IBIS Fokus 122 by Oxfam IBIS

IBIS

UDDANNELSE SKABER UDVIKLING

: ”Vi var nødt til at flygte i en kano, da vandmasserne skyllede hen over landbyen sidste år,” fortæller Maria Luisa Moreno. Læs mere på side 12-13

NOVEMBER 2009 nr. 122

: TV-VÆRT SPREDTE LATTER

I ALVOREN

ibis-fokus udgives af Ibis Redaktion : Didde Elnif, redaktør (ansvarlig) : del@ibis.dk : Hanne Selnæs, journalist : hs@ibis.dk : Per Bergholdt Jensen : pbj@ibisca.org kommunikationsrådgiver i Mellemamerika : Toke Nyborg : token@ibisurg.org kommunikationsrådgiver i Sydamerika : Susanne Tilsted: st@ibis.dk : Sigrid Lauenborg Dahl: sld@ibis.dk : Irene Nørgaard : Niels Martiny : Tijani Hamza Forsidefoto: Toke Nyborg: token@ibisurg.org Grafisk tilrettelæggelse: Jesse Jacob/Mediefabrikken.dk Tryk: Arco Grafisk Oplag: 12.500 ISSN: 1901-9211 © IBIS 2009

IBIS-fokus skrives af en uafhængig redaktion. Artikler i IBIS-fokus udtrykker således ikke nødvendigvis udgiverens holdning.

TEKST

: LEDER KLIMAFORANDRINGERNE RAMMER OGSÅ IBIS TeKST

Isabel sande frandsen Medlem af ibis´styrelse klimakampagnekoordinator hos ibis

Et årsabonnement koster 100 kr. for 4 numre. Bladet er gratis for medlemmer og bidragydere og sendes desuden gratis til udvalgte institutioner og samarbejdspartnere. Redaktionens adresse: IBIS-fokus Nørrebrogade 68 B, 2.sal 2200 København N tlf. 35 35 87 88 fax 35 35 06 96 e-mail: lae@ibis.dk Adresseændring, bestilling og afmelding af abonnement hos Ibis, gerne på mail: ms@ibis.dk Næste nummer udkommer februar 2009

Ibis arbejder for en retfærdig verden, hvor alle mennesker har lige adgang til uddannelse, indflydelse og ressourcer. Ibis er en medlemsbaseret og uafhængig dansk udviklingsorganisation. Vi udfører vores arbejde i samarbejde med folkelige organisationer og myndigheder i Afrika og Latinamerika. Vi har godt 25 udsendte rådgivere og støtter mere end 200 udviklingsprojekter i 13 lande. IBIS-fokus udgives med støtte fra Danida.

limaforandringer er kommet øverst på den politiske dagsorden, og der tales og forhandles om politiske prioriteringer og procenter. Alle er enige om, at vi har alvorlige problemer, og at der må gøres noget. Der, hvor vandene skiller, er i spørgsmålet om, hvor meget og hvordan. IBIS forholder sig selvfølgelig også til klimaproblemerne. Ikke fordi vi pludselig er gået hen og blevet en miljøorganisation, men fordi de folk, vi arbejder med i Latinamerika og Afrika, er de første, der mærker konsekvenserne af klimaforandringerne. Der er tre nøgleområder, som IBIS arbejder med: Tilpasning til klimaforandringerne; at begrænse udledning; samt at sikre tilstrækkelig finansiering. For IBIS er det blandt andet vigtigt, at der bliver investeret i tilpasningsprogrammer, som skal ruste u-landene til at modstå de naturkatastrofer, de står overfor, på bedst mulig vis og hjælpe dem til for eksempel at omlægge landbruget så det passer til de nye klimaforhold. Derudover skal ulandene hjælpes til en industrialisering, der er baseret på bæredygtig energi. Og det koster penge. Penge, som skal komme fra de rige lande. Ikke kun fordi vi er rige,

men fordi vi har det største ansvar for de klimaforandringer, som u-landene nu mærker konsekvenserne af. Og det må ikke gå ud over den eksisterende bistandshjælp. De rige lande aftalte i år 2000 at betale 0,7 % af BNI i ulandsbistsand i 2015 som en del af FN’s 2015mål. Danmark ligger på 0,8 %, som - om end det er over det aftalte mål - alligevel er en tilbagegang fra 1 % som vi tidligere har ligget på, og som IBIS mener Danmark skal op på igen. Gennemsnittet for de lande, der har tilsluttet sig 2015-målene er stadigvæk kun på 0,4 %. Derfor er det ekstremt vigtigt, at den aftale, der skal underskrives i København under klimatopmødet 7. - 18. december, understreger, at finansieringen af u-landenes klimatilpasning skal lægges oven i ulandsbistanden. Hvis det ikke bliver udspecificeret, vil finansieringen blive taget fra den allerede aftalte ulandsbistand Sker det, vil det give bagslag på de positive kurver, man har kunnet observere siden 2015-målene blev vedtaget i år 2000. Antallet af skoleløse børn er faldet fra 100 millioner til 75 milloner på syv år - på trods af befolkningsvæksten. Mellem 1999 og 2005 faldt antallet af ekstremt fattige mennesker med 24 %. Og børnedødeligheden er faldet fra 12,6 millioner i 1990 til 9 millioner i 2007. Klimaændringerne betyder blandt andet, at børn bliver taget ud af skolen for at hjælpe til med landbruget, som er blevet uforudsigeligt, og at der vil blive flyttet penge fra hiv/aidsbekæmpelse til klimarelaterede programmer. I dette nummer af Fokus er der flere øjenvidneberetninger, som viser, hvilke konsekvenser klimaforandringerne har. Og der er også eksempler på programmer, hvor IBIS allerede har gjort sig erfaringer med at arbejde med klima. I det nye styrelsesår vil IBIS afklare, på hvilken måde vi bedst kan gøre en forskel på klimaområdet med fokus på de konsekvenser, som klimaforandringerne får for det enkelte menneske.

Thilde Baden Rasmussen

Det var en veloplagt og reflekteret tv-vært deltagerne på IBIS’ generalforsamling mødte, da Peter Kær fortalte om sit første møde med det afrikanske land Sierra Leone.

