtager Kurt Poulsens opringning, mens han på denne majdag deltager i en fodboldtur med FCM til Tyskland, hvor han sammen med FCM’s erhvervsklub skal se kampen om årets tyske fodboldmesterskab, der står mellem Schalke 04 og Stuttgart. Kurt Poulsen, der på dette tidspunkt nærmer sig de 60 år, tilby der revisoren, som i forvejen tilbringer det meste af sin tid i BDO med at arbejde for KPC, stillingen som finanskoncerndirektør i KPC. Det aftales samtidig, at Bo Knudsen senere skal tiltræde posten som adm. direktør – en post, Kurt Poulsen i første om gang selv overtager efter Erik Sørensens død. Bo Knudsen tiltræder stillingen som finanskoncerndirektør den 1. juni 2002. Stillingen som adm. direktør for koncernen får Bo Knudsen som aftalt efter fire år som finanskoncerndirektør, hvilket vil sige i 2006. Bo Knudsen er på dette tidspunkt 42 år og far til fem. I København færdiggøres Hotel Scandic i Sydhavnen under Tim Kjeldsholms ledelse - et projekt, der kommer i ordrebogen i Erik Sørensens tid, da KPC erhverver grunden på Sydhavns Plads af Københavns Kommune. Dette hotelbyggeri viser sig at blive et afgørende projekt i KPC’s udvikling. Det danner base for det videre arbejde med udviklingssager og bliver en ankersten for etableringen af en decideret udviklings afdeling i KPC. Hotel Scandic sælges til storinvestor og tidligere murermester fra Aarhus, Hans Lorenzen, der gennem tiden bliver en af KPC’s foretrukne samarbejdspartnere. Tim Kjeldsholm skaber en god dialog med Hans Loren zen, der i øvrigt fortsat ejer hotellet og siden har udvidet det med KPC som totalentre prenør. Hotel Scandic bliver

Bo Knudsen udnævnes til adm. direktør for KPC i 2006 Foto: Herning Folkeblad / Henrik Ole Jensen

samlet på én etage. Her bliver KPC indtil efteråret 2009, hvor turen går til Ballerup – og her er kontoret fortsat placeret i dag. I 00’erne er COOP en stor kunde for KPC, der etablerer et godt samarbejde med Ahrnt Clausen, som på det tidspunkt er chef for COOP’s bygge/ejendomsafdeling. KPC opfører en række supermarkeder og dagligvarebutikker – typisk Brugsen, Fakta og Kvickly – og butikkerne bygges over det meste af Sjælland, blandt andet i Køge, Næstved, Stenløse og Søborg.

KPC ombygger Hotel The Square på Rådhuspladsen Foto: KPC

Tim Kjeldsholms svendestykke i KPC, og med hans fine arbejde i denne sag er der store forventninger til den fortsatte udvikling i København. Det lykkes også at skabe mange kontakter, men desværre er det for få, der bliver til kontrakter, så efter en periode med lav aktivitet i Københavnsafdelingen, skilles vejene mellem KPC og Tim Kjeldsholm. Søren Kristiansen overtager posten som konstitueret i en kortere periode. Siden august 2003 har Tim Kjeldsholm i øvrigt med stor dygtighed drevet sin egen virksomhed, Arpe & Kjeldsholm A/S, sammen med Allan Arpe, tidligere afdelings direktør for KPC i København.

Tim Kjeldsholm er teknisk direktør i KPC i 1998-2003 Foto: KPC

Alt i alt skønner Kurt Poulsen dog, at udviklingen i København er for svag i starten af 00’erne, og han ansætter i 2003 Jørgen Nonnemann som direktør for at sætte skub i salget. Jørgen Nonnemann har samme gode egenskaber som Tim Kjeldsholm, han skaber nye kontakter og får gang i ordreindgangen. Desværre går han ikke godt nok i spænd med firmaets øvrige ledelse, hvorimod den unge civilingeniør, som Jørgen Nonne mann i august 2003 tager med sig fra Skanska, viser sig at være et talent ud over det sædvanlige. Efter et par år tiltræder Jesper Henkel stillingen som direktør for KPC Byg i København. Jesper Henkel får et kulturchok, da han i 2003 kommer til den familiedrevne virksomhed KPC. Han kommer fra børsnoterede Skanska og en koncern-organisation med flere ledelseslag og mange stabsfunktioner. I KPC oplever han en flad organisa tionsstruktur, stor beslutningsdygtighed og et primært fokus på produktionen. Især fraværet af store administrative byrder opleves som en kæmpe befrielse for Jesper Henkel.

Helt uden aktivitet i hoved staden er perioden dog ikke, og KPC ombygger blandt andet hotellet The Square på Rådhuspladsen. Der bliver også ombygget til Lego på Martinsvej, herunder flotte repræsentationslokaler i en meget fin patriciervilla til Lego-dynastiets Kjeld Kirk Kristiansen.

I 2002 lejer KPC sig ind i et af disse smukt restaurerede huse på Frederiksberg - lige ned til Søerne. I 2006 rykker KPC dog kon toret til Brøndby, hvor afdelingen kan leje sig ind i et kontorhus til en tredjedel af prisen på Frederiksberg og desuden sidde

Jesper Henkel får et kulturchok, da han i 2003 kommer fra børsnoterede Skanska til familievirksomheden KPC

Kurt og Anna Birthe Poulsen til KPC’s 25 års jubilæum i august 2004 Foto: Herning Folkeblad / Tom Laursen

I 00’erne bygger KPC mange dagligvarebutikker og supermarkeder for både COOP og Dansk Supermarked. Her er det Føtex i Egedal Fotos: KPC

Sømærket i Teglværkshavnen er en af de første større totalentrepriser, som Jesper Henkel står i spidsen for

KPC afleverer Sømærket i Teglværkshavnen i 2008, og byggeriet modtager flere hædersbevisninger for sin arkitektur Foto: Tegnestuen Vandkunsten

I KPC henter direktører selv kaffen og udsender egne mødeind kaldelser. Det med, at man selv henter kaffen, lærer Peter Christophersen også hurtigt en dag, hvor han kort tid efter sit jobskifte fra kom munaldirektør i Ikast Kommune til KPC beder Anna Birthe hente sig en kop kaffe. Forespørgslen kommer til trods for, at Peter Christophersen selv sidder tættest på kaffemaskinen, og svaret kommer da også prompte fra Anna Birthe. Hun gør venligst opmærksom på, at i KPC henter man selv sin kaffe og tager selv sine kopier. Svaret trænger ind, og herefter henter også Peter Christophersen selv sin kaffe. Den tillid, der generelt gennemsyrer KPC, er Henkel stor fan af, også selv om der medfølger et stort ansvar. Noget andet, Jesper Henkel bemærker, er fraværet af titler, og hvad deraf følger, og han oplever ved flere lejligheder den

familiære og gæstfrie stemning i KPC. Det gælder for eksem pel en tidlig vintermorgen, hvor han skal hente Kurt Poulsen i privatboligen på en landejendom ved Herning. Kurt Poulsen og Jesper Henkel har dagen før haft møder i Jylland, og Henkel har overnattet hos sin søster. Nu går turen til et morgenmøde i hovedstaden, og Poulsen og Henkel skal med den første flyver for at være inde i København kl. 08.00. Ergo ringer Jesper Henkel på hoveddøren kl. 05.30, og Kurt Poulsens hustru Anna Birthe Poulsen åbner døren iført natkjole og sutsko. Hun byder Jesper Henkel indenfor, og viser ham ud i køkkenet, hvor Kurt Poulsen er i gang med at indtage sin morgenmad - som altid ulasteligt klædt i jakkesæt, nystrøget skjorte og slips. Jesper Henkel bydes selvfølgelig på en portion rødgrød, som han nyder ved køkkenbordet sammen med ægteparret Poulsen - den ene i natkjole og den anden i ”fuld ornat”. Og med appetit – ten stillet, kører Henkel og Poulsen mod Karup.

00’erne - Dramatisk dødsfald, direktørskifte og ny strategiplan

En af de første større totalentrepriser, som Jesper Henkel står i spidsen for, er opførelsen af boligbyggeriet Sømærket i Tegl værkshavnen. Boligerne, der er tegnet af tegnestuen Vand kunsten, bygges delvist på søjler i vandet, delvist på en kunstigt anlagt ø, og de særlige grundforhold komplicerer byggeriet. En del af visionen med Sømærket går ud på at blande private og almene boliger, og derfor skifter de seks boliglænger mellem at være privat og alment byggeri. Sømærket står færdigt i 2008 og præmieres af Københavns Kommunes Teknik- og Byforvaltning, det tildeles diplom i 2008 af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse og nomineres desuden til Mies van der Rohe prisen i 2009. I Jørgen Nonnemanns periode får KPC gang i boligbyggeriet i blandt andet Københavns Havn og på Islands Brygge. De nye kontrakter kommer delvist i stand qua Jørgen Nonnemann, delvist qua Søren Kristiansen. Mens Søren Kristiansen er i København, får han og Karl-Henrik Elkjær kontakt til projektudviklere i Sjælsø, og KPC udfører en række byggerier for Sjælsø, blandt andet et stort boligbyggeri på Sluseholmen i København. Sluseholmen bliver en meget stor byggeplads for KPC, hvor virksomheden gennem tiden opfører over 1.000 boliger. Et andet stort projekt i København, der styres fra Jylland og i vid udstrækning er et udviklingsprojekt i KPC-regi, er Enighedens Park på Nørrebro. Her opfører KPC i 2006 240 boliger, daginstitution, p-faciliteter, park og fællesområder i det tidligere Mejeriet Enigheden. Et forfaldent og stort, ubenyttet areal med gamle fabriksbygninger bliver omdannet til et moderne og lyst boligområde. Fra Jylland styrer KPC også opførelsen af Deloitte på Amager Boulevard - til revisions- og rådgivningsfirmaet bygger KPC i 2003-2005 deres nye domicil. Kælderen er i to niveauer og befinder sig 8,5 meter under grundvandsstanden. Derfor bliver huset som et skib med en enorm opdrift på 8,5 tons pr. kvadrat meter, og der skal bruges mange ankre for at holde bygningen nede. At det under udgravningen til kælderen så viser sig, at der præcis der, hvor bygningen skal opføres, under istiden er efterladt enorme sten-aflejringer - et faktum, som de geologiske undersøgelser af jordbundsforholdene slet ikke afdækkede - gør ikke opførelsen hverken billigere eller lettere. KPC’s folk i Aarhus står bag udviklingen af AB6, som opføres for en norsk investor. AB6 er et kontorhus beliggende på Amager Boulevard 6 i København. Det er beklædt med glas og granit i fem etager med tilhørende p-kælder, og byggeriet påbegyndes i 2006 og afleveres i 2008.

Kurt Poulsen karakteriserer de to byggerier Deloitte og AB6 som æstetisk flotte uden dog at blive nogen større økonomiske successer for KPC. KPC rammer direkte ind i byggeboomet i 00’erne, hvor det viser sig, at det er svært at få tingene til at hænge sammen. Byggeri ets omkostningsniveauer stiger eksplosivt, og der er eksempler på, at man kan indgå en kontrakt til fast pris før sommerferien, hvorefter priserne hen over ferien stiger 20-30 procent. Det re sulterer naturligvis i store problemer med at overholde budget terne. Udviklingen giver anledning til uro i ledelsen, og i 2006 plæderer den nytiltrådte adm. direktør Bo Knudsen for, at KPC skal stoppe med at optage ordrer i en periode. Årsagen er, at koncernledelsen med Bo Knudsen og Kurt Poul sen i spidsen, tidligt ser tegn på det kommende finansielle kollaps, som ganske rigtigt viser sig i 2008. Blandt de projekter, KPC udfører i begyndelsen af 00’erne, er Ro’s Torv, som KPC bygger for et selskab, der fører en ag gressiv forretningsform med masser af sideløbende projekter i gang. Ro’s Torv er et stort butikscenter beliggende i udkanten af Roskilde. KPC opfører første etape, som afleveres til tiden, men den afsluttende økonomiske opgørelse viser sig vanskelig, formentlig fordi selskabets økonomi har det tungt – det lukkes i øvrigt efterfølgende ned. Kurt Poulsen husker Ro’s Torv-sagen som frustrerende og ærgerlig med et økonomisk udkomme, som kunne have været bedre. Til gengæld opfører KPC med succes en række byggerier for blandt andre Bauhaus gennem 00’erne. Det er Peter Christophersen, der med sædvanlig ildhu initierer og vedlige holder kontakten gennem årene, hvor Bauhaus ekspanderer i Danmark, og KPC opfører byggemarkeder i blandt andet Næst ved, Herning, Randers, Valby og Ishøj. Som vi kommer tilbage til senere spænder en ny planlov ben for et enkelt af projekterne, men gennem en årrække er Bauhaus en stabil og tilbageven dende kunde hos KPC. En anden årelang samarbejdspartner har KPC i Falck. Kontakten opstår i 2002, hvor KPC kigger på Vagtcentralen i Smørum i forbindelse med et konkret projekt. Det viser sig, at Falck er interesseret i at finde en fast med-investor til sine ejendomme i Danmark, og KPC og Falck stifter et fælles selskab, hvor KPC ejer tre fjerdedele og Falck en fjerdedel. Selskabet overtager en del af Falcks gamle ejendomme, og KPC bygger nye Falckstationer, som lægges ind i selskabet. Det fælles selskab eksisterer stadig, og det råder i dag over en god ejendomsportefølje, som løbende genererer stabile driftsresultater.

KPC rammer direkte ind i byggeboomet i 00’erne, hvor det viser sig, at det er svært at få tingene til at hænge sammen. Byggeriets omkostningsniveauer stiger eksplosivt, og der er eksempler på, at man kan indgå en kontrakt til fast pris før sommerferien, hvorefter priserne hen over ferien stiger 20-30 procent. Det resulterer i store problemer med at overholde budgetterne. Udviklingen giver anledning til uro i ledelsen, og i 2006 plæderer den nytiltrådte adm. direktør Bo Knudsen for, at KPC skal stoppe med at optage ordrer i en periode.

