Fokus 133 by Oxfam IBIS

IBIS Fokus uddannelse skaber udvikling

VERDEN RUNDT MED IBIS

#133 September 2012

IBIS FOKUS 133 TRYK.indd 1

Tema:

Ingen børn i arbejde

- alle børn i skole

31/08/12 13.48

Leder

Virksomheders

SOCIALE ANSVAR Virksomheder, der tilslutter sig FN’s principper for Corpo rate Social Responsibility, CSR, binder sig blandt andet til at overholde menneskerettighederne, sikre foreningsfrihed, undgå tvangsarbejde og børnearbejde og i det hele taget arbejde for en bæredygtig økonomisk vækst. Når virksom heder arbejder med CSR, er det målet, at ”People, Planet and Profit” skal gå hånd i hånd. I IBIS er vi ikke blinde for at arbejdet med CSR rejser en række spørgsmål, som det er vigtige at forholde sig til. Men vi har valgt at gå aktivt ind i et samarbejde med virksomhe der, som vi mener, arbejder seriøst med at gøre en positiv forskel. Vores aktive deltagelse i dette arbejde var årsagen til, at IBIS var markant repræsenteret på to store internationale konferencer afholdt i København i juni.

Dette nummer af FOKUS har børnearbejde som tema. IBIS har gjort en stor indsats for at sikre, at børnearbejde erstattes af arbejde på skolebænken og med uddannelse i prakti ske fag. Resultaterne har været flotte, og de internationale principper for virksomheders sociale ansvar, CSR, har været vigtige som en tilgang til vores arbejde. Jeg er stolt af, at vi i IBIS’ CSR-arbejde med vores partnere fra erhvervslivet meget konkret efterlever vores centrale vær dier: at være engagerede, kritiske, ansvarlige og i konstruktiv dialog. Til gavn for alle.

Dansk Industri, Handelshøjskolen og ISOBRO afholdt den første konference under overskriften ”Strategiske partner skaber”. IBIS holdt oplæg på tre workshopper på baggrund af vores samarbejde med blandt andre Toms. Et samarbejde, der har udviklet sig positivt over en årrække.

Der eksisterer ingen internationale regler for, hvad der kan betragtes som ansvarlig betaling af skat, og IBIS havde der for sammen med organisationen Christian Aid udarbejdet forslag til vejledende principper for netop dette til konfe rencen. Skat og CSR hænger sammen. Hvis skat kan blive inkluderet i CSR-principperne, kan det styrke vores arbejde for politi kernes opmærksomhed og en bedre lovgivning.

Foto: Jeppe Carlsen

Den anden konference arrangerede IBIS sammen med Erhvervs- og Vækstministeriet, og vi satte fokus på skat og CSR. Konferencen havde deltagelse fra flere af de største danske virksomheder og bragte også revisorer, forskere og ngo’er sammen.

vagn berthelsen generalsekretær, ibis

IBIS FOKUS 133 TRYK.indd 2

31/08/12 13.48

indhold

Kvinder på vej s. 6 Der er stadig flere drenge end piger, der får en uddannelse i Liberia, men nu har nogle af de unge kvinder selv taget (mur)skeen i den anden hånd.

s. 10 Tema: Børnearbejde

Millioner af børn verden over arbejder i stedet for at gå i skole. IBIS sætter fokus på børnearbejde.

Liberias børnearbejdere s. 14

s. 16 Sten i lungerne Den anerkendte fotograf Tine Harden har været i Liberia, og hun har taget en række gribende billeder af børnearbejdere.

redaktion Thomas Schytz Larsen, tsl@ibis.dk Annelie Abildgaard (ansv. redaktør), aa@ibis.dk Malene Aadal Bo, mab@ibis.dk layout Forsidefoto: Tine Harden Grafisk design: Oktan, Peter Waldorph Tryk: CS grafisk A/S, Oplag: 13.000 ISSN: 1901-9211, © IBIS 2012, IDNR: 46452

Nixan på 12 lever af at knuse sten sammen med sin familie. Det går ud over både helbredet og muligheden for at gå i skole.

Et årsabonnement koster 100 kroner for fire numre. Magasinet er gratis for medlemmer og bidragydere. Næste udgave udkommer august 2012.

IBIS arbejder for en retfærdig verden, hvor alle mennesker har lige adgang til uddannelse, indflydelse og ressourcer.

redaktionens adresse IBIS Fokus Vesterbrogade 2B 1620 København V tlf. 35 35 87 88 www.ibis.dk eller følg os på Facebook

IBIS er en medlemsbaseret og uafhængig dansk udviklingsorganisation. Vi udfører vores arbejde i samarbejde med folkelige organisationer og myndigheder i Afrika og Latinamerika. IBIS Fokus udgives med støtte fra Danida.

magasinet ibis fokus udkommer fire gange årligt og udgives af ibis

IBIS FOKUS 133 TRYK.indd 3

31/08/12 13.48

du kan være med!

Invitation til generalforsamling

Alle IBIS’ medlemmer og støtter er velkomne den 3. november 2012 til årets generalforsamling. Bliv klogere, deltag i debatten, påvirk beslutninger om IBIS’ fremtid – og hyg dig med medlemmer og ansatte. Det hele foregår på Frederiksberg, Frøbelsseminaret, Grundtvigsvej 11, lørdag den 3. november kl. 13-18, og du kan tilmelde dig på www.ibis.dk, hvor du også kan læse mere om programmet og dagens forløb. Sidste frist for tilmelding er fredag den 5/10.

verden rundt med IBIS Sociale medier for social forandring

Man kan godt lave frivilligt arbejde, selvom man ikke selv har meget at gøre godt med. Det er unge i et af Sierra Leones fattigste distrikter, Kono, bevis på. Fire ungdoms grupper har i det seneste halve år givet deres tid og energi til børnehjem og hospitaler i distriktet, og fire nye grupper er lige stødt til. IBIS underviser de unge i landets ungdoms politik, der taler om unges rettigheder, og uddanner dem i lederskab, så de unge kan blive bedre frivillige og selv styrke deres organisering.

Facebook og Twitter kan bruges til andet end kendissladder og billeder af din seneste frokost. Det var et af budskaberne, da 35 udsatte unge i maj satte hinanden stævne til en workshop i Loja, Ecuador, om sociale medier. IBIS var medarrangør på workshoppen ”Conectándonos”. Formålet er at forstærke marginaliserede gruppers integration og brug af sociale medier og på den måde skabe social forandring. På mødet lærte de unge at bruge sociale medier som Facebook, Twitter, YouTube og blogs, samtidig med de debatterede rettigheder, demokrati og uddannelse.

Foto: Per Bergholdt Jensen

Fattige frivillige

Historisk aftale i Guatemala “Aftalen er meget vigtig for os, da det er før ste gang, at vi inddrager alle 25 folk i landet under ét samlet program,” siger lederen af IBIS i Guatemala Ana Maria Mendez Libby. Den norske ambassade i Guatemala vil over en årrække donere 4,7 millioner kroner til arbejdet med uddannelse og god regerings førelse. Det er første gang i landets historie, at en international ngo og en ambassade har indgået denne form for aftale med oprinde lige folks myndigheder. Aftalen understre ger, at IBIS er blandt de mest fremtrædende internationale organisationer i arbejdet for oprindelige folks rettigheder i det mellem amerikanske land.

Kvalitetsuddannelse i Latinamerika Der skal kvalitet på skoleskemaet, når IBIS ruller sine nye uddannelsesprogrammer ud i Bolivia, Guatemala og Nicaragua. Både Bolivia, Guatemala og Nicaragua er kendetegnet ved stor kulturel mangfoldighed, men det meste af den uddannelse, der udbydes i disse tre lande, yderst traditionel og tager ikke højde for den store forskel, der kan ligge i de forskellige kulturer. Dårlig undervisningskvalitet og gammeldags udenadslære er mere reglen end undtagelsen. Undervisningen er tilmed ofte på et sprog, som eleverne ikke forstår eller ikke taler derhjemme. Tosprogethed og interkulturalitet løber derfor som en rød tråd gennem de nye programmer. Uddannelsesprogrammerne er gået i gang. og forventes revideret igen i 2014.

