IBIS Fokus 112

IBIS

fokus

Uddannelse skaber udvikling

: HELE VERDEN I SKOLE 185.000 danske skoleelever læste om Uddannelse for Alle.

Skolebørn på hver anden skole i Danmark havde retten til uddannelse på skemaet fredag før påske. Læs mere på side 8.

JUNI 2007

NR. 112

LEDER

VAGN BERTHELSEN GENERALSEKRETÆR IBIS

: hvorfor skal IBIS forvalte 50 mio. kr. til aids-bekæmpelse i Bolivia?

IBIS har sammen med den hollandske NGO Hivos fået en bevilling på godt 50 mio. kr. til at bekæmpe aids i Bolivia. Bevillingen er givet af ‘den Globale Fond til Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria’ – et samarbejde imellem regeringer, multi- og bilaterale donorer og NGO’er.

Det er første gang, en dansk NGO får en bevilling fra fonden, og det er en fjer i hatten, som vi er glade for, fordi bevillingen er vundet efter et udbud og et omfattende check af IBIS’ og Hivos’ kapacitet til at løfte opgaven.

Hiv/aids-programmet er også et meget konkret resultat af samarbejdet i Alliance 2015, et europæisk samarbejde hvis grundtanke er, at vi hver især skal udvikle stærke kompetencer, så vi kan komplementere hinanden og gøre en bedre indsats. IBIS har ikke erfaring med medicindistribution, men det har Hivos. Til gengæld er IBIS stærk til organisationsudvikling, og det bliver der brug for. Projektet skal opbygge kapacitet både hos myndigheder og hos private organisationer. Opgaven i Bolivia er omfattende og meget krævende, og der bliver i rigt mål brug for begge organisationers kunnen.

Ud over at glæde os over, at vi nu har penge til at udføre et vigtigt stykke arbejde, er det værd at reflektere over bevillingen.

Endelig er hiv/aids-programmet i Bolivia også udtryk for, at vi har arbejdet bevidst med at bruge erfaringerne fra vores arbejde i det sydlige Afrika i Latinamerika. Da vi for fem år siden lavede en større konference for vores samarbejdspartnere i Latinamerika, var et centralt element erfaringsoverførsel fra Namibia og Sydafrika. På det tidspunkt var et hyppigt spørgsmål “Hvad er aids?” sammen med en skråsikker afvisning af, at det var relevant at beskæftige sig med i Latinamerika, når der nu var så mange andre fattigdomsproblemer at tage fat på. Tiden har vist berettigelsen.

Først og fremmest er det vigtigt, at der gøres en kraftig indsats i Latinamerika for at forebygge aids. Tænk, hvad vi kunne have undgået, hvis regeringer og donorer havde sat kraftigt ind langt tidligere i det sydlige Afrika! I nogle lande i Latinamerika er antallet af aids-smittede på niveau med antallet i det sydlige Afrika for ti år siden, og der er stadig tid til at undgå, at antallet eskalerer voldsomt. I Bolivia er kun 0,1% af befolkningen diagnosticeret med hiv/aids, men alle vurderer, at det tal er meget langt fra virkeligheden, og det er ikke kun, fordi statistikkerne generelt er af meget ringe kvalitet: Folk bliver ikke testet, bl.a. fordi mindre end 10% har adgang til medicinsk behandling, og fordi stigmatiseringen af dem, der står frem, er voldsom. Fondens prioritering af hiv/aids-programmet i Bolivia afspejler et ønske om rettidig handling.

IBIS-fokus udgives af IBIS Redaktion på dette nummer: : Lotte Ærsøe, redaktør (ansvarlig) : lae@ibis.dk : René Jacobsen, afdelingsleder : rj@ibis.dk : Morten Schmidt : mos@ibisur.org Regionalrådgiver for IBIS i Sydamerika. : Helle Christiansen Cawthra : hcc@ibis.org.za Rådgiver for IBIS i sydlige Afrika.

Forsidefoto: Mikkel Østergaard Layout: mkj/Mediefabrikken Tryk: Arco Grafisk Oplag: 14.000 ISSN: 1901-9211 © IBIS 2007

Der venter IBIS, Hivos og Bolivia en kæmpe opgave, og bevillingen på 50 mio. kr. er et fantastisk rygstød.

Læs mere side 12

IBIS-fokus skrives af en uafhængig redaktion. Artikler i IBISfokus udtrykker således ikke nødvendigvis udgiverens holdning.

IBIS arbejder for en retfærdig verden, hvor alle mennesker har lige adgang til uddannelse, indflydelse og ressourcer.

Et årsabonnement koster 100 kr. for 4 numre. Bladet er gratis for medlemmer og bidragydere, og sendes desuden gratis til udvalgte institutioner og samarbejdspartnere.

IBIS er en medlemsbaseret og uafhængig dansk udviklingsorganisation.

Redaktionens adresse: IBIS-fokus Nørrebrogade 68 B, 2.sal 2200 København N tlf. 35 35 87 88 fax 35 35 06 96 e-mail: lae@ibis.dk Adresseændring, bestilling og afmelding af abonnement hos IBIS, gerne på mail: ms@ibis.dk Næste nummer udkommer september 2007

Vi udfører vores arbejde i samarbejde med folkelige organisationer og myndigheder i Afrika og Latinamerika.

Vi har godt 25 udsendte rådgivere og støtter mere end 200 udviklingsprojekter i 13 lande.

IBIS-fokus udgives med støtte fra Danida

TEKST FOTO

RENÉ JACOBSEN LOTTE ÆRSØE

Tusind tak til alle koordinatorerne og indsamlerne, der gjorde en stor indsats d. 13. maj.

Alt tyder på en lille forbedring af indsamlingsresultatet i forhold til sidste år. Men det er værd at overveje en anden form end den traditionelle landsindsamling, mener IBIS’ generalsekretær Vagn Berthelsen

: på gaden for Afrikas kvinder Det var de orange indsamlingsbøsser der dominerede billedet søndag den 13. maj, da IBIS og CARE Danmark afholdt landsindsamling ’Hjælp kvinder i Afrika’. Der blev stemt dørklokker overalt, hvad enten det var i trappeopgange eller i villaer. Virkede ringklokken ikke, så blev der banket på dørene med stor energi.

Det var der også god grund til, for de afrikanske kvinder spiller en vigtig rolle for at skabe udvikling i Afrika. At øge kvindernes indflydelse på deres eget liv, deres familier og samfundet er at åbne op for vækst og udvikling.

Modtagelsen ved dørene var positiv – bortset fra at mange ikke var hjemme, og rigtig mange mennesker nu om stunder ikke har kontanter på sig.

Alligevel er det lykkedes for indsamlerne rundt om i landet at skabe et resultat, der i skrivende stund ender på omkring 1,7 mio. kr. dvs. et par hundredetusinde større end resultatet i august 2006, hvor IBIS og CARE lavede den første landsindsamling.

En stor tak til alle “Det har været en positiv oplevelse at se den store indsats, som koordinatorer og indsamlere har stået for, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige et stort tak til alle for deres indsats,” siger Vagn Berthelsen, generalsekretær i IBIS. “Mange indsamlingsområder har skabt et markant bedre resultat end sidste år, og det er ikke uvæsentligt, da det for IBIS’ vedkomNR. 112 | 2007

mende har stor betydning for, at vi fortsat kan lave udviklingsarbejde på det niveau, som vi gør i dag,” siger Vagn Berthelsen.

Er landsindsamling den rigtige form?