00’erne - Dramatisk dødsfald, direktørskifte og ny strategiplan

Bauhaus og Falck er begge årelange samarbejds partnere for KPC. På billedet ses Bauhaus i Herning

Falck i Esbjerg Foto: KPC

Foto: KPC

Også Deloitte er en god og stabil kunde gennem årtier, og KPC bygger for Deloitte i Kolding i starten af 00’erne, senere kom mer som nævnt Deloitte på Amager Boulevard, i Slagelse, i Odense, i Aarhus - dette Deloitte-kontor ligger i City Tower Aarhus, som vi vender tilbage til - og senest i Esbjerg, hvor KPC afleverer et Deloitte-domicil i 2016. Det sidste projekt, KPC indgår kontrakt om før finanskrisen, er det 11 etager høje boligbyggeri Metropolis, som er kendetegnet ved dets skulpturelle arkitektur og helt unikke beliggenhed på den dertil byggede lille halvø yderst på Sluseholmen i Køben havns Havn. Bygningen buer ud og ind hele vejen rundt om huset, og facaden er opbygget i blå fiberbetonplader, som er monteret på betonkonstruktionen. Metropolis afleveres i 2008 samtidig med et andet stort boligbyggeri i Sydhavnen, opført af KPC’s afdeling i København. Mens Jesper Henkel på et tidspunkt tumler med de mange byggetekniske udfordringer på Metropolis, bliver han ringet op af Kurt Poulsen, der beder ham pakke sin taske og straks tage det næste fly til Jylland. Jesper Henkel frygter, at det problem fyldte byggeri i hovedstaden er blevet for meget for Kurt Poulsen, og han siger derfor: ”Hvis jeg skal fyres, så kan du lige

så godt fortælle det nu.” Hvortil Kurt Poulsen svarer: ”Du skal ikke fyres. Hvis det var tilfældet, ville jeg da ikke ofre penge på en flybillet!” I 2007 får KPC en ny selskabsstruktur, hvor man lukker KPC Byg og stifter KPC København med Jesper Henkel som direktør og en del af ejerkredsen. Og det er såmænd denne gode nyhed, Kurt Poulsen ønsker at overbringe til Jesper Henkel personligt på hovedkontoret i Herning. Men som nævnt løber flere KPC-projekter i 00’erne ind i pro blematikken med stigende lønninger og indkøbspriser, hvilket sammen med byggeriet AB6 er medvirkende til, at 2008 ender med et ekstremt dårligt økonomisk resultat for KPC. På grund af KPC’s gode egenkapital og en sund likviditet modstår KPC krisen, der er uundgåelig i en branche, hvor byggeriet bare bliver ved med at boome. I første del af 00’erne begynder også private mennesker at købe op på ejerlejlighedsområdet i eksempelvis puljer med 10 ejerlejligheder, hvilket i virkeligheden svarer til at geare investeringer. Da markedet kollapser, går det derfor ikke blot ud over de professionelle aktører på ejendoms

Metropolis er kendetegnet ved dets skulpturelle arkitektur og unikke beliggenhed pĂĽ en kunstigt skabt halvĂ¸ i Sluseholmen i KĂ¸benhavn 51 Fotos: KPC

00’erne - Dramatisk dødsfald, direktørskifte og ny strategiplan

markedet, det påvirker også mange private formuer. Banker, der i stor stil har ydet lån til risikovillige developere uden egenkapi tal, krakker. KPC er heldigvis uafhængig af bankerne, da virksomheden aldrig har haft en kassekredit. Derfor kan KPC stille og roligt bru ge tiden op til finanskrisen på at få afviklet igangværende ordrer samtidigt med, at man går i gang med at udvikle nye projekter, som kan påbegyndes i kølvandet på krisen. Allerede i slutningen af 90’erne er KPC så godt i gang med sine projektudviklingsaktiviteter, at man har behov for en inhouse advokat, og i februar 2001 ansætter KPC advokat Birthe Rasmussen. Daværende direktør Erik Sørensen lærer Birthe Rasmussen at kende i forbindelse med byggeriet af Stenløse Center i årene 1998-2000. Hun er på dette tidspunkt juridisk konsulent i Stenløse Kommune og varetager grundsalget med videre til KPC, og har i det forløb en tæt og til tider hård dialog med KPC – særligt Erik Sørensen, Ole L. Jensen og Søren Kristiansen. Erik Sørensen henter Birthe Rasmussen til KPC, og hun går i gang med at sætte sig ind i de juridiske emner, der dominerer i entreprenørverdenen.

Allerede i slutningen af 90’erne er KPC godt i gang med sine projektudviklingsaktiviteter Blandt de juridiske opgaver, hun særligt husker fra starten af 00’erne, er en række tvister og voldgiftssager, der opstår i kølvandet på de byggeopgaver, som KPC i perioden udfører for aktører, som efter afleveringen enten ikke kan betale eller har videresolgt en bedre kvalitet end indkøbt i entreprisen. Bo Knudsen forklarer problematikken med en sammenligning fra bilens verden. Bygherren bestiller en Passat hos KPC, men lover køberen en Roll’s Royce. Slutbrugeren får ikke indfriet sine forventninger, og der opstår en række ufrugtbare tvister i forbindelse med afleveringer af byggeprojekterne. KPC’s samarbejdspartnere er i disse cases ofte developere med svag egenkapital, der er på jagt efter hurtig profitoptimering, og hele konceptet stemmer dårligt overens med KPC’s ønske om at ska be langsigtede samarbejdsrelationer. De dyrekøbte erfaringer med disse projekter tages med i rygsækken, da Bo Knudsen lægger den nye strategi. I fremtiden skal der fokuseres på solide

og seriøse kundetyper, som KPC kan skabe langvarige samarbejdsrelationer med. I 10’erne fører Bo Knudsen denne strategi ud i livet med stor succes og til glæde for både bygherrer og KPC. Nogle af de før omtalte tvister ender i retten, og her må KPC’s advokat Birthe Rasmussen sande, at regler om talerække kan opfattes forskelligt. For eksempel mindes Birthe Rasmussen, hvordan hun ved flere lejligheder har svært ved ”at styre” Søren Kristiansen. Han kan simpelt hen ikke holde sin mund, når han er i voldgiftsretten eller til en skønssag - han har så mange ting, han gerne lige vil sige og spørge om. Så han bryder gang på gang ind i andres talerække. Han ønsker selvfølgelig blot at forklare de øvrige aktører, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen. I det hele taget er Søren Kristiansen ikke så nem at imponere, når den ene eller anden advokat kan fortælle, at vedkommende for eksempel har møderet for Højesteret. Hans kommentar er blot: ”Og hvad så, jeg har møderet for min kone!” I perioder arbejder Birthe Rasmussen tæt sammen med Kurt Poulsen, og hun er fascineret af, hvor hurtig han altid er til at analysere og gennemskue de store og indviklede sager. I det hele taget karakteriserer hun Kurt Poulsen som intelligent og kontant. Som Kurt Poulsen har sine minder om, hvordan møder med Bøje Nielsen foregår, har Birthe Rasmussen også flere eksempler på Kurt Poulsens evne til at skære igennem og hans aversion mod at bruge tiden på formålsløs small talk. For eksempel deltager Birthe Rasmussen i 2018 sammen med Kurt Poulsen i en skønsforretning i Odense, hvor der er tvist omkring krav til lydporte. 12 mand stærk deltager i mødet, hvor leverandører, projektchefer, direktører og de forskellige in volverede parters advokater er repræsenteret. Nogle af parterne er fra udlandet, og man bliver enige om at lægge ud med, at mødedeltagerne præsenterer sig selv og deres rolle på engelsk. Og runden går i gang, hvor deltagerne én efter én præsenterer sig selv og sin baggrund og andre fortræffe ligheder, og endelig kommer turen til Kurt Poulsen, der på dette tidspunkt måske er ved at blive lidt utålmodig efter at komme i gang med selve mødet. Så han præsenterer sig selv med ordene: ”I am the owner”. Mere er der ikke at sige om den sag, og mødet kan gå i gang. Birthe Rasmussen bemærker, hvordan der i KPC er en grundlæggende tanke om ”at mange bække små gør en stor å”, når det gælder økonomi. De mange små bække kan for eksempel handle om detaljer i kørselsregnskaber og afstandsberegninger samt om byggepladsernes indkøb af læskedrikke på regning med manglende afregning af returpant.

Da bogholderiet på et tidspunkt beder advokaten sørge for, at domstole, voldgiften og andre, som ønsker telefonmøder med KPC med flere deltagere, udelukkende benytter gratistjenester, nedlægger hun dog veto. Op gennem 00’erne øges behovet for advokatekspertise i KPC i takt med projektudviklingsopgaverne. Derfor ansætter KPC i Herning Henrik Hoffmann som udviklings direktør. Han er cand.jur. fra Aar hus Universitet og kommer fra en stilling som advokat hos Kromann Reumert i Aarhus.

Henrik Hoffmann tiltræder som udviklingsdirektør i KPC i 2004 Foto: KPC

Henrik Hoffmann tiltræder i KPC i 2004 og kommer hurtigt i ilden med de store udviklingsprojekter i Vejle, og den dengang kun 31årige advokat viser sig hurtigt at indeholde alt det, der skal til: Høj faglighed, effektivitet og rettidig omhu. Desuden er Henrik Hoff mann den åbne og selskabelige type, der går i folk med træsko på.

Midt i 00’erne bliver der yderligere behov for advokatkundskaber, og fra sin tid hos Kromann Reumert kender Henrik Hoff mann den dygtige advokat Jesper Jørgensen. Jesper Jørgensen ansættes i KPC’s afdeling i Herning i 200507, hvorefter han i en periode forlader KPC til fordel for en stilling hos advokatfirmaet Abel og Skovgaard Larsen. I 2009 er Jesper Jørgensen imidlertid tilbage i KPC – denne gang i afde lingen i København, hvor han får ansvar for udviklingsaktiviteterne i hovedstadsområdet og på resten af Sjælland. Jesper Jørgensen returnerer til KPC efter modtagelsen af et jule kort fra Bo Knudsen i 2008. Kortet består af et gavekort med en mønt til en værdi af 1.000 kr., der kan bruges på Hereford i Lund ved Herning, og et par linjers håndskrevet hilsen. I denne hilsen skriver Bo Knudsen, at hvis Jesper Jørgensen nogensinde får lyst til at komme tilbage til KPC, så er han velkommen. ”Sammen vil vi kunne udrette store ting,” skriver Bo Knudsen. Jesper Jørgensen savner den store frihed og fleksibilitet, der er i KPC, og også det gode samarbejde med Jesper Henkel, Bo Knudsen, Peter Christophersen og Kurt Poulsen. Derfor kvitterer han for julekortet ved at invitere Bo Knudsen på kaffe og fruens hjemmebagte æblekage, og de bliver enige om at genoptage samarbejdet i KPC.

Kurt Poulsen karakteriserer Jesper Jørgensen som en person, der har mange af de samme gode egenskaber som Henrik Hoffmann, det vil sige ekstrem høj faglighed og evnen til at få projekter til at glide snorlige. Desuden har Jesper Jørgensen en tanke gang, der er exceptionelt fremadrettet – i sit tankesæt er Jesper Jørgensen meget lig Bo Knudsen, og de to udgør et fremragende match, når de er ude sammen. Par Jesper Jørgensen er tilbage løbet mellem Bo Knudsen som udviklingsdirektør i og Jesper Jørgensen er KPC i 2009 efter en kort undtagelsen, der bekræfter afstikker til advokatfirmaet Kurt Poulsens regel om, at Abel og Skovgaard – denne modsatrettede kompetencer gang med base i København tilsammen giver det bedste Foto: KPC resultat. Her er et eksempel på, at to ledere, der tænker helt ens og derfor præcist kan forudsige hinandens træk i forhandlings situationer, også kan opnå store resultater, hvilket ikke mindst viser sig i 10’erne. I kapitel 4 kommer vi tilbage til effektueringen af Bo Knudsens julehilsen-vision om, at Knudsen og Jørgensen i parløb vil kunne udrette store ting sammen. Som nævnt har KPC forud for finanskrisen behov for en ny strategi, og sammen med Kurt Poulsen tager Bo Knudsen fat, hvor det gør ondt. Der må nedlægges afdelinger i flere byer og siges farvel til ledere og medarbejdere - nogle af dem med langvarige ansættelser. Men økonomien skal rettes op, og der lægges en ambitiøs strategi for, hvordan KPC kan komme styr ket ud af finanskrisen. Bo Knudsen analyserer sig frem til en række afgørende punkter, der skal laves om på, og som danner basis for den strategi, KPC tager med sig ind i 10’erne. For det første er det den dyrekøbte erfaring, at KPC ikke kan styre store projekter på distancen. Store projekter kræver nærvær. En fejlslagen satsning i Sverige i 00’erne understreger behovet for at være til stede der, hvor fremtidige projekter skal findes og nuværende projekter foregår.

00’erne - Dramatisk dødsfald, direktørskifte og ny strategiplan

KPC forsøger sig med etablering i Sverige, da muligheden viser sig for at ansætte Kurt Laursen, der kommer med god erfaring på området fra en stilling som markedsansvarlig i Sverige for Ikast Bygge Industri. Med afsæt i disse erfaringer, men uden nogen egentlig organisation eller back-up etableret, går KPC i gang i Sverige. En satsning, som set i bakspejlet på ingen måde er helhjertet. KPC erkender, at det ikke går, og afslutter indtoget i Sverige, nærmest før det er begyndt. Siden har KPC valgt at fokusere på det danske marked. Bo Knudsens krav om nærvær til de store projekter betyder, at afdelingen i København skal forstærkes, mens afdelingerne andre steder i landet lukkes. Nedlægningen af afdelingerne i Jylland og Odense sker desuden af hensyn til likviditeten, som skal skyrkes. Et andet vigtigt punkt i den nye strategi er at sætte større fokus på projekter, hvor KPC helt fra start har styr på alle led. Et eksempel på, hvordan det gøres, er da KPC køber en grund på Amager Strandpark af ELF Development, som ejes af Ludvig Find. Samtidig med, at KPC køber grunden, sælger KPC det projekt, som skal opføres - et stort boligbyggeri - til Lærernes Pension og Danica. Erfaringen er generelt, at økonomisk fejlslagne projekter stort set altid opstår i de tilfælde, hvor KPC afviger fra Kurt Poulsens oprindelige strategi om at indgå aftaler i totalentreprise. Det går galt, når KPC ikke har den overordnede styring af projektet og projektets deltagere. Det er læren af 00’erne. En anden lære er, at valget af samarbejdspartner er altafgørende for succes raten. For eksempel vælger KPC ved flere lejligheder i 00’erne at gå ind i store boligbyggerier til private – til trods for historisk dårlige erfaringer med den type byggeri. KPC er på dette tidspunkt ganske enkelt ikke gearet til at håndtere opførelse af boliger til private. Hele den servicepakke, som forbrugere med rette har en forventning til eksistensen af, kan KPC ikke levere. KPC har ikke noget set-up til det i 00’erne, hvor succeshistorierne hos KPC historisk er knyttet til totalentrepriser og udviklingsprojekter med fokus på erhvervsbyggeri i form af kontorer, lagre, depoter, storbutikker og domiciler. På baggrund af de dårlige erfaringer med boligbyggeri, fokuserer KPC i en længere årrække primært på byggeri til erhvervslivet, og når der bygges boliger sker det i totalentreprise og i samarbejde med solide partnere som for eksempel pensionskasser eller boligselskaber. I løbet af 10’erne får KPC dog stille og roligt udbygget erfaringer og organisation, så boligbyggeri til private i dag indgår i KPC’s kompetencevifte og know-how.