”E

r der noget at grine af i Sierra Leone?” spurgte tv-værten Peter Kær, da han 7. november gæstede generalforsamlingen. Flere gange fik han latteren til at boble med et oplæg, der på en og samme tid var underholdende og dybt seriøst. Peter Kær var på pressetur til det vestafrikanske land i forbindelse med DR’s store tv-show omkring Danmarks Indsamlingen 2009, hvor han var vært. Presseturen blev arrangeret af IBIS, og der er ingen tvivl om, at oplevelserne fra Sierra Leone har sat sine spor på den garvede tvvært. ”Jeg prøver altid at sætte billeder på mine forventninger inden, jeg skal noget, men i det her tilfælde var det umuligt. Jeg oplevede en verden, som man ikke tror eksisterer,” forklarede Peter Kær og fortsatte med at fortælle, hvordan oplevelserne havde givet ham en helt ny indsigt. ”Nu ved jeg, at det nytter, når jeg til indsamlingsshowet fortæller om det arbejde, de danske udviklingsorganisationer laver,” understregede Peter Kær.

nenes plastiksandaler, som står ved flodbredden,” sagde Peter Kær med et glimt i øjet, men det var ikke til at tage fejl af alvoren i børnearbejdernes skæbne. Men børnearbejde var ikke det eneste Peter Kær blev konfronteret med i Sierra Leone. En ung fyr fik skåret sin ene fod af under krigen, fordi han ikke orkede at slæbe det tunge krigsudstyr. Soldaternes løsning på problemet var, at uden fod blev han fri for at gå. I en anden landsby mødte Peter Kær en 19-årig pige, der havde en datter på otte år. Som tusindvis af andre var hun blevet voldtaget af soldater.

”Det eneste farverige i miles omkreds, er bør-

HÅBET LEVER Peter Kærs konklusion var dog, at selvom det umiddelbart kan synes svært at finde noget at grine af i et af verdens fattigste lande, så eksisterer der mindst lige så meget håb, som der er fattigdom. ”Jeg er blevet en glad erfaring rigere. Det hele er slet ikke så trist, for håbet er der,” sagde Peter Kær. Han pointerede i den forbindelse, at netop uddannelsesprojekter, som dem IBIS laver, er med til at skabe troen på en bedre fremtid for landets børn og unge. ”Men det tager selvfølgelig tid, når man må starte helt fra bunden og lave undervisningsmateriale, hvor der står, at man ikke må skide i drikkevandet,” konstaterede Peter Kær og fik, trods det utiltalende billede af virkeligheden,

NR. 122 | 2009

EN HÅRD SKÆBNE Den danske tv-vært fortalte blandt andet om børn helt ned til otte år, der arbejder dagen lang på at grave efter diamanter i en mudret flod, hvor chancerne for at finde de kostbare ædelsten er forsvindende små. Belønningen for det hårde arbejde er en grumset sammenkogte ret, som børnene får serveret til frokost.

endnu engang latteren til at rulle i salen. Peter Kær sluttede af med at takke IBIS for de lærerige oplevelser: ”Turen til Sierra Leone har udstukket nogle nye vægge i min begrebsverden.” Udover Peter Kærs tankevækkende og underholdende oplæg, en god debat om året der er gået - og fremtiden, så blev der også valgt ny styrelse til IBIS: Mette Müller - forkvinde Annemette Danielsen Nikolai Lang Poul Erik Christoffersen Isabel Sande Frandsen Kartrine Nørtoft Magelund Tina Breum Jan Nikolai Kristensen Ulrik Jacobsen Jette Luna Sussie Halberg John Hansen Niels Martiny Christine Rasmussen Merete Høgh Jeppesen (suppleant) Christian Hallum (suppleant) Læs mere om generalforsamlingen på ibis.dk

: START A CHANGE REACTION TEKST

: HVORDAN KOMMER JEG I GANG? Gå ind på www.footprintdiary.dk, her kan du både oprette din personlige profil og blive guidet videre til der, hvor iPhone-applikationen kan downloades. I øjeblikket kan Footprint Diary kun bruges på web og iPhone, men kommer snart til andre mobiltelefoner.

Sigrid Lauenborg Dahl

: DET KAN FOOTPRINT DIARY: - Du kan indtaste dine udledningsdata via web eller mobiltelefon - Dataen analyseres i forhold til påvirkning af klimaet - Derefter rangordnes dataen, og du bliver opfordret til at foretage specifikke forandringer i dit forbrug - Du får informationer om, hvilken klimabelastning din udledning udgør - Du præsenteres for de konsekvenser, som klimaforandringerne har for folk i udviklingslandene - Du bliver automatisk mindet om dine personlige reduktionsmål - Grafer vil vise din udvikling over tid - Du kan donere penge, som du sparer gennem dit reducerede forbrug, til NGO’er – og afhjælpe klimaproblemer i u-landene.

KLIMAAKTIVISME VERSION 2.0 009 står i klimaets tegn, og fokus på klimaet øges, jo tættere vi kommer på topmødet og forhandlingerne om klodens fremtid. Derfor vil enhver aktør med respekt for sig selv markere sig på området, og vi oversvømmes af tilbud om klimaløfter, underskriftsindsamlinger, klimavenlige produkter og demonstrationer på gader og stræder. Og der er ingen tvivl om, at klimadagsordenen er vigtig, og at vi alle bør gøre noget for at bremse forandringerne, men som forbruger kan det være svært at finde rundt i de mange handlemuligheder Derfor gør IBIS’ klimakampagne ’Footprint Diary’ klimaproblematikken håndgribelig og let at handle på. Kampagnen er tilpasset det 21. århundrede og hjælper dig med at gøre en reel forskel.

ry’, som kan bruges via web og mobiltelefoner med støtte fra Danida. Formålet er at oplyse om konsekvenserne af klimaforandringerne i udviklingslandene og at anvise konkrete handlemuligheder, der skaber reel forandring. Vi kalder det ”Start a Change Reaction”, fordi Footprint Diary både skal skabe forandring på det personlige, det politiske og det globale plan.

HVAD ER FOOTPRINT DIARY? IBIS har lavet kampagnen ’Footprint Dia-

Footprint Diary giver dig mulighed for at læse artikler og se billedserier og små videoklip om,

Kampagnen er bygget op om en personlig beregner, der giver dig indsigt i og kontrol over dit vandforbrug og din CO2-udledning. Beregneren kan hjælpe dig med at reducere dit ’footprint’ i små overskuelige skridt og motiverer dig til at sætte mål, som programmet rådgiver i og følger op på. På den måde kan beregneren være din ”personlige træner”, og med mobil-applikationen kan du let opdatere din profil.