Bagom protesten I efteråret 2011 fulgte journalisten Karen Gil de oprindelige folks protestmarch mod et kæmpe vejprojekt, der skal forene Peru, Brasilien og Bolivia, og som er planlagt til at gå gennem deres landområde, naturpar ken TIPNIS i Bolivia. Det blev til doku mentarfilmen ”Detrás del TIPNIS” (Bag om TIPNIS). Filmen giver et indblik i den 66 dage lange march gennem Bolivia fra Trini dad i lavlandet til regeringssædet i La Paz, de voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politi samt de politiske og økonomiske interesser og aktører bag konflikten. ”Detrás del TIPNIS” har fået stor op mærksomhed og er foreløbig undertekstet til engelsk, portugisisk og fransk. Filmen er lavet med støtte fra IBIS. Scan QR-koden og se en trailer for filmen.

IBIS FOKUS 133 TRYK.indd 4

31/08/12 13.48

Verden Rundt

Madskolen GUSTO er åbnet DET SUMMEDE AF FORVENTNING, LET GENERTE SMIL OG STORE AMBITIONER, DA MADSKOLEN GUSTO OFFICIELT ÅBNEDE DØRENE I LA PAZ, BOLIVIA. Kathrine Dalsgaard

De sidder på rad og række og smiler genert. Indeni kribler det. Første skoledag på madskolen. Efter mange måneders slid synes drømmen om en gastronomisk fremtid nærmest håndgribelig. Daniela på 23 år er en af dem. ”Jeg føler en enorm motivation for at studere på madskolen, og jeg glæder mig til at lære mere om lokale bolivianske fødevarer og til at udvikle

Madskolen GUSTO er

et samarbejde mellem IBIS, kokken Claus Meyer, myndighederne i La Paz og to lokale partnere. Madskolen giver unge fattige bolivianere mu lighed for at uddanne sig til dygtige kokke og entreprenører samt at forbedre boliviansk madkultur. Læs mere om madskolen, og se videoer med Daniela på madskoleniboliva.dk, eller kig forbi Madskolen i Bolivia på Facebook.

du kan være med!

og forny det bolivianske køkken,” fortæller hun storsmilende. Måske husker du Daniela fra sid ste nummer af IBIS Fokus. Her for talte vi om hendes oplevelser blandt de 50 unge, som i 2011 startede på et basiskursus, efterfulgt af praktikop hold på forskellige restauranter i La Paz. Siden er hun sammen med 29 andre unge, blevet udvalgt til at starte på madskolen GUSTO, en uddan nelse af halvandet års varighed. På madskolen GUSTO skal Daniela lære mere end blot at kokkerere. Foruden gastronomi og bageri/konditori vil hun og de øvrige elever få undervis ning i blandt andet kundebetjening og entreprenørskab.

Lokal mad med globalt snit

Den første tid vil undervisningen centrere sig om madskolens filosofi, kendskab til de grundlæggende tek nikker og lokale fødevarer, heriblandt kartofler, frugter, fisk, lamakød og quinoa. De fire bolivianske kokke, som sammen med to anerkendte danske kokke skal undervise på skolen, har nemlig et klart mål for

øje: Madskolens elever skal lære at lave ekstraordinær, sund og fanta sifuld mad, der chokerer og over rasker. Nyskabende mad med base i lokal, bæredygtig og årstidssvarende produktion. ”Madskolen er et socialt projekt, hvor eleverne er i fokus. Som under visere skal vi facilitere, at kreativitet og nytænkning spirer i de unge, så vi sammen kan revolutionere det boli vianske køkken,” forklarer souschef Mauricio Lopez entusiastisk.

Quinoadrømme

Drømme og ideer kan flyve frit under madskolens hvælvede lofter. Foruden madskolen åbner der til januar et ba geri, en bistro og en restaurant, som forhåbentlig skal blive La Paz´ bedste. Daniela har også store ambitioner, især med quinoa, der er et nærings rigt sydamerikansk frø, der minder lidt om hirse. ”Det er en utrolig velsmagende og sund afgrøde, som vi udnytter alt for lidt. En dag vil jeg udvikle og servere quinoaretter på min egen quinoarestaurant,” slutter Daniela drømmende.

IBIS FOKUS 133 TRYK.indd 5

31/08/12 13.48

Verden Rundt

Unge kvinder griber værktøjet DE FLESTE UNGE KVINDER I LIBERIA HAR INTET FORMELT JOB, OG MANGE AF DEM ER ENLIGE MØDRE UDEN EN UDDANNELSE. TRODS DÅRLIGE ODDS HAR 62 UNGE KVINDER DENNE SOMMER TAGET MURSKEEN I EGEN HÅND OG OVERGÅET MÆNDENE I AT FÆRDIGGØRE EN HÅNDVÆRKERUDDANNELSE PÅ IBIS’ TO UDDANNELSESCENTRE. Rikke Bruntse Dahl

“Kvinder kan alt, som mænd kan,” bedyrer Sarah Johnson. Hun blev færdig på et af IBIS’ uddannelsescentre som murer sidste år og er nu en del af et sjak, som er ved at bygge en skole. Desværre er Sarahs overbevisning ikke gængs i Liberia, og piger og kvinder halter stadig gevaldigt bagefter, når det gælder uddannelse og indflydelse. Det er stadig mere almindeligt at sende drenge fremfor piger i grundskole i Liberia. Kun 15 procent af kvinder over 25 år er blevet færdige med overbygningen, mens tal let for mænd er 39 procent. Så selv om IBIS’ uddannelses centre stræber efter at indskrive et lige antal unge kvinder og mænd, er det højst usædvanligt, at flere kvinder end mænd gennemfører forløbet.

En chance for at klare sig selv

Unge kvinder er den mest udsatte befolkningsgruppe i Liberia. Mangel på uddannelse, økonomisk afhængighed og fastholdelse af traditionelle roller fører til mangel på indflydelse både i og uden for hjemmet. IBIS’ uddannelses centre giver unge, som på grund af Liberias borgerkrig al drig kom i gang med eller blev færdige med en uddannelse,

en mulighed for at lære et håndværk og basale regne og skrivefærdigheder. For unge kvinder er det en chance for at blive selvstændige. ”Vi forsøger bevidst at gøre uddannelsescentrene at traktive for unge kvinder ved at tilbyde fag som de kan bruge i samfundet og ved at tilbyde vuggestuepladser til deres børn. Men deres villighed og gåpåmod til at uddanne sig og tage kontrol over deres eget og deres børns liv er imponerende,” siger Patrick Sikana, uddannelsesdirektør for IBIS i Liberia. Tidligere elever, både kvinder og mænd, klarer sig gene relt godt og finder enten job eller starter egen virksomhed.

fakta Mere end halvdelen af Liberias befolkning er under 20 år, og arbejdsløsheden blandt dem er 70-85 procent. Ved at lære et håndværk er IBIS’ elever bedre rustet end de fleste til at få en indkomst, som familien kan overleve på. Uddannelsesprogrammet i Liberia støttes af bl.a. Danmarks Indsamling og gennem Alliance2015-partnere.

Alice Pyne underviser i metalarbejde på YEP-centret. Linda Young på 26 og Lucy Sieh på 23 er netop blevet færdige som bagere. Sammen er de allerede i gang med at starte eget bageri i Fish Town. Linda siger: ”Det er første gang, jeg kommer til at tjene mine egne penge. Jeg håber, vi får succes, så jeg kan få råd til at sende mine børn i skole.”

IBIS FOKUS 133 TRYK.indd 6

31/08/12 13.48

Verden Rundt

Arkæologi og cirkus KREATIV MILJØBESKYTTELSE, CIRKUS FOR FATTIGE BØRN OG ARKÆOLOGI I UFREMKOMMELIGE REGNSKOVE. PROJEKTERNE ER MANGFOLDIGE I NICARAGUA, HVOR IBIS I SPIDSEN FOR FONDEN FOR DEMOKRATISK REGERINGSFØRELSE ARBEJDER FOR AT ØGE BORGERNES DELTAGELSE I DEMOKRATIET. Per Bergholdt Jensen

Folkelig deltagelse i demokratiet “Fonden for Demokratisk Regeringsførelse støtter 35 projekter fra organisationer og institutioner, som arbejder for menneskerettigheder, kultur, miljø og uddannelse. Fonden vil øge civilsamfundets og borgernes deltagelse i de demokratiske processer i Nicaragua for dermed at styrke retsstaten. I denne sammenhæng arbejder vi navnlig for at forsvare de svageste gruppers rettigheder.” Zela Maria Sequeira Soliz, koordinator af Fonden for Demokratisk Regering

ndiana Jones dukker uvægerligt op på nethinden, når Donald Byers fra BICU universitetet i Bluefields fortæller om det arkæologiske arbejde ved Nicaraguas caribiske kyst. Det er historier om kano sejlads op ad Río Indiofloden dybt inde i ramafolkets territorium, om at spise legu ankød og vandre gennem tæt jungle for at dokumentere ramaernes forladte ruiner. ”I Nicaragua fokuserer man meget på den spanske kulturarv i landets vestlige del, selv om de oprindelige folks historie går tusindvis af år tilbage. Dette projekt giver de oprindelige folk og afroefterkommerne en bedre forståelse af deres folks kulturhistorie,” siger Donald Byers, der leder et kulturarvsprojekt til bevarelse af de arkæologiske minder. Den nicaraguanske stat bruger meget få midler på landets arkæologiske arv, og derfor støtter Fonden for De mokratisk Regeringsførelse (Demokratifonden) og IBIS et 

IBIS FOKUS 133 TRYK.indd 7

31/08/12 13.48

Verden Rundt

projekt, som skal dokumentere og beskytte den oprindelige caribiske kulturarv.