I tiden omkring finanskrisen viser et parløb mellem Bo Knudsen og Peter Christophersen sig afgørende for KPC’s udvikling. Det lykkes gennem kombinationen af Peter Christophersens dyna mik og Bo Knudsens vedholdenhed at få skabt projekter, hvor kontrakterne indgås omkring finanskrisens indtræden og afle veres under finanskrisen med den omvendte afledte økonomiske effekt af situationen under byggeboomet tidligere i 00’erne. Blandt de store projekter er to markante kontorbyggerier i Ørestaden – Wing House med Dades som bygherre og Vejlands Allé, der opføres for Danica Pension. KPC udvikler sig med andre ord positivt, mens mange andre entreprenører og projektudviklere én efter én kollapser under finanskrisen. Kurt Poulsen tilskriver KPC’s positive udvikling det ”held”, at direktionens forudsigelse af tidspunktet for finanskrisens indtræden holder stik – sammenholdt med den valgte reak tion og eksekvering i overensstemmelse med den strategiske beslutning, som træffes på baggrund af Bo Knudsens oplæg. Fra 2009 og fremefter har KPC fremgang år efter år. Men det er ikke ensbetydende med store armbevægelser. KPC optræder generelt fornuftigt – nogen vil måske sige snusfornuftigt – og ydmygt. Det er en opførsel og attitude, der er ulig mange andre aktører i ejendomsbranchen, som blandt andet fører sig frem på den årlige ejendomsmesse MIPIM i Cannes. Op til finanskrisen i midt-00’erne er der eksempler på ejen domsfolk, som med privatchauffører får kørt sine dyre biler ned til Cannes, andre sørger for helikoptertransport til Monaco, så gæsterne kan komme på kasino, og gennem Cannes berømte gade La Croisette cruiser Hummere langsomt af sted med let påklædte damer dansende til musik på ladet. Før finanskrisens indtræden har ejendomsbranchen sin helt store velmagtsperiode, og de flotte yachts vugger side om side i Cannes smukke bugt, hvor skibene er ladet med champagne, kaviar og kindkys. Fakta er, at finanskrisen reducerer antallet af danske deltagere på MIPIM med to tredjedele, så konklusionen må være, at langt fra alle de ekstravagante arrangementer har ført seriøs forret ning med sig. KPC lader sig underholde af festivitasen, men går selv mere mådeholdent til værks. For eksempel bor KPC-folkene typisk et stykke uden for Cannes af hensyn til prisen, og da det ofte kan være svært at få en taxa under MIPIM, når de store aftenarrangementer slutter, så har indtil flere KPC’ere oplevet at spadsere en 8-10 km for at komme hjem i seng efter midnat. Og à propos seng, så kan Jesper Jørgensen og Henrik Hoffmann skrive under på, at der ikke altid bliver booket senge nok – i al fald oplever de to direktører et år at måtte dele en trekvart himmelseng med fælles dyne i et kælderværelse uden vindue.

Det går ofte galt, når KPC afviger fra Kurt Poulsen oprindelige strategi om at bygge i totalentreprise Før, under eller efter krisetider – KPC møder gennem alle årene til MIPIM med fuld kalender, og kimen til flere store aftaler læg ges gennem tiden i det tidligere forår i Sydfrankrig. Det med mådehold gælder også i Danmark, hvor Henrik Hoff mann ved flere lejligheder kører til møder sammen med Bo Knudsen i dennes bil, mens Bo Knudsen er finanskoncerndirek tør. Bilen er en ældre model A4, hvor flere advarselslamper med jævne mellemrum både blinker og hyler, og Hoffmann kommen terer på, hvorfor Bo Knudsen dog kører rundt i den gamle spand, når advokaten ved, at der i Bo Knudsens kontrakt er mulighed for at erhverve en nyere, dyrere og større bil. Bo Knudsen forklarer, at advarselslampernes signaler intet be tyder og derfor blot kan ignoreres, samt at han ikke skal have ny firmabil, så længe KPC ikke kan finde ud af at tjene penge. En nyere bil er dog senere erhvervet – nu på leasingbasis. Det med at transportere sig i bil, bliver mere og mere udbredt op gennem 00’erne og 10’erne, og Henrik Hoffmann sidder også ofte i bil med Kurt Poulsen på vej til og fra møder. På disse køre ture finder Henrik Hoffmann ud af, at Kurt Poulsen er en sær deles belæst herre, der har en ekstremt stor viden om blandt andet litteratur og historie. På mange af disse køreture oplever Henrik Hoffmann Kurt Poulsens underfundige humor, som be tyder, at han altid spørger Henrik Hoffmann, om han da ikke ved dette og hint om eksempelvis litteraturhistoriske emner, hvortil Henrik Hoffmann stort set altid må svare nej, hvorefter Kurt Poulsen naturligvis - og ikke uden en snert af drillesyge - kan berige den unge mand med lidt dannelse og efter Kurt Poulsens mening helt almen basisviden.

Her er Søren Kristiansen fotograferet af Herning Folkeblad i forbindelse med sin 50 års fødselsdag Foto: Herning Folkeblad / Tom Laursen

Megen tid, der tilbringes på landevejene, kan Søren Kristiansen også tale med om. Ofte går det over stok og sten for den til tider distræte byggemand, og en enkelt gang – kort tid før Kristiansens 50-års fødselsdag - bliver den uheldige bilist optaget på film. På filmen ser man Søren Kristiansen i gang med at tanke sin bil, da han modtager et opkald på sin mobil. Han tager telefonen, påbegynder samtalen, sætter sig ind i bilen, gasser op og kører - med benzinstanderens slange og pistol dinglende ud af bilens tank fortsætter Søren Kristiansen, stadig talende i sin mobil, i fuld fart ud fra tankstationens plads og videre ud på vejen. Hvad samtalen går ud på, og hvem opringningen kommer fra, melder historien ikke noget om, men filmen, som tankstationen er så venlig at sende til KPC’s administration med henblik på et erstatningskrav, kører - som en sød reminder fra kollegerne i KPC - i sløjfe på festlokalets væg til Kristiansens runde fødsels dagsfest. I Jylland er der generelt god aktivitet i 00’erne. Det gælder både i KPC’s hjemby, Herning, og i en række andre byer, herunder Vejle. Den 20. juni 2000 køber KPC den 48.000 kvadratmeter store Tulip-grund i Vejle. Sælger er Vejle Kommune, der har haft grunden i besiddelse i en årrække, hvor den har ligget brak. Fra Vejles Kommunes side sidder præst og SF-borgmester Flemming Christensen i spidsen for forhandlingerne om Tulip-grunden, der vel kan defineres som et ”problembarn” for kommunen. Sagen er den, at kommunen for at få slagteriet ud af bymidten køber denne grund og samtidig sælger en grund til Tulip i industrikvarteret – en handel, der i øvrigt efter Tilsyns rådets mening ikke sker på markedsmæssige vilkår, og derfor udstedes der bøder af hidtil uset størrelsesorden til byrådsmed lemmerne. Men KPC kan se perspektiver i grunden i bymidten og har et fint forhandlingsforløb med borgmesteren, der trods sit tilhørsfor hold til SF viser sig at have dyb forståelse for, hvordan erhvervslivet fungerer. Borgmesteren møder selv op med et forslag til, hvordan KPC kan købe grunden etapevis, og det bliver gen nembruddet i forhandlingerne. Købsaftalen indebærer, at Vejle Kommune forpligter sig til at aflevere grunden oprenset, så den frigives fra at være registreret som forurenet. Det viser sig, at oprensningen af slagterigrunden bliver en særdeles kostbar affære, men heldigvis for kommunen har de lavet en lignende aftale med Tulip om forpligtelse til oprensning, og regningen sendes videre til slagteriet. Den historie kommer dog først Kurt Poulsen for øre mange år efter, da slagteriets tidligere

Det Hvide Facet strĂŚkker sig med sine 17 etager som et smukt arkitektonisk vartegn over Vejle Fotos: Studie 1-2

KPC vil bygge et højhus på 25 etager på Tulip-grunden i Vejle, men løber ind i et politisk stormvejr på grund af husets højde

direktør Kjeld Johannesen bliver bestyrelsesformand for KPC. Kjeld Johannesen mener at have fået en tæt på traumatisk oplevelse den dag, den skyhøje regning for grundrensningen dukker op på hans skrivebord. Det viser sig i øvrigt senere, at KPC’s køb af Tulip-grunden sker til en pris, som retfærdiggør det beløb, Vejle Kommune betaler slagteriet for grunden, og flere byrådsmedlemmer overvejer at forsøge at få bøderne refunderet. Sagen genoptages dog aldrig. KPC vil bygge et højhus på 25 etager på Tulip-grunden, men løber ind i et politisk stormvejr på grund af husets højde. Der skabes en folkestemning imod højhuset, og politikerne får kolde fødder. Derfor må KPC tilpasse projektet efter højden på en silo på havnen, som bliver et sigtepunkt, alle kan blive enige om. Herefter godkender byrådet projektet, som opføres. Da det 17 etager høje byggeri står færdigt, kan alle imidlertid se, at Det Hvide Facet, som bygningen hedder, sagtens ville have kunnet bære den oprindeligt tiltænkte højde – det ville endda have tilført Vejle et endnu smukkere og mere synligt arkitektonisk vartegn. Alle erkender det, men en folkestemning er umulig at argumentere imod – det er en lærdom, KPC tager med sig fra Vejle. Tulip-grunden i Vejle udvikles videre og bebygges i flere faser. På de sidste byggefelter opføres yderligere to højhuse og et ungdomsboligprojekt. I løbet af 2019 afleveres de sidste byggerier på den 48.000 kvadratmeter store grund. I 00’erne opstår der også en mulighed for, at KPC kan overtage en elværksgrund og de gamle Dandy-haller, som støder op til Byparken ved rådhuset i Vejle. KPC griber muligheden og arbejder videre i Vejle med blandt andet en ny tilbygning til Musikteatret i Vejle med foyer, lobby og restaurant, og der skabes mulighed for et hotelbyggeri, som i første omgang drives af KPC sammen med DGI i Vingsted, men efterfølgende drives af Scandic. I samme projektområde centralt i Vejle opføres cirka 100 boliger i tilknytning til rådhuset og Byparken.

Alt i alt må det konkluderes, at KPC sætter et endog meget stort aftryk på Vejle i 00’erne. Det er den ingeniøruddannede John Forslund, der leder Vejle-afdelingen og de mange store projekter. Han kommer oprindeligt til KPC’s Horsens-afdeling fra en stilling som projektchef hos en anden aktør i branchen, og da KPC’s aktiviteter på et tidspunkt bliver større i Vejle end i Horsens, flytter afdelingen og afdelingschefen med. Casen i Vejle er et eksempel på, hvordan KPC er i stand til at fastholde og udvikle endog meget store projekter, der stræk ker sig over en lang årrække - i dette tilfælde næsten 20 år. Et lignende udviklingsprojekt finder sted i Randers på en grund, der tidligere husede bryggeriet Thor. På Thor-grunden i Randers bygger KPC i 2008-2009 Biocity Randers med seks sale og plads til 1.000 gæster. Siden er flere andre projekter opført på grunden gennem en 10-årig periode. Midt i Kolding udvikler KPC et stort projekt ved banegården og rutebilstationen, hvor bygningskomplekset Slotsmøllen opføres. Grunden Slotsmøllen køber KPC af nu afdøde BMW-importør Nic Christiansen. Nic Christiansens familie har også den bestemmende aktiepost i hotelkæden Comwell, som siden bliver en vigtig kunde og samarbejdspartner for KPC. Det er Peter Christophersen, der udvikler projektet Slotsmøl len, som bliver skruet sammen i en bygning på seks etager, der består af hotellet First, et kommunalt bibliotek, 46 ejerboliger, butiks- og kontorlokaler samt en p-kælder. Forud for opførelsen planlægger Peter Christophersen en studietur til København, hvor KPC-udvikleren vil vise Kolding Kommunes repræsentanter med daværende socialdemokratiske borgmester Per Bødker Andersen i spidsen eksempler på bygninger opført med grå mursten, som det også er tanken, at den nye bygning skal prydes med. Gruppen besigtiger derfor en række nøje udvalgte byggerier med facader i disse grå sten, hvorefter borgmesteren og kommunen konkluderer, at de gerne vil bede om et hus med hvidpudset facade. Sådan bliver det, og byggeriet afleveres i 2005.

00’erne - Dramatisk dødsfald, direktørskifte og ny strategiplan

I Kolding afsætter KPC sit spor med blandt andet byggerierne på Slotsmøllen Fotos: Studie 1-2

I Kolding genererer Peter Christophersen også andre projek ter op gennem 00’erne, det gælder blandt andet byggerier til Nykredit og Middelfart Sparekasse. Udbygningen af projektet Slotsmøllen fortsætter, og KPC erhverver endnu en grund med beliggenhed bag Kolding Stor center. Her opføres blandt andet en vagtcentral til Falck. I 2018 afleverer KPC desuden et finanscenter til Danske Bank og et kontorhus med Sydbank som ankerlejer i Kolding. Begge byggerier opføres i området Design City Kolding, som er et am bitiøst byudviklingsprojekt, hvor en helt ny bydel udvikles med et idégrundlag baseret på bæredygtighed, nye samarbejdsformer og innovation gennem design. En af de andre byer, Peter Christophersen og KPC er med til at sætte tydeligt aftryk på i 00’erne, er Aarhus, hvor KPC

blandt andet er aktiv med langsigtede projekter i stil med det beskrevne projekt på Tulip-grunden i Vejle. Blandt andet er KPC i starten af 00’erne tæt på at købe en stor grund på Dusager af Aarhus Kommune. Grunden skal erhverves til opførelse af et Bauhaus, men præcis da Peter Christophersen og Kurt Poulsen er klar til at sende projektet til lokalplansgod kendelse, kommer daværende Miljøminister Svend Aukens nye planlov, der omfatter strikse restriktioner for opførelse af store butikker, i spil. Der kan dermed ikke gives byggetilladelse til det tiltænkte Bauhaus-projekt, men KPC køber alligevel den 40.000 kvadrat meter store grund, hvor virksomheden senere opfører et 6.000 kvadratmeter stort byggeri til IBM. Herefter udbygges området over en årrække med projekter til blandt andre Beirholm,

Adidas, EDB Gruppen (nu EG), Carl Bro, Oracle og Mercuri Urval. I en periode har KPC også et Aarhus-kontor i området. Foreløbigt er projektudviklingen afsluttet med et domicilbyggeri til KMD i 2008. KMD-bygningen er arkitektonisk kendetegnet ved sin hvide facade, der ligner et gigantisk hulkort, idet vindu erne visuelt danner hullerne. I dag er har KPC kun få tusinde kvadratmeter byggeret tilbage af det 40.000 kvadratmeter store areal, virksomheden erhvervede for snart 20 år siden. Et af de byggerier, KPC opfører på den store grund i Dusager ved Aarhus, er KMC’s domicil med en facade, der ligner et gigantisk hulkort Foto: KMC

Elia er et eksempel på, at meget kan lykkes i hjembyen Herning KPC er også med i mindre - og anderledes - projekter. Det gælder eksempelvis kunstværket Elia, der ligger lidt uden for Herning. Den 27. september 2001 afsløres Ingvar Cronhammars skulptur ved Herning Kunstmuseum i Birk Centerpark. Navnet Elia er en henvisning til den gammeltestamentelige profet Elias. Forud for opførelsen af det monumentale værk går der flere år, hvor det ikke mindst fra den forhenværende, nu afdøde, stadsingeniør Jørgen Marstrands side er et hedt ønske at få sådan et værk til byen. Han nævner det flere gange for Kurt Poulsen, men et beløb på omkring 23 mio. kr., som det vil koste at opføre Elia, er vanskeligt at skrabe sammen. En arbejdsgruppe initieres af Marstrand, og her sidder Kurt Poulsen sammen med tidligere Herning-borgmester N.O. Hansen, kunstner Jørgen Pedersen, retspræsident Henrik Stamp og Ole Andressen, kaldet Ole Øl, fra Carlsberg. Kurt Poulsen gentager sin ”Ikast Svømmehal-strategi” og lover arbejdsgruppen, at hvis de kan finde en passende grund og desuden samle cirka det halve beløb sammen, så vil KPC få byg get kunstværket for den halve pris. Herning Kommune stiller herefter grunden til rådighed, og N.O. Hansen skaffer de fornødne fondsmidler suppleret med lokale sponsorater.