At lave en landsindsamling er en stor opgave, som kræver meget af IBIS og CARE og alle de frivillige, der er knyttet til indsamlingen. Det er nu anden gang, at vi laver landsindsamling.

Derfor er det relevant at se på, om resultat og omkostninger står mål med hinanden, og om den type landsindsamling også er den rette form for os.

“Vi har ikke taget stilling til, om vi skal fortsætte med at lave landsindsamling,” siger Vagn Berthelsen, “men vi skal analysere nærmere på landsindsamlingen som form, og stille os selv det spørgsmål om det er måden, vi skal gøre det på fremover. Der er flere ting, man skal overveje. Når man som f.eks. IBIS ikke har et regionalt netværk at bygge på, så er en landsindsamling svær at få op at stå. Vi kan også konstatere, at der er mange som melder sig som indsamlere, men som ikke dukker op på dagen, og endelig er der rigtig mange mennesker, der ikke er hjemme søndag formiddag, eller de er uden kontanter – måske fordi der er andre betalingsformer, der er gængse i dag,” siger Vagn Berthelsen.

Krav om egenfinansiering Når landsindsamlingens resultat har så stor DANMARK

LANDSINDSAMLING

betydning for IBIS, skyldes det ikke mindst regeringens krav om 10% egenfinansiering – et krav som betyder, at IBIS skal skaffe privat indsamlede midler for omkring 10 mio. kr. netto i 2007 for at opretholde det udviklingsarbejde, vi laver i dag.

“Alle de initiativer vi sætter i gang for at skaffe private midler – og herunder også landsindsamlingens resultat – betyder meget for os. Det er kort sagt afgørende for, om vi kan lave det arbejde i Afrika og Latinamerika, som vi gør i dag”, siger Vagn Berthelsen. “Derfor er vi også nødt til at se på, om landsindsamlingen er den rigtige måde at skaffe private midler på. Når vi beder vores medlemmer og støttemedlemmer om at stille op, så skal rammerne også være optimale, og det er jeg ikke sikker på, at en landsindsamling nødvendigvis er for en organisation som IBIS. Måske skal vi tænke nyt og se på det med andre øjne,” slutter Vagn Berthelsen.

Du kan stadigvæk støtte indsamlingen til Afrikas kvinder. Send en sms til 1220 med teksten kvinder og du støtter med 50 kr.

Med din sms giver du samtykke til, at beløbet straks kan trækkes på din telefonregning, hvorfor du ikke har fortrydelsesret.

03

“Afroerne” i Bolivia har levet skjult og i ekstrem fattigdom, så længe nogen kan huske tilbage. Nu vil de anerkendes som folk og kræver deres rettigheder. Våbnet til at nå dette er det eneste, de har tilbage af deres oprindelige kultur: Saya-dansen

: Afrobolivianerne bruger dansen som politisk våben TEKST | FOTO

RUNE GEERTSEN

Den sløve aftenstilhed i landsbyen Coripata, et par timers fra hovedstaden La Paz, bliver pludselig afbrudt af buldrende trommer. Et par knægte har stillet sig ud på den mørke gade og slår med kraftige, hurtige slag på deres trommer. De kan ikke lade være med at grine, og der er hermed indkaldt til politisk møde i den lokale Saya-dansegruppe.

Afrobolivianernes velorganiserede Sayadansegrupper (Saya er en form for rumba eller samba) er ikke længere kun til for at tromme og danse – de bliver nu også brugt til at sprede politiske budskaber. Denne aften er budskabet, at det nationale program for udstedelse af id-kort dagen efter kommer til Yungas-dalen, hvor Bolivias afrobolivianere er flest, og det skal koordineres. Afrobolivianerne har bedt dem komme, da kun halvdelen af deres folk har id-kort.

Da det lille mødelokale er fyldt med unge, taler Jorge Medina, afrobolivianernes politiske aktivist nummer et, som en officer til sine soldater: “Ved I, hvorfor det er vigtigt at have et idkort?” spørger Medina rundt i lokalet. Han svarer selv: “Vi skal snart stemme om landets nye grundlov. Hvis vi afrobolivianere bliver anerkendt i grundloven, så stemmer vi ’ja’.

Hvis vi ikke er med i den nye grundlov og skal vente 500 år mere for at blive anerkendt, så stemmer vi ’nej’! Men vi skal bruge et id-kort for at stemme, så fortæl jeres forældre, tanter, onkler, alle, at de fra i morgen af kan få et 04

gratis id-kort. Jeg vil have, at I skal være som en lille hær af myrer, der spreder informationen.”

De unge nikker alvorligt. Jorge Medina bryder alvoren og siger opmuntrende: “Og i morgen skal vi vise hele byen, at afrobolivianerne er synlige! Vi skal danse Saya og vise, at vi ikke er lukket inde i vores egen lille verden!” Han klapper højlydt i hænderne og giver på skift et motiverende ’high-five’ til alle de unge, inden de forsvinder ud af døren for at mødes igen dagen efter til en ’id-kort ceremoni’ på landsbyens torv.

“Saya betyder alt for os,” fortæller Jorge Medina bagefter. “Vi udtrykker vores glæder og sorger gennem den. Vi kommunikerer gennem den. Og nu bruger vi den til at blive hørt politisk!”

De kom som slaver Et par timer fra Coripata ligger Chijchipa, et lille fattigt afroboliviansk lokalsamfund gemt væk mellem tågede, grønne bakker. Her opstod Sayaen.

“Vores forfædre blev ført fra Afrika som slaver til sølvminerne i Potosi,” fortæller en ældre mand ved navn Alejandro Barra.

“Men mange overlevede ikke det kolde klima. Derfor tog de os her til Las Yungas for at arbejde i kokaplantagerne. Mange familier blev opløst, og vi har glemt vores kultur. Vi ved ikke, hvor vi kommer fra, og vi kan ikke tale vores oprindelige sprog. Men vi blev ved med at danse, når vi giftede os og når vi begravede vores døde. Nu har vi kun Saya-dansen tilbage,” siger den 55-årige mand usentiBOLIVIA

RETTIGHEDER

Jorge Medina, der her ses sammen med to kvinder fra Coripata, mener, at afrobolivianerne skal anerkendes som folk på lige for med de indianske folk i Bolivia.

mentalt. Han fortæller, at der i Chijchipa ikke er rindende vand, og at børnene ofte har diarré. Men der er ingen sundhedsfaciliteter i nærheden.

“Der kommer hjælp til indianerne her i området, men aldrig til os,” siger Alejandro Barra.

“Men vi er også bolivianere. Vi har været med til at opbygge dette land. Vi vil have, at folk kender til vores rolle i historien, at de i skolerne fortæller, at der findes afrobolivianere, og vi vil have, at udviklingen når ud til vores glemte lokalsamfund, så vores folk ikke skal leve i fattigdom.”

Vågnet op politisk Siden afrobolivianerne blev frie efter revolutionen i 1952, har de nærmest levet i skjul i lokalsamfund som Chijchipa som de

: den grundlovgivende forsamling Bolivia er i gang med at skrive en ny grundlov, der skal respektere alle minoriteters rettigheder. De indianske folk står samlet med kravet om en fler-national stat, hvor de indianske folk har selvstyre i deres historiske områder. Afrobolivianerne har indgået alliance med de indianske folk og kræver at blive nævnt i grundloven. IBIS støtter de indianske folk med at formulere deres krav til den nye grundlov, der skal til folkeafstemning, når den er skrevet færdig, og en del af denne støtte er øremærket til afrobolivianerne.