Miljøkamp mod kvægavlere

Demokratifonden, som IBIS administrerer i Nicaragua, spænder bredt i sine initiativer, og favner også program mer for miljøbeskyttelse i et land, hvor miljøet ofte er under pres. Derfor støtter Demokratifonden bl.a. et storstilet miljøprojekt, som skal bremse forureningen af Nicaraguas største ferskvandssystem, Cuenca 69, der blandt andet omfatter Mellemamerikas største sø, Nicaraguasøen. ”Fonden støtter miljøorganisationen Fundenic SOS, der laver lobbyarbejde for de store kvægavlere, så de ikke forurener søen. Fundenic SOS vil skabe økoskoler i tre provinser rundt om Nicaraguasøen og på øen Ometepe uddanne og bevidstgøre lokalbefolkningen, kvægavlere og det øvrige erhvervsliv for at beskytte Cuenca 69,” forklarer Gizaneta Fonseca, der er projektofficer i demokratifonden.

Cirkus gør børn til bedre borgere

Mange internationale organisationer og donorer gør et godt stykke arbejde i Nicaragua, men desværre sætter de ofte kikkerten for det blinde øje, når det gælder kultur og kreativitet. Derfor er kultursociologen José Wheelock sær lig begejstret for den støtte, som hans organisation CEIBO modtager fra demokratifonden. ”CEIBO arbejder med cirkustræning, dans, teater,

maleri og andre kreative aktiviteter i fattige landområder i Rivasprovinsen nær Stillehavet, hvor børnene aldrig tid ligere har haft mulighed for at udtrykke sig på den måde. Vi opstiller vores cirkustelt i små landsbyer og inviterer områdets børn og unge til et fem ugers kursus, som afslut tes med en stor forestilling for alle i området. Cirkusteltet virker som et magisk rum, hvor børnene kan få en ny iden titet og øge deres selvværd. De lærer at udtrykke sig på nye kreative måder, som kan komme dem til gode på mange andre måder i tilværelsen,” forklarer José Wheelock. ”Vores arbejde handler om at gøre de fattige og un derprivilegerede børn og unge til borgere i samfundet. Gennem de kunstneriske fag taler vi om temaer som ud dannelse, miljøbeskyttelse, kriminalitet og overgreb mod børn. Børnene bliver opmærksomme på deres rettigheder og pligter i samfundet,” uddyber José Wheelock.

Fonden for Demokratisk Regeringsførelse Fonden blev stiftet i 2006 for at støtte civilsamfundets arbejde med at styrke god regeringsførelse og almen velfærd i Nicaragua. Fonden finansieres af Tysklands, Finlands og Luxembourgs ambassader i Nicaragua samt af det schweiziske udviklingsagentur. IBIS i Nicaragua administrerer fonden fra 2011 til 2014 og giver støtte i form af faglig rådgivning samt hjælp til logistik og koordinering.

Demokratifonden i Nicaragua støtter projekter, der på hver deres meget forskellige måder er med til at styrke civilsamfundet og deltagelsen i Nicaraguas demokrati.

IBIS FOKUS 133 TRYK.indd 8

31/08/12 13.48

Portræt

Mig og IBIS

Min arbejdsdag er et puslespil Efter en opvækst som flygtning og børnesoldat er Daniel Wani nu en af drivkræfterne i IBIS’ arbejde i Sydsudan. Carolina Martinez Varela Pedersen

eg er født i Khartoum, men da jeg var ganske lille blev min far blev slået ihjel, og min mor forlod hovedstaden og vendte tilbage til den region, hvor vores familie kom mer fra, og hvor jeg nu arbejder for IBIS. Min skolegang blev afbrudt flere gange under min opvækst på grund af krigen. Da jeg var ca. seks år gammel, måtte vi bl.a. flygte langt ud i bushen.

een lang problemløsning med megen vægt på kommunikation med staben, myndighederne og alle der har en ak tie i projektet. Det er ofte svært, men jeg elsker mit arbejde!

Som 10-årig blev jeg børnesoldat og gennemlevede fire ubeskrivelige år. Jeg er ikke i tvivl om, at det seks måneders lange rehabiliteringspro gram, jeg gennemgik som 14årig i en flygtningelejr i Norduganda, reddede mig fysisk og psykisk. Jeg tror ikke, jeg havde overlevet uden. Det gav mig min livslyst tilbage og troen på, at jeg kunne dygtiggøre mig gennem ud dannelse. Jeg lærte at sætte mig mål og opnå dem. Først blev jeg lærer, så træner og nu projektleder.

Jeg er stolt af, hvad vi har opnået med vores grundskoleforløb for de unge, der ikke fik en skolegang pga. krigen. Men jeg ville ønske, at vi havde muligheden for at tilbyde dem faguddannelse, når de slutter, for ingen af dem har råd til videre ud dannelse. Jeg kunne også godt tænke mig, at IBIS arbejdede tættere sam men med lærerseminarierne, og at vi lavede forsøg med modersmålsunder visning i grundskolen.

Som IBIS projektleder er min arbejdsdag som et puslespil. Jeg skal hele tiden forsøge at få brikkerne til at passe sammen inden for de ram mer, vi opererer under. Min dag er

Jeg er ambitiøs, men jeg har også lært, at nogle gange kan man bare ikke løse opgaven, som den er planlagt. Så er det vigtigt at have hele teamet med ombord, at få dem til tænke kreativt og konstruktivt. Og det kan de kun, hvis de føler sig trygge. Så løbende teamopbygning er meget vigtigt.

I min fritid besøger jeg venner og familie og hygger mig med dem. Men jeg bruger også meget af min fritid på mine studier. Jeg har for nylig færdiggjort en bachelor i Of fentlig Administration ved Kampala

Universitet i Uganda via fjernstudier. Der er et kolossalt behov for en mere effektiv struktur og bedre forret ningsgange i vores nye stat. Det håber jeg at kunne bidrage til ved at have tilegnet mig denne viden. Jeg er sik ker på, at jeg altid vil blive ved med at udvide min professionelle horisont og fortsat kæmpe, for at mit land bliver udviklet. Det er den arv, jeg ønsker at give videre til mine børn.

Daniel Wani 33 år Født i Khartoum Arbejder som projektleder i Yei, Sydsudan Gift og far til to børn

IBIS FOKUS 133 TRYK.indd 9

31/08/12 13.49

tema·børnearbejde BØRNEARBEJDE I TAL • Der er mere end 215 millioner børnearbejdere i verden. • Mindst 115 millioner børn beskæftiger sig med særligt farligt arbejde. • Hvert år dør mindst 22.000 børn i arbejdsrelaterede ulykker.

IBIS FOKUS 133 TRYK.indd 10

31/08/12 13.49

Børnearbejde

Skolearbejde eller markarbejde? IBIS ARBEJDER UD FRA ET PRINCIP OM NULTOLERANCE OVER FOR BØRNEARBEJDE, DER BEKÆMPES BEDST MED UDDANNELSE OG SKOLEGANG. MEN PROBLEMET ER KOMPLEKST OG IKKE UDEN FALDGRUBER.

Thomas Schytz Larsen

Graham Hendersen/Tine Harden

elv om Anne Margrethe Hefting har rejst og set en masse, så husker hun stadig det ind tryk, det gjorde, da hun i Sierra Leone mødte de små drenge, der lever af at vaske diamanter ud af mudderet uden for byen Kono. ”De dukkede op midt på dagen. Nogle gange havde de lidt penge med og kunne købe lidt brød eller en tomat til frokost. Andre gange brugte de bare pausen til at få hvilet lidt. Drengene var diamantvaskere, som stod i snavset vand til knæene 12 timer om dagen, seks dage om ugen.”