Ingvar Cronhammar foran Elia. Kurt Poulsen beskriver samarbejdet med kunstneren som spændende, da Ingvar Cronhammar med sit følsomme og detalje orienterede væsen adskiller sig fra dem, KPC normalt bygger sammen med Foto: Herning Folkeblad / Eigil Thomsen

Kurt Poulsen beskriver samarbejdet med Ingvar Cronhammar som spændende, da kunstneren er detaljeorienteret og et følsomt væsen, der til tider i processen er bekymret for, om det hele vil lykkes. Kurt Poulsen kan da heller ikke dy sig for at drille Cronhammar, og han foreslår ham blandt andet, at Elia kan bru ges til ostelager eller til koncerter, da der er meget lang efterklangstids derinde. På et tidspunkt er det også på tale, at Kvik

vil bidrage med et stort sponsorat, hvis firmaet kan få lov at lave køkkenudstilling inde i kunstværket, hvilket dog høfligt afslås. KPC får Elia opført og det imponerende kunstværk indvies un der stor festivitas. I dag er kunstværket et pejlemærke for Herning og et eksempel på, at meget kan lykkes i byen på heden.

Luftfoto af Elia Foto: Herning Folkeblad / Tom Laursen

I hjembyen Herning tager KPC i 2008 det første spadestik til DGI Huset Herning, og huset indvies den 4. december 2010. Forud for byggeperioden er der som vanligt foregået en forhandling i forbindelse med grundkøbet, og i dette tilfælde skal der også forhandles om køb af en række eksisterende byg ninger. Denne forhandling er den forholdsvist nyansatte advokat Jesper Jørgensen sat til at varetage for KPC, og processen er ikke ukompliceret. Der skal sideløbende indgås aftaler med flere interessenter, nemlig Herning Folkeblad og Herning Kommune, der hver især ejer en del af grunden, og en række naboer. Af talen med Herning Folkeblad, hvis interesser varetages af adm. direktør Alex Nielsen, indbefatter en kontrakt om køb af areal og eksisterende bygninger samt opførelse af et nyt bladhus. Jesper Jørgensen, der som nævnt kommer fra et stort advokat hus i Aarhus, hvor hans sager typisk kører efter en snor, får sin sag for i de komplekse forhandlinger med blandt andre Alex Nielsen, der dygtigt varetager mediehusets interesser, og det vil ikke være forkert at sige, at bølgerne kan gå højt. Til tider forlader parterne samme møde med vidt forskellig opfattelse af, hvad der er aftalt, og hvad der er drøftet som en mulighed. Det lykkes alligevel Jesper Jørgensen at sikre en fin fremdrift i sagen, som er kompliceret af, at aftalerne hænger sammen indbyrdes. Med sædvanlig dygtighed, evne til at skære igennem og til at adskille problemstillinger lykkes det Jesper Jørgensen at få lukket alle aftalerne parallelt, og projektet får et heldigt udfald med et ”bunkebryllup”, hvor alle kontrakter underskrives på én gang.

DGI-hotel og ejerlejlighedskompleks på Kousgaards Plads i Herning Foto: Studie 1-2

Der gives håndslag på DGI-projektet. Fra venstre mod højre ses repræsentant for DGI-Byen Christian Duus, Hernings borgmester Lars Krarup, adm. direktør for Mediehuset Herning Folkeblad Alex Nielsen og Kurt Poulsen Foto: Herning Folkeblad / Tom Laursen

00’erne - Dramatisk dødsfald, direktørskifte og ny strategiplan

DGI-Huset Herning Foto: Studie 1-2

Arkitekt Henrik Kousgaard tegner råskitserne til FC Midtjyllands hjemmebane-stadion MCH Arena, og han når trods sin tidlige død at sætte sit markante og æstetisk smukke aftryk på hjembyen Herning

MCH Arena Foto: Studie 1-2

Det fremragende KPC-byggeri tager i slutningen af 00’erne form på en af Hernings bedste pladser. Resultatet af de komplekse forhandlinger står i dag som et af Hernings vartegn, der omfatter Mediehuset Herning Folkeblad, DGI Vandkulturhus, et højhus med 24 ejerlejligheder, DGI Hotel med 152 værelser samt p-kælder i tre etager under jorden. Projektet er tegnet af arkitekt Henrik Kousgaard fra Årstiderne Arkitekter. Den dyg tige arkitekt dør af kræft som 45-årig, og får desværre aldrig selv set sit imponerende projekt færdiggjort. Det er også Henrik Kousgaard, der tegner råskitserne til FC Midtjyllands hjemme bane MCH Arena, så med dette aftryk - samt mange andre - når han trods sin tidlige død at sætte sine markante og æstetisk smukke spor på hjembyen Herning. Den fine plads foran DGI er i øvrigt opkaldt efter Henrik Kous gaard – den hedder Kousgaards Plads. Arkitekt Henrik Kousgaard er også manden, der har en idé om at udnytte p-pladsen ved Dalgasgade til et byggeprojekt. Faktisk hører Kurt Poulsen allerede om p-pladsen i Herning som en projektmulighed fra sin daværende chef Jørgen Stylsvig tilbage i 70’erne hos Robert Christiansen, men den gang er tiden ikke moden til et sådant projekt. I 00’erne er tiden imidlertid moden, skønner KPC, og virksom heden griber muligheden for at overtage grunden med p-plad sen, hvilket sker efter lange forhandlinger med daværende borgmester Helge Sander i spidsen. Årstiderne Arkitekter tegner huset, der omfatter fire etagers p-kælder, to etager til selve butikscenteret og tre etager med boliger – et fint og by nært projekt, som fornyr området, hvor der tidligere har ligget en kedelig p-plads. Boligerne afhændes som ejerlejligheder og andelsboliger, butikscentret sælges til et kommanditselskab i fuldt udlejet stand, mens p-kælderen bliver en offentlig p-plads ejet af Herning Kommune. I forbindelse med finanskrisen sker der lejefrafald i Dalgashus, og kommanditselskabet kommer i økonomiske vanskelighed er, hvilket ender med, at KPC midt i 10’erne køber butiksdelen tilbage og får sat gang i udlejningen. I dag står Dalgashus igen fuldt aktiveret med den hurtigt ekspanderende it-virksomhed IT-Relation som ankerlejer. I forlængelse af Dalgashus-projektet ser bankmanden Niels Vestermark en mulighed for at etablere en ny bankfilial til Sydbank på en del af den centralt placerede grund, og han kontakter KPC, som i forvejen er en god samarbejdspartner med Sydbank. Sydbank opføres herefter, og det bliver startskuddet til udviklingen af Dalgasgade som Hernings nye bankgade – lokalt benævnt ”Hernings Wall Street”. KPC udvikler og opfører efterfølgende nye domiciler til Danske Bank, Vestjysk Bank og

KPC opfører Dalgashus i Herning midtby med boliger, p-kælder og butikscenter Foto: Studie 1-2

Nykredit. Og nu, hvor vi er ved benævnelserne i folkemunde, så kalder herningenserne kontorhuset, hvor KPC i øvrigt også i dag har sit eget domicil, for ”Queen’s Corner”. KPC flytter ind i Queens Corner i 2009. Det royalt klingende navn er oprindeligt en vits, som Ole L. Jensen fra KPC kommer med en dag, hvor han grinende siger til Kurt Poulsen: ”Jeg ved, hvad højhuset skal hedde: Det skal da hedde Queen’s Corner, fordi det ligger på hjørnet af Dronningens Boulevard.” Og sådan bliver det. I Odense er det ingeniør og afdelingsdirektør Per Jørgensen, der er med til at sætte skub i byens udvikling. Han har et ud præget sælger-gen og får opbygget KPC-afdelingen på Fyn. Per Jørgensen står i spidsen for opførelsen af en del byggerier i Odense, og han leder afdelingen under et stort byfornyelses projekt, hvor KPC køber en stor grund på havnearealet af Odense Kommune og herefter udvikler og opfører et stort antal boliger samt det 15.000 kvadratmeter store kontorbyggeri Fællesdomicilet til blandt andre reklamebureauet Nørgaard Mikkelsen. Byggeriet påbegyndes i 2004 og afleveres i 2005.

00’erne - Dramatisk dødsfald, direktørskifte og ny strategiplan

Per Jørgensen er også pennefører på byggeriet for Saxo Bank i Hellerup ved København, på boligbyggerier for Sjælsø i den sydlige ende af Nordhavnen (Amerika Hus) og for boligbyggeriet over for indkøbscenteret Field’s på Amager. I forbindelse med finanskrisen, hvor Odense-afdelingen nedlæg ges, ønsker Per Jørgensen at etablere eget firma, hvilket sker i fint samarbejde med KPC, som bliver mindretalsaktionær. Firmaet hedder 5E, og det får hurtigt succes og så god økonomi, at KPC kan købes ud. Da KPC køber grunden på Odense Havn, lærer Kurt Poulsen Odenses daværende borgmester Anker Boye at kende, og der opstår hurtigt gensidig respekt mellem de to mænd, der begge sætter pris på stor åbenhed i samarbejdet. Da Odense mange år senere vælger KPC som samarbejdspartner på et ambitiøst projekt om byens nye musik,- konference- og kulturhus Odeon, spiller den langvarige og gode relation mellem Odense Kom mune og KPC givetvis en afgørende rolle. Igen viser denne sag, hvordan KPC er i stand til at udvikle og fastholde relationer til investorer, uanset om de er offentlige eller private.

KPC udvikler flere projekter i Odenses havnearealer gennem tiden Foto: Studie 1-2

Odenses daværende borgmester Anker Boye og husets kommende brugere, samt Kurt Poulsen med spaden yderst til højre. Der tages første spadestik i Odense Havn i 2004 Fotos: KPC

Også i Horsens skaber KPC sig tætte relationer, som allerede berørt i kapitel 2. Her opstår der en velfungerende triangel mel lem daværende borgmester i Horsens, skolelærer og socialdemokrat Vagn Ry Nielsen, idémand og investor Orla Kjeld Bothe og Kurt Poulsen. Vagn Ry Nielsen er socialdemokratisk borgmester i Horsens fra 1994 til 2006, og det er KPC’s nu afdøde afdelingschef i Horsens, Vagn Rasmussen, der intro ducerer Kurt Poulsen for borgmesteren i sidste del af 90’erne. Kurt Poulsen er imponeret af de visioner, borgmesteren har for byen, der udviklingsmæssigt har stået i stampe i en årrække. Der skabes et tillidsforhold mellem kommunen, investoren og entreprenøren, og derfor bliver der ikke blot tale om opførelse af enkeltstående projekter, men i stedet opstår der et tæt og frugtbart samarbejde om en årelang udvikling af Horsens op gennem 00’erne. KPC sætter sit tydelige aftryk på Horsens for eksempel med opførelse af Forum Horsens, der er kendt i hele landet for sine koncerter, og med CASA Arena Horsens, der sammenbygges med Forum Horsens og opføres i 2006-08. KPC bygger også et 10.000 kvadratmeter stort Bilka-varehus i udkanten af Horsens - det indvies i 2001. Men det er ikke kun i Danmark, KPC opbygger relationer i 00’erne.

CASA Horsens Foto: Studie 1-2

Med opførelsen af blandt andet Forum Horsens og CASA Horsens sætter KPC sit markante spor på Horsens Foto: Studie 1-2

00’erne - Dramatisk dødsfald, direktørskifte og ny strategiplan

I midten af 00’erne etablerer KPC en ny, spændende relation med en udenlandsk investor. Samarbejdet begynder med, at KPC bliver kontaktet af Rabo bank-selskabet Bouwfonds, som ønsker at etablere sig i Dan mark som investor på boligområdet. KPC ser gode perspektiver i et samarbejde, og derfor stifter samarbejdspartnerne et fælles selskab, og Peter Christophersen får til opgave at finde byg gemuligheder. Det lykkes hurtigt i København og i mindre grad også i Jylland. Et enkelt projekt sættes i søen og afvikles før finanskrisens indtræden i 2008, mens yderligere byggerier i dette regi stoppes af krisen. Resultatet er, at det fælles selskab kommer til at ligge inde med inaktive byggegrunde flere steder i landet, men heldigvis har Bouwfonds Danmark og ejerne finan siel styrke til at stå krisen igennem, hvorefter beholdningen af byggegrunde afhændes efter finanskrisen. Nogle sælges, og de resterende grunde deles mellem KPC og Bouwfonds. Siden har KPC bygget projekter på nogle af sine grunde og frasolgt andre. Læren for KPC af dette intermezzo bliver, at der er for stor for skel på bankfolks og byggefolks indstilling til tidshorisont, når det kommer til så tæt et samarbejde, idet banken her opererer med en meget længere horisont end KPC. Heldigvis finder man en god måde at dele den resterende beholdning af grunde på, så KPC kan fortsætte sin dynamiske udvikling, mens Bouwfonds kan beholde sine investeringer til bedre tider.

sager. Belært af finanskrisen ligger det også i kortene, at KPC fremover vil holde sig fra kundetyper med svag egen-økonomi. De projekter, KPC fremadrettet selv udvikler, har nu sit udgang spunkt i samarbejde med udvalgte, solide kunder, herunder pensionskasser. Et fundament, KPC tager med sig ind i 10’erne. Kort sagt vurderer Bo Knudsen, at KPC i løbet af 00’erne er blomstret i for mange retninger. Med Bouwfonds-samarbejdet investerer man for eksempel i jordbanker, i Halmstad etablerer man en afdeling uden at skele til tidligere dyrekøbte erfaringer fra Tyskland, og KPC byder ind på flere andre byggeformer end totalentrepriser. Der mang ler ganske enkelt en rød tråd, en overordnet plan og bestemt retning – en strategi. Bo Knudsen vil tilbage til Kurt Poulsens oprindelige idé om at bygge i totalentreprise kombineret med projektudvikling. Et godt initiativ fra 00’erne, som KPC tager med sig ind i 10’erne, er desuden et forstærket fokus på arbejdsmiljø. I 2008 opnår KPC arbejdsmiljøcertificeringen Kronesmiley. Certifi ceringen, der løbende auditeres af et uafhængigt institut, har KPC fået fornyet årligt siden 2008. KPC prioriterer området arbejdsmiljø og har dedikerede medar bejdere ansat, der sikrer det høje niveau på arbejdsmiljø. Ifølge Bo Knudsen sætter KPC det rigtige ledelseshold med Jesper Jørgensens tilbagevenden til virksomheden i 2009.