FOKUS

fattigste af de fattigste i Bolivia. De er blevet overset af staten i en sådan grad, at der ikke engang findes statistikker over, hvor mange de er. Selv siger de, at de er omkring 30.000.

Når de tager til byen – på flugt fra fattigdommen på landet – oplever de diskrimination på grund af deres farve, eller også oplever de den sære bolivianske skik med, at folk, der ser dem, niver sidemanden i armen og råber “Un negrito! Suerte!” – det giver nemlig held at få øje på en ’negro’ i Bolivia.

Efter indkaldelsen til den grundlovgivende forsamling sidste år er afrobolivianerne vågnet politisk. De kræver at være del af den nye grundlov og landets fremtid.

Men hvad betyder det? Jorge Medina giver et eksempel.

“Når udenlandske NGO’er vil arbejde med os, beder de om officielle statistikker om antal personer og sundhedstilstand. Men de findes ikke, og projekter går i vasken,” siger han.

Afrobolivianerne har heller ikke krav på fælles jord som indianerne, da de ikke er anerkendt som folk.

Afrobolivianernes organisation satsede sidste år på at få en repræsentant med i den grundlovgivende forsamling. Men som så mange gange før i historien blev de ignoreret. De var rasende og forsøgte sig med den klassiske bolivianske protestform: en sultestrejke foran regeringsbygningen i La Paz. “Men det eneste, vi fik ud af det, var diarré,” fortæller Jorge Medina.

De skiftede taktik, pakkede trommerne og tog med hjælp fra IBIS til provinshovedstaden Sucre, hvor den grundlovgivende forsamling arbejder. Nu skulle de høres og ses.

“Vi sang og trommede lige fra vi steg ud af busserne.” Jorge Medina er ivrig og tydeligt stolt, når han husker tilbage: “Vi gik lige forbi sikkerhedsvagterne og ind til politikerne og stillede os op foran deres kontorer og spillede og delte foldere ud.”

Politikerne var begejstrede for denne alternative form for politisk pres. Det lykkedes afrobolivianerne at mødes med alle kommissioner og partier i forsamlingen, og de fik opbakning til deres krav. Sucres borgmester gjorde desuden afrobolivianerne til æresborgere, fordi de med deres opførsel viste, at man kan kæmpe for sine sager uden at bruge blokader og strejker.

NR. 112 | 2007

BOLIVIA

RETTIGHEDER

Efter 500 år I Coripata, dagen efter mødet i Saya-gruppen, står Jorge Medina og hans hær af unge, hvidklædte Saya-dansere klar på pladsen, da id-kort-holdet ankommer i firehjulstrækkere fra La Paz. De besøgende fra hovedstaden holder højtidelige, revolutionære taler om den nye tid i Bolivia med rettigheder for alle, givet af præsident Evo Morales. Medina får mikrofonen og taler dem lidt efter munden, men han husker tilhørerne på den historiske diskrimination af afrobolivianerne.

Da det første id-kort er udstedt, indtager de unge Saya-dansere pladsen. Rytmerne går i gang. Jorge Medina skiftevis trommer, synger og hiver i de modvillige lokale ayamaraindianere for at få dem til at danse med.

“I kan ikke forandre mig / selv efter 500 år,” synger danserne i kor.

05

: ni radioer i Mozambique – én stemme

Det er en stor udfordring at samle ni meget forskellige lokalradioer der kæmper for demokrati, frihed og forankring i lokalsamfundet. Et radionetværk i provinsen Niassa insisterer på, at det er muligt TEKST FOTO ELSEBETH ALLER OG THORKIL G. NILESEN ELSEBETH ALLER Sidst på året 2006 tager formanden for Mozambiques største oppositionsparti, Renamo, på turne i den nordlige Niassa-provins, en af regeringspartiet Frelimos største bastioner.

Besøget er en begivenhed, som alle provinsens ni lokalradioer naturligvis ønsker at dække. Men så nemt er det ikke, for provinsen ledes af Frelimo. Af frygt for repressalier vælger flere radioer slet ikke at dække besøget, mens et par stykker sender en journalist med på turneen og udsender løbende reportager. For en af radiostationerne, der er oprettet og stadig støttes økonomisk af ICS, en statsinstitution, bliver sagen et bittert eksempel på de ydmygelser, lokalradioerne udsættes for.

Forud for Renamo-lederens besøg ringer førstesekretæren fra regeringspartiet Frelimo i Niassa og spørger, hvordan radioen har tænkt sig at dække besøget. Radiochefen svarer, at en journalist ville rejse med oppositionslederen rundt i provinsen.

“Det er i orden, men vi skal have båndene til gennemlytning, før I må sende dem,” konstaterer partisekretæren. Han sidder i radioens bestyrelse, der er udpeget af ICS, regeringens institut for kommunikation. Radio Mandimba dækkede oppositionslederens besøg, men først efter censurering. For nok har foreningen bag radioen ifølge sine statutter ret til at operere frit, men når foreningens bestyrelse består af partimedlemmer, kan bestyrelsen til hver en tid sanktionere medarbejdernes beslutninger. Ikke alle lokalradioer er lige frie, og det skal der laves om på, hvis det står til et nyetableret netværk.

06

MOZAMBIQUE

lokal forankring styrker lokalradioerne Et IBIS-projekt har i knap to år arbejdet på at etablere et netværk af de ni lokale radiostationer i Niassa-provinsen. Nogle er oprettet af ICS, nogle af FN organisationen UNESCO, en drives delvist af den katolske kirke, og så er der LOKALRADIO

fire, som IBIS har støttet. Den grundlæggende forskel er, at mange af de foreninger, som driver stationerne, fortsat ledes af folk fra kirken eller Frelimo. Som den eneste begyndte IBIS med at etablere uafhængige foreninger til at stå bag de fire lokalradioer. Det er derefter foreningerne, der har ansvaret for oprettelsen og driften. Det har givet en stærk oplevelse af ejerskab i lokalsamfundet.

Målet med netværket er at styrke foreningerne bag lokalradioerne, så de kan sige fra over for censur og sikre demokratiske valgte bestyrelser. Lokalradioernes berettigelse ligger i et stort antal medlemmer, der aktivt deltager i arbejdet med radioen. Nogle af radioerne har slet ingen medlemmer.

“Hvis vi kan få aktiveret folk i distrikterne, som jo rent faktisk hører på lokalradioerne, så har vi nøglen til radioernes uafhængighed,” forklarer Marcos Wiriamo, der er koordinator af radionetværket.

FOKUS

“Det koster penge at drive en lokalradiostation. Udstyret skal holdes ved lige, der skal købes brændstof til generatorerne, medarbejderne skal have løn osv. Hvis alle, der lytter til radioerne, også bliver medlemmer og betaler en lille smule hver måned, vil radioerne kunne drives helt uden økonomisk støtte udefra. På den måde får de deres frihed, medlemmerne får indflydelse, og radioerne bliver et demokratisk redskab til oplysning og debat.”

“Men der skal også produceres flere programmer om, og ude blandt, folk i de enkelte distrikter. Journalisterne skal ud og lave programmer der, hvor folk bor og arbejder. På den måde kommer programmerne til at handle om det, folk er optaget af,” siger Marcos Wiriamo. “Ni radiostationer sammen kan, både billigere og bedre, holde workshops og kurser, som kan højne kvaliteten af det, der sendes ud i æteren.”