Fordi vi tillader det

Hvert år dør mere end 22.000 børn på verdensplan alene på grund af ulykker i forbindelse med arbejdet. Dertil kommer de usynlige ofre for elendige arbejdsforhold. Læg dertil det kæmpe tab, det er, når millioner af børn arbejder i stedet for at gå i skole, så er børnearbejde ikke bare en ulykke for det enkelte barn, men for hele samfundet.

Det er stadig en udbredt opfat telse, at børnearbejde alene er en negativ konsekvens af fattigdom, og at løsningen er at bekæmpe fattigdom generelt, men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen. Som leder af IBIS’ Stop Børne arbejdekampagne angriber Anne Margrethe Hefting – sammen med en lang række internationale eksperter – den traditionelle måde at anskue det meget komplekse problem på. ”Børnearbejde eksisterer kun, fordi vi tillader det at eksistere,” siger hun.

Her adskiller IBIS sig fra andre orga nisationer, der accepterer børnear bejde som et grundvilkår og i stedet arbejder på at gøre dette arbejde mere tåleligt for børnene og på at skabe uddannelsestilbud ved siden af arbejdet. ”I praksis laver vi mange over gangstilbud, som kan ligne disse an dre tilbud lidt, men målet er et andet – målet er, at det er kortvarigt og skal føre til, at børnene går i skole og højst arbejder lidt ved siden af,” siger Anne Margrethe Hefting.

Nultolerance over for børnearbejde

Men uddannelse er ikke bare uddan nelse, forklarer arbejdskonsulent og forsker Martina Odonkor, der blandt andet har arbejdet for FN’s interna tionale arbejdsorganisation ILO og for USAID. ”Nultolerance er kun gangbart og forsvarligt, hvis det følges med en til svarende nultolerance over for dårlig kvalitet i undervisningen,” forklarer Martina Odonkor. I nogle områder af Ghana er skolen så ringe, at alle eleverne i en klasse dumper deres afsluttende eksa mener. Og så kan Martina Odonkor sagtens forstå, at forældrene behol

”Al forskning og erfaring viser, at omfanget af børnearbejde reduceres markant, når børnene har et ordent ligt alternativ,” siger Anne Margrethe Hefting og peger på, at det netop er det, der er kernen i meget af IBIS’ arbejde i udviklingslandene: nemlig at skabe kvalitetsuddannelse for børn og unge og udbrede viden og forstå else for børns rettigheder. Udgangspunktet for den måde, IBIS og Stop Børnearbejdekampagnen forholder sig til børnearbejde på, er, at alt børnearbejde er uacceptabelt.

Et reelt alternativ

IBIS FOKUS 133 TRYK.indd 11

31/08/12 13.49

Børnearbejde

der børnene hjemme og lader dem arbejde: ”Forestil dig scenariet: Giv mig dit barn i ni år, hvor du må klare dig uden hendes hjælp i marken, derhjemme og i familiens økonomi. I stedet må du acceptere, at hendes arbejdskraft måske bliver brugt på lærerens marker. Når de ni år er gået, vil dit barn vende tilbage uden nogle færdigheder. Dit barn vil være analfa bet og kan hverken klare sig i skolen, skabe sig en karriere og har heller ikke færdighederne til at leve på traditionel vis. Det skal du acceptere, fordi skolegang er obligatorisk. Det kaldes uddannelse, og det er godt for dig og dit barn. Og hvis ikke du ac cepterer det, er det, fordi du er dum,” siger hun. Derfor advarer Martina Odonkor mod en nultolerance over for børne arbejde, hvis uddannelsens kvalitet ikke er i orden. Men hun anerkender til fulde, at uddannelse er en nødven dighed for at vende udviklingen. ”Jeg ser det entydigt, at når ud dannelsesniveauet stiger, så falder mængden af børnearbejde – og vice versa. Hvis vi skal bekæmpe børne arbejde, så skal vi fremme uddan nelse og skolegang. Både i omfang og kvalitet,” siger Martina Odonkor.

“

Jeg ser det entydigt, at når uddannelsesniveauet stiger, så falder mængden af børnearbejde – og vice versa.

“

Martina Odonkor, arbejdskonsulent og forsker

Hvornår er det børnearbejde? Det er børnearbejde, når arbejdet er udført af børn under 15 år, og det er i et sådant omfang, at det går ud over barnets uddannelse, sundhed eller udvikling. Er arbejdet særlig farligt, er aldersgrænsen 18 år. Kilde: FN’s Internationale Arbejdsorganisation, ILO

IBIS har arbejdet målrettet med børnearbejde siden 2001 og er i dag en del af den europæiske Stop Child Labourkampagne. I dag har IBIS et helt specifikt fokus på børnearbejde – ikke mindst via samarbejdet med virksomheder som Toms og Hempel. Læs meget mere om IBIS og kampagnen mod børnearbejde på www.stopbornearbejde.dk eller på facebook

IBIS FOKUS 133 TRYK.indd 12

31/08/12 13.49

Børnearbejde

Børnearbejde i verden IBIS HAR NU I EN ÅRRÆKKE ARBEJDET MÅLRETTET MED BØRNEARBEJDE OG MED AT FREMME BØRNS RETTIGHEDER. VORES ALTOVERSKYGGENDE TILGANG TIL AT MODVIRKE BØRNEARBEJDE ER AT SIKRE ALLE BØRNS RET TIL EN UDDANNELSE.

Mozambique

Ghana

Bolivia

Selv om børnearbejde ifølge mozam biquisk lovgivning er forbudt for børn under 15 år, estimerede International Labour Organisation (ILO), at næsten en tredjedel af alle børn i alderen 10 til 14 år arbejder. Det er især fattigdom, hiv/aidsepidemien og klimaændrin ger, der tvinger børn til at arbejde i en tidlig alder. Børnene arbejder for eksempel i fa milielandbrug, på fabrikker, skovdrift, i miner eller i hjemmet. Mange børn arbejder i butikker og som gadesæl gere, og i byerne ernærer mange børn sig ved at vaske biler, samle metalskrot eller opkræve betaling i de mange minibusser, chapas. Antallet af børn, der arbejder som prostituerede, vokser i området omkring de større byer som Maputo, Beira og Nacala, og mange af disse børn er smittede med hiv/aids.

En tredjedel af verdens 215 millioner børnearbejdere bor i Afrika syd for Sa hara. Og det kan man sagtens forestille sig, når man færdes i Vestafrika. Her vrimler gader og markeder med børn, som sælger alskens varer. Mindreårige bærer kølebokse på hovedet fyldt med vandposer eller fade med frugt og passer ofte små boder langs landeveje. I Liberia og Sierra Leone er det også udbredt, at handicappede bruger børn til at føre dem rundt og hjælpe med at tigge. Andre typer af børnearbejde i Vestafrika er knap så iøjnefaldende – men af endnu værre karakter. Det kan være i miner, hvor børn hjælper med at grave guld eller diamanter; i kakao, sukker og gummiplantager eller i andre familiers hjem, hvor de bliver sat til at gøre rent, lave mad og passe min dre børn. Det er hårdt og opslidende arbejde, og få af disse børn kan passe deres skole.

Der er i Bolivia forskellige syn på børnearbejde, og i nogle kulturer anses det for at være en central del af børns socialisering, at de arbejder og bidrager til familien og lokalsamfun det. De seneste år har flere børnearbej dere organiseret sig i fagforeninger og krævet deres arbejde legaliseret med henblik på at opnå bedre arbejdsvilkår og rettigheder. I Bolivias nye grundlov fra 2009 er børnerettigheder inklude ret, hvilket har medført mere interak tion mellem den bolivianske stat og børnearbejdernes fagforeninger. I Bolivia arbejder 370.000 børn og unge mellem 718 år, selv om det ifølge lovgivningen er ulovligt for børn un der 14 år at arbejde. De fleste børnear bejdere går i skole. I byerne tjener børnene typisk på at pudse sko, sælge mad og småting og som bygningsarbejdere På landet hjæl per børnene oftest deres familier med dyrkning af quinoa, koka og kartofler og arbejder som hyrder.

sms

Børnearbejde150

1220

til så bidrager du med 150 kroner til IBIS’ arbejde for uddannelse og udvikling i Afrika og Latinamerika.