I 2006 lukker KPC sine afdelinger i Aalborg, Aarhus, Vejle og Odense - der skal spares penge, og likviditeten skal styrkes. Fokus på egne projekter skal samtidigt forstærkes Vi har flere gange berørt strategiskiftet i KPC, og det vedtages i 2006. Det, der konkret sker, er, at KPC lukker sine afdelinger i Aalborg, Aarhus, Vejle og Odense. Tilbage er hovedafdelingen i Herning og afdelingen i København. Nedlukningen af de fysis ke kontorer er en konsekvens af finanskrisen - der skal spares penge, og likviditeten skal styrkes. Tiden er desuden løbet fra den omkostningstunge afdelingsstruktur, og den den teknologiske udvikling gør det nemmere at kommunikere og holde møder på afstand. Det er Bo Knudsen, der initierer og eksekverer strategiskiftet, som også indeholder et forstærket fokus på udvikling af egne

Det betyder ikke, at de ledere, der har været med i KPC indtil da, ikke er kompetente, men enten har de ikke passet ind i de roller, KPC har defineret, eller også har deres kvalifikationer ikke matchet den aktuelle markedssituation. En række chefer, som bliver en kort parentes i KPC-regi, befinder sig i dag i store stillinger i andre organisationer. Det er den fokuserede strategi samt lederteamet bestående af Bo Knudsen, Jesper Henkel, Jesper Jørgensen, Peter Chris tophersen, Henrik Hoffmann og Søren Kristiansen, der danner fundamentet for den succes, som skabes i KPC op gennem 10’erne.

Saxo Bank Fotos: 3 x Nielsen Architects

10’ERNE

GEARSKIFTE, BYGGEBOOM I KØBENHAVN OG 40 ÅRS JUBILÆUM

10’erne - Gearskifte, byggeboom i København og 40 års jubilæum

Ejendomsmarkedet er i begyndelse af 10’erne fortsat mærket af finanskrisen, men det ændrer sig radikalt op gennem tiåret, ikke mindst i Danmarks største byer med København som absolut højdespringer. Der sker med andre ord et gearskifte i KPC op gennem 10’erne. 10-året starter med, at KPC fortsætter sin todelte strategi fra 2006 bestående af en strategiplan for perioden op til og under finanskrisen og en strategiplan for tiden efter krisen. Og det viser sig, at KPC nu får fuld valuta for sit arbejde med at trimme organisationen i 2006-2008. KPC står således i starten af det nye årti med en nytrimmet organisation og det rigtige hold sat i ledelsen, og fra 2009 begynder der langsomt at komme flere og flere nye opgaver i ordrebogen. Kurt Poulsen konstaterer, at ingen konkurrenter tilsyneladende har eksekveret lignende strategier, hvilket i en lang periode giver KPC et voldsomt forspring. Ikke alene er organisationen i KPC på én gang slanket og forstærket, men også mentalt kommer virksomheden styrket ud af det, den står igennem i 00’erne. De to afdelinger i København og Herning er i god faglig og men tal balance. Afdelingen i København er fortsat en ren byggeafdeling under ledelse af Jesper Henkel, mens byggeafdelingen i Herning ledes af Søren Kristiansen. Det er et mantra for KPC, at afdelingerne ikke bygger på hinandens områder. Med tiden bliver der behov for afdelinger, der tager sig af udviklingsprojekter, og KPC eta blerer en udviklingsafdeling i København med Jesper Jørgensen som chef og en udviklingsafdeling i Herning med Henrik Hoff mann som chef. Peter Christophersen er den primære udfaren de kraft for begge afdelinger. I slutningen af 00’erne og i løbet af 10’erne tilretter KPC sin selskabsstruktur, så den afspejler aktiviteterne. Hidtil har driftsaktiviteterne været samlet i KPC BYG, men i 2007 etableres KPC København med Jesper Henkel og Bo Knudsen som direktører og medejere, og i 2008 etableres KPC Herning med Bo Knudsen, Peter Christophersen og Søren Kristiansen som direktører og medejere.

Sluseholmen er en stor byggeplads for KPC i 10’erne Foto: Peter Clausen / Master Media

nærhed til de store totalentrepriser og udviklingsprojekter fast holdes. Det betyder samtidigt, at de professionelle bygherrer, herunder pensionskasserne, opnår stor tillid til KPC’s faste hold. Et af de første projekter, som KPC tager fat på i 10’erne, er opførelsen af et nyt hovedkvarter til den danske afdeling af Siemens. Det 12.000 kvadratmeter store domicil opføres i perioden 2011-13 i Ballerup.

I 2014 tilføjes KPC Ejendomsadministration, som i 2019 om døbes til KPC Ejendomsudvikling. KPC Ejendomsudvikling har Bo Knudsen, Jesper Jørgensen og Henrik Hoffmann som direk tører og medejere.

Sagen er den, at Siemens gennem længere tid har ønsket sig et nyt domicil, og virksomheden får en anerkendt arkitekt til at tegne et flot hus for sig. Desværre er domicilet for ambitiøst i forhold til, hvad man kan få bevilliget penge til hos Siemens i Tyskland. Adskillige projektudviklere prøver at løse casen uden held. Via en tidligere samarbejdspartner hos COOP, Ahrnt Clausen, der nu er selvstændig konsulent, får Bo Knudsen en henvendelse. Mon KPC kan løse opgaven? Ahrnt Clausen kender KPC som en kompetent medspiller og sætter sin lid til, at dette lige må være en opgave for KPC.

Det er kendetegnende for 10’erne, at der er kontinuitet ledelsesmæssigt, og strategien om at bevare fokus på og

I samarbejde med Jesper Henkel tegner Arkitema herefter et nyt forslag, der dels lever op til Siemens grundige og meget

Sluseholmen bliver en meget stor byggeplads for KPC, hvor virksomheden gennem tiden opfører over 1.000 boliger

Team Sluseholmen Foto: KPC

Et af KPC’s store byggeprojekter er boligkarréerne i Sluseholmen

Søren Lengsholm Foto: KPC

Visualisering: Årstiderne Arkitekter

specifikke tekniske krav, som dikteres fra München, dels holder sig inden for de ønskede økonomiske rammer. Jesper Jørgensen får PenSam Liv med som investor, og KPC opfører byggeriet i totalentreprise og styrer dermed alle led. Siemens nye hoved kvarter afleveres til tiden, i den aftalte kvalitet og til alle parters tilfredshed. Det er i øvrigt et af de første danske byggerier cer tificeret efter den amerikanske bæredygtige LEED-mærkningsordning GOLD. For at få alle ender til at nå sammen i projektet, køber KPC som en del af aftalen Siemens’ tidligere domicil. Det videre sælger Jesper Jørgensen til ejendomsudvikler Ib Henrik Rønje. Bo Knudsen nævner Siemens-projektet som et klassisk eksempel på, hvad KPC evner, når virksomhedens kompetencer bringes i smukt samspil. En lignende case er Copenhagen Markets, som i første omgang har fået tegnet et ambitiøst, kubeformet byggeri, der ikke lader sig opføre inden for de økonomiske rammer. Det lykkes Jesper Henkel at få ”rettet kubeformen ud” til et regulært og bygbart projekt, og i 2015 står Nordeuropas største grønttorv, Copenhagen Markets, færdigt med KPC

som totalentreprenør. Fødevare- og blomstermarkedet er på 69.000 kvadratmeter. KPC sætter i begyndelsen af 10’erne sit præg på flere områder i Danmark, i hovedstadsområdet præger KPC blandt andet Amager Strand. Historien om Amager Strandpark er den, at området i starten af 10’erne ligger hen som et gammelt industriområde, hvor udviklingsarbejdet er gået fuldstændigt i stå i forbindelse med finanskrisen. KPC er blandt de første til at investere i og realisere byggeri i området, og det sker i samarbejde med Danica og Lærernes Pension. Af konkrete projekter kan nævnes Øresundsterrasserne med Danica som bygherre og de to højhuse på Krimsvej til Lærernes Pension. I alt udvikler og opfører KPC cirka 33.000 kvadratmeter i Amager Strand-området. Men generelt er der ikke mange opgaver i København i starten af 10’erne, hvor investorer og bygherrer fortsat er skræmt af finanskrisen. Det er svært at få nogen til at gå til biddet på de få opgaver, der i det hele taget er at byde på.

KPC afleverer Nordeuropas største grønttorv Copenhagen Markets i 2015 Fotos: CREO ARKITEKTER Copenhagen

Da finanskrisen omsider slutter, boomer byggeriet i København. Der er byggeskilte overalt – og mange af dem bærer de tre bogstaver KPC

KPC udvikler og bebygger en ny bydel på 33.000 kvadratmeter i Amager Strand-området i København Fotos: KPC

I kraft af den høje faglighed i triumviratet Jesper Henkel, Peter Ørtoft og Karsten Thorup skabes der dog så stor respekt om KPC i hovedstaden, at det stille og roligt lykkes at få gang i byg gerier, primært med pensionskasser som samarbejdspartnere. I Henkel som leder finder pensionskasserne den tryghed, de efterspørger, og han leverer varen og eksekverer sikkert i form af afleveringer, der holder både kvalitet, tid og økonomi. Det bliver hen ad vejen nøglen til samarbejde med flere pensionskasser kulminerende med store opgaver med bolig byggerier for primært Danica i Sydhavnen og på Nørrebro. Da finanskrisen omsider slutter, boomer byggeriet i Danmark, ikke mindst i København. Der er kraner og byggeskilte overalt – og mange af skiltene bærer de tre bogstaver KPC. KPC er for eksempel blandt de allerførste til at investere i og opføre byggeri i Århusgadekvarteret i Københavns Nordhavn et dengang vindblæst og nedslidt havneområde. I dag er Århus gadekvarteret et af Københavns mondæne kvarterer, og KPC udvikler og opfører over tid 40.000 kvadratmeter i området. Dermed spiller KPC sammen med By & Havn en væsentlig rolle i udviklingen af den nye bydel. KPC udvikler og opfører både ejerboliger og lejeboliger i samar bejde med pensionskasserne. Blandt de konkrete projekter kan nævnes Harbour Park med AP Pension som samarbejdspartner, Central Park med Danica som samarbejdspartner og Proviant huset med PenSam som bygherre.

Mens KPC ikke får succes med boligbyggeri i 00’erne, så ser det helt anderledes ud i 10’erne, hvor KPC knækker koden til bolig byggeri i stor skala. Det rigtige team er til stede i organisationen både hvad angår udvikling, økonomi og byggeteknisk indsigt, og den gennem tid opbyggede kompetence og erfaring betyder, at KPC i dag fungerer som både projektudvikler, totalentreprenør og partner i store boligprojekter over hele landet. KPC er oftest med til udvikling af projekterne fra den tidlige idéfase og til aflevering af det nøglefærdige byggeri. Gennem 10’erne opnår KPC et ry som værende særdeles disciplinerede og fokuserede, og KPC udvikler på den baggrund en række langvarige relationer med investorer til store boligprojekter. Efterkriseperiodens investorer efterspørger KPC’s kerneværdier: Kvalitet, troværdighed og ordentlighed, og et vedholdende fokus på disse værdier sikrer KPC succes op gennem 10’erne. Finanskrisen medfører, at toneangivende ejendomsudviklere enten går konkurs eller er nødlidende, og der opstår et vakuum i markedet, som KPC tapper ind i. Med en sammenligning fra sportens verden rykker KPC i løbet af 2010’erne fra 1. Division til Superligaen. Nu er det KPC, der inviteres til forhandlinger i bankerne, mens spekulanternes ekstravagante fest er forbi. På det personlige plan oplever Jesper Jørgensen KPC’s værdier omsat til virkelighed. Da han i 2011 bliver kritisk kræftsyg, mødes han med stor empati og familiær støtte fra ledelsen under det vanskelige sygdomsforløb, som strækker sig over to år.

10’erne - Gearskifte, byggeboom i København og 40 års jubilæum

Tilbage på arbejdet er Jesper Jørgensen og KPC særdeles aktive i områderne Teglholmen og Sluseholmen i 10’erne. Faktisk er KPC på et tidspunkt i begyndelsen af 10’erne i dialog med By & Havn om at købe sig ind i hele Teglholmen og udvikle området i fællesskab. Den gang har KPC dog ikke modet og ressourcerne til at gøre det, men investerer i stedet massivt i det nye område i Sydhavnen. KPC har en stor del af æren for Sydhavnens transformation fra gammel industrihavn og produktionsområde til et moderne og blandet byområde. Som nævnt i kapitel 3 udvikler og realiserer KPC for eksempel det første byggeri i København, som integrerer almene og pri vate boliger i ét samlet projekt: Sømærket i Teglværkshavnen. Dermed er KPC blandt de første til at omfavne dagsordenen om den blandede by i København.

Af konkrete projekter, som KPC opfører i Sydhavnen, kan nævnes West Coast Park, Piers, Alliancen/Pentapart med opførelse af blandede private og almene boliger og boligprojek terne Teglbroen, Kanalkanten og Nordkajen, hvor KPC investerer i et joint venture med Sjælsø og PenSam, som efterfølgende opfører og sælger projekterne til de internationale investorer Patrizia og til Heimstaden. Historien om KPC’s aktiviteter i hovedstadens havneområder er på mange måder historien om det, KPC udvikler til en kerne kompetence i løbet af 10’erne; evnen til at være med fra starten i de nye byudviklingsområder og evnen til at opbygge, fasthol de og videreudvikle samarbejdet med væsentlige aktører som blandt andre By & Havn, de store pensionskasser, internationale investorer og de almene boligselskaber.

KPC er blandt de første til at se mulighederne i Århusgadekvarteret i Københavns Nordhavn - et dengang vindblæst og nedslidt havneområde. I dag er bydelen et af Københavns mondæne kvarterer, og KPC udvikler og opfører over tid 40.000 kvadratmeter i området Fotos: KPC

De mange aktiviteter kræver selvsagt stor mødeaktivitet, og i KPC er der ikke tradition for at bruge penge på taxa-kørsel. I stedet kører man typisk omkring i sine biler og samler hinanden op. En vinterdag i starten af 10’erne tilbyder Jesper Jørgensen derfor traditionen tro at køre Bo Knudsen og Kurt Poulsen i lufthavnen efter et fælles møde hos Deloitte. Det er sidst på eftermiddagen, da den jyske delegation skal retur til Kastrup Lufthavn, og et tiltagende snevejr gør vejene glatte. Da bilen med pæn fart nærmer sig et lyskryds på Artillerivej i nærheden af politiskolen, sker der det, at netop som bilen er på vej ud i krydset, skifter signalet fra grønt til orange. På grund af det fedtede føre og som den agtpågivende bilist, Jesper Jør gensen er, vælger han at fortsætte over krydset i stedet for at foretage en brat opbremsning til fare for eventuelt bagvedlig gende biler. Næppe har Jesper Jørgensens bil passeret krydset,

KPC på Sluseholmen Karré N&S: 23.000 kvm - 177 boliger + erhverv Karré M&Q: 30.000 kvm - 237 boliger + erhverv Karré K: 22.000 kvm - 169 boliger Karré L: 26.000 kvm - 199 boliger + erhverv I alt 101.000 kvm fordelt på 782 boliger og erhverv Kilde: KPC

10’erne - Gearskifte, byggeboom i København og 40 års jubilæum

Skanderborg Fælled samler flere bygninger med zonerne ankomst, mødecenter, idrætsfaciliteter og administrationscenter Foto: KPC

før en politibil med fuld udrykning vinker KPC-folkene ind til siden. Efter en højlydt dialog mellem advokaten og politieleven udsteder eleven en bøde og et klip i kørekortet til advokaten fra KPC. Kurt Poulsen og Bo Knudsen når flyet til Karup, mens Jesper Jørgensen indædt kører hjem og straks indsender en klage over bøden og klippet, som han den dag i dag mener er uretfærdig – en vurdering, som selvfølgelig fuldt ud bakkes op af bilens øvrige passagerer, herunder Bo Knudsen, der senere bruger en dag på at møde op i retten og vidne for Jørgensens sag. Desværre forgæves. I alt udvikler og medinvesterer KPC på Teglholmen i 10’erne i cirka 80.000 kvadratmeter byggeri. Dertil kan lægges, at KPC i 00’erne udvikler og opfører byggerier i Teglværkshavnen på omkring 16.000 kvadratmeter samt bygger Metropolis på om kring 14.000 kvadratmeter. På Sluseholmen bygger KPC i alt boliger og erhverv på over 100.000 kvadratmeter. I dag er KPC i gang med at bygge Comwells nye konference hotel i Københavns Nordhavn med attraktiv beliggenhed nær

metrostation og krydstogtterminal. Med dette projekt er KPC first mover i det nye erhvervsområde, som i løbet af nogle år forventes at blive fuldt udbygget. KPC’s visionære evne til at spotte store muligheder i by- og havneområder i 10’erne er afgørende for videreudviklingen af virksomheden. KPC kan ikke blot se perspektiver, muligheder og potentiale i at forandre og udvikle hele bydele – de kan også skaffe kapitalen til at gennemføre de ofte store projekter. Med udgangen af 10’erne har KPC igangværende ordrer samt aftaler i ordrebogen på omkring 1.000-1.500 lejligheder alene til pensionskasser. Afdelingen i København, der i 2008 bliver reduceret til cirka 25 mand, holder bemandingen nede på samme plan i begyndelsen af 10’erne, men efterhånden som ordretilgangen stiger, vokser afdelingen.