På den UNESCO-støttede radio i Cuamba bakker administrationschefen, Antonio Sineleque, dette synspunkt op.

Antonio Sineleque fra Radio Cuamba formulerer det således: “Træning af de frivillige er et arbejde, der

“Hver især har vi ikke den nødvendige kraft til at udvikle os. I fællesskab og med et endnu stærkere mandat kan vi komme meget længere.”

Netværket er netop tænkt som en demokratisk forening, hvor ikke mindst de fire IBISstøttede radioforeninger med deres demokratiske erfaring kan spille en central rolle.

Det er ingen hemmelighed, at statsinstitutionen ICS kan være meget interesseret i at overtage styringen af hele netværket. Men hvis de demokratiske processer er stærke nok, får de ikke mulighed for at kuppe netværket og overtage styringen.

aldrig ender. Vi må blive ved at udvikle både medarbejderne og bestyrelserne.”

En af de frivillige på Radio Maua, i Massadacuanila, fortæller, at radioens sundhedsprogram oftest sendes direkte fra hospitalet.

“Det giver de syges pårørende langt ude på landet mulighed for at høre, hvordan det går,” siger hun. Kvinderedaktionen, som hun selv er en del af, sender også direkte fra mindre landsbyer. Kvinderne dér får så lov til at bestemme dagens tema.

“Sidste uge blev det om mænd, der drikker deres løn op. Det er et stort problem for mange kvinder,” konstaterer hun.

Kvalitetsradio gør radioen uundværlig “Kvaliteten af radioprogrammerne skal gøres bedre,” konstaterer Marcos Wiriamo.

“Det er ikke nok at sende musikprogrammer, hilsner og dødsannoncer. Bedre programmer giver flere og mere dedikerede lyttere. Vi har allerede gennemført en del kurser for frivillige medarbejdere i f.eks. debatprogrammer og radiodrama. Det arbejde skal fortsætte. Når en radiostation producerer et godt program, vil vi gerne kopiere og udsende det på de otte andre stationer i netværket,” fortæller han.

Mediepolitik “Sammen får de ni radioer en stærk stemme i den offentlige debat, og det er virkelig vigtigt,” understreger koordinatoren.

“Lige nu har regeringen sendt et forslag til en ny presselov ud til høring. Noget af det, der virkelig bekymrer os, er et forslag om, at alle journalister i fremtiden skal have pressekort for at kunne deltage i f.eks. pressemøder.

Vores journalister er jo frivillige, ikke professionelle. De vil blive afskåret fra at dække det officielle Mozambique, hvis loven bliver vedta-

NR. 112 | 2007

MOZAMBIQUE

LOKALRADIO

get. I netværket er vi ved at være færdige med vores høringssvar, og det må få en vis vægt, når vi taler på vegne af samtlige radiostationer i Niassa,” konstaterer han.

Valgkamp I år er der kommunalvalg, næste år gælder det provinsregeringerne, og endelig er der parlamentsvalg i 2009.

“Valgene bliver en udfordring,” fortæller Marcos Wiriamo. De radioer, der er etableret af UNESCO og statsorganet ICS har en klar regel om, at de ikke sender politiske programmer. Derfor har de tidligere kun sendt valginformation om, hvordan afstemningen foregår, og hvordan man sætter et kryds.

“Vi bliver nødt til at forsøge at harmonisere de ni radioer i netværket, så alle er professionelle nok til at kunne producere informative programmer med et politisk indhold. Vi har en forpligtelse til at informere lytterne om planerne fra alle partier.

En måde er at give, hvert parti ti minutter til at præsentere sit program. Muligvis kan vi også lave politiske debatprogrammer.

Men det må vi diskutere grundigt i netværket,” slutter han.

: fakta Radionetværket i Niassa hedder ’Rede Radio Niassa’. Netværket består af ni radiostationer. Der er tre grupper af lokalradioer i Mozambique. Stationer oprettet af udenlandske NGO’er og overdraget til lokale radioforeninger; radiostationer oprettet af kirker, og endelig stationer oprettet af ICS. I Rede Radio Niassa er der en kirkeradio, to ICS-støttede radioer og seks selvstændige lokalradiostationer. To af disse blev oprettet med støtte fra UNESCO, fire med støtte fra IBIS. ISC, Instituto da Comunicação Social er det nationale kommunikationsinstitut direkte under staten. Instituttet blev oprettet 1970’erne lige efter befrielsen fra portugisisk koloniherredømme. Under den første præsident, Samaroa Machel, sikrede instituttet via båndoptagere med højttalere i landdistrikterne, at befolkningen blev mobiliseret til at forstå og følge den politiske dagorden.

I 1984 åbner ICS sin første lokale radiostation i Xai Xai, nord for hovedstaden Maputo. Den er, ligesom Radio Mozambique, en statsejet lokalradio uden rod i civilsamfundet. Med freden i 1992 begynder lokalradioerne i Mozambique at skyde frem med støtte dels fra den katolske kirke og dels fra udenlandske NGO’er. I dag er der knap 50 lokale radiostationer, hvoraf ca. halvdelen er støttet af ICS.

07

Mathias, 1. kl.

– Bogen er god fordi man får noget at vide om børn i andre lande. Man hjælper dem så de kan komme i skole.

Mustafa, 3.kl.

– LæseRaketten er en god skolebog, som lærer en alt mulig andet end bare at læse.

Citater fra ibis.dk/abc

LæseRaketten Den 30. marts læste 185.000 skoleelever, eller hver 4. danske skoleelev, i bogen LæseRaketten for at gøre opmærksom på FN’s 2015-mål om ‘Uddannelse for Alle’. LæseRaketten, der er udgivet af IBIS, er igen i år spækket med gode historier, skrevet af kendte forfattere og med fantasifulde illustrationer.

Eleverne besøgte børnehjemmesiden www.ibis.dk/abc, hvor de kunne quizze, lege og kommentere. Prøv selv at kigge forbi.

HELE VERDEN I SKOLE 2007 TEKST ANNELIE ABILDGAARD, OLIVIA KRUSE OG JANUS SKJOLDBORG FOTO GENTOFTE SKOLE, LOTTE ÆRSØE, MARIE KIRSTINE HUSUM, MIKKEL ØSTERGAARD, OLIVIA KRUSE,RUNE GEERTSEN

Michelle, 5. kl.

– Jeg synes selv det er dejligt at gå i skole. Og det synes jeg også andre skal have lov til...

Fie, 3. kl.

– Jeg kan godt lide, at vi er mange børn i hele verden, der synes at alle børn skal i skole.

Citater fra ibis.dk/abc

Skolen i Regnskoven Dybt inde i Perus regnskov lever achuar-indianerne.

Olieboringer og træfældning truer deres daglige liv.

Skolerne er elendige, og undervisningen foregår på spansk, som eleverne ikke forstår. Achuar-børnene har brug for en god skolegang, der styrker deres viden om miljøet og lærer dem om deres rettigheder. I år får de chancen for en bedre skolegang med pengene fra årets indsamling. De skal have undervisning på deres eget sprog med afsæt i deres kultur og liv i regnskoven. Pengene går til at uddanne gode lærere og udvikle materiale på børnenes eget sprog.

08

GLOBALT

HELE VERDEN I SKOLE

FOKUS

Karoline, 4. kl.

– Jeg synes at det er dejligt, at kunne hjælpe til.

Det er en dejlig fornemmelse at kunne være med til at gøre en forskel.