IBIS FOKUS 133 TRYK.indd 13

31/08/12 13.49

CECILIA HOWARD, 12 ÅR Normalt går Cecilia i skole, siger hun. Bare ikke lige i dag, for hendes mor, har sendt hende på markedet for at sælge hjemmelavet sæbe. Det er lavet af palmeolie og kaustisk soda.

IBIS FOKUS 133 TRYK.indd 14

31/08/12 13.49

Børnearbejde

TINE HARDEN (1960) er som fotograf prisbelønnet flere gange både herhjemme og internationalt og hun har mange års erfaring i at rejse og arbejde i det meste af Afrika. I 2011 var hun på reportagetur til Liberia for IBIS og tog i den forbindelse en række portrætter af børnearbejde re. ”Det var trætte børn med alvorlige øjne som ikke havde mange ord at sige om deres situation. Derfor blev det stille portrætter af børn som på mange måder var alt for voksne,” forklarer Tine om sine billeder. ”Børnene i Liberia ved godt, at det ikke er optimalt, at de arbejder i stedet for at gå i skole, så mange sagde, at de gik i skole i hvert fald i noget af tiden, selv om jeg tvivler. Billedet med pigen, der sælger sæber, synes jeg illustrerer det meget godt; de muskuløse arme får man ikke af at sidde på bag et skolebord.” Du kan se flere af Tine Hardens billeder fra Liberia på www.stopbørnearbejde.dk

LÆS MERE!

MERCY BEH, 12 ÅR Om formiddagen går Mercy i skole i anden klasse. Om eftermiddagen sælger hun vandposer rundt omkring i byen Zwedru. Hun bor sammen med sin mor. Mercys store drøm er at blive politiker.

PRINCE HOWARD, 12 ÅR Om morgenen går Prince i første klasse i landsbyskolen, men om eftermiddagen hugger han ukrudt mellem sukkerrørene på familiens mark.

OMARO OG MOHAMMED KAMARA, BEGGE 13 ÅR De to fætre arbejder i familiens værksted, som er en container, der ligger helt ud til hovedvejen. Hver morgen fra kl. 7 reparerer de dæk, men uden at blive betalt for det. Omaro siger, at de går i skole om eftermiddagen, men de ved ikke, hvad skolen hedder. Selvom de er 13, så siger de, at de kun går i første klasse og Mohammed kan knapt skrive sit eget navn.

Fakta om kampagnen ’STOP børnearbejde – skolen er det bedste sted at arbejde’ Kampagnen ’STOP børnearbejde – skolen er det bedste sted at arbejde’ er en international uddannelses, lobby og oplysningskampagne, som i Danmark koordineres af IBIS. Udover IBIS består kampagnen af tre andre europæiske udviklingsorganisationer i Alliance2015 samt en række internationale menneskerettighedsorganisationer.

Organisationerne samarbejder om at mobi lisere forbrugere, virksomheder, regeringer og internationale organisationer i Europa til at tage del i kampen mod børnearbejde. Kampagnen tror på, at: • Ethvert barn har ret til en grundskoleuddannelse af høj kvalitet • Alle former for børnearbejde, som forhindrer barnet en kvalitetsuddannelse, er uacceptabelt

• Regeringer, internationale organisationer og virksomheder har pligt til at sikre, at de ikke er med til at fastholde børne arbejde • Grundlæggende arbejdstagerrettigheder skal respekteres og håndhæves for at kunne bekæmpe børnearbejde Kampagnen er finansieret af EU frem til 2014.

IBIS FOKUS 133 TRYK.indd 15

31/08/12 13.49

Tema Alle børn i skole Det er ikke ufarligt for Nixan at arbejde med den tunge hammer. Flere gange har hun været på hospitalet og støvet giver hende kronisk lungebetændelse.

Fra stenbrud til skolebænk KLIPPESTYKKER KNUSES, OG STENSPLINTERNE FYGER. HVERT HAMMERSLAG FRIGØR STØV OG GASSER FRA DE VULKANSKE STEN, SOM FINDER VEJ NED I LUNGERNE. DET ER LIVSFARLIGT AT BRYDE STEN I GUATEMALA, MEN DET ER ALLIGEVEL DAGLIGT ARBEJDE FOR BØRN SOM 12ÅRIGE NIXAN DANIELA.

Per Bergholdt Jensen

eg samler sand og lavasten i floden og bærer dem op til vejen. Stenene slår vi i småstykker med en hammer. Vi sælger sand og sten som byggema terialer. Det er me get hårdt arbejde,” forklarer den spinkle 12årige Nixan Daniela. Hun arbejder med sin mor, sin 10årige lillesøster Aleisa og lil lebroren José på fem. I en flettet vugge ligger den spæde Renata, som kan se frem til samme arbejde. Alle ugens dage arbejder Nixan

Daniela fra morgen til aften. Også om søndagen. Hjemme hjælper hun sin mor med at male majsmel, lave mad, gøre rent og vaske tøj. ”Jeg har aldrig tid til at hvile mig eller lege med mine venner,” siger hun. Nixan Daniela bor i Retalhuleupro vinsens tropiske bagland til Guatema las stillehavskyst. De to vulkaner Santa María og Santiaguito udspyr gråsorte lavasten og sand, som Samaláfloden skyller ud i en bred flodseng. Nær floden har Nixans familie opført et lille halvtag af palmeblade og plastik stykker, så de kan arbejde i skygge. Lige ved siden af løber hovedvejen mellem Guatemala og Mexico, og

kæmpemæssige lastvognstog drøner konstant forbi. Siden hun var tre år gammel, har hun arbejdet: ”Det har gjort mig syg. Jeg har ondt i halsen og i lungerne. På hospitalet sagde de, at jeg har betæn delse i lungerne. Nogle gange slår jeg mig selv over fingrene med ham meren, så det bløder, men vi binder klude om hænderne som beskyttelse. Indimellem springer splinterne fra stenene også op i øjnene. Jeg har været på hospitalet flere gange for at få taget stensplinter ud af øjnene,” forklarer den 12årige pige. Familien bor i en lille landsby et par kilometer fra floden. Deres hus er

IBIS FOKUS 133 TRYK.indd 16

31/08/12 13.49

Børnearbejde

et rustent blikskur uden vinduer, wc, vand eller el. Gulvet er af jord, og et par cementblokke udgør ildstedet. Ni xans mor, Clara Luz Reynoso Quich, forklarer, at de er en uge om at knuse en kubikmeter småsten, som de sælger for 75 kroner. Hele familien tjener højst 150 kroner om ugen, så hun har ikke råd til at sende sine børn i skole. Da Nixan skal fortælle om sine drømme for fremtiden, begynder hun at græde. ”Min drøm er at gå i skole og at kunne lege med mine venner. Når jeg bliver stor, vil jeg være lærer og hjælpe min mor. Men vi har ikke råd til skolematerialer og skoleuni form. Og vi har brug for pengene fra arbejdet.” Den 12-årige pige ved, at uden et legat, som kan betale for hendes sko legang, vil hun tilbringe resten af livet som analfabet i stenbruddet.

”Vi vil udrydde børnearbejdet landsby for landsby”

Nixan Daniela er en af Guatemalas omkring en million børnearbejdere. Særlig slemt står det til i det område, hvor hun bor. Her bor en stor koncen tration af mayaer, som historisk set er Guatemalas mest undertrykte gruppe. Jorden i området ejes af store gods ejere og sukker- og kaffeproducenter, så de fattige familier kan ikke leve af landbrug, hvilket fører til fattigdom og børnearbejde. Myndighederne ignorerer stort set problemet, samtidig med at erhvervslivet nyder godt af den billige, medgørlige arbejdskraft. Det var på denne baggrund, at IBIS’ nye lokale partnerorganisation, CEIPA, i 2001 satte sig for at udrydde børnearbejdet i Retalhuleuområdet, så børn som Nixan kunne komme i skole. I stedet for at skyde med sprede hagl i hele provinsen udvælger man få landsbyer, hvor man til gengæld sikrer,

at samtlige børn gør deres skolegang færdig. ”Vi arbejder med få landsbyer for at vise myndighederne, at man kan få alle børn i et område væk fra arbej det og ind i skolerne. Vi kan bruge disse landsbyer som et eksempel på nationalt plan. Det er et vigtigt skridt mod at befri lokalsamfundene for børnearbejde,” siger Victor Hernandéz fra CEIDA.