KPC opfører et nyt domicil til Siemens, og byggeriet er et skoleeksempel på KPC’s evner, når det handler om at styre et komplekst projekt i mål Også i Herning udvikler KPC sig i medarbejderantal, og i regn skabet for 2018 rapporterer KPC, at koncernen har 140 ansatte. Ikke mindst i begyndelsen af 10’erne trækkes der et meget stort læs af ikke mindst Jesper Henkel, Peter Ørtoft og Karsten Thorup. Hen ad vejen bliver der behov for ansættelse af nye projektchefer, og KPC uddanner også egne folk, så de kan varetage projektchefstillinger. Resultatet er, at KPC i Køben havn i dag står med en stærk gruppe af projektchefer, der alle med sikkerhed og tryghed kan gennemføre meget store byg gerier og sørge for, at de afleveres til tiden og uden eller med meget få mangler. I Jylland og på Fyn er det i starten af 10’erne lidt lettere at skaffe byggeprojekter, end tilfældet er i København i samme periode. Også i Jylland har KPC’s byggeafdeling glæde af udviklings afdelingen og ikke mindst Peter Christophersens indsats og ildhu, når det gælder om at skabe opgaver.

Siemens i København Foto: KPC

KPC vinder et af landets allerførste OPP-projekter (OPP står for offentligt-privat partnerskab), der udføres for skattecentret i Haderslev. Således kan SKAT Haderslev i 2009 flytte ind i et nybygget kontorhus opført af KPC med fokus på energibesparelser og godt arbejdsklima. Op gennem 10’erne videreudvikler KPC sine kompetencer på OPP-området, som bliver et strate gisk fokusområde for koncernen. Netop den kompleksitet, der i sagens natur er i en sag både byggeteknisk, juridisk og finan sielt, når offentlige og privates interesser skal varetages i ét projekt, ligger lige til KPC’s højreben. Blandt de OPP-projekter, som KPC afleverer i 10’erne, er Rigsarkivet i Viborg og Skander borg Fælled, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien - der er Danmarks hidtil største OPP-byggeri - og Aarhus Universitetshospitals nye centralkøkken. Senest har KPC vundet Banedanmarks Kontorbyggeri i Ring sted. Dette OPP-byggeri, som i skrivende stund er under op førelse, bliver et nyt knudepunkt for Banedanmark. Det kommer til at huse omkring 360 medarbejdere og er tegnet af Henning Larsens Architects. Skanderborg Fælled samler flere bygninger med zonerne ankomst, mødecenter, idrætsfaciliteter og administrationscenter. Alle funktioner sammenbindes af ankomstområdet, som strækker sig tværs gennem anlægget. Fra ankomstområdet er der direkte kig til både byrådssal og idrætshal, hvilket giver en oplevelse af en bygning, som er uformel og i øjenhøjde med borgeren. I bygningsdesignet indgår flere bæredygtige elementer som optimal udnyttelse af dagslys, naturlig ventilation og en effektiv klimaskærm.

10’erne - Gearskifte, byggeboom i København og 40 års jubilæum

KPC og Raundahl & Moesby samarbejder blandt andet om opførelsen af Danske Banks nye hovedkontor i Aarhus Visualisering: KPC

KPC’s associerede partner Raundahl & Moesby samarbejder med KPC Herning om opførelsen af byggeriet.

Mødet mellem Knudsen, Raundahl og Moesby foregår helt ufor melt på Erik Moesbys terrasse ved hjemmet i Risskov.

Raundal & Moesby er en af de vækstvirksomheder, som KPC er investor i. Virksomheden er stiftet i sommeren 2013, hvor Bo Knudsen drikker en kop kaffe sammen med Carsten Raundal og Erik Moesby, der på det tidspunkt begge arbejder i ledende stillinger hos Sjælsø. Faktisk er det Erik Moesby, der i 1999 ansætter Carsten Raundahl til et dengang nyoprettet, jysk Sjælsø-kontor. Erik Moesby kender KPC tilbage fra tiden, da KPC bygger for Dansk Firma Center, hvor Erik Moesby er teknisk direktør.

Sjælsø er på randen af konkurs, og Bo Knudsen spørger ind til deres planer for fremtiden. Han lufter sin egen idé, nemlig at etablere et fælles selskab med KPC som investor. Selskabet skal være selvstændigt med KPC som en af anker-kunderne. Både Raundahl og Moesby synes om ideen, og de bliver enige om straks at etablere selskabet.

Som beskrevet i kapitel 1 opbygger KPC en langvarig relation til Dansk Firma Center, og derfor falder det Bo Knudsen helt naturligt at genoptage samarbejdet med Erik Moesby i nyt regi.

Raundahl & Moesby ligger i Aarhus og vokser sig hurtigt stærk. Virksomheden omsætter for omkring 600 millioner kroner årligt og har i dag en synlig placering i ejendomsbranchen med en profil som en ansvarlig, engageret og konkurrencedygtig total entreprenør og udviklingsrådgiver.

Midt i årtiet opfører KPC Aarhus’ højeste hus - det 94 meter høje Aarhus City Tower, der huser et Comwell-hotel, kontor-etager til Deloitte samt andet erhverv plus en privat bolig på øverste etage til investor og samarbejdspartner Hans Lorenzen Fotos: KPC

10’erne - Gearskifte, byggeboom i København og 40 års jubilæum

I juni 2018 bliver Erik Moesby købt ud, og teknisk direktør Per Falstie bliver medejer af Raundahl & Moesby. Af byggerier, som KPC og Raundahl & Moesby samarbejder om i 2019, kan blandt andet nævnes Danske Banks nye hovedkon tor i Aarhus. Omkring 650 medarbejdere kommer til at arbejde i Danske Banks nye domicil i Aarhus Sydhavn, når det 11.000 kvadratmeter store byggeri fordelt på seks etager, herunder en p-kælder, står færdigt. På det strategiske plan er investeringer i vækstvirksomheder som Raundahl & Moesby vigtige for KPC, vurderer Bo Knudsen. Nye relationer i samme stil vil kunne bidrage til at øge KPC’s fremtidige vækst og indtjening yderligere. Derfor er KPC i dag også medejer af In-House Development, som KPC ejer halvdelen af, mens Brian Svart, tidligere udvikler hos TK Development, ejer den anden halvdel. Investeringen i In-House Development er foretaget for at sikre, at KPC bevarer sin konkurrencedygtighed inden for segmentet mindre retail-projekter. KPC ejer desuden TN Udvikling i Aalborg sammen med Torben Nielsen, der har lang erfaring som direktør og partner i erhvervsmæglervirksomheden Colliers. Torben Nielsen udvikler projekter, som KPC herefter opfører. Sammen har TN Udvikling og KPC udviklet flere projekter på de tidligere godsbanearealer i Aalborg. Strategisk handler investeringerne i nye selskaber for KPC om at finde de rigtige folk at forretningsudvikle med. Vi kommer tilbage til fremtidsperspektiverne i bogens afsluttende afsnit. Når vi kigger tilbage til starten af 10’erne, så er et af de første projekter, som KPC kaster sig over i den periode, opførelsen af Emiliedalen i Skåde Bakker ved Aarhus. På en stor teglværks grund, som har ligget ubebygget hen i en årrække, udvikler KPC i samarbejde med de to pensionskasser FSP Pension (i dag AP Pension) og Lærernes Pension et unikt projekt med 157 boliger fordelt på lejligheder og rækkehuse. I løbet af blot få måneder i 2010 lykkes det at udarbejde kontrakterne og få alle myndighedsmæssige tilladelser inklusive nabohøring på plads. KPC’s vanlige effektivitet og den økonomiske uafhængighed af bankerne kommer igen virksomheden til gavn. I Aarhus opfører KPC midt i årtiet Aarhus’ højeste hus - det 94 meter høje Aarhus City Tower. Bygningen huser et Comwellhotel, kontor-etager til Deloitte, Bech-Bruun Advokatfirma og andet erhverv plus en privat bolig på øverste etage til tidligere omtalte storinvestor og samarbejdspartner Hans Lorenzen. Højhuset er beliggende på adressen Værkmestergade 2 og er tegnet af Arkitema.

Historien om, hvordan KPC kommer til at bygge højhuset, kom mer her. KPC er på jagt efter en hotelinvestor, fordi Deloitte og et stort advokatfirma er begejstret for adressen på Værkmestergade. De vil dog gerne op og have den gode udsigt over Aarhus havn og by. Derfor betinger de sig, at der kommer et hotel nederst i bygningen. Og Comwell har samtidig vist interesse for Aarhus. Vi befinder os tidsmæssigt umiddelbart efter finanskrisen, og generelt er investorerne mildest talt ikke vilde efter at investere i hoteller, men KPC hører alligevel på vandrørene, at deres gode samarbejdspartner og investor i Scandic-byggerierne, Hans Lorenzen, måske kan være interesseret. Peter Christophersen opsøger derfor Hans Lorenzen, som in viterer KPC-manden hjem i privaten i Marselisborg, hvor de kan tale om projektet. Peter Christophersen kommer hjem til Hans Lorenzen, som byder ham ind på en kop kaffe i køkkenet. Snart kommer Lorenzens interesse på bordet – han vil godt investere i det 23 etager høje hus, hvis han selv kan få en bolig på øverste etage. Kabalen går op, aftalen indgås, og der bliver trukket en flaske vin op, så Peter Christophersen og Hans Lorenzen kan skåle på endnu et kommende samarbejde. Aarhus City Tower står færdigt i juli 2014. Midt i 10’erne opstår der endvidere to nye muligheder for store og markante projekter for KPC – det ene er Odeon i Odense, og det andet er som nævnt det nye psykiatriske hospital i Skejby med det officielle navn Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. Historien om Odeon er den, at Odense Kommune i over 10 år efterspørger et nyt konference- og kulturhus midt i Odense, og kommunen prøver også at få gang i projektet med flere forskellige samarbejdspartnere, men hver gang kuldsejler det. Opgaven går ud på at skabe et kulturhus med beliggenhed på en central placering ved et eksisterende hotel og tæt på H.C. Andersens Hus. KPC kigger også på projektet et par gange, men står af, fordi de grundlæggende forudsætninger efter KPC’s vurdering er beskrevet for optimistisk. På et tidspunkt bliver KPC kontaktet af Odense Kommune, der spørger, hvorfor KPC ikke byder ind på projektet. Pia Bay, kommunens kontorchef for Ejendomme, kender KPC fra projek ter, virksomheden har udført på havnen i Odense, og hun har respekt for KPC’s håndtering af sagerne. Der er med andre ord gensidig respekt, og det er altid en godt fundament for en sag. Eftersom KPC tidligere har kigget på projektet, har Kurt Poulsen også en idé om, hvor projektets akilleshæl befinder sig, og der er lydhørhed for KPC’s forslag. Der viser sig stor politisk vilje i Odense Kommune til at få projektet gennemført, og der bliver lavet et realistisk udbud, som KPC efterfølgende vinder. Der

Odeon knejser som et stolt, kulturelt fyrtårn i Odense, og KPC’s i forvejen stærke position i byen forstærkes yderligere Foto: Studie 1-2

bliver koblet en undervisningsdel til projektet, så man nu kan studere teater og musik midt i Odense. Også 30 ungdomsboliger og en dagligvarebutik tilkobles Odeon-projektet for at sikre det spændvidde og dermed økonomi. Byggeriet gennemføres i god ro og orden – dog ikke uden en kelte sværdslag. Selv om bølgerne ind imellem går højt, bliver resultatet en bragende succes, og Pia Bay og stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen evner gennem hele forløbet at hol de sig målet for øje. Odeon bliver påbegyndt, mens Anker Boye er borgmester i Odense, og afleveres med Peter Rahbæk Juel på borgmesterposten. I dag, to år efter indvielsen, knejser Odeon som et stolt, kulturelt fyrtårn i Odense, og KPC’s i forvejen stærke position i byen er yderligere forstærket. Efter afleveringen af Odeon bygger KPC et hotel med Niels Thorborg som bygherre i Odense, og et større boligprojekt er desuden under opførelse. Gennem hele årtiet er KPC med andre ord til stede med stor byggeaktivitet i Odense, hvor også Danske Bank er blandt KPC’s opdragsgivere. Byggeafdelingen i Herning har desuden en del aktiviteter i

Esbjerg op gennem 10’erne - det skyldes blandt andet Søren Kristiansens gode relationer her, idet han er vokset op i byen. Blandt KPC-projekterne i Esbjerg er storcentret Broen, et boligprojekt på gågaden og flere byggerier på havnen i Esbjerg. Inden for en radius af to kilometer bygger KPC i perioden 20152019 for cirka 1 milliard kroner i Esbjerg. Et af de større projekter, som KPC opfører i Esbjerg, er Mærsk Olie og Gas’ nye hovedkarter. Domicilet er på knap 10.000 kvadratmeter til omkring 600 medarbejdere. Domicilet er opført i fem etager med effektivt indrettede storrumskontorer, mødeog konferencefaciliteter, kantine og fitnessrum. Dette byggeri afleveres i 2014. Samme år afleverer KPC desuden DONG Energy Oil & Gas’ nye domicil. Bygningen er opført kun 20 meter fra Esbjergs havne kaj, hvilket betyder, at huset er konstrueret, så det kan modstå stormflod. Som det fremgår, er Esbjerg endnu et eksempel på en dansk by, som KPC sætter et tydeligt aftryk på med byggerier til både bolig, erhverv, detailhandel, hotel og kultur.