Menneskekæder “Alle børn i skole nu!” blev der råbt på Christiansborg Slotsplads den 27. april i den globale aktivitetsuge, hvor 250 skoleelever, fire politikere og Udviklingsministeren var mødt op for at sætte fokus på de 77 mio. børn i verden, som stadig står uden for skoledøren. På Slotspladsen blev der dannet én lang menneskekæde. Skoleleverne overrakte papirfigurer til politikerne og bad dem om at sørge for at få deres 77 mio. kammerater i skole.

I Århus rappede elever på Lille Torv for at sætte fokus på de mange skoleløse børn. Mange andre elever og lærere dannede deres egne menneskekæder rundt omkring på landets skoler. I alt skabte over 5.000 elever og lærere kæder rundt omkring i Danmark. Den globale aktivitetsuge er en del af den globale kampagne, Global Campaign for Education.

Global Aktivitetsuge Over hele verden dannede millioner af børn i mere end 100 lande menneskekæder, papirfigurer og andre aktiviteter for at huske deres ledere på, at vi alle må stå sammen for at få alle børn i skole.

Niklas, 3. kl.

– Det er en god idé at samle penge ind til de fattige, så de også kan komme i skole og lære at regne, læse og skrive. Jeg synes godt at de forskellige lande kan ofre lidt penge til de fattige så de også får et godt og rart liv.

Citater fra ibis.dk/abc En Sikker Vinder I 2007 er det achuar-indianernes børn i Peru, der får glæde af indsamlingen. Elever på skoler i Danmark, Grønland og Sydslesvig har solgt ‘En Sikker Vinder’-lodsedler, arrangeret loppemarkeder, peruvianske caféer, teater og meget andet. Ud over lotteriet kan skoleklasserne også selv vinde præmier i ’En Sikker Vinder’ – og uanset om klassen vinder eller ej, er der garanteret én sikker vinder: Det barn i Peru, der får chancen for en god og vedkommende skolegang – til gavn for både barnet, familien, lokalsamfundet og regnskoven.

Der blev læst, tegnet og diskuteret den 30. marts, da uddannelseskampagnen Hele Verden i Skole blev skudt i gang. Der blev også samlet ind, lavet caféer, boder, solgt kys og lodsedler – alt sammen for at give achuarbørnene i Peru en god og vedkommende skolegang.

Læsebøgerne LæseRaketten blev i år trykt i et kæmpe oplag – for 185.000 skoleelever, dvs. halvdelen af alle skoler i Danmark, deltog i kampagnen. Også elever fra Grønland og Sydslesvig læste med.

Tak På vegne af projektet ’Skolen i Regnskoven’ og alle de peruvianske børn, der nu får en bedre skolegang, takker vi alle børn, lærere og forældre, der har samlet ind, læst, optrådt, diskuteret og på andre måder engageret sig i Hele Verden i Skole.

IBIS vil gerne takke Trykkeriet Nørhaven A/S, Dansklærerforeningens Forlag A/S, Centrene for Undervisningsmidler, Den Europæiske Union, Forlaget Columbus Fond, og Danida for deres store støtte til udgivelsen af LæseRaketten.

NR. 112 | 2007

Vi skylder også en stor tak til Cirkus Arena, Cirkus Benneweis,, Danhostel Randers Vandrerhjem, Djurs Sommerland, Fårup Sommerland, Legoland, Sommerland Sjælland, Sommerland Syd, Streetmachine, Randers Regnskov, Tivoli og Zepto for deres støtte til ’En Sikker Vinder’-lotteriet og indsamlingskonkurrencen.

Læs mere om Hele Verden i Skole, LæseRaketten, Den Globale Aktivitetsuge og En Sikker Vinder-lotteriet på www.ibis.dk/verdeniskole

GLOBALT

HELE VERDEN I SKOLE

09

Det kræver kvalitetsundervisning at bestå eksamen : fakta Halvdelen af Ghanas 2,7 mio børn i skolealderen går ikke i skole, viser tal fra Ghanas uddannelsesnetværk GNECC. Samtidig er kvaliteten af børnenes skolegang så ringe, at det ifølge netværket nærmest er meningsløst at proppe flere børn ind i skolerne, hvis ikke de eksisterende problemer løses nu: Der mangler klasselokaler, stole og borde, undervisningsmaterialer og ikke mindst veluddannede og motiverede lærere.

: elever dumper på stribe

TEKST | FOTO DANSK BEARBEJDNING

CHARLES MAWUSI HANNE SELNÆS

En katastrofalt høj dumpeprocent fik i den globale aktionsugen i april, hundredvis af elever fra Gomoa-Apam i det sydlige Ghana til at opsøge landets undervisningsminister og kræve kvalitetsundervisning med det samme.

Trommedansende bevægede eleverne sig gennem hovedstaden Accras største gader med plakater i hænderne. ‘Hjælp os til at blive læger’, stod der på nogle af dem. Mens andre bar teksten ‘Vi har brug for kvalitetsundervisning’.

“Det er et kæmpe problem. Ikke alene er der tusindvis af børn i skolealderen, som slet ikke kommer i skole i vores område. Men de, der så kommer i skole, kan ikke få deres afgangseksamen og komme videre i uddannelsessystemet,” hed det i den erklæring, eleverne læste op for undervisningsministeren, da de nåede ministeriet.

“Hvor galt det står til, er situationen fra Gomoa-Apam et glasklart eksempel på. Det er en situation, der gør, at menneskelige ressourcer går til spilde, og at landets fremtid er truet. Situationen i Gomoa-Apam er ikke meget anderledes i resten af landet – særligt i landområderne,” hed det i erklæringen.

Netop i det område, de demonstrerende elever kom fra, har en ny undersøgelse vist, at der på 15 skoler ikke var en eneste elev, der bestod afgangseksamenen efter 9. kl. i 2006.

Med andre ord: Ingen af eleverne på de 15 af Gomoa-Apams 110 skoler kunne sidste år fortsætte i gymnasiet.

Enkelt krav Derfor var elevernes krav til parlamentet og til de ministre og politikere, der har ansvaret for elevernes skolegang, klart og enkelt: Giv os kvalitetsundervisning med det samme!

Ghanas undervisningsminister Papa Owusu Ankoma, som tog imod eleverne og deres erklæring, lovede at studere den overrakte rap-

10

GHANA

UDDANNELSE

port, “... og straks at tage det første skridt til at forbedre elevernes skolegang i GomoaApam.”

Det er IBIS’ stærke partnerorganisation på uddannelsesområdet i Ghana, netværket GNECC, der stod bag undersøgelsen og rapporten om situationen i Gomoa-Aparm, som blev offentliggjort i den globale aktionsuge.

GNECC er et netværk af foreninger og organisationer, uddannelsesinstitutioner og andre, der arbejder for 2015-målet om gratis kvalitetsundervisning i Ghana.

Det var også netværket, som stod for aktionen i Accra: “Det var en helt særlig aktion. Det er nemlig første gang, at skoleelever har præsenteret deres krav direkte til en undervisningsminister. Vi håber derfor meget, at eleverne ikke bliver skuffede, når vi følger op på situationen til næste år,” sagde Nicholas Akyire fra Ghanas uddannelsesnetværk efter den globale aktionsuge.

FOKUS

Den 7. november vil landets gymnasieelever give et dagsværk for at støtte guaraní-indianeres uddannelse i Bolivia. Fra august til november løber en stor oplysningskampagne af stablen på gymnasierne – og der er brug for din hjælp!