Drømmen blev til virkelighed

23-årge Manuela Vanesa Reyes er en af dem, som CEIPA har hjulpet. Som barn arbejdede hun i stenbruddet: ”Jeg kunne hverken lege eller gå i skole, men skulle i stedet hente sten og sand i floden, som vi boede ved. Alt hand lede om arbejde,” fortæller hun. Hendes drøm var at studere og hjælpe sine søstre i skole. Da CEIPA dukkede op med et legat, lykkedes det hende at blive skolelærer. ”CEIPA hjalp også mine søskende og mine forældre med at forlade stenbrud det, og næste år bliver min lillesøster børnehavelærer. Uden CEIPA ville jeg stadig knuse sten, og mit liv ville være meget trist,” fortæller Manuela, som i dag er fast besluttet på at bruge sit liv på at hjælpe børnearbejderne. ”For det gør mig meget ondt, helt ind i sjælen, at der stadig er børn, som knuser sten.”

Børnearbejde i Guatemala Børnearbejdet i Guatemala er omfattende, og har store sociale konsekvenser. Fattige familiers mangel på jord, arbejde og ordentlig løn er vigtige årsager. Konsekvenserne er manglende uddannelse og en evig fattigdomscirkel. Guatemala har en million børnearbejdere, især fra de oprindelige folk. Ofte har de farligt arbejde inden for åben minedrift, stenbrud, høstarbejde i kaffe og sukkerørsplantager, samt fremstilling af krudt og fyrværkeri. 39.000 mindreårige piger arbejder som tjenestepiger og risikerer fysiske og seksuelle overgreb. Derudover arbejder børn i byerne som gadesælgere, bilvaskere, skopudsere eller bærere på markederne, ligesom der også er problemer med sexturisme og prostitution af mindreårige. IBIS samarbejder med organisationer i Guatemala for at sikre børns adgang til almindelig og faglig uddannelse, blandt andet ved hjælp af skolelegater og lobbyarbejde over for myndigheder. Arbejdet er især rettet mod børn og ung fra de oprindelige folk.

Hjælp til børn og unge DET GØR CEIPA: UDDANNELSE: Legater til fattige børn og et folkeskoleprogram for unge, som ikke har gået i skole. Teknisk uddannelse for unge, så de lærer et fag og får bedre jobmæssige muligheder. POLITISK FORTALERVIRKSOMHED: Får staten til at overholde forfatningen

og FN´s børnecharter og får børn i skole i stedet for at arbejde. Lobbyarbejde for børns rettigheder i 19 kommuner. IBIS og CEIPA er netop begyndt at samarbejde om at give børnearbejdere skolelegater, så de kommer væk fra stenbruddene. Arbejdet er støttet af HEMPEL med over 1 mio. kroner.

IBIS FOKUS 133 TRYK.indd 17

31/08/12 13.49

Børnearbejde

Virksomheder og børnearbejde Sine Pam Jensen og Anne Margrethe Hefting

IBIS og Toms bekæmper børnearbejde i Ghana IBIS og slikproducenten Toms har de sidste seks år samarbejdet om at bekæmpe børnearbejde i Ghana, hvor Toms køber den kakao, som bruges i deres chokolade. Kakao er den største eksportvare i Ghana, men kakaodyrkning indebærer meget ofte også børns arbejdskraft.

Der findes i dag ingen internationale love mod børnear bejde, men flere internationale regelsæt som f.eks. FN’s Børnekonvention og den internationale arbejdsorganisa tion ILO’s konventioner om minimumsalder samt om de værste former for børnearbejde. Konventionerne er mest rettet mod stater, men de kan på ingen måde opfyldes, hvis ikke virksomheder går foran og sikrer en produktion, der er fri for børnearbejde.

Nødvendigt med virksomheder

Arbejdstagerrettigheder, menneskerettigheder og dermed børns rettigheder er ikke noget, der kan overholdes uden virksomhederne deltager aktivt. Antallet af CSRtiltag, netværk og rapportering om socialt ansvarlige aktiviteter er steget kraftigt inden for de seneste år, men det foregår stadigvæk udelukkende på virksomhedernes frivillige initiativ. Kampagnen ”STOP børnearbejde – skolen er det bedste sted at arbejde” har udviklet en handlingsplan til virksomheder med vejledning om bekæmpelse af børne arbejde i deres produktion.

du kan være med!

Læs handlingsplanen for virksomheder, der ønsker at bekæmpe børnearbejde.

Kakaoområderne har en stor mangel på gode, tilgængelige skoler, og derfor vælger mange forældre at lade deres børn tage del i familielandbruget i stedet for at sende dem i en dårlig skole. En evaluering af IBIS/Toms-projektet har dog vist, at forældrene i området gerne vil sende deres børn i en god skole, hvor børnene lærer noget. For at komme børnearbejde til livs i kakaodistrikterne har IBIS og Toms derfor samarbejdet om at opbygge en kvalitetsskole og uddanne lærere i effektive pædagogiske metoder og inddragende, elevcentreret undervisning. I løbet af de seneste tre år har over 800 lærere fået en uddannelse, og omkring 35.000 børn har haft glæde af skoleprojektet. Skolen har skabt et reelt alternativ for de børn, som før arbejdede, og projektet har dermed reduceret børnearbejde i området. Der er i dag et langt større og mere konstant fremmøde blandt eleverne, og der er blevet etableret forældreråd på skolerne, som sammen med skoleledelsen i fællesskab finder løsninger på de udfordringer, der stadig forhindrer enkelte børn i at komme i skole. IBIS og Toms har netop sendt en ny ansøgning af sted til Danida for at kunne lave en uddannelsesindsats i to nye kakaodistrikter, denne gang også med en øget indsats over for unge, der er blevet tabt af uddannelsessystemet, og med lokalt oplysningsarbejde om løsninger på børnearbejde.

Har du eller din virksomhed lyst til at høre mere om CSR-partnerskaber med IBIS, så kontakt CSR-ansvarlig Anne Margrethe Hefting, amh@ibis.dk

IBIS FOKUS 133 TRYK.indd 18

31/08/12 13.49

IBIS i Danmark

Fra Grindsted Å til Liberia ”16, 17, 18, 19… 20!” SKOLEBIBLIOTEKAR CHRIS ÆLMHOLDT LØBER AF STED FOR AT KASTE SIG UD I GRINDSTED Å MED ET BRØL OG ET KÆMPE PLASK. KAMERAERNE RULLER, OG ELEVERNE GRINER HØJT, MEN TÆLLER SÅ VIDERE, OG FOR HVER FEM HOPPER ENDNU EN LÆRER I ÅEN I FULD PÅKLÆDNING. Stephan Gamillscheg

Chris Ælmholdt var den første til at sætte en tur i åen på højkant ved at proklamere: ”Hvis vi samler 20.000 kroner ind under emneugen, så hopper jeg i åen.” Flere lærere fulgte trop og lovede ture i åen ved 25, 30, 35 eller 40.000 kroner, men ingen regnede jo med, at indsamlingen ville nå så langt. Da indsamlingen på Vestre Skole var slut, lød resultatet på 57.000 kroner, der skal bruges i IBIS’ arbejde for uddan nelse i Liberia.

Motion for verdens børn – det kan du gøre!

du kan være med!

På motionsdagen 12. oktober samler danske skoleelever igen ind til IBIS. Denne gang foregår indsamlingen med benene, når bedste mor, forældre eller den lokale købmand sponsorerer elevernes løb med et lille beløb per kilometer. Jo mere der løbes, cykles eller stås på rulleskøjter, jo flere penge er der til at sende gadebørn i Sydsudan i en god skole. Er du lærer, eller kender du nogle skoleelever, der kunne være interesseret i at deltage, så foregår tilmeldingen på www.ibis.dk/ motion, hvor du også kan læse mere om projektet. Her kan du læse om dine muligheder som underviser; blandt andet hvordan dine elever kan stille spørgsmål og få svar direkte fra sydsudanesiske skolebørn.

www.ibis.dk/motion

Indsamlingen er kulminationen på en emneuge, hvor der med IBIS’ læsebog for folkeskolerne, LæseRaketten, er blevet sat fokus på børns uddannelse i Liberia. Et oplæg af IBIS på skolen gav eleverne et indblik i andre børns hver dag og skabte grobund for et hav af ideer til blandt andet indsamlingsaktiviteter. ”Der blev arrangeret alt fra takeawaymenuer, sponsor løb og havearbejde til teater og genbrugsbutik,” siger Chris Ælmholdt, der kun kan anbefale andre skoler at lave noget lignende. Også eleverne har været begejstrede for emneugen, alle aktiviteterne og ikke mindst det, at de er med til at hjælpe andre børn. Det gælder også for Victor Lund, der går i sjette klasse. ”Det er den bedste uge, jeg nogensinde har haft i hele min skoletid.”