KLIMA

: 90 LITER VAND TIL EN OSTEMAD Vores forbrug sætter sit spor – men ved hjælp af Footprint Diary kan du få hjælp til at sætte dit forbrug ned. Hver gang vi spiser et måltid eller køber nyt tøj, bruger vi litervis af vand:

hvordan folk over hele verden allerede rammes af klimaforandringerne. Samtidig får du information om de politiske aspekter af klimaproblematikken. For eksempel giver programmet dig information om de kampagner, demonstrationer og underskriftsindsamlinger, du kan deltage i.

Mad til en person per dag koster op til 5000 liter vand at producere. 1 kg oksekød - 15.000 liter 1 kg kyllingekød - 4.000 liter 1 kg sojabønner - 1.650 liter en lille fadøl - 75 liter et glas mælk (2dl) - 200 liter en kop kaffe (125 ml) - 140 liter en bomulds T-shirt - 2.000 liter en hamburger (150 g) - 2.400 liter et par lædersko (fra kvæg) - 8.000 liter en ostemad (30 g brød og 10 g ost) - 90 liter

Endelig giver programmet dig også mulighed for direkte at støtte udviklingsprojekter. Du kan vælge at donere de penge, du sparer ved hjælp af Footprint Diary, til projekter i udviklingslandene og dermed skabe konkrete forbedringer, der hvor klimaforandringerne rammer hårdest. Footprint Diary handler om at skabe et link mellem vores handlinger i de vestlige lande og konsekvenserne i u-landene. Klimakrisen kan kun løses i fællesskab, og det kræver, at politikerne og industrien lever op til deres ansvar, men også at vi som forbrugere vil være med til at gøre en forskel.

FOKUS

Kilde: A. Y. Hoestra & A. K. Chapagain, ’water fooprint of nations: water use by people as a function of their consumptions pattern’

NR. 122 | 2009

KLIMA

: NÅR REGNEN SVIGTER, OG

DRIKKEVANDET DRÆBER TEKST & FOTO

Per Bergholdt Jensen

Min familie og jeg har haft nyreproblemer på grund af sulfater i vandet. Man får feber, og hele kroppen gør ondt. Mange flere folk end tidligere er også døde af kræft. Jeg har kendt adskillige kræftsyge på 25-30 år. Det er meget muligt, at det skyldes vores vand.” Reinaldo Martinez, vicepræsident i den lokale bondesammenslutning ADECAC.

Forurenet drikkevand og tørke på grund af klimaændringer lyder som umulige odds at kæmpe imod. Men i det nordlige Nicaragua forsøger man at imødegå begge dele ved hjælp af et projekt, som redder liv - og som på længere sigt kan være med til at løse den tredje verdens vandproblemer.

anta Rosa del Peñón i det nordlige Nicaragua er lige til et postkort med sine bugtede bjerge og små huse med tegltage. Men bag den latinamerikanske idyl gemmer sig en dyster virkelighed. I halvdelen af landkommunens 33 lokalsamfund og fire byer er vandet forurenet med sulfater og kalk på grund af en gipsmine, hvilket forårsager nyrelidelser, diarré og opkast. I den anden halvdel af kommunen er vandet forurenet med det naturlige grundstof arsenik, den koncentrerede mængde i vandet skyldes dog til dels en guldmine. Arsenik giver hud-, lunge- og blærekræft samt nyre- og leversygdomme. Samtidig er der store problemer med bakterier i drikkevandet.

Curo Antonio Rodríguez

Reinaldo Martínez

kræftsyge på 25-30 år. Det er meget muligt, at det skyldes vores vand,” mener Reinaldo Martinez, vicepræsident i den lokale bondesammenslutning ADECAC.

beboerne i landsbyerne bidrog med arbejdskraft og mad til bygningsarbejderne.

TØRKE PÅ GRUND AF KLIMAÆNDRINGER Området lider udover det af tørke på grund af klimaforandringerne - kilder og floder tørrer ud, og folk tvinges til at drikke det forurenede vand. Nedbørsmængden er faldet kraftigt i hele Santa Rosa del Peñón kommunen de seneste 10 år. Da næsten alle familier i området lever af landbrug, udgør klimaændringerne en trussel for deres eksistensgrundlag.

”Min familie og jeg har haft nyreproblemer på grund af sulfater i vandet. Man får feber, og hele kroppen gør ondt. Mange flere folk end tidligere er også døde af kræft. Jeg har kendt adskillige

VANDCISTERNER OG VANDFILTRE De lokale myndigheder og civilsamfundet i Santa Rosa har i samarbejde med IBIS, Hivos, ACICAFOC og Centro Humboldt forsøgt at løse vandproblemerne. Løsningen hedder vandcisterner og vandfiltre. Mellem februar og april er der bygget cisterner på 16 kubikmeter i Santa Rosa del Peñón By og i tre mindre lokalsamfund. Hvert sted kontrollerer en lokal vandkomité, vandet og tilsætter klor for at undgå bakterier og alger. IBIS har finansieret materialer og oplysningskurser, der blev udført af ACICAFOC og Centro Humboldt, mens

NICARAGUA

ARSENIK OG SULFATER I VANDET ”Arsenik dræber langsomt. Vi har alvorlige problemer med arsenik i drikkevandet i mindst ni lokalsamfund, og flere børn er blevet født med misdannelser.” Omar Rivas Rostrán, kommunal tekniker, Santa Rosa del Peñón.

KLIMA

”Cisternerne og vandfiltrene er den bedste løsning på vores vandproblem. Mange steder er grundvandet 60 meter nede i jorden, og det koster 35.000 – 40.000 kroner at bore en brønd – og så er der stor risiko for, at vandet er forurenet. Desuden er det nærmest umuligt at fragte boreudstyr på jordvejene i bjergene. Cisternerne kan derimod bygges overalt, og de er en sikker og bæredygtig investering. Dette vandprojekt vil fungere som inspiration for de andre kommuner i provinsen,” forklarer Nelvin de Jesús González García, der er leder af kontoret for lokaludvikling og tidligere borgmester i Santa Rosa del Peñón kommunen og derfor medansvarlig for vandprojektet. VANDHØST Vandhøst går ud på at opsamle regnvand fra tage. Lokale murere lærer at bygge cisternerne, mens beboere trænes i at kontrollere vandkvaliteten og tilsætte klor. Metoden kan også bruges, hvor oversvømmelser forurener vandet. ”Hvis der falder en millimeter regn på en kvadratmeter tag, kan man få en liter rent drikkevand. Et ganske almindeligt tag kan ”høste” i tusindvis

FOKUS

Sergio Manuel Rico Lopez

Nelvin de Jesús González García

af liter rent vand hvert eneste år. Projekter med vandhøst kan medvirke til at løse mange problemer med adgang til rent vand i udviklingslandene. Det er en bæredygtig, relativ billig og teknologisk simpel måde at få vand på, specielt fordi ressourcerne allerede findes i form af regn, som ellers ville ende i floderne og i havet,” uddyber Álvaro Rodriguez, tekniker for vand, skov- og landbrug, ACICAFOC.