TEKST FOTO

GUDRUN PEDERSEN PETER LOWE

: Operation Dagsværk støtter IBIS-projekt i Bolivia Hvert år indbyder gymnasieelevernes solidaritetsorganisation Operation Dagsværk de danske bistandsorganisationer til at komme med forslag til støtteværdige projekter. I år præsenterede IBIS et projekt, der ved hjælp af frigørende uddannelse skal give unge guaraní-indianere i Bolivia muligheden for at bryde med gældsslaveri og afhængighed af godsejerne. Gymnasieeleverne valgte at støtte projektet, og det betyder, at de den 7. november i år vil lade bøgerne ligge og i stedet arbejde én dag til fordel for guaraní-indianerne.

Operation Dagsværk er meget mere end en indsamling. I løbet af efteråret afholdes en oplysningskampagne, der har til formål at oplyse om guaraní-indianernes forhold og udviklingsspørgsmål i forhold til Bolivia. I den forbindelse er der brug for alle, der har viden og interesse i Latinamerika – eller bare lyst til at gøre en forskel.

Vil du have en bolivianer boende?

Der er brug for folk, der taler spansk, og som kan huse to eller flere bolivianere i løbet af en weekend. Der kommer en teatergruppe af unge bolivianere samt nogle reNR. 112 | 2007

præsentanter fra projektet. De er i Danmark fra slutningen af september til starten af november. De tager på turné rundt til gymnasier i hele landet, men vil ofte være i København i weekender og i efterårsferien. Det vil være rigtigt fint, hvis gæsterne under turnéen kan bo hos folk, der taler spansk, og som måske også har lyst til at lave nogle sociale aktiviteter med dem og sørge for, at de har det rart og godt. Udgifter til mad og evt. transport vil selvfølgelig blive dækket.

Hold oplæg om Bolivia Kender du Bolivia, og har du lyst til at dele din viden, så er der brug for dig som oplægsholder. Du har måske arbejdet for i Bolivia, været i praktik eller bare rejst i Bolivia – og har lyst til at formidle de udviklingsmæssige udfordringer, Bolivia står overfor, til f.eks. en gymnasieklasse eller til et aftenmøde for aktive dagsværkere. Som oplægsholder behøver du ikke vide noget om guaraní-indianerne eller projektet på forhånd, men du skal have lyst til at sætte dig ind i det.

Sæt Bolivia på dagsordenen Ud over de oplysningsaktiviteter, Operations Dagsværk selv laver for at oplyse gymnasieeGLOBALT

OPERATION DAGSVÆRK

leverne og motivere dem til at deltage i indsamlingen, vil IBIS også sætte fokus på Bolivia og oprindelige folk i efteråret. Der er allerede planlagt nogle aktiviteter, f.eks. vil der være en IBIS-dokumentarfilm-bar på Danmarks Sociale Forum samt Bolivia-festivaler i København og Århus med debatter og kulturelle aktiviteter.

I Århus vil IBIS’ Latinamerikagruppe stå for efterårets aktiviteter. Kontakt gp@ibis.dk, hvis du gerne vil være med.

I København vil OD-kampagnegruppen have sit første møde tirsdag d. 19. juni kl. 19.00 på IBIS’ Nørrebrogade 68 B, 2200 København N. Kom og vær med Grupperne er åbne for alle, der har lyst til at sætte Bolivia og Latinamerika på dagsordenen.

Hvis du: • gerne vil have bolivianere boende, • har lyst til at holde oplæg om Bolivia, • vil lave oplysningsaktiviteter, • har en god idé, der vil sætte Bolivia på dagsordenen, ... så skriv til Gudrun på gp@ibis.dk

11

: hiv/aids-arbejdet i Sydamerika intensiveres

Som den første danske udviklingsorganisation er IBIS udpeget af den ’Globale Fond til bekæmpelse af aids, Tuberkulose og Malaria’ til at skulle administrere et stort hiv/aids-projekt i Bolivia

TEKST FOTO

MORTEN SCHMIDT JANE BØLL

: fakta Den Globale Fond til bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria er et partnerskab mellem regeringer, nationale og internationale udviklingsorganisationer, civilsamfund samt samfund påvirkede af hiv/aids, tuberkulose og malaria. Fonden skal sikre en effektiv bekæmpelse af disse tre af de mest ødelæggende sygdomme, verden kender til. Ressourcerne kommer primært fra regeringerne i de rige lande i Nord. Siden 2001 har fonden modtaget mere end 28 mia. kr. til aktiviteter i 93 lande. Bolivia har modtaget støtte til sit hiv/aids-, malaria- og tuberkulosearbejde siden juli 2004.

Læs mere om fondens arbejde på www.theglobalfund.org

Sammen med den hollandske organisation Hivos skal IBIS gennemføre Den Globale Fonds aids-programportefølje i Bolivia. Efter mere end et års forberedende arbejde har fonden nu udnævnt IBIS og Hivos som hovedmodtager af fondens aids-midler i Bolivia, og foran os ligger 2 1/2 års arbejde med at bekæmpe udbredelsen af hiv/aids i landet, der er Sydamerikas fattigste. Budgettet er på over 50 mio. kr., og blandt aktiviteterne er både forebyggelse og oplysning samt sikring af adgang til behandling for mennesker, der lever med hiv/aids.

Hiv/aids i Bolivia Forekomsten af hiv/aids i Bolivia er ifølge de officielle statistikker meget lav sammenlignet med andre latinamerikanske og afrikanske lande. Kun 0,1% af befolkningen er diagnosticeret med hiv/aids. Men både Verdens-

sundhedsorganisationen WHO, Den Panamerikanske Sundhedsorganisation og FN’s aids-program påpeger, at statistikken har alvorlige mangler. De mener, at der er helt op til 10 gange så mange reelle tilfælde, som der er optalt i de nationale statistikker. Det kan dels skyldes, at det bolivianske sundhedssystem kun har begrænset kapacitet til at stille den korrekte diagnose og dels, at hiv/aids stadig er forbundet med så megen stigmatisering, tabu og uvidenhed, at folk ikke ønsker at blive testet.

Den manglende viden om hiv/aids har store konsekvenser. Både for spredning af sygdommen og for de mennesker, der lever og dør med den. Næsten al forebyggelse er stadig rettet mod de traditionelle risiko-grupper, som f.eks. sexarbejdere, homoseksuelle mænd og narkomaner, og det på trods af, at virussen for længst har spredt sig til alle be-

12

BOLIVIA

HIV/AIDS

folkningsgrupper. Den generelle opfattelse er stadig, at hiv/aids kun rammer de traditionelle risikogrupper, at andre ikke behøver at ændre sin seksuelle adfærd, og at der ikke er behov for en bred politisk indsats for at stoppe spredningen. Hiv-smittede, der træder frem, oplever ofte øjeblikkelig stigmatisering og eksklusion fra deres omgivelser. Det betyder, at de fleste afholder sig fra at blive testet og fra at opsøge sundhedssystemet, hvis de har mistanke om enten at være hiv-smittet eller at have aids i udbrud. Tabuiseringen er så grel, at det ofte kan være svært at få sine pårørende begravet, hvis de er døde af aids.

Mange kirkegårdsarbejdere nægter at røre kister med ofre for aids.