I 2014 afleverer KPC Mærsk Olie og Gas’ nye hovedkarter i Esbjerg på knap 10.000 kvadratmeter og plads til omkring 600 medarbejdere Fotos: KPC

Inden for en radius af to kilometer bygger KPC i perioden 2015-2019 for cirka 1 milliard kroner i Esbjerg

KPC bliver op gennem 10’erne dygtigere og dygtigere til at løse stadigt mere komplekse projekter. En af de bygninger, KPCdirektør Jesper Henkel er særligt stolt af, er Trafik Control Center Øst på Kalvebod Brygge. Herfra styres hele banenetvær ket øst for Lillebælt. Også Vejdirektoratets Trafik Informationscenter ligger i den runde og syv etager høje bygning. Centret indeholder meget komplekse og følsomme centralenhe der, hvilket stiller høje krav til sikkerheden i og omkring kontrol centret. Det er Pihl, der oprindeligt vinder sagen, men virksomheden går konkurs, og KPC bliver ringet op af Banedanmark for at høre, om de kan træde til og overtage hovedentreprisen. KPC siger ja tak til udfordringen, som blandt andet består i opførelsen af en cirkulær bygningskrop spækket med højteknologiske instal lationer og sikringsanlæg samt et 750 kvadratmeter stort og søjlefrit kontrolrum, der sikrer frit udsyn for alle medarbejdere. KPC løser opgaven, og efter to års byggeperiode i 2013-15 står TCC Øst som et ikonisk og markant byggeri i København. Trods kompleksiteten kaldes bygningen i daglig tale for ”Tønden”. KPC’s økonomiske resultater er støt stigende gennem 10’erne, hvilket ikke mindst skyldes evnen til at undgå store fejl. Netop en høj fejlrate og manglende effektivitet er ellers bygge branchens svøbe, og på begge parametre præsterer KPC eks ceptionelt flot – der laves meget få fejl, og effektiviteten er høj. Det er afgørende faktorer for de økonomiske resultater. Udviklingsafdelingen i København med Jesper Jørgensen i spid sen udbygges løbende, og der hentes kapacitet ind i form af folk, der - udover at have sans for jura - også kan se de muligheder, der opstår i markedet. I begyndelsen er Peter Christophersen ret enerådende, når det gælder om af afsøge projektmuligheder. Han nyder rollen som spydspids, og det giver for det meste resultater, selv om Peter

Christophersen i sin ivrighed også ind imellem oplever at løbe panden mod en mur. Nederlag påvirker tilsyneladende ikke hans humør synderligt, Peter Christophersen har evnen til hurtigt at rejse sig igen i jagten på nye projekter. Også udviklingsafdelingen i Herning med Henrik Hoffmann i spidsen udvides, da der også her er et støt stigende behov for kapacitet inden for jura, projektopsøgning og projektopfølgning. Primært arbejder KPC’s advokater, projektledere med videre på at udvikle sager frem for traditionelt advokatarbejde med tvister og lignende. Ledelses-laget bestående af Bo Knudsen, Jesper Henkel, Søren Kristiansen, Peter Christophersen, Jesper Jørgensen og Henrik Hoffmann udgør en væsentlig faktor for de stærkt stigende økonomiske resultater op gennem 10’erne, for selv om finanskrisen slutter, er det langt fra alle projekt udviklingsselskaber og totalentreprenører i branchen, der får skuden rettet op. KPC’s evne til at skabe solide afkast er ikke blot en afspejling af markedsudviklingen, men i høj grad en refleksion af de mennesker, der styrer virksomheden - også Jesper Henkels og Søren Kristiansens evner til at eksekvere byggeopgaverne er helt afgørende. I sidste halvdel af 10’erne oplever KPC stor interesse fra kapi talfonde og lignende med ønske om at overtage familievirksom heden fra Herning. Efter særdeles nøje overvejelser om, hvilken ejer-form, der bedst sikrer virksomhedens beståen i fremtiden, kommer Kurt Poulsen og familien sammen med Bo Knudsen frem til, at fami lieejerskabet skal fortsætte. En af de væsentligste årsager til denne konklusion er, at fami lieejerskabet vurderes at være en meget væsentlig del af selve KPC’s DNA. Der vil derfor være en betydelig risiko for, at en anden ejer-konstruktion med fremmed investor ikke vil få lang varig succes med KPC.

10’erne - Gearskifte, byggeboom i København og 40 års jubilæum

Et byggeri, som KPC-direktør Jesper Henkel er særligt stolt af, er Trafik Control Center Øst på Kalvebod Brygge. Herfra styres hele banenetværket øst for Lillebælt, og den runde bygning er spækket med højtekniske installationer og sikringsanlæg samt et 750 kvadratmeter stort og søjlefrit kontrolrum Fotos: KPC

KPC vælger derfor at takke nej til de eksterne tilbud, og man vedtager at fortsætte som et familieejet selskab – også i frem tiden. Der iværksættes et generationsskifte med det primære formål at sikre KPC’s fremtidige beståen, og ejerkredsen ud vides med adm. direktør Bo Knudsen. Midt i 2019 fejrer KPC sit 40 års jubilæum, og bogen her markerer den milepæl i historien. Når Kurt Poulsen her i jubi læumsåret gør status på KPC’s udvikling, vurderer han, at den væsentligste forklaring på virksomhedens fremgang og succes i 10’erne er sammensætningen af de rigtige mennesker. KPC står med et hold, der fungerer som et sammentømret kollektiv, hvor det ikke er et enkelt led, der er altafgørende.

Stifteren konstaterer, at de helt store projekter kommer i hus, når KPC stiller i sin stærkeste holdopstilling på både ledelsesog eksekveringsniveau - og at den opstilling her i jubilæumsåret 2019 er den bedste, KPC nogen sinde har haft. Hele maskineriet fungerer både fagligt og effektivt på alle niveauer af organisa tionen. I bogens afsluttende kapitel, kan du læse lidt om de fremtids perspektiver, der tegner sig for KPC.

TIDSLINJE MED KPC-MILEPÃ&#x2020;LE

Tidslinje med KPC-milepæle

Mio. kr. 3000

KPC etableres i 1979

10 års jubilæum i 1989

2500 2000 1500

KPC’s domicil i Berlin Arkitekt Mads Peter Jensen og Kurt Poulsen i 1989 foran udviklingsprojekt i Herning

1000 500

400

300 250

Efter en kort periode i privatens garage flytter KPC til Østergade

KPC etablerer formelt sit første selskab i København i 1990

200 150 100 50 25

I midt-80’erne begynder KPC at bygge på Sjælland

1979

Sidste byggeri i Tyskland afleveres i Stralsund 1997

Første totalentreprise i Tyskland

1984 1985 1986

Første professionelle bestyrelse 1995

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995

Resultat før skat første gang over 5 mio. kr. Omsætning første gang over 50 mio. kr.

Resultat før skat første gang over 10 mio. kr.

I 1989 modtager Kurt Poulsen Erhvervsrådets Initiativpris

Omsætning første gang over 100 mio. kr.

Omsætning første gang over 1 mia. kr.

Omsætning første gang over 500 mio. kr.

1997

2000

Resultat før skat første gang over 20 mio. kr.

40 års jubilæum i 2019

25 års jubilæum i 2004

I 10’erne byggger KPC over hele landet - ikke mindst i hovedstadsområdet. Her ses aktiviteter i Teglværkshavnen

Bo Knudsen bliver adm. dir. i 2006

Kurt og Anna Birthe fejrer 25 års jubilæum med stor reception. Alle medarbejdere med familier er desuden inviteret på Hotel Legoland med oplevelser i parken om dagen og fest om aftenen

Foto: Peter Clausen / Master Media

Kurt og Anna Birthe glæder sig til den kommende 40 års jubilæumsreception og til at feste sammen med ledelse, bestyrelse og medarbejdere Her er parret foto graferet til en begiven hed i Boxen i Herning

Kurt Poulsen holder tale ved et rejsegilde - her i forbindelse med opførelse af ældreboliger i Herning. Siden er der holdt utallige rejsegilder Foto: Herning Folkeblad/Tom Laursen

Foto: Herning Folkeblad/Tom Laursen

2008 Tid 2001

2004

2006

2010 2011

Omsætning første gang over 3 mia. kr. Omsætning første gang over 2 mia. kr.

Eneste underskud i KPC’s historie: Minus 71 mio. kr. i 2008.

Resultat før skat første gang over 100 mio. kr.

2014

2016 Resultat før skat første gang over 200 mio. kr. Ny bestyrelses formand ved Kjeld Johannesen 2016

Resultat før skat første gang over 150 mio. kr. KPC opnår for første gang arbejdsmiljøcertificeringen Kronesmiley i 2008

2018 2019

170 ansatte i KPC

Resultat før skat første gang over 300 mio. kr.

KPC BYDELSUDVIKLING KPC har sat markante aftryk på flere dele af Danmark. Virksomheden har gennem sit virke og med evne til at se frem bidraget til at udvikle spændende bydele i flere danske byer. Se den flotte fotografiske gengivelse af de steder, hvor KPC har haft særlig markant indflydelse på bydelsudvikling. Kom med på en foto-rundtur i Herning, Horsens, Vejle, Aarhus, Odense og København og oplev, hvordan KPC har sat sit præg på byerne.

Plan for BindesbĂ¸ll Byen i Risskov i Aarhus

KPC Bydelsudvikling - Herning

Et view ud over Kousgaards Plads Foto: Studie 1-2

Nis Petersens Gård husede tidligere en brandstation, og grunden lå tom i flere år, før KPC udviklede et projekt med kontor til Fællesbo, ejerlejligheder og ungdomsboliger Foto: Studie 1-2

Herning I hjembyen Herning sætter KPC sit markante aftryk på flere bydele, dog ikke mindst Herning midtby med området omkring Kousgaards Plads med DGI Vand kulturhus, DGI-hotel og et højhus med 24 ejerlejligheder, Mediehuset Herning Folkeblad, ungdomsboliger og ældreboliger. KPC opfører desuden Dalgashus i Herning centrum med boliger, p-kælder og butikscenter. I dag er IT-Relation hovedlejer i centeret. KPC udvikler og opfører størstedelen af ”Hernings Wall Street” på Dalgasgade og Dalgas Plads. Først bygges Sydbank, og efterfølgende udvikler KPC nye domiciler til Danske Bank, Vestjysk Bank og Nykredit. KPC har selv hovedkontor i højhuset sammen med blandt andre Nykredit. I daglig tale benævnes huset ”Queen’s Corner”.

Dalgashus Foto: Studie 1-2

KPC Bydelsudvikling - Herning

Sydbank Foto: Studie 1-2

Hernings Wall Street fra Dronningens Boulevard Foto: Studie 1-2

Danske Bank Foto: Studie 1-2

I helikopterperspektiv ses her både Dalgashus og en del at Hernings bankgade ”Wall Street” med ”Queen’s Corner”, hvor KPC har hovedkontor sammen med blandt andre Nykredit Foto: Studie 1-2

KPC Bydelsudvikling - Herning

DGI-Huset Herning Foto: Studie 1-2

FruehĂ¸jsgaards ungdomsboliger Foto: Studie 1-2

Mediehuset Herning Folkeblad Foto: Studie 1-2

Lejligheder pĂĽ Kampmannsgade Foto: Studie 1-2

Aarhus I Aarhus sætter KPC sine markante spor på flere bydele. I Dusager ved Viby køber KPC en 40.000 kvadratmeter stor grund, som over en lang periode udbygges med erhvervsbyggerier til IBM, Beirholm, Adidas, EG, Carl Bro, Oracle, Mercuri Urval og KMD. I Skejby opfører KPC det store OPP-projekt Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

Et view over Aarhus Universitetshospital Psykiatrien Foto: Studie 1-2

Et blik indenfor pĂĽ et psykiatriske hospital

Foto: Studie 1-2

Her ses det store hospitalsbyggeri Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, som KPC afleverer fĂ¸r tid og til det aftalte budget Foto: KPC

100

KPC Bydelsudvikling - Aarhus

KMD Foto: Studie 1-2

Et drone-foto viser her det store Dusager-område, som KPC bebygger over en årrække i samarbejde med erhvervsvirksomheder, der gerne vil have domicil i Aarhus Foto: Studie 1-2

101

Adidas Foto: Studie 1-2

Erhvervsbyggeri i Dusager Foto: Studie 1-2

Beirholm Foto: KPC

102

Markant erhvervsbyggeri på 10 etager

KPC Bydelsudvikling - Horsens

Foto: Studie 1-2

Uddannelsescenter i Horsens Foto: Studie 1-2

Horsens I Horsens udvikler KPC både byggerier til sport, kultur, uddannelse, bolig og erhverv. Blandt projekterne er et stort uddannelsescenter, et højhus med erhverv, Forum Horsens, CASA Arena, Åparkcentret, Bilka og Megascope.

Forum Horsens Foto: Studie 1-2

CASA Arena Horsens Foto: Studie 1-2

104

KPC Bydelsudvikling - Vejle

Vejle KPC bygger gennem tiden flere steder i Vejle, men ikke mindst på den tidligere Tulip-grund på 48.000 kvadratmeter er KPC aktiv og opfører blandt andet det 17 etager store højhus Det Hvide Facet, der er et smukt arkitektonisk vartegn for Vejle. Tulip-grunden huser yderligere blandt andet to højhuse og et ungdomsboligprojekt.

Tilbygning til Musikteatret i Vejle Foto: Studie 1-2

Hotel Scandic Foto: Studie 1-2

KPC står også bag den nye tilbygning til Musikteatret i Vejle med foyer, lobby og restaurant, og et hotelbyggeri, som i første omgang drives af KPC sammen med DGI i Vingsted, men efterfølgende drives af Scandic. I samme projektområde centralt i Vejle opfører KPC cirka 100 boliger i tilknytning til rådhuset og Byparken.

Boliger i Vejle Foto: Studie 1-2

Det Hvide Facet Foto: Studie 1-2

105

106

KPC Byudvikling - Odense

Odense I Odense opfĂ¸rer KPC markante byggerier i form af studieboliger, alment boligbyggeri og erhvervsbyggeri. KPC er en aktiv medspiller i udviklingen af Odenses attraktive havnearealer. Inde i Odense bygger KPC blandt andet ODEON.

Et view over Odense Havn Foto: Studie 1-2

Studieboliger for det almene boligselskab Civica Foto: Studie 1-2

FĂŚllesdomicilet Odense, hvor blandt andre reklamebureauet NĂ¸rgaard Mikkelsen har domicil Foto: Studie 1-2

107

108

KPC Byudvikling KPC Byudvikling - Odense

Almene boliger bygget for Kristiansdal Foto: Studie 1-2

109

Byggeri pĂĽ Odense havn Foto: Studie 1-2

Deloitte i Odense

Odeon

Foto: Studie 1-2

110 KPC Byudvikling 110 KPC og bydelsudvikling - København

Boligkaréer på Sluseholmen Visualiseringer: Årstiderne Arkitekter

Et view ud over Sydhavnen Foto: Master Media / Peter Clausen

København Ikke mindst på de mange havnearealer sætter KPC markante aftryk og udvikler store bydele i landets hovedstad. Alene på Sluseholmen i København opfører KPC gennem tiden over 1.000 boliger i en række boligkarréer.