ændringer have lokale årsager. Overdreven fældning af træer har påvirket miljøet og mikroklimaet i Santa Rosa del Peñón. Træer bevarer jordens fugtighed, hvilket medfører øget nedbør, men uden træer tørrer jorden ud og eroderer, regnens cyklus mindskes, og floder og kilder tørrer ud.

VANDFILTRE REDDER BØRNS LIV Der er uddelt vandfiltre til 26 skoler og til familierne i to udsatte lokalsamfund med bakterier i vandet. Filtrene ligner omvendte urtepotter, men er lavet af et specielt keramisk materiale, som sier urenheder og bakterier fra. Et filter koster 120 kroner og kan sikre en familie rent vand i op til to år. Filtrene kan ikke rense arsenik og sulfater fra. ”Vandfiltrene redder liv. Vi henter vand i floden, og der er børn i vores lokalsamfund, som er døde af diarré på grund af vandet. Men efter vi har fået filtrene, har vi ikke haft syge børn,” siger Curo Antonio Rodríguez, 40 år, murerarbejdsmand, Paso Ancho.

”Da jeg var dreng var der mange flere træer og mere vand i området. Klimaet var langt friskere, og der var bedre betingelser for landbrug, men siden er der sket en ubalance. De rige lande påvirker klimaet mest, men vi lider under konsekvenserne. De rige lande burde støtte fattige lande som Nicaragua økonomisk, så vi kan beskytte den tredje verdens vand, skove og andre naturressourcer, så planeten stadig kan ånde,” siger Reinaldo Martinez, vicepræsident i den lokale bondesammenslutning ADECAC.

TRÆERNE KALDER PÅ REGNEN Udover C02 og drivhusgasser kan klima-

Folk i Santa Rosa del Peñón området planter træer for at vende udviklingen. IBIS startede i 1998 et træplantningsprojekt i nabokommunen El Sauce. Ti år senere er El Sauce en af de kommuner i det nordvestlige Nicaragua med mest nedbør og færrest problemer med drikkevand.

NR. 122 | 2009

NICARAGUA

KLIMA

: IBIS OG SUSTAINABILITY WATCH Sustainability Watch (SusWatch) er et internationalt netværk af miljøorganisationer, som blev stiftet i 2002 med fokus på FN’s 2015-mål. IBIS samarbejder med tre SusWatch-organisationer i Mellemamerika: Centro Humboldt arbejder med bæredygtig lokaludvikling og forvaltning af naturressourcer og miljø i Nicaragua i tæt samarbejde med lokale NGO’er. ACICAFOC arbejder med lokalsamfund og oprindelige folk i Mellemamerika med fokus på vandspørgsmål samt land- og skovbrug med henblik på bæredygtig øko-udvikling. Fundación Solar arbejder med IBIS for at forebygge effekterne af klimaændringerne i Guatemala. Organisationen vil mindske fattigdom og sikre miljøet gennem bæredygtig og interkulturel udvikling. IBIS’ KLIMAINDSATS IBIS og SusWatch arbejder med lobby- og fortalervirksomhed for at påvirke klimapolitikken i Mellemamerika. Dertil kommer en indsats for katastrofeforebyggelse, fødevaresikkerhed og lokal tilpasning til klimaændringer i form af pilotprojekter, informationsarbejde og kurser. IBIS vil i perioden januar 2007 til december 2010 støtte klimaindsatsen i Mellemamerika med cirka 2,55 mio. kroner.

VERDEN: Mere end en milliard mennesker på kloden er afhængige af smeltevandet fra gletsjerne i Asien, Afrika og Latinamerika.

: KLODENS KAOS TEKST

Verdens tropiske skove fungerer som en CO2bank, der lagrer omkring 610 milliarder tons kulstof.

Per Bergholdt Jensen TOKE NYBORG LOTTE ÆRSØE TIJANI HAMZA

Klimaforandringerne hærger jorden, og det går i særlig grad ud over de fattigste - dem, der lever af stabile årstider, som er baseret på sol, regn, kulde og varme i moderate mængder. Stort set alle IBIS’ programlande er udsat for forandringer, der risikerer at ødelægge fremtiden for millioner af mennesker. Her kan du læse om en lille del af problemerne.

MOZAMBIQUE: Mozambique er et af de lande, der er mest udsat for klimaforandringer på grund af de lange og lavtliggende kystområder. Ny forskning vurderer, at frem til år 2030 vil det største problem være kraftigere cykloner, som udgør en stor fare for kystområderne. Efter 2030 vil den største fare komme fra verdenshavenes stigende vandstand. Det kan forårsage, at den mozambiquiske kyst bliver rykket 50 meter indenlands på grund af erosion, hvilket vil have katastrofale konsekvenser for den store del af befolkningen, der bor langs kysterne. De stigende temperaturer vil føre til flere epidemiske sygdomme, såsom malaria, som i forvejen er den største årsag til børnedødelighed i Mozambique.

BOLIVIA: Siden 1970 er 20 % af gletsjerne forsvundet og vil aldrig blive gendannet - om 20 år er der ikke flere gletsjere tilbage. I Bolivia fældes hvert år et skovområde på størrelse med Fyn. Kun fem procent af afskovningen er legal. Fortsætter skovfældningen med denne hast, spår eksperter, at Bolivia vil være uden træer om blot 15 år. Når træerne fældes, er der ikke længere noget til at holde på vandet. Siden 2001 er antallet af oversvømmelser steget med 130 % Sidste år blev flere end 60.000 familier berørt af oversvømmelserne i Bolivia.

VERDEN

KLIMA

LATINAMERIKA: Der fældes gennemsnitligt en million hektar skov hvert år i Latinamerika, hvilket svarer til 65 % af verdens samlede træfældning. Fældning og skovafbrænding er stærkt medvirkende til at forårsage den globale opvarmning, da kuldioxid derved frigives til atmosfæren. 75 % af naturressourcerne findes i områder beboet af indianske folk

FOKUS

GHANA: Regntiden er ustabil. Enten er regnen så voldsom, at den oversvømmer markerne og afgrøderne rådner, eller også udebliver den, så tørken resulterer i udtørret høst og sultkatastrofe.