På den anden side har det bolivianske sundhedssystem kun begrænset kapacitet på hiv/aids-området og kan ikke p.t. håndFOKUS

Nancy Paredes betragtede, som størstedelen af den bolivianske befolkning, hiv/aids som en sygdom for de marginaliserede, narkomaner og bøsser. Det var lige indtil hun i 1998 ganske uforberedt fik diagnosen hiv-positiv. Hun valgte efter mange overvejelser at stå frem: “Jeg rejste land og rige rundt for at finde ligestillede og endte med som den første HIV-smittede at træde frem i medierne.”

Det gjorde hun på TV under pseudonymet Maria José Dolores, iført en hvid stofpose over hovedet.

Pseudonymet og hætten beskytter hende mod diskrimination såvel som hendes egen frygt for den virus, hun føler, har taget magten over hendes krop og sind.

Uddrag af interview med Nancy fra ZIGZAG nr. 99.

tere alle potentielt smittede. Der er kun få sundhedsklinikker, der kan stille diagnosen, og de ligger i landets største byer. For størstedelen af landbefolkningen kan det f.eks. betyde flere ugers rejse ad floderne og dermed tabt indkomst, for at nå frem til klinikkerne – eller hvis de er så heldige, at en udviklingsorganisation kommer forbi med kapacitet til at lave testen. Selvom alle kunne blive testet, vil det stadig være et problem at få psykologisk støtte og behandling. Lige nu har mindre end 10% af de personer, der har brug for medicinsk behandling, adgang til den.

Stoppe en dyster fremtid IBIS og Hivos’ rolle bliver at styrke både den bolivianske stats, de private bolivianske organisationers og hiv/aids-netværkenes indsats mod hiv/aids, så de dystre tal NR. 112 | 2007

og fænomener reduceres. Hovedmålene er at få lagt låg på stigningen i forekomsten af smitte, at få styrket det forebyggende arbejde, at sikre at langt flere har adgang til medicinsk behandling og at ændre den generelle opfattelse af hiv/aids i Bolivia, så det ikke længere betyder stigmatisering og social eksklusion at leve åbent med sygdommen.

Både IBIS og Hivos har udviklet og implementerer stadig, banebrydende arbejde med forebyggelse og behandling samt metoder i kampen mod stigmatisering i samarbejdslandene i Afrika og Latinamerika. I Sydamerika er IBIS den første internationale organisation, der har arbejdet med hiv/aids i den fattige indianske landbefolkning.

BOLIVIA

HIV/AIDS

13

TEKST FOTO

SUNE ENGEL RASMUSSEN BENJAMIN GREVE

: en bulldozer mod Christiansborg

Champagnepropperne springer på Christiansborg Slotsplads. Fra skovlen på en gul bulldozer griner en flok ligblege teknokrater i jakkesæt.

“Frihandel er din ven, næste stop Afrika!” hujer de under et medbragt banner med parolen ’EU bulldozer Afrika’.

EU’s handelskommissær, Peter Mandelson, og Tysklands kansler, Angela Merkel, er her også. De skåler og trykker hånd med stift smilende mundvige. Det er et skræmmende scenarie, men facaden viser sig hurtigt at være bluff.

Teknokraterne er unge studerende i gummisko med teatersminke i ansigtet, og Mandelson og Merkel er papirhoveder på en pind. De er nu også usædvanligt stive i betrækket.

Her lugter pludselig mistænkeligt af politisk aktivisme, og en uddybende forklaring kommer da også hurtigt fra Henrik Andersen, som også deltager i demonstrationen.

“EU-kommissionen forhandler i øjeblikket om de såkaldte EPA-aftaler, som er bilaterale frihandelsaftaler mellem EU og 75 u-lande.

På papiret har aftalerne til formål at fremme u-landenes udvikling, men vi mener, at aftalerne blot er traditionelle frihandelsaftaler, som skal føre til en total åbning af u-landenes markeder.” Henrik ligner med sit store, viltre

strithår og et slips uden på hættetrøjen en sjusket karikatur af en embedsmand, der er kommet for hurtigt ud af døren. Han agiterer ivrigt mod gummigeden: “Og det her er en illustration af, hvad vi tror bliver konsekvensen, hvis aftalerne gennemføres.”

Teori beriges af praksis Henrik er 25 år og studerer filosofi på Københavns Universitet. Han er desuden kampagnekoordinator i IBIS – ikke det oplagte terræn for en filosofistuderende, men Henrik mener, at de kvalifikationer han har brug for i sit job, vil han erhverve sig hen ad vejen.

“I en u-landsorganisation bliver man stillet over for nogle praktiske problemstillinger, som er meget forskellige fra den teori, man arbejder med på universitetet,” siger han.

“Det er meget mere konkret. For eksempel betyder en deadline ikke blot, om en opgave bliver godkendt eller ej, men kan pludselig være afgørende for om en hel kampagne kan realiseres.”

Blandt aktivisterne er også Lone Christiansen på 26 år. Lone er i gang med en masteruddannelse i Afrikastudier på Københavns Universitet. Hun bruger en stor del af sin tid ved siden af som frivillig i EPA-2007-medlemsgruppen, som bl.a. er med til at arrangere denne event.

“Der er alt for få, som ved noget om EPAaftalerne,” siger Lone. “Det er en sag, som haster meget, og det er vigtigt at få folk til at tage stilling. Jeg tror f.eks., at der er masser af studerende, som interesserer sig for handelspolitik, og det er bl.a. dem, kampagnen henvender sig til.”

Aktivisme som drivkraft Lone så selv konsekvenserne af EU’s handelspolitik under et praktikophold i Mozambique,

14

GLOBALT

HANDEL

et af Afrikas fattigste lande, hvor uretfærdige handelsvilkår er/var en voldsom barriere for udviklingen. Derfor finder Lone tid til at lave aktivisme ved siden af specialet og sit arbejde på IBIS’ sekretariat. Aktivismen er også drivkraften for Henrik, som mener, at han gennem sit arbejde har mulighed for at påvirke nogle af de beslutningstagere, man normalt føler sig afskåret fra.

Sammen med repræsentanter for Mellemfolkeligt Samvirke, ATTAC-Danmark og Sydafrika Kontakt sad han for mindre end en time siden i møde med den tyske ambassadør for at påvirke det tyske EU-formandskab i EPA-forhandlingerne, og om lidt har organisationerne foretræde for folketingets udenrigspolitiske udvalg.

“Vi vil gøre politikerne opmærksomme på de konsekvenser, vi mener, EPA-aftalerne vil få for u-landene og give dem vores anbefalinger til ændringer i aftalerne,” fortæller Henrik og trækker smilende en LEGO-bulldozer frem fra tasken. “Som en lille reminder!”

God erfaring Selv om det frivillige arbejde kræver både gode intentioner og slid, er det hele ikke ren og skær altruisme.

“Udover at få lov til at lave kampagner med nogle fede, engagerede mennesker, får man nogle kompetencer, som man ikke får på universitetet,” fortæller Lone.

“Jeg har lært en masse om kommunikation, om hvordan man får sit budskab igennem.”

Det vil vise sig, om budskabet kommer igennem til politikerne. Forhandlingerne skal afsluttes i 2007, og Lone og Henrik fortsætter derfor deres aktivisme med hængerøv i jakkesættet resten af året.