Ny rekord for skoleindsamling

LæseRaketten er i år nået ud til over 160.000 danske sko leelever, og mange skoler har taget udfordringen op og har været aktive til Aktionsdagen i april eller har samlet penge ind til IBIS’ uddannelsesprojekt i Liberia. Knap 1,1 million kroner er blevet samlet ind via have arbejde, salg af paradisæblegele, teaterkoncerter, kagesalg og alt mulig andet. Alt sammen på grund af et uvurderligt engagement fra både lærere og elever.

IBIS FOKUS 133 TRYK.indd 19

31/08/12 13.49

Hvad skete der med?

Danske unge slap slavebørnene fri DA DANSKE GYMNASIEELEVER I 2007 SATTE BOLIVIANSKE GUARANÍINDIANERES FORHOLD PÅ DAGSORDENEN, FIK DET ENORM EFFEKT HOS DEM, DET HANDLEDE OM. ORGANISATIONEN BAG PROJEKTET I BOLIVIA, TEKO GUARANI, TALER LIGE FREM OM TIDEN FØR OG EFTER OPERATION DAGSVÆRK.

Lise Josefsen Hermann

un viser stolt majsene frem ude foran kost skolen, hvor eleverne dyrker grøntsager som en del af under visningen. Martha er 13 år og går i ottende klasse. Havde det ikke været for danske teenageres indsamlings penge fra Operation Dagsværkpro jektet i 2007, havde hun sikkert ikke været her – og klar til at gå i gymna siet lige om lidt. ”Dengang tænkte børnene ikke på, at de skulle gå i skole og få en uddannelse. For undervisningen i landsbyskolerne gav ingen mening for os guaraníindianere. Forældrene levede som moderne slaver uden jord. De og deres børn arbejdede for herremanden. Han gav dem mad, og de kunne bruges til at arbejde og ikke andet.” Sådan husker Guido Chu

miray, direktør for TEKO, tiden før Operation Dagsværkprojektet.

Modersmålet gav frihed

Med drømmende øjne fortæller Martha om sine planer om at blive lærer eller læge. Hun har lidt svært ved at beslutte sig. På den ene side vil hun gerne være læge og hjælpe med at helbrede sit folk. På den anden side vil hun gerne undervise på guaraní, så andre børn får en lige så god uddannelse som den, hun har fået, fortæller hun. Og det er netop et vigtigt resultat af projektet: ”Herremanden sagde altid: ’Hvad skal dit barn have en uddannelse for?’ Og forældrene mente, at når deres barn kunne skrive sit navn og tælle, havde det ikke brug for at lære mere. Det var ikke slaveri med jernlænker, men mentalt slaveri. Og det er meget værre og sværere at slippe fri af. På skolerne var un dervisningen ekstremt traditionel. Kun nogle af drengene gik i skole, og pigerne var hjemme og arbejde i huset,” fortæller Melffy Santiesteban,

der selv har brudt slavericirklen og fået en uddannelse som lærer og i en årrække har arbejdet som uddan nelsesrådgiver på IBIS’ Operation Dagsværkprojekt.

Modstand vendt til opbakning

Hun peger også på, at børnene ikke længere er generte. De tør diskutere, for undervisningen på deres eget sprog har helt klart styrket deres kulturelle identitet og selvtillid. ”Det bedste er, at de helt sikkert giver det videre til deres egne børn,” fortæller Melffy Santiesteban. Især i kommunen Huacareti havde projektet svære forhold, fordi uddan nelsesmyndighederne var indædte modstandere af tosproget under visning på guaraní. I dag er skole direktøren, Guido Chumiray, der kæmpede imod projektet, imidlertid blevet overbevist af de gode resulta ter og har besluttet, at alle 44 lærere i skoledistriktet skal arbejde ud fra projektets metoder og pædagogik. ”Projektet har bevist, at spansk ikke er det eneste sprog, der kan bru

IBIS FOKUS 133 TRYK.indd 20

31/08/12 13.49

Hvad skete der med? Martha går i dag i skole takket være Operation Dagsværk

ges til at lære at læse og skrive på. Vi har bevist, at guaraní også kan bruges og faktisk er meget mere effektivt, fordi det er børnenes modersmål,” fortæller Guido Chumiray. Projektet arbejdede med foræl dre, hvilket har betydet, at områdets befolkning generelt har fået mere selvtillid, og flere har involveret sig i politik. Både i byrådet og på borgme sterposten. De gode resultater når langt ud over guaraníterritoriet og har været med til at inspirere landets nye ud dannelseslov og de nye læseplaner, som projektet har arbejdet med i fire år. ”Det er en stor sejr,” siger Guido Chumiray. ”I dag er der en stærk bevidsthed om, at skolen er en god vej mod fri gørelse fra slavetilværelsen,” fortæller Guido Chumiray, som taler med en stolthed, der ikke levner erindring om slavebaggrunden. Tilbage ved grøntsagerne står Martha med et kæmpe smil og siger ”Yaserupai” med fast stemme. Tak.

Fakta om ”Gi’ slaverne fri” 2007 • Operation Dagsværk og IBIS samlede i 2007 6,1 millioner kroner ind til projektet, som strakte sig fra 2008 til 2011. • Knap 5.000 guaraní-børn fik i den periode en bedre uddannelse. • Der blev produceret undervisningsmateriale på det indianske sprog guaraní

inden for fagene sprog og matematik.• Der blev uddannet og videreuddannet flere end 1.000 lærere. Udvalgte lærere blev fulgt helt tæt. • Flere end 1.000 forældre har deltaget i workshopper som en del af projektet.

IBIS FOKUS 133 TRYK.indd 21

31/08/12 13.49

Frivillig i IBIS

Vellykkede aktioner EFTER EN VELFORTJENT SOMMERPAUSE PÅ FRIVILLIGFRONTEN TAGER GRUPPERNE I AARHUS, AALBORG, KOLDING OG KØBENHAVN NU HUL PÅ ET SPÆNDENDE EFTERÅR. Lærke Marie Lund Petersen

Mikkel Kollöffel

Foråret blev godt afsluttet med en landsdækkende event, hvor falske skovhuggere indtog Kildeparken i Aal borg, Riis Skov i Aarhus og Kongens Have i København. Her bebudede afspærringsbånd og bannere firmaet Extrc’ planer om at fælde samtlige træer på grund af et nyligt oliefund. Hensigten med den falske skovfæld ning var at sætte fokus på Yasuní Ini tiativet, der går ud på at beskytte den ecuadorianske Yasuní Nationalpark fra olieudvinding. Læs mere om kampagnen på www. extrc.dk, hvor du også kan se billeder og film.

Find skatten

Frivillige fra Find Skattengruppen i København udklædt som pirater var på spil i Nyhavn, hvor en kanalbåd blev kapret og kanalrundfartspassa gererne blev hevet med på skattejagt. Nogen havde (og har fortsat) stjålet udviklingslandenes penge, og den alternative kanalrundfart drog ud for at finde de skyldige. Det medførte en herlig tur, der aflagde besøg både hos en stor multinational virksomhed, Folketinget og Danida.

Gang i efteråret

De frivillige i Latinamerikagrupperne i Aarhus, Aalborg og København vil i løbet af efteråret arbejde videre med at skabe opmærksomhed omkring Yasuní

Initiativet. I skattegrupperne i Aarhus og København fortsætter arbejdet med at sætte kapitalflugt og skattely på den danske dagsorden og for en mere retfærdig global fordeling af ressour cer. Uddannelsesgruppen i Aarhus vil i efteråret gennemgå en opkvalificering, hvor målet er en række kvalificerede debatindlæg og læserbreve, der stiller skarpt på alle børns ret til en god ud dannelse. I København arbejdes der på at oprette en uddannelsesgruppe, og nye frivillige er mere end velkomne i alle byer og grupper.