NICARAGUA: I Nicaragua høster vi to gange om året, men det er første gang i mit liv, at årets anden høst slår helt fejl. Vi står over for en sultkrise.” Sergio Manuel Rico Lopez, 56 år, bonde, El Charco

NR. 122 | 2009

VERDEN

KLIMA

”Der er ikke længere græs til køerne, så folk er begyndt at sælge dem langt under normalprisen for at undgå, at de dør af sult.” Denis Urutia Rostrán, 44 år, bonde, El Charco

: KLÆDT PÅ TIL

KLIMAFORANDRINGER TEKST FOTO

Irene Nørgaard IBIS

Erfaringer fra oversvømmelser i Mozambique viser, at oplysning gør befolkningen i stand til at ruste sig bedre mod katastrofer - og i sidste ende have betydning for den enkeltes overlevelse.

regntiden, oktober 2007, ramte en af de værste oversvømmelser i nyere tid befolkningen langs de store floder i Mozambique. Vand fra heftige regnskyl fra både Mozambique og nabolandene Congo, Zambia og Malawi strømmede mod flodbassinerne og udmundingerne og fik vandstanden til at stige i en grad, så tusindvis af mennesker mistede deres hjem og endnu flere deres marker og eksistensgrundlag. I månedsvis var hele provinser i undtagelsestilstand, og Mozambique blev for en kort bemærkning genstand for verdens opmærksomhed.

FRIVILLIGE GJORDE FORSKELLEN Rui Brito er klimaekspert i Mozambique og har i år udgivet en stor, dyster rapport om fremtidens klimaforandringer i Mozambique. Kort fortalt forudsiger den, at det bliver varmere, regnen vil falde over færre dage, men til gengæld meget mere intenst, hvilket øger jordskred og ødelægger store landbrugsarealer. Samtidig kan Mozambique forvente sig flere store ødelæggende cykloner. Rui Brito fulgte både oversvømmelserne i 2007 og 2008 og oplevede en markant forskel i de distrikter, hvor befolkningen var blevet oplyst om, hvordan den kunne tackle ekstreme vejrforhold: ”Forberedelserne var gjort godt, og evakueringen fandt sted i god tid. Lokalbefolkningen sad inde med løsningen selv, og det gjorde forskellen,” siger Rui Brito. Det kan lyde indlysende, at befolkningen skal oplyses og blive herre over egen situation. Hidtil har staten i Mozambique været den overordnede aktive part i katastrofesituationer. Men efter 2007 blev der oprettet komiteer i de lokale distrikter, grupper af frivillige, der fulgte med i udsigterne og advarselssystemerne, og som også vidste, hvad der skulle gøres, da oversvømmelserne kom igen. VIDEN UD FRA UNIVERSITETERNE For Rui Brito er netop det at finde løsningen lokalt en kongstanke, som formentlig også bliver et fokusområde i fremtidens tackling af klimaforandringer i fattige lande.

Året efter – 2008 – var den gal igen. Ifølge eksperter lige så slemt. Men denne gang hørte verden ingenting. Befolkningen havde nemlig forberedt sig og lært at tackle oversvømmelsen, så katastrofen udeblev.

”Det kan godt være, at de statslige katastrofecentre, og vi her på fakulteterne, kender til perspektiverne for fremtiden og løsningen på en konkret oversvømmelsessituation, men det nytter ikke noget, hvis den viden ikke bliver spredt ud til befolkningen. Det tager tid at give de oplysninger videre, men det virker,” forklarer Rui Brito. Uddannelsen af lokalbefolkningen sker igennem katastrofecentrenes netværk. Nogle steder skal man snakke om nye afgrøder, der tåler en højere fugtighed, andre steder er problemet tørke - eller hvordan man tackler indtræn-

010

MOZAMBIQUE

KLIMA

gen af saltvand og bygger huse, der er sikret mod cykloner. Det afhænger af geografien og vejrliget. IBIS GAV NØDHJÆLP IBIS´ arbejde blev også ramt af oversvømmelserne i 2007. Dengang var organisationen nemlig i gang med at udføre et projekt rettet mod HIV-smittede ved udmundingen af Zambezi-floden, Afrikas næstlængste flod efter Nilen. Da Zambezi-floden gik over sine breder, blev der sat en brat stopper for IBIS-projektet. Projektets daværende lokale koordinator, Maria dos Anjos, oplevede en befolkning, der virkelig trængte til hjælp: ”Alt var oversvømmet. Veje og huse var væk, og vi kunne ingen steder komme uden båd. Mange var uden tag over hovedet, og der var store problemer med at få rent drikkevand og også med myg og malaria, som florerede. Specielt de syge var helt overladt til sig selv, fordi folk havde travlt med at redde deres familie. Der var ingen til at hjælpe.” Nødhjælpen fra IBIS bestod for eksempel af en båd, cykler, presenninger, tæpper og telte, der blev uddelt til de nødstedte. En ekstrabevilling på 140.000 kroner fra Bechgaard Fonden hjalp, og efter tre måneder kunne IBIS genoptage sit oprindelige arbejde. KLIMAFORANDRINGER KOSTER DYRT Det lyder jo besnærende med lokale løsninger og klimaforandringsramte befolkninger, der tager sagen i egen hånd. Men det ER kun halvdelen af løsningen. Ifølge Rui Brito er Mozambique et af de lande i verden, der er hårdest ramt af klimaforandringer, og det er dyrt for et fattigt land at sikre sig mod elementernes rasen, indtrængning af saltvand i ferskvandsområder, kystsikring mod cykloner og erosion og hele ombygninger af havne og byområder, som forventes at komme til at stå under vand blot 30-40 år ud i fremtiden. ”Alene de mange floddeltaer langs kysten er både svære og dyre at sikre. For Mozambique, der er et af verdens fattigste lande, er det stadig en kæmpe økonomisk udfordring, landet ikke er i stand til at klare selv,” siger Rui Brito.

FOKUS

NR. 122 | 2009

MOZAMBIQUE

KLIMA

011

: HVORFOR FRYSER DET OM

SOMMEREN? TEKST & FOTO

Toke Nyborg

Næste gang du starter bilen, kan det mærkes i Sydamerika, for både i Amazonas og i Andesbjergene lider Bolivias oprindelige befolkninger under de markante klimaforandringer, der er forårsaget af rige landes CO2-udledning.