Plaza på Havneholmen Foto: KPC

112

KPC Bydelsudvikling - KĂ¸benhavn

TeglvĂŚrkshavnen fra vandsiden Foto: Master media / Peter Clausen

113

PrĂŚmieret boligbyggeri i TeglvĂŚrkshavnen Fotos: Tegnestuen Vandkunsten

Et view over Nordhavnen Foto: Master media / Peter Clausen

114

PERSPEKTIVERING â&#x20AC;&#x201C; KPC i fremtiden

116

Perspektivering

I Risskov i Aarhus er KPC i gang med opførelsen af en helt ny bydel i området, hvor det tidligere psykiatriske hospital lå. Der bygges 1.000 nye hjem på den 90.000 kvadratmeter store grund med naturskøn beliggenhed Visualisering: Arkitema Architects

KPC passerer i sit jubilæumsår 2019 flere milepæle. Koncernens samlede egenkapital overstiger ved udgangen af regnskabsåret 2018 en milliard kroner. Årsresultatet før skat runder for første gang 300 millioner kroner. 10’erne byder på den ene bundlinje-rekord efter den anden, og et retrospektivt blik på årtiet viser, at fastholdelse af en række grundprincipper samt en strategisk og ledelsesmæssig kontinu itet er årsag til de gode resultater. Kurt Poulsens oprindelige strategi om at holde fokus på total entrepriser tilsat projektering - en strategi, der senere udvides med projektudvikling og OPP-projekter - er tilbage på sporet i 10’erne. Det sker efter perioder i 90’erne og 00’erne, hvor KPC blom strer vel lystigt i for mange retninger. Strategien bliver blandt andet udfordret af initiativrige ledere og dygtige ansatte, som får lov at gå i andre retninger i form af blandt andet byggeri i falske totalentrepriser og i hovedentrepriser.

Kurt Poulsen har gennem tiden det held at kende og samarbejde med de personer, der skaber nybrud inden for dansk byggeri: Bøje Nielsen, der lancerer totalentreprisebegrebet. Axel Juul Jørgensen, som introducerer det udvidede totalentre prisebegreb, som er det, der giver startskud til KPC’s spæde start på professionaliseringen af projektudvikling. Flemming Thomsen, som med sit Dansk Firma Center opbygger et ejendomsimperium baseret på egen-udviklede projekter. Sjælsø, som er den store drivkraft blandt de private developere i Danmark i 00’erne. Fælles for disse foregangsmennesker er, at de alle oplever ”storhed og fald”. Efter Kurt Poulsens vurdering er ”faldet” uundgåeligt, fordi de hver og én glemmer den gamle læresæt ning om, at likviditet er essentiel for overlevelse på sigt. Netop likviditet er et nøgleord, som KPC har fokus på gennem 40 år.

117

Forum er et 14 etager højt hus, som kommer til at rumme et patienthotel med omkring 60 værelser placeret med udsigt over Aarhus by, bugten og oplandet. Patienthotellets spiseområde kommer til at ligge på øverste etage, mens etagerne nedenunder kommer til at huse hospitalets afdelinger for Funktionelle Lidelser og Klinisk Farmakologi. Bindesbøll Byen i Risskov kommer til at præge udviklingen i Aarhus de kommende år. En 90.000 kvadratmeter naturskøn grund, hvor det tidligere psykiatriske hospital lå, omdannes til 1.000 nye hjem. Projektet bliver i øvrigt landskendt, da det kommer frem, at de nye huse delvist bygges på resterne af en tidligere kirkegård, hvor afdøde patienter og personale fra det psykiatriske hospital er begravet. Det giver anledning til offentlig debat, men både byrådet og den daværende biskop ender med at godkende en nedlæggelse af kirkegården, hvorefter et lapidarium er eta bleret til bevaringsværdige gravsten. KPC opfører projektet som del af et konsortium med PKA og Lærernes Pension. Første spadestik i Bindesbøll Byen er taget, og området afle veres i etaper frem til 2023. I Aarhus har KPC også Danske Bank under opførelse. Det nye bank-domicil bliver en markant bygning i Aarhus’ Sydhavn.

Den stærke likviditet tilfører KPC frihed og bærer virksomheden gennem svære kriser. I jubilæumsåret står KPC med et koncept, som bygger på de oprindelige ideer om totalentreprise, udbygget med discipliner, som har tilknytning til begrebet, nemlig projektudvikling, fast ejendom og OPP. Kurt Poulsen forventer, at KPC i 2020’erne vil udvikle sig posi tivt både øst og vest for Storebælt. I løbet af 10’erne viser der sig en tydelig tendens til, at en hånd fuld fremsynede danske byer evner at udvikle sig ud over det sædvanlige. Ikke mindst er Aarhus og Østjylland i rivende udvikling, og derfor beslutter KPC at placere sig fast i byen, dels for at lette håndteringen af nuværende stor-projekter som Bindesbøll Byen i Risskov og Forum i Skejby, dels med henblik på at sikre sig fremtidige projekter.

I samarbejde med KPC’s associerede selskab Raundahl & Moesby opfører KPC desuden Åbyen i Aarhus. Aarhus Universitet og andre uddannelsesinstitutioner gør Aarhus til en magnet for især den yngre del af befolkningen, og befolkningsudviklingen tyder på, at mange studerende bosætter sig i området efter endt uddannelse. Tal viser, at Aarhus har en befolkningstilvækst på omkring det halve af København, og intet tyder på, at tilgangen til universitetsbyerne vil aftage. KPC’s afdeling i Aarhus etableres endvidere, fordi KPC har lettere ved at rekruttere nøglemedarbejdere med tilbud om arbejdsmulighed i Smilets By. I første omgang er kontoret placeret i Bindesbøll Byen, men planen er at flytte afdelingen til Aarhus C.

118

Perspektivering

I Herning vil ikke mindst Herning+ danne base for den fortsatte udvikling lokalt

I Herning har KPC købt størsteparten af den grund, der i dag huser Regionshospitalet Herning. Hospitalet flytter til et nyt storsygehus i Gødstrup, og herefter vil der i de kommende år blive opbygget en helt ny og attraktiv bydel med forskellige boligformer, herunder townhouses og et højhus. Projektet hedder Herning + Visualisering: Årstiderne Arkitekter

119

I Herning vil ikke mindst Herning+ danne base for den fortsatte udvikling lokalt. Målet for KPC er konstant at kunne dokumentere konkurrence dygtighed, og KPC vil fortsætte med at udvise dyb og ærlig interesse og engagement i sine lokale projekter.

Allerede i begyndelsen af det kommende årti kan KPC aflevere den lokale skole Lindbjergskolen i Hammerum, og herefter følger Politistationen i Herning.

120

Perspektivering

I København er KPC i gang med at opføre et knap 100 meter højt hus med studieboliger ved Nørrebro Station. Projektet hedder Nordbro

Nordbro har Danica Pension som bygherre, og Arkitema er arkitekt Visualisering: Arkitema Architects. Fotos: Arkitema Architects / fotograf Jens Lindhe

I København er der som i Aarhus tiltag i gang, som kan styrke KPC-organisationen yderligere og sikre de kommende års vækst. KPC fortsætter for fuld styrke med sine byggeaktiviteter i lan dets hovedstad. For eksempel står KPC bag et af de ti arkitektoniske højdepunkter i 2019, som Politikens arkitektur-redaktør Karsten R.S. Ifversen beskriver i avisen den 7. januar 2019. KPC-højdepunk tet kan tages helt bogstaveligt, idet KPC opfører et knap 100 meter højt hus med studieboliger ved Nørrebro Station. Bygherre er Danica Pension, og Arkitema er arkitekt på Nord bro, som projektet hedder. Øverst på bygningen bliver der en

offentligt tilgængelig udsigtsterrasse. Som det eneste højhus på Ydre Nørrebro bliver Nordbro et tydeligt vartegn for områ det, skriver redaktøren, der desuden noterer, at bygningen ”har en interessant bearbejdet facade, der gør det værdigt til at rejse sig op over byens tage”. Ud over bygge- og udviklingsaktiviteter, så har KPC gennem årene opbygget en ejendomsportefølje, som forventes udbygget i de kommende år, både i form af OPP-projekter og via andre projekttyper, som KPC investerer i. Ejendomsaktiviteter uden for koncern-niveau vil forventeligt vokse i fremtiden. Status for virksomheden ved 40 års jubilæet er, at KPC er et stærkt brand, der har vist sin kompetence til at stå på egne ben i med- og modgang og gennem skiftende markedsvilkår.

121

kommende generationers aktionærer ikke forpligtes til at del tage i den fremtidige drift. Ledelsesmæssige positioner skal til enhver tid udfyldes af de bedst egnede personer. Medarbejder staben har den rette sammensætning teoretisk og fagligt, og KPC har fastholdt en flad organisationsstruktur uden tunge stabsfunktioner. Nøglemedarbejdere har i stor stil en solid baggrund fra rådgivende fag inden for byggeri, regnskab og jura suppleret med entreprenørmæssige kompetencer på højeste niveau. Denne kombination af kompetencer sikrer, at KPC’s kunder får den bedst mulige rådgivning om de valgte løsninger og den stærkest mulige byggefaglige ekspertise. KPC er polstret økonomisk, fagligt og mentalt og klar til at løse kommende udfordringer, vel vidende at den nuværende optur ikke varer evigt og vel vidende, at virksomheden er nødt til at have planer klar i god tid, før konjunkturerne vender. Der ligger derfor allerede overordnede planer klar – planer, som beskriver, hvad der kan ske, når opturen i markedet stopper. Disse planer justeres løbende i takt med udviklingen. Strategien for 20’erne er at fortsætte de gode takter fra 10’erne. KPC har fokus på ægte totalentrepriser, på egen-udviklede projekter, gerne med bydelskarakter, på OPP og på langsigtede, strategiske samarbejder med solide og stærke partnere som eksempelvis pensionskasserne omkring både totalentrepriser og projektudvikling, herunder bydelsudvikling. KPC tror på såvel fortsat organisk vækst i KPC som på videre udvikling gennem medejerskab i associerede selskaber som eksempelvis Raundahl & Moesby.

KPC gennemlever tider med voldsom inflation, krisen i 1993, hvor stort set alle landets developere går konkurs, og perioder uden tilstrækkeligt med byggeopgaver i Danmark, hvor KPC søger til Tyskland.

KPC vil også fortsat indgå i selskaber, som stiftes sammen med solide partnere som eksempelvis Falck. Investering i fast ejendom er primært baseret på projekter, KPC selv udvikler.

KPC forbereder sig i tide til at komme tilbage til Danmark, hvor handsken tages op fra 1996 og fremefter. I 2008 overlever KPC den værste krise i byggeriet i mands minde og slipper helskindet igennem uvejret.

KPC’s aktiviteter er i dag spredt på udvikling, byggeri og ejendomme, og stifter Kurt Poulsen ser fortrøstningsfuldt på tiden, der kommer. Han er sikker på, at KPC kan modstå de udfordringer, fremtiden må bringe.

I dag står KPC mere solidt funderet end nogensinde før – både økonomisk, fagligt og ledelsesmæssigt.

Med denne udgangsbøn forlader vi KPC gennem 40 år, og læsere kan se frem til en opdatering om 10 år, når KPC fejrer 50 års jubilæum. Forpligtelsen til at skrive videre på KPC’s histo rie og dokumentere virksomhedens fortsatte udvikling lægges hermed i hænderne på direktion og administration.

Den i kapitel 4 nævnte beslutning om at fortsætte KPC som familieejet virksomhed indeholder også en strategi om, at de

122

KPC NÃ&#x2DC;GLEPERSONER

124

KPC Nøglepersoner

Nøglepersoner i KPC gennem 40 år Navn

Sluttitel

Ansættelsesperiode

Kurt Poulsen

Koncerndirektør

1979 -

Anna Birthe Poulsen

Økonomichef

1979 -

Ole L. Jensen

Projektchef

1983 - 2008

Henning Andersen

Projektchef

1986 - 1995

Vagn Rasmussen

Afdelingschef

1988 - 1998

Svend Erik Christensen

Afdelingschef

1989 - 1997

Gitte Poulsen

Økonomichef

1989 -

Leo Helmer

Afdelingschef

1989 - 1997

Erik Sørensen

Adm. direktør

1990 - 2001

Klaus Jürgensen

Afdelingsleder Tyskland/ projektchef i DK

1991 – 2008,

Projektchef

2014 -

Byggeleder Tyskland

1991 - 1993,

Projektchef

1995 -

Karl Henrik Elkjær

Afdelingschef

1991 - 2006

Ole Thorup

Projektchef

1991 - 2011

Peter Ørtoft

Projektchef

1991 -

Søren Kristiansen

Teknisk direktør

1992 -

Torben Kloster

Projekteringsleder

1993-

Leo Holm

Afdelingschef

1993 - 2012

Tom Kristensen

Byggeleder

1994-

Christian Paulsen

Afdelingschef

1994 - 2003

Carsten Aagaard

Afdelingschef

1997 - 2009

Susanne Poulsen

Kvalitetsmedarbejder

1997 - 1998,

Peter Poulsen

Kvalitets- og sikkerhedschef

2000 - 2011

Tim Kjeldsholm

Teknisk direktør

1998 - 2003

Peter Christophersen

Udviklingsdirektør

1999 - 2018

Allan Arpe

Afdelingsdirektør

2001 - 2003

Birthe Rasmussen

Jurist

2001 -

Knud Erik Jørgensen

Afdelingschef

2002 - 2009

Navn

Sluttitel

Ansættelsesperiode

Bo Knudsen

Adm. direktør

2002 -

Ole Thalund

Projektchef

2002 -

John Forslund

Afdelingschef

2002 - 2018

Per Jørgensen

Afdelingsdirektør

2003 - 2007

Jørgen Nonneman

Afdelingsdirektør

2003 - 2005

Jesper Henkel

Afdelingsdirektør

2003 -

Karsten Thorup Petersen

Projektchef

2003 -

Henrik Hoffmann

Udviklingsdirektør

2004 -

Mikael Larsen

Projektchef

2004 -

Jesper Jørgensen

Projektudvikler

2005 - 2007,

Udviklingsdirektør

2009 -

Søren Lengsholm

Projektchef

2005 -

Anders Johnsen

Projektleder

2005 -

Hans Wagner Pedersen

Projektleder

2006 -

Bo Wendt Jensen

Tilbudschef

2006 -

Jesper Due Hansen

Projektleder

2006 -

Jan Bo Rollmann Madsen

Projektudviklingschef

2010-2017,

Projektdirektør

2018 -

Peter Steen Hansen

Projektchef

2011 -

Steen Møller

Projektdirektør

2013 -

Eva Tørsleff Møland

Juridisk direktør

2015 -

Christian Gade

Økonomidirektør

2016 -

Kristian Skaarup

Juridisk direktør

2018 -

Peter Leschly

Bestyrelsesformand

1995 - 2016

Teddy Jacobsen

Bestyrelsesmedlem

1995 -

Niels Vestermark

Bestyrelsesmedlem

2010 -

Kjeld Johannesen

Bestyrelsesformand

2016 -

Bestyrelse

På listen er medtaget nøglemedarbejdere på direktionsniveau og udvalgte nøglepersoner med mindst fem års anciennitet. For KPC har det høj prioritet løbende at ansætte nye medarbejdere, som har potentiale til at udvikle sig til de kommende nøglepersoner i KPC.