Kom til Frivilligtræf

Er du frivillig i IBIS, eller overvejer du

bliv frivillig i ibis IBIS i Aalborg: De frivillige i Aalborg laver jævnligt oplysningsarrangementer om IBIS’ arbejde i Latinamerika. For eksempel filmvisninger, foredrag og arrangementer for skoleelever. Vil du være med? Skriv til Mia Bønløkke på mia.boenloekke.thomsen@gmail.com IBIS i Aarhus: De frivillige er her lige nu beskæftiget i tre grupper: skattegruppen, der via oplæg og events arbejder for at skabe kendskab til den illegale kapital flugt, der koster udviklingslandene dyrt. Latinamerikagruppen, der søger at skabe opbakning til Yasuniprojektet i Ecuador og arrangerer månedlige filmaftener. Uddannelsesgruppen, der laver foredrag

at blive det? Så skal du med til frivil ligtræf! I weekenden 28.30. september inviteres alle nye og gamle frivillige på seminar i Aarhus. Vi skal høre mere om IBIS’ kampagner, blive inspireret af spændende oplægsholdere, lære om kampagnearbejde og projektstyring og lægge planer i de forskellige frivillig grupper. Frivilligkoordinatorerne er i fuld gang med at planlægge program met for en lærerig og sjov weekend, så sæt allerede nu kryds i kalenderen. Læs mere om tilmelding på ibis.dk under frivillig

du kan være med! og events i forbindelse med IBIS’ uddannel seskampagne og den nye kampagne mod børnearbejde. Vil du være med? Skriv til Nanna Lynggaard på nls@ibis.dk

IBIS i København: I København har de frivillige udviklet konceptet “Latinofilm.” En gang om måneden arrangerer vi film og foredrag om Latinamerika med efterføl gende musik og lounge. Derudover findes de to kampagnegrupper “Find Skatten”, der kæmper mod kapitalflugt og Yasuníinitiativet, der arbejder for klimabistand og oprindelige folks rettigheder. Vil du være med? Skriv til Lærke Petersen på lmlp@ibis.dk

IBIS FOKUS 133 TRYK.indd 22

31/08/12 13.49

Leder Malene Aadal Bo er journalist på IBIS, men lige nu hjemme på barsel. Her er tre oplevelser, som foreløbig har holdt savnet af IBIS og den store verden fra døren.

anbefalinger Malene Aadal Bo

Drabet på en romantiker

Jeg er fattigdomsromantiker. Jeg charmeres af simple, lerklinede hytter i det nordlige Ghana, falder for den intense følelse af liv blandt Hanois gadesælgere, og da jeg forrige år så Slumdog Millionaire var jeg næsten overbevist om, at ægte skønhed skal findes i den værste slum. Naivt – det ved jeg godt, og ikke mindst nu, hvor jeg netop har vendt sidste side i Katherine Boos bog ”Bag det evigt smukke”. For siden er smuk, og titlen er smuk, men indholdet er alt andet end et skønmaleri. Det er en spændende og fantastisk vel skrevet fortælling om livet i et af Mum bais slumområder. Men den er barsk og viser ganske uromantisk, hvad desperat fattigdom gør ved mennesker. Undervejs trøstede jeg mig med, at forfatteren nok havde overdramatis eret – indtil jeg nåede efterskriftet og opdagede, at alle beretningerne er helt og aldeles sande. En stor læseoplevelse, som forfatteren i øvrigt vandt Pulitzer prisen for.

Bag det evigt smukke Katherine Boo 298 sider, Gads Forlag

Når øjne kan tale

Du kan garanteret huske billedet af den afghanske pige med de grønne øjne. Pigen, som fotograf Steve McCurry fotograferede i en flygtningelejr i 1983 og efter Talibans fald drog tilbage for at finde igen. Det billede og historien om eftersøgningen genså jeg, da jeg i begyndelsen af juli ville have et sidste sus eventyr fra den store verden, inden jeg gik hjem for at tage hul på min bar selsorlov. Det var udstillet i Øksnehallen i København, og selv om pigen med de grønne øjne var det eneste af Steve Mc Currys billeder, jeg kendte på forhånd, så var det på ingen måde det eneste, der var værd at komme efter. Nogle kriti serer ham for at fotografere ”for smukt” og gøre krig og nød til æstetik. Andre mener tværtimod, at det smukke fjerner tilskuerens filter og gør, at man for alvor ser og mærker de mennesker, som Steve McCurry har mødt på sine rejser over hele verden. Selv hører jeg til de sidste, og timerne i selskab med hans billeder var en stor oplevelse. Nu er billederne pillet ned, men jeg har netop opdaget, at mange af dem kan opleves i ret god kvalitet på hans hjemmeside: www.stevemccurry.com

Steve McCurry Fotografier fra hele verden www.stevemccurry.com

Fantastiske film om fattigdom

Jeg glæder mig vildt til november. Her bliver de otte dokumentarfilm, der udgør kernen i projektet Why Powerty, vist på DR og gratis i biografer over hele landet, samtidig med at en håndfuld kortfilm fra og om hele verden bliver lanceret og kan downloades gratis fra DR’s hjemmeside.Det er DR’s doku mentarchef, Mette Hoffmann Meyer, der en aften fik ideen til at bruge film og fjernsyn til at sætte fokus på, hvad fattigdom egentlig er for noget, og hvorfor fattigdom findes og accepteres. Og selv om emnet er tungt, så er det, jeg foreløbig har set af filmene, både smukt og rørende og nogle gange helt ustyrlig morsomt. Især filmene ”Solar Mamas” og ”Welcome to the World” kan jeg ikke vente med at se i fuld længde, og i mellemtiden kan jeg kun anbefale dig at klikke ind på www.whypoverty.net og se trailerne. Og mellem os sagt, så har IBIS haft en finger med i spillet i en af filmene – men det kommer du til at høre meget mere om. Why Poverty? Dokumentar- og kortfilm fra og om hele verden.Vises på DR og i biografer til november.Trailere kan allerede nu ses på www.whypoverty.net

det sker Verdens Bedste Nyheder Verdens Bedste Nyheder går på gaden overalt i landet fredag 14. september. På Rådhuspladsen i København, samt i Kolding, Aalborg og Aarhus deler IBIS frivillige saftige æbler og kampagneaviser ud til forbipasserende. Kig forbi og få en del af Verdens Bedste Nyheder. Latino Film - Belo Monte - Announcement of a War 20. september kl. 19 hos IBIS, Vesterbrogade 2B, terrassen. Latino film blænder op for spændende dokumentarfilm sidste torsdag i måneden hele efteråret. Følg

med på http://www.facebook.com/ibislatinofilm “Jeg er Yasuni” 21. september er der aktion i Kongens Have, hvor entreprenørfirmaet Extrc Group A/S vil rydde skove for at udvinde olie af undergrunden. Vi lancerer fotounderskrifter for Yasuniinitiaitivet samme dag. Meld dig som aktivist på http://extrc.dk/frivillig Frivilligtræf I weekenden 28.30. september inviteres alle nye og gamle frivillige på seminar i Aarhus. Læs mere om tilmelding på www.ibis.dk under frivillig.

Skolernes motionsdag 12. oktober er der skolernes motionsdag, og man kan melde sig til at samle ind til IBIS’ arbejde for skolebørn i Sydsudan. Læs mere på www.ibis.dk/motion. Generalforsamling Generalforsamling for alle IBIS’ medlemmer og støtter. Den finder sted på Frederiksberg, Frøbelsseminaret, Grundtvigsvej 11, lørdag 3. november kl. 1318, og du kan tilmelde dig på www.ibis.dk, hvor du også kan læse mere om programmet og dagens forløb. Sidste frist for tilmelding er fredag 5. oktober.

IBIS FOKUS 133 TRYK.indd 23

31/08/12 13.49

Foto: Per Bergholdt Jensen

Nixans hverdag er fyldt med hårdt arbejde i familiens stenbrud. Samtidig drømmer Nixan om at komme i skole, få en uddannelse og skabe et bedre liv for sin familie og sig selv. Støt IBIS arbejde for uddannelse og udvikling i Afrika og Latinamerika.

“

Min drøm er at gå i skole og at kunne lege med mine venner. Når jeg bliver stor, vil jeg være lærer og hjælpe min mor. Men vi har ikke råd til skolematerialer og skoleuniform. Og vi har brug for pengene fra arbejdet.

”

Nixan Daniela, 12 år

sms

Børnearbejde150

IBIS FOKUS 133 TRYK.indd 24

til 1220 så bidrager du med 150 kroner.

1 G N R . 54

31/08/12 13.49