”D

a jeg var barn, var Chilla-floden altid fyldt med vand. Vi har altid levet af floden, lige siden vores forfædres tid,” forklarer Don Genaro Condore Choque på 51 år, der bor sammen med sin familie i landsbyen Lacallo San Francisco i Andesbjergene. Men for tre år siden begyndte floden at tørre ud. Gletsjerne, som i generationer har forsynet de tørre højsletter og dalene nedenfor med rent smeltevand, er begyndt at tø hurtigere som følge af den globale opvarmning. I takt med at de sneklædte tinder svinder ind, tørrer floderne ud og tusindvis af højlandsindianere mister deres livsgrundlag. De er afhængige af naturlige vandressourcer til kunstvanding og drikkevand i vinterhalvåret, hvor der ikke falder en dråbe regn på de tørre og golde højsletter i knap 4000 meters højde. I landsbyen Jancomarca skal Juan de Dios Cauillo på 65 år kigge godt efter for at få øje på vandspejlet dybt nede i brønden. Der er kun en halv meter vand tilbage falder vandet meget mere, tørrer brønden ud: ”Sker det, må vi leve af vandet fra Titicaca-søen, selvom vandet er salt – men hvad skal vi ellers gøre? – vi skal have vand at drikke,” fortæl-

ler den gamle bonde og hakker i den tørre jord, så støvet står i en sky omkring ham. OVERSVØMMELSER OG REGNSKYL I landets lavtliggende tropiske områder betyder de ændrede klimaforhold voldsommere og hyppigere regnskyl og oversvømmelser i sommerhalvåret. Den nordlige regnskovsregion, Beni, har de sidste år været under vand, og de indianske bønder, der i forvejen lever på kanten af overlevelse, har mistet både husdyr og afgrøder som følge af de altødelæggende vandmasser: ”I tre måneder boede vi i en nødlejr, inden vi kunne vende tilbage til vores landsby,” forklarer Maria Luisa Moreno, der er 38 år og har seks børn. Hun og hendes familie mistede både afgrøder og husdyr, da de var nødt til at flygte fra vandmasserne i en kano sidste år. Men de var heldige, da Maria Luisas mand nåede at redde en lille smule såsæd. For de fattige bønder er såsæden lige så vigtig som afgrøderne, da det er grundlaget for næste års høst. TØRKEN TAGER TIL Mindre synligt, men lige så skæbnesvangert, manifesterer de ændrede vejrforhold sig i form af et varmere klima og mangel på nedbør. Både på den andinske højslette og på savannen i det

BOLIVIA

KLIMA

østlige Bolivia er tørkeperioden intensiveret og varer længere end normalt. Regntiden begynder normalt i september, men forårets første regndråber falder nu først i november. ”Vi lever fra en ekstrem til en anden. Hvis vi ikke mister vores afgrøder til vandmasserne, dør de i tørken. Det er umuligt at skabe noget permanent,” forklarer Jesus Ruth på 71 år. Han er mojeño-indianer og bor i landsbyen Los Puentes, tæt ved Mamoré-floden i det nordlige Bolivia. Kommer der ikke regn, kan de indianske bønder ikke dyrke jorden, det naturlige vildt forsvinder og derved jagtmulighederne, familierne mister en økonomisk indtægt, men værst af alt tørster og sulter både mennesker og dyr. Den manglende regn er især katastrofal for højlandsbønderne. SULT OG FATTIGDOM Kartoflen, der er den dominerende afgrøde blandt højlandsindianerne, bliver normalt sået i september, men selvom kulden ikke er så intens som tidligere, så holder den ved helt til november. Normalt sår Leonarda Alanoca og hendes mand i slutningen af september, men deres marker ligger stadig uopdyrkede hen. De frygter, at frosten atter vil ødelægge deres afgrøder:

FOKUS

”Vi havde en hel mark med kartofler, men dem tog frosten,” forklarer Leonarda. Familien har spist sidste års forråd af kartofler, og med en fejlslagen høst går familien nu en usikker fremtid i møde. Udbyttet fra kartofler, majs, bønner og andre traditionelle afgrøder er typisk halveret på grund af de forlængede og forværrede tørkeperioder: ”Det er umuligt længere at leve af landbruget – vi kan ikke skabe en indtægt, vi kan ikke engang dyrke nok til at brødføde os selv,” fortæller en desperat Leonarda, der bor sammen med sin mand i et lille lerklinet hus på højsletten. I det nordlige Bolivia er livet på landet, som i Andesbjergene, også en kamp for overlevelse. Oversvømmelser ødelægger ikke blot høsten, men gør det også svært at dyrke jorden, når vandet har trukket sig tilbage. Vandmasserne dræner jorden for næringsstoffer, ligesom oversvømmelserne ødelægger de vilde dyrs levesteder. Fuglebestanden er svundet ind, da de ikke længere kan finde bær og frugt i skoven. Det betyder flere insekter, der angriber afgrøderne.

op og ned på sommer og vinter, på tørke og regntid,” forklarer Wilder Molina Argandoña, sociolog i CIPCA ´s afdeling i Beni. Før i tiden vidste de indianske bønder, hvornår og hvordan de skulle dyrke jorden ved at læse naturens signaler: “Vi kunne mærke på vinden, se på stjernerne eller fornemme på regnen, hvornår det var tid til at så, og hvornår det var tid til at høste, men det er umuligt at forudsige længere,” forklarer Juan Escobar fra den lille landsby San Francisco på den bolivianske højslette. Han er aymara-indianer og mærker klimaforandringerne på egen krop. Hans udbytte er halveret: “Det er ikke længere muligt for en familie at leve af jorden,” forklarer han.