Forkortet af red. Artiklen har tidligere været bragt i Universitetsavisen. www.ku.dk/universitetsavisen

FOKUS

: ny bog om Mellemamerika Bogen Bananrepublik er skrevet af to tidligere skribenter her i bladet, Christina Guldbrandt og Arne Simonsen. Bogen udkom i maj på forlaget siesta. www.siesta-forlaget.dk “Når alt er sagt, så giver Bananrepubliks 226 sider og 127 billeder fuld valuta for pengene på rigtig mange andre måder, uanset om man er mangeårig Mellemamerika-entusiast, eller om man er på vej over Atlanten til sit første møde med den mellemamerikanske tange. Så gør plads i rygsækken eller reolen til et flot portræt af dagens Mellemamerika.” Læs hele Morten Blomqvists anmeldelse i IBIS-Posten nr. 28/maj 07 på www.ibis.dk/presse/ibisposten.php IBIS-medlemmer og bidragydere kan købe bogen direkte fra forlaget siesta for kun 200 kr. inkl. porto (andre betaler 228 kr.).

Indbetal 200 kr. pr. bestilt eksemplar på konto 3632-3632578822. Mærk indbetalingen Bananrepublik-IBIS, og husk navn og postadresse.

: bliv aktiv i IBIS’ nye handelskampagne IBIS-frivillige lancerede den nye handelskampagne ‘EPA?2007’ i januar. Kampagnen fokuserer på forhandlingerne om de såkaldte økonomiske partnerskabsaftaler (EPA) mellem EU og 76 tidligere kolonier (AVS-landene).

EPA er omfattende frihandelsaftaler, der risikerer at forværre handelsvilkårene drastisk for verdens fattigste regioner. Forhandlingerne skal senest afsluttes ved udgangen af 2007. Derfor er det afgørende, at vi gør noget i dag!

Som aktiv i kampagnen kommer du i berøring med en række forskellige opgaver, som relaterer sig til kampagnearbejde. Du får ansvar for konkrete, afgrænsede opgaver og projekter. Du kan desuden indgå i et eller flere udvalg sammen med andre frivillige: Kommunikationsudvalget: Strategisk kommunikation, presse og elektroniske medier

: Humor mod Aids satte den røde næser på den 1. april Stor tak til alle jer der fandt overskuddet frem, købte og bar den røde næse, var med som indsamlere, gik på gaden, grinede og gjorde en forskel. Der blev solgt røde næser for ca. 1.4 mio kr., som går til IBIS, Folkekirkens Nødhjælp og AIDS-Fondets projekter i Mozambique, Malawi og Ukraine samt til oplysning og fortalervirksomhed i Danmark. I år samarbejdede Humor mod Aids med Danske Sygepleje Råd (DSR)og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS).

Ud over spas og fjant lancerede Humor mod Aids en rapport om forbindelsen mellem hiv/aids og manglen på sundhedspersonale og ordentlige sundhedstilbud i u-landene. Rapporten indeholder en række anbefalinger til den danske regering. Udviklingsminister Ulla Tørnæs er enig i de fleste af kampagnens anbefalinger, og vi glæder os derfor til at gå videre i dialogen om, hvordan dette kan lede til konkret udviklingspolitik.

Læs mere om, hvad der skete rundt om i landet : www.humormodaids.dk

Eventudvalget: Offentlige arrangementer, happenings og events Det Politiske Udvalg: Policy, research og artikelskrivning Ønsker du at blive aktiv på EPA?2007, så kontakt: Henrik Andersen på ha@ibis.dk Læs mere på: www.myspace.com/epa2007

: bliv aktiv på MAKEPOVERTYHISTORY 2007 Er du interesseret i kampagner og bistandspolitiske spørgsmål? Eller vil du bare gerne være med til at gøre en forskel? Så bliv aktiv på MAKEPOVERTYHISTORY 2007! Vi har brug for privatpersoners frivillige engagement og indsats til at give kampagnen gennemslagskraft.

MAKEPOVERTYHISTORY 2007 er et samarbejde mellem IBIS og Folkekirkens Nødhjælp. Vi mener desværre, at vi er nødt til at råbe verdenssamfundet op endnu en gang. På trods af de internationale løfter fra verdens ledere i 2005 har vi de seneste år oplevet en udhulning af dansk og europæisk bistand til verdens fattigste.

Kampagnen vil køre hen over sommeren og sætter bl.a. fokus på G8-mødet i Tyskland. Kampagnen vil desuden være til stede under en lang række af sommerens større festivaler og kulturelle begivenheder. Ønsker du at blive aktiv på: MAKEPOVERTYHISTORY 2007 så kontakt: Henrik Andersen på ha@ibis.dk Læs mere om kampagnen på: www.makepovertyhistory.dk

: du kan også støtte vores arbejde ved at sende en SMS til 1220 med teksten ibis. Så støtter du med 100 kr.

– med din sms giver du samtykke til, at beløbet straks kan trækkes på din telefonregning, hvorfor du ikke har fortrydelsesret.

NR. 112 | 2007

DANMARK

AKTIVITETER

15

Afsenderadresse:

RETURNERES TIL AFSENDER VED VARIG ADRESSEÆNDRING

IBIS Nørrebrogaade 68 B 2200 København N ID:46452 MAGASINPOST

GAVERR DE R N V GA E

HJÆLP BØRN TIL ET BEDRE LIV – KØB EN GAVE DER GAVNER Du har nu muligheden for at hjælpe børn, der virkelig trænger. Med Gaver der gavner kan du selv vælge helt præcist, hvad dine penge skal doneres til.

Gaverne kan bruges til at give til nogen, du holder af. Du får nemlig som tak for din donation et gavebevis tilsendt. Vi sender naturligvis gerne beviset direkte til den person du ønsker, som modtager gaven med en personlig hilsen fra dig. Du kan selvfølgelig også vælge at få sendt gavebeviset til dig selv med bevidstheden om, at du har givet en gave, der gavner.

,-

175,

250

,370 HJÆLP ET FORÆLDRELØST BARN

SEND ET BARN I SKOLE

SKOLEBOG OG SPIL TIL MAYABØRN

I de kommende numre af IBIS-fokus kan du læse mere om, hvordan gaverne hjælper i Afrika og Latinamerika.

Med denne gave giver du et forældreløst barn i Mozambique de essentielle ting, der skal til for at komme i skole og overleve.

Tingene bliver udvalgt i samarbejde med frivillige voksne.

I Sierra Leone kom 500.000 børn aldrig i skole under landets blodige borgerkrig. Med denne gave giver du et barn mellem 1016 år en ny mulighed for at komme i skole i et år.

Orkanen i Guatemala i 2005 gav rigtigt mange Mayabørn ar på sjælen. Med denne gave giver du læse/tegnebøger og forskellige spil, som hjælper børnene til at få en bedre barndom.

Du kan se og købe alle gaverne på www.gaverdergavner.dk

GAVER DER GAVNER

Reg.nr.

Kontonr.

- meget mere end en gave

INDBETALINGSKORT Kan betales i pengeinstitut og på posthuse

Indbetaler

Kreditornummer og beløbsmodtager

Checks og lignende accepteres under forbehold af at pengeinstituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i pengeinstitut med terminal er det udelukkende pengeinstituttets kvitteringstryk der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.

Kreditornummer og beløbsmodtager

88814606

88814606

Ibis Nørrebrogade 68 B Tlf. 35 35 87 88

Meddelelse til modtager

KVITTERING

KA73

2191

Underskrift ved overførsel fra konto

Ibis Nørrebrogade 68 B Tlf. 35 35 87 88

Kvittering

Giv en gave der gavner: 175,- = Skolebog og spil til Mayabørn 250,- = Hjælp et forældreløst barn 370,- = Send et barn i skole Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+73<

+88814606<

Betalingsdato

Dag

Måned

Kroner

År

FIK 731 (02.05) 833

Øre

.

.

,