UDDANNELSE OG NYE AFGRØDER Den globale opvarmning rammer de fattigste

KLIMAET KOKSER ”Hele klimacyklussen er ændret – der er vendt

Ifølge FN’s klimapanel er det verdens fattigste lande, der rammes hårdest af klimaændringerne, ligesom de fattigste lande er dårligst klædt

NR. 122 | 2009

BOLIVIA

KLIMA

på til at håndtere konsekvenserne. Bolivia hører til blandt Latinamerikas fattigste lande, og Sydamerikas indianere er fortsat blandt kontinentets fattigste og mest udsatte grupper. Derfor er det vigtigt ikke at glemme Bolivias oprindelige folk i klimadebatten: ”Disse folk, som er de første til at mærke konsekvenser ved den globale opvarmning, er også de mennesker, der er de mest ressourcesvage og derfor har sværest ved at råbe omverden op”, forklarer José Luis Álvarez, rådgiver for IBIS. IBIS gør derfor en stor indsats for at styrke de oprindelige folks organisationer, så de kan søge indflydelse med større politiks gennemslagskraft. Samtidig undersøger IBIS i samarbejde med CIPCA klimaændringernes sociale og økonomiske konsekvenser for oprindelige folk. Resultaterne bliver springbræt for en række workshops for indianske bønder fra det bolivianske lav- og højland om, hvordan man kan mindske de miljømæssige konsekvenser og den globale opvarmnings store indflydelse på de oprindelige folks tilværelse og livsgrundlag. De oprindelige folk lærer om nye afgrøder og dyrkningsmetoder, der passer bedre til det varmere og tørrere klima i højlandet, og om hvordan man kan forhindre de katastrofale følger af fremtidige naturkatastrofer i lavlandet.

COP15-KALENDEREN

: 11 GAVER DER GAVNER TEKST

7. – 18. december: KlimaForum09 – det alternative klimatopmøde i DGI-byen. Her inviteres alle til at være med til at skabe en grøn, socialt retfærdig fremtid, og programmet byder allerede på masser af debatter, workshops, udstillinger og film skabt af og til folk fra hele

Sanne Tilsted

Giv et barn 1 års skolegang Sierra Leone

GAVER DER GAVNER giver dig i 2009 mulighed for at lægge bl.a. uddannelse og klima under juletræet.

BIS har siden 2006 indsamlet over 1,4 mio. kroner, takket være de hundredvis af mennesker, der gennem GAVER DER GAVNER har benyttet muligheden for at give meningsfulde gaver til familie og venner. Pengene bliver sendt videre til det gode formål, som gavegiveren selv har valgt. Samtidig har gavegiverne glædet familie og venner med en gave, som både indeholder et håb om en bedre fremtid for andre og en glæde ved at give. I mange tilfælde har giverne fortalt om, hvor godt den enkelte gave passede til den, der skulle have gaven. For eksempel datteren, som kunne give gaven ”frugttræer til en skolehave i Angola” til sin far, der ejer en planteskole. Eller kvinden, som havde hørt sin veninde snakke så meget om ”Afrika” og derfor valgte gaven ”blyanter og kladdehæfter til en skoleelev i Mozambique”. Og der er mange gode historier om børn, kvinder og mænd i Afrika og Latinamerika, der har fået et bedre liv og nye fremtidsmuligheder på grund af GAVER DER GAVNER. For eksempel historien om Fatmata på 14 år fra Sierra Leone, der drømmer om at blive sygeplejerske. Et skridt på vejen til at gøre den drøm til virkelighed var en grundskoleuddannelse, og Fatmata er en af de 3000 børn og unge, som har fået mulighed

7. - 18. december: COP15-klimakonference i Bella Centret, København – mødet er lukket for offentligheden.

Hjælp et forældreløst barn Mozambique

et udvalg af GAVER DER GAVNER 2009: KVINDER, UDDANNELSE OG KLIMA I BOLIVIA Du kan blandt andet hjælpe de højlands-indianske kvinder i Bolivia, til at blive bedre rustet til at klare klimaforandringernes udfordringer. Kvinderne undervises i viden om nye afgrøder og dyrkningsmetoder, og om hvordan de håndterer konsekvenserne af klimaforandringerne. UDDANNELSE AF KVINDER I ANGOLA Vær med til at sikre en angolansk kvinde muligheden for at lære at læse og skrive. Samtidig får kvinden viden om lovgivning, rettigheder og ligestilling samt praktiske færdigheder om sundhed, hiv/aids, landbrug og småhandel. Alt sammen noget, der er med til at sikre bedre fremtidsmuligheder for kvinden og hendes børns. SKOLEMAD TIL SULTNE SKOLEBØRN I MOZAMBIQUE Med denne gave giver du et forældreløst barn et nærende måltid alle skoledage i en måned. Skolemaden stopper barnets sult og fremmer

DANMARK

GAVER DER GAVNER

7. - 18. december: Hopenhagen Live – Rådhuspladsen forvandles til en by af håb under klimatopmødet. Byen i byen bliver et kulturelt samlingssted, hvor der dagligt vil være koncerter, debat og kreativ aktivisme. Se mere på Kø-

benhavns Kommunes hjemmeside: www.kk.dk 5. – 18. december: Klimabundmøde på Christiania. Her sættes der fokus på bæredygtighed og økologi gennem debat, workshops, kunst og oplæg fra repræsentanter fra verdens oprindelige folk. Læs mere på climateroots.org

: IBIS’ FRIVILLIGE KÆMPER FOR KLIMAET SAMMEN MED OPRINDELIGE FOLK Giv maya-piger en uddannelse Guatemala

TEKST

for at komme i skole ved hjælp af ”Send et barn i skole”-gaven.

verden. Footprint Diary (se side 4-5) og IBIS har en stand i udstillingsområdet og viser et filmoplæg. Se hele programmet på www.klimaforum09.org/Programme

Giv en bibliotekskasse til skoler Ghana

Giv et rettighedskursus til lenca-kvinde i Honduras

Sigrid Lauenborg Dahl og Niels Martiny

Er klimaforandringerne ikke noget med isbjørne, der drukner, og beboelsesområder, der muligheden for, at barnet får udbytte af sin skooversvømmes? Og siden IBIS legang. hverken opretter dyrereservaSKOLEGANG TIL KRIGENS BØRN I SIERRA ter eller leverer huse på pæLEONE Giv et af krigens børn en ny chance for at komle, hvorfor vedrører klimaet så Hejuddannelse “kollega-grafiker-i-dem-anden-ende-af-byen”; her har du manillamærkerne; me i skole, få en og dermed udsigt aktivister, der sætter fokus på til en bedre fremtid. Alle udgifter til lærere og jeg har outlinet teksten, så der ikke sker for store ændringer, men du kender den jo; DIN bøger er dækket for et år. langsigtet udvikling? Skal snorene hvide, FREMTIDSMULIGHEDER TILvære UNGE AR- bruger du jo bare den Direct-pilen, for du skal undgå at un-groupe kortene (lagdeling) BEJDSLØSE I LIBERIA Hjælp Liberiasgo børn og unge med Morten at få en mearbejdslyst, Ege/glad)tegnestuevaret er: klimaforandringerne påvirker skene. For at kunne udvinde naturressourcerne de folk, som IBIS arbejder med, og IBIS må regnskoven fældes. Den skovfældning står ningsfuld beskæftigelse og en fremtid uden arer med til at bekæmpe forandringerne – for cirka 20 % af den menneskeskabte CO2-bejdsløshed, prostitution og kriminalitet. De ikke med pælehuse, men med uddannelse og udledning. Det er mere end den samlede glounge lærer at læse, skrive og regne og bliver udorganisationsstyrkelse af de oprindelige folk bale udledning fra fly, tog, skibs- og biltrafik. dannet i håndværksfag og almene livsfærdighei Amazonas. Dét vil IBIS’ frivillige sætte fokus Når træerne fældes for at kunne udvinde fossider. Efter uddannelsen får de unge hjælp til at på under klimatopmødet i København, hvor de le brændstoffer, er det ”dobbelt dumt”, da foretablere sig i kraft af en startpakke. oprindelige folks kamp mod klimaforandrin- brændingen af disse naturressourcer igen bigerne og udvindingsindustrierne kommer på drager negativt til klimaforandringerne. På den RADIOSKOLEN I NICARAGUA måde bliver ødelæggelsen af de oprindelige dagsorden. Med denne gave giver du voksne analfabeter folks levesteder til ødelæggelsen af vores almulighed for at lære at læse, regne og skrive les levested, og derfor vil IBIS’ frivillige opforKAMPEN OM REGNSKOVEN gennem radioen. Uddannelsesprogrammet omI Amazonas udkæmpes der dagligt en kamp dre til, at vi stopper op og giver kampen i regnfatter løbende besøg af undervisere og fællesmellem oprindelige folk og selskaber, som skoven lidt mere opmærksomhed. For selvom klasser i weekenderne samt undervisningsmatetrænger ind på deres territorier for at udvin- klimaforandringerne endnu ikke mærkes her i riale, blyanter og hæfter. de olie, gas og andre naturressourcer, som ef- Danmark, så betaler de oprindelige folk alleterspørges her i Vesten. Det har katastrofale rede prisen for vores overforbrug af naturresSe hele udvalget af GAVER DER GAVNER på konsekvenser både for klimaet og for menne- sourcer fra Amazonas. gaverdergavner.dk.

FOKUS

NR. 122 | 2009

DANMARK

COP15

THE NATURAL BORN ECO WARRIORS Men oprindelige folk i Peru, Ecuador og Bolivia har gang på gang vist, at de ikke har tænkt sig at opgive kampen om regnskoven. De vil ikke være med til, at den jord, som de lever af, sættes til salg, og derfor kæmper de for retten til selv at bestemme over den. De oprindelige folk arbejder med alternativer til en rå og hensynsløs udnyttelse af naturressourcerne, nemlig en bæredygtig naturforvaltning, og derfor kalder vi dem ”natural born eco warriors”, da det er den tilgang, der skal til for at bekæmpe klimaforandringerne. Når IBIS’ frivillige skyder kampagnen i gang på KlimaForum09, kan du komme forbi vores stand og få taget dit klimafoto – så viser du samtidig, at du støtter de oprindelige folks kamp.

AL HENVENDELSE TIL

Afsenderadresse: IBIS

Nørrebrogade 68 B 2200 København N id:46452 UDGIVERADRESSERET MASKINEL magasinpost

: GAVER DER GAVNER

Hjælpet etforældreløst forældreløst Hjælp barn Hjælp et forældreløst barn Mozambique Hjælp et forældreløst barn Mozambique barn Mozambique Mozambique

Givmaya-piger maya-pigeren en Giv uddannelse Giv maya-piger en uddannelse Guatemala Giv maya-piger en uddannelse Guatemala uddannelse Guatemala Guatemala

Given enbibliotekskasse bibliotekskasse Giv tilGiv skoler en bibliotekskasse til skoler Ghana Givskoler en bibliotekskasse til Ghana til skoler Ghana Ghana

Givet etrettighedskurrettighedskurGiv sus tiletlenca-kvinde lenca-kvinde Givtil rettighedskursus ii Honduras Giv til et lenca-kvinde rettighedskursus i Honduras sus til lenca-kvinde i Honduras Honduras

: se mere på gaverdergavner.dk

KA73 Reg.nr. Kontonr. ollega-grafiker-i-dem-anden-ende-af-byen”; her har har du du manillamærkerne; manillamærkerne; KVITTERING llega-grafiker-i-dem-anden-ende-af-byen”; her INDBETALINGSKORT Checks og lignende accepteres under forbehold af at pengeollega-grafiker-i-dem-anden-ende-af-byen”; her har du manillamærkerne; rrollega-grafiker-i-dem-anden-ende-af-byen”; outlinet teksten, så der ikke sker for store ændringer, men du kender den jo; DIN instituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i pengeher har du manillamærkerne; du den DIN institut med terminal er det udelukkende pengeinstituttets kvitaroutlinet outlinetteksten, teksten,såsåder derikke ikkesker skerfor forstore storeændringer, ændringer,men men dukender kender denjo; jo; DIN betales i pengeinstitut og DIN på posthuse teringstryk der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt. ar outlinet teksten, så der ikke sker for store ændringer,Kan men du kender den jo; Indbetaler og beløbsmodtager Kreditornummer og beløbsmodtager norene være hvide, hvide, bruger du du jo bare den den Direct-pilen,Kreditornummer for du du skal skal undgå at at un-groupe un-groupe kortene kortene (lagdeling) orene være undgå (lagdeling) norene være hvide,bruger bruger dujojobare bare denDirect-pilen, Direct-pilen,for for du skal undgå at un-groupe kortene (lagdeling) 88814606 88814606 norene være hvide, bruger du jo bare den Direct-pilen, for du skal undgå at un-groupe kortene (lagdeling) ejdslyst, Morten Morten Ege/glad)tegnestue Ege/glad)tegnestue ejdslyst, bejdslyst, Morten Ege/glad)tegnestue bejdslyst, Morten Ege/glad)tegnestue IBI S IBI S Nørrebrogade 68 B 2200 København N Tlf. 35 35 87 88

Meddelelse til modtager

Underskrift ved overførsel fra konto

Kroner

Øre

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+73<

2191

Kvittering

Betalingsdato

2%')/. Dag

+88814606<

Måned

Nørrebrogade 68 B 2200 København N Tlf. 35 35 87 88

Kroner

År

4%-! FIK 731 (02.05) 833

Øre

&